Teknologi i eget hjem

Transkript

1 Bitea.dk Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier udarbejdet for Ældre Sagen af Bitea.dk Henriette Mabeck Januar 2014

2 Indhold 1. Resume Indledning... 6 Læsevejledning Dataindsamling og beskrivelse af deltagere Dataindsamling Beskrivelse af teknologier i de fire kommuner Karakteristik af borgerne i undersøgelsen Forudsætninger for implementering, udvikling og afprøvning Både borgere og medarbejdere skal deltage i udvikling af systemet Velfærdsteknologi skal være et frivilligt valg Velfærdsteknologien er et supplement Opsætning, organisering og tilrettelæggelse af support Teknologi og indretning af borgernes hjem Positive erfaringer ved anvendelse Gevinster som borgere lægger vægt på Gevinster set fra personalets vinkel Negative erfaringer ved anvendelse De væsentligste problemer borgere har oplevet De væsentligste problemer personale og ledelse har oplevet Forventninger til anvendelse i fremtiden Konklusion Litteratur Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Samlet liste med anbefalinger

3 1. Resume Undersøgelsen viser, at borgerne er glade for træningsteknologier, som de oplever er meget mere motiverende end tidligere papirprogrammer. Medarbejdere og ledelse fortæller, de synes, det er spændende at deltage i et udviklingsforløb, der både ændrer service til borgene og faglige kompetencer. Det, som alle interviewpersoner påpeger, er, at træningsteknologier kun må være et supplement til den træning, der foregår på træningscenteret, da teknologierne har sine begrænsninger og ikke indeholder den sociale dimension af træningen. Fælles for både ledelse, personale og borgere er, at de oplever mange tekniske problemer, som tager opmærksomhed og tid fra terapeutens kerneopgave træning. Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse af brugerperspektiverne ved anvendelse af træningsteknologier i borgernes hjem. Undersøgelen er gennemført i perioden oktober-december Der indgår fire kommuner og tre typer træningsteknologi i undersøgelsen. I hver kommune er gennemført et fokusgruppeinterview med medarbejderne og 2-5 borgerinterview i borgerens hjem. I en kommune var der særskilt interview med ledelse og projektleder. Der er i alt gennemført 19 kvalitative interview, 13 borgerinterview og 6 medarbejder/lederinterview. Undersøgelsen er finansieret af Ældre Sagen. Træningsteknologi er udvalgt som eksempel på en velfærdsteknologi, der ligger i mellemzonen mellem behandlingsorienterede telemedicinske systemer og mere serviceorienterede systemer som robotstøvsugeren. Træningsteknologi er en teknologi, som kommunerne selv visiterer til, og det er en systemtype, der er i drift flere steder. Undersøgelsen beskriver udelukkende brugernes vurderinger. Der indgår ikke tekniske eller økonomiske vurderinger i undersøgelsen. Samtlige interview viser, at der er potentialer og interesse for anvendelse af træningsteknologier hos både borgere og personale. Samtidig viser undersøgelsen, at samtlige brugere oplever en række problemer, der skyldes tekniske forhold. Undersøgelsen viser også, at både medarbejdere og borgere generelt er meget positive overfor at indgå i udviklingsarbejde. Brugeroplevelserne kort fortalt Borgerne er især glade for at kunne træne dagligt, samt den frihed og uafhængighed de oplever ved hjemmetræning, men de lægger vægt på, at træningsteknologierne har sine begrænsninger i forhold til øvelsestyper, samt at der ved hjemmetræning ikke er den samme sociale kontakt med terapeuter og andre træningsdeltagere. 2

4 Alle medarbejderne lægger vægt på, at de oplever, at systemerne ikke er teknisk færdige. Medarbejderne fortæller, at det er dem, som i første omgang skal løse de tekniske problemer hos borgerne, og teknisk problemløsning tager tid fra deres kerneydelse træning. Overordnet oplever de, at der er en række af de funktioner, de har i andre systemer, der ikke er indeholdt i systemerne. Både i forhold til virtuel træning og online videotræning fortæller terapeuterne, at de bruger lang tid på administrative opgaver i forbindelse med at oprette borgeren i systemet og tildele borgeren et individuelt træningsprogram. I forhold til vurdering af online træning er medarbejderne delt. I en kommune vurderer medarbejderne, at der ikke er den store gevinst, fordi de skal deltage i træningen på et bestemt tidspunkt. I en anden kommune er vurderingen, at der på sigt kan være en gevinst at hente, når systemet kan fungere stabilt gennem en hel træningssession. Medarbejderne er generelt positive overfor at inddrage teknologier i deres arbejde, men de vurderer, at en række af de besværligheder, de oplever i anvendelsen (eksempelvis rækkefølge af øvelser, oprettelse af borgere etc.), kunne have været undgået, hvis der havde været terapeuter inddraget tidligere i udviklingsprocessen. En fortæller at have været med til en række indledende møder, men generelt er der mange småting i terapeuternes arbejde og arbejdsgange, der ikke er indeholdt i systemerne, som gør, at medarbejderne oplever, at systemerne er administrativt besværlige at anvende. Lederne og flere af medarbejderne lægger vægt på, at det har været en større opgave at implementere træningsteknologi end ventet. Der er en lang række organisatoriske forhold omkring medarbejdernes motivation og parathed, der skal arbejdes med. De lægger vægt på, at der er mange omkostninger forbundet med at være first movers, men at det er kommet lidt bag på dem, at systemerne på nogle områder har været forholdsvis umodne, da de modtog dem. Anbefalingerne Undersøgelsen fremkommer med 24 anbefalinger til forbedring af såvel udvikling, implementering, organisatorisk forberedelse og anvendelse af velfærdsteknologier. De fleste af anbefalingerne er generelle, men nogle få er rettet specifikt mod træningsteknologier. Overskrifterne på de 24 anbefalinger kan læses i listen over anbefalinger på næste side. I bilag 2 findes alle anbefalingerne i kronologisk rækkefølge. Overordnet i relation til udvikling, anskaffelse og implementering af velfærdsteknologiske løsninger peger undersøgelsen på fem væsentlige forbedringsområder set med brugernes øjne: 1. Medarbejdernes faglige viden bør inddrages i starten af udviklingsprocessen, så medarbejdernes viden og erfaring indgår i udvikling og design af velfærdsteknologi. Dermed kan deres viden medvirke til at sikre, at velfærdsteknologier kan indgå naturligt i arbejdsgangene. 3

5 2. Systemerne bør testes hos velfungerende (måske raske) borgere og af fagpersoner, der i testøjemed fungerer som brugere, således at systemerne er testet for børnesygdomme, før de præsenteres for syge og svage borgere. 3. Kommuner og andre, der køber velfærdsteknologiske løsninger, bør stille større krav om og tillade gennemførelse af uafhængige evalueringer og forskning i forbindelse med etablering af velfærdsteknologiske løsninger. 4. Kommunerne skal huske at medtænke den sociale dimension af serviceydelserne, således at kommunerne ikke erstatter service med velfærdsteknologi uden, at de etablerer tilbud, der dækker de menneskelige og sociale aspekter, der er en usynlig del af de nuværende tilbud. 5. Kommunerne bør opstille retningslinjer for anvendelse af velfærdsteknologiske tilbud, der sikrer en lige adgang til anvendelse, så alle borgere har ret til at vælge de mest effektive teknologier. Nummereringen af anbefalingerne på næste side referer til den kronologiske rækkefølge, anbefalingerne har relateret til datamaterialet og analysen i rapporten. Rækkefølgen er således ikke udtryk for en prioritering. 4

6 Anbefalinger i relation til implementering, udvikling og anvendelse af velfærdsteknologier 1. Der skal være krav om, at systemerne er afprøvet på velfungerende evt. raske personer, før de testes på syge og svage borgere 2. Medarbejdernes faglige viden bør inddrages meget tidligt i udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger 3. Udvælgelse af borgere til velfærdsteknologiske tilbud skal ske på et fagligt grundlag 4. Velfærdsteknologiske tilbud skal præsenteres og prøves af borgerne, før de skal tage stilling til, om de ønsker at benytte det 5. Velfærdsteknologier skal bruges til at supplere og udvide eksisterende tilbud 6. Personale, der installerer velfærdsteknologi i borgenes hjem, skal kende teknologien 7. Borgerne bør have mulighed for direkte henvendelse ved problemer 8. Det skal være borgernes eget valg, om de vil have teknologien 9. Kommunerne bør tilbyde velfærdsteknologiske løsninger til borgere, der ønsker det 10. Velfærdsteknologier bør være nemme at betjene 11. Trænings og læringsteknologier skal virke motiverende 12. Velfærdsteknologier skal bruges, hvor det fagligt giver mening 13. Kommunerne skal sikre uddannelse af personalet, der skal bruge velfærdsteknologier 14. Kommunerne skal sikre, at der er gode mobilmodtagere i løsningerne og fortsat udvikling af bredbånd og mobilnet 15. Personalet skal aktivt og uopfordret følge op på velfærdsteknologi i borgernes hjem 16. Teknikken skal testes bedre, før velfærdsteknologiske løsninger sendes ud til brugerne 17. Leverandørerne skal fortsat udvikle øvelser mm. i samspil med fagpersonale 18. Kommunerne skal etablere sociale tilbud i forbindelse med velfærdsteknologier 19. Kommunerne bør arbejde strategisk med forandringsledelse 20. Velfærdsteknologiske systemer må ikke øge tidsforbrug på administrative opgaver 21. Brugergrænseflade og design bør udvikles med slutbrugerne 22. Kommunerne og leverandøren må aftale tidsplaner for de ændringer, brugerne foreslår 23. Kommunerne skal efterspørge og tillade flere uafhængige evalueringer og forskning på området 24. Kommunerne skal fastlægge regler for anvendelse i samspil med brugerne 5

7 2. Indledning Udbredelsen af velfærdsteknologi i de danske kommuner er stigende. I disse år indfører kommunerne nye teknologier som standard enten i samspil med eksisterende tilbud eller som erstatning for de tidligere standard tilbud. Der er generelt store forventninger til gevinster ved velfærdsteknologier både set fra kommunens og borgerens perspektiv. Selvom der er gennemført mange pilotprojekter, er der stadig relativt få evalueringer, der beskriver brugernes konkrete erfaringer og oplevelser. Ældre Sagen har udarbejdet forskellige analyser og evalueringer. Disse viser, at ældre mennesker generelt er positive overfor nye tiltag, samt at de ældre lægger vægt på, at velfærdsteknologiske løsninger skal støtte det gode liv (Müller, 2012). En anden undersøgelse konkluderer, at de ældre har forskellige kompetencer og forudsætninger for at benytte teknologiske services. En forskel der betyder, at ældre har forskellige behov for støtte og vejledning i forbindelse med introduktion og anvendelse af teknologier (Forsberg, 2013). Denne undersøgelse er initieret og finansieret af Ældre Sagen. Undersøgelsen belyser, hvilke konkrete erfaringer borgere og medarbejdere har med anvendelse af virtuelle og videobaserede træningsforløb. Undersøgelsen belyser både borgernes og medarbejdernes gode og dårlige oplevelser, samt deres vurderinger af potentialer for anvendelse af virtuelle og videobaserede træningsforløb i fremtiden. Undersøgelsen er designet som en kvalitativ undersøgelse, der gennem fokusgruppeinterview med personale og hjemmeinterview med borgerne undersøger, hvordan teknologierne tilbydes og tilpasses forskellige borgere med forskellige ressourcer og kompetencer, og hvordan teknologien indpasses i borgerens hjem. Undersøgelsen tager udgangspunkt i træningsteknologier, men hovedparten af de anbefalinger og erfaringer, undersøgelsen fremkommer med, kan overføres til andre velfærdsteknologiske løsninger. Undersøgelsen svarer på: - Hvilke forudsætninger, mener borgerne og personalet, er nødvendige for, at anvendelse af velfærdsteknologi opleves som en gevinst for borgerne? - Hvilke erfaringer har ældre borgere og personalet med at anvende velfærdsteknologi? - Er velfærdsteknologi et supplement eller en udvidelse af eksisterende tilbud, eller medfører velfærdsteknologier, at eksisterende tilbud reduceres? Og kan borgerne selv vælge teknologiske tilbud til eller fra? 6

8 - Hvilke krav og anbefalinger bør medtænkes ved anvendelse af velfærdsteknologier i fremtiden? Undersøgelsen indeholder ikke en vurdering af de økonomiske eller tekniske parametre. Træningsteknologier som fokusområde Undersøgelsen tager udgangspunkt i træningsteknologier og omfatter både virtuelle og online video træningstilbud samt et hjernetræningsprogram. Træningsteknologierne er udvalgt, da disse teknologier er i drift i flere kommuner, og det er en velfærdsteknologisk løsning, kommunerne selv visiterer til. Ældre Sagen og Teknologisk Institut har i en anden undersøgelse undersøgt ældre borgeres erfaringer med anvendelse af fem forskellige velfærdsteknologiske løsninger. Vurderingerne af træningsteknologierne giver ikke et entydigt positivt eller negativt billede (Müller, 2012). Træningsteknologier kan anses som en mellemteknologi, der ligger mellem de mere medicinske og behandlingsorienterede telemedicinske løsninger som eksempelvis Patient Kufferten 1 og de mere serviceorienterede løsninger som eksempelvis robotstøvsugeren. De telemedicinske løsninger vurderes generelt positivt, mens robotstøvsugeren har fået en meget negativ modtagelse. I forhold til træningsteknologier viser en tidligere undersøgelse, at 64 % af respondenterne er positive, og kun 13 % er negative (Ældre Sagen, 2012). Denne undersøgelse fokuserer derfor på at skabe mere viden omkring brugernes erfaringer og vurderinger af træningsteknologi, som et eksempel på en velfærdsteknologi der rykker ind i hjemmet. Der findes forskellige former for træningsteknologier, hvor nogle er synkrone - eksempelvis online træning - mens andre er asynkrone - eksempelvis virtuel genoptræning og hjernetræning. Tre forskellige teknologiers karakteristika fremgår af faktaboks 1. 1 Patient Kufferten består af en patientdel og en lægedel. Patientdelen er en specialudviklet, transportabel telemedicinsk enhed med skærm med måleudstyr. Lægedelen er en specialudviklet telemedicinsk arbejdsstation, som gør det muligt for lægen/sygeplejersken at gennemføre en videokonsultation med patienten og hente patientdata fra patientdelen af systemet. 7

9 Faktaboks 1: typer af træningsteknologier i undersøgelsen Tre forskellige typer af træningsteknologier Virtuel træning Virtuel træning er asynkron træning, som foregår via en skærm i hjemmet. Borgerne har fået en touch skærm og et Kinect kamera. Kameraet fotograferer borgerens bevægelser og sammenholder bevægelser med indlagt standard for udførelse af øvelsen. Dette visualiseres for borgeren i form af en figur, hvor de store knogler fremstår som lysende dele på skærmen. Terapeuten har lagt et individuelt træningsprogram ind på borgerens profil. Når borgeren vil træne, tænder han/hun skærmen og kan gå i gang med træningen. Borgeren kan se en terapeut, der udfører øvelserne i den ene side af skærmen. I den anden side af skærmen kan borgeren se sig selv udføre øvelsen. Teknologien viser og fortæller via lyd, hvad borgeren skal gøre. Under træningen kan borgeren både se og høre, hvor mange øvelser der er udført korrekt, da systemet tæller øvelserne. Når øvelsen er gennemført korrekt, vises et tal på skærmen, og der udsendes et lydsignal. Efter træningen får borgeren respons på sin træning i form af procentangivelse af korrekt udførte øvelser, og en smiley der kan være glad eller sur. Terapeuten får en mail, hvor han/hun kan se, hvor mange korrekte øvelser, borgeren har gennemført. Terapeuten kan lægge flere eller færre øvelser ind i systemet. Systemet er en samlet pakke, der leveres med sim-kort, skærm og Kinect kamera. Online video træning Online video træning er synkron træning, hvor borgerne træner i hjemmet online, dvs. terapeuten viser øvelserne, og via et kamera kan terapeuten se, hvordan borgeren udfører øvelserne. Borgeren og terapeuten kan tale sammen under øvelserne, og borgeren kan få vejledning, hvis der er øvelser, han/hun har svært ved. Det kræver, at borgeren og terapeuten har fastlagt træningstidspunkter. Det gives derfor kun 2-3 gange ugentligt. Terapeuten kan træne flere borgere samtidig. Terapeuten kan tale til alle eller til den enkelte. Løsningen leveres som en samlet pakke med skærm og router. Hjernetræning Hjernetræning er en asynkron træning, der henvender sig til borgere, der har behov for øvelser, der træner og stimulerer kognitive funktioner, fx genkendelse af ord, hukommelse etc. Øvelserne er webbaserede og sendes til borgeren via et link. Programmet kan afvikles på borgerens egen pc. Nogle øvelser kan afvikles på Ipad men ikke alle. Både terapeuten og borgeren får respons på, hvor mange øvelser borgeren har udført korrekt. 8

10 Hvem bestemmer, hvem der skal have velfærdsteknologiske tilbud? Og er det et tilbud? Et af aspekterne, der opstår i forbindelse med anvendelse af velfærdsteknologiske tilbud, er, hvem der beslutter, om borgerne skal have teknologien. Er det en faglig bedømmelse, eller er det et administrativt fastsat kvalitets- og serviceniveau, der afgør, om borgeren tilbydes teknologien. Kan borgeren frit vælge eller fravælge det teknologiske tilbud? KORA konkluderer i en kvalitativ undersøgelse af telemedicin til KOL 2 patienter, at det stadig er åbent, hvem der skal være målgruppen for KOL-kufferten 3, ligesom der ikke er klarhed over, hvordan man finder de bedst egnede patienter. Undersøgelsen viser desuden, at nogle patienter kan opleve et psykisk pres for at bruge teknologien (Ballegaard, 2012). Der er derfor interessant at undersøge, om borgerne oplever, at kommunerne presser de ældre til velfærdsteknologiske løsninger, eller om borgerne efterspørger teknologiske tilbud, som kommunen ikke kan opfylde. Hvad betyder det for hjemmet, at der kommer nye teknologier ind? Ud over fokus på hvem der kan bruge teknologien, er det interessant at undersøge, hvad det betyder for ældre borgere at få teknologier ind i hjemmet. Hjemmet er privat i modsætning til institutioner. Hjemmet bærer præg af personlige historier. Hos ældre er hjemmet oftest fyldt med ting, som fortæller en historie, og ting der har en relationel betydning (Bille & Sørensen, 2012). Teknologier bryder således ind i hjemmets atmosfære og indretning. Vi vil derfor i denne undersøgelse spørge ind til, hvordan borgerne oplever denne indgriben i deres hjem, samt hvilke erfaringer medarbejderne har i forbindelse med at introducere teknologier til ældre borgere. Et større engelsk forskningsprojekt viser, at en af de ting, som telemedicinske patienter lægger meget vægt på. er, at teknologien gør, at deres handikap/sygdom bliver meget synlig både for dem selv og for gæster hjemmet (Sanders, 2012). Undersøgelsen omfatter derfor også, hvordan borgerne oplever at få teknologier ind i hjemmet. 2 KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse tidligere kaldet rygerlunger. 3 KOL-kufferten er det samme som Patient Kufferten, den er bare rettet til KOL-patienter. 9

11 Læsevejledning Rapporten indeholder 7 afsnit og en konklusion. Efter et kort resumé kommer indledningen (afsnit 2) og dataindsamlingen (afsnit 3), derefter kommer de fire analyseafsnit. I slutningen af hvert analyseafsnit fremkommer en række anbefalinger, der relaterer sig til datamaterialet. Anbefalingerne beskrives i sammenhæng med analysedelen. Anbefalingerne er nummereret kronologisk, efter første gang de forekommer. Nummereringen af anbefalingerne er således ikke et udtryk for en prioritering af disse. Et samlet overblik over anbefalinger findes i bilag 2. Afsnit 4 indeholder beskrivelse af forudsætninger for implementering, udvikling og anvendelse. Afsnit 5 beskriver de positive erfaringer set fra borgernes og medarbejdernes synsvinkel. Afsnit 6 beskriver de problemer og negative erfaringer, borgerne og medarbejderne har haft i forbindelse med anvendelse af træningsteknologier. Afsnit 7 beskriver forventningerne til anvendelse af velfærdsteknologier i fremtiden. Rapporten afsluttes med en konklusion og en litteraturliste. Herefter findes den benyttede spørgeguide i bilag 1 og en samlet oversigt over anbefalinger fra undersøgelsen i bilag 2. 10

12 3. Dataindsamling og beskrivelse af deltagere Dette afsnit beskriver fremgangsmåde og karakteristika ved de deltagende kommuner og borgere. Dataindsamling Der indgår fire kommuner i undersøgelsen: Aabenraa, Gladsaxe, Greve og Odense. De fire kommuner er udvalgt således, at der er taget hensyn til at sikre en vis geografisk spredning samt forskel i størrelse. Undersøgelsen er en kvalitativ analyse af brugerperspektiverne ved anvendelse af træningsteknologier. Alle medarbejderinterview er indledt med et åbent spørgsmål: Prøv at fortælle hvordan I startede med at bruge træningsteknologi? Hvem startede det? Og hvordan kom I i gang? Alle borgerinterview er indledt med et åbent spørgsmål: Prøv at fortælle hvordan du kom i gang med træningen? Hvordan fik du præsenteret træningsskærmen? Herefter blev de forskellige interviewtemaer flettet ind i samtalen med informanterne, således at de udvalgte emner blev belyst som en naturlig del af samtalen. Bilag 1 indeholder de temaer, der har været brugt i interview med personale, ledelse og borgere. Interviewene har været gennemført som åbne semistrukturerede interview (Kvale, 1994; Rieper, 1993). Informanternes svar på de indledende åbne spørgsmål har således guidet de enkelte interview i forskellig retning, og rækkefølgen af temaerne er fremkommet på det tidspunkt, hvor det var naturligt for intervieweren at spørge og for informanten at fortælle om emnet. Eksempelvis viser informantens svar på det åbne spørgsmål, hvad han/hun vægter højest. Den åbne eksplorative tilgang betyder, at de første interview har givet anledning til refleksioner, hypoteser og spørgsmål, der er blevet uddybet i de efterfølgende interview. Interviewgennemførelsen har således haft en grounded theory approach (Guvå, 2005). Interviewene er optaget som lydfil. Efterfølgende er alle interview transskriberede og bearbejdet analytisk. En borger frabad sig, at interviewet blev optaget, hvilket blev respekteret, og der blev skrevet referat umiddelbart efter. I et medarbejderinterview svigtede teknologien, her blev referat ligeledes skrevet umiddelbart efter, interviewet var afholdt. Der er således to interview resuméer, der er skrevet på baggrund af hukommelsen. De øvrige interview er transskriberet i forbindelse med efterfølgende aflytning af optagelsen. Interviewene har varet 1-2 timer. 11

13 Medarbejderinterview Til belysning af medarbejdernes og kommunens synsvinkel er der foretaget fokusgruppeinterview med træningspersonale og projektledere samt med en afdelingschef og en områdeleder. Formålet med personaleinterview er i et læringsperspektiv at identificere de positive erfaringer og erfaringer fra mistakes, som personale og ledelse har oplevet i forbindelse med implementering og anvendelse af træningsteknologier, samt hvordan kommunen har identificeret og differentieret borgernes it -kompetencer og ressourcer. Fokusgruppeinterview med personale har gjort det muligt at få en dialog om forskellige nuancer og erfaringer med forskellige teknologier (Rieper, 1993). Af hensyn til etik og anonymitet fremgår det ikke, hvilke medarbejdere eller kommuner der er fremkommet med de enkelte udtalelser. Borgerinterview og hjemmebesøg Til belysning af borgernes perspektiver er der foretaget interview i borgernes hjem. Der er foretaget 11 enkeltinterview og et dobbeltinterview med et ægtepar, som begge havde anvendt træningsteknologi. Kommunerne har stået for udvælgelse af borgere. Som oplæg blev kommunen bedt om at udvælge borgere, der anvender eller har anvendt træningsteknologi. Kommunerne blev bedt om også at vælge borgere, der havde sagt nej, eller borgere der havde opgivet teknologien. Kun en borger havde opgivet teknologien, resten var glade for teknologien. Datamaterialet må således ses som en positiv case, der belyser positive borgeres oplevelser (Maaløe, 2002). Det betyder, at der er en indbygget bias i form af en formodet mere positiv indstilling blandt borgerne. Det betyder også, at de ting, disse borgere oplever som problematiske, sandsynligvis vil opleves som en stor barriere og et stort problem for de mindre positivt indstillede borgere. Formålet med at foretage interview i borgernes hjem er at skabe en dialog omkring det praktiske og æstetiske, der ligger i at få teknologier ind i hjemmet. Borgerinterviewene kortlægger borgernes erfaringer med anvendelse af træningsteknologien samt indsamler viden om, hvad borgerne mener, kommunen skal gøre for at sikre, at borgerne er trygge ved teknologien og kan anvende teknologien problemfrit, både når teknologien virker, og når der er problemer. Ligesom i personaleinterviewene fremstår borgerne som anonyme i analysen. 12

14 Beskrivelse af teknologier i de fire kommuner De fire kommuner der indgår er: Odense, Aabenraa, Greve og Gladsaxe. To kommuner benytter virtuel træning, og en kommune har begge typer af teknologier. Den sidste kommune har benyttet online træning i forbindelse med et projekt, men de har ikke fortsat med anvendelsen efter projektperioden. I alle kommuner har træningsteknologien været gratis for borgerne. Kommunen har leveret og installeret udstyret. I virtuel træningsteknologien leveres systemet med sim-kort, i de kommuner med online videotræning har kommunen etableret internetadgang. Det har ikke været muligt for borgeren at benytte eksisterende forbindelse ved online videotræning. I tre kommuner har det været ildsjæle fra gulvet, der har taget initiativ og har grebet muligheden for at afprøve træningsteknologier. I disse kommuner har det været terapeutisk personale, der har udvalgt borgere til træningsteknologien. I den sidste kommune har det været mere topstyret, hvor der både politisk og ledelsesmæssigt har kørt en proces, før personalet blev involveret. I denne kommune fortæller personalet, at nogen på rådhuset udvalgte to diagnosegrupper, som skulle indgå i pilottest. Efter et stykke tid måtte denne tilgang revurderes. I den ene diagnosegruppe var der for få borgere, i den anden diagnosegruppe var træningsbehovet mere specialiseret, og skærmtræning var ikke egnet til denne gruppe. I samarbejde med fagpersonalet blev diagnosegrupperne udvidet til også at omfatte vedligeholdelsestræning. Dette betød, at teknologien kunne tilbydes til flere borgere. Karakteristik af borgerne i undersøgelsen Alle interviewborgerne var udvalgt af kommunen. Kommunen havde kontaktet borgerne, som havde indvilliget i at deltage, hvorefter Bitea.dk ringede til borgeren og lavede en aftale om hjemmeinterview. Tabel 1 viser en oversigt over deltagende borgere opstillet efter alder. Af hensyn til anonymitet og etik er borgernes kommune ikke opgivet. Der indgår 10 kvinder og 3 mænd i undersøgelsen. Fem borgere bor alene. Otte bor i stor eller mellemstor villa, fem boede i mindre rækkehus eller lejlighed. Alle deltagerne har en kort eller mellemlang uddannelse. Der er ingen akademikere i gruppen. Borgernes it-kompetencer blev vurderet ud fra deres egne udsagn og svar på spørgsmål angående deres egen opfattelse af it-kompetencer. De blev opdelt i fire kategorier, som er taget fra rapporten senior online (Forsberg, 2013). Forsberg opdeler it-kompetencer i fire brugerprofiler: 1. It-uvante Har aldrig brugt computer 2. It- tøvende Har få it-færdigheder bruger computer til spil, er ikke på internettet 3. It-prøvede Benytter it til fx kommunikation og vil gerne lære mere 13

15 4. It-vante Rutineret, har brugt it i sit arbejde. Bruger it til fx bank, skat etc. Som det fremgår af tabel 1, indgår syv it-vante borgere og fem uvante og en it-tøvende borger i undersøgelsen. Gruppen af it-uvante eller it-tøvende borgerne ser ikke sig selv som værende mere eller mindre it-mindede end andre, men de fortæller, at de oplever sig som værende nysgerrige. En af de faktorer, der går igen hos alle deltagerne, er, at de alle har en forståelse og interesse i at holde sig fysisk i gang. En af borgerne fortæller det, som at man skal tro på det, ellers virker det ikke. Et andet karakteristikum er, at alle borgerne er socialt aktive og har et godt netværk i form af familie og venner. Seks borgere bor alene. De fire er meget socialt aktive og kommer meget ud. To borgere kommer ikke så meget ud, men de er meget aktive på internettet, hvor de kommunikerer med familie og er engageret i frivilligt arbejde. De syv borgere, der er gift, har også et aktivt socialt liv sammen med deres ægtefælle. To borgere modtager hjælp til praktisk bistand som rengøring mm. Tabel 1: samlet oversigt over borgerne opstillet efter alder Civil- Tidligere It Alder Køn stand beskæftigelse niveau Bolig 1 58 Mand Gift Kontor 4 Villa 2 60 Kvinde Ugift Bankuddannet 4 Rækkehus 3 64 Kvinde Gift Lærer Kvinde Gift Gård + Kantinemedhjælp 5 64 Kvinde Gift Kontor 4 Villa (2 plan) 1 Gård 6 67 Kvinde Gift Sygehjælper 1 Villa 7 71 Kvinde Gift Rengøring 1 Villa 8 72 Mand Gift Gård +Maskinudlejning 1 Gård 9 74 Mand Gift Sagsbehandler 4 Villa Rækkehus /Villa Mand Enke Frisør 2 Lejlighed Kvinde Enke Faglærer 4 Villa Kvinde Enke Svømmelærer 2 Lejlighed Kvinde Enke Kontor 4 Lejlighed Teknologi Online Video Virtuel træning Hjerne træning Virtuel træning Online video Virtuel træning Virtuel træning Virtuel træning Virtuel Træning Virtuel Træning Virtuel Træning Virtuel Træning Virtuel Træning Skærm placering Stue Stue Egen pc Stue Stue Stue Stue Stue Stue Soveværelse Stue Soveværelse Stue 14

16 4. Forudsætninger for implementering, udvikling og afprøvning Dette afsnit belyser erfaringer og pointer i relation til udvikling, afprøvning og implementering af velfærdsteknologier i borgernes hjem. Både fra borgernes side og fra medarbejdernes side har der været en positiv interesse for at deltage i udviklingsprojekterne. Hovedparten af de medarbejdere, der har deltaget i interview, giver udtryk for: Det har simpelthen været så sjovt og spændende. Vi skal jo nytænke det, vi leverer, det er jo ikke bare at få apparatet til at virke. Det er jo at nytænke et helt koncept. (Interview terapeut) Vi kan jo ligeså godt være med til at have indflydelse, og det har været spændende at være med, så vi ikke bliver erstattet, så hellere være med. (Interview terapeut) Både borgere og medarbejdere skal deltage i udvikling af systemet I den kommune, hvor teknologien var ledelsens beslutning, giver både medarbejdere og ledelse udtryk for, at der har været problemer med at få personalet med. Det er ikke alle medarbejdere, som er klar. Der skal arbejdes med, at medarbejdere skal ændre opfattelse af opgaver og faglighed. (Interview ledelse) I den kommune hvor implementeringen var startet fra ledelsen, fortalte medarbejderne, at de synes det var spild af tid, når de skulle køre ud til en borger for at ordne noget teknisk Og så var jeg ude det tog ½ time og så tilbage, så var der gået en time og så havde vi slet ikke trænet, det var bare for at rette noget teknisk. (Interview terapeut) Medarbejderne har først meget senere i projektet fået opfattelsen af den brændende platform, og som en af dem siger: Hvis vi havde fået hele historien fra starten, så havde engagementet været anderledes. (Interview terapeut) Interview med ildsjæle viser, at de medarbejdere, der er inddraget, synes, det er sjovt at have andre opgaver. Ildsjælene så det ikke som et problem, at de skal rode med ledningerne, men de synes, der er for meget af det. De forventer, at opgaven på sigt bliver overtaget af hjælpemiddeldepotet. Alle medarbejderne fortæller, at de oplever, at deres faglige viden kunne have gjort systemet bedre fra starten og have medvirket til, at flere borgere blev inkluderet i pilottest. Eksempelvis kunne deres viden have været inddraget i forbindelse med 15

17 udvælgelse af diagnoser eller oprettelse af borgerlister. I en kommune blev knæ- og hoftepatienter udvalgt som diagnoser til test. Det viste sig, at knæøvelserne var for komplicerede, og der var for få hoftepatienter, så det var svært at få tilstrækkeligt med borgere ind i projektet fra starten. Hvis der bare havde været frit slag i frikadellen ( ) så havde der været mange flere borgere ind i projektet. (Interview projektleder) En anden medarbejder fortæller, at det er tidskrævende at oprette alle aftaler individuelt for hver enkelt borger. Det havde været lettere at knytte borgeren til et hold og så oprette aftaler for holdet. Andre fortæller, at det er besværligt at oprette øvelser og ændre på rækkefølgen af øvelserne. Flere medarbejdere synes, at de bruger meget tid på de administrative opgaver relateret til anvendelse af systemerne. Medarbejderne anvender i dag forskellige andre systemer til at planlægge træningsøvelser til den enkelte. Alle medarbejderne har sagt, at de savner, at deres viden blev inddraget i udvikling, så deres viden havde medvirket til at få de rigtige øvelsespakker og anden funktionalitet ind fra starten og tidligere i udviklingen. En medarbejder er med i et andet udviklingsprojekt. Hun oplever, at det er fagligt udviklende og spændende at være med til at afprøve idéer helt fra bunden. Hun fortæller, at der også er borgere med i udviklingen, samt at borgerne sagde nogle ting, som kom helt bag på hende som terapeut. Borgerne ønskede en mere minimalistisk udgave, hvor hun synes, der skulle være mere funktionalitet, men det blev, som borgerne ønskede. Meget bliver udviklet af nogle teknikere [uden terapeutisk indsigt], og så kommer det ud til afprøvning. (Interview terapeut). Et andet aspekt i forbindelse med udviklingen er, at afprøvning sker hos syge borgere. Medarbejderne fortæller, hvordan de gør meget ud af at finde de rigtige borgere. Borgere der har tilstrækkeligt med it-kompetencer, borgere der er mentalt stærke og ikke lader sig slå ud, hvis teknologien ikke virker, og borgere der har et træningsbehov, der matcher træningsteknologiens muligheder. Generelt er medarbejderne enige om, at systemerne har været for tidligt ude hos borgerne i forhold til systemernes modenhed. Der er brugt mange ressourcer, og det har ikke været testet godt nok, før det kom ud. (Interview terapeut) Vi skulle prøve det hos syge borgere, som både skulle træne og så afprøve noget helt nyt, som ikke virkede (.) Vi har brugt mange terapeuttimer på at afprøve ting, som burde have været ordnet inden. Hvorfor var det først bagefter, at vi fik alle de ting at vide. Vi havde brugt så meget tid og så mange timer. (Interview terapeut) 16

18 Anbefalinger i relation til brugerinddragelse i udvikling Anbefaling 1: Der skal være krav om, at systemerne er afprøvet på velfungerende evt. raske personer, før de testes på syge og svage borgere Kommuner, Ældre Sagen, patientforeninger m.fl. bør fremover stille krav om, at velfærdsteknologier er afprøvet hos ressourcestærke evt. raske frivillige forsøgspersoner, før det præsenteres og skal afprøves hos mennesker, som i forvejen er svækkede og har behov for hjælp. Ligeledes bør afprøvningen inkludere afprøvning, hvor fagpersoner afprøver borgersiden, så fagpersonerne får indblik i anvendelse af systemerne set fra borgerperspektivet, og således at fagpersonernes faglige viden kan kvalificere og vurdere systemet set fra et brugerperspektiv. Anbefaling 2: Medarbejdernes faglige viden bør inddrages meget tidligt i udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger Leverandørerne bør inddrage viden fra fagpersoner allerede på idéstadiet af systemudviklingen, så velfærdsteknologier bygger videre på eksisterende faglige standarder og viden. Ligeledes bør kommunerne inddrage og fortælle medarbejderne om kommende udviklingsplaner tidligt, så medarbejderne har tid til at omstille sig. Velfærdsteknologi skal være et frivilligt valg De borgere, der har deltaget i interviewundersøgelsen, har været udvalgt af kommunen. Det er derfor ikke overraskende, at 12 borgere fortæller, at de er tilfredse eller meget tilfredse med træningsteknologien. En borger synes, det er fint med træningsteknologien, men at det rent træningsmæssigt ikke giver tilstrækkelig styrke. Den borger, som valgte at stoppe med anvendelse gjorde dette på grund af de mange tekniske problemer. Det skal være frivilligt men borgeren skal forsøge at prøve teknologien før et nej Både borgere, medarbejdere og ledere lægger vægt på, at det skal være frivilligt at sige ja eller nej til teknologien. To borgere fortæller uopfordret, at der skal være et vist pres, for at borgerne skal prøve teknologien, før borgerne kan få lov til at sige nej. Begge giver udtryk for, at det er 17

19 svært at tage stilling til noget, man ikke kender, især når man er kommet op i årene. Den ene fortæller, han var glad for, at han bare fik at vide, at han skulle have skærmen. Han var ikke sikker på, at han havde sagt ja, hvis han var blevet spurgt, men han er rigtig glad for skærmen. Det er godt hvis de skal have nogen til det, så skal de sige, du skal have det med hjem, så er der nok nogen, som bliver lidt bidt at det men de skal også have plads til det [skærmen]. (Interview borger) Medarbejderne har i nogle kommuner haft mulighed for at have træningsskærmen stående på centeret, så borgeren kunne se, hvordan systemet så ud, og borgerne kunne prøve, hvordan det virkede. Som en medarbejder fortæller, så vil det være ressourcekrævende og omkostningsfyldt at køre systemet ud til borgere, som så returnerer det. Det er derfor fornuftigt at sikre en vis interesse for systemet, før det bringes ud til borgeren. I den kommune, hvor borgerne skulle tilbydes skærmen på baggrund af deres diagnose, vurderede terapeuten i et tilfælde, at træningsskærmen ikke var noget for borgeren. Terapeuten måtte efterfølgende revidere sit syn, da borgeren blev rigtig glad for træningen. Det er således svært på nuværende tidspunkt helt skarpt at finde de rigtige borgere, hvad der også er konklusionen i KORA-rapporten. (Ballegaard, 2012) Jeg havde tænkt, det her det går aldrig, det siger hun da nej til, men hun blev så glad for systemet, og hun ville ikke have fået det lavet på papir. (Interview terapeut) Udvælgelse af borgere ændres i takt med erfaring og videreudvikling af systemer Afprøvning og udvikling har ændret på personalets opfattelse af, hvem der vil have gavn af systemerne. Jeg startede med at tænke det til de ressourcesvage, men jeg er nok nået dertil, at det måske nok skal være de ressourcestærke. De klarer mange ting selv, og de er glade for teknologien. (Interview terapeut) I en kommune forsøgte man i starten at udvælge nogle diagnosegrupper, men dette måtte man gå bort fra, da øvelserne ikke matchede diagnoserne, og der var for få patienter. Medarbejderne lægger vægt på, at der er en række begrænsninger i systemet i forhold til udvælgelse af borgere. Der er forholdsvis få øvelser, og at der er kun gulvøvelser. To af borgerne siger, at de mangler øvelser med redskaber, og øvelser hvor der kan komme vægt på. Medarbejderne vurderer, at der på sigt vil komme flere øvelser, men at de typer øvelser, der vil være mulige, stadig vil være begrænset til gulvøvelser uden redskaber. 18

20 Anbefalinger i relation til udvælgelse og præsentation af velfærdsteknologier Anbefaling 3: Udvælgelse af borgere til velfærdsteknologiske tilbud skal ske på et fagligt grundlag Borgere, der skal benytte velfærdsteknologiske tilbud, skal være motiverede. Velfærdsteknologi kan medvirke til, at socialt aktive borgere kan fortsætte deres normale aktiviteter som fx kortspil etc. Udvælgelse af borgere, som skal have tilbud om velfærdsteknologier, skal ske efter en faglig vurdering af nytte. Der bør ikke være et alderskriterium, der forhindrer borgere i at få velfærdsteknologiske tilbud. Anbefaling 4: Velfærdsteknologiske tilbud skal præsenteres og prøves af borgerne, før de skal tage stilling til, om de ønsker at benytte teknologien Det skal være muligt for borgerne at prøve teknologien, før de skal tage stilling. Personalet må gerne i denne fase presse borgerne til at afprøve teknologien, men hvis borgerne efter at have set og prøvet teknologien ikke ønsker at benytte teknologien, skal det være muligt at fravælge denne. Velfærdsteknologien er et supplement Samtlige medarbejdere lægger vægt på, at træningsteknologier ikke kan stå alene. Teknologien er et supplement til eksisterende tilbud. Medarbejderne fortæller også, at det er nødvendigt, at de som fagpersoner har haft kontakt til borgerne, før de skal tilrettelægge træning for borgerne via træningsteknologien. I alle fire kommuner fortæller medarbejderne, at træningsteknologien har medvirket til at øge tilbuddet til borgerne, da borgerne har fået den normale træning. Nogle borgere har fået forlænget deres træningsperiode, eller borgeren har fået mere træning, fordi de har trænet hjemme, de dage de ikke har været på center. Jeg ser det som en metode, det er ikke en erstatning, det sparer en transport, og jeg får mere tid til andre ting. (Interview terapeut). De 12 borgere der har modtaget træning både på center og hjemme lægger vægt på at træningsteknologi kun kan være et supplement til centertræningen. Den ene borger, der kun trænede hjemme, manglede ikke centertræningen, men det skal bemærkes, at borgeren er meget frisk og meget bevidst om betydningen af træning. 19

21 Eksemplet viser, at det i nogle tilfælde kan lade sig gøre at gå direkte fra sygehus til træningsteknologi, således at borgerne ikke kommer til at opleve ventetid fra udskrivelse til påbegyndelse af træning. Netop betydningen af at undgå ventetid og starte med hjemmetræning i tilslutning til udskrivelse er noget, der kan hjælpe borgere til bedre resultat. Samlet set er vurderingen, at træningsteknologi ikke er en erstatning, men et supplement. Anbefalinger i relation til velfærdsteknologi og øvrige tilbud Anbefaling 5: Velfærdsteknologier skal bruges til at supplere og udvide tilbud Træningsteknologier kan give mulighed for daglig træning og forlænge den periode, borgerne kan modtage træning, og dermed give borgerne en bedre service. Teknologien og de besparelser, det medfører, kan måske medvirke til at reducere ventetider på træning og dermed udnytte kommunens kapacitet bedre til gavn for alle borgere. Opsætning, organisering og tilrettelæggelse af support I tre af kommunerne er interviewpersonerne træningspersonale, der er engagerede i og initiativtagere i relation til implementering af træningsteknologi. I to af disse kommuner fortæller personalet, at det var dem, som var ude og installere teknologien. De siger, at de synes, det er sjovt at være med til at starte noget nyt, også selvom det indebærer, at de skal varetage opgaver, som ligger uden for deres almindelige arbejdsområde. De forventer, at opgaven på sigt overgår til hjælpemiddeldepotet. I en kommune er det hjælpemiddeldepotet, der opsætter teknologien. Her oplever træningspersonalet i et par tilfælde, at de må ud og ændre på opstillingen. Eksempelvis i et tilfælde hvor træningsskærmen var sat op i en udestue, hvor der er meget lys. (Kameraet fungerer ikke, hvor der er modlys). I en kommune var det Post Danmark, der opsatte træningsteknologien. Alle borgerne var tilfredse med opsætningen og den service, de havde oplevet. Træningspersonalet i tre kommuner fortæller, at de meget bedre kan vejlede borgerne, når de har været i hjemmet. Det giver nogle gange mening at se, hvor det kan stå, og hvad der skal gøres fx hvis der er persienner. Det gør det nemmere at vejlede i telefonen eller tilføje øvelser man skal ligesom have set det i brug hjemme. (Interview terapeut der almindeligvis ikke opsatte teknologi) 20

22 Et par af medarbejderne fortæller, at borgernes tilbageholdenhed yderligere kan skyldes, at de ikke kan ringe direkte til en terapeut, men skal ringe til kommunens omstilling, som måske ikke kender projektet. Hvis ikke borgerne får løst deres problemer, vil kommunen ikke opnå de forventede gevinster eller effekter ved teknologien. Flere borgere fortæller eksempelvis, at de oplever, at den virtuelle træningsskræm ikke tæller øvelserne. Nogle fortæller, at de så bare springer øvelserne over. Anbefalinger i relation til opsætning og support Anbefaling 6: Personale, der installerer velfærdsteknologi, skal kende teknologien Forskellige teknologier kræver indsigt i anvendelsen. Kommunerne bør sikre, at personalet, der skal installere velfærdsteknologier i borgernes hjem, kender teknolgien og kan afprøve teknolgien sammen med borgerne, inden de forlader borgerne. Det kan betyde, at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt, at fagpersonale deltager i opsætning, således at borgerne får den rigtige instruktion, og teknologien placeres korrekt i hjemmet i forhold til anvendelse. Anbefaling 7: Borgerne bør have mulighed for direkte henvendelse ved problemer Kommunerne bør sikre, at det er nemt for borgerne at komme i kontakt med personale, de kender, og som kender teknologien, så borgerne oplever, at det er kendt personale, der skal hjælpe dem løsning af problemer med teknologien. Teknologi og indretning af borgernes hjem Først tænkte jeg, at nu kan jeg ikke have flere ting i min stue, men jeg synes, jeg har fået den placeret, hvor den ikke generer. Den skal stå et sted, så den ikke skal flyttes. (interview borger i mindre lejlighed) Træningsteknologi som virtuel genoptræning og online træning kræver mindst to meter fra skærmen til borgerne, og der må ikke være modlys. I undersøgelsen boede ca. 40 % (5 borgere) i lejlighed eller mindre rækkehus. Det kan være et problem i nogle hjem at finde plads. Flere medarbejdere fortæller om borgere, der har sagt nej tak, eller borgere hvor terapeuterne ikke har tilbudt teknologien pga. pladsforholdene. Det er svært at få ind i ældreboliger, som er små. (Interview terapeut) 21

23 De to borgere, der havde fået træningsskærmen i soveværelset, lagde meget vægt på, at de ikke ønskede at have mere teknologi eller flere skærme i stuen. De borgere, der havde skærmen i stuen, fortalte, at det gjorde ikke noget. De flyttede den bare, hvis der kom gæster, og de skulle bruge spisebordet. Træningspersonalet fortæller om både borgere og pårørende, som ikke ønskede at få teknologien pga. det æstetiske. Det påvirker også stuen, og der skal lige lidt overtalelse til at ændre på indretning af hjemmet. (Interview terapeut) En medarbejder fortæller om en hustru, som ikke ville have det ind i den fine stue - det skulle hun ikke have, selvom det var det bedste for hendes mand. En anden fortæller om en situation, hvor børnene ringede og bad kommunen om at fjerne skærmen fra deres fars hjem, da den ikke pyntede. I samme interview fortæller medarbejderne om borgere, der næsten ikke kan vente med at fortælle om og vise skærmen til deres børn og børnebørn. Der er således ikke noget entydigt billede af oplevelserne omkring at få ny teknologi ind i hjemmet. Men boligformer og indretning er en dimension, der skal medtænkes i fremtidige design af velfærdsteknologier. Anbefalinger i relation til teknologi i borgernes hjem Anbefaling 8: Det skal være borgernes eget valg, om de vil have teknologien Borgerne skal selv have indflydelse på, hvor teknologien skal placeres, og de skal kunne vælge teknologien til eller fra. Personalet bør sikre, at borgerne og de pårørende forstår, hvilke konsekvenser fravalg på grund af æstetiske forhold har for borgernes helbred, således at borgerne og de pårørende træffer deres valg på et oplyst grundlag. 22

24 5. Positive erfaringer ved anvendelse Helt overordnet er både borgere, medarbejdere og ledere i undersøgelsen positive overfor at afprøve og udvikle teknologier til forbedring af eksisterende tilbud. Både personale og borgere oplever positive effekter, samt at gevinsterne overstiger de udfordringer og problemer, der har været med til at implementere og anvende teknologierne. Dette afsnit indledes med beskrivelse af to caseborgere, der er overvejende positive. Herefter beskrives borgenes og dernæst personalets positive erfaringer. Ellen, 80 år Det var et godt supplement, så jeg vil bestemt anbefale det. Ellen er meget frisk. Hun er 80 år og bor i en pæn villa. Ellen har tidligere arbejdet som handelsfaglærer. Ellen bruger computer daglig og benytter både netbank og skype mm. Ellen fik tilbudt træningsteknologi i forbindelse med udskrivning efter en planlagt operation. Ellen fik udleveret en bog med øvelser, og så kom der en og installerede skærmen. Ellen havde skærmen stående i stuen. Hun fortæller, at den stod fint der, og så var der plads på gulvet til at træne. Efter at skærmen er fjernet igen, er de små figurer og billederne af familien igen placeret på det lille bord, hvor skærmen stod. Ellen er meget glad for skærmen. Hun synes det var en god træning og siger: Man skal være rimelig sikker på, at borgeren også vil gøre det, ellers så må man hente dem i et center. Jeg var nu glad ved det [hjemmetræning], så behøvede jeg ikke vaske mig og gå i bad ( ) Jeg kan godt forstå, at der er nogen, som godt vil have, at det er sammen med andre, så man er sikker på, at det er de rigtige øvelser. På et tidspunkt blev hun og terapeuten enige om, at det var slut, og at hun selv kunne fortsætte. Ellen fortsatte med øvelserne i bogen, efter at skærmen var væk. Ellen fortæller, at der har været tekniske problemer, men hun slår det hen med, at det må man forvente, når systemet er nyt. Hun fortæller, at der var nogle øvelser, hvor hun skulle bruge et trin. Her måtte hun gå ud i bryggerset. Ellens eneste kritik er derfor, at skærmen binder hende til at træne et bestemt sted. Eksempelvis manglende hun det trin. Hun forsøgte med en lille taburet, men den var for stor. Ellen vil gerne betale for skærmen, men hun lægger vægt på, at der kan være andre, som ikke har økonomisk mulighed for at betale, og de skal have det gratis. For Ellen var det, som betød mest, at hendes venner sagde TRÆN, TRÆN Hun synes ikke, det var vigtigt med smiley, eller at kommunen kunne følge med. 23

25 Carl, 78 ÅR Carl er 78 år og enkemand. Carl har arbejdet som frisør, men måtte gå på pension før tiden, da han havde dårlig skulder. Carl bor i en treværelses stuelejlighed. Han har en pæn stue med fjernsyn. Derudover har han et værelse, hvor der står en computer, som han bruger til kabalespil, eller som børnebørnene spiller på, når de besøger Carl. Carl er ikke på internettet, og bruger ikke hverken netbank eller nemid. Carl har fået træningsskærmen sat ind ved siden af sin seng, så han kan træne i soveværelset. Carl kom på aflastningsophold, hvor han fik genoptræning efter en hospitalsindlæggelse. Han fik træningsskærmen i forbindelse med udskrivelse fra aflastningen. Det var egentlig ikke et tilbud, men der kom en terapeut med skærmen og sagde: den er til dig. Carl er rigtig glad for skærmen. Han var glad for at han ikke blev spurgt. Han siger, at det kan være svært at tage stilling til noget, man ikke kender, når man er oppe i årene. Han synes, man skal have mulighed for at prøve nye ting, før man skal have mulighed for at sige nej tak, ellers kan der være nogen, som kunne have glæde af skærmen, som takker nej pga. uvished. Carl ønskede ikke at få skærmen ind i stuen. Han synes ikke, der var plads, og så ville der være så mange skærme i stuen. Han fik derfor skærmen ind i soveværelset, hvor den lige kan stå på et lille bord ved siden af sengen. Carl er rigtig glad for skærmen. Han synes, den er meget nem at betjene. Carl er meget tilfreds med træningen, som han tager meget seriøst, dog ikke mere end at han slukker for skærmen, når programmet starter forfra i stedet for at gå videre til næste øvelse. I dag træner Carl hjemme x 7 ugentlig samtidig med, at han fortsat går til genoptræning. Han siger, at han bedre kan lide træningen ved skærmen, end det han får på centeret. Det er sådan noget med at prikke til en ballon eller gå en tur. Det synes han ikke er særlig spændende. Carl fortæller, at terapeuten lægger flere og flere øvelser på. Det, synes han, er helt fint, også selvom terapeuten ikke fortæller, når hun gør det. Han synes det giver en tryghed og virker motiverende, at der bliver holdt øje, at han træner. Han siger, at det jo er en sladremaskine, men det gør ikke noget. Carl er især glad for, at han kan passe sin træning samtidig med andre aktiviteter, som eksempelvis kortspil, hvor der jo mangler en makker, hvis han ikke kan deltage. Carl siger samtidig, at der kan være andre, som ikke har så mange kontakter, og derfor mangler den sociale del af træningen. Carl har haft nogle problemer med, at systemet starter forfra, så slukkede han bare. Efter noget tid ringede han til terapeuten, som sendte en ud, der skiftede, et eller andet så systemet virkede igen. Men nu er problemet kommet tilbage. Selvom Carl er meget glad for træningen, ønsker han ikke at beholde skærmen, hvis han skal betale for det, efter han har afsluttet træningsforløbet. 24