MINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet.

Transkript

1 MINDRE KRIMINALITET København er vores by. Det er ikke bandernes by. Det er ikke de kriminelles by. Københavns borgere skal trygt kunne færdes i gaderne og opholde sig i deres hjem. Her bor vi! Og det skal vi fortsat kunne uden at være utrygge. Det er Socialdemokraternes klare målsætning. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet. Mere tryghed, mindre kriminalitet Kriminaliteten blandt københavnske unge er styrtdykket de seneste år. Faktisk får kun omkring halvt så mange unge en dom som for syv år siden. Helt tilsvarende er trygheden i København steget betydeligt. Også antallet af utrygge områder i byen en halveret på få år. Den udvikling skyldes bl.a. at forældre, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og klubmedarbejdere har bidraget til at give det store flertal af københavnske børn et bundsolidt udgangspunkt i livet. Samtidig har kommunens kriminalpræventive medarbejdere stort set formået at holde helt unge københavnere ude af den bandekonflikt, som med jævne mellemrum er blusset op både i hovedstaden og resten af landet. Men vi skal absolut ikke affinde os med situationen eller slække på grebet, for Der er stadig københavnske børn, som fødes med en alt for stor risiko for at ende i kriminalitet. Der er en kedelig tendens til mere rå og afstumpede former for kriminalitet. Det er stadig fem områder i byen, hvor det ikke er trygt at bo og færdes. Der er stadig spændinger mellem bander, rockere og andre kriminelle grupperinger, som kan udvikle sig til åbne kampe i byens gader. Familier og unge tilbage på sporet De københavnske børn vokser op i trygge familier med ansvarlige forældre. Men der er også børn, der fødes med for stor risiko for at ende i kriminalitet. Unge, som har været vidne til forældres konflikter, har klaret sig dårligt i skolen eller har oplevet mange skoleskift. Familier, hvor opdragelsen er kørt af sporet, og forældrene har mistet styringen. De unge og deres familier skal tilbage på ret køl. Familien skal hjælpes til opdragelse Forældre har et ansvar for deres børn. Det ansvar kan ingen social myndighed overtage. Når unge knægte løber ude om natten, må forældrene hjælpes til at træde i karakter. Københavns kommunes Socialforvaltning anvender forældre og ungepålæg så sparsomt, at det er tvivlsomt, om det lever op til intentionen bag skærpelsen af reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede børn og unge i Lov om social service. Vi skal derfor varsle og bruge flere forældrepålæg, så forældrene til unge mennesker under 15 år, der er på vej ud i kriminalitet, i højere grad tvinges til at påtage sig ansvar for deres børn og give dem den nødvendige støtte. Forældrene kan fx blive pålagt at sørge for, at den unge kommer i skole, at deltage i forældremøder, at følge den unge til bestemte fritidsaktiviteter, at sikre at den 22/10/13 Frank Jensen Side 1 af 5

2 unge er hjemme på et bestemt tidspunkt, at deltage i et forældreprogram eller at deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af den unges problemer. Og vi skal varsle og bruge flere ungepålæg, så det står lysende klart for de unge over 15 år, at kommunen stiller kontante krav til dem. Den unge kan fx blive pålagt at møde i skole, at være hjemme på et bestemt tidspunkt, at deltage i oprydning efter hærværk, at gå i klub, at deltage i et socialpædagogisk behandlingstilbud eller at tage imod en kontaktperson. Vi må aldrig holde op med at støtte de familier, der har brug for vores hjælp. Nedenfor beskrives for eksempel en tidlig indsat af sundhedsplejersker og socialrådgivere. Men vi må heller aldrig lade være med at stille krav. Krav til unge kriminelle Svære opvækstforhold undskylder ikke kriminalitet. Vi skal også kræve, at børn og unge aktivt vælger kriminaliteten fra: Der skal indføres en nultolerance overfor antisocial opførsel i alle københavnske folkeskoler, så børn og unge, der for eksempel udøver krænkende adfærd, trusler eller vold altid oplever, at det har en konsekvens og aldrig mødes med skuldertræk og ligegyldighed. Reaktionen er ikke nødvendigvis en sanktion eller straf. Konkret kan unge, der har udvist asocial adfærd, og deres forældre for eksempel indkaldes til møde i SSPregi med det mål at udarbejde en fælles skriftlig aftale om, hvad god opførsel er. Det vigtige er, at de unge altid oplever, at der bliver reageret og sagt fra overfor deres adfærd. Der skal i alle byens 5.6. klasser arbejdes med materialet Alle de andre gør det, som er med til at udrydde misforståelserne om, at småkriminalitet er normalt. Og der skal i alle byens 8. klasser arbejdes med Det gode valg, som man har gjort på Tingbjerg Heldagsskole. Tingbjerg Heldagsskole har arbejdet med Det gode valg. Læs mere på 22/10/13 Frank Jensen Side 2 af 5

3 Tidlig indsats er effektiv indsats Socialdemokraterne vil ikke acceptere, at nogle børn nærmest fødes ind i en kriminel løbebane. En effektiv indsats starter tidligt. Det har vist sig, at en tidlig indsats i form af forældrekurser og hyppige besøg af sundhedsplejersken i de første år mindsker risikoen for at ende i kriminalitet. Derfor skal: de tyve procent mest udsatte børnefamilier tilbydes forældrekurser og om nødvendigt individuel familiebehandling og have ekstra hjemmebesøg af sundhedsplejersken, der være socialrådgivere på alle de institutioner, der har de mest udsatte børn sprogindsatsen i institutionerne styrkes markant den skal fremover starte allerede i vuggestuer og dagplejer, og i børnehaver, fritidshjem og KKFOer skal det pædagogiske personale opkvalificeres. Borgerne på banen København er vores by. Det er ikke bandernes by. Det er ikke de kriminelles by. Københavns borgere skal i fællesskab sige fra i de områder af byen, hvor kriminaliteten hærger. Beboerne i de utrygge områder skal ikke vente på, at de bagvedliggende årsager bekæmpes af politiet og kommunen. Der skal sættes ind her og nu med hjælp fra borgerne. Fem steder i byen er markant mere utrygge end resten af København. Årsagerne er forskellige. I de to områder omkring Hovedbanen og Christiania skyldes utrygheden salg af stoffer. I Indre By er årsagen knyttet til konkrete episoder i nattelivet. Og i de to områder på Nørrebro, er det vold, trusler, tyveri, indbrud og hærværk, der skaber utryghed. I disse fem områder skal der sættes ind her og nu. Grafik fra Københavns Kommunes Tryghedsindeks: Der er stadig fem bydele i de to mindst trygge kategorier, hvor der er behov for en intensiveret eller ligefrem markant tryghedsindsats. 22/10/13 Frank Jensen Side 3 af 5

4 Lokalsamfundet skal involveres Trygheden kan hæves markant ved hjælp af en mere intelligent indretning af byen, bedre gadebelysning og mere videoovervågning. Borgerne skal hjælpe til med at identificere de steder, inden utrygheden bider sig fast: Der skal gennemføres tryghedsvandringer, hvor borgerne og kommunen sammen gennemgår utrygge områder, på Københavns Kommunes hjemmeside skal borgerne kunne anmelde uhensigtsmæssige og utrygge steder i byen, og inden forhandlingen om det første budget i den nye valgperiode, skal der udpeges 50 steder i byen, hvor en forholdsvis enkel ændring af indretningen fx bedre belysning, øget videoovervågning, beskæringen af beplantningen, flytning af interiør eller en simpel oprydning kan øge trygheden. En gennemgribende indsats Samtidig skal vi tage konsekvenserne af, at nogle områder af byen trænger til meget mere end lette løsninger: Mjølnerparken skal i de kommende år gennemrenoveres og ændres til et åbent, aktivt og attraktivt område med forretninger, cafeer og bedre forbindelser til resten af byen. Københavns Kommune har sat 58 mio. kr. af til den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken. Læs mere her: 22/10/13 Frank Jensen Side 4 af 5

5 På samme måde ønsker Socialdemokraterne, at vi i tæt samarbejde med boligforeningerne og Landsbyggefonden: får en boligsocial helhedsplan for Urbanplanen, der øger beboernes tryghed og glæde ved at bo der. får den nye erhvervs og uddannelsesstærke del af Sydhavn til at hænge sammen med og løfte den gamle del af Sydhavn. får infrastrukturen omkring Tingbjerg til at åbne bydelen for eksempel med en letbanestation. Opgør med bandernes hærgen Vi skal ikke acceptere, at bander sætter sig på bydele og rekrutterer børn. Derfor skal der lægges massivt pres på banderne én for én. Københavns Politi og Københavns Kommune skal i et partnerskab bekæmpe banderne på Indre Nørrebro. Politiet udpeger bandemedlemmer og hangarounds én efter én, som enten retsforfølges eller hjælpes ud af bandemiljøet. Når politiet mener, at fokus kan flyttes til en ny bydel eller bande, vil Københavns Kommune igen træde til som partner og mandsopdække de personer, der kan trækkes ud af bandemijøet. Kommunens fornemste opgave er at forhindre, at helt unge bliver involveret i bandekriminalitet. Samtidig skal vi gøre op med den gangsterattitude med gaderøverier og ulovlige knive som bandekrigen har spredt til mere almindelige ungdomsmiljøer. Et forsøg med reguleret, legaliseret salg af hash skal være med til at trække en milliardforretning væk fra rockere og bander i København, og ikke mindst forhindre at udsatte unge rekrutteres som småpushere eller hashvagter, og at helt almindelige unge får kontakt til hårdkogte kriminelle, fordi de eksperimenterer med hash. Københavns Kommunes indsats mod knive skal endnu tættere på unge i tre udvalgte områder, som selv skal være ambassadører for budskaberne om, at knive er ulovlige, giver falsk tryghed, øger risikoen for selv at blive stukket ned og kan gøre alvorlig skade på både andre mennesker og deres egne muligheder i livet. Jeg vil bede Københavns Politi udarbejde en plan inden sommeren 2014 for, hvordan de ofte østeuropæiske unge, der står bag gaderøverier og lommetyverier i København, håndteres. Slut med plejermentalitet og projektmageri Center for Sikker By, der koordinerer det kriminalpræventive arbejde i Københavns kommune, har ikke blot vurderet effekten af de enkelte kriminalitetsforebyggende indsatser i København, men også gjort det muligt at sammenligne effekten af de ellers vidt forskellige indsatser fra Danmarks første Exitprogram for kriminelle og bandemedlemmer over Feriecamps i udsatte byområder til udvidede åbningstider i både klubber og haller. Det forpligter til politisk mod til at prioritere. Ved hjælp af prioriteringsmodellen, der giver hvert projekt eller indsats op til 25 point, er mit mål, at vi år for år får mere ud af de 215 mio. kr. og 400 medarbejdere, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Samtidig gør vi op med projektmageri, plejermentalitet og politiske særinteresser. Det betyder at: Den samlede effekt af vores indsatser skal stige, fordi de mindst effektive projekter og indsatser mister bevillingen, mens de mest effektive projekter og indsatser forlænges og bruges som best practice. Ny viden om international og national best practice hurtigt skal bringes i anvendelse i København. Og at vi fortsat skal se en stigende tryghed og en faldende kriminalitet. 22/10/13 Frank Jensen Side 5 af 5