Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Transkript

1 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen Maj 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på hospitalerne og i psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden

2 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på hospitalerne og i psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden

3 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på hospitalerne og i psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden Udarbejdet af: Koncern Plan og Udvikling Region Hovedstaden, 2007 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på Region Hovedstadens hjemmeside: og på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside: Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enheden for Brugerundersøgelser Nørre Allé 4, 3. sal 2200 København N. Tlf. direkte: efb.mail@glo.regionh.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design / PJ Schmidt A/S

4 Indhold Forord 5 Resumé 6 DEL 1. Introduktion 1. Introduktion Baggrund Formål Undersøgelsens temaer Organisering af arbejdet Patientsikkerhed og sikkerhedskultur Patientsikkerhedsundersøgelser Patientsikkerhedskultur Plan for patientsikkerhed 14 DEL 2. Resultater 3. Læsevejledning til resultatafsnit Rapportering og læring Motivation for at rapportere Rapportering og læring Tillid, støtte og åbenhed Tillid og støtte Åbenhed Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde Samarbejdet internt i afdelingen Samarbejdet på tværs af afdelinger Ressourcer og prioritering 25 3

5 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen Grunde til utilsigtede hændelser Patientinddragelse Involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser Ledelsens involvering og engagement i patientsikkerhed Samlet oplevelse af sikkerhedskulturen Forskelle mellem specialer, afdelinger og faggrupper Forskelle mellem specialer Forskelle mellem afdelingerne Forskelle mellem faggrupperne Konklusion og perspektiver 42 DEL 3. Materiale og metode 15. Materiale og metode Datamateriale Beskrivelse af datamaterialet Validering af spørgeskema Udtrækskriterier Dataindsamling Spørgsmålsformulering og svarkategorier Statistiske metoder Placering af afdelinger i forhold til gennemsnittet Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) Litteratur 55 Bilag Bilag 1 58 Bilag

6 Forord Hermed foreligger den første samlede måling af patientsikkerhedskulturen på hospitalerne og i psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden. Målingen blev foretaget i slutningen af 2006, og vil blive gentaget med regelmæssige mellemrum for at følge udviklingen af sikkerhedskulturen på de enkelte afdelinger. Først og fremmest skal de mere end medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet, have stor tak. Det er første gang, der i Danmark er gennemført så omfattende en undersøgelse af patientsikkerhedskultur. De enkelte afdelinger og klinikker er karakteriseret ved forskellige styrker og svagheder, og denne undersøgelse giver afdelingerne en enestående mulighed for at skræddersy arbejdet med at forbedre patientsikkerhedskulturen, hvor det giver mest mening, og hvor de lokale behov er størst. Resultaterne giver også anledning til en del overvejelser i koncerndirektionen. Det er glædeligt, at medarbejderne så klart tilkendegiver åbenhed og tillid til, at de trygt rapporterer utilsigtede hændelser. Det viser, at regionen til fulde lever op til intensionerne i 6 i lov om patientsikkerhed, og rapporterede hændelser anvendes til at forbedre patientsikkerheden. Mere bekymrende er de klare tilkendegivelser af oplevelsen af, at der tabes information ved vagtskifte og overflytninger, og det er bekymrende, at halvdelen af medarbejderne mener, at travlhed truer patientsikkerheden. Derfor vil rapporten give anledning til drøftelser i direktionen og på hospitalerne og i psykiatrivirksomheden med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der skal iværksættes på tværs af regionen. Der vil samtidig blive set nærmere på, om forskellene mellem afdelinger inden for samme speciale og specialerne imellem på trods af de forskelle der i øvrigt måtte være kan udnyttes til at identificere, hvorvidt nogle måder at organisere arbejdsgange og processer på er mere hensigtsmæssige i en patientsikkerhedsmæssig sammenhæng end andre. Regionsrådet har vedtaget Kvalitetsstrategi for Region Hovedstaden I denne indgår patientsikkerhedsarbejdet. Gentagelse af undersøgelser af patientsikkerhedskulturen er en integreret del heraf. Således giver det os mulighed for at følge udviklingen og identificere de områder, hvor det lykkes at forbedre patientsikkerheden og de områder, hvor der er behov for en særlig indsats. Samtidig med offentliggørelse af denne rapport udsendes et idékatalog til hospitalerne og psykiatrivirksomheden, der indeholder forslag til, hvilke tiltag der kan iværksættes inden for de områder, der ønskes forbedret. Helle Ulrichsen Maj Regionsrådet den 6. februar 2007, sag nr. 4: Kvalitetsstrategi 5

7 Resumé Frederiksborg Amt, Københavns Amt, H:S og Bornholms Regionskommune besluttede i 2006 at gennemføre en fælles spørgeskemaundersøgelse, som skulle belyse medarbejdernes opfattelse af patientsikkerhedskulturen i egen afdeling (i det følgende benævnt sikkerhedskultur). Hensigten med undersøgelsen er at få en temperaturmåling på sikkerhedskulturen og at få en indikation på, hvor ledelsen i samarbejde med medarbejderne kan sætte ind for at udvikle en stærkere patientsikkerhedskultur. Udover at få resultaterne præsenteret i denne rapport modtager ledelserne også resultater fra egen afdeling/virksomhed som grundlag for det konkrete arbejde med at forbedre sikkerhedskulturen. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret Samtlige hospitaler og psykiatrien i Region Hovedstaden har deltaget. Der blev udsendt et spørgeskema til medarbejdere, og 50 % returnerede skemaet. Resultaterne i denne rapport bygger på besvarelser fra i alt medarbejdere. Der er ikke tidligere gennemført en så omfattende sikkerhedskulturundersøgelse i Danmark. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i et afprøvet amerikansk henholdsvist et dansk afprøvet spørgeskema. Undersøgelsens fokusområder Resultaterne beskrives med fokus på følgende temaer og underliggende dimensioner: Rapportering og læring: Motivation for at rapportere Rapportering og læring Involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser Tillid, støtte og åbenhed: Tillid og støtte Åbenhed Ressourcer og prioritering Kommunikation og samarbejde: Kommunikation og samarbejde Samarbejdet internt i afdelingen Samarbejdet på tværs af afdelinger Supplerende dimensioner: Patientinddragelse Grunde til utilsigtede hændelser Ledelsens involvering og engagement Samlet sikkerhedskultur Resultater Undersøgelsen giver samlet set et positivt indtryk af sikkerhedskulturen. Den indikerer, at der generelt set er en åben, lærende og ikkesanktionerende kultur og en positiv vurdering af ledelsens involvering og engagement. De mest positivt vurderede spørgsmål vedrører tillid, støtte, åbenhed og internt samarbejde. Undersøgelsen viser imidlertid også, at der er et forbedringspotentiale. Resultaterne peger på, at især det tværgående samarbejde bør have et 6

8 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 særligt fokus i det videre arbejde. Tilsvarende bør ledelsen vurdere prioriteringen af ressourcerne i afdelingen. Undersøgelsen afdækker, at der er betydelige forskelle blandt medarbejderne opdelt på faggrupper, mellem afdelingerne og mellem de lægefaglige specialer. Figur 1, side 9 indeholder regionsresultater for alle undersøgelsens spørgsmål. Øverst i figuren ses de resultater, som vurderes mest positivt af medarbejderne, mens de områder, hvor medarbejderne er mest negative, ses nederst i figuren. I det følgende opsummeres udvalgte resultater: Tillid, støtte og åbenhed: Medarbejderne oplever generelt en høj grad af tillid, støtte og åbenhed, og medarbejderne er positive i forhold til ledelsens involvering og engagement. Eksempelvis oplever 86 %, at nærmeste leder udviser stor tillid til sine medarbejdere, og 89 % oplever, at man på afdelingen gør opmærksom på, hvis man bemærker noget, der kan true patientsikkerheden. Kommunikation og samarbejde: Undersøgelsen peger på, at der er et godt internt samarbejde på afdelingerne. 88 % er enig i, at man hjælper hinanden og arbejder sammen, og 81 % oplever, at man behandler hinanden med respekt. Kommunikationen kan imidlertid blive bedre. Eksempelvis bekræfter næsten en fjerdedel, at der ofte går vigtig patientinformation tabt ved vagtskifte. Med hensyn til samarbejdet på tværs af afdelinger er der et klart forbedringspotentiale. Mere en halvdelen af medarbejderne oplever, at information går tabt ved overflytning mellem afdelingerne, og 30 % peger på, at der er behov for at forbedre samarbejdet mellem afdelinger. Rapportering og læring: 84 % af medarbejderne er trygge ved at rapportere utilsigtede hændelser (3 % svarer, at de ikke er trygge ved dette). En tilsvarende andel oplever, at ledelsen klart udmelder ønsket om, at medarbejderne er åbne om utilsigtede hændelser med henblik på at kunne lære af dem. 27 % oplever, at der er utilstrækkelig tid til at rapportere, og 15 % mangler konstruktiv feedback ved rapportering. Ressourcer og prioritering: Resultaterne viser, at ressourcer og prioritering bør være i fokus i det videre udviklingsarbejde. Eksempelvis mener cirka en fjerdedel af medarbejderne, at brug af vikarer er et problem for patientsikkerheden og godt en femtedel oplever, at produktivitet prioriteres frem for patientsikkerhed Samlet vurdering af patientsikkerhedskulturen: I spørgeskemaet er der ikke et enkelt spørgsmål, der direkte kan belyse medarbejdernes samlede vurdering af sikkerhedskulturen på afdelingen, men nogle af undersøgelsens spørgsmål kan medvirke til at give et indirekte billede af dette. Hver femte medarbejder på regionens hospitaler og den psykiatriske virksomhed vurderer, at det kun er en tilfældighed, at der ikke er sket flere alvorlige hændelser (21 %). 46 % mener, at der gøres mere for patientsikkerheden nu end for et år siden, mens 15 % er e i dette. Blandt medarbejderne er der relativt stor tilslutning til, at der er åbenhed om forhold af betydning for patientsikkerhed, hvilket er et gunstigt grundlag for at udvikle sikkerhedskulturen. Forskelle mellem specialer Medarbejderne på ortopædkirurgiske og intern medicinske afdelinger er de mest kritiske i forhold til sikkerhedskulturen, mens der er en mere positiv vurdering på de anæstesiologiske afdelinger og i den diagnostiske specialegruppe. Der er dog variationer i forhold til besvarelserne inden for de enkelte dimensioner. Det er hovedsageligt inden for specialerne ortopædkirurgi, neurologi, gynækologi/obstetrik og intern medicin, at medarbejderne oplever problemer i forhold til rapportering og læring, mens der er færrest blandt medarbejderne inden for diagnostiske afdelinger, psykiatri, anæstesiologi og pædiatri. 7

9 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 Det er især medarbejderne fra specialerne intern medicin og anæstesiologi, som oplever problemer vedrørende kommunikation og samarbejde, mens der er færrest, der oplever dette inden for specialerne pædiatri og gynækologi/obstetrik. På spørgsmålet om hvorvidt det kun er en tilfældighed, at der ikke sker flere alvorlige hændelser samt hvorvidt travlhed truer patientsikkerheden, er det især inden for ortopædkirurgien, at medarbejderne svarer kritisk. Forskelle mellem afdelinger Undersøgelsen viser, at der på en række områder er væsentlige forskelle mellem afdelinger, også afdelinger inden for samme speciale. Det er især inden for det intern medicinske speciale og indenfor kirurgien, at forskellene er markante. Inden for intern medicin er der eksempelvis 84 procentpoint forskel mellem afdelingerne i andelen af negative svar på spørgsmålet, om der arbejdes på en måde, hvor for meget forsøges gjort alt for hurtigt. Netop på grund af de markante forskelle mellem afdelingerne er det vigtigt, at den enkelte afdeling vurderer egne resultater, idet indsatsområdernefor afdelingen kan være forskellig fra de overordnede indsatsområder i regionen. Forskelle mellem faggrupper Der er også markante forskelle i besvarelserne mellem faggrupper. De mest markante forskelle er inden for dimensionerne Motivation for at rapportere, Kommunikation og samarbejde samt Ressourcer og prioritering. Jordemødre er generelt den faggruppe, der svarer mest kritisk i forhold til sikkerhedskulturen, mens bioanalytikere og fysio-/ergoterapeuter har det mest positive syn. Undersøgelsen viser også, at læger generelt er mere positive i forhold til sikkerhedskulturen end sygeplejersker. Afrunding Resultaterne viser, at medarbejderne generelt oplever en høj grad af tillid, støtte og åbenhed og er positive i forhold til nærmeste leders engagement og involvering. Undersøgelsen har samtidig tilvejebragt et grundlag for, at de enkelte afdelinger og virksomheder kan udpege områder, hvor der er behov for at arbejde videre med at forbedre sikkerhedskulturen. Undersøgelsen afdækker interessante variationer mellem specialer, afdelinger og faggrupper. I relationen til de enkelte specialer vil resultaterne derfor blive drøftet i de sundhedsfaglige råd, og endelig vil undersøgelsen bidrage til udvælgelsen af regionale indsatsområder. Det er første gang i Danmark, at en undersøgelse af denne art gennemføres med så mange deltagere. Der vil derfor være behov for at udnytte erfaringerne fra denne undersøgelse til at videreudvikle undersøgelsesværktøjet. I lighed med andre tilstandsundersøgelser kan det være hensigtsmæssigt med gentagne målinger, så der kan dannes et mål for udviklingen af medarbejdernes oplevelse af sikkerhedskulturen. 8

10 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 Figur 1. Fordelingen af andelen af positive, neutrale og negative svar for hvert enkelt spørgsmål Spørgsmål/Udsagn antal Positiv Neutral Negativ 27. Vi siger til, når vi bemærker noget, der kan true patientsikkerheden Vi hjælper hinanden og arbejder sammen Min nærmeste leder udviser generelt stor tillid til sine medarbejdere Man kan trygt rapportere UH Ledelsen har meldt klart ud, at de ønsker, at vi fortæller om UH Vi behandler hinanden med respekt *29. Vi holder os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget virker forkert Når UH sker, drøfter vi normalt, om der er problemer med sikkerheden Viden/rapporter om UH bruges til at forbedre patientsikkerhed Vi kan frit stille spørgsmål til overordnedes beslutninger og handlinger Vi diskuterer normalt forløb og årsager, når der er sket en alvorlig UH Man bliver altid behandlet ordentligt, hvis man er involveret i en UH Nyansatte får en grundig introduktion Min nærmeste leder er god til at støtte personalet efter alvorlige hændelser Min nærmeste leder handler beslutsomt ved problemer med patientsikkerhed Der er tradition for at rapportere UH Ledelsen støtter personalets forslag om forbedringer af patientsikkerheden Vi opfordrer patienterne til at sige til, hvis noget virker forkert Medarbejderne og ledelsen har stor gensidig tillid Vi undskylder altid overfor patient/pårørende, hvis en UH skader patienten 9334 *13. Der fokuseres på skyld, når der går noget galt Daglige problemer og konflikter løses på en god måde Samarbejdet på tværs af afdelinger sikrer patienterne den bedste behandling Vi hjælper personer fra andre team, hvis ét team har særlig travlt Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede om patientsikkerheden Vi får normalt konstruktiv feedback, hvis vi fortæller om alvorlige UH *20. Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere alvorlige hændelser *15. Ledelsen prioriterer arbejdstempo over patientsikkerhed Min nærmeste leder giver god faglig/organisatorisk vejledning om arbejdet Der er tid til at rapportere UH UH med konsekvenser medfører grundig information til patient/pårørende Min nærmeste leder fortæller åbent om egen involvering i UH Der kommer forbedringer ved at rapportere UH Vi gør mere for patientsikkerheden nu end for et år siden 9806 *34. Ved vagtskifte går der ofte vigtig patientinformation tabt 9112 *19. Brug af vikarer er et problem for patientsikkerheden Involverede afdelinger er gode til at koordinere patientens behandlingsforløb Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver skal klares hurtigt *21. Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget forsøges gjort alt for hurtigt Travlhed truer ikke patientsikkerheden 9744 *37. Information går ofte tabt, når patienter overflyttes mellem afdelinger % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Fodnote: Når et spørgsmål er markeret med *, betyder det, at positiv dækker over svarene Helt og Noget. Negativ svarer til helt Helt enig og Noget enig. UH er forkortelse for utilsigtet hændelse. 17,6 27,0 38,6 38,3 36,9 45,7 45,7 43,8 51,7 49,8 49,1 48,9 58,2 58,0 53,8 67,1 65,6 65,5 65,4 62,8 62,8 62,6 61,2 30,3 73,5 72,2 71,9 71,2 68,9 67,8 80,9 78,5 76,0 75,9 75,4 75,3 75,2 21,5 89,3 8,5 2,2 81,9 88,1 85,7 84,4 17,9 31,4 30,3 30,6 21,1 30,3 33,2 39,3 21,0 20,2 28,6 35,5 37,1 19,5 20,6 22,5 23,9 51,5 52,1 11,3 15,9 27,4 22,5 23,6 20,5 27,7 23,9 45,2 9,7 13,2 14,0 14,1 20,2 20,9 9,0 15,8 12,1 19,8 5,6 9,0 7,0 11,8 10,8 8,4 10,7 10,6 15,2 5,0 7,6 7,2 12,8 8,5 8,5 12,4 6,7 10,6 14,0 14,6 17,7 10,0 14,8 20,8 21,8 27,3 24,0 25,7 29,9 31,4 7,5 8,7 12,5 17,5 14,7 17,8 14,1 15,1 4,4 3,1 9

11

12 Del 1 Introduktion

13 1. Introduktion 1.1 Baggrund De tidligere amter/h:s i den nuværende Region Hovedstaden besluttede i 2006 at gennemføre en fælles spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne på regionens hospitaler og i den psykiatriske virksomhed om deres oplevelse af sikkerhedskulturen. Her i landet er der tidligere gennemført tre lignende undersøgelser i daværende Frederiksborg Amt (Dyrløv Madsen M, 2004), Københavns Amt (Dyrløv Madsen M & Østergaard D, 2004) og H:S (H:S Direktionen, 2004). Erfaringerne fra disse undersøgelser har medvirket til beslutningen om at gennemføre denne undersøgelse. Udformningen af undersøgelsens spørgeskema er også inspireret af erfaringer fra USA, nærmere bestemt den manual for gennemførelse af undersøgelse af patientsikkerhedskultur, som Agency for Healthcare Research and Quality har ladet udarbejde (Sorra JS & Nieva VF, 2004). Denne undersøgelse bygger på et spørgeskema, udsendt til alle de medarbejdere på regionens hospitaler og i psykiatrivirksomheden, som havde patientkontakt. Undersøgelsens resultater skal gøre det muligt for afdelingsledelser, i samarbejde med medarbejderne og hospitals- og psykiatriledelse, at vurdere sikkerhedskulturen i de enkelte afdelinger. Undersøgelsesresultaterne er tænkt som et dialogredskab. De skal bruges til at stille spørgsmål: Hvilke oplevelser ligger til grund for holdningerne? Hvordan skal adfærden ændres for at fremme en mere moden sikkerhedskultur? Hvilke initiativer skal iværksættes? 1.2 Formål Undersøgelsen giver en temperaturmåling på, hvordan sikkerhedskulturen er i de enkelte afdelinger, og skal således fungere som en indikation af, hvor man skal sætte ind for at udvikle en mere moden sikkerhedskultur. Undersøgelsen er et redskab til udvikling og læring. Formålet med at gennemføre en undersøgelse af patientsikkerhedskulturen på afdelingsniveau er: at tilvejebringe data for det videre arbejde med at etablere en mere sikker arbejdstilrettelæggelse og organisation at give hospitalerne, psykiatrivirksomheden og afdelingerne en basismåling af personalets oplevelse af sikkerhedskulturen på egen afdeling at identificere status for den enkelte afdeling, og dermed gøre ledelsen bekendt med styrker og forbedringspotentialer at tilvejebringe resultater, som hospitalsafdelingerne og psykiatrivirksomhedens enheder kan anvende i kvalitetsudviklingen med henblik på at fastholde eller forbedre sikkerhedskulturen på afdelingen at give patientsikkerhedsorganisationen værdifulde oplysninger til brug for det videre arbejde således, at denne baggrundsinformation sikrer, at indsatsen målrettes den enkelte afdelings behov at anvende de aggregerede data som grundlag for tværgående initiativer på det enkelte hospital, i psykiatrivirksomheden eller på tværs af den samlede organisation 12

14 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen Undersøgelsens temaer Den systematiske læring er et helt grundlæggende element for udviklingen af en velfungerende sikkerhedskultur. Systematisk læring forudsætter registrering af fejl og utilsigtede hændelser og en samlet analyse for at kunne udforme procedurer til at fjerne eller til bedre at kontrollere fejlkilder. Men en velfungerende sikkerhedskultur forudsætter også, at en række andre betingelser er opfyldt. Medarbejderne skal have tillid til, at man åbent kan udpege fejlkilder, og at der vil blive gjort en indsats for at fjerne eller begrænse dem. I det daglige arbejde er det vigtigt, at der er en åben og effektiv kommunikation blandt medarbejderne, hvorved samarbejdet internt i egen afdeling og på tværs af afdelinger sikres. Endelig er det nødvendigt at gøre sig klart, at rapportering, refleksion over gældende praksis og gennemførelse af ændringer af praksis tager tid. Det er i sidste ende et spørgsmål om prioritering. Disse forhold søges afklaret via spørgeskemaet, der indeholder en række overordnede temaer og underliggende dimensioner. Rapportering og læring Motivation for at rapportere Rapportering og læring Involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser. Tillid, støtte og åbenhed Tillid og støtte Åbenhed Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde Samarbejdet internt i afdelingen Samarbejdet på tværs af afdelinger Ressourcer og prioritering Ressourcer og prioritering Supplerende dimensioner: Patientinddragelse Ledelsens involvering og engagement Samlet sikkerhedskultur Grunde til utilsigtede hændelser 1.4 Organisering af arbejdet Undersøgelsen er gennemført af Koncern Plan og Udvikling med deltagelse af Enhed for Kvalitet og Udvikling, Enhed for Patientsikkerhed, Enheden for Brugerundersøgelser og repræsentanter fra hospitaler og psykiatrien i Region Hovedstaden Initiativet til undersøgelsen udgik fra en regionsforberedende gruppe vedrørende Kvalitet. Repræsentanter fra det tidligere H:S, Bornholms Regionskommune samt Frederiksborg og Københavns amter fastlagde i april 2006 formålet med og indholdet af undersøgelsen. Gruppen udarbejdede spørgeskemaet med udgangspunkt i to eksisterende spørgeskemaer fra USA og Danmark. 13

15 2. Patientsikkerhed og sikkerhedskultur 2.1 Patientsikkerhedskulturundersøgelser Niveauet for hvor patientsikker en afdeling eller et hospital eller psykiatrivirksomheden er, kan ikke måles direkte. Det er et problem, fordi det samtidig er nødvendigt at overvåge udvikling på området og effekten af det arbejde, der gøres for at forbedre patientsikkerheden. Når det ikke er muligt direkte at måle sikkerhedsniveauet, anses det bedste alternativ hertil at være patientsikkerhedskulturmålinger. Ved at få beskrevet medarbejdernes viden og holdninger til en række forhold, der er centrale for patientsikkerhed, opnås et surrogatmål for sikkerhedsniveauet. I nogle organisationer anvendes strukturerede fokusgruppeinterviews, mens der i sundhedssektoren hovedsageligt anvendelses spørgeskemaundersøgelser. Inden for den enkelte institution vil der ofte være store forskelle på sikkerhedskulturen fra afdeling til afdeling, fra afsnit til afsnit. Skal målingerne derfor anvendes til at overvåge indsatsen lokalt og til at identificere styrker og svagheder, er det nødvendigt, at der måles på et tilstrækkeligt lokalt niveau. Når det i denne undersøgelse er valgt at inddrage samtlige kliniske medarbejdere i regionen og at opgøre resultaterne på afdelingsniveau, skyldes det, at formålet er, at undersøgelsesresultaterne skal bruges til, at man på afdelingsniveau identificerer de områder, der særligt skal arbejdes med. 2.2 Patientsikkerhedskultur Skal patienterne effektivt beskyttes mod utilsigtede hændelser, opnås det i takt med, at sikkerhedskulturen bliver stadig mere moden. En moden sikkerhedskultur indebærer, at patientsikkerhedshensyn integreres overalt i organisationen. Organisationer med en moden sikkerhedskultur er kendetegnet ved at informationer om sikkerhedskritiske spørgsmål opsøges aktivt, at budbringere møder anerkendelse, og at alle føler et ansvar for sikkerheden mv. I figuren på side 15 ses en række yderligere kendetegn for organisationer med forskellig modenhed. Som det ses af figuren, har mange forhold betydning for den enkelte enheds sikkerhedskultur. Ved at sammenligne den enkelte afdelings resultater med de kendetegn, der er angivet i tabellen, kan afdelingen få et indtryk af, hvor den befinder sig, og hvilke kendetegn en yderligere modning af kulturen indebærer. 2.3 Plan for patientsikkerhed Regionsrådet har vedtaget en kvalitetsstrategi for Region Hovedstaden 2. I denne indgår patientsikkerhedsarbejdet, som indebærer udarbejdelse af en plan for patientsikkerhed. Med udgangspunkt i planen, i resultaterne fra denne undersøgelse samt den viden, afdelingen har om patientsikkerheden fra rapportering af 2 Kvalitetstrategi for Region Hovedstaden januar

16 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 Figur 2. Patientsikkerhedskulturens modenhed Type kultur Generativ Sikkerhed er integreret overalt Proaktiv Er forudseende overfor nye risici Kalkulativ Har systemer til at håndtere risici Reaktiv Reagerer på hændelser Patologisk Sikkerhed er spild af tid Kendetegn Informationer opsøges aktivt Budbringere møder anerkendelse Alle tager ansvar Brobygning på tværs værdsættes Fejl undersøges ud fra et systemperspektiv Nye ideer er velkomne En overgangsfase mellem kalkulativ og generativ Informationer er synlige, men ignoreres muligvis Budbringere tolereres Ansvaret er de enkelte afdelingers Brobygning er tilladt, men ikke opmuntret Organisationen tilgiver fejl Nye ideer er ok En overgangsfase mellem patologisk og kalkulativ Informationer er skjulte Budbringere opfattes som sladrehanke Ingen tager ansvar Brobygning i organisationen er ikke velset Fejl bortforklares Nye ideer skydes ned Ref: Professor Dianne Parker MaPSaF, School of Psychological Sciences, The University of Manchester Graden af modenhed utilsigtede hændelser, analyser, patientsikkerhedsstuegang mv., er det muligt for den enkelte afdeling at fokusere indsatsen på patientsikkerhedsområdet, så afdelingernes lokale behov imødekommes. Med henblik på at støtte denne indsats er der udarbejdet et idékatalog, som beskriver, hvilke tiltag den enkelte afdeling kan iværksætte for at forbedre resultaterne på de områder, sikkerhedsundersøgelsen omfatter. Idékataloget tilsendes hospitalerne og psykiatrivirksomheden samtidig med offentliggørelse af denne rapport. 15

17

18 Del 2 Resultater

19 3. Læsevejledning til resultatafsnit I resultatafsnittet beskrives regionsresultater inden for overordnede temaer og tilknyttede underordnede dimensioner (Kapitel 4-12). For hver dimension ses en tabel, der viser hvilke spørgsmål, der indgår i den pågældende dimension. Tabellen viser også antallet af besvarelser og resultatet for hvert af spørgsmålene. Fordi undersøgelsen især skal afdække forbedringspotentialer, er det andelen af negative svar, som vises. Spørgsmål og svarkategorier I spørgeskemaet er der for alle udsagn anvendt en svarskala, der består af fem svarkategorier: Helt enig, Noget enig, Hverken enig/, Noget, Helt. Som hovedregel er udsagnene positivt formuleret, og svarkategorierne Helt enig og Noget enig betragtes som de positive svar, mens Helt og Noget er de negative svar. I enkelte tilfælde er spørgsmålet dog formuleret negativt, og i disse tilfælde er Helt enig og Noget enig de negative svar, mens Helt og Noget er de positive svar. Svarkategorien Hverken enig/ Uenig er neutral. Eksempel på positivt formuleret udsagn: Udsagn 23 Hos os er der tradition for at rapportere utilsigtede hændelser Negative svar = Helt /Noget Eksempel på negativt formuleret udsagn: Udsagn 29 Hos os holder vi os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget virker forkert Negativt svar = Helt enig/noget enig Fokus på andel negative svar! I figur 1 på side 9 fremgår den procentvise fordeling af positive, neutrale og negative svar for alle undersøgelsens vurderingsspørgsmål/- udsagn. De resultater, der vises i tabellerne i det følgende, angiver derimod kun andelen af negative svar. Dette er valgt af hensyn til overskueligheden. Fokus på andelen af negative svar skal ikke tages som udtryk for, at der i resultatgennemgangen er valgt at anlægge et kritisk, negativt syn på undersøgelsens resultater. Valget skyldes, at undersøgelsen skal anvendes som et udviklingsredskab, og indsatsområder forudsættes at skulle udpeges inden for de områder, hvor flest medarbejdere svarer negativt. Da spørgeskemaet indeholder en neutral svarkategori (Hverken enig/), er det ikke nødvendigvis sådan, at spørgsmål med en lav andel positive svar samtidig har en høj andel af negative svar, idet andelen af neutrale svar er forskellig for de enkelte spørgsmål. Spørgsmål med relativt lille andel positive svar kan derfor ikke nødvendigvis betragtes som primære indsatsområder, idet resultatet kan skyldes, at en stor andel af respondenterne har valgt at svare neutralt. Beskrivelse af forskelle mellem specialer, afdelinger og personalegrupper I kapitel 13 vises forskelle i besvarelser mellem overordnede specialer, forskelle mellem afdelinger og forskelle mellem forskellige faggrupper. De resultater, der beskrives, er de områder, hvor der generelt er fundet de største variationer mellem henholdsvis specialer, afdelinger og faggrupper. Samtidig peger resultaterne på nogle generelle tendenser vedrørende variationerne. 18

20 4. Rapportering og læring 4.1 Motivation for at rapportere Denne dimension vedrører personalets betingelser for at rapportere. Spørgsmålet er, om medarbejdere oplever tryghed i forhold til rapportering, om medarbejdere oplever, at rapportering resulterer i forbedringer af patientsikkerheden, og om de oplever, at der er tilstrækkelig tid til at rapportere. Resultaterne viser, at medarbejderne oplever, at de trygt kan rapportere, idet 84 % er enige og kun 3 % er e. Mindre støtte er der til, at der er tradition for at rapportere utilsigtede hændelse, idet 71 % svarer bekræftende på dette udsagn. Hver syvende medarbejder (14 %) mener ikke, at der sker forbedringer ved at rapportere. Der synes således at være et forbedringspotentiale inden for dette område. Det samme er tilfældet vedrørende tid til rapportering af utilsigtede hændelser, idet 27 % af medarbejderne savner tid til dette. 4.2 Rapportering og læring Rapportering og læring hænger sammen, og beskrives derfor under samme dimension. Læring forudsætter systematisk tilegnelse af erfaring. Dette sker konkret i form af rapportering af utilsigtede hændelser, analyse af hændelser og efterfølgende feedback til medarbejderne med henblik på læring. Undersøgelsen viser, at medarbejderne generelt har et positivt syn på rapportering og læring. Tre ud af fire medarbejdere tilslutter sig, at viden/rapporter om utilsigtede hændelser bruges til ændringer, der gavner patientsikkerheden, mens mindre end hver tiende (8 %) er e i dette. Ligeledes er mindre end hver tiende i tvivl om ledelsens opbakning til, at medarbejderne fortæller om utilsigtede hændelser for at kunne lære af dem (9 %). Den positive vurdering af, at man på afdelingen beskæftiger sig konstruktivt med utilsigtede hændelser, afspejles også i, at 76 % oplever, at man Tabel 4.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Motivation for at rapportere Udsagn Regionsresultat Antal besvarelser (andel negative svar) Udsagn 23 12,8 % Hos os er der tradition for at rapportere utilsigtede hændelser Udsagn 24 27,3 % Hos os er der tid til at rapportere utilsigtede hændelser Udsagn 25 14,1 % Hos os kommer der forbedringer ved at rapportere utilsigtede hændelser Udsagn 26 Hos os kan man trygt rapportere utilsigtede hændelser 3,1 %

21 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 drøfter patientsikkerheden, når der er sket en utilsigtet hændelse, mens 11 % er e i dette. Inden for dimensionen Rapportering og læring er det hovedsageligt spørgsmålet om konstruktiv feedback, som undersøgelsen udpeger som indsatsområde. 15 % af medarbejderne oplever ikke, at man sædvanligvis får en konstruktiv feedback, hvis man rapporterer/fortæller om alvorlige utilsigtede hændelser. Tabel 4.2 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Rapportering og læring Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Udsagn 1 Hos os bruges viden/rapporter om utilsigtede hændelser til ændringer, der gavner patientsikkerheden Udsagn 2 Hos os har ledelsen meldt klart ud, at de ønsker, vi fortæller om utilsigtede hændelser for at kunne lære af dem Udsagn 3 Hos os drøfter vi sædvanligvis, om der er problemer med sikkerheden, når der er sket en utilsigtet hændelse Udsagn 4 Hos os får vi sædvanligvis en konstruktiv feedback, hvis vi rapporterer/ fortæller om alvorlige utilsigtede hændelser Udsagn 5 Hos os diskuterer vi sædvanligvis forløb og årsager, når der er sket en alvorlig utilsigtet hændelse (hvad der skete, og hvordan det kunne ske) Antal besvarelser 8,4 % ,0 % ,8 % ,8 % ,6 %

22 5. Tillid, støtte og åbenhed 5.1 Tillid og støtte Den enkelte medarbejders motivation for at gå aktivt ind i arbejdet med at undgå utilsigtede hændelser er blandt andet betinget af ledelsen støtte og evne til at udvikle gensidig tillid i forhold til medarbejderne. De øvrige medarbejderes holdning har også betydning i forhold til dette. Undersøgelsen viser, at medarbejderne generelt oplever en høj grad af tillid og støtte. Via tre spørgsmål i undersøgelsen belyses det, hvordan medarbejderne oplever, at ledelsen forholder sig til patientsikkerhed, og i alle tilfældene er resultaterne meget positive. Medarbejderne oplever, at lederen er god til at støtte personalet efter alvorlige hændelser, og at nærmeste leder handler beslutsomt, når der opstår problemer omkring patientsikkerhed. Endelig oplever medarbejderne, at ledelsen Tabel 5.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Tillid og støtte Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Udsagn 6 Min nærmeste leder fortæller åbent om egen involvering i utilsigtede hændelser Udsagn 7 Min nærmeste leder udviser generelt stor tillid til sine medarbejdere Udsagn 8 Min nærmeste leder er god til at støtte personalet efter alvorlige hændelser Udsagn 9 Min nærmeste leder handler beslutsomt, når der opstår problemer omkring patientsikkerhed Udsagn 10 Hos os støtter ledelsen aktivt forslag fra personalet om forbedringer af patientsikkerheden Udsagn 11 Hos os har medarbejderne og ledelsen stor gensidig tillid Udsagn 12 Hos os bliver man altid behandlet på en ordentlig måde, hvis man er involveret i en utilsigtet hændelse Udsagn 13 Hos os fokuserer man på skyld, når der går noget galt (Helt enig/noget enig) Antal besvarelser 17,8 % ,6 % ,6 % ,2 % ,5 % ,4 % ,0 % ,6 %

23 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 aktivt støtter forslag fra personalet om forbedring af patientsikkerheden. I alle tilfældene er omkring 70 % af medarbejderne positive, og mindre end hver tiende medarbejder er. Medarbejderne oplever ligeledes, at den nærmeste leder generelt udviser stor tillid til sine medarbejdere, idet 86 % svarer bekræftende, og knap 6 % er e. 12 % mener ikke, at ledelse og medarbejdere har stor gensidig tillid, mens to tredjedele tilslutter sig synspunktet. Undersøgelsen belyser også, hvordan medarbejderne mere generelt oplever reaktionen på, at noget går galt. Og dette er ligeledes et af de spørgsmål, hvor regionens hospitaler og psykiatrivirksomheden opnår de bedste resultater på denne dimension. Kun 5 % oplever, at man ikke altid bliver behandlet ordentligt, hvis man er involveret i en utilsigtet hændelse. Lederens åbenhed om egen involvering i utilsigtede hændelser kan være med til at skabe den nødvendige tillid og tryghed, som er forudsætningen for frit at berette om utilsigtede hændelser. Inden for dette område er der identificeret et forbedringspotentiale, idet 18 % er e i, at deres nærmeste leder er åben om egen involvering. 5.2 Åbenhed Åbenhed er et nødvendigt grundlag for at sikre en gunstig patientsikkerhedskultur. Åbenhed drejer sig blandt andet om, hvorvidt medarbejderne oplever, at de frit kan stille spørgsmål og kommentere forhold af betydning for patientsikkerheden. Undersøgelsen peger på, at medarbejderne på regionens hospitaler og i psykiatrivirksomheden i høj grad oplever åbenhed i forhold til sikkerhedskulturen. En stor andel af medarbejderne oplever, at man gør opmærksom på, hvis der bemærkes noget, der kan true patientsikkerheden. Det er det udsagn i undersøgelsen, som færrest svarer kritisk på (2 %) og samtidig det udsagn, som opnår størst andel af positive svar (89 %). Cirka en tredjedel af medarbejderne oplever, at man frit kan stille spørgsmål ved beslutninger og handlinger, som foretages af overordnede (11 % er e), og tilsvarende oplever 79 %, at man stiller spørgsmål, når noget virker forkert (12 % er e). Tabel 5.2 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Åbenhed Udsagn Regionsresultat Antal besvarelser (andel negative svar) Udsagn 27 2,2 % Hvis vi hos os bemærker noget, der kan true patientsikkerheden, gør vi opmærksom på det Udsagn 28 10,7 % Hos os kan vi frit stille spørgsmål ved beslutninger eller handlinger, som foretages af overordnede Udsagn 29 Hos os holder vi os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget virker forkert (Helt enig/noget enig) 11,8 %

24 6. Kommunikation og samarbejde 6.1 Kommunikation og samarbejde Ledelsens evne til at vejlede og medvirke til at løse dagligdagens problemer og konflikter har betydning for udvikling af sikkerhedskulturen. Generelt er medarbejderne positive i vurderingen af kommunikation og samarbejde. Cirka to trediedele af medarbejderne oplever, at nærmeste leder er god til at vejlede om forhold, der har betydning for patientsikkerheden (10 % er e), og ligeledes oplever cirka to trediedele, at daglige problemer og konflikter løses på en god måde (14 % er e). På et enkelt område udpeger undersøgelsen samlet set et indsatsområde for hospitalerne og psykiatrivirksomheden, idet næsten hver femte medarbejder (18 %) er e i, at den nærmeste leder er god til at vejlede om faglige/organisatoriske forhold. 6.2 Samarbejdet internt i afdelingen Hospitaler og psykiatrivirksomheden er bemandet med forskellige faggrupper, som skal samarbejde om at opnå optimale forhold for patienterne. Faggruppernes arbejdsforhold er kendetegnet ved, at der skal være bemanding døgnet rundt, hvilket kræver vagtperioder og dermed vagtskifter. Optimale forhold for patienterne opnås blandt andet ved samarbejde på tværs af faggrænser og vagthold. Overordnet viser undersøgelsens resultater, at medarbejderne på regionens hospitaler og i psykiatrivirksomheden har et positivt syn på det interne samarbejde på afdelingerne, men der er også områder inden for denne dimension, hvor undersøgelsen identificerer forbedringspotentialer. Et flertal (henholdsvis 88 % og 81 %) er enige i, at man på afdelingen hjælper hinanden, og arbejder sammen samt behandler hinanden Tabel 6.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Kommunikation og samarbejde Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Antal besvarelser Udsagn 14 Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede om forhold, der har betydning for patientsikkerheden Udsagn 16 Hos os løser vi daglige problemer og konflikter på en god måde Udsagn 17 Min nærmeste leder er god til at vejlede om faglige/organisatoriske forhold af betydning for arbejdet 10,0 % ,0 % ,5 %

25 Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006 med respekt, mens relativt få (henholdsvis 4 % og 7 %) afviser dette. De områder, hvor der er størst forbedringspotentiale, vedrører tab af patientinformation ved vagtskrifte (24 % oplever dette) og manglende hjælp til kollegaer fra andre teams, som har særligt travlt (18 % oplever dette). 6.3 Samarbejdet på tværs af afdelinger For de patienter, som skal have kontakt med mere end én afdeling, er det vigtigt, at de involverede afdelinger etablerer et effektivt samarbejde til fordel for patienten, både af hensyn til patientens sikkerhed og til patientens almindelige velbefindende. Undersøgelsen peger på, at medarbejderne i højere grad oplever problemer ved samarbejdet på tværs i forhold til det interne samarbejde. Medarbejderne har en forståelse af, at samarbejde på tværs gavner patientens behandling, idet 63 % oplever, at samarbejdet på tværs af afdelinger sikrer, at patienten får den bedste behandling. Der peges dog samtidig på, at der er behov for at arbejde videre med dette område, idet mere end halvdelen (52 %) oplever, at information går tabt, når patienten overflyttes mellem afdelinger. Næsten hver tredje mener ikke, at man er gode til at koordinere patientens behandlingsforløb. Tabel 6.2 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Samarbejde internt Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Udsagn 30 Hos os hjælper vi hinanden og arbejder sammen Udsagn 31 Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver skal klares hurtigt Udsagn 32 Hos os behandler vi hinanden med respekt Udsagn 33 Hos os hjælper personer fra andre team, hvis ét team har særlig travlt Udsagn 34 Ved vagtskifte går der ofte vigtig patientinformation tabt (Helt enig/noget enig) Antal besvarelser 4,4 % ,4 % ,0 % ,7 % ,0 % Tabel 6.3 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Samarbejde på tværs Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Udsagn 35 Samarbejdet på tværs af afdelinger sikrer, at patienten får den bedste behandling Udsagn 36 De involverede afdelinger er sædvanligvis gode til at koordinere patientens behandlingsforløb Udsagn 37 Information går ofte tabt, når patienter bliver overflyttet fra én afdeling til en anden (Helt enig/noget enig) Antal besvarelser 14,6 % ,9 % ,1 %

26 7. Ressourcer og prioritering Ressourcer og prioritering er afgørende betingelser for dannelse af en sikkerhedskultur. Ressourcer vil ofte blive fastlagt på andre niveauer end ved ens nærmeste ledelse, mens prioritering ofte afgøres af denne. Resultaterne af undersøgelsen viser, at medarbejderne oplever, at ressourcer og prioritering er årsager til utilsigtede hændelser. Temaet kan derfor generelt set betragtes som ét af de primære indsatsområder. Omkring halvdelen af medarbejderne oplever, at travlhed truer patientsikkerheden (52 %). Tilsvarende er næsten halvdelen enige i, at der ofte forsøges gjort for meget alt for hurtigt (45 %), mens 22 % oplever, at ledelsen prioriterer produktivitet frem for patientsikkerhed. Også brugen af vikarer opleves som et problem, idet 26 % svarer bekræftende på dette. Introduktion af nyansatte vurderes relativt positivt af medarbejderne. Næsten tre fjerdedele oplever, at nyansatte får en grundig introduktion. Tabel 7.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Ressourcer og prioritering Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Udsagn 15 Hos os prioriterer ledelsen, at vi når så meget arbejde som muligt også selvom det kan gå ud over patientsikkerheden (Helt enig/noget enig) Udsagn 18 Hos os får nyansatte en grundig introduktion Udsagn 19 Hos os er brug af vikarer et problem for patientsikkerheden (Helt enig/noget enig) Udsagn 20 Hos os er det kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere alvorlige hændelser (Helt enig/noget enig) Udsagn 21 Vi arbejder ofte på en måde, hvor vi forsøger at gøre for meget alt for hurtigt (Helt enig/noget enig) Udsagn 41 Hos os truer travlhed ikke patientsikkerheden Antal besvarelser 21,8 % ,2 % ,7 % ,8 % ,2 % ,5 %

27 8. Grunde til utilsigtede hændelser I spørgeskemaet havde medarbejderne mulighed for at angive, om de var enige eller e i en række udsagn om grunde til, at der opstår utilsigtede hændelser. Svarene er betinget i, at der har været utilsigtede hændelser, og siger ikke noget om omfanget af hændelser. Resultaterne, der beskrives nedenfor, kan derfor ikke direkte sammenlignes med resultaterne inden for undersøgelsens øvrige temaer. Men svarene kan bruges til at udpege nogle mulige grunde, som hospitalsafdelingerne og psykiatriens enheder kan arbejde med at forbedre med henblik på fortsat at reducere omfanget af utilsigtede hændelser. De grunde, som medarbejderne i spørgeskemaet skulle forholde sig til, vedrører primært ressourcer. Cirka tre fjerdedele af medarbejderne (72 %) angiver travlhed som grund til, at utilsigtede hændelser sker. Næsten lige så stor en andel (69 %) oplever, at utilsigtede hændelser sker fordi, der er for mange afbrydelser i arbejdet, og 63 % oplever, at utilsigtede hændelser sker, fordi der er for få på arbejde. Da relativt flere medarbejdere angiver travlhed som grund i forhold til, at der er for få på arbejde, skal oplevelsen af travlhed således ikke kun forklares med, at der er for få på arbejde. To udsagn om manglende kompetence angives i mindre omfang som grunde til utilsigtede hændelser (henholdsvis 21 % og 25 %). Grunde til utilsigtede hændelser 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % % 30 % 20 % 10 % % Oplæring ikke prioriteret Uerfarne uden opbakning For mange afbrydelser For travlt For få på arbejde Andel negative svar 26

28 9. Patientinddragelse God sikkerhedskultur omfatter også inddragelse af patienten og pårørende både i form af opfordringer til at gøre opmærksom på, hvis noget virker forkert, og ved at informere om og beklage utilsigtede hændelser. Generelt har medarbejderne på regionens hospitaler og i psykiatrivirksomheden en positiv vurdering af patientinddragelse og -information. Mindre end hver tiende medarbejder (7 %) svarer, at man ikke altid beklager overfor patienten og/eller pårørende efter en utilsigtet hændelse, der har eller kan få konsekvenser. Ligeledes mener mindre en hver tiende (9 %), at man ikke altid opfordrer patienterne til at sige til, hvis noget virker forkert. På et enkelt område identificerer undersøgelsen et indsatsområde vedrørende patientinddragelse, idet 15 % er e i, at der gives omhyggelig information til patienter og/eller pårørende efter en utilsigtet hændelse. På dette spørgsmål er der relativt mange (36 %), der har svaret neutralt Hverken enig eller, hvilket eventuelt kan forklares med, at medarbejderne ikke har oplevet at være involveret i en utilsigtet hændelse. Tabel 9.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Patienten og sikkerhed Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Udsagn 38 Hos os er vi altid omhyggelige med at informere patienter og/eller pårørende efter en utilsigtet hændelse, der har eller kan få konskvenser Udsagn 39 Hos os beklager eller undskylder vi altid overfor patienten eller de pårørende, hvis en utilsigtet hændelse skader patienten Udsagn 40 Hos os opfordrer vi patienterne til at sige til, hvis noget virker forkert Antal besvarelser 14,7 % ,7 % ,5 %

29 10. Involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser To spørgsmål søger at afklare omfanget af involvering i utilsigtede hændelser og den efterfølgende rapportering af disse. Karakteren af spørgsmålene er anderledes end de foregående vurderingsspørgsmål, da der er tale om faktuelle spørgsmål om erfaringer. Godt halvdelen svarer, at de ikke har været involveret i nogen utilsigtede hændelser i år. De resterende fordeler sig således, at hovedparten har oplevet at være involveret i en enkelt utilsigtet hændelse (27 %), mens 21 % har været involveret i flere. De, der har været involveret i en utilsigtet hændelse, blev bedt om at svare på, hvorvidt denne eller disse blev rapporteret. Dette var tilfældet for op mod 70 % af hændelserne. 12 % svarede, at de ikke havde rapporteret hændelser, mens 19 % havde rapporteret nogle af hændelserne. Tabel 10.1 Involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser Spørgsmål Ja, en enkelt Ja, flere Nej, ingen Antal besvarelser Spørgsmål 43 Har du været involveret i en eller flere utilsigtede hændelser inden for det sidste år? Spørgsmål Spørgsmål 44 Er denne hændelse/disse hændelser blevet rapporteret 27,1 % 20,8 % 52,1 % Alle/den er rapporteret Ingen er/den er ikke rapporteret Nogle er og nogle er ikke rapporteret Antal besvarelser 68,9 % 12,3 % 18,8 %

30 11. Ledelsens involvering og engagement i patientsikkerhed I dette kapitel er en række af de tidligere beskrevne spørgsmål samlet under en dimension, der handler om ledelsens involvering og engagement. Ledelsens evne til at give vejledning og medvirke til at løse dagligdagens problemer og konflikter har betydning for udvikling af sikkerhedskulturen. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i udbredt omfang har et positivt syn på ledelsens engagement og involvering. De færreste medarbejdere er i tvivl om ledelsens opbakning til at fortælle om utilsigtede hændelser med det formål at kunne lære af dem (9 %). Ligeledes er det de færreste (9 %), der mangler ledelsens opbakning ved forslag om forbedring af patientsikkerheden. Medarbejderne oplever i vid udstrækning, at deres ledere er beslutsomme, når der opstår problemer omkring patientsikkerheden. 72 % svarer bekræftende på dette spørgsmål, mens 7 % er e. Nærved to tredjedele af medarbejderne oplever, at deres nærmeste leder er god til at vejlede om forhold, der har betydning for patientsikkerheden (10 % er e). På ét enkelt område inden for denne dimension udpeger resultaterne et forbedringsområde. Det drejer sig om oplevelsen af ledelsens prioriteringer af produktivitet, idet 22 % oplever, at ledelsen prioriterer, at man når så meget som muligt, også selvom det kan gå ud over patientsikkerheden. Tabel 11.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen Ledelsens involvering og engagement i patientsikkerhed Udsagn Regionsresultat (andel negative svar) Antal besvarelser Udsagn 2 Hos os har ledelsen meldt klart ud, at de ønsker, vi fortæller om utilsigtede hændelser for at kunne lære af dem Udsagn 9 Min nærmeste leder handler beslutsomt, når der opstår problemer omkring patientsikkerhed Udsagn 10 Hos os støtter ledelsen aktivt forslag fra personalet om forbedringer af patientsikkerheden Udsagn 14 Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede om forhold, der har betydning for patientsikkerheden Udsagn 15 Hos os prioriterer ledelsen, at vi når så meget arbejde som muligt også selvom det kan gå ud over patientsikkerheden (Helt enig/noget enig) 9,0 % ,2 % ,5 % ,0 % ,8 %