Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?"

Transkript

1 Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig på at tilbyde patienten et sammenhængende behandlingsforløb. Nogle steder har man derfor valgt at behandle patienterne i lokalpsykiatrien med et tværfagligt personale, mens man andre steder har valgt at centrere behandlingen omkring psykiatriske sengeafdelinger. Netop denne forskellighed er en stor udfordring, når man skal indsamle oplysninger, der kan belyse kvaliteten af behandlingen af skizofreni, idet målet er, at man som patient og pårørende kan se, hvor god behandlingen er på de enkelte afdelinger og i lokalpsykiatrien. Målet er også, at gøre behandlerne opmærksomme på, at der måske er noget, der kan gøres bedre, så behandlingen bliver lige god alle steder. Fakta om indikatorer og standarder Kvaliteten i behandlingen af skizofreni måles ved hjælp af såkaldte indikatorer, der hver især belyser vigtige dele af behandlingen. Indikatorerne er udvalgt af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere, der har et særligt kendskab til behandling af patienter med skizofreni. For hver indikator er der fastsat en standard. Standarden er det kvalitetsniveau, som afdelingerne skal stræbe efter at opnå. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de følgende indikatorer bemærk at nummereringen af indikatorer svarer til den anvendt i rapporter offentliggjort fra og med Udredning (Indikator 1) Når en patient med skizofreni kommer i kontakt med sundhedsvæsenet for første gang, er det vigtigt at udredningen af sygdommen er grundig. Dette sker på fire områder: Udredning - speciallæge (Indikator 1.a.1) Når symptomer på skizofreni viser sig hos en patient, skal vedkommende indenfor det første år undersøges grundigt hos en speciallæge i psykiatri (en psykiater). Dette er meget vigtigt for, at sygdommen bliver kortlagt fra starten. Hermed er forudsætningerne skabt for den bedst mulige behandling. Standard: Mindst 98 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør undersøges (udredes) ved en speciallæge Udredning - diagnoseredskab (Indikator 1.a.2) Det er vigtigt, at psykiaterens undersøgelse af patienter er grundig. For at hjælpe psykiateren til at foretage den grundige undersøgelse, er udviklet flere diagnoseredskaber. Standard: Mindst 80 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør undersøges (udredes) ved hjælp af et diagnoseredskab Udredning psykolog (Indikator 1.b) Skizofreni påvirker patientens indlæring, hukommelse, abstrakt tænkning, opmærksomhed og erkendelse (deres kognitive funktion). Denne påvirkning kan iagttages i større eller mindre grad hos cirka 70 procent af de skizofrene patienter. Det er vigtigt, at graden af påvirkning bliver målt af en psykolog. På denne måde kan psykologen også kortlægge, hvordan sygdommen påvirker den enkelte. Standard: Mindst 50 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør have bedømt bl.a. deres hukommelse og opmærksomhed (deres kognitive funktion) ved en psykolog

2 Udredning behov for social støtte (Indikator 1.c) For de fleste patienter med skizofreni er sygdommen længerevarende eller permanent. Det betyder, at de fleste patienter på et eller andet tidspunkt får behov for støtte fra det sociale system. Derfor skal behandlingsstedet sørge for, at patienter med nyopdaget skizofreni kommer i kontakt med en socialrådgiver, der kan hjælpe. Standard: Mindst 80 % af alle nyopdagede patienter med skizofreni bør have bedømt deres behov for social støtte ved en socialrådgiver. Udredning ubehandlet sygdom (Indikator 1.d) Det er vigtigt, at patienter henvises til psykiatrisk behandling hurtigt efter de første symptomer på skizofreni viser sig. Hvis der går for lang tid fra symptomerne viser sig til patienten kommer i behandling, bliver sygdommen ofte mere alvorlig. Standard: Mindst 50 % af patienter bør være i behandling indenfor 6 måneder efter de første symptomer viser sig Fast kontaktperson & psykoterapi (Indikator 2) Det er vigtigt, at patienter, der behandles ambulant, har stabil kontakt med behandlingsstedet. Denne stabile kontakt kan enten foregå ved at patienten får tilknyttet en fast kontaktperson ved behandlingsstedet eller ved at patienten indgår i et fast samtaleforløb (psykoterapi) Standard: Mindst 95 % af alle ambulante patienter med skizofreni bør have en fast kontaktperson og/eller modtage psykoterapi Standarden var mindst 85 % før Medicinsk behandling (Indikator 3a-c) Medicin er den bedst dokumenterede behandling mod skizofreni. Antipsykotisk medicin (antipsykotika), hjælper især mod symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer (f.eks. stemmehøring). Medicin kan også hjælpe mod skizofrene patienters tendens til at isolere sig og synke ind i sig selv eller være følelsesmæssigt nede. Den medicinske behandling kan have bivirkninger især, hvis der blandes flere medicinske præparater eller der anvendes en bestemt slags beroligende, angstdæmpende medicin (benzodiazepiner). Kombination af medicin eller brug af beroligende, angstdæmpende medicin kan imidlertid i visse tilfælde være nødvendig. Indikator 3a: Standard: Mindst 90 % af alle patienter med skizofreni bør have antipsykotisk medicin. Indikator 3b: Standard: højst 25 % af ambulante patienter med skizofreni bør være i behandling med mere end ét medicinsk præparat (antipsykotium) Indikator 3c: Standard: højst 30 % af ambulante patienter med skizofreni bør være i behandling med beroligende, angstdæmpende medicin (benzodiazepiner)

3 Bivirkninger (Indikator 4-12) Medicinsk behandling er nødvendig for de fleste patienter med skizofreni, men der kan være alvorlige bivirkninger til medicinen. F.eks. kan medicin, der bliver brugt til behandling af skizofreni give bivirkninger i form af muskelstivhed, uro i musklerne, vægtøgning, træthed og nedsat lyst til sex. Ved at holde øje med bivirkningerne kan lægen - sammen med patienten - ændre behandlingen, så bivirkningerne bliver mindre generende. Mange undersøgelser peger på, at bivirkninger betyder meget for patientens vilje til at følge behandlingen. Hvis der er for mange bivirkninger, vil nogle patienter fravælge medicinsk behandling, og dette vil øge risikoen for forværring af psykotiske symptomer. I foråret 2011 offentliggøres for første gang resultater over, hvor mange patienter oplever bivirkninger. Standarderne er fremadrettet: Indikator 4: Højst 10 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må have neurologiske bivirkninger (f.eks. muskelstivhed og nedsat bevægelighed) Indikator 5: Højst 15 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve sløvende effekt af medicinen Indikator 6: Højst 15 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve vægtøgning Indikator 7: Højst 10 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve nedsat seksualdrift Indikator 8-12: Højst 25 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve 3 eller flere af flere af følgende risikofaktorer: forhøjet BMI, forøget taljemål, forhøjet blodsukker, påvirkede kolesteroltal og/eller forhøjet blodtryk. Kontakt med pårørende (Indikator 13) Undersøgelser viser, at den mest effektive, samlede behandling opnås, hvis de pårørende er involveret. Dette indebærer kontakt til mindst én af patientens nærmeste. Kontakten kan indeholde oplysning, vejledning og undervisning og giver de nærmeste en bedre forståelse af sygdommen. Fordelen er, at familie og andre nærtstående bedre kan deltage aktivt i behandlingen og dermed støtte patienten. Standard: Mindst 90 % af pårørende til patienter med nydaget skizofreni bør have taget imod tilbud om kontakt med patientens behandlere Standard: Mindst 60 % af pårørende til patienter med kendt skizofreni bør have taget imod tilbud om kontakt med patientens behandlere Før 2009 var standarden for patienter med kendt skizofreni 90 % svarende til standarden for patienter med nyopdaget skizofreni. I 2010 var standarden fastsat til 50 %, men er nu øget til 60 %

4 Undervisning (Indikator 14) Når en patient har skizofreni, er det vigtigt, at vedkommende hjælpes til at forstå sin sygdom og lærer at leve med den. I den forbindelse skal patienten have undervisning og oplysning om skizofreni og sygdommens følger (psykoedukation). Patienter, der forstår deres sygdom, er bedre til at bevare kontakten til behandlerne og til at følge behandlingsplanen. Derved nedsættes risikoen for tilbagefald og genindlæggelse. Planlagte(aftalte) forløb har den bedst dokumenterede effekt. Standard: Mindst 40 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør have undervisning i deres sygdom efter et aftalt forløb (Indikator 14.b.i) Før 2010 blev også målt på, om patienter med kendt skizofreni fik undervisning efter aftalt forløb, samt om patienterne fik undervisning i en anden form end i aftalte forløb. Efterbehandling (Indikator 15) Målet med behandling af patienter med skizofreni er at mindske deres symptomer, øge livskvaliteten og evnen til at fungere i samfundet. Når patienten udskrives, er det vigtigt at sikre, at patienten får den hjælp og støtte, som er nødvendig for at kunne fungere i samfundet. Især bør behandlerne sikre, at de patienter, som har lavt funktionsniveau, modtager den rigtige støtte f.eks. hjemmehjælp, besøg af hjemmesygeplejerske eller bostøtte. Standard: Mindst 90 % af alle patienter med skizofreni, der udskrives med lav funktionsevne (GAF-score under 30) bør have sociale støtteforanstaltninger (Indikator 15.a) Standard: Mindst 90 % af indlagte patienter med skizofreni bør have en henvisning til efterbehandling, når de udskrives (Indikator 15.b) Standard: Mindst 90 % af indlagte patienter med skizofreni, der udskrives til ambulant behandling, bør inden for 1½ år have fået en ambulant kontakt registreret. (indikator 15c). Indikatoren opgøres for en forskudt opgørelsesperiode. Undersøgelse af selvmordsrisiko (Indikator 16) Før patienter med skizofreni udskrives bør patientens risiko for at begå selvmord undersøges. Standard: Mindst 90 % af indlagte patienter med skizofreni bør have undersøgt deres risiko for at begå selvmord Udgåede indikatorer Nedenfor er beskrevet indikatorer opgjort i rapporter fra før Kontakt med behandlere Flere undersøgelser viser, at patienter, der ikke bor på et behandlingssted, har større chancer for at klare sig, hvis de har løbende kontakt til deres behandlere. Kontakten er helt essentiel for at sikre, at patienten bliver ved med at følge sin behandling, dvs. at patienten tager sin medicin, som han/hun skal og følger de planlagte aktiviteter, der kan hjælpe patienten til at få det bedre. Et år efter udskrivning bør der stadig være kontakt mellem patienten og behandlerne. Standard: Mindst 90 % af alle ambulante patienter med skizofreni bør have løbende kontakt med deres behandlere.

5 Standarden var mindst 85 % før Denne indikator udgik i rapporten offentliggjort fra 2010 og frem, da alle afdelinger og regioner holder konstant høj kvalitet i behandlingen på dette område. Medicinsk behandling anden generation Standard: Standard: Mindst 80 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør have nyere antipsykotisk medicin (SGA) (Indikator 4.b) Denne indikator udgik i rapporten offentliggjort fra 2010 og frem, da alle afdelinger og regioner holder konstant høj kvalitet i behandlingen på dette område. Måling for bivirkninger Medicin, der bliver brugt til behandling af skizofreni, kan have bivirkninger. Antipsykotisk medicin kan give bivirkninger i form af muskelstivhed, uro i musklerne, vægtøgning, træthed og nedsat lyst til sex. Ved at holde øje med bivirkningerne kan lægen - sammen med patienten - ændre behandlingen, så bivirkningerne bliver mindre generende. Mange undersøgelser peger på, at bivirkninger betyder meget for patientens vilje til at følge behandlingen. Hvis der er for mange bivirkninger, vil nogle patienter fravælge medicinsk behandling, og dette vil øge risikoen for forværring af psykotiske symptomer. Standard: Mindst 90 % af alle patienter med skizofreni, der behandles med antipsykotisk medicin, bør undersøges for eventuelle bivirkninger Standard: Mindst 90 % af patienter bør undersøges for de følgende bivirkninger Neurologiske bivirkninger Træthed Vægtøgning Seksuelle bivirkninger Påvirkning af blodsukkerniveau

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Bilag 1c: Almen Psykiatrisk afdeling, Augustenborg

Bilag 1c: Almen Psykiatrisk afdeling, Augustenborg Bilag 1c: Almen Psykiatrisk afdeling, Augustenborg Casebeskrivelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMEN PSYKIATRISK AFDELING, AUGUSTENBORG......3 1.1 FAKTA... 3 1.1.1 Sengeafsnittet, APA Augustenborg...4 1.2 HVORDAN

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

SKIZOFRENI. Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database

SKIZOFRENI. Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database SKIZOFRENI Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database Version 5.0 December 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OMFATTEDE ENHEDER... 3 3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER... 3 5.

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

NIP-SKIZOFRENI Børn og Unge. National årsrapport 2011. 1. januar 2010 31. december 2010

NIP-SKIZOFRENI Børn og Unge. National årsrapport 2011. 1. januar 2010 31. december 2010 NIP-SKIZOFRENI Børn og Unge National årsrapport 2011 1. januar 2010 31. december 2010 Kommenteret udgave, april 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser

Læs mere

Tidlig Interventions Team

Tidlig Interventions Team Tidlig Interventions Team Januar 2017 Tidlig Interventions Team Introduktionsmappe Maj 2014 2 Indholdsfortegnelse Tidlig Interventions Team på Fyn... 3 Målgruppe... 3 Henvisning... 3 Behandlingen... 3

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tidlig Interventions Team

Tidlig Interventions Team Tidlig Interventions Team Introduktionsmappe Maj 2014 - 2 Indholdsfortegnelse Del 1...3 Tidlig Interventions Team på Fyn...3 Målgruppe...3 Henvisning...3 Behandlingen...3 Behandlingsvarighed...4 Samarbejdspartnere...4

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Skizofreni Voksne. 1. januar 2012 31. december 2012. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2012. Version 1.0

Skizofreni Voksne. 1. januar 2012 31. december 2012. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2012. Version 1.0 Skizofreni Voksne Den Nationale Skizofrenidatabase National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Skizofreni Børn og unge. National årsrapport 2014

Skizofreni Børn og unge. National årsrapport 2014 Skizofreni Børn og unge National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter for Klinisk kvalitet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Psykiatrisk Klinik Holbæk Psykiatrisk Klinik Holbæk Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Adfærdsændrende behandling for patienter med BMI under 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Denne

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Psykiatrien under pres

Psykiatrien under pres Psykiatrien under pres Antallet af retspsykiatriske patienter er steget markant i de seneste årtier. Det peger på en række problemer i det psykiatriske system. Men samtidig er der sket store fremskridt

Læs mere

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.

Læs mere

ALLIANCEPROGRAMMET. Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni

ALLIANCEPROGRAMMET. Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni ALLIANCEPROGRAMMET Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni Baggrund Mange fagpersoner/sektorer involveret Over halvdelen genindlægges indenfor det første år efter udskrivelsen

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Psykiatri opfølgning på mål

Psykiatri opfølgning på mål Psykiatri opfølgning på mål Mål Indikator Mål Status november 2014 Aktuel fremdrift/ Pakkeforløb for de vigtigste diagnoser er Alle patienter med samme sygdomsbillede tilbydes samme behandlingsforløb i

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Næstved

Psykiatrisk Klinik Næstved Psykiatrisk Klinik Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien

Læs mere

TUT. Tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien. Satspuljeprojekt

TUT. Tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien. Satspuljeprojekt TUT Tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Satspuljeprojekt 2015-2018 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov Skolebørns Afsnit C TUT-teamet Tværfagligt udgående team (TUT) er en

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Maribo

Psykiatrisk Klinik Maribo Psykiatrisk Klinik Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere