Beskrivelse af Universitetsklinikkens professionsprogrammer Det Voksenkliniske program (UK-V) Det Børnekliniske program (UK-B)

Transkript

1 Beskrivelse af Universitetsklinikkens professionsprogrammer Det Voksenkliniske program (UK-V) Det Børnekliniske program (UK-B) Birgitte Petersen, Anne Birgitte Døssing og klinikkens stabsmedlemmer Institut for Kommunikation, AAU Marts 2011

2 Indhold 1 OVERORDNEDE BETRAGTNINGER PROFESSIONSPROGRAMMERNE OG DERES FORLØB SEMESTER BA... 1 Optagelse på UK-B og UK-V SEMESTER... 4 Egenterapi... 4 Kursusundervisning SEMESTER... 5 UK-V: Psykoterapi og supervision heraf... 5 UK-B: Legeterapi, støttende forældresamtaler og supervision heraf... 7 Kursusundervisning SEMESTER... 9 Kursusundervisning FORSKNING VED UK LOKALEFORHOLD VED UK KRAV TIL DE STUDERENDE VED UK LEDELSE OG ADMINISTRATION AF UK UNIVERSITETSKLINIKKENS LÆRERSTAB... 11

3 1 Overordnede betragtninger Formålet med Universitetsklinikken er: at styrke den professionsorienterede undervisning at skabe et miljø der fremmer indlæring og sammentænkning af teori, praksis og forskning at give studerende relativ let adgang til psykoterapeutisk forskningsmateriale og mulighed for selv at producere sådant materiale at give studerende en vis grad af selvindsigt i og kendskab til egne reaktioner og stil i rollen som psykolog Et grundprincip i Universitetsklinikkens professionsprogrammer er, at den studerende først selv oplever processen fra klientperspektivet og dernæst fra terapeutperspektivet. Universitetsklinikken har både et børneklinisk (UK-B) og et voksenklinisk (UK-V) program. Der gælder de samme overordnede rammer for begge programmer. Hvor der er forskel på de to programmers forløb, er det beskrevet separat nedenfor. Antallet af pladser på de to professionsprogrammer kan variere med 1) de studerendes søgning til programmerne, 2) allokering af de fornødne lærerressourcer, 3) de lokalemæssige forhold samt 4) antallet af henvisninger af egnede klienter. Aktuelt forventes udbudt 4 pladser på UK-B og 20 pladser på UK-V. 2 Professionsprogrammerne og deres forløb Forløbene strækker sig over tre semestre ( semester). Hertil kommer optagelse på programmerne, der finder sted ved slutningen af 6. semester semester BA Optagelse på UK-B og UK-V Programmerne udbydes ved slutningen af 6. semester. Studerende som ønsker at deltage i Universitetsklinikkens professionsprogrammer, skal ansøge om optagelse. Optagelse sker efter følgende procedure: skriftlig ansøgning om optagelse optagelsessamtale udvælgelse og indstilling til egenterapi personligt brev til egenterapeut forsamtale med egenterapeut egenterapeutens endelige indstilling 1

4 Skriftlig ansøgning om optagelse: Studerende som ønsker optagelse i Universitetsklinikkens professionsprogrammer, skal foruden at udfylde kandidatstudiets generelle ansøgningsskema for professionsprogrammer, endvidere stile et brev til klinikledelsen, hvori der redegøres for motivation for at deltage i programmet/-erne faglige interesserer og kvalifikationer tidligere erfaringer med psykoterapi eller lignende fremtidsplaner, der kan indvirke på deres deltagelse i programmet/-erne ansøgere til UK-B bør endvidere angive, om de har erfaringer i arbejde med børn Ansøgningen skal have et omfang på 1 og max. 2 sider. Samme ansøgning kan anvendes til både UK-B og UK-V. Det bør tydeligt fremgå af ansøgningen, om der søger optagelse på enten UK-V, UK-B eller begge programmer. I sidste tilfælde bør prioriteringen endvidere fremgå af ansøgningen. Ansøgningsfristen opslås på psykologis opslagstavler samt formidles via quick place eller lignende. Ansøgningerne gennemlæses af klinikledelsen og/eller andre stabsmedlemmer. De opbevares fortroligt af klinikledelsen. Optagelsessamtale: Klinikledelsen og/eller andre stabsmedlemmer indkalder til en personlig individuel samtale. Disse foregår separat for hhv UK-B og UK-V. På baggrund af ansøgningen samt samtalen foretages en udvælgelse af studerende til UK-B (typisk 4) og studerende til UK-V (typisk 16-20). Personligt brev til egenterapeuten: De studerende, der i første omgang tilbydes pladser i et af programmerne, skal nu skrive et personligt brev til egenterapeuten, hvori de redegør for deres: motivation for at deltage i programmet/-erne opvækst aktuelle situation evt. personlige problemer evt. tidligere udført psykoterapeutisk arbejde eller lignende evt. tidligere modtaget psykoterapeutisk behandling evt. fremtidsplaner, der kan indvirke på deres deltagelse i programmet/-erne. En mere detaljeret skabelon for det personlige brev udleveres til disse studerende. Ansøgernes personlige breve til egenterapeuten og de efterfølgende forsamtaler behandles fortroligt af egenterapeuten. Klinikledelsen og de øvrige stabsmedlemmer får ikke adgang til dette materiale. Dog kan det ved særlige forhold blive nødvendigt at informere klinikledelsen. Dette vil da alene ske efter forudgående drøftelse med pågældende studerende og med dennes tilsagn. 2

5 Forsamtale med egenterapeuten: Med udgangspunkt i det personlige brev indkaldes de udvalgte studerende til én eller flere forsamtaler med egenterapeuten/-erne. Hvis egenterapeuten/-erne finder alle studerende egnede, fordeles de i 2-3 egenterapigrupper og det endelige tilsagn om optagelse i et af professionsprogrammerne gives. Egenterapigrupperne tilstræbes sammensat således, at hver gruppe kommer til at bestå af studerende fra både UK-B og UK-V programmerne. I det tilfælde at ansøgere ikke skønnes egnede giver egenterapeuten/-erne et begrundet afslag til den studerende og en anden tilbydes i stedet pladsen. I udgangspunktet betragtes alle psykologistuderende som værende egnede. Idet der forventes en større søgning til professionsprogrammerne end det antal pladser, der kan tilbydes, må der nødvendigvis ske en udvælgelse. Selektionskriterier: Udvælgelse er en kompleks proces, og foretages på baggrund af de studerendes to breve og samtaler med hhv. klinikledelsen/andre stabsmedlemmer og egenterapeuterne. Idet der tilstræbes en god gruppedynamik på professionsprogrammernes hold, sker udvælgelsen af de studerede ud fra et overordnet princip om de enkelte gruppers komposition. Der findes ikke absolutte selektionskriterier, som er mulige at eksplicitere, men følgende er pejlemærker: Dansk tale-sprog må beherskes i et omfang, så sproget ikke udgør problemer i den kliniske praksis. Videre ønskes en ligelig kønsfordeling En vis aldersspredning Varians i baggrund/problemer og evt. tidligere erfaringer. Klager: Klager over optagelsesproceduren rettes til klinikledelsen. Tidsplan: Opslag om ansøgning til Universitetsklinikkens professionsprogrammer tilstræbes offentliggjort senest medio april hvert år, og altid mindst 14 dage før ansøgningsfristen. Ansøgningsfrist til programmerne forventes medio april til primo maj. Herefter samtaler hos klinikledelsen eller andre stabsmedlemmer. Studerendes breve til egenterapeuterne forventes indsendt ultimo maj. Herefter forsamtaler hos egenterapeuten. Det er målet, at alle studerende, der ansøger om optagelse på et af Universitetsklinikkens professionsprogrammer modtager svar ved udgangen af 6. semester (medio el. ultimo juni). Der oprettes evt. en venteliste blandt de studerende, der ikke i første omgang kan tilbydes plads. Disse kan evt. senere tilbydes plads ved frafald tidligt i forløbet eller ved ekstra studenteroptag. 3

6 semester Egenterapi Egenterapien strækker sig over 7. og 8. semester, med start omkring primo september og slut ultimo maj/primo juni det efterfølgende år. Ved at egenterapi påbegyndes allerede på 7. semester kan studerende nå at gøre sig nogle erfaringer med klientrollen, inden de selv skal agere terapeuter, ligesom de får lejlighed for at observere en erfaren terapeuts arbejde, førend de selv skal indtræde i rollen på 8. semester. De studerende fordeles i grupper á ca. 5-8 personer med henblik på egenterapi i gruppe. Fordelingen i terapigrupperne forestås af egenterapeuterne. Egenterapien tilbydes i form af gruppeterapi, da det tillader, at den studerende både kan observere andres proces og selv er aktør i processen. Endvidere indgår økonomiske hensyn. Gruppeterapien kan antage én af nedenstående former: 1) Gruppeanalytisk behandling (typisk med ugentlige gruppemøder á 1½ times varighed) 2) Individuel terapi i gruppe (typisk med gruppemøder hver 14. dag á 3 timers varighed) Af hensyn til egenterapiens kontinuitet, stilles der krav om deltagelse i dele af januar måned. Samlet omfang bliver ca. 40 gruppemøder, svarende til ca. 60 timers egenterapi. NB: Der kan højest accepteres 10 % fravær fra gruppemøderne. Det tilstræbes, at egenterapeuten er en eksternt ansat person. Under alle omstændigheder sikres det, at egenterapeuten på studiets efterfølgende elementer ikke kan fungere som supervisor, vejleder, eksaminator eller censor for de studerende, som han/hun har været egenterapeut for. Derimod kan det godt tillades, at en (tidligere) egenterapeut (i beskedent omfang) fungerer som underviser/forelæser. Formålet med egenterapien, der udformes som et egentligt psykoterapeutisk forløb og ikke som en som-om-terapi, er at give de studerende mulighed for at kunne internalisere terapeuten som rollemodel i indlæringen af den studerendes egen, senere praksis at gøre sig egne erfaringer i klientrollen, der kan facilitere indlevelse i klientens sted at få en vis grad af selvindsigt og fortrolighed med egne reaktioner, idet psykologens person er et vigtigt redskab i den psykologfaglige profession og ikke mindst i det psykoterapeutiske virke. at få bearbejdet evt. egne problemer Egenterapi i gruppe medfører en afvigelse fra princippet om en identisk gentagelse af de to forløb (den studerende som klient og den studerende som terapeut), idet den studerendes egenterapi bliver i gruppe, mens de selv kommer til at praktisere individualterapi med voksne eller legeterapi med børn og unge. Kursusundervisning I løbet af 7. semester skal følgende kurser bestås: 4

7 Videregående anvendt psykologi (inden for klinisk psykologi) Den psykologiske profession Psykologisk testning Psykologisk praksis og interventionsmetode For de, der ønsker optagelse på UK-B er det endvidere et krav, at den studerende har fulgt og bestået valgfagene om børneterapi, psykologisk undersøgelse af børn og interventioner på børneområdet. Da den nye studieordning medfører et meget stort arbejdspres for studerende ved Universitetsklinikken, bør man i løbet af 7. semester tilstræbe at gennemføre samtlige af de tre valgfag, som skal bestås i løbet af 7. og 9. semester, da tiden bliver meget knap på 9. semester. NB: Generelt gælder, at alle studiets kurser til og med 7. semester skal være bestået, før end man kan få tilladelse til at påbegynde klientforløb på 8. semester semester Egenterapien fortsættes som skitseret ovenfor under 7. semester. I starten af 8. semester begynder de studerende at behandle klienter og at modtage supervision. Dette udgør en intern praktik, som afløser den eksterne praktik. Dette beskrives nedenfor særskilt for UK-V og UK-B. UK-V: Psykoterapi og supervision heraf Visitationsproces: Klienter rekrutteres via omdelte foldere med fornøden information til praktiserende læger, uddannelsesinstitutioner og lignende steder, hvori der gøres opmærksom på tilbuddet. Der kræves ikke en formel lægehenvisning for at komme i betragtning til et tilbud i regi af UK-V. Alle voksne personer over 18 år kan henvende sig. For at komme i betragtning til et samtaleforløb på Universitetsklinikken, skal potentielle klienter udfærdige et brev af 2-5 siders omfang, der beskriver opvækst, aktuel situation, etc. (samme stikord som er gældende for de studerendes personlige breve til egenterapeuten). Da der dels er tale om uerfarne terapeuter og relativt korte forløb (op til max. 10 mdr. svarende til ca. 35 sessioner), må der ske en nøje selektion, idet tilbuddet primært egner sig for personer med eksistentielle problemer, kriser, lettere angst, depression og lignende. Personer med misbrugsproblemer og eller dybere psykopatologi må altid afvises. De potentielle klienter visiteres i første omgang af klinikkens ledelse eller et stabsmedlem på baggrund af de indsendte breve, hvorefter de kommer på venteliste i kronologisk rækkefølge eller afvises med anvisninger om andet relevant tilbud. Brevene tillader 1) at foretage en første selektion, 2) at afprøve klienternes motivation og 3) muliggør i supervision af de studerende, på forhånd at drøfte foci for eksploration i særlige temaer - altså en forberedelse af den studerende op til det første møde med klienten. 5

8 Der foretages typisk 2-4 forsamtaler med én eller to studerende. Forsamtalerne optages på videobånd og bringes med til supervision. I reglen skal der ydes supervision af hver eneste forsamtale. Supervisors godkendelse er påkrævet, førend et psykoterapeutisk forløb må opstartes. Forinden indgås en behandlingskontrakt, hvoraf rammebetingelser, behandlingmål, m.v. fremgår. Behandling og supervision: Det tilstræbes at hver studerende tilknyttet Universitetsklinikkens professionsprogram udfører to psykoanalytisk orienterede samtaleterapiforløb med ugentlige samtaler (50 minutters sessioner) med hver klient. Forløbene kan tidligst påbegyndes i februar måned og skal senest afsluttes før jul samme år (max. 10 mdr. s varighed). Realisationen af dette beror på, at et fornødent antal egnede klienter søger behandling i UK s regi. Til stede ved hver samtale er kun terapeut og klient. Alle samtaler optages på video, der løbende slettes med mindre tilladelse gives af klienten til opbevaring af materialet. Dette sker da alene efter forudgående informeret samtykke. Efter hver psykoterapeutiske samtale skal der føres journal. Ud over forsamtale-notatet, der bør have et omfang af 3-5 sider og udarbejdes efter en given skabelon, bør de ugentlige journalnotater være relativt kortfattede. Disse notater opbevares i min. 3 år efter sidste klientkontakt. Endvidere skal der til hver supervision medbringes procesnotater af seneste session. Disse sikrer en vis gennemarbejdning af materialet og danner dermed baggrund for indlæring og forståelse af den psykoterapeutiske proces samt påbegynder en brobygning mod en teoretisk forståelse af praksis. Procesnotaterne makuleres efter hver supervisionssession. Klientforløbene superviseres i små grupper á 4 studerende og med 20 studerende oprettes der således i alt 5 grupper. Gruppeinddeling forestås af klinikledelsen. Hver gruppe mødes 2 x 2 timer hver uge. Der er mødepligt til supervisionerne. Ved hvert møde bringes to klientforløb til supervision. Herved sikres at hvert eneste forløb bringes med til supervision hver anden uge, når det forudsættes, at alle studerende har to samtidigt løbende behandlingsforløb. Det tilstræbes, at der til hver supervisionsgruppe tilknyttes to supervisorer, således at den ene supervisor superviserer det ene af hver studenterterapeuts behandlingsforløb i sin gruppe, medens den anden supervisor superviserer den anden af hver studenterterapeuts behandlingsforløb. Således gives hver supervisionsgruppe mulighed for at arbejde med to forskellige supervisorer, hvilket sikrer en større brede i erfaring og modelindlæring. Erfaringen viser, at de studerende finder det inspirerende, at have to forskellige supervisorer. NB: Idet de påbegyndte psykoterapeutiske forløb fortsættes på 9. semester er kontinuerlige samtaler en forudsætning for en meningsfuld behandling, hvorfor deltagelse i Universitetsklinikkens professionsprogram stiller krav om max. 4 ugers afbræk i forbindelse med sommerferie! Dette krav gør sig også gældende for Universitetsklinikkens supervisorer, da det ikke kan forsvares at lade studerende foretage psykoterapeutisk behandling uden tæt og kontinuerlig supervision. Endvidere kan der højest accepteres 10 % fravær fra supervisionsgruppemøderne. 6

9 UK-B: Legeterapi, støttende forældresamtaler og supervision heraf For at sikre tilstrækkelig lang tid til de psykoterapeutiske forløb påbegyndes den studerendes deltagelse i det børnekliniske program med en udredningsfase, der forløber allerede i slutningen af 7. semester (perioden december-januar måned). Børn er ikke selvstændige individer men både juridisk, fysisk og psykisk afhængige af deres forældre (eller andre omsorgspersoner). Det medfører, at børneterapeutisk arbejde altid som en meget væsentlig del sideløbende omfatter både et samarbejde og et støttende arbejde med barnets forældre. Derfor inddrages forældrene både i undersøgelsesfasen og under det legeterapeutiske forløb. Udredning og undersøgelse Når det skal vurderes, om et barn kan profitere af psykoterapi, skal der gennemføres en eller flere afklarende samtaler med forældrene, desuden en klinisk psykologisk observation af barnet over flere gange, måske en regelret psykologisk testning af barnet, og endelig skal der måske indhentes oplysninger fra daginstitution, skole eller andre. De konkrete metoder til at undersøge et givet barn er afhængige af barnets alder og problemstilling. På Børneklinikken kan børnene henvises af forældrene selv, eller de kan henvises af andre instanser, f.eks. andre psykologer, sundhedsplejerske, daginstitution, skole, PPR kontor. De henvises i praksis oftest af Aalborg Kommunes Tværfaglige Teams, som vi har en samarbejdsaftale med. Inden udredningen har der været en kontakt til henviser eller familie, så den skriftlige henvisning er blevet uddybet (medmindre det er familien, der selv henvender sig). Udredningen på Børneklinikken indeholder to samtaler med forældrene og to legeobservationer af barnet. Hvis det skønnes nødvendigt, udvides denne ramme med flere samtaler/observationer mv. Forældresamtalerne under udredningen har flere formål: 1) At forklare forældrene om udredningen og få deres accept af den. 2) At få forældrenes beskrivelse af barnets problemer, deres varighed, deres betydning for barnet og familien, forældrenes forståelse af årsager til problemerne, samt mere generelt at danne sig et indtryk af forældrenes tilknytning og empatiske forståelse af barnet og dets problemer. 3) At optage en grundig anamnese (udviklingshistorie), især med vægt på de tidlige relationer og det psykodynamiske samspil i familien i det hele taget. 4) Hvis det vurderes, at barnet vil kunne profitere af Børneklinikkens tilbud: At forklare forældrene, hvad legeterapi er, hvordan det virker, og hvilken indsats forældrene selv skal yde i form af at arbejde i sideløbende støttende samtaler med deres egen relation til barnet Mere generelt kan man undertiden vælge at have en indledende samtale med barnet og forældrene sammen, som så må opfølges med en anamnesoptagelse med forældrene alene. Hvis det drejer sig om en ung, kan det undertiden være en god ide at have en samtale med den unge, inden man taler med forældrene. For børn og unger, der er placeret udenfor hjemmet, er det vigtigt at have talt med børnesagsbehandler, plejeforældre og/eller institution, før man går videre i udredningen. 7

10 En mere omfattende undersøgelse af et barn eller en ung tilrettelægges som nævnt i almindelighed ud fra alder og problemstilling. Hvis det f.eks. drejer sig om børn under skolealderen kan der anvendes kognitive omnibus-udviklingsprøver som DEP, Griffith, WPPSi suppleret med legeobservationer i legerum. Undertiden kan det være er det en god ide tillige at observere barnet fx i børnehaven. Med børn i skolealderen kan ligeledes anvendes kognitive prøver som WISC og DEP, samt desuden projektive prøver som CAT, TEMAS, Rorschach etc. Der vil ofte skulle indhentes oplysninger fra f. e. eks. skole og fritidsinstitution. Når det drejer sig om unge, kan man ofte nøjes med samtaler til vurdering af deres vanskeligheder og personlighed, evt. suppleret med testning efter behov. Efter undersøgelsen skal der gives tilbagemelding om resultatet og stilles forslag til behandling til familie, barn/ung og henviser. De børn, der optages på Børneklinikken skal kunne have glæde af et 10 måneders forløb med studerende som terapeuter. Derfor indvisiteres kun børn/unge med problemer, der ikke er alt for omfattende. Det kan fx dreje sig om børn med angst eller lettere depressive problemer; med psykosomatiske forstyrrelser (fx mavepine); separationsproblemer (fx vedvarende vanskeligheder med at blive afleveret i daginstitution); kammeratproblemer; lettere spiseforstyrrelser; ikke for udtalte adfærdsforstyrrelser (f.eks. udadreagerende, måske aggressiv adfærd). Børn eller unge med svær psykopatologi eller alvorlig begyndende personlighedsforstyrrelse vil ikke kunne profitere af kun et års terapi. Børnene tilstræbes at være i alderen 5-12 år, men kan godt være yngre eller ældre. Psykoterapeutisk behandling af børn og unge Det er ofte hensigtsmæssigt, at psykoterapien af barnet og samtaler med dets forældre er fordelt på to terapeuter, og især når det drejer sig om terapeuter under oplæring. Ved behandling af børn er det ofte være brug for et sideløbende netværksarbejde, hvori skole og/eller daginstitution inddrages. Det er gerne forældreterapeuten, der udover forældresamtalerne også forestår denne del af arbejdet. På børneklinikken går børnene i terapi 1 gang ugentligt, mens forældresamtalerne oftest finder sted hver anden uge. Det tilstræbes, at hver studerende får et barn i terapi, og desuden har forældresamtaler med forældrene til et af de andre børn, der behandles af BK. Det tilstræbes desuden, at hver studerende står for at afholde og/eller deltage i et netværksmøde om barnet. Supervisionen Supervisionen foregår i en samlet gruppe med de 4 studerende og varetages af klinisk psykolog Liselotte Grünbaum. Der ydes normalt 3 timers supervision en gang ugentligt. Supervisionerne finder primært sted som Skype-supervision. Dog afvikles 2-3 af disse supervisioner som face-to-face supervision i Aalborg. Kursusundervisning I løbet af 8. semester skal følgende kursus bestås: Psykologiske problemstillingers konstituering - undersøgelse og intervention. I den forbindelse udbyder Universitetsklinikken et seminar. 8

11 semester Både for UK-B og UK-V fortsættes det terapeutiske arbejde og supervisionen heraf som ovenfor beskrevet. Kursusundervisning I løbet af 9. semester skal følgende kurser bestås: Teori, praksis og videnskabelig metode. I den forbindelse udbyder Universitetsklinikken et seminar. 3 Forskning ved UK Som et vigtigt moment er der etableret psykoterapeutisk forskning i forbindelse med Universitetsklinikken. Universitetsklinikken giver mulighed for på både kortere og længere sigt at producere forskningsdata, der i det omfang det er praktisk, etisk og forskningsmæssigt muligt, også kan stilles til rådighed for studerende, ligesom studerende selv kan få mulighed for at indsamle data. Indsamling og anvendelse af data fra Universitetsklinikken må alene ske med klinikledelsens tilladelse. 4 Lokaleforhold ved UK Universitetsklinikken holder til i lokalerne i Kroghstræde 3. Desuden benyttes klinikledelsens kontorer til supervision. 5 Krav til de studerende ved UK De studerende ved Universitetsklinikken skal til enhver tid efterleve de rammer, forskrifter og krav som stilles til udførelse af den kliniske praksis og deltagelse i de øvrige programelementer. Manglende opfyldelse af disse krav kan medføre bortvisning fra Universitetsklinikkens professionsprogram. Der er mødepligt til egenterapi og supervision, og der kræves mindst 90 % fremmøde. Videre stilles der krav om, at de studerende samvittighedsfuldt gennemfører ugentlige psykoterapeutiske samtaler med Universitetsklinikkens klienter samt overholder den pålagte tavshedspligt og i det hele taget optræder etisk. Af hensyn til kontinuiteten i de studerendes behandlingsforløb er sommerferien begrænset til 4 uger. 9

12 Det forventes, at de studerende vil deltage i Universitetsklinikkens generering og indsamling af forskningsmateriale. Som studerende ved UK har man, som på alle andre arbejdspladser, et særligt medansvar for at skabe et ordentligt kollegialt arbejdsmiljø, hvor der udvises respekt for fx arbejdsro i samtlige klinikkens lokaler. De studerende skal desuden tage ansvar for, at klinikken til enhver tid er præsentabel, herunder varetage praktiske og sekretær-opgaver så som støvsugning af gulve og møblement, vanding af planter, aflytning af telefonsvarer, afsendelse af breve, etc. 6 Ledelse og administration af UK Universitetsklinikken ledes og repræsenteres af to udpegede ledere, der er videnskabelige medarbejdere ved Institut for Kommunikation. Det forudsættes, at ledelsen af Socialministeriet er autoriseret som psykolog, og videre tilstræbes ledelsen godkendt af Dansk Psykologforening som specialist og supervisor på specialistniveau i psykoterapi. Klinikkens ledelse skal: opstille klare målsætninger for Universitetsklinikkens aktiviteter, der omfatter undervisning, forskning, behandling og administration. udvikle, beskrive og vedligeholde procedurer for klinikkens daglige drift af de forskningsmæssige, undervisningsmæssige, behandlingsmæssige og administrative opgaver. udarbejde klare kriterier for og konkret udvælge studerende til uddannelsen, herunder egenterapi i grupper. udarbejde klare kriterier for udvælgelse af klienter til behandling og er ansvarlig for udvælgelsen af klienter drage omsorg for, at klienternes, de studerendes og de ansattes sikkerhed varetages. sikre at Universitetsklinikkens aktiviteter kan gøres til genstand for relevant forskning gennem hensigtsmæssig tilrettelæggelse og dokumentation af aktiviteterne. sikre, at Universitetsklinikken yder et bidrag til undervisning af psykologistuderende indenfor det klinisk psykologiske fagområde, der er relevant i forhold til de studerendes fremtidige jobfunktion. påse, at undervisningen ved Universitetsklinikken er forskningsbaseret. afvise forskningsprojekter, der er etisk eller fagligt uforsvarlige. udarbejde budget, regnskab og årsberetning for klinikkens aktiviteter. repræsentere klinikken internt og eksternt Birgitte Petersen og Anne Birgitte Døssing er udpeget som ledere for Universitetsklinikken. 10

13 7 Universitetsklinikkens lærerstab Universitetsklinikken er psykodynamisk/psykoanalytisk orienteret og lærere med tilknytning hertil må have et både bredt og dybtgående teoretisk såvel som praktisk kendskab hertil. Videre bør lærerne have en vis psykodiagnostisk/psykiatrisk træning. Endelig er det et minimumskrav, at man er autoriseret psykolog og helst er godkendt specialist og gerne også supervisor i psykoterapi af Dansk Psykologforening eller Dansk Psykiatrisk Selskab. Aktuelt udgøres staben af: Anne Birgitte Døssing: Ph.d.-stipendiat og studieadjunkt i klinisk psykologi, cand. psych., autoriseret psykolog og i gang med specialistuddannelse i psykoterapi. Har 8 års erfaring fra Distriktspsykiatrien i Herning, herunder med psykoterapi, gruppeterapi, psykologiske undersøgelser, supervision mm. Anne Birgitte Døssing er udpeget som leder af Universitetsklinikken og er endvidere supervisor på UK-V. Birgitte Petersen: Ph.d.-stipendiat og studielektor i klinisk psykologi, cand. psych., specialist og superviser i psykoterapi. Tidligere ansættelse i Psykiatrien i Nordjyllands Amt som klinisk psykolog og ledende psykolog. Birgitte Petersen er udpeget som leder af Universitetsklinikken og er endvidere supervisor på UK-V. Anne Engholm Pedersen: Ph.d.-stipendiat og studieadjunkt i klinisk psykologi, cand. psych., på vej mod autorisation. Tidligere ansættelse som klinisk psykolog ved Erhvervsuddannelserne i Randers. Tilknyttet Universitetsklinikken som underviser og varetager div. opgaver såsom patientvisitation. Bjarne Nielsen: Tilknyttet UK-V som supervisor Vibeke Hansen: Cand. psych. specialist i psykoterapi og psykopatologi samt supervisorgodkendt. Ansat ved Århus Universitets Hospital Risskov i Affektivt ambulatorium og deltids privatpraktiserende. Mange års psykoterapeutisk uddannelse og arbejdserfaring herunder 20 år i psykiatrien. Mange års erfaring som supervisor for psykologer, yngre læger, tværfagligt personale samt erfaring med praktikvejledning for psykologistuderende. Tilknyttet UK-V som supervisor Morten Kjølbye, Speciallæge i Psykiatri, Overlæge og Klinikleder ved klinikken for angst- og personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital i Århus. Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Langvarig psykoterapeutisk uddannelse og supervisoruddannelse. Har mange års psykoterapeutisk og psykiatrisk erfaring. Tilknyttet UK-V som supervisor. Liselotte Grünbaum: Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i børne-psykologi. Privatpraktiserende psykolog. Tidligere ansættelser bl.a. som ledende psykolog ved det daværende rådgivningscenter for børn og unge i Københavns Amt samt klinisk psykolog ved Rehabiliterings- og Forskningscenter for torturofre i København. Tilknyttet UK-B som supervisor. Karen Vibeke Mortensen: Cand.psych., aut., specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi. Privat praksis og endvidere adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Omfattende psykoterapeutisk praksis med børn, unge og voksne. Tilknyttet UK-B som konsulent. 11

14 Kjersti Lien, Speciallæge i Psykiatri, Overlæge v. Psykoterapeutisk afsnit V14, Psykiatrien i Nordjyllands amt. Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Langvarig psykoterapeutisk uddannelse (individuel psykoterapi og gruppeanalyse) og supervisoruddannelse. Tidl. bl.a. tilknyttet Psykoterapeutisk afd E og center for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk hospital i Århus. Har mange års psykoterapeutisk og psykiatrisk erfaring. Tilknyttet Universitetsklinikken som ekstern egenterapeut. Anna Svenstrup: Cand. psych., autoriseret psykolog, godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Privatpraktiserende psykolog. Tidligere ansat v. Psykiatrien i Nordjyllands Amt. 18 Langvarig psykoterapeutisk uddannelse. Har mange års psykoterapeutisk og psykiatrisk erfaring. Tilknyttet Universitetsklinikken som ekstern egenterapeut. Aalborg, d. 16. april 2015 Birgitte Petersen og Anne Birgitte Døssing Universitetsklinikkens ledelse Psykologi, Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 12