FYSIOTERAPEUTISK TRÆNING AF HJERTEPATIENTER : EN PSYKOLOGISK VINKEL
|
|
- Nicklas Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FYSIOTERAPEUTISK TRÆNING AF HJERTEPATIENTER : EN PSYKOLOGISK VINKEL HELLE SPINDLER, ADJUNKT, PHD UNI VERSITET
2 PROGRAM Hjertepsykologi Psykologiske faktorers betydning for hjertepatienter, sygdomsforløb, prognose, rehabilitering og dødelighed. Reaktionsmønstre efter hjertesygdom (akutte fase, reetableringsfase, nyt liv). Person identitet efter hjertesygdom. Angst, vrede, depression, Post traumatisk stress syndrom. Udfordringer til fysioterapeuten Hvad skal fysioterapeuten være opmærksom på? Hvad skal fysioterapeuten reagere på og hvordan? Herunder henvisnings- og behandlingsmuligheder.
3
4 (Fisher, 1993) Definition multidisciplinær indsats i forsøget på at forhindre eller minimere alvorlige medicinske og psykologiske komplikationer Mål at optimere patientens medicinske og psykosociale udkomme
5 FRA DØDELIGHED TIL LIVSKVALITET Forringet livskvalitet kan forudsige øget dødelighed hos hjertesvigtspatienter (eks.: Iqbal et al., 2010; Soto et al., 2004) og efter bypass (Rumsfeld, 1999). Øget fokus på psykiske følgevirkninger Øget fokus på psykologisk udkomme Patient-centred health outcome (Krumholz et al., Circulation 2005;111: ) Livskvalitet som et nyt effektmål/udkomme
6 HELBREDSRELATERET LIVSKVALITET (HRQL) the functional effect of an illness and its consequent therapy upon a patient, as perceived by the patient (Schipper et al., 1996) HRQL measures the illness experience as opposed to the disease. The illness experience encompasses the perception of symptoms, the way they are labeled by the patient and communicated to others, the experience of not being able to function normally, and efforts made to cope and gain control over the disorder (Swenson & Clinch, 2000)
7 Hjertesygdom Psykiske problemer Livskvalitet Dødelig hed
8 Psykologiske aspekter relateret til hjertesygdom Psykosomatik Psykiske eftervirkninger kan forværre hjertesygdom Fra normal tilpasning til psykisk problem! Psykiske eftervirkninger/reaktioner vs. problemer
9 PSYKOLOGIENS FOKUS Hjertesygdommens psykiske indvirkning Individ-niveau Psykisk mestring/coping ift. hjertesygdommen Socialt Hvordan påvirkes pt. og de sociale relationer af hjertesygdommen? Hvordan påvirker pt. s psykiske respons livskvaliteten og prognosen? Hvordan kan en negativ psykisk respons lindres?
10 PSYKISKE EFTERVIRKNINGER PSYKISKE PROBLEMER
11 NÅR MAN FÅR EN HJERTESYGDOM Det fysiske Kroppen skal komme sig, man skal vænne sig til den fysiske del Det psykiske Forholde sig til og acceptere at man nu er hjertepatient, dvs. at man har en kronisk sygdom
12 AT BLIVE HJERTESYG medfører nye livsomstændigheder medfører en ny identitet/rolle der kan opstå komplikationer herunder også psykiske problemer
13 NYE LIVSOMSTÆNDIGHEDER De praktiske udfordringer Nye tanker og følelser Død Skam, skyld og vrede Fremtiden Familien
14 Døden Hvordan forholder man sig til døden? Hvordan lever man med at døden er en del af livet? Skyldfølelsen Når den er konstruktiv Når den tager overhånd og bliver livsbegrænsende Skamfølelsen Er svær at tale med andre om Kan betyde at man trækker sig fra sit sociale netværk
15 Vreden Det er ikke retfærdigt at jeg er blevet syg Fremtiden Er der en fremtid for mig? Der er plads til håb, drømme og ønsker for livet og fremtiden, også for en hjertepatient
16 NY IDENTITET / NY ROLLE Jeg har mistet den jeg var! Kan føles som et tab Fortabt, ked af det, usikker Nye roller i familien på arbejde i sociale sammenhænge
17 FORSKELLIGE STADIER Akutte fase Reetablering/ Rehabilitering Et nyt liv som hjertepatient Individuelt forløb Ingen faste tidsafgrænsninger Ingen faste elementer 17
18 TO-SPORSMODELLEN Ad modum, Stroebe & Stroebe Det der var Det der vil blive
19 PSYKISKE PROBLEMTYPER Angst (sygdoms-) PTSD Depression/Selvmord Type D personlighed Beskyttende faktorer
20 PSYKOSOMATIK Psykiske eftervirkninger som en komplikation Psykiske problemer kan: Medføre arytmi stød Forringe livskvaliteten død Medføre en negativ prognose
21 ANGST Den oversete risiko faktor? Estimeret prævalens på 50% hos patienter med acute coronary syndrome 3 x så høj dødelighed efter AMI Tæt på en fordobling af risikoen for nyt infarkt over 5 år 6 gange så høj risiko for pludselig hjertedød (Januzzi, Arch Intern Med, 2000) Associeret med forringet livskvalitet (Lane et al., Psychosom Med, 2001, Mayou et al., Psychosom Med, 2000; Sullivan, Am J Cardiol, 2000) Nyere forskning viser at angst øger risikoen for at udvikle hjertesygdom, (Roest et al, 2010a) samt at angst øger risikoen for nye infarkter og dødelighed (Roest et al., 2010b; Watkins et al., 2010)
22 ANGST (SYGDOMS-) Positiv angst Formål: opmærksomhed på kroppens signaler Negativ/Hæmmende angst Tør ikke, har ikke lyst til at gøre ting Angsten tager styringen Fokuserer for meget på kroppens signaler Fokus kun på det negative, på at reducere angsten Kan ikke slappe af, engagere sig i livet
23 VÆR OPMÆRKSOM PÅ Negative tanker og bekymringer, pt ikke er i stand til at skyde fra sig Øget alarmberedskab i kroppen, f.eks. mere hjertebanken, sveden, mundtørhed, kvælningsfornemmelser, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse m.fl. Undgåelse af ting, pt før har kunnet lide at gøre, men nu afholder sig fra, fordi pt er bekymret for om det nu kan gå godt.
24 PTSD Antagelse: Hjertesygdom kan være traumatogen (APA, 1994) Personen har været udsat for en traumatisk begivenhed hvor begge af flg. var tilstede: (1) personen oplevede, var vidne til eller blev konfronteret med en eller flere begivenheder, der involverede aktuel eller trussel om død eller kvæstelse eller anden trussel mod egen eller andres fysiske integritet (2) under begivenheden oplever personen intens frygt eller hjælpeløshed
25 PTSD % af MI patienter udvikler PTSD (Spinder & Pedersen, 2005; Gander & von Känel, 2006) Associeret med negativt helbredsudkomme hos patienter med hjertesygdom (Falger et al., Psychother Psychosom, 1992; Gander & von Känel, Eur J Cardiovasc Prev Rehabil, 2006) Forskning peger på øget sympatisk aktivitet og reduceret parasympatisk aktivitet som en mulig patofysiologisk mekanisme, der kan kæde PTSD og CVD prognose sammen (Gander & von Känel, 2006)
26 KONTINUUM AF REAKTIONER PÅ STØD Tilpasset fra Sears et al Heart 2002 Stød kontinuum Ingen stød Kumulative stød ICD storm Angst spektrum Normal Frygt Stød fobi (anstrengelse) Generaliseret Angst PTSD Tanker og Adfærd ICD en beskytter mig når jeg anstrenger mig ICD en er min grund til ikke at anstrenge mig Det er meget lidt jeg trygt kan gøre med min ICD ICD en beskytter mig ikke
27 VÆR OPMÆRKSOM PÅ Genoplevelse, f.eks. billeder, lyde, lugte, drømme mv. Undgåelse af aktiviteter og situationer der minder en om sygdomsforløbet Øget alarmberedskab i kroppen, man passer på det ikke sker igen
28 DEPRESSION Anerkendt som risiko faktor, men.. Prævalensen varierer fra 2% til 51%! (Nicholson et al., Eur Heart J, 2006) Evidensen er stærkest for depression som en ætiologisk factor i forhold til depression som en prognostisk faktor (Nicholson et al., Eur Heart J, 2006) Associeret med sekundært udkomme som compliance og HRQL (Hofer et al., Psychosomatics, 2005; Katon et al., Gen Hosp Psychiatry, 2007) Store interventionsstudier har ikke fundet nogen direkte effekt af psykoterapeutisk behandling på MACE og dødeligheden (ie., Berkman et al., Jama, 2003)
29 DEPRESSION Ked af det eller tom indvendig, græder, trækker sig fra aktiviteter, mangler energi og overskud Ændret søvnmønster, ændret appetit, svært ved at tænke, huske, koncentrere sig, ændret aktivitetsniveau. Negative tanker Ikke god nok, dårlig selvtillid, død/selvmord
30 VÆR OPMÆRKSOM PÅ Primære symptomer: Nedtrykthed Nedsat lyst og interesse Manglende energi eller øget trætbarhed. Ledsagesymptomer: Søvnforstyrrelser, appetitforstyrrelser, pludselige vægtændringer Tænke eller koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat tempo Nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, skyld, tanker om død og selvmord
31 SELVMORD (Larsen et al., 2010) I den første måned efter konstateret MI er risikoen for selvmord øget for patienter uden psykiatrisk historie, og særligt øget for patienter med psykiatrisk historie. Om end risikoen faldt med tiden forblev den forhøjet over en periode på 5 år 31
32 TYPE D PERSONLIGHED Negativ affektivitet (NA) Tendens til at opleve negative følelser som bekymringer, tristhed, vrede, (Watson & Pennebaker, 1989) Social inhibition/hæmning (SI) Tendens til at hæmme følelsesudtryk og adfærd i sociale interaktioner (Asendorpf, 1993)
33 DEPRESSION VERSUS TYPE D PERSONLIGHED Konstrukt Negative følelser Social inhibition Varighed Depression Depressiv affekt Ikke specificeret Episodisk i særdeleshed (<2 år) Type D Negativ affekt Forhøjet niveau Kronisk generelt (mgl. udtryk) ( 2 år) (inkl. Irritabilitet mfl.) (Pedersen and Denollet, Current Cardiology Reviews, 2006, 2, )
34
35 TYPE D PERSONLIGHED 18-62% prævalens (CVD grupper/lande) (Pedersen et al., Europace, 2007; Denollet J Heart Lung Transplant, 2007; Pedersen et al., J Psychosom Res, Pedersen et al., Am Heart J, 2006; Schiffer et al., Eur J Cardiovasc Prev Rehabil, 2005; Pedersen & Denollet, J Psychosom Res, 2004; Grande et al., Psychother Psychosom, 2004) Ineffektive copere (Doering et al., J Card Fail, 2004) Associeret med forringet livskvalitet, angst, depression, PTSD, forringet prognose og dødelighed (Pedersen & Denollet, Curr Cardiol Rev, 2006; Kupper & Denollet, J Pers Assess, 2007) Aktuel forskning leder efter mulige forklaringsmodeller og mekanismer
36 BESKYTTENDE FAKTORER Modvirker risikofaktorer gennem Direkte påvirkning af risiko-faktorer Interaktion med risikofaktorer Modererer effekten af risiko-faktorerne på helbredsudkomme Mulige beskyttende faktorer/buffere Social støtte Positive emotioner Kan fungere som en buffer mod dårligt helbred (Pressman & Cohen, Psychol Bull, 2005) Associeret med prognosen ved hjertesygdom (Denollet et al., 2008)
37
38 FYSIOTERAPI I REHABILITERING
39 FYSIOTERAPIENS ROLLE Fysisk aktivitet anbefalet livsstilsændring Hvorfor: medvirke til at bedre sygdomsprofilen Fysisk aktivitet modvirke psykiske vanskeligheder I psykiatrien anvendes motion som del af behandlingen f.eks. til deprimerede og angste (Meyer & Brocks, 2000) Et nyligt review påpeger at fysisk aktivitet med stor sandsynlighed vil være hensigtmæssigt både ift. fysiske og psykiske faktorer (Lavie et al., 2011)
40 REHABILITERING FYSISK FOKUS Motion/fysisk træning Tilpasset ift. fysisk formåen, men også med fokus på at undgå stillesiddende adfærd pga. angst eller lign. At turde livet og sin krop Stress reduktion/afslapning Afslapningsøvelser at være i sin krop, som den er nu/accept. Dvs. både afslapning, men også fokus på at reducere angst, rumination, stress mv.
41 AT KOMME I GANG Motivation Undersøge motivationen, hvad styrer adfærden? Hvem ejer beslutningen om øget fysisk aktivitet Lyst eller gulerod Aktivitetsbarrierer Type D personlighed: kan have svært ved at være tilstede i en gruppe, svært ved at vise tillid Angst og depression 41
42 ANGSTLIDELSER Barrierer ift. træning Angst for at kroppen ikke kan tåle det Angst fører til erindringer om hjertetilfælde Bag om angsten Forsøge at få en snak om/forståelse af hvad evt. modstand mod træning handler om Hvad føder angsten? Kan ofte være en fordel at tage udgangspunkt i det fysiske 42
43 DEPRESSIVE LIDELSER Barrierer Svært ved at finde motivation Depression er ofte kendetegnet ved mindsket aktivitet Støtte op om at holde fast Lave aftaler, følge op, Faste aftaler, skabe struktur, fokusere på realistiske mål 43
44 UNDERVEJS I ET FORLØB Mulige indikatorer på problemer Undgående adfærd Fravær Mange spørgsmål hjælpsøgende adfærd Svært ved at tage sig sammen - tage en snak, forsøge at få sat ord på ift. at få en indikation på hvad problemet er 44
45 SPØRGE IND TIL DET VÆSENTLIGE... Vi er ikke altid bevidste om patienters mulige psykiske problemer Mulige barrierer Patient: Behandleren skal spørge om det Ikke relevant for behandleren Det er tidsrøvende Jeg vil ikke være en byrde Behandler: Patienten skal begynde Jeg kan ikke hjælpe patienten Det er tidsrøvende Det kommer ikke mig ved Svært at tale om Svært at tale om
46 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Følelse af nedtrykthed, håbløshed, eller depression? Mindre interesse i aktiviteter man ellers nyder? Depression Er du generelt en ængstelig person? Vedvarende frygt i forhold til sygdommen? Undgår at gøre ting af frygt for at forværre sygdommen? Angst Undgåelse
47 HENVISNING OG BEHANDLING Opmærksomhed ift. at identificere mulige problemer, der kommer til udtryk f.eks. ifbm. fysisk aktivitet Ved mistanke a) tale direkte med pt. herom, herunder en evt. henvisning, b) vende bekymringer med andre sundhedspersonaler ift. om der skal henvises Pt. med psykiske problemer kan få hjælp gennem egen læge (henvisning), Hjerteforeningens rådgivningscentre, eller psykolog/psykiater mod egenbetaling Psykiske problemer er ingen hindring for fysisk aktivitet, men det er en god idé at være opmærksom på hvordan det kan påvirke i negativ retning og forsøge at kompensere herfor. 47
48 NYE UDFORDRINGER Udvikle færdigheder i svære samtaler nye typer af samtaleteknik, lære at spørge ind Snak om angst og depression som almindelige følgesymptomer undgå stigmatisering Hjælpe med at sætte ord på svære følelser Afsæt tid, rum og RO til snak! 48
49 OPSUMMERING At være hjertepatient handler i lige så høj grad om det psykiske som det fysiske. Forholdet mellem det psykiske og fysiske er komplekst. Vigtigt også at være opmærksom på det psykiske så det samlede udkomme kan optimeres Fysioterapeuten kan være nøgleperson, da psykiske problemer ofte kan komme til udtryk ifbm. fysisk aktivitet her kan åbnes op på en ny måde Forudsætter lyst til at påtage sig nye udfordringer ift. at håndtere svære samtaler
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs meredu er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom
du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereDU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom
DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereSelvkompetence-Guide
Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs mereTidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?
Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan? 23.11.17 Lars Aakerlund, psykiater www.ppclinic.dk Hvorfor skal jeg tvinges til at høre på en psykiater i over en time? Langvarigt
Læs mereNÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET
NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereHvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os Matias Brødsgaard Grynderup Psykolog, ph.d. Affilieret med Psykiatrisk Center Sct. Hans Stress Lazarus & Folkman Stress defineres som et særligt
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereDansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering
Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereLedelse uden stress i en foranderlig verden
Ledelse uden stress i en foranderlig verden FSO Årskursus 2007 Cheflæge Jørgen Lund Corporate Care Aps Hellerupvej 2A, 5. 2900 Hellerup E-mail: cc@corporatecare.dk www.corporatecare.dk Udfordringer lige
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereAngst i kølvandet på en kræftsygdom
Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereHvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereDe psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog
De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog 2 Oplægsholder Uddannet Psykolog, cand.psych. (1991) 2-årig terapeutisk videreuddannelse (KAT)
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mere