Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi"

Transkript

1 Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital

2 Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske reaktion på tabet af en nærtstående til hvem der har været knyttet emotionelle bånd. Reaktionen omfatter en lang række affektive, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske symptomer.

3 Hvorfor beskæftige sig med sorg i palliation? I WHO s definition af den palliative indsats: Tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet. Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse til at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inkl. støtte i sorgen om nødvendigt.

4 Tegning af Stine, 12 år.

5 Klinisk praksis Opfølgende samtale v. kontaktpersonen i DPT Evt. støttende samtale v. kontakt-sygeplejerske Afklarende sorg-terapeutisk samtale v. psykolog Sorg-terapeutisk samtaleforløb v. psykolog/ viderehenvisning til anden behandling.

6 Kliniske problemstillinger Hvordan identificere behovet for hjælp? Hvornår er sorg-reaktionen normal og hvornår er den kompliceret/behandlingskrævende? Hvilken intervention er hensigtsmæssig? Er det muligt at udvikle kliniske retningslinier for indsatsen overfor de sorg-ramte? Er det muligt at udvikle et screeningsinstrument?

7 Tegning af Christina, 14 år

8 To-spors-modellen (The Dual Process Model of Bereavement, Stroebe & Schut, 1999) Empiri Praksis To-sporsmodellen Ny sorg teori Teori: Eksisterende sorg-teori, coping-teori, udviklingspsykologisk teori

9 To-spors-modellen Tabet Smerten over tabet Accept af endelighed Give slip/omforme tilknytning Fortrængning af genindførende forandringer Det genindførende Gøre nye ting Forholde sig til livsændringer Nye roller/relationer Fortrængning/afledning fra tabet

10 To-sporsmodellen processuelt Tabs-orienteret Genindførende Dynamisk vekselvirkning Følelses-orienteret coping Problem-fokuseret coping Integration af tabet i selv-opfattelsen

11 Fortrængnings-mekanismen i to-sporsmodellen I modellen understreges fordelene ved at kunne fortrænge sorgen/lade sig aflede fra aspekter af tabet. Modellen peger på, at fleksibiliteten hvormed psykiske forsvarsmekanismer bliver anvendt i personligheden, er afgørende for sorgprocessen.

12 Hjælper det at dele tanker og følelser med andre når man sørger? Hypotesen om, det at tale om følelsesmæssige aspekter af tabet reducerer den depressive symptomatologi understøttes ikke (Stroebe et.el. 2002). Efterlevende der taler meget om tabet/høj disclosure har flere genoplevelses-symptomer end de med lav disclosure (Stroebe et.al. 2005) Kun komplicerede sorg-reaktioner kunne påvises at have gavn af (afkortes af) psykologisk intervention (Stroebe et al. 2005)

13 Tavshed er guld? Forskningen peger på, at afhængig af copingstrategi, vil nogen have udbytte af at tale om følelsesmæssige aspekter af tabet mens andres tilstand forværres af det. Mere forskning nødvendig!

14 Kompliceret sorg forslag til DSM af Horowitz A) Begivenhedskriterium: Dødsfaldet skal ligge mindst 14 mdr tilbage B) Tegn og symptomkriterier: Inden for de seneste tre måneder skal mindst 3 af de følgende syv tegn vise sig med en intensitet, som har indvirkning på ens daglige virkemåde. C) Påtrængende genoplevelsessymptomer - Påtrængende fantasier, utilsigtede tanker som står i forbindelse med afdøde. - Erindringsanfald eller følelsesmæssige anfald, der refererer til forholdet til afdøde. - Stærk trang eller ønske om den afdødes tilstedeværelse D) Tegn på undgåelse og tilpasningsproblemer - Stor ensomhedsfølelse eller følelse af indre tomhed. - Overdreven undgåelse af andre personer, af steder eller aktiviteter som har forbindelse med afdøde. - Tab af interesse for job, sociale aktiviteter, opdragelse og sociale forpligtelser i et utilpasset omfang.

15

16 Spørgeskema-undersøgelse: Sorgreaktionen hos de efterlevende i DPT og deres behov for hjælp Undersøgelsen er et samarbejde med Psykotraumatologisk Forskningsenhed. Spørgeskemaet indeholder 10 forskellige dimensioner: f.eks. Demografi, personlighedstypologi, PTSD, copingstil m.m. Patient-antal: 100 via DPT via PI. Kontrolgruppe: ca. 300.

17 Formål Undersøge om personlighedsfaktorer spiller en rolle for sorg-reaktionen Blive bedre til at identificere de behandlingskrævende sorg-tilstande Kigge på sammenhængen ml. den kliniske vurdering og objektive fund Er det muligt at udvikle empirisk begrundede kliniske retningslinier for de efterlevende Screenings-instrument?

18 Undersøgelsesdesign Dataindsamlingen: spørgeskema-undersøgelse. Selektion: Alle efterlevende til patienter behandlet i DPT og som har været i kontakt med teamet under sygdomsforløbet. Forløb: Spørgeskemaerne besvares 1, 6, 13 og 18 mdr. efter dødsfaldet. Projekt start: Jan Projekt slut: Medio 2008

19 Spørgeskemaer Trauma Symptom Checklist (TSQ) Harvard Trauma Questionnaire (HTQ) Inventory of Traumatic Grief (ITG) Crisis Support Scale (CSS) Revised Adult Attachment Scale (RAAS) Becks Depression Inventory (BDI) Coping Style Questionnaire (CSQ) Sense of Coherence (SOC) Life Satisfaction (SWLS) Personality Inventory Revised (NEO-PIR) Klinisk vurderings skema

20 Inventory of complicated grief 1a 2a 3a 4a 1b 2b 3b Jeg er optaget af tanker om s død Næsten aldrig (mindre end en gang om måneden) Sjældent (månedligt) Nogle gange (ugentligt) Ofte (dagligt) Altid (flere gange dagligt) Jeg føler mig tiltrukket af steder og ting forbundet med.. Jeg savner og længes efter. Siden.er død, føler jeg mig ensom Jeg gør, hvad jeg kan for at undgå påmindelser om, at. er død. Jeg synes, at fremtiden er uden mening og formål uden.. Jeg føler det, som om jeg er blevet følelsesløs eller distanceret fra andre mennesker efter.s død

21 Resultater Baseline skemaet

22 Demografiske data N = 658 Antal Gn.snits alder Palliative efterlevende Andre efterlevende Kontrolgr. N = 85 N = 296 N = år 73 år 70 år Kvinder Mænd

23 Akut PTSD Efterlevende efter palliative patienter PTSD 22% Sub-clinical PTSD 41% No PTSD 37% PTSD 22% Sub-clinical PTSD 41% No PTSD 37%

24 Akut PTSD 25% 20% 15% 10% 5% Palliative efterlevende 22% Andre efterlevende 15% Kontrolgr. 4% 0% Palliative efterlevende 22% Andre efterlevende 15% Kontrolgr. 4%

25 Depression (BDI) Efterlevende efter palliative patienter Måleredskab: BDI Depression 28% Uden depression 72%

26 Depression (BDI) Palliative efterlevende 28% Andre efterlevende 19% Kontrolgr. 7%

27 Regressions analyse PTSD som afhængig variabel Predictor OR P = CI 95% (OR) Extroversion (NEO-PI-R) Emotionel coping (CSQ) Social støtte (CSS) Afmagt Depression (BDI)

28 Konklusioner - baseline skema 22% af de efterlevende kan diagnosticeres med akut PTSD (DSM-definition) 1 måned efter dødsfaldet. 28 % af de efterlevende kan diagnosticeres med depression 1 måned efter dødsfaldet. PTSD-scoren var højere når den efterlevende oplevede mangel på social støtte Jo mere udadvendt (extroversion på NEO-PI-R) den efterlevende er, jo mindre risiko for traumatisering.

29 Videre analyse Opfølgning på udviklingen af den akutte PTSD/depression. Inventory of complicated grief (6 mdrs followup) Identificere risiko-faktorer/prædiktorer på baggrund af forløbs-undersøgelsen (op til 1½ år efter dødsfaldet). F.eks. er der en sammenhæng ml. akut PTSD og kompliceret sorg? Er der sammenhæng ml personlighedsfaktorer og kompliceret sorg? Er der nogen vi forsømmer at identificere??

30 at finde ud af at smerten over at miste er så stor og fylder så meget og gør så ondt (kvinde, 53 år) At acceptere. Visheden om det uigenkaldelige. Tomheden og afmægtigheden (mand, 59 år)

31 Tak for opmærksomheden!

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Klinisk sygepleje 21. årgang nr. 2 2007 45 Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Reactions to bereavement new understanding and treatment 8 Bereavement care is an essential part of working with palliative

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Sorg som udfordring i palliativ indsats Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Skive September 2013 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 I skal

Læs mere

Systematisk screening af pårørendes behov og risici

Systematisk screening af pårørendes behov og risici Systematisk screening af pårørendes behov og risici Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd Brita Jørgensen Sygeplejerske, MKS Enhed for lindrende behandling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Personlighed, SORG og traumatisering

Personlighed, SORG og traumatisering PH.D.-PROJEKT AF MAJA O CONNOR Personlighed, SORG og traumatisering Den fremherskende krisepsykologi beskriver tab af ægtefælle i alderdommen som en belastende livsoplevelse uden traumatisk karakter. Et

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Forståelse og behandling af SORGFORLØB

Forståelse og behandling af SORGFORLØB EFTERLADT AF MAJA O CONNOR & ASK ELKLIT Forståelse og behandling af SORGFORLØB De seneste landvindinger i, hvordan vi forstår og behandler sorg forløb, var genstand for Margaret og Wolfgang Stroebes bidrag

Læs mere

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:

Læs mere

efterladte Grupper for

efterladte Grupper for Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Når to bliver til én Fagligt selskab for Geriatriske sygeplejersker 8. marts 2016, Jorit Tellervo

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage

Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage Tab og traumer Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret

Læs mere

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Palliationens mange veje 4/10/12

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Temadag d. 28/1/14 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

KRÆFTPATIENTER. Efterladte til

KRÆFTPATIENTER. Efterladte til SCREENING FOR PTSD AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte til KRÆFTPATIENTER Efterladte til kræftpatienter er væsentligt mere belastede, end den hidtidige forskning har afsløret. Det dokumenter en undersøgelse,

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS

SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS MODELFOTOS: BAM/SCANPIX SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS Der går to spor i den sorgproces, børn og unge gennemløber, når de mister en forælder tabet og genopbygningen. Det var et blandt flere sorgemner på

Læs mere

Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Odense April 2012 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 Sorg

Læs mere

Efterladte risikerer PTSD

Efterladte risikerer PTSD KRÆFTUNDERSØGELSE AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte risikerer PTSD Der er ny viden at hente i Elklit & Reinholts ny undersøgelse af den belastning, pårørende til kræftpatienter oplever. Ikke mindst

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen

Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen Tab & Traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Program Tab, traumer og kriser: Cases og udfordringer Psykotraumatologi

Læs mere

ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen

ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen EFTERSKÆVL AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT TRE MÅNEDER EFTER SEEST En stor katastrofe på hjemlig grund er usædvanligt stof i dansk forskning. To psykologer har på baggrund af hændelserne i Seest i 2004 gennemført

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken

Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken Mai-Britt Guldin Cand.psych. Phd Specialist i Psykoterapi m.guldin@ph.au.dk Palliation til patienter med hjertesvigt 2016 Sorg som udfordring

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger?

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Karen Brask, psykolog karen.brask@ouh.regionsyddanmark.dk Specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever

Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever NOTAT MARTS 2010: KORTLÆGNING AF TILBUD TIL EFTERLADTE I DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DK Fra to til én omsorg for ældre efterladte i sorg Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Hvad er sorg? Toprocesmodellen for håndtering af sorg

Hvad er sorg? Toprocesmodellen for håndtering af sorg 1 Hvad er sorg? Toprocesmodellen for håndtering af sorg Upubliceret notat af Maja O Connor, Lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter. Meget få kommer

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

TAB & SORG I ALDERDOMMEN samt RESERVEKAPACITET I DET SENE VOKSENLIV

TAB & SORG I ALDERDOMMEN samt RESERVEKAPACITET I DET SENE VOKSENLIV GERONTOPSYKOLOGISK SELSKAB KURSUS i ALMEN GERONTOPSYKOLOGI II 22.-23. JANUAR 2018 TAB & SORG I ALDERDOMMEN samt RESERVEKAPACITET I DET SENE VOKSENLIV DAG 1 Tab og sorg i alderdommen personlighed, tilpasning

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Sorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen?

Sorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen? Sorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen? Af Brita Jørgensen, Sygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor, Det Palliative Team, Århus. Britjoer@rm.dk At være leder af en sorggruppe

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland

Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland Næsten fra start blev det besluttet på Hospice Djursland at sende efterladte til afdøde en brevhilsen efter 1 uge og at kontakte

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin

Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Offentlige og private organisationer - gerne i et samarbejde inviteres hermed til at ansøge om satspuljemidler til etablering, drift og forankring af et

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer.

4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer. 1. Centrale præmisser for effektstudiet Dette studie kan kun gennemføres med jeres opbakning. I er et yderst vigtigt led i studiet, da det jo er jer, der skal formidle studiets præmisser til familien.

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere