Erfaringsrapport. Tromsø Universitet, Norge, Af Joan Bak, tlf.:

Transkript

1 Erfaringsrapport Tromsø Universitet, Norge, Af Joan Bak, tlf.: Forberedelsen En af de væsentligst grunde til at jeg valgte Danmarks Biblioteksskole som mit uddannelsessted, var at der er mulighed for at komme på udvekslingsophold. Så allerede inden jeg begyndte på studiet vidste jeg at jeg gerne ville afsted. Spørgsmålet var så bare hvorhen, og da jeg havde fået det på plads, undersøgte jeg skolens hjemmeside om udlandsophold. Desuden kontaktede jeg Tromsø Universitet. Jeg vil sige at mine forberedelser begyndte ca. et år før jeg skulle afsted. Jeg har fået stor hjælp, både fra Leif Kajberg, Kasper Graarup og Niels W. Lund, institutlederen af Dokumentationsvidenskab i Tromsø (niels.windfeld.lund@hum.uit.no). Sidstnævnte var i Danmark kort før jul 2002 og indvilligede i et møde med mig og Kasper Graarup, hvor vi så diskuterede mulige fag jeg skulle tage, hvor mange, på hvilket semester osv. (Niels er dansker og uddannet fra Aalborg, så han er altid parat til at hjælpe en dansker, især hvis du læser på Aalborg afdelingen.) Inden mødet var det noget forvirrende for mig at finde ud af på hvilket sværhedsgrad, jeg skulle tage mine fag. Dette skyldes at Norge før januar 2003 ikke havde bachelorsystemet sådan som vi kender det, men i stedet grundfag, mellemfag og hovedfag. Til mit held lavede de det om lige inden jeg kom, så jeg fortsatte med at være på 5. semester, akkurat som hvis jeg var herhjemme. Til Tromsø Universitetets ære vil jeg have lov at understrege at de var særdeles hjælpsomme med de spørgsmål jeg havde til dem osv. De svarede altid med det samme på mine mails, og de svarede klart og tydeligt. En kontaktperson kunne være studievejlederen for dokumentationsvidenskab Helen Mæhre (helen.maehre@hum.uit.no). Anne Kjøsnes er international medarbejder (anne.kjosnes@hum.uit.no) Ankomst til uddannelsesinstitutionen Alle nye internationale studerende ved Tromsø blev bedt om at deltage i et introduktionsarrangement en lille uge inden det rigtige semesterstart. Denne introduktionsuge var simpelthen fantastisk. De arrangerede alt fra lokale musikere der kom og spillede for os, over film om nordlys og samerne, rundvisning på øen, til at fortælle os hvordan vi skulle melde os på de forskellige fag, få studiekort (og hermed computeradgang denne kan man ikke klage over) osv. Vi fik også mulighed for at melde os på nogle udflugter osv. Introduktionsugen ville jeg ikke have undværet for noget. Det allervigtigste ved denne uge, for mig i hvert fald, er slet ikke nævnt endnu: mødet med de andre udvekslingsstuderende. Det var i denne uge jeg mødte de fleste af mine venner i Tromsø, og på de udflugter de lavede senere hen også. Lynhurtigt at få et netværk af andre studerende i samme situation var for mig uundværligt.

2 Fagbeskrivelse Jeg havde to fag i Tromsø. Begge fag hænger sammen. Dette vil sige at de tilhører den samme studieretning indenfor dokumentationsvidenskab. Eksperimentell Dokumentanalyse (20 ECTS) Dokumentdesign (10 ECTS) I eksperimentell dokumentanalyse skulle vi analysere et allerede eksisterende dokument og i dokumentdesign skulle vi så selv designe et dokument helt fra bunden. På den måde hører de to fag sammen. Man skal skrive to opgaver, en opgave i hvert fag. Undervisningstimer var der ikke mange af. På skemaet var der sat 8 timer af om måneden, men vi fik heldigvis flere. Omkring 3-4 timer hver uge indtil opgave skrivningen begyndte for alvor, så stoppede vi. Vi havde også mulighed for (og det benyttede vi os af) at følge weekendseminarerne for de masterstuderende (svarene til kandidatuddannelsen), da dette også var eksperimentelt, og defor relevant for os. Vi var kun tre studerende på de to fag. Dette betød os at vi havde rimelig stor frihed til at lave om på undervisningen, både tidspunktet og hvor det skulle finde sted. Vi har haft en hel del undervisning på Café Circa og diskuteret mangt og meget over en cappuccino Jeg skrev analyseopgave om Bon Jovis website og i designopgaven lavede jeg selv et musik website. Dokumentationsvidenskab For at komme med yderligere beskrivelse af fagene skal man vide at det ikke er Biblioteks- og Informationsvidenskab man læser i Tromsø, men derimod Dokumentationsvidenskab. Og der er stor forskel! Indenfor Dokumentationsvidenskab skal man så vælge studieretning, og her kan man godt vælge bibliotekslinjen. Det valgte jeg ikke, og det skyldes dels, at jeg godt kunne tænke mig noget nyt, når jeg nu havde muligheden for det, og dels at de fag de udbød på bibliotekslinjen lignede utrolig meget nogle fag vi har haft på 2., 3., og 4. semester. Det ville jo være spild af energi og tid bare at repetere. Så jeg tog en udfordring! Dokumentationsvidenskab er et relativt nyt fag, det blev oprettet i 1996 på Tromsø Universitet af danskeren Niels W. Lund. Siden da er det blevet mere og mere populært, det er det studie indenfor humaniora på universitetet der har flest studerende, og som har størst øgning af nye ansøgere hvert år. Dokumentationsvidenskab går i korte træk ud på at man opfatter stort set alt som værende dokumenter. En sweater er et dokument. Det samme er en opera. Og et billede. Dette betyder man kan analysere og selv designe en sweater hvis man har lyst til det. Det er der faktisk en der er ved at gøre i sin specialeopgave. Det betyder med andre ord, at dette er en helt ny måde at tænke på hvis man kommer fra Danmarks Biblioteksskole, men man sætter sig efterhånden ind i det. Men dette vil jeg ikke komme nærmere ind på nu, du er dog hjertelig velkommen til at kontakte mig hvis der er noget du lurer på! På denne adresse kan du læse meget mere om Dokumentationsvidenskab. Forskelle fra Biblioteksskolen Det var en meget anderledes studieform jeg kom til. Vi havde ikke ret mange timer, men det har vi jo heller ikke på Biblioteksskolen. Den største forskel var at vi selv skulle finde al pensum. Det var en meget stor opgave vi skulle skrive, og det kræver altså ryggrad at komme i gang. I Norge er det almindeligt at skrive alene, de får kuldegysninger af ordet gruppearbejde. Det er slet ikke fremme

3 deroppe ligesom det er her i Danmark. Nu skal jeg passe på ikke at skræmme dig helt væk: som med alt andet så er det hvad man gør det til. Arbejdsbyrden ville sikkert ikke virke så stor hvis jeg gik tidligt i gang! Bolig Jeg vidste ikke hvor jeg skulle bo, inden jeg ankom til Tromsø. Jeg vidste dog godt at der var blevet fundet et kollegieværelse til mig, da alle udvekslingsstuderende automatisk får tildelt et. Da Tromsø er en lille ø er det stort set lige meget hvilket kollegium man kommer til at bo på. Øen er 10 km lang og 3 km bred, så længere er der altså heller ikke fra den ene ende til den anden. Alle kollegier består stort set af det samme: der er fælles køkken med de andre fra gangen, og på de fleste kollegier skal man også dele toilet med naboen. Værelserne er møblerede, så det skal man ikke tænke på. Man skal selv sørge for køkkenudstyr. Men hvis man er lidt økonomisk er det begrænset hvad det kan koste. Selv Norge har lavprisbutikker, og man kan komme meget langt for 100 NKR. Desuden kan man jo altid sleske lidt for sine norske medkollegianere der sikkert har fået det helt store flythjemmefra-køkkenudstyr af mor. Huslejen ligger på ca NKR stort set alle steder. Og her skal man have for øje at den norske krone er mindre værd end den danske, det var den i det mindste da jeg var afsted. Så det er slet ikke så tosset endda. er stedet hvor du kan se og læse om kollegierne. Det sociale liv De internationale studerende Det sociale liv blandt de internationale studerende er helt i top. Det internationale kontor ved universitet gjorde et fantastisk stykke arbejde med konstante arrangementer gennem hele semestret. Fjeldture, hytteture, biografture, fester, kaffemøder og meget meget mere. De internationale studerende i Tromsø har deres eget råd og har en hel del penge at gøre med. Her kan man få lov til at arrangere fester, ture med mere. (ISU, International Students Union, De norske studerende Kontakten til de norske studerende var der ikke nogen af. Det var de færreste, mig selv inklusive, der fik norske venner. Vi mødte dem simpelthen ikke. Det kommer selvfølgelig an på hvad du læser og hvilke nordmænd du kommer til at bo på kollegium med. På Dokumentationsvidenskab skal man være opmærksom på, at på trods af de mange studerende ved faget, bliver der ikke arrangeret noget hvor man kan møde de andre på studiet. På grund af Norges skrappe alkoholpolitik kan man se meget langt efter sådan noget som Fredagsbar. Fester bliver der ikke holdt nogen af lige indenfor Dokumentationsvidenskab i hvert fald. (Der er fester, men så er det for hele universitetet) Det skal også nævnes at ca. 2/3 af dokumentationsstuderende, hvis ikke flere, er over 30 år. Det kan også mærkes! Mine to medstuderende på de to fag jeg havde, var henholdsvis 35 og 39 år. På weekendseminarerne for kandidatstuderende var alderen mellem (uden mig) 35 og 55. Ikke at det ubetinget er noget dårligt, overhovedet ikke, du skal bare ikke forvente de helt store fester og andre sociale arrangementer med dem, de fleste har arbejde ved siden af studiet og kone/mand og børn. Driv

4 Der er selvfølgelig en række initiativer man kan tage for at møde norske studerende på sin egen alder: f.eks. at begynde at arbejde på Driv, studenterhuset i Tromsø. Her er der altid arbejde at få, man skal bare være opmærksom på at det er 100 % frivilligt, altså ingen løn. Desuden er der så mange studerende der gerne vil arbejde der, at det er svært at få nogle vagter. Sport Det der nok er allerbedst at gøre, hvis man vil møde nordmænd, er at blive medlem af Kraft, idrætscentret for de studerende i Tromsø. Her er et stort udbud af aktiviteter til lave priser (800 NKR for et semester). Når man er medlem kan man benytte sig af alt. Der er mange fitness hold hver dag, der er klatrevæg og selvfølgelig et stort antal holdsport. Og det er her man møder sine norske venner: ved at spille fodbold, håndbold, vandpolo, hockey osv. Dansk i Tromsø Som dansker burde det være til at forstå en nordmand, hvis man f.eks. er i byen. Men prøv du lige at tale med en stålarbejder fra det indre Finmark efter han har indtaget 20 fadøl de sidste par timer. Men de er ufattelig venlige og er altid glad for at møde en dansker. Det er tromsøværingerne jeg nævner her. Tromsøværinger er ikke er det samme som de studerende! Rigtige tromsøværinger er altid glade for at møde nye mennesker, de er langt fra generte, men meget interesserede i at lære dig at kende. Jeg har fået mange sludre med en tilfældig gammel dame eller ung fyr i bybussen. Lige pludselig begynder de at tale til dig, og de har ikke tænkt sig at stoppe før de skal af. Det er værd at bemærke at de studerende er unge, meget unge sammenlignet med danske studerende. De begynder tidligt, som årige. Nogle af grundende til deres tilbageholdenhed kunne ligge heri. Desuden er langt de fleste studerende ved Universitetet tilflyttere. Tromsø som studieby Tromsø er en formidabel studieby! Der er konstant arrangementer, koncerter osv. Ikke noget at klage over der. Man bliver dog nødt til at prioritere, helt billigt er det ikke, man kan ikke komme til det hele. Men når det er sagt er det dog relativt billige priser. Man kan sagtens have råd til at gå til koncert eller festival en gang i måneden. Hvis ikke lidt flere. Tromsø er hovedstaden af Nordnorge, og det kan mærkes. Der er en årlig international filmfestival i januar (meget berømt) og så er der f.eks. punkfestivalen som finder sted både i september og maj, den internationale uge, en filmfestival mere osv. osv. Desuden er Tromsø den by i Norge der har det største antal barer, cafeer og værtshuse pr indbygger. Priserne, tja.. Det er jo Norge, men det kan godt klares alligevel. F.eks. er der billige øl på Strøket hver onsdag. Kun 15 kr. for 40 cl! Røverkøb! Og så er der billige dage nogle andre dage på de andre værtshuse og diskoteker, så det går nok alt sammen hvis du er lidt af en festløve. Andre praktiske og økonomiske forhold Flybilletter Norwegian.no er stedet hvis man skal have billige flybilletter indenfor Norge. Man kan få meget billige billetter indenfor Norge. Retur Oslo Tromsø koster fra 995 NKR. Ekstra tilbud kan man nogle gange få en enkelt billet for 148 NKR. Men det er altså indenfor Norge, de har ikke afgange til og fra Danmark.

5 Flybillet.dk har jeg ikke haft held med. Jeg kan aldrig finde de afgange jeg søger, men måske er du mere heldig. Ryanair har ingen afgange fra Danmark til Norge. Man kan altid rejse med SAS hele vejen, med man skal være opmærksom på at det er dyrt, selv med ungdomsrabat. Mærsk Air bliver sikkert billigt at rejse med, det har de jo sagt. Det mest økonomiske: tag færgen fra Danmark til Norge (Stena Line kan anbefales, de har ofte en såkaldt sviptur man kan bestille, altså retur. Disse er meget billigere end en enkeltbillet.) Når du så er kommet til Oslo tager du ud til lufthavnen og tager norwegian.no til Tromsø. Denne flytur varer 2 timer. (Kan også tage SAS fra Danmark til Oslo og så skifte til norwegian i lufthavnen, det er nemmere og hurtigere end færgen.) Forsikring En rejseforsikring er nødvendig. Skolen sørger for en ulykkesforsikring og din indboforsikring har du gennem din almindelige danske indboforsikring. Du skal dog lige undersøge om den også gælde i udlandet, men det gør de fleste. Det gule sygesikringsbevis gælder i hele Norden. Arbejdstilladelse er der igen ingenting af, da du er nordisk statsborger. Du skal dog tilmelde dig det norske folkeregister hvis du vil arbejde. ( Mad Leveomkostninger er selvfølgelig dyrere i Norge end i Danmark. Men hvis bare man handler med omtanke kan der blive råd til det hele. Supermarkederne Rema 1000 og Rimi er langt de billigste. Coop-kæden svarer til vores Brugsen-kæde, og det er en god idé at læse tilbudsaviser, for nogle gange kan disse være ligeså billige. Det dyreste i Norge er frugt og grønt. Det bliver dyrere jo længere væk fra sommeren man kommer. Men alt i alt er det generelt dyrere i Norge. En liter mælk koster ca. 10 NKR og det samme gør 500 gr. pasta. Ris er det billigste man kan spise. Kød er også dyrt, men igen: hold øje med tilbudsaviserne og med hvornår f.eks. slagtningen af fårene begynder, så er det gerne billigere. De billigste supermarkeder tager ikke VISA kort. Det skal du være opmærksom på. Så måske det er lige så billigt bare at betale med VISA i de dyre butikker, så er man fri for at betale gebyr hver gang du hæver i minibanken. VISA VISA kort i det hele taget er lidt problematisk i Tromsø. Du skal ikke regne med at de godtager dit kort selvom der står skilte i vinduet osv. Der er nemlig forskel på de norske VISA kort og andre VISA kort. Så selvom du har et ganske almindeligt VISA er det ikke sikkert de vil godtage det. Det er noget med bankaccept. Hvis ikke du har en bankkonto i Norge eller sådan noget. Så måske er det en fordel at oprette en norsk bankkonto? Så er du også fri for VISA gebyrer. Busbilletter Busbilletter i Tromsø er relativt dyre hvis du ikke køber klippekort. En tur koster 21 NKR. De har ikke inddelt i zoner, som vi kender det her fra Danmark, så der er kun den pris. Man kan imidlertid købe et klippekort, et kort med magnetstribe som man så kan sætte penge ind på. Det laveste beløb man kan sætte ind er 200 NKR. Dette kan godt betale sig. Jo flere penge du sætter ind på dit kort, jo billigere bliver én tur. Man kan også få studenterkort til busserne, dette koster 450 NKR i måneden. Det var der en del der havde, men ikke alle, undertegnede inklusive. Øen er som sagt ikke særlig stor, og de fleste bor i rimelig gåafstand fra universitetet. Jeg syntes det ville være spild af penge. Jeg nøjedes med det andet kort, som ikke udløb efter en måned, men det er jo forskelligt hvad man vil. Hvis man vil ind til byen hver dag kan det betale sig at have et studenterkort. Det er op til den enkelte!

6 Evaluering Min vurdering af Tromsø Universitet, både akademisk og generelt, på en skala fra 1-5 hvor 1 er lavest og 5 er højest. Akademisk vil jeg give det et 4 tal. Grunden til at jeg ikke giver et 5 tal er, at undervisningen og vejledningen til tider kunne være så forvirrende, det gik udover udbyttet af undervisningen. Dette skyldes helt sikkert at de to fag jeg tog var helt nye, de er aldrig blevet udbudt før. Det var nyt både for professor og studerende. Generelt vil jeg give universitetet et 5 tal. Alle var meget hjælpsomme, og der er mange aktiviteter hele tiden. Man får også fornemmelsen af at alle på universitetet er så engagerede, at der sker noget hele tiden. Andet Jeg tog hjemmefra en måned inden semesterstart. Grunden til at jeg tog så tidlig afsted var, at jeg aldrig havde været i Norge før. Derfor pakkede jeg mit telt og smed det og min rygsæk på ryggen, og drog ellers derudaf med en Interrail billet i lommen! Norge her kommer jeg! Uforglemmelig tur. Hvis du skal derop og vil flyve: helt i orden, kan sagtens forstå det. Men du skal være klar over at Tromsø ligger meget højt oppe. Der er langt til Oslo og Bergen hvis man vil på en weekend-hyggetur. Så bliver man nødt til at flyve. Desuden går solen ned den 21. november og så er det ikke så fedt at rejse rundt på sightseeing længere. Altså: hvis du vil se noget af Norge så gør det om sommeren, i det mindste inden solen går ned. Mørketiden finder sted fra 21. november til 21. januar. Det betyder at solen ikke står op over horisonten i dette tidsrum. Nogle vil sige det lyder deprimerende, men jeg oplevede det som den bedste tid i Tromsø. Der kommer en hel speciel stemning. Og man skal ikke være bange for at man lukker sig inde på sit værelse med 5 kg Freja chokolade, tværtimod. Folk er utrolig sociale i denne tid, og hvis man er café elsker er det denne tid hvor det er sværest at finde et bord! Under mørketiden er der størst sandsynlighed for at se det fantastiske nordlys! Det kan slet ikke beskrives hvad nordlys er til nogen der ikke har set det, det skal opleves. her kan du se billeder af Tromsø og omegn, samt af nordlys. Sne der kommer en del sne i Tromsø, men faktisk ikke så meget som jeg havde regnet med. Det er selvfølgelig også forskelligt fra vinter til vinter. Tromsø ligger meget højt oppe, men Golfstrømmen går tæt forbi, og dette resulterer i et relativt mildt klima. Naturen i Nordnorge er helt fænomenal. Og der er meget af den! Pak vandrerstøvlerne. Den sidste bemærkning herfra vil være at Tromsø ligger langt oppe: det er koldt! Jeg tror dog ikke, at det er nødvendigt at sige til en dansker der skal til Nordnorge, at man skal have varmt tøj med. Men der var overraskende mange fra både Tyskland, Frankrig, Spanien og Afrika der var taget til Tromsø uden så meget som en regnjakke! Det er koldt i Tromsø! Og det regner engang imellem! Varmt tøj er et must så langt oppe!