Guide til energiforbedringer af etageboligen

Transkript

1 Guide til energiforbedringer af etageboligen

2 Indhold Indledning 3 Energimærkning 5 Grønt diplom og regnskab 9 Varmeforsyning 11 Efterisolering 20 Vinduer 28 Ventilation 37 Varmeudgifter 48 Elforbrug 54 Forfatter: Jesper Toft Fotos: Hvor ikke andet er angivet - Søren Dyck-Madsen Layout: DesignKonsortiet Tryk: Økotryk (Svanemærket) Oktober 2007 Støttet af Energisparepuljen, Dansk Energi Net Citering, kopiering og øvrig anvendelse kan foretages med kildeangivelse Udover den trykte udgave foreligger en længere version på De steder, hvor der findes uddybende tekst i netudgaven, er angivet med en * i den trykte udgave. ENERGIMÆRKNING GRØNT DIPLOM OG REGNSKAB VARMEFORSYNING EFTERISOLERING

3 Indledning Eksisterende etagebyggeri er opført over en lang årrække og under meget forskellige hensyn til bygningens energiforbrug til varme og elektricitet. Det betyder, at driften af etageboliger er meget forskellig alt efter bygningens alder. Generelt bruges der meget mere energi end nødvendigt, især til opvarmning, sammenlignet med etageboliger opført efter de bedste lavenergiprincipper. Faktisk går ca. 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark til opvarmning og ventilation af bygninger. Der ligger derfor også et meget stort potentiale for energibesparelser, hvis etageboligerne blev energirenoveret. Det ville samtidig også betyde en forbedret komfort og et bedre indeklima. Den energi, der ikke bruges, skal ikke produceres og distribueres, den koster ikke noget og giver derfor heller ikke noget udslip af drivhusgasser som CO 2. En etageboligs varmeforbrug afhænger af en række forhold, der spiller sammen: Bygningens konstruktion, isoleringsgrad, varmesystem, vinduer, tæthed og ventilation og endelig beboernes sammensætning. Generelt er varmeanlægget et vigtigt område at gøre noget ved i de ældre bygninger, specielt er det vigtigt løbende at justere det eksisterende varmeanlæg. Skift fra olie til naturgas eller fjernvarme, hvor det er muligt, eller skift det gamle oliefyr eller naturgasanlæg ud med et nyt energiforbedret anlæg. Det giver i første omgang økonomiske fordele, men det er også en fordel for miljøet f.eks. i form af mindre udslip af CO 2. Varmeanlægget og dets effektivitet hænger sammen med hvor godt bygningen er isoleret. Jo bedre isoleret bygningen er, jo mindre et varmeanlæg er nødvendigt og jo mere spares der på energien og dermed huslejen. En bygning kan energiforbedres ved at skifte vinduer/ruder/glas til energivinduer/energiruder/energiglas, ved at efterisolere tag/loft, vægge eller brystninger bag radiatorer, etageadskillelsen mellem kælder og stueetage og varmerørene i uopvarmede rum. Andre energibesparelser kunne være udnyttelse af ventilation til energibesparelser ved at udnytte den udsugede lufts energiindhold til opvarmning af den indsugede luft i et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Disse energiforbedringer hænger sammen med varmeanlæggets effektivitet: Hvis der i en ejendom skiftes vinduer eller ruder til ny energivinduer/energiruder, vil de holde mere på varmen end de gamle termovinduer (gratisvarme). Men gratisvarmen kan kun udnyttes, hvis der er installeret termostater. Gratisvarmen udnyttes også bedst, hvis bygningen har et 2-strengsanlæg frem for et 1-strengsanlæg. Hvis facaden bliver energirenoveret med ekstra isolering (hulmursisolering eller facaderenovering) holder bygningen mere på varmen og varmebehovet nedsættes. For at udnytte det bedst muligt skal varmeanlægget justeres og der skal måske skiftes radiatorer til en større model eller sættes nogle ekstra op for at få en god afkøling af fjernvarmen. Endvidere er det sådan, at jo tættere boligen bliver desto større bliver energibesparelsen og jo bedre bliver varmeøkonomien. Hvis bygningen er tæt er det vigtigt at huske, at der skal luftes ud mindst to gange og gerne 4 gange om dagen for at sikre, at luftfugtigheden ikke bliver for høj. Langt de fleste etageboliger er fra før Derfor er der et stort løbende behov for renovering, herunder energirenovering, se graf. Antal opførte etageboliger Kilde:Danmarks Statistik, Statistikbanken, tal fra Før VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

4 Desværre har der været for lidt fokus på energibesparelser i etagebyggeri i de senere år. Det viser sig ved, at det er svært at finde materialer herom. Derfor udgiver Det Økologiske Råd dette hefte, der for første gang giver en samlet fremstilling af de mange muligheder, der eksisterer for energiforbedringer i eksisterende etageboligbyggeri. Forhåbentlig kan det virke som inspiration for beboere, ildsjæle, bestyrelser og boligforeninger. Heftet har fokus på etageboligen uanset ejerforholdene, for uanset om man er ejer eller lejer afhænger varmeøkonomien af, hvor tæt bygningen er, og hvor godt den er isoleret. Hvis vinduerne er utætte, hulmuren og loftet uisoleret, så forsvinder varmen ud igennem de kolde og uisolerede flader og det koster på varmeregningen. Derfor har alle en interesse i at spare på varmen. Vær opmærksom på bygningsreglementets 25 %-regler ved renoveringer: hvis der foretages renoveringer/ udskiftninger, der berører ejendommens skal (ydervægge, tage, vinduer eller kælder) eller installationer (varmeanlæg, ventilationsanlæg og varmtvandsinstallation) og arbejdet udgør mere end 25 % af ejendommens skal, eller hvor udgiften udgør mere end 25% af seneste offentlige ejendomsværdi fratrukket grundværdien, skal bygningsreglementets krav til isolering og installationer opfyldes for hele bygningen, hvis det er rentabelt. Derfor skal det vurderes, om alle bygningsdele i bygningen lever op til Bygningsreglementets isoleringsværdi for tilbygninger også selvom der ikke var planer om at renovere her i første omgang. Den foreliggende publikation findes i 2 versioner - en trykt version samt en version på nettet, hvor der gøres mere ud af de tekniske muligheder og beskrivelser. Eksempel-beskrivelserne er identiske i de to versioner. Netversionen findes på: Til sidst lige et tip vedrørende forsikring: Sørg for at have/tegne en familie- og indboforsikring før renoveringen af etageboligen, idet etageboligens forsikring kun dækker bygningen og derfor ikke beboernes ejendele. Tag for en sikkerheds skyld altid kontakt med forsikringsselskabet før en renovering for at undgå tvivlsspørgsmål. 4 ENERGIMÆRKNING GRØNT DIPLOM OG REGNSKAB VARMEFORSYNING EFTERISOLERING

5 Energimærke etageboliger Energibesparende foranstaltninger er en af de mest rentable ejendomsforbedringer, der kan foretages. Derfor står energimærkningen centralt, da det er et mål for: hvor meget energi, der skal bruges til at opvarme bygningen til 20 grader, hvor meget energi, der skal bruges til opvarmning af varmt vand, hvor meget energi, der anvendes til cirkulation og ventilation, og hvor stort det normale vandforbrug vil være. Fordelen ved energimærket og energiplanen er, at både bygningsejere og lejere får et overblik over ejendommens energimæssige tilstand sammenlignet med en gennemsnitsejendom og konkrete forslag til energibesparelser, der kan betale sig. Energimærkningen er også med til at sætte fokus på etablering af energiledelse, da der bl.a. skal foretages månedlige forbrugsregistreringer. Nogle etageboliger var tidligere omfattet af ELO-ordningen (energiledelsesordningen). Her gennemgik en ELOkonsulent en gang om året varmecentralen, f.eks. kedler, regulering af fremløbstemperatur, isolering af kedel og rør, generelt reguleringsudstyr, varmevekslere og varmtvandsproduktion for fejl og mangler. Der blev anbefalet ændringer, hvis ikke anlægget blev drevet tilfredsstillende. Ændringer af isolering af ydermur, vinduer, loft og tag og den del af varmeanlægget, der lå uden for varmecentralen (f.eks. indregulering og termostatventiler) var ikke med i ordningen. Gyldighed for energimærket i form af ELO-ordningen (energiledelsesordningen): Indtil 1/ havde den 1 års gyldighed. Mellem 1/ og 1/ er gyldigheden 3 år fra mærkningsdatoen. Fra 1/ og frem vil gyldighedsperioden for EMO-ordningen (energimærkningsordningen) være 5 år. De ny mærkningsregler De ny energimærkningsregler for etageboliger betyder, at alle etageboliger med et samlet areal på mere end m 2 skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år (ejerlejligheder bliver dermed en integreret del af mærkningen og skal ikke længere energimærkes enkeltvis) fra 1/ skal alle etageboliger med et samlet areal på mere end 1000 m 2 også energimærkes regelmæssigt hvert 5. år, alle typer lejligheder i etageboliger skal energimærkes før udlejning og ved overdragelse af andelsboliger, hvis de ikke allerede er det, fra 1/ skal lejligheder med et samlet bruttoareal på over 60 m 2, der udlejes i mere end 4 måneder ad gangen, energimærkes ligesom overdragelse af brugsret til en andelslejlighed med et samlet bruttoareal på over 60 m 2 også skal energimærkes (tjek for detaljer), selve energimærkningen sker nu ved hjælp af en skala fra A til G, som er kendt fra f.eks. mærkningen af hårde hvidevarer. Energimærkningen på ejendomme har 2 kategorier inden for hvert bogstav f.eks. A1 og A2 - hvor A1 gives til bygninger, der opfylder kravene til lavenergibyggeri i klasse 1 (ca. 50 % af kravene til nybyggeri), A2 gives til bygninger, der opfylder kravene til lavenergibyggeri i klasse 2 (ca. 75 % af kravene til nybyggeri) og B1 til bygninger, der opfylder de nyeste energikrav i bygningsreglementet. Herefter er der en graduering indtil den dårligste kategori G2, energimærket omfatter energiforbruget til opvarmning og fælles elforbrug til belysning, ventilation og køling, men energimærket indeholder også information om vandforbrug herunder varmt vand, mærkningen nu indeholder forbedringsforslag med angivelse af energi, investering og rentabilitet samt eventuelt rentabilitet ved renovering, ejerforeningen i ejerboliger, andelsboligforeningen, ejeren i lejelejligheder er ansvarlig for den løbende energimærkning og energimærkningen ved salg/udlejning, for at foretage månedlige registreringer af ejendommens fælles forbrug af energi og vand (herunder varmt brugsvand) og driftsforhold for energi- og vandforbrugende installationer og for løbende at orientere ejerne/lejerne/andelshaverne om energimærkningen og give dem adgang til at gennemgå mærkningen, klimaanlæg med en effekt på mere ned 12 kw skal efterses, alle oliefyr, fastbrændselskedler og store gaskedler (over 100 kw) skal efterses regelmæssigt (dog ikke biobrændselsanlæg). Oliekedelanlæg og fastbrændselsanlæg, der fyres med kul og koks, skal gennemgå et eftersyn hver 5. år. Oliekedler skal renses hvert år af en godkendt teknisk ekspert. Gaskedler over 100 kw skal synes hvert 4. år, men der er ikke lovkrav om rensning. Der er således ikke nogen lovpligtig eftersynsordning for fjernvarmeanlæg, selvom det er vigtigt at servicere fjernvarmeanlægget for at sikre det kører optimalt (se mere under varmeforsyning). Energikonsulentens arbejde Når energikonsulenten kommer på ejendommen, foretages en registrering af bygningen og de dele, der ikke fremgår af tegninger, opmåles. Energikonsulenten skal gennemgå loft, tagkonstruktion, ydervægge, vinduer, døre, gulv, terrændæk, ventilation, varmecentral, varmt vand, automatik m.v. og skal derfor have adgang til et udvalg af lejligheder og fælles arealer. Energikonsulenten registrerer de forskellige bygningsdeles isoleringsgrad (tag, mure, vinduer og etagedæk), vurderer varmeanlægget og beregner herudfra nøgletal for ejendommens samlede forbrug af el, vand og varme. 5 VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

6 6 Nøgletallet sammenholder energikonsulenten med forbruget i tilsvarende ejendomme, størrelse, anvendelse og alder. Derefter foretager energikonsulenten en rentabilitetsberegning, hvor det beregnes om det kan betale sig at foretage energibesparende foranstaltninger, og kommer på den måde frem til de rentable energibesparende foranstaltninger. Hvis f.eks. fjernvarmeforbruget er meget højt og der dermed er et stort energisparepotentiale, skyldes det ofte, enten at beboergruppens forbrugsmønster (adfærd) er meget forskellig fra det normale, eller at varmetabet er meget stort. Endvidere skal energikonsulenten vurdere, hvorvidt der er forslag eller forbedringer, der bør udføres i forbindelse med andre arbejder, der udføres på ejendommen som f.eks. renovering. For at kunne sammenligne forbruget med andre tilsvarende bygninger skal forbruget ses i sammenhæng med bygningens størrelse. Derfor omregnes det samlede forbrug til forbrug pr. kvadratmeter. Ved sammenligningen af energiforbruget indgår kælderarealet typisk med 50 %. Det betyder eksempelvis, at en bygning med et etageareal på 1.000m 2 og et kælderareal på 200m 2 indgår med et areal på 1.100m 2. Lejlighedens gennemsnitlige udgifter Energimærket giver en beskrivelse af hele ejendommen og individuelle mærker for de typiske lejligheder. Mærket for lejligheden indeholder dels en beskrivelse af forbrugsregnskabet for varme med angivelse af fordelingen af varmeregningen, dels en oversigt over de enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter. I ejendomme med bestemte gennemgående lejlighedstyper skal energikonsulenten angive det gennemsnitlige forbrug for hver type. I ejendomme med mange forskellige størrelser lejligheder kan energikonsulenten vælge at angive nogle gennemsnitsbetragtninger - normalt bør en kategori ikke rumme større forskelle end 10 m 2. Beregnet kontra reelt energiforbrug Energimærkningen foretages ud fra beregninger af bygningens isoleringsgrad og ud fra de eksisterende el-, vand- og varmeinstallationer på basis af en standardanvendelse af bygningen. Det giver en ensartet vurdering af forskellige etageboliger og muliggør en direkte sammenligning med en lignende bygnings energiforbrug. Det reelle energiforbrug er afhængigt af beboernes adfærd (energivaner og livsstil) og kan svinge meget i ellers helt ens lejligheder. Energiforbruget stiger typisk med indtægten ligesom varmeforbruget typisk stiger med alderen. Energimærket skal være uafhængigt af beboervaner. Derfor kan det reelle energiforbrug ikke bruges ved sammenligning af lignende etageboliger. Rentable forbedringer Se på energimærket som en investering og ikke en udgift. Energimærket giver et værdifuldt beslutningsgrundlag for boligselskabet, ejerforeninger og andelsboligforeninger, dels fordi det er med til at synliggøre bygningens energiforbrug, dels fordi det giver detaljerede forslag til rentable forbedringer for henholdsvis varme, vand og el, hvad det vil koste og hvor stor en besparelse der kan forventes og tilbagebetalingstiden (de år, det tager at tjene investeringen hjem igen). Det gør det nemt at vurdere de økonomiske fordele ved forslagene til energibesparelser. Bemærk dog, at rentabiliteten af energiforbedringer i etageboliger med fjernvarme er afhængig af den tarif, fjernvarmeleverandøren gør brug af: Jo større den variable andel af prisen er, jo større rentabilitet vil energiforbedringerne have. Fordele ved bedre komfort omtales ikke Oveni de økonomiske fordele kommer de indeklimamæssige og komfortmæssige fordele (kolde og uisolerede flader vægge og vinduer - er ofte skyld i kuldetræk ned ad væggene og hen langs gulvene) ved efterisolering, som energimærket slet ikke nævner! Hvad en bedre komfort er værd i kroner og øre, gøres ikke op i energimærket, så det er op til den enkelte/fællesskabet at gøre op og sætte en pris på for på den måde at få en samlet vurdering af energibesparelsen. For ejerlejligheder skal energiplanen indeholde en vurdering af, om forslag til energi- og vandbesparelser kun - eller mest hensigtsmæssigt - kan gennemføres i fællesskab af ejerne. For udlejningsejendomme vil det være en god ide at spørge efter, hvem (ejer og lejer) der skal betale hvad af en foreslået energibesparelse, og hvem der får gavn af den. Er det vedligeholdelse (ejer betaler) eller forbedring (lejer betaler) eller både og (som for vinduer). Tænk renovering og energibesparelse sammen Tænk energibesparelser ind i en kommende renovering, da det her er allerbilligst at energiforbedre ejendommen. Gør energikonsulenten opmærksom på en planlagt renovering, Så vil energimærkningen også indeholde forslag til energibesparende foranstaltninger ved sådanne renoveringer (vær opmærksom på, at bygningsreglementet stiller en række energikrav til alle bygningsejere (også ejerforeninger og andelsboligforeninger) i forbindelse med ombygning) og hvor meget der kan spares i kr. og i energienheder. De økonomiske omkostninger ved at gennemføre besparelserne ved renoveringen er dog ikke med. Spørg energikonsulenten, om der kan stilles særlige krav om energieffektivitet ved renoveringen. Ombygninger, der er omfattet af bygningsreglementets 25 %-regler (hvor ombygningen af ejendommens skal eller varmeinstallation udgør mere end 25 % af ejendommens skal eller udgiften udgøre mere end 25 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket grundværdien), skal energimærkes før de tages i brug med mindre bygningen er undtaget for krav om energimærkning. Undtaget er bl.a. fredede ejendomme og bygninger, hvor det ikke er muligt at energimærke bygningen på grund af væsentlige mangler i bygningens skal eller varmeanlæg. ENERGIMÆRKNING GRØNT DIPLOM OG REGNSKAB VARMEFORSYNING EFTERISOLERING

7 Find en energikonsulent Prisen for at få udført et energimærke er markedsbestemt, der er altså ikke nogen fast pris for opgaven. Derfor er det en god ide at spørge om pris hos et par konsulenter. En liste over konsulenter findes på eller Hjælp energikonsulenten Det er en god ide at være forberedt på energikonsulentens besøg. Det kan I være ved at give energikonsulenten de relevante oplysninger om bygningen og de energiforbrugende anlæg. I kan også bruge energikonsulenten som sparringspartner til vurdering af jeres ideer til energibesparende foranstaltninger og til en vurdering af tilbagebetalingstiden. Det er en rigtig god ide at samle alle papirerne for ejendommen og give en kopi af dem til energikonsulenten det kan oven i købet give rabat på prisen: BBR-ejermeddelelse (eller alternativt oplysninger om ejendommens bruttoareal, opvarmede areal, og oplysninger om ejendommens anvendelse), bygningstegninger af ejendommen med mål: kælder-, etage-, tagetageplan, facader, snit, diagram varmeanlæg m.v. seneste årsopgørelser for forbrug af el, vand og varme, eventuel tidligere energimærkning (eventuelt ELOmærke), tilstandsrapport hulmursattest fra en autoriseret isolatør, hvis den findes (ellers er det en rigtig god ide at lade energikonsulenten undersøge mulighederne for hulmursisolering), 7 VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

8 Få data om det beregnede forbrug Bed energikonsulenten om at få data fra det beregnede forbrug. Det muliggør en bedre sammenligning med det målte reelle forbrug og kan dermed synliggøre, hvor forskellene er. Spørg energikonsulenten, hvad årsagen til forskellene kan være. Få samtlige besparelsesforslag Bed energikonsulenten om at få samtlige forbedringsforslag. Det vil dreje sig om energiforbedringer, der ikke er rentable i forhold til de regler for rentabilitet, der er sat op for energimærkeordningen. Spørg energikonsulenten om komfortforbedringer Energikonsulenten skal også vide noget om de komfortforbedringer, en given energibesparelse kan medføre og kan derfor også rådgive herom, hvis han/hun bliver spurgt. Bedre komfort kan være en vigtig grund til at foretage energibesparelser, men bliver desværre ikke omtalt i energimærkerapporten. 8 dokumentation for isoleringstykkelser (hanebåndsloft, skråvæg, lodret skunk, vandret skunk, hulmur, terrændæk, krybekælder) attester for lovpligtige eftersyn og målinger på olieeller gasfyr eller andre varmekilder, forbrugs- og driftsjournaler, oplysninger om priser på el, vand og varme (ellers gennemføres beregningerne på standardpriser), målinger af luftmængder for eventuelle ventilationsanlæg eller eftersynsrapporter vedrørende ventilations- og køleanlæg, hvidevarer i fællesområder som kan benyttes af flere beboere, eller hvor driftsudgifterne betales via fællesudgifterne. og eventuelle planer for renovering af ejendommen (mange energibesparelser er særlig rentable ved renovering). Find inspiration i andre etageboligers energimærke Det kan være en god ide at finde lignende etageboligers energimærke frem for at få lidt inspiration. Energimærket beskriver jo etageboligens energitilstand og hvordan den er kommet frem. Se mere på Få hjælp til at forstå energimærket hos Energitjenesten Det er ikke alle, der kigger på en energimærkerapport, der umiddelbart forstår rapporten og hvordan den kan bruges. Få gratis gode råd og vejledning hos Energitjenesten både om brugen af energimærkerapporten og hvordan man kommer i gang med energibesparelserne. ENERGIMÆRKNING GRØNT DIPLOM OG REGNSKAB VARMEFORSYNING EFTERISOLERING

9 Grønt regnskab og grøn bolig En grøn og bedre boligdrift er det bedste løbende supplement til energimærkningen, der jo kun skal fornys hvert 5. år og derfor ikke handler om hverdagens drift. Alligevel gør energimærket brug af data fra den daglige drift i form af årsopgørelser for forbrug af el, vand og varme, attester for lovpligtige eftersyn, målinger samt forbrugsog driftsjournaler. Grøn boligdrift tager afsæt i disse data og handler om at gøre den daglige drift og vedligeholdelse så grøn som muligt og derfor om at gøre brug af de mange muligheder, der er for at spare på el, varmt vand og affaldsmængder. Og her er store muligheder for at spare, idet op til 2/3 af energi- og ressourceforbruget i etageboligen ligger i driftsfasen. Derfor får de valg, der træffes om bygningen og dens vedligeholdelse/forbedringer stor betydning for energiforbruget mange år fremover og dermed også i sidste ende for huslejens størrelse. Der er to muligheder for hjælp til en grøn og bedre boligdrift: Enten at udarbejde grønne regnskaber for etageboligen eller at tilslutte sig Grøn bolig miljødiplom for boligforeninger. Grønt regnskab Boligforeninger, bestyrelser og andre boligejere kan ved hjælp af et grønt regnskab løbende dokumentere forbruget af el, vand og varme og bruge resultaterne som grundlag for en debat beboerne imellem og om en indsats for at spare på energien og vandet. Det kan både være i form af energibesparelser i bygningen, men også i form af ændret adfærd hos beboerne. Kendskab til forbrug af el, vand og varme er udgangspunkt for, hvor der kan spares. Det gør det muligt at følge forbruget og sammenligne med forbruget de forrige år. Det gør det også muligt at se, om de initiativer, der er igangsat for at spare, nu også har virket efter hensigten. Et grønt regnskab skaber grundlag for en sammenligning af de enkelte lejligheders forbrug, med andre opganges forbrug og/eller andre boligområders forbrug og dermed en synliggørelse af forskellene. Det grønne regnskab afslører ikke, hvem de enkelte beboere er, men den enkelte beboer kender jo sit forbrug og har dermed mulighed for at konstatere, om man er stor- eller småforbruger eller måske bare normalforbruger. På den måde vil den enkelte pludselig være i stand til at se forbindelsen mellem ens varme- og elregning og ens CO 2 -udslip. Det giver et godt grundlag for en debat, grundlag for at motivere til grøn drift og vedligeholdelse af etageboligen, og muligheder for at offentliggøre, hvem der er bedst til at spare igen uden at nævne navne. Det kan motivere til at mindske ens forbrug via måske at ændre vaner. 9 VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG

10 10 Grønne regnskaber er også et godt redskab til at dokumentere, at en energirenovering nu også har givet den besparelse, der var regnet med, idet det med det grønne regnskab er muligt at følge etageboligens forbrug af bl.a. el, vand og varme før og efter en ombygning/renovering. Til mange af eksemplerne i denne publikation er der udarbejdet grønne regnskaber som dokumentation for de opnåede energibesparelser. Et grønt regnskab rummer derfor tal om det individuelle forbrug af el, vand og varme i de enkelte lejligheder. Ikke fordi nogen skal hænges ud (tallene bliver anonymiseret), men fordi det er vigtigt at kunne sammenligne sig med andres forbrug og dermed få en forståelse at sit eget forbrug. I energimærkningen opgives data pr. m 2 bolig og ikke pr. beboer, da energimærkets formål er at give et billede af bygningens og varmeanlæggets tilstand. Derfor kan der ikke umiddelbart bruges data fra energimærkningen i det grønne regnskab om end der for varmeforbruget er en sammenhæng med boligarealet. De årlige forbrugsdata naturligvis hvis beboerne er indforstået hermed - kan enten skaffes fra beboerne selv eller via forsyningsselskabet, der jo i forvejen leverer data for det fælles energiforbrug. Det er imidlertid ikke alle forsyningsselskaber, der leverer denne service gratis. Energimarkedet er imidlertid liberaliseret og det står derfor alle frit for at vælge det forsyningsselskab, der uden beregning eller til en billig penge vil levere data til etageboligernes grønne regnskaber. Vejledning til grønne regnskaber og grøn drift SBS har udgivet en vejledning med en række gode værktøjer til at registrere og beregne ejendommens forbrug af el, vand, varme og mængden af affald. Vejledningen giver hjælp til at komme i gang og hjælp til at få organiseret arbejdet. I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet en logbog eller en slags dagbog, hvor der på en nem måde kan samles de relevante informationer. Find en vejledning i grønne regnskaber og grøn drift her: iler/sbs/pdf/komgodtigangapril_04.pdf Regneark til brug for grønne regnskaber Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har udgivet et regneark til indtastning af årets forbrug af varme, el og vand - og (hvis man har kendskab til det) årets produktion af affald. Forbruget bliver omregnet automatisk til tal, der fortæller om etageboligens årlige varmeforbrug, årlige el- og vandforbrug samt affaldsproduktion opgjort pr. person og CO 2 -udslippet pr. person. Find regnearket her: Find inspiration i Albertslund Kommunens grønne regnskaber for etageboliger Albertslund Kommune udgiver grønne regnskaber for specifikke boligområder i byen herunder etageboliger - kaldet små grønne regnskaber. Regnskaberne viser forbrug af bl.a. varme og el og hver husstand kan sammenligne sig med resten af boligområdet uden at det afsløres, hvem det er der bruger meget eller lidt energi. De grønne regnskaber bliver husstandsomdelt i boligområderne. Find regnskaberne her: b.aspx Grøn bolig Boligforeninger, bestyrelser og andre bygningsejere kan også gøre brug af diplomordningen Grøn Bolig miljødiplom for boligforeninger for at opnå en grøn og bedre boligdrift. Grøn Bolig er i familie med de andre diplomordninger under fællesbetegnelsen Grønne Diplomer og er en videreudvikling af den grønne diplom-ordning, der blev igangsat af Boligselskabernes Landsforening i Grøn Bolig er et tilbud om hjælp til alle de etageboliger, der gerne vil sætte fokus på miljø (og energi) i form af en række værktøjer. For at få Grøn Bolig skal der årligt udarbejdes en grøn handlingsplan, der beskriver: de områder som beboerne har valgt at fokusere på, målsætninger, konkrete aktiviteter, ansvarsfordeling og en tidsplan, oplyses om fælles forbrugstal for el, vand og varme, og laves en systematisk opfølgning på resultaterne, når diplomet fornys det efterfølgende år. Handlingsplanerne og resultaterne vil blive lagt på hjemmesiden hvor det er frit for alle at hente inspiration. Her findes der også værktøjer til støtte for forskellige miljøinitiativer, ligesom der vil være information om, hvilke tilbud bl.a. Energitjenesten kan yde. Grøn bolig har 9 indsatsområder, hvor etageboligens beboere det første år skal opstille mål for mindst 2 af de 9 indsatsområder, mens der i de efterfølgende år skal tilføjes yderligere 2 indsatsområder og så fremdeles: El Vand Varme Affald Indkøb Rengøring og kemikalier Transport Udearealer Formidling ENERGIMÆRKNING GRØNT DIPLOM OG REGNSKAB VARMEFORSYNING EFTERISOLERING

11 Varmeforsyning I danske boliger bruges der forskellige teknologier til at opvarme boligen og brugsvandet. Hovedparten af boligerne (3 ud af 4) får varmen leveret fra en kollektiv varmeforsyning som fjernvarme og naturgas. Det sker fortrinsvis i byområderne. For etageboliger opvarmes hovedparten med fjernvarme eller naturgas og den sidste del primært med olie. Varmeinstallationerne lever normalt en stille tilværelse i kælderen, som beboerne først bliver opmærksomme på, når det ikke virker. Effektiviteten og driften af varmeanlægget er heller ikke noget, der normalt har den store interesse, men er overladt til personer, der har viden på området eller en varmemester for større ejendomme. Her bliver der god hjælp at hente i det ny energimærke for alle etageejendomme. Hvis en ombygning består af udskiftning af en kedel eller skift af varmeforsyning skal det undersøges, hvorvidt det er rentabelt at bringe ombygningen på niveau med kravene i bygningsreglementet. Et varmeanlæg er typisk uoverskueligt og svært tilgængeligt for de fleste. Derfor bliver der i det følgende givet et kort overblik over, hvad der særligt skal fokuseres på for at opnå gode energibesparelser, en god varmeøkonomi og en god afkøling. Varmeanlæggenes vigtigste komponenter bliver beskrevet og sammenholdt med gode tip om, hvordan der bedst kan spares på energien og hvordan der kan sikres en forbedret komfort. Et varmeanlæg består af varmeinstallationerne (der er forskellige alt efter energiforsyning og dermed varmeproduktion), varmefordelingsanlæggene og i sidste ende varmeforbrugerne. Energiforsyningen bestemmer, hvilke varmeinstallationer der findes til varmeproduktion: Ved fjernvarme kan fjernvarmevandet enten overføre varmen indirekte til centralvarmeanlægget via en varmeveksler (den nyere måde) eller cirkulere direkte i radiatorerne (den gamle måde). Ved fyring med olie eller naturgas overføres varmen via forbrænding i en kedel til centralvarmeanlægget. Det producerede varme vand fra både fjernvarme, naturgas- og oliefyr fordeles efterfølgende dels ud i centralvarmeanlægget (radiatorerne) for at give varme, dels ud i brugsvandsanlægget for at give varmt vand i hanerne. Hvis etageboligen har en fælles varmtvandsbeholder, pumpes centralvarmevandet rundt til boligens radiatorer ved hjælp af en cirkulationspumpe. Også det varme brugsvand pumpes rundt til armaturerne ved vaske m.v., hvor der bruges varmt vand. Det varme vand står for ca. 30 % af det samlede varmeforbrug og er derfor ikke en ubetydelig post. Det er svært at give generelle råd om energibesparelser til varmeanlægget i etageboliger, da varmetabet til omgivelserne (og dermed varmeforbruget) afhænger af både etageboligens konstruktion og isolering og af beboernes adfærd. Generelt er det imidlertid sådan, at etageboliger fra før 1955 har et væsentligt højere varmetab (og dermed varmeforbrug) på grund af, at bygningen (vægge, tage, gulve og vinduer) ikke er særlig godt isoleret. Her er det både økonomisk og komfortmæssigt fordelagtigt først at bringe bygningen op til en bedre energistandard primært ved at efterisolere og energioptimere vinduerne, og derefter installere/renovere varmeinstallationen, så den er tilpasset det ny isolerings-niveau. Dertil kommer beboernes adfærd, som ikke er afhængig af boligen, men bygger på normer, især hvad angår stuetemperatur og badevaner (se under varmeudgifter). Hvis etageboligen har en ældre varmeinstallation kan der spares helt op til 30 % af varmeforbruget alene ved at udskifte den med en ny og mere tidssvarende varmeinstallation. Dårligt isolerede, oftest ældre, varmeinstallationer giver for stort et varmetab. Dårlig balance i varmeanlægget, eller blot en enkelt underdimensioneret radiator udnytter ikke varmen optimalt. 11 VINDUER VENTILATION VARMEUDGIFTER ELFORBRUG