Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD"

Transkript

1 Analyse Af Torsten Sonne RØG PÅ LIV DØD Rygningen har sin egen psykologi, sin symbolik og sine paradokser. Den er nærmest en garanti for en for tidlig død, men dens langsomme selvdestruktion kan også i nuet blive til en bekræftelse på selve livet. 20 Nr

2 Peter på 52 år er reklamemand med eget firma, som han driver hjemmefra sammen med sin kone. Begge ryger. Peter har aftalt tid til en samtale på Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning på opfordring af sin læge, idet han seks måneder tidligere har fået foretaget en ballonoperation og der er god grund til at frygte problemer med hjerte og kredsløb i den nærmeste fremtid. Men lægen mener, at et rygestop ville hjælpe. Han møder pligtskyldigt op til samtalen, men er på forhånd overbevist om, at hans stressede livsstil gør det umuligt at holde op med at ryge, især da konen tydeligt har givet udtryk for ikke at ville stoppe. Desuden ser Peter sig selv som inkarneret ryger og ønsker ikke at ændre på dette selvbillede. Selv ikke oplysningen om, at et rygestop hurtigt og effektivt kan halvere risikoen for en blodprop kan ændre ved denne prioritering. Hvad er det ved tobakken, som har så stor magt? Rygning er for Peter en så integreret del af identiteten, at han selv ikke konfronteret med døden er i stand til at slippe cigaretterne. Desuden bliver det klart under vores samtale, at cigaretterne kan skære toppen af følelser, som han ikke ønsker at forholde sig til, samt ikke mindst at cigaretterne giver ham velvære og noget at støtte sig til i en stresset hverdag. Der er for Peter som for mange andre, for hvem det giver mening at ryge, den umiddelbare gevinst forbundet med rygning, at sorg og vrede lindres, velvære øges, samt at stress og angst synes at dæmpes. Rygningens mønstre Mange har som Peter måttet sande, at rygning kan være en særdeles insisterende vane. Dette skyldes bl.a., at afhængighed af tobak ikke kun er fysisk, men også psykologisk, social og vanemæssig. Den fysiske afhængighed af tobak skyldes stoffet nikotin, der er et af de allermest afhængighedsskabende af alle stoffer. Den stærke afhængighed giver sig blandt andet udslag i, at fast daglig rygning opfylder alle kriterier for fysisk afhængighed ifølge de internationale diagnosesystemer IDC10 eller DSM4. Blandt andet: Trang til at indtage stoffet, svækket evne til at regulere indtagelsen, abstinensreaktioner ved ikke at indtage stoffet, vedvarende brug trods skadelige virkninger og i mange tilfælde gentagne tilbagefald efter rygestopforsøg. De psykologiske funktioner har baggrund i nikotinens fysiologiske egenskaber, idet nikotin er kendetegnet ved at kunne virke både beroligende og stimulerende. Således kan rygning fx mindske ubehag ved følelser, som man ikke ønsker at forholde sig til, lette spændinger i kroppen og virke positivt ind på stemninger som anspændthed, vrede, rastløshed, angst, generthed, kedsomhed, bekymring med mere. Følelses- og stressregulering via rygning indlæres over tid og resulterer i individuelle psykologiske profiler, således at rygning for den enkelte knyttes til bestemte situationer med et bestemt følelsesmæssigt indhold. Nogle ryger primært for at slappe af og hygge sig, andre især i pressede arbejdssituationer, andre igen som selvbelønning og for at få pauser, mens en helt tredje bruger tobakken til at dæmpe angst osv. Den individuelle psykologiske profil udgør oftest et mangefacetteret og komplekst billede. For mange rygere vejer det sociale aspekt ved rygning tungt. Tobakken er blevet en fast integreret del af deres selvbillede og identitet. At være ryger tilskrives en symbolsk rolle, som lever sit eget liv løsrevet fra nikotins fysiologiske virkning. Tobakken signalerer en særlig livsstil, et bestemt gruppetilhørsforhold og bestemte sindsstemninger. Der er fælles værdier knyttet til rygning, Peter er en del af en gruppe, der har noget sammen. Han oplevede rygestop som tab af identitet, bl.a. fordi rygning tjente til at opretholde et bestemt selvbillede og regulere forskellige sociale funktioner, som han var vant til at bevæge sig i som ryger. Vanen at ryge kan i sig selv blive en primær årsag til fortsat at ryge, i så fald er der tale om en udpræget automatiseret handling foretaget uden opmærksomhed og bevidsthed. Typiske eksempler for Peter var: Når telefonen ringede, når han satte sig i bilen, tændte computeren etc. For de fleste udvikles rygning med tiden til et relativt stabilt individuelt mønster, hvor bestemte situationer automatisk udløser trang til at ryge. For den faste ryger kan man tale om, at den ene dag betragtet i rygetid ligner den næste dag. Tobakken bliver en tidsinddeler, som forbindes med bestemte tilbagevendende daglige situationer; om morgenen, på vej til arbejdet, i pauserne, når man kommer hjem, med en kop kaffe, efter maden og så videre. Den enkelte ryger oplever næppe og heller ikke Peter sin rygning som skarpt opdelt mellem de her nævnte afgrænsede former for afhængighed, men derimod som en helhed. Rygning i sig selv opleves som en udefineret trang, der ikke, hver gang tobakken tændes, giver anledning til dybere re- Nr

3 fleksion over afhængighedens indre logik. Imidlertid går selvrefleksion ofte forud for beslutningen om at gøre sig fri af rygning: Hvilken rygertype er jeg?, Hvordan mon jeg ville føle mig som ikke-ryger?. Min morfar blev 85 Når nu rygeren stopper op og sætter sin afhængighed under luppen, melder der sig typisk en række forskellige tanker. Ikke overraskende er et af de temaer, som trænger sig på døden. I Danmark dør hver anden ryger som følge af rygning, og rygere lever i gennemsnit 8-9 år kortere end ikke-rygere. Dette betyder blandt andet, at der næppe findes et menneske i Danmark, der ikke har et familiemedlem, en ven, kollega eller bekendt, som er død af en sygdom forårsaget af rygning. Alene derfor vil debatten om rygning altid i mere eller mindre udtalt grad aktivere den del af vores eksistentielle grundlag, som omhandler bevidstheden om døden. Det er en alment menneskelig kendsgerning, at livet for os alle uvægerligt ender med døden. Den eksistentielle psykolog Irvin D. Yalom gør det sågar til et kernepunkt i sit arbejde at påvise, at al angst udspringer af dødsangst (1998). Rygnings forbindelse til døden er indlysende og giver sig udtryk i alt lige fra galgenhumor til angst tag blot den hyppigt anvendte betegnelse for cigaretter: ligkistesøm. Rygning kan derfor også forstås som iscenesættelse af et symbolsk møde med dødeligheden, hvilket igen kan give anledning til de mange religiøse og skæbnetunge udtryk, som sprogliggørelsen af rygning og rygestop ofte udløser: forsagelse, frelsthed, sundhedsapostel, rygestop er en tur gennem helvedet. Når man har røget efter ophøret, har man syndet, den, der vil stoppe, har set lyset, og ofte høres fra dem, der ikke vil stoppe, det fatalistiske udtryk: Døden skal jo ha en årsag. Hvis nu rygning symbolsk kan forbindes med døden og døden desuden, som man ser i den eksistentielle psykologi, er en primær kilde til angst, hvordan kan rygning så samtidig, som vi også har set, bruges til at håndtere og dæmpe angst? En del af svaret ligger måske i det faktum, at røgens kemiske effekt er umiddelbart angstdæmpende, hvilket i her-og-nu-situationen er stærkere end bevidstheden om, at rygning på sigt fører til dødelige sygdomme. Dette kan kombineres med andre facts: At mange reelt ikke ved, hvor farligt det egentlig er at ryge, samt at man som ryger benytter sig af en række bortforklaringsmekanismer, som i dagligdagen kan begrunde det valg, det er at være ryger min morfar røg og blev 85, forureningen er jo meget værre; det er sundt at gøre noget man kan li, det er kun farligt, hvis man er bange for det osv. Det er af andre blevet fremhævet, at rygning er sublim i Kantsk forstand således forstået, at tobakken giver en kortvarig indsigt i døden på samme måde som tordenskrald eller et blik ned i en afgrund (Klein 1993). Hvad der egentlig begrunder denne antagelse om, at mødet med døden er sublimt, er uvist. Måske kunne svaret findes i Freuds fremstilling af dødsdriften som en grundlæggende menneskelig drift på linje med seksualdriften. Men ser man derimod på dø- Bogaktuel Artiklens forfatter er netop nu aktuel som medforfatter på bogen: Rygning og Rygestop inspiration til professionel samtale, udgivet af Munksgaard. Bogen blev anmeldt i Psykolog Nyt 21/ Nr

4 den som almen kilde til angst som antaget af eksistentialisterne, ligger svaret snarere i det, som følger efter konfrontationen med døden, nemlig den umiddelbare overlevelse. En velkendt mekanisme til at tackle dødsangst er løbende at konfrontere sig med potentielt livstruende situationer, vel at mærke uden at dø. Medregnes denne mekanisme, opstår det paradoks, at rygningens langsomme selvdestruktion i nuet kan blive til en bekræftelse på selve livet. Døden mærkes netop ikke i selve handlingen at ryge. Som tobakstalsmanden Tage Foss ofte har anført det, er der ingen, som er døde af at ryge, idet man ikke tager et sug af en cigaret for så at falde død om umiddelbart efter! Selvdestruktionens paradoks er hermed tydeligt: I nuet opnås stimulering, afstressning og dæmpning af negative affekter, rygning forbindes med liv, glæde og varme og måske som en ubevidst faktor, umiddelbar overlevelse. Frit valg Vi har i Danmark et højt skattet ideal om rygning som den enkeltes frie valg: Nr

5 En af mine klinter havde fået den besked på hospitalet, at hvis han ikke stoppede med at ryge, ville hele det ene ben skulle sættes af. Dette gjorde ham så angst, at han, tydeligvis fanget i angstens paradoks, i dagene efter beskeden røg det dobbelte. Paradokset er, at tobakken som den primære årsag til angst også bringer lindring og trøst. Med baggrund heri må man uvilkårligt spørge sig selv, hvor frit det frie valg i virkeligheden er, eller om det blot er endnu et paradoks at antage, at den enkelte både kan være afhængig og vælge frit. Hjælp til rygestop Alle, der ønsker hjælp til rygestop, kan modtage gratis rådgivning ved at ringe til STOP-Liniens rådgivning på tlf Mandag til fredag kl samt onsdage kl Men er alle rygere nu uhjælpeligt fanget i paradokser og afhængighed, underlagt til dels ubevidste mekanismer? Ifølge min erfaring er dette ikke tilfældet. De fleste rygere har røget siden puberteten og begyndte i det, som sociologerne kalder det sociale rum, det vil sige sammen med andre og på grund af andre. Måske er det kun et fåtal af dem, der har røget hele voksenlivet, som nogen sinde for alvor er stoppet op og har givet sig tid til at reflektere bevidst over rygning og konsekvensen af at ryge. Bevidsthed om, hvad man gør og hvorfor, samt hvilke konsekvenser det kan få, må siges at være en væsentlig forudsætning, før nogen for alvor kan tale om et frit og uafhængigt valg i forhold til tobakken. Alternativet til denne bevidsthed er fortrydelse, når regnskabet eventuelt skal gøres op, og måske den bitre erkendelse af at have levet sit liv efter et eksistentialistisk pseudovalg man var alligevel ikke parat til at betale prisen. Denne sidste overvejelse kunne tale ind i den hyppige antagelse, at rygerne ville holde op, hvis blot de vidste, hvor farligt det er at ryge. Men når mange nu ved i dag, hvor usundt det er at ryge, og alligevel ryger videre, mon det så ikke skyldes et bestemt forhold, som både hjerne- og adfærdsforskning har vist: At det ikke er viden og fornuft, men snarere følelser, som styrer vores adfærd. Resultater fra undersøgelser af kampagners effekt viser, at budskaber, der bevidst henvender sig til modtagerens følelser ved for eksempel at vise kræftramte rygere (ofte kaldet skræmmekampagner), rent faktisk øger manges lyst til at stoppe. Disse resultater må dog holdes op imod, at indgivelse af angst, ud over det etisk ubehag ved dette, bør frygtes at mindske menneskets problemløsningsadfærd og snarere overvælder den fornuftstyrede del af psyken (jeg et), end oplyser, hjælper og styrker. Derfor kan skræmmekampagner, der ikke følges op med et konkret tilbud om hjælp til ændring, nemt resultere i øget panik, og ikke i ændret adfærd. Tilbud om støtte Så hvad nu med Peter og de andre klienter, som jeg her kort har præsenteret. Er de hjælpeløst prisgivet deres afhængighed, fanget i paradokser og ubevidste handlinger? Dette er ikke tilfældet ifølge min erfaring, professionelt såvel som personligt. Mange formår via selvrefleksion og egne kræfter at bryde afhængigheden, andre lykkes det for, når de får hjælp og støtte fra en kvalificeret rådgiver med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der både involverer speciel uddannelse og træning i at rådgive om rygestop samt mere almene rådgivningskvaliteteter som evnen til at lytte, støtte og hjælpe til refleksion. Psykologens rolle er så ofte at uddanne og supervisere disse fagpersoner samt at træde til, hvis specielle forhold gør sig gældende som fx i et sjældent tilfælde, hvor et rygestop havde resulteret i efterfølgende angstanfald. Psykologens rolle under træning og uddannelse af andet sundhedsfagligt personale bør foregå ud fra devisen: Det er ikke oplysning eller skræmmebilleder, som hjælper folk til at blive røgfri, men derimod konkrete og kvalificerede tilbud om støtte og hjælp til at planlægge og gennemføre de handlinger, som projektet kræver. Torsten Sonne er cand.psych., ansat i Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning og leder af STOP-Liniens rådgivning 24 Nr

6 Litteratur: Christiansen Irene, Damkjær Henning, Sonne Torsten: Rygning og rygestop inspiration til professionel samtale. Munksgaard Elsass Peter: Sundhedspsykologi, Gyldendal Hall S.M. et al.: Nicotine, Negative Affect and Depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 1993, vol.61, No 5: Hubble Mark A. et. al.: The Heart & Soul of Change What Works in Therapy Klein Richard: Det sublime sug. Gyldendal Tulinius Charlotte: Vi bliver ved med at ryge hvorfor? Ph.d.-afhandling. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Strømming Merete: Hvorfor vi ryger? Psykolog Nyt, 2000, 54. årgang, nr. 20. Smith D.F.: Rygningens psykologi. Tobaksskaderådet, Tomkins S.S.: A Psychological Model for Smoking Behavior. Am. J. of Public Health, 1966, 66(12): Seidman Daniel F. et. al.: Helping the Hard-Core Smoker. Lawrence Erlbaum Association Smith, M. L. & Glass, G. V.: Metaanalysis of psychoterapy outcome studies. American Psychologist, 32, Yalom Irvin D.: Eksistentiel psykoterapi. Hans Reitzels Forlag Jensen, Torben Bechmann Jensen: Fra viden til handlingsændring en undersøgelse af unge, tobak og sundhedsoplysning Ph.d.-afhandling. Institut for psykologi, Nr

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen Afhængighed Af Merete Strømming 16 Nr. 20. 2000 Hvorfor vi ryger...? Rygning er resultatet af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK

BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK 1. Fremmøde, kuliltemåling og nikotinprodukter 2. Kvit røgen i seks trin 3. Mine veje til røgfrihed 4. Vigtighed og tiltro 5. Nikotinens virkning 6. Rygehistorien 7. Nikotinabstinenser

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Rygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje

Rygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet.

Læs mere

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Kreativiteten findes i nuet

Kreativiteten findes i nuet Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation.

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation. Dance Movement Omdrejningspunktet hos Dance Movement er bevægelsespsykologien, som et afsæt til at skabe forandrings- og lærerprocesser gennem forståelse for kroppens og bevægelsens sprog. Dance Movement

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død?

Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk ALS-teamseminar 2015 Musholm den 4. oktober

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge

Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes

Læs mere

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatri. Information om ANGST Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere