Magasinet. Nyt lønsystem har reddet os. Gratis kiropraktor ved lokale lønforhandlinger. Overenskomster er den bedste sikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasinet. Nyt lønsystem har reddet os. Gratis kiropraktor ved lokale lønforhandlinger. Overenskomster er den bedste sikring"

Transkript

1 Magasinet Nr. 6 juni 2003 Nyt lønsystem har reddet os Gratis kiropraktor ved lokale lønforhandlinger Overenskomster er den bedste sikring Overarbejde kan ikke afspadseres under sygdom

2 Forside Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20 Side 22 Side 24 Nyt lønsystem redder os Foto: Michael Lange Kan ikke afspadsere overarbejde under sygdom Virksomheder med orden i arbejdsmiljøet fritages for tilsyn Gratis kiropraktor efter lokale lønforhandlinger Kvindekonference: Overenskomster er den bedste sikring Får godtgørelse efter forflyttelse/uændret kr. ved kritisk sygdom Redder virksomhed fra lukning - højere løn, større effektivitet Opskrift på succes. Gør det enkelt Får kr. i funktionsløn Sådan bruger vi Plusløn i Randers Faglig orientering International fagbevægelse: Strejke for 35 timer gav resultat Klip fra fagbladene TR-portræt: Når Børsen er Gud Kort nyt CO-Magasinet udgives af Centralorganisationen af Industriansatte. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax og fax red Medlem af -Magasinet INDHOLD Nr. 6 juni 2003 Lokker ældre på pension før tiden -Magasinet CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 2 Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). CO-Magasinet udsendes primært til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre med tillidshverv inden for CO-industri, som alle modtager bladet via registrering i de enkelte forbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til forbundet. Bladet udkommer 11 gange om året - hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen er normalt den tredje torsdag i måneden. Oplag: Papir Gallery Art Silk Nordisk Svanemærke Layout: Thomas Olivarius Repro og tryk: Hafnia tryk a s ISSN LEDER Usagligt angreb på verdens fattigste Det kan ikke undre, at Dansk Folkeparti straks plaprer efter, når Venstres udenrigspolitiske ordfører Troels Lund Poulsen kræver den statslige støtte på 40 millioner kroner til Fagbevægelsens Ulandssekretariat fjernet. At Dansk Folkepartis udenrigsordfører Peter Skaarup i samme omgang vil kræve dansk støtte til FNs arbejdsorganisation ILO skåret drastisk ned, viser med al tydelighed, hvad det er for et selskab VK-regeringen er havnet i. Der er andet at bruge pengene til end at støtte faglige kampe. Pengene skal hellere gå til bekæmpelse af sult, katastrofer, terrorisme og krig, lyder meldingen fra VK-regeringens parlamentariske støtteparti. Det viser desværre med al tydelighed, at hverken Peter Skaarup eller hans parti har fattet en brik af, hvad der foregår ude omkring i verden. Og heller ikke har gidet sætte sig ind i, hvad f.eks. Verdensbanken siger om betydningen af faglige organisationer i den 3. verden. Eller hvad det rent faktisk er for projekter, der er kommet i stand gennem Fagbevægelsens Ulandssekretariat. Kamp mod børnearbejde Vi kan blot nævne kampen for at forhindre børnearbejde, kamp mod tvangsarbejde, kampen mod AIDS, hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdet for demokratiske rettigheder og menneskelige vilkår for de allerfattigste i Afrika, Asien og Latinamerika. Netop i mange af de allerfattigste lande i verden spiller fagbevægelsen en vigtig rolle i udviklingen af demokrati og menneskerettigheder. Mange steder i den fattigste del af verden er fagbevægelsen den eneste demokratiske bevægelse og befolkningernes eneste håb for en blot nogenlunde anstændig tilværelse. Vi kan blot nævne forholdene i Zimbabwe. Her er det først og fremmest fagbevægelsen, der står i spidsen for oppositionen mod diktator Mugabe og hans terrorregime. Men den slags kendsgerninger bekymrer næppe Dansk Folkeparti. Derimod kan det undre, at Venstres udenrigspolitiske ordfører er lige så uvidende om, hvad Ulandssekretariatets arbejde rent faktisk går ud på. Og man må gå ud fra, at den tidligere VU-formand har haft opbakning i sit parti inden han lancerede forslaget. Man kan næppe være udenrigspolitisk ordfører for det førende regeringsparti uden at have partiledelsens opbakning til den form for udspil. Topmålt hykleri Det kan derfor kun ses som endnu et led i Venstres fortsatte ideologiske felttog mod fagbevægelsen. Kravet om at fjerne støtten til Fagbevægelsens Ulandssekretariat savner enhver fornuftig og saglig begrundelse. Naturligvis skal der spares, og nytteløse ulandsprojekter skal væk. Men at starte med Fagbevægelsens Ulandssekretariat viser måske i virkeligheden Venstres sande ansigt. Under VK-regeringen er der gradvist skåret ned eller lagt loft over det statslige bistandsarbejde. Undtagen på ét sted: De private sektorprogrammer til adskillige hundrede millioner kroner, som blandt andet Dansk Industri har stået i spidsen for i den 3. verden. De er gang på gang blevet stærkt kritiseret for at være ineffektive. Men der er åbenbart forskel på, hvordan Venstre ser på de statslige bevillinger til fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationer. Det er topmålt hykleri. Derfor skal det blive meget interessant at følge, hvordan Venstre vil agere under de kommende forhandlinger om næste års finanslov. God sommer Næste nummer af CO-Magasinet udkommer 3. torsdag i august. Redaktionen ønsker læserne en god sommer.

3 Kan ikke afspadsere overarbejde under sygdom CO-industri vinder faglig voldgift for medlem af HK/Service om afspadsering af overarbejde i opsigelsesperiode En medarbejder, der bliver sygemeldt inden et aftalt afspadseringstidspunkt og fortsat er sygemeldt i hele afspadseringsperioden, har krav på betaling. Det er fastslået ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for HK/Service mod Dansk Industri for firmaet DK Foto Aps. Der var opstået uenighed om fortolkningen af 10 stk. 6 i Industriens Funktionæroverenskomst. Uenigheden vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en medarbejder, der inden et forud aftalt afspadseringstidspunkt bliver sygemeldt og fortsat er sygemeldt i hele afspadseringsperioden, har krav på betaling. I den konkrete sag var medarbejderen den 21. december 2001 blevet sagt op til fratræden 31. marts 2002, og det var aftalt, at hun skulle afspadsere evt. overarbejde i opsigelsesperioden. Den 29. januar 2002 blev overarbejdet opgjort til 232,5 timer, og det blev aftalt, at hun alene skulle arbejde om mandagen således, at alt overarbejde ville være afspadseret på tidspunktet for hendes fratræden den 31. marts Medarbejderen havde i den resterende periode to sygdomsperioder og var fraværende fra 19. februar til 21. februar og igen fra den 27. februar og resten af opsigelsesperioden (til 31. marts). Virksomheden nægtede at udbetale penge for de mistede afspadseringsdage, hvorefter sagen havnede ved en faglig voldgift. Her stod striden om, hvorvidt overenskomstens bestemmelse om afspadsering af overarbejde ( 10 stk. 6) har et rekreativt formål eller et beskæftigelsesformål. Under sagen fastholdt CO-industri, at overenskomstens bestemmelse har et rekreativt formål og at medarbejderen derfor har krav på erstatningsfridage - og når det ikke er muligt krav på udbetaling. Modsat mente den indklagede virksomhed, at når der er indgået en aftale om afspadsering overgår risikoen for sygdom til lønmodtageren. I sin kendelse siger opmanden, vicepræsident Mette Christensen, at såfremt formålet med overenskomstens bestemmelse har været at tilgodese et beskæftigelsesmæssigt formål, kan afspadsering ikke sidestilles med ferie, hvilket ikke giver ret til at få en afspadsering udskudt, hvis medarbejderen bliver syg inden afspadsering kan påbegyndes. Bestemmelserne om afspadsering var oprindeligt begrundet i beskæftigelsesmæssige hensyn, og i de senere overenskomstbestemmelser, må formålet antages at være det samme. 10 indeholder en sædvanlig bestemmelse om, at overarbejde bør begrænses mest muligt, men indeholder ingen begrænsning af det antal overarbejdstimer, der kan udbetales. Overenskomsten er bygget på den tidligere overenskomst mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Teknisk Landsforbund og den tidligere overenskomst mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA)/Dansk Handels & Service (DHS) og HK, og disse overenskomster indeholdt alene betalingsbestemmelser og ingen bestemmelser om afspadsering. Forudsætningerne i disse overenskomster er overført til Industriens Funktionæroverenskomst. Bestemmelsen om afspadsering ses derfor ikke som ved andre overenskomster oprindeligt at være knyttet til de beskæftigelsesmæssige hensyn. - På denne baggrund må 10 stk. 6, hvorefter der kan træffes aftale om afspadsering af overarbejde, og hvor overarbejde afspadseres time for time, forstås således, at formålet har været at give medarbejderne mulighed for at holde fri. Da der ikke gives mulighed for at give erstatningsfrihed udover de dage, hvor den pågældende medarbejder har været sygemeldt på afspadseringsdage får CO-industri medhold, hedder det i opmandens afgørelse. I kendelsen tilpligtes DK Foto til at efterbetale medarbejderen et beløb svarende til samtlige ikke afspadserede overarbejdstimer for perioden 21. februar 2002 til 31. marts 2002, med fradrag for perioden 27. februar til 1. marts 2002, med tillæg af renter heraf svarende til den til enhver tid gældende procesrente fra sagen blev anlagt i december Af Bjarne Kjær side 3 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

4 Af Bjarne Kjær Ny arbejdsmiljøreform: Virksomheder med orden i arbejdsmiljøet fritages for tilsyn Virksomheder og medarbejdere skal kunne se en fordel i at opføre sig fornuftigt og gøre en indsats Omvendt falder hammeren, hvis der sjuskes med arbejdsmiljøet Målet med regeringens nye arbejdsmiljøreform er at gennemføre dobbelt så mange tilsyn på arbejdspladserne, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. - Det er helt afgørende, at virksomhederne og medarbejderne kan se en fordel i at opføre sig fornuftigt og gøre en indsats. Omvendt skal det også være sådan, at hammeren falder, hvis der sjuskes med arbejdsmiljøet. Vi kalder det noget for noget. Sigtekornet skal med andre ord indstilles, så vi skyder med skarpt på de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. Og lader de virksomheder være i fred, som har orden i sagerne. På den måde sikrer vi, at ressourcerne bruges der, hvor det nytter mest. Ved præsentationen af regeringens nye arbejdsmiljøreform sagde ministeren, at kræfterne skal bruges på virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet. Ikke på virksomheder med orden i arbejdsmiljøet. - Vi indfører en helt ny arbejdsmetode: Screening af alle virksomheder. Samtidig styrkes Arbejdstilsynet. På den måde kommer Arbejdstilsynet ud på dobbelt så mange virksomhedsbesøg hvert år, sagde ministeren. Efter forslaget fritages virksomheder for tilsyn, hvis de kan dokumentere, at de har orden i arbejdsmiljøet, f.eks. ved et certifikat. Ved at screene kan Arbejdstilsynet udpege de virksomheder, som har behov for tilsyn og rådgivning. Er der mistanke om problemer, underkastes virksomheden et gennemgribende tilsyn. Holder formodningen stik, pålægges virksomheden at søge rådgivning. Virksomhederne vælger selv, hvilken rådgiver den vil bruge. Når blot rådgiveren er autoriseret. - Kombinationen med et forstærket Arbejdstilsyn og rådgivningspligt for virksomheder med dårligt arbejdsmiljø betyder, at den eksisterende BST-pligt bliver overflødig. Det betyder ikke, at BST afskaffes. De eksisterende BST er vil automatisk være autoriserede som arbejdsmiljørådgiver. Og i modsætning til i dag vil der ikke være nogen begrænsninger for, hvilke ydelser de kan levere, siger Claus Hjort Frederiksen. Blandede reaktioner Reaktionerne på regeringens arbejdsmiljøreform-udspil er noget blandede. LO mener, at filosofien er helt rigtig: De gode virksomheder skal belønnes til gengæld kommer vi efter dem, der ikke kan eller vil sikre et ordentligt arbejdsmiljø, siger LO-sekretær Marie- Louise Knuppert. Men LO mener der er mange løse ender. Vi skal have sikkerhed for, at de dårlige virksomheder gennemgås med tættekam, og at der er ressourcer til at løfte opgaven. Derimod havde LO gerne set, at alle virksomheder blev pålagt BST-pligt. Bygge- og Anlægskartellet, BAT, kritiserer afviklingen af BST. Ministeren retter et frontalangreb på den 20 år lange positive udvikling i byggeriet, hvor BST har været med til at højne arbejdsmiljøet, siger Jørn Erik Nielsen, formand for arbejdsmiljøudvalget i BAT. Dansk Metals miljøansvarlige og formand for CO-industris miljøudvalg, forbundssekretær Jørgen Bernbom er tilfreds med, at regeringen har taget en kovending i arbejdsmiljøpolitikken. - Efter to skridt i den forkerte retning har beskæftigelsesministeren taget et stort skridt i den rigtige retning, siger han. Han er yderst tilfreds med, at regeringen vil ansætte 65 nye tilsynsførende i Arbejdstilsynet i stedet for de 131, der blev fyret i fjor. Hensyn til arbejdsgiverne Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører Bjarne Laustsen kalder ministerens forslag til at forbedre arbejdsmiljøet for den værst tænkelige løsning. Han mener, regeringen med sit udspil én gang for alle har slået fast, at arbejdsmiljø handler om hensynet til arbejdsgiverne og ikke lønmodtagerne. Han kritiserer især forslaget om at fjerne den lovpligtige tilslutning til BST. Og han frygter, at arbejdsgiverne i fremtiden får mulighed for at hente rådgivning hos konsulenter fra deres egne arbejdsgiverorganisationer. Enhedslisten betegner regeringens udspil som skuffende og ude af trit med virkelighedens problemer. Det lugter langt væk af at være en direkte afskrift af arbejdsgiverforeningens holdninger, siger partiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Søren Søndergaard. - Udspillet afspejler, at regeringen er arbejdsgivernes dikkende lammehale i arbejdsmiljøpolitikken, siger han. Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig over, at udspillet gør op med hele det nuværende og meget formynderiske arbejdsmiljøsystem. DA havde dog gerne set, at man allerede nu afvikler den tvungne BST-tilslutning frem for at vente med det til Mere om regeringens udspil kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 4

5 Gratis kiropraktor efter lokale lønforhandlinger - Det er ikke tilfredsstillende, absolut ikke. Men det er mit indtryk, at andre virksomheder har haft lige så svært ved at nå et resultat. Det virker, som om der har været en strammere DI-styring af de lokale lønforhandlinger end tidligere. For det er ikke kun i Odense, der er uddelt Falck-kasser. Sådan kommenterer tillidsrepræsentant Bent Hansen fra automatfabrikken Wittenborg i Odense resultatet af de lokale lønforhandlinger. Hans omtale af Falck-kasser hentyder til, at flere virksomheder i år har forhandlet om Falck Care-aftaler, hvor medarbejdere kan opnå gratis behandling ved kiropraktor, fysioterapeut, akupunktur og zoneterapeut, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. På Wittenborg må samtlige ca. 250 timelønnede i år nøjes med en produktivitetsbaseret lønforhøjelse på forventet 2,50 kr. fra 138,05 til 140,55 kr. i timen og med fuld virkning fra 1. oktober i år. Selv om Bent Hansen forholder sig kritisk over for de virksomheder, hvor tillidsrepræsentanter som led i lokale lønforhandlinger har forhandlet bløde pakker om gratis kiropraktor-hjælp hjem, så har Wittenborg også en hjælpekasse. Hertil betaler medarbejderne 10 kr. hver 14. dag, mens virksomheden indskyder ca kr. om året. Hjælpekassen dækker medarbejdernes udgifter til kiropraktor, akupunktur, zoneterapi, fysioterapi, tilskud til briller m.m. Også funktionærer er omfattet af ordningen. Falck Care På Micro Matic i Odense, der fremstiller fadølsanlæg, og hvor 150 ud af 600 medarbejdere netop er blevet afskediget, har medarbejderne som led i de lokale lønforhandlinger indgået en aftale med ledelsen om en Falck Care-ordning for samtlige medarbejdere. Foruden en lønstigning på 1,80 kr. i timen får de 450 medarbejdere via Falck Care gratis adgang til blandt andet kiropraktor- og Lokale lønforhandlinger i industrien sluttet med forhøjelser fra 75 øre og op til 7,28 kr. i timen. Flere virksomheder har fået Falck Care-aftaler, hvor samtlige medarbejdere får adgang til gratis kiropraktor-behandling fysioterapi-behandling. Falck Care ventes at oprette en klinik på virksomheden, som medarbejderne frit kan benytte, inden 1. juli i år. - Vi har fået ideen fra LEGO og fra Billund Lufthavn, siger fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen, Micro Matic. Mine kolleger og jeg er meget glade for ordningen og har store forventninger. Fabriksarbejdere har jo meget ensidigt gentaget arbejde. Mange af mine kolleger lider af skulder- og rygproblemer. Nogle af mine kolleger ofrer utrolig mange penge på kiropraktor. Fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen er langtfra tilfreds med det kontante resultat af de lokale lønforhandlinger: - Efter min mening lå der et pres fra Dansk Industri, som gjorde, at det i år var svært at komme igennem med noget som helst ved de lokale lønforhandlinger. Det er min opfattelse, at der har været stram lønstyring fra DI. De andre resultater her i byen ligger på samme niveau som hos os og det er næppe nogen tilfældighed. Bedre end frygtet Ifølge forretningsfører Verner Klemmensen, SiD Industri, har SiD fået indberetninger om lønstigninger på gennemsnitlig ca. 3,25 kr. som følge af de lokale lønforhandlinger, hvilket han betegner som bedre end frygtet på baggrund af, at mange virksomheder er ramt af svigtende afsætning og har gennemført en del afskedigelser i Ifølge Ole Ibsen, forbundssekretær og leder af Dansk Metals forhandlingssekretariat, har Metal modtaget indberetning om resultatet af de lokale lønforhandlinger på 406 virksomheder med ansatte. Metal-arbejderne har i gennemsnit opnået en lønstigning på 3,78 kr. i timen, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning på 2,68 procent. - Det er i den lave ende i forhold til, hvad vi har oplevet ved de sidste lokale lønforhandlinger, siger Ole Ibsen. Det skyldes sandsynligvis den afmatning, det danske samfund oplever i øjeblikket. Store udsving også geografisk Ifølge SiD er der flere aftaler der afviger fra gennemsnittet end normalt. På Vald. Birns Jernstøberi i Holstebro må de ansatte således nøjes med en lønforhøjelse på 75 øre, mens der i medicinalindustrien er givet lønforhøjelser til ufaglærte på op til 7,28 kr. Ifølge DA, der udarbejder en omfattende lønstatistik, er lønmodtagernes fortjeneste pr. time i gennemsnit steget med 4,1 procent fra 1. kvartal 2002 til 1. kvartal Stigningen i genebetalinger, pensionsbetalinger og betalinger for feriefridage samt personalegoder udgjorde i alt 1,4 procent. Ifølge DAs lønstatistik er lønnen steget mest i Ringkøbing Amt. Med gennemsnitlig 5,7 procent fra 1. kvartal 2002 til 1. kvartal Det må skyldes vindmølleindustrien, mener Ole Ibsen. Selv om vindmølleindustrien også har været ramt af stagnation, og selv om Vestas har gennemført to store fyringsrunder, så er ledigheden blandt Metal-arbejdere i området stadig forholdsvis lav. På ca. 2 procent. Af Erik Sandager side 5 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

6 Kvindekonference Overenskomster er den bedste sikring Af Ingrid Pedersen Foto Hanne Loop - Overenskomster, fremhæver Lucie Studnicna, international sekretær i fagforeningen OS KOVO i Tjekkiet. Hun er godt klar over, at sociale aftaler på virksomhederne, EU-direktiver og andet også kan have en berettigelse. - Men de ansatte er bedst sikret ved at få en overenskomst, for den er ikke så nem at løbe fra. Derfor fokuserer vi på dem, understreger hun. Lucie Studnicna deltog sammen med cirka 100 kvinder og en håndfuld mænd især fra nuværende og kommende EU-lande i KADs og CO-industris Kvindekonference på Smålandshavet i Karrebæksminde. I Tjekkiet indgås overenskomsterne med den enkelte virksomhed og omfatter alle ansatte. Knap halvdelen af de ansatte i metalindustrien, som hun repræsenterer, er omfattet af en overenskomst. Peter Kerckhofs: Der findes ikke nogen 'bedst mulig' måde at lave aftaler om ESU på. Styrken afhænger af fagforeningen i den enkelte virksomhed. Kvindekonference drøfter fælles ønsker til udviklingen i Europa Men arbejdsløsheden er høj, og folk frygter for deres job. Desuden oplever fagforeningen tit, at de privatiserede firmaer fyrer ansatte og derefter tvinger de tilbageblevne til at arbejde på overtid, og folk finder sig i meget for at beholde jobbet. Her oplever folk for tiden det, som kollegerne i Vesteuropa har kendt gennem flere år: Truslen om at virksomheden flytter til et andet land. - Hos os oplever vi tit truslen om flytning til Hviderusland, hvor lønnen er lavere. Det er sådan en slags: Holdkæft-eller-vi flytter-trussel, forklarer hun. Hun håber, at EU-medlemskabet vil skabe lidt mere ordnede forhold og fælles rammer. Dårligere forhold Selv om kvindernes forhold på mange måder er blevet forværret efter Berlinmurens fald, giver ingen af deltagerne udtryk for nogen længsel efter gamle dage, men mange af dem har store forventninger til samarbejde mellem fagforeningerne i det udvidede EU. - Vi holder denne konference, fordi det er vigtigt at mødes med andre kvinder og drøfte, hvilken udvikling vi ønsker i Europa, siger Tove Møller Madsen, forbundssekretær i KAD. Hun fremhæver også, at danske kvinder ofte tror, at de har de bedste forhold i verden, men kvinder i Østeuropa før i tiden havde fuld beskæftigelse og var sikret pasning til deres børn. - Det har de ikke nu. De har måttet betale en høj pris i tiden efter murens fald. Men fagbevægelsen må påvirke KAD-CO-industri-konferencen, der blev holdt på KAD's kursusejendom Smålandshavet ved Karrebæksminde havde deltagere fra 20 lande - fortrinsvis nuværende og kommende EU-lande. Omkring 100 kvinder - og en lille håndfuld mænd - fra fagbevægelsen i de forskellige lande deltog i konferencen, der økonomisk var støttet af EU-Kommissionen, Nævnet vedrørende EU-oplysning og CO-industri. politikerne til f.eks. at sørge for, at der er børnepasning til alle børn, mens moderen arbejder, understreger hun. Aktivisme Jasna Petrovic fra Kroatien håber, at kvinderne kan være med til at bringe aktivismen tilbage i fagbevægelsen. - Det skal være en afløsning for kommunismens stive hierarki, som mændene var med i. Kvinder arbejder anderledes, understreger hun og tilføjer, at kvinderne også var de første til at bygge bro mellem gamle fjender efter krigen, som splittede Jugoslavien. Hun understreger også, at kvinder i Øst- og Centraleuropa mister deres job og sikkerhed, fordi fyringer bliver lettere, nye job er på korttidskontrakter og nogle steder er arbejdsløsheden for kvinder på 80 pct. En stor del af kvinderne tvinges væk fra regulære job og til at arbejde i den uformelle økonomi. Udviklingen bliver ikke bedre af, at en CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 6

7 betydelig del af lønnen i officielle job bliver udbetalt i konvolutter altså uden om skattevæsenet. Katarina Tokolyiova fra Slovakiet fremhæver, at i den fagforening, hun kommer fra, består hele ledelsen af mænd, selv om halvdelen af medlemmerne er kvinder. - Arbejdsdelingen er sådan, at når der skal arbejdes, gør kvinderne det, og når der er repræsentative opgaver, tager mændene sig af det, siger hun og fremhæver, at det er vigtigt at få det ændret. - Derfor er kvindenetværk vigtige, så de kan hjælpe med at fremme de kvindelige kandidater, der vil stå frem i mændenes samfund, nævner hun. Ildeko Krén fra Ungarn fortæller også, at før i tiden ønskede den vesteuropæiske kvindebevægelse at lære af kvinderne i Østblokken, fordi de havde gode uddannelser og job, barselsorlov, børnepasning og billige restauranter, så de ikke skulle lave mad hver dag. - Dengang var arbejde ikke et frihedstegn for os. Vi tænkte ikke på vigtigheden af at have et job. I dag mister mange kvinder deres job eller får de mindre prestigegivende job, siger hun. - Vi ønsker os ikke den tid tilbage, men vi ønsker os ligestilling, og derfor tror jeg, at medlemskab af EU er godt for os. EU-direktiver vil være en fordel for os og bl.a. sikre os ligeløn, forventer hun. Polen er et af de lande, mange hundrede danske firmaer har investeret i. Det skaber arbejdspladser men også problemer. - Vestlige firmaer behandler os ikke som ligestillede. De foretrækker at ansætte mænd, selv om kvinder er bedre uddannede end mændene, siger Elzbieta Szmajda fra Solidarnosc. ESU er En af de måder, lønmodtagere kan være med til at påvirke udviklingen på, er ved at oprette ESU er Europæiske Samarbejdsudvalg. Nogle få hundrede transnationale firmaer kontrollerer produktionen og økonomien i Europa, og siden 1960 erne har Lucie Studnicna: - Socialt ansvar og andre aftaler er godt nok. Men vi fokuserer mest på at lave overenskomster, for de er ikke så nemme for virksomhederne at løbe fra bagefter. der været ønsker om, at tillidsrepræsentanter i disse firmaers forskellige afdelinger kunne samarbejde og orientere hinanden. Det har været en realitet siden midten af 80 erne, da de første Europæiske SamarbejdsUdvalg blev skabt, og siden 1996 har EU pålagt virksomhederne at oprette ESU er. De gør det bare ikke. Opgørelser viste i efteråret, at virksomheder har en størrelse og en struktur, der gør, at de skal oprette et ESU, men kun 639 har gjort det. -- Så der er lang vej endnu, konstaterer forskningskonsulent Peter Kerckhofs, ETUI Det Europæiske Fagforeningsinstitut. - Tidligere havde almindelige lønmodtagere intet at skulle have sagt. Det har de trods alt nu, understreger han. side 7 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

8 - 95 procent af medlemmerne af de forskellige EuropæiskeSamarbejdsUvalg er ganske vist mænd. Men gennemsnitsalderen er et godt stykke over halvtreds, så der bliver snart nogle pladser ledige, lover han. Han opfordrer også til at komme i gang med at lave ESU er på de mange virksomheder, som er omfattet af reglerne. ESU erne har ganske vist ikke nogen formel magt, men i de virksomheder, hvor der samtidig er en stærk fagforening, kan de godt få indflydelse, siger han. Ledelsen kan ikke nægte medarbejderne ret til at lave samarbejdsudvalg på tværs af grænserne, og han opfordrer de faglige repræsentanter til at hjælpe de ansatte i de forskellige virksomheder med at få lavet den skriftlige ansøgning, der er det første skridt. Og ESU erne kan bruges. Szilvia Borbély fra Ungarn fortæller, at lønforhandlingerne i den ungarske del af Akzo Nobel var vanskelige, fordi ledelsen krævede fortrolighed om lønnen. Via ESU fandt de ansatte ud af, at sådan var det ikke i Sverige, og det var en stor hjælp. På den måde lærte de også, at der bliver udarbejdet nationale lønstatistikker, som også kan være en hjælp. Birgit Birgersson-Brorsson fra Svenska Metall har tidligere været med i et ESU i den franske koncern Valeo, og hun advarer om, at det kan være uheldigt, hvis møderne foregår under alt for luksuriøse forhold. - Møder en fredag eftermiddag på et fint hotel, hvor folk føler, de bliver pakket ind i vat, får dem somme tider til at holde mund. Og det er jo ikke meningen med samarbejdet, advarer hun. Jasna Petrovic: - Vi skal bringe aktivismen tilbage til fagbevægelsen i stedet for kommunismens stive hierarki. Flytninger Danske industrier flytter både kapital og produktion til udlandet. I de senere år især til Central- og Østeuropa, hvor de foretrukne lande er Polen, Ungarn, Rusland, Tjekkiet og Litauen. En del firmaer får tilskud til flytningen af Industrialiseringsfonden for Østeuropa, der har beregnet, at der herved er skabt nye arbejdspladser i Østog Centraleuropa. Produktionen flytter, fordi timelønnen er lavere og der er færre krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. I KADs og CO-industris pjece om udvidelsen af EU står der Det er set med vore øjne en fordel for danske lønmodtagere, når virksomhederne i hele Europa kommer under fælles EU-regler med de krav, som det stiller til virksomhederne om arbejdsmiljø, information og høring af arbejdstagerne, ligeløn, arbejdsvilkår etc. Samhandelen mellem Danmark og ansøgerlandene er på ti år tredoblet, så den nu er på 33 mia. kr. Samlet set har udviklingen givet 1700 ny arbejdspladser i Danmark. Fra pjecen Herfra, hvor vi står. om udvidelsen af EU Flere informationer om ESU er Europæiske Samarbejdsudvalg kan findes på Kvinderne i det gamle Østeuropa har store forventninger til medlemskabet af EU - for tiden efter murens fald har indtil videre ikke gjort tilværelsen nemmere for dem. CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 8

9 Får godtgørelse efter forflyttelse Forflyttelse fra Århus til København kan sidestilles med opsigelse fastslår faglig voldgift En faglig voldgift har fastslået, at en forflyttelse fra et tjenestested i Århus til København er en så væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, at det kan sidestilles med en opsigelse med ret til godtgørelse efter funktionærlovens bestemmelser. Det er fastslået ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for to medlemmer af Teknisk Landsforbund mod Dansk Industri for L.M. Ericsson A/S. I den konkrete sag var de to medarbejdere ansat som funktionærer ved kundesupport i henholdsvis Århus og Viby ved Århus. Den ene bor i Ålborg og den anden i Auning. Begge har på de fleste af årets dage været udstationeret forskellige steder i landet og i det øvrige Skandinavien, så arbejdsstedets væsentligste funktion har været beregning af befordringsgodtgørelse. Arbejdsstederne i Århus og Viby blev rent fysisk nedlagt i januar 2000,men medarbejderens ansættelsesvilkår fortsatte uændret. Fra juli 2002 fik begge besked på, at deres arbejdssted var ændret til Sluseholmen i København. Begge medarbejdere meddelte virksomheden, at de ikke så sig i stand til at imødekomme ændringerne i deres nye ansættelseskontrakt, og at de anså ændringerne for så væsentlige, at de betragtede det som en opsigelse. Højesteretsdommer Poul Sørensen fastslår i sin kendelse, at en ændring af hjemsted fra Århus til København i almindelighed må anses for at være som en sådan væsentlig ændring i ansættelsesvilkårene, at medarbejderne kan betragte sig som opsagt, såfremt de ikke ønsker at undergive sig de nye vilkår. Ligeledes har ændringen betydning for muligheden for at få kørepenge, diæter m.m. beregnet i forhold til et arbejdssted nær deres private adresser, gjort, at man kan påberåbe sig, at der er tale om en reel opsigelse. Begge medarbejdere har derfor ret til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til både Funktionærloven og en lokalaftale. Virksomheden skal derfor betale den ene 2 måneders fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærloven og yderligere 8 måneders fratrædelsesgodtgørelse efter lokalaftalen, mens den anden skal have 6 måneders fratrædelsesgodtgørelse. (CO-Meddelelse 2003/065 - se i øvrigt også Faglig orientering s ) Af Bjarne Kjær Uændret kr. ved kritisk sygdom Engangssummen, der kan udbetales fra Industriens Pension ved kritisk sygdom, er fortsat kroner. Beløbet er ikke hævet til kr. som det blev nævnt ved omtale af en konkret sag i seneste nummer af CO-Magasinet. Derimod er nedtrapningen af en række summer fra Industriens Pension afskaffet med virkning fra 1. januar i år. De blev tidligere nedtrappet med stigende alder - invalidesum og sum ved kritisk sygdom fra medlemmerne fyldte 51 år og dødsfaldssum fra medlemmerne fyldte 58 år. De aktuelle summer er: Engangssum ved kritisk sygdom: kroner. Retten til summen bortfalder, når medlemmet fylder 60 år. Invalidesum: kroner. Retten til summen bortfaldet, når medlemmer fylder 60 år. Dødsfaldssum: kroner. Retten til summen bortfalder, når medlemmet fylder 65 år - eller ved pensionering inden da. For begivenheder, der er sket før 1. januar 2003 gælder de gamle regler, d.v.s. nedtrapning af summerne. Det betyder, at hvis et medlem i dag søger om f.eks. invalidesum, men hvor invaliditeten er indtrådt før 1. januar 2003, gives summen efter de gamle regler. Tilsvarende med engangssum ved kritisk sygdom og dødsfaldssum. De nye regler er i øvrigt beskrevet i nyhedsbrevet Kort Sagt, der er sendt ud til alle medlemmer af Industrien Pension. Du kan i øvrigt se mere om Industriens Pension på side 9 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

10 Redder virksomhed fra lukning - højere løn, større effektivitet Succes med nyt lønsystem Plusløn selvstyrende grupper og fleksibel arbejdstid Af Erik Sandager Foto Michael Lange Medarbejderne får højere løn effektivitet, produktivitet og kvalitet er steget markant, takket være det nye lønsystem Plusløn og samtidig har de ansatte sikret 150 arbejdspladser. Og har fået større tryghed i ansættelsen. Sådan sammenfatter tre tillidsrepræsentanter fra den lukningstruede virksomhed Bosal-Sekura Industries, Randers, deres erfaringer med det nye lønsystem Plusløn, der er udviklet i samarbejde mellem CO-industri og Dansk Industri. Bosal-Sekura Industries fremstiller som underleverandør sikkerhedskabiner til bl. a. skovhugstmaskiner, mobilkraner, traktorer og entreprenørmaskiner. Ejeren er Bosal International, en stor belgisk koncern, der driver ca. 60 virksomheder og har ca ansatte. Efter en årrække med underskud lykkedes det for virksomheden i Randers at vende et underskud på 9 mio. kr. i 2001 til et overskud på 3 mio. kr. i 2002 og dermed undgå salg eller lukning. Det skyldes fleksibel arbejdstid, omlægning af driften til selvstyrende grupper og det ny lønsystem Plusløn, mener tillidsfolkene. i udsigt: Hvis budgettet for det kommende år kunne overholdes, ville der kunne forhandles om kvalifikationsløn i størrelsesordenen 1-3,50 kr. pr. time. Budgettet holdt og medarbejderne fik deres bonus. Erfaringen i Randers viser, at det nye lønsystem med grundløn, resultatløn, kvalifikationsløn og funktionsløn giver højere effektivitet, større produktivitet, bedre kvalitet og mindre spild. Det skyldes sandsynligvis, at de ansatte får motivation og incitament til i fællesskab, i selvstyrende grupper og i samarbejde med funktionærer, der er omfattet af lønsystemet at arbejde mere fleksibelt, påtage sig et større ansvar, selv tilrettelægge arbejdsopgaver, øge effektivitet, højne kvalitet og undgå spild. Tæt på lukning - Hvis vi intet havde foretaget os, og hvis vi havde fortsat med at give et underskud på mellem 10 og 16 mio. kr. årligt, havde vore belgiske ejere sagt, at de enten ville have solgt eller lukket virksomheden, oplyser fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen. Koncernen Bosal International har i mellemtiden lukket flere virksomheder i Frankrig og Tyskland. Hvor det er Mange fordele Sidste år i marts gik det op for de tillidsvalgte, at der var en alvorlig risiko for, at Bosal-koncernen ville lukke og slukke i Randers. For der var ikke en krone i lønforhøjelse ved de lokale lønforhandlinger. Tillidsfolkene måtte indgå en nulløsning ved de lokale lønforhandlinger i marts Men de fik stillet en gulerod Fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen og personalechef Johannes Qvortrup begejstrede for Plusløn, som måske har reddet Bosal-Sekura Industries fra lukning. CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 10

11 skuddet, tror jeg, der ville være stor risiko for, at vi ikke ville have været her i dag, lyder det fra Svend Aage Pedersen. Større tillid Kontrolmand og tillidsrepræsentant Poul Møller Larsen tjekker med ultralyd tætheden i en sikkerhedskabine, før den sendes videre fra underleverandøren i Randers til den finske fabrik Timber Jack, der fremstiller skovhugstmaskiner. næsten gratis at lukke en virksomhed i Danmark, koster det store aftrædelsessummer til de ansatte i for eksempel Frankrig. - Så det var bestemt ingen tom trussel, at vore ejere ville sætte os på salgslisten, hvis vi ikke fik styr på økonomien, siger fællestillidsrepræsentanten. Efter i løbet af 4-5 år sammenlagt at have fået tilført ca. 55 mio. kr. i kapital udefra, fik ledelsen på Randers-virksomheden besked på, at virksomheden måtte tjene til fremtidige lønforhøjelser og investeringer. - Det har været vor eneste mulighed for at hæve lønnen og sikre, at firmaet kunne leve videre, men mange af mine navnlig ældre kolleger ville da foretrække en fast høj timeløn, hvis de kunne tjene lige så meget på grundløn, oplyser tillidsrepræsentant (SiD) Svend Aage Pedersen om sine erfaringer med Plusløn. Siden 4. kvartal er gennemsnitslønnen for de 90 SiD-medlemmer i produktionen steget fra 125,21 til 128 kr. i timen og ligger dermed ca. 4 kr. over gennemsnitslønnen i den lokale SiD-afdeling. Svend Aage Pedersen synes, det har været en rigtig god beslutning, at medarbejderne har fået langt større indflydelse på eget arbejde. Han ser det også som en fordel, at funktionærerne er med i ordningen, så alle trækker på samme hammel: - Vi er meget afhængige af hinanden. Hvis vi ikke havde fået vendt under- Tillidsrepræsentant i udvikling, reparation og kontrol (Dansk Metal) Poul Møller Larsen fremhæver, at nuværende og kommende kunder har fået større tillid til firmaet, efter at der er kommet styr på økonomien. Og derfor i højere grad tør satse på at lægge deres ordrer på sikkerhedskabiner i Randers-virksomheden: - Det virker godt, det nye lønsystem. Og jeg tror ikke, vi havde siddet her i dag, hvis vi ikke havde foretaget os noget. Det var meget tæt på en lukning, siger Poul Møller Larsen. Han synes indkøbsafdelingen er blevet mere kvalitetsbevidst og køber mere fornuftigt ind. Det medfører større forbrugsbonus, bedre kvalitet, og det kommer alle til gode i sidste ende. - Styrken i lønsystemet er, at der er så mange parametre at måle efter systemet virker, siger Poul Møller Larsen. Eneste mulighed Til venstre tillidsrepræsentant Svend Aage Pedersen og Ejvind Hedegaard. side 11 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

12 Opskrift på succes: Gør det enkelt Af Erik Sandager Foto Michael Lange Tænk simpelt og sørg for ordentlig kommunikation, lyder rådet fra personalechef, driftsleder og tillidsrepræsentant til virksomheder der vil indføre Plusløn - Mit råd til andre virksomheder, der overvejer at indføre Plusløn, er: Tænk simpelt. Lav et system, der passer til jeres virksomhed, siger personalechef Johannes Qvortrup. - Hvis tillidsfolk ikke har tillid til, at ledelsen er 100 procent åben og oprigtig og lægger alle regnskabstal frem, og hvis samarbejdet ikke er godt og tillidsfuldt, skal man ikke gøre det, siger fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen. - Det er vigtigt at undersøge sagen grundigt og få det nye lønsystem kommunikeret ordentligt ud til medarbejderne, så de forstår det. Men det kræver en stor, vedvarende og engageret indsats af tillidsfolkene. Det kan også være hårdt for mellemlederne, siger driftsleder Svend Jensen. Personalechef Johannes Qvortrup, driftsleder Svend Jensen og fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen deltog alle i CO-industri og Dansk Industris konference om Plusløn i Odense i efteråret. De tre har også været på studiebesøg i andre virksomheder for at hente inspiration og ideer, før der blev indført Plusløn på deres virksomhed, Bosal-Sekura Industries i Randers. Den største udfordring ved at indføre Plusløn var at oplyse kollegerne om det nye lønsystem, besvare spørgsmål og klæde kollegerne på, så de selv er i stand til at læse, forstå og overskue deres lønseddel: Hvordan er lønnen sammensat? Hvilken indtjening har jeg opnået? Og hvorfor? Koster meget tid Det har krævet og kræver en stor indsats af de tre tillidsrepræsentanter på Bosal-Sekura Industries i Randers at holde deres kolleger orienteret om det nye lønsystem Plusløn. Herunder ikke mindst at besvare spørgsmål om løn. - Det har kostet meget mere tid for tillidsrepræsentanter og for virksomhed, end vi på forhånd havde regnet med, oplyser fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen. Det er mere kompliceret end i virksomheder, hvor der kun arbejdes på grundløn. Hver 14. dag holder tillidsrepræsentanter, driftsleder, personalechef og medarbejdere fra økonomiafdelingen møde om bonusløn og eventuelle problemer ved det nye lønsystem. I fremtiden vil lønsedler blive specificeret, således at de bliver mere overskuelige og med oplysning om den samlede timeløn: Med grundløn, resultatløn, kvalifikationsløn og eventuel funktionsløn. Funktionærer med - Alle er med i bonussystemet også funktionærerne og det er en stor fordel, mener Jens Erik Jensen. Vi er afhængige af funktionærerne, og de er afhængige af os. Køber de for dyrt eller forkert i indkøbsafdelingen, går det ud over vores forbrugsbonus. Ledergruppen er også med i ordningen, idet driftsledere får en afdelingsbonus. Personalechef Johannes Qvortrup oplyser, at Plusløn for funktionærer i virksomheden kan variere fra 500 til kr. pr. måned. Han er usikker på, om medarbejderne havde opnået samme motivation og gejst uden en omlægning af produktionen til selvstyrende grupper og uden det nye lønsystem. Forandringsprocessen er blevet mere fordøjelig, fordi medarbejdere, der gør en ekstra indsats, har mulighed for at tjene ekstra, mener han. Spændende Driftsleder Svend Jensen synes, det har været spændende at være med til at omlægge driftsform og lønsystem fra en traditionel værkførerstyret fabrik til selvstyrende grupper. Han har ansvaret for fremstilling af sikkerhedskabiner til Timber Jack, en stor finsk fabrik, der fremstiller skovhugstmaskiner. Effektiviteten i hans afdeling er steget fra 85 til 116 procent. Det skyldes sandsynligvis større medarbejderengagement samt en mere effektiv arbejdsform, hvor medarbejderne selv tilrettelægger arbejdet, i stedet for at spørge en værkfører til råds. - Da jeg kom for 3 år siden, var der ingen, der måtte flytte en kabine, hvis de ikke havde fået besked på det af en værkfører, fortæller Svend Jensen. Men i dag planlægger og tilrettelægger grupperne selv arbejdet. Hvis det er hensigtsmæssigt at flytte en kabine, bliver den flyttet. Det fungerer fint. Det er en spændende arbejdsform, og utrolig mange opgaver er lagt ud til grupperne, men det kræver større engagement af alle. Fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen og driftsleder Svend Jensen har ikke fortrudt, at de har fået indført Plusløn, selv om det har været mere tidskrævende end forventet. CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 12

13 Per Nielsen tager prøver af vandet i karret ved maleranlægget. Han får funktionsløn for ekstra weekend-arbejde med rengøring af tanke og forbehandlingsanlæg. Per Nielsen arbejder i malerafdelingen ved Bosal- 45-årige Sekura Industries, Randers. Han er en af de timelønnede på virksomheden, der får udbetalt funktionsløn et element i det nye lønsystem Plusløn. Per Nielsen får udbetalt såkaldt funktionsløn for at rengøre tanke og forbehandlingsanlæg. Det foregår uden for normal arbejdstid, som regel i weekenden. Tidligere fik han overarbejdsbetaling og skulle afspadsere. Efter den ny ordning får Per Nielsen nu udbetalt ca kr. årligt i funktionsløn som betaling for det ekstra arbejde, han udfører med rengøring af tanke og forbehandlingsanlæg. Ifølge Per Nielsen er den nye ordning mere tilfredsstillende for begge parter, idet det tidligere næsten altid kneb at finde tid, så han kunne undværes i malerafdelingen og afspadsere nogle af de mange overarbejdstimer. I modsætning til tidligere passer han nu det daglige arbejde i malerafdelingen uafhængigt af rengøringsarbejde. Han erklærer sig rimelig tilfreds med betalingen, der er udregnet efter en weekendtimebetaling på 241 kr. Hang med mulen Om kollegernes reaktion på indførelse af Plusløn-systemet siger han: - Mange navnlig af de ældre medarbejdere, der har været her i mange år hang med mulen, da det nye lønsystem Får kr. i funktionsløn Mange hang med mulen, da der blev indført nyt lønsystem, fortæller Per Nielsen fra malerafdelingen blev indført. Nogle vil hellere stå på deres faste arbejdsplads og vil helst ikke rokere mellem flere arbejdsoperationer. Men efterhånden tror jeg, der er større forståelse for systemet. Folk kan se, det virker at det er mere effektivt og stemningen er vendt. Jeg tror, der er flertal for det nye lønsystem i dag. Per Nielsen fortæller, at der var en del murren i krogene i hans afdeling, fordi det tog lang alt for lang tid, at få opmålt det korrekte tidsgrundlag til bonusløn. Hans timeløn er steget knap 10 kr. til ca. 130 kr., siden grundlaget endelig kom på plads. Om arbejdsfordelingen i malerafdelinger siger han: - Vi er en stor gruppe mand i malerafdelingen. Vi har fået større ansvar og skal selv tilrettelægge arbejdet. Der er opstået enkelte uformelle ledere i gruppen. Men det fungerer godt. Vi har tradition for livlige traditioner. Bølgerne kan godt gå højt. Men jeg synes ikke tonen er ubehagelig. Man må selv sige fra, hvis det bliver for meget. Jeg synes stadig, vi har et godt kollegialt forhold. Om hvad andre virksomheder kan lære, siger han: - Tålmodighed. Man skal give det en chance. Ellers kommer det ikke til at fungere. Om hvad der var sket, hvis virksomheden ikke var blevet mere effektiv, siger han: - Virksomheden ville enten være lukket eller solgt. Koncernen, der ejer os, har i mellemtiden lukket flere fabrikker. Det var ikke tomme trusler. Af Erik Sandager Foto Michael Lange side 13 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

14 Det nye ved Plusløn i forhold til 90 ernes lønsystem, som Bosal- Sekura Industries har praktiseret i flere år, er, at der indgår 4 elementer i lønsystemet, nemlig grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn. I produktionen har der altid været ligeløn mellem faglærte og ufaglærte, mens grundløn for de faglærte i udvikling, reparation og kontrol er ca. 8 kr. højere. I produktionen (SiD, KAD og Metal) udgør grundløn 112,68 kr. pr. time. I udvikling, reparation og kontrol (Metal) udgør grundløn 120,24 kr. pr. time. Kvalifikationsløn udgør mellem 1 og 3,50 kr. pr. time og gives til ansatte i produktion, udvikling, reparation og kontrol. Resultatbonus indeholder en række elementer: Effektiv bonus, kvalitetsbonus, forbrugsbonus, dækningsbidrag. Alle er med i bonussystemet også funktionærerne. Effektiv bonus udregnes efter effektivitet i de enkelte selvstyrende grupper og der udbetales fra 3 til 20 kr. pr. time alt efter målt effektivitet. Kvalitetsbonus udregnes efter antallet af reklamationer (virksomheden er Sådan bruger vi Plusløn i Randers underleverandør) og 100 procent går til medarbejderne og beløbet er på fra 0 til 5 kr. pr. time. Forbrugsbonus (hvad der er sparet ved indkøb og mindre spild) halvdelen tilgår virksomheden, resten tilgår medarbejderne har ligget på mellem 300 og kr. pr. kvartal til alle. Dækningsbidrag er så nyt, at det endnu ikke vides, hvad det vil give. Funktionsløn aftales, hvis en medarbejder påtager sig en funktion, der ligger uden for hans/hendes normale arbejdsområde. Kvalifikationsløn fastsættes efter en individuel vurdering af jobudførelse, mødefleksibilitet, jobfleksibilitet, samarbejdsorientering samt sprog og rejsevillighed på et såkaldt medarbejderkvalifikationsskema. Kvalifikationsløn fastsættes, efter at medarbejder og driftsleder hver for sig har udfyldt et kvalifikationsskema om den pågældende medarbejders kvalifikationer. Om jobudførelse, mødefleksibilitet, jobfleksibilitet, samarbejdsorientering, sprog og rejsevillighed. På skemaet kan anføres vurderingsgrundlag, og der kan gives fra 1 til 3 point. Karakteren 1 point betyder plads til forbedringer, 2 point gives til den gode medarbejder og 3 point til den excellente medarbejder. Såfremt medarbejder og driftsleder, når de skal sammenligne skemaer og point, ikke kan blive enige, indkaldes personalechef og tillidsrepræsentant. Det har kun været nødvendigt ved 4-5 medarbejdere ud af 120 ansatte i produktionen. - Det er gået langt over forventning og mere gnidningsløst end vi havde frygtet, siger fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen. Af Erik Sandager Foto Michael Lange Større lønstigninger Tillidsrepræsentanter for de ca. 120 ansatte i produktionen oplyser, at mange af navnlig de ældre kolleger hvis de ellers kunne vælge ville foretrække en høj grundløn, frem for det nuværende lønsystem Plusløn, baseret på grundløn, kvalifikations-, funktionsog resultatløn. Men til gengæld har medarbejderne opnået større lønstigninger, mens de har været på resultatløn, end da de var på ren timeløn. Tidligere lå den gennemsnitlige årlige lønstigning på timelønnen på ca. halvanden krone. Men i løbet af de sidste 3 år med resultatløn, der nu er udviklet til Plusløn, har vi opnået årlige lønstigninger på ca. 5 kr. i timen, oplyser fællestillidsrepræsentant (SiD) Jens Erik Jensen. Det har medført, at de 90 SiD-medlemmer på Bosal-Sekura Industries i dag har - Takket være resultatløn og nu Plusløn har vi opnået pæne lønstigninger, oplyser tillidsrepræsentant Svend Aage Pedersen. CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 14

15 Hvis vi intet havde foretaget os, og hvis vi havde fortsat med at give underskud på mellem 10 og 16 millioner kroner årligt, havde vores belgiske ejere sagt, at de enten ville have solgt eller lukket virksomheden, mener fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen. en timeløn på ca. 128 kr., hvilket er ca. 4 kr. mere end gennemsnittet i den lokale SiD Industri-afdeling i Randers. Metal har ca. 30 medlemmer ansat på virksomheden heraf 15 i udvikling, reparation og kontrol og de har en gennemsnitlig timeløn på ca. 129 kr. Det er ca. 10 kr. mindre end den lokale Metalafdelings gennemsnit, oplyser tillidsrepræsentant Poul Møller Larsen. Effektivitet markant op Personalechef Johannes Qvortrup, Bosal- Sekura Industries, Randers, oplyser, at virksomheden opretholder samme omsætning 149 mio. kr. selv om medarbejderstaben er blevet reduceret med ca. 70 mand i løbet af 2001 og Vi har mistet mange kolleger, siger fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen, men ellers var arbejdet sandsynligvis blevet sendt til Estland. Trods alt har vi reddet 150 arbejdspladser, heraf ca. 120 i produktionen. Ifølge fællestillidsrepræsentanten ligger den gennemsnitlige effektivitet efter indførelse af Plusløn på 110 procent, hvor den tidligere i nogle afdelinger lå på procent. Årsagen menes at være bedre arbejdstilrettelæggelse i de selvstyrende grupper. De får udleveret deres ugentlige arbejdsopgaver torsdag eller fredag, og så planlægger gruppen uden indblanding af arbejdsledere arbejdstid og arbejdsindsats. Med til ansættelser Det fremgår af personalehåndbogen, at driftsledere, tillidsrepræsentanter og selvstyrende grupper skal rådføres og deltage ved nyansættelser. - Ledelsesretten er delt ud, og i praksis kan driftsledere ikke foretage nyansættelser, hvis vi ikke er enige, siger fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen, Bosal- Sekura Industries. På virksomheden er der i dag 13 selvstyrende grupper med mellem 8 og 15 medarbejdere i hver gruppe. De tilrettelægger selv arbejdet. Det har overflødiggjort 10 ud af 13 arbejdsledere. Flekstid - Er der ikke noget at lave, går folk hjem, forklarer fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen, Bosal-Sekura Industries. - Tidligere havde vi flekstid fra kl. 6 til 17, men det er nu udvidet fra kl. 4 til 17. Men det er frivilligt, hvornår man vil møde om morgenen. De fleste møder kl. 6 morgen og går hjem kl Det er nemt at lave nogle fridage. Om sommeren holder de fleste fri fredag. Tidligere mødte mange kl og startede på job kl nu stempler de ind når de møder. - Arbejdstiden administrerer vi selv i de enkelte grupper. Efter flekstidsaftalen kan du spare 74 timer op og have 74 timer i minus, og det går godt. Mange kan godt lide, at det er muligt hurtigt at spare ekstra samlet frihed eller ferie op. Fællestillidsrepræsentanten mener, at flekstid giver større tryghed i ansættelsen, idet medarbejderne selv tilpasser arbejdsstyrken til arbejdsopgaverne. Lavere sygefravær - og bedre trivsel Noget tyder på, at medarbejderne ved Bosal-Sekura Industries i Randers trives bedre efter indførelse af selvstyrende grupper, og det smitter af på arbejdsklima og arbejdsglæde. Alle har i dag langt større indflydelse på eget arbejde end tidligere. Mange påtager sig et større ansvar, hvilket har overflødiggjort arbejdslederne. Om det skyldes bedre trivsel, større ansvarsfølelse, afskedigelse af medarbejdere eller gruppepres, vides ikke. Men sygefraværet er halveret, fra ca. 9 til 4,5 procent. side 15 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

16 Faglig orientering På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på tlf Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ Overenskomster uden faglige afgørelser. CO-Meddelelser De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 2003/072 Introduktion til støberibranchen - en vejledning om introduktion og instruktion af nye medarbejdere. 2003/071 Rustbeskyttelse. 2003/070 CO-industris sekretariat. 2003/069 Organisationsudvalgsmøde den 13. maj /068 Kendelse i faglig voldgift - CO-industri for et medlem af Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Industri for Fa. KIFA Plast. 2003/067 Kendelse i Afskedigelsesnævnet - CO-industri for 5 medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund mod Dansk Industri for Ørskov Christensens Stålskibsværft A/S. 2003/066 Kendelse i Afskedigelsesnævnet - CO-industri for 1 medlem af Dansk Metalarbejderforbund mod Dansk Industri for Ørskov Christensens Stålskibsværft A/S. 2003/065 Kendelse i faglig voldgift - CO-industri for 2 medlemmer af Teknisk Landsforbund mod Dansk Industri for L. M. Ericsson A/S. 2003/064 Kendelse i faglig voldgift - CO-industri for et medlem af HK/Service mod Dansk Industri for DK Foto Aps. 2003/063 Kendelse i faglig voldgift - CO-industri for 5 kvindelige medlemmer af HK/Industri mod Dansk Industri for Aarhus Oliefabrik A/S. 2003/062 Strejke på Færøerne. 2003/061 Tankbiler - reparation - Branchevejledning og checkliste. OK-nyt Pensionen stiger til 9 procent Fra 1. juli 2003 stiger det samlede pensionsbidrag til Industriens Pension fra 7,8 til 9,00 procent for ansatte omfattet af Industriens Overenskomst. Heraf betaler arbejdsgiverne 6 og lønmodtagerne selv 3 procent. For medlemmer omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst stiger pensionsbidraget fra 6,9 til 8,1 procent den 1. juli Heraf betaler arbejdsgiverne 5,4 og lønmodtagerne 2,7 procent. Konflikter Strejke på Færøerne Siden 8. maj har der været strejke på Færøerne, da fagforeninger og arbejdsgivere ikke har kunnet blive enige om en ny overenskomst. De færøske fagforbund har anmodet om COs bistand til at sikre, at forbundenes medlemmer ikke udfører strejkeramt arbejde. Det gælder både produktion, der overføres til Danmark, og arbejde udført af danske underleverandører på Færøerne, som ligger ud over deres normale opgaver. CO-industri har orienteret Dansk Industri om, at eventuelt strejkeramt arbejde, som overføres fra strejkeramte færøske til virksomheder i Danmark, vil blive afvist udført. Såfremt der er konkrete spørgsmål om, hvorvidt enkelte virksomheder er omfattet af konflikten, er man velkommen til at kontakte CO-industri herom, hvorefter spørgsmålet vil blive nærmere undersøgt. (CO-Meddelelse 2003/062) CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 16

17 Faglig orientering Pjecer og tryksager Tankbiler Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en ny branchevejledning og checkliste om reparation af tankbiler. Vejledningen erstatter en tidligere BSR 1-vejledning. I vejledningen Tankbiler - reparation beskrives de foranstaltninger, der skal til for at undgå skader, lidelser og gener som følge af arbejdet med reparation af tankbiler, ligesom der er henvisninger til hjælpeværktøjer og vejledninger i autobranchen. Der er desuden en checkliste. Rustbeskyttelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en ny branchevejledning og checkliste om rustbeskyttelse. Den erstatter en tidligere vejledning fra BSR 1 om rustbeskyttelse. Vejledningen beskriver, hvad der skal ske for at imødegå risiko for skader, lidelser og gener i forbindelse med arbejde med rustbeskyttelse på autoværksteder. Den er et hjælpeværktøj for det lokale sikkerheds- og sundhedsarbejde i autoværksteder med at forebygge skader. Introduktion til støberibranchen Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en vejledningsmappe Introduktion til støberibranchen - en vejledning om introduktion og instruktion af nye medarbejdere. Mappen indeholder 13 værktøjer til brug i forbindelse med introduktion og instruktion af nye medarbejdere på virksomhederne. Værktøjerne kan anvendes enkeltvis eller i sammenhæng. Mappen er trykt i et meget begrænset oplag og er først og fremmest tænkt som et hjælpeværktøj til støberier. Den kan desuden hentes på NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf el. på fax , att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skal pjecenummer opgives. De kan desuden bestilles direkte via COindustris hjemmeside under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en del af pjecerne også ses som pdffiler. Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan desuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på Faglige voldgifter Frifindes for kønsdiskriminering Aarhus Oliefabrik er ved en faglig voldgift blevet frifundet for kønsdiskriminering efter lov om ligestilling mellem mænd og kvinder. Sagen var rejst af CO-industri for fem kvindelige medlemmer af HK/Industri mod Dansk Industri for Aarhus Olie A/S. De fem kvinder arbejder på virksomheden som vagtlaboranter sammen med fem mandlige kolleger og har samme stillingsbetegnelse. Alle 10 udfører i vidt omfang samme arbejde og kan afløse hinanden i vagtlaboratoriet. Der er desuden en del specifikke opgaver, som især udføres af de fire mænd og den ene kvinde med længst anciennitet. Kvindernes anciennitet er fra 3-11 år og basislønnen fra til kr. pr. måned. For fire af de mandlige medarbejdere er ancienniteten år og lønnen kr. pr. måned. For den sidste mandlige medarbejder med 1 års anciennitet er lønnen kr. Ud over det anciennitetsbestemte består lønnen af et individuelt system omfattende initiativ, effektivitet og selvstændighed. Det betyder f. eks., at to kvindelige medlemmer med samme anciennitet ikke har samme løn, ligesom en kvindelig medarbejder har en højere løn end en mandlig kollega med længere anciennitet. Vicepræsident Mette Christensen fastslår i sin kendelse, at lønforskellen mellem mænd og kvinder dels skyldes væsentlig forskel i anciennitet og dels i arbejdets art. På den baggrund kan det ikke anses for at være kønsrelateret, og derfor frifindes den indklagede virksomhed. (CO-Meddelelse 2003/063) Løn til lærlinge også under sygdom Som tidligere omtalt i CO-Magasinet har en faglig voldgift rejst af CO-industri for et medlem af SiD mod Dansk Industri for virksomheden KIFA Plast fastslået, at også lærlinge er berettiget til fuld løn og feriepenge under sygdom. I den konkrete sag begyndte medlemmet i juli 1997 en fire-årig uddannelse som plastmager. I september året efter kom han alvorligt til skade ved et færdselsuheld og blev sygemeldt på ubestemt tid. I de første to uger fik han udbetalt løn svarende til mindstebetalingssatsen for lærlinge, hvorefter han overgik til dagpenge fra kommunen. Mens lærlingen fortsat var sygemeldt, ophævede firmaet i august 1999 uddannelsesaftalen med tilbagevirkende kraft fra september Højesteretsdommer Poul Sørensen fastslår i sin kendelse i den faglige voldgift, at lærlinge under hele uddannelsesforløbet herunder også i sygeperioder har krav på egentlig løn samt feriepenge for hele det tidsforløb, hvor uddannelsen står på. Derfor skal virksomheden betale lærlingen løn i perioden fra han kom til skade i september 1998 til august 1999, hvor uddannelsesaftalen blev ophævet. Ligeledes skal der betales feriepenge af lønnen. (CO-Meddelelse 2003/068) OK at fyre ældre medarbejdere Som omtalt i CO-Magasinet nr. 5 maj 2003 har Afskedigelsesnævnet i to stort set enslydende afgørelser slået fast, at det er i orden, at en virksomhed også fyrer ældre medarbejdere med høj anciennitet i forbindelse med større fyringsrunder. CO-industri havde rejst sagerne for seks medlemmer af Metal og to medlemmer af SiD mod Dansk Industri for Ørskov Christensens Stålskibsværft i Frederikshavn. Alle de fyrede var mellem 54 og 59 år og med en anciennitet mellem 27 og 38 år. Alle var ansat i nybygningsafdelingen, og den ene var tillidsrepræsentant for skibstømrerne. I sin afgørelse fastslår højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen, at der ikke skal betales godtgørelse for urimelig afskedigelse. Blandt andet fordi nybygningsafdelingen er lukket og fordi værftet i en krisesituation ikke kan være forpligtet til at efteruddanne til arbejde i reparationsafdelingen. Desuden kan man ikke være forpligtet til at afskedige otte andre arbejdere fra reparationsafdelingen i stedet for de fyrede med høj alder og anciennitet. På baggrund af afgørelsen opfordrer CO-industri til, at man ved vurdering af fremtidige sager ikke alene ser på medarbejdernes alder og anciennitet, men også vurderer den generelle situation for virksomheden. (CO-Meddelelse 2003/066 og CO-Meddelelse 2003/067) side 17 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

18 International fagbevægelse Strejke for 35 timer gav resultat En uges punktstrejker i stålindustrien i det tidligere Østtyskland i begyndelsen af måneden med krav om en 35 timers arbejdsuge sluttede 7. juni med en aftale mellem det tyske metalarbejderforbund IG Metall og arbejdsgiverne. Aftalen betyder en gradvis nedsættelse af arbejdstiden fra 38 til 35 timer ugentligt - det samme som kolleger i det tidligere Vesttyskland har haft i nogle år. Efter aftalen nedsættes arbejdstiden i det tidligere Østtyskland fra 1. april 2005 til 37 timer, fra 1. april 2007 til 36 timer og fra 1. april 2009 til 35 timer ugentlig. Aftalen indeholder en såkaldt musefældeklausul. Den siger, at bliver de økonomiske rammebetingelser drastisk forværret, kan aftaleparterne seks måneder før ikrafttræden af de enkelte trin for arbejdstidsnedsættelserne kræve forhandling om at skubbe de enkelte trin med et år. Aftalen skal til urafstemning blandt IG Metalls medlemmer. De skal tage stilling til, om de vil acceptere resultatet og slutte arbejdskampen. Ved en urafstemning i slutningen af maj stemte 83,06 procent for at starte strejker i den østtyske stålindustri på kravet om arbejdstidsnedsættelsen. - Det opnåede kompromis er fornuftigt og følger vores forslag om en trinvis nedsættelse af arbejdstiden til 35 timer, siger IG Metalls forhandlingsleder Hasso Düvel. Aftalen er et vigtigt skridt mod ensartede arbejds- og levevilkår i Øst og Vest, siger han. Han regner med, at aftalen i stålindustrien vil bane vejen for en løsning af konflikten i metal- og elektronikindustrien, der Arkivfoto Punktstrejkerne i jern- og metalindustrien i det tidligere Østtyskland for en 35 timers arbejdsuge tidligere i denne måned gav resultat. Vi kræver retfærdighed! Ligeberettigelse nu! 35 - I østen stiger solen op, hed det fra bannere og plakater under aktionerne foran de strejkeramte virksomheder. også var ramt af omfattende punktstrejker tidligere på måneden. Mere internationalt samarbejde Generalsekretær Guy Ryder, Frie Faglige Internationale (ICFTU), opfordrede på den europæiske faglige sammenslutnings (ETUC) kongres i Prag for nylig til en sammenlægning mellem World Confederation of Trade Unions (WCL), der er den internationale kristelige fagbevægelse, og ICFTU. Målet skulle være en samlet og global faglig sammenslutning, der tager udfordringerne fra globaliseringen op. ICFTU er med sine 158 millioner medlemmer og 231 medlemsorganisationer i 150 lande verdens største internationale faglige sammenslutning. Det er ikke smart, at ICFTU og WCL er helt adskilte enheder, sagde Ryder. Han opfordrede derfor til et alvorligt forsøg på en sammenlægning, der kan slutte destruktiv og ødelæggende konkurrence. Hjælp til ny fagbevægelse i Irak Den internationale sammenslutning af frie fagforbund ICFTU er ved at udvikle et projekt til støtte for opbygning af en fri og uafhængig fagbevægelse i Irak. I første omgang i form af teknisk hjælp og rådgivning. Det sker efter at FNs sikkerhedsråd har åbnet op for international hjælp for genopbygning af landet efter krigen ikke mindst til opbygning af repræsentative institutioner og et demokratisk styre. Erfaringerne fra fagbevægelsen i en lang række lande vil udgøre en væsentlig del af arbejdet, og drøftelser med faglige ledere i en række lande, ikke mindst i de arabiske lande, vil finde sted meget snart. Så snart det er muligt sender ICFTU en delegation til Irak for at vurdere forholdene og for at planlægge de fremtidige aktiviteter. 50 millioner i strejke i Indien Op mod 50 millioner indiske arbejdere deltog i slutningen af maj i de mest omfattende strejker i Indien siden uafhængigheden i Det skete i protest mod regeringens planer om privatisering af en række statsejede virksomheder. De strejkende hævder, at privatiseringerne vil føre til massefyringer, men regeringen fastholder, at arbejdsmarkedsreformer er nødvendige, hvis Indiens industri skal kunne konkurrere med lande som f.eks. Kina. De strejkende protesterede også mod planer om at tillade statsdrevne selskaber at fyre arbejdere og foretage nedskæringer og indgreb i de ansattes pensionsopsparing. Strejken gik ud over stort set alle grene af livet i Indien og ramte både private og offentlige virksomheder. De strejkende arbejdere har truet med nye aktioner og strejker i den kommende tid. Ny stor-strejke i Østrig Flere hundrede tusinde fagforeningsmedlemmer deltog i begyndelsen af måneden i en ny landsomfattende 24-timers strejke i Østrig i protest mod regeringens planer om at hæve pensionsalderen. Bag strejken stod blandt andet sammenslutningen af Østrigs fagforbund ÖGB. Strejken førte hovedsageligt til arbejdsnedlæggelser i den kollektive trafik og i den private industri-sektor. Fagforbundene og arbejdsgiverne i Østrig har forsøgt at få ændringer i regeringens lovforslag om at forhøje pensionsalderen, så CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 18

19 KLIP FRA FAGBLADENE man kunne have fundet frem til en løsning i fællesskab som der er tradition for i Østrig. Men regeringen har fastholdt sin plan, der blev lagt frem i parlamentet den 29. april i år. Hvis indgrebet bliver vedtaget, vil det betyde, at østrigerne først kan gå på pension efter 45 år på arbejdsmarkedet mod hidtil 40 år. Formanden for de østrigske metalarbejdere, Rudolf Nürnberger, siger, at regeringens lovindgreb betyder en drastisk nedskæring i de fremtidige pensioner på helt op til 41 procent. Også Frankrig er fortsat ramt af omfattende strejker mod planer om at hæve pensionsalderen og nedsætte pensionerne. Det er først og fremmest de offentligt ansatte, der har lammet store dele af samfundslivet i Frankrig de seneste uger med strejker og demonstrationer. Det har blandt andet ramt skoler og den kollektive trafik. Protest mod hårde straffe i Kina Frie Faglige Internationale, ICFTU, har protesteret mod hårde fængselsstraffe til to faglige kinesiske ledere. De var af myndighederne anklaget for undergravende virksomhed. Yao Fuxin, 52 år, er idømt syv års fængsel og Xiao Yunliang, 57 år, er idømt fire års fængsel for at have ledet demonstrationer i marts 2002 i Liaoyang i det nordøstlige Kina, hvor statsejede virksomheder har fyret flere millioner arbejdere. ICFTU-generalsekretær Guy Ryder har opfordret Kinas præsident Hu Jintao til at skride ind og løslade de to fængslede. De har været arbejdernes tillidsrepræsentanter under en fire år lang kampagne mod korruption i Liaoyang. De blev nægtet samtaler med deres advokater under tilbageholdelsen og retssagen blev gennemført uden Xiaos advokat, der blev tilbageholdt i en form for SARs-karantæne af de kinesiske myndigheder. ICFTU tager stærkt afstand fra den umenneskelige behandling, de tilbageholdte arbejdere har været udsat for. De to fagforeningsaktivister har været tilbageholdt siden marts 2002, ifølge deres familier på opdigtede anklager. Dommene kommer kun to måneder efter, at FNs arbejdsorganisation ILO opfordrede de kinesiske myndigheder til at løslade alle tilbageholdte Liaoyang-arbejdere og droppe anklagerne mod dem. Teambuilding førte til fyring»en af tillidsrepræsentanterne i produktionen advarede mig på et tidspunkt om, at de var ude på at finde en syndebuk. Men jeg gjorde stadig intet, som ikke var for firmaets skyld. Der var også valg til samarbejdsudvalget, og jeg blev genvalgt. Men det fik ikke virksomheden til at tøve. Ved at fyre mig har ledelsen i samarbejde med konsulenten statueret et eksempel. De ville ikke acceptere kritik. Heller ikke selv om jeg har handlet i 100 procents loyalitet over for HTH.«Torben Mikkelsen i hk/industri (HK). Han blev fyret fra Bjerringbro-virksomheden Implast, er der en del af HTH-koncernen, efter samtaler med en ekstern konsulent, der skulle stå for teambuilding. Han har siden fået kr. i godtgørelse for usaglig opsigelse. Blokade har virket»selv om hovedkravet om en overenskomst ikke er opfyldt, har blokaden virket. Arbejdstilsynet har givet 20 påbud, som virksomheden har rettet sig efter, og det er sket efter pres fra fagbevægelsen. På samme måde har de ansatte først fået en pensionsordning, efter at vi har stillet krav om det. Lønmæssigt ligger virksomheden i underkanten, og skifteholdstillægget er kun en tredjedel af det, der står i overenskomsten. Det er jo konkurrenceforvridende over for andre producenter.«forretningsfører Verner Klemmensen, SiDs Industrigruppe, i Fagbladet (SiD) om en ni måneder lang blokade af plastvirksomheden IBI ved Vojens. Stabile medarbejdere»vi kiggede på kvalifikationer, på sygefravær og på loyalitet. Det var vigtigt for os at få en bæredygtig arbejdsplads ud af det her. En virksomhed, som kunne konkurrere og skabe nye arbejdspladser. Vi erfarede, at medarbejdere med en etnisk baggrund var meget stabile og havde lavt sygefravær. Mange af dem var også meget dygtige, og det er derfor vi stadig har så mange ansatte af vidt forskellig nationalitet. Men vi havde et stort problem: Deres danskkundskaber var for ringe, og det skulle der gøres noget ved. Især fordi der samtidig blev indført nye IT-systemer, som krævede større læsefærdigheder.«tillidsrepræsentant Anne Marie Fromm, Delfi Electronics i Høruphav på Sydals, i Kvindernes Fagblad (KAD) om nedskæring af medarbejderstaben fra 152 til 52. Virksomheden, der har medarbejdere fra ni forskellige lande, er indstillet til KADs uddannelsespris. TR blev kaldt dum og grim»fra første dag, jeg blev valgt, blev jeg kaldt dum og grim og chikaneret på det groveste af kantinelederen, mens kunder og kolleger hørte på. Hun gav mig også det dårligste arbejde, for jeg tog de problemer op, som kollegerne kom med, og det var man ikke vant til. Det kunne være skotillæg, vi ikke fik som vi skulle, eller manglende løn for vagter mellem jul og nytår, fordi lukningen ikke var varslet i tide.«faglig sekretær Tanja Schmidtke Eriksen i well done (RBF) om sit første job som tillidsrepræsentant i ISS Catering. Efter fire måneder sagde hun op, og kantinelederen blev kort tid efter bortvist for uregelmæssigheder. Frygt for at blive ramt af prikkerunde»vi føler os lidt i samme situation som de store bankers medarbejdere har haft. Frygten for at blive ramt af en prikkerunde. Vi føler, at ledelsen bruger depressionen på verdensplan til at presse os, men mangler egentlig, at de præsenterer et præcist grundlag for deres besparelses-vurderinger. Det er for tyndt at hævde, at årets tre første måneder har været særligt svage, for i alle de år jeg har arbejdet i flybranchen, har de tre måneder været de dårligste i året, så det burde ikke komme bag på nogen. Jeg håber ledelsen besinder sig og trækker alle eller flertallet af opsigelser tilbage.«tillidsrepræsentant og formand for de ca. 100 i Cimber Cabin Union Mona Pedersen i Service (Dansk Funktionærforbund) om ledelsens ønske om afskedigelse af 30 kolleger. Teknikere ramt af konkurs»teknisk Landsforbund behandler i øjeblikket 250 sager for medlemmer, der søger erstatning hos Lønmodtagernes Garantifond. Det svarer til, at næsten en procent af TLs medlemmer er ramt. Det er en stigning på procent i forhold til for et år siden. Som regel udbetaler Lønmodtagernes Garantifond den regulære løn forholdsvis hurtigt. Det ligger derimod tungere med penge for overarbejde, provision, overskudsdeling, som for mange er en væsentlig del af lønnen. Mange oplever, at de fra den ene dag til den anden står uden den månedlige indtægt. Da Stålvalseværket lukkede, var det da nogle rystede teknikere, vi talte med. For mange havde det været livsstillinger.«jurist Birgit Erkeby i TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund) om de flere hundrede teknikere, so det seneste år har mistet deres arbejde som følge af et usædvanligt stort antal konkurser. side 19 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

20 Valgt på arbejdspladsen Når Børsen er Gud Af Erik Sandager - Mange beslutninger i TDC træffes for at tækkes Fondsbørsen. Ledelsen prøver men ofte forgæves at påvirke kursen på TDCs aktier i gunstig retning. Det virker nogle gange, som om Fondsbørsen er en slags Gud for dem. Sådan siger Christian Christensen, indflydelsesrig og særdeles aktiv tillidsrepræsentant i 22 år dels i Jysk Telefon, dels i Tele Danmark og nu i TDC men han synes, ledelsens ønske om at sikre TDC en højere aktiekurs spiller en for stor rolle: - Men det viser sig gang på gang, at uanset hvad vi foretager os i TDC, så er det alligevel beslutninger og nyheder udefra, der påvirker aktiekursen. Det har jeg også sagt til Henning Dyremose flere gange. I løbet af få år har kursen på TDC-aktier, en af de toneangivende aktier i KFXindekset på Københavns Fondsbørs, svinget mellem kurs 150 og kurs 750. Uden at der har været den helt store forskel i omsætning og indtjening. Måske siger det mere om Fondsbørsen end om TDC, mener automekanikeren fra Hammerum, der som 22-årig for godt 30 år siden startede som telefonmand ved Jysk Telefon i Herning. Alene i min afdeling skal 200 ud af Foto Jens Bach teknikere ud. Det svarer til hver 6. medarbejder fortæller erfaren TDC-tillidsrepræsentant der efterlyser en ny Henning Dyremose Det, vi trænger til i TDC i dag, er en ny Henning Dyremose, siger Christian Christensen, tillidsrepræsentant for teknikere i TDC i Jylland. Mange tillidsposter I blev den veltalende Christian Christensen valgt som tillidsrepræsentant for kollegerne. Han er i dag forretningsudvalgsmedlem, en slags fællestillidsrepræsentant, for teknikere i Jylland og for ca. 10 tillidsfolk og sidder i 4 forskellige samarbejdsudvalg. Han er næstformand i Dansk Metals teleafdeling 8/Århus og formand for Skæring Strand Ferie- og Kursuscenter. - Den faglige bacille er gået i blodet på mig. Hvis det pludselig forsvandt, ville der opstå et tomrum, som jeg ville være nødt til at udfylde med noget andet. Det er svært, tror jeg, at sætte sig uden for indflydelse igen. Hver 6. kollega fyres - Vi har forhandlet med ledelsen i TDC siden 4. april. Ledelsen lægger nu op til at nedlægge stillinger. Og alene i min afdeling betyder det, at ca. 200 ud af mand skal ud. Det svarer til hver 6. medarbejder. Vi håber selvfølgelig på frivillige aftaler om aftrædelser. Men de kan ikke finde 200 mand. Derfor undgår vi ikke fyringer. Halvdelen af teknikerne ved TDC er tjenestemænd, halvdelen overenskomstansatte og gennemsnitsalderen er 48 år. Konstant omorganisering Ifølge Christian Christensen er arbejdsomfang og tidsforbrug ved tillidshvervet eskaleret helt vildt i løbet af 1990 erne. Det skyldes flere tunge tillidsposter, flere faglige problemer og flere konflikter. Siden liberaliseringen har der ikke været ro på arbejdspladsen, og Tele Danmark/TDC har været under konstant omorganisering: - Det er meget frustrerende, men det holder os tillidsfolk beskæftiget. Tidligere havde vi stor indflydelse. Vi tillidsfolk kunne virkelig gøre en forskel for vore kolleger, men i dag er der kamp til stregen og modparten udgøres af jurister og økonomer. Vi har ikke nær samme indflydelse som tidligere. Mange sager ender i faglig voldgift. Læsser af på hunden Hvor tillidshvervet tidligere blev udøvet lokalt, holdes mange møder i dag ved TDC i Odense eller København. For Christian Christensen, med bopæl i Hammerum mellem Herning og Ikast, medfører det arbejdsdage på timer, og mange timer tilbringes i bilen til og fra faglige møder og forhandlinger: - Når jeg kommer hjem, går jeg en timelang tur med min hund. Og så læsser jeg de faglige problemer af på hunden i stedet for på konen. Heldigvis har jeg et kanongodt bagland ellers kunne det aldrig gå. Hvis det bliver for stressende, og hvis alt er ved at gå helt i kage for mig, går jeg hjem og planlægger en jagttur til Sverige. Brug for ny Dyremose Christian Christensen fremhæver, at Henning Dyremose har været en god mand for TDC. Han har været med til at give medarbejderne et kæmpeløft, genskabe arbejdsglæde, skabe korpsånd og gøre TDC konkurrencedygtig. - Men jeg føler, han har gjort, hvad han kunne. Hans tid er forbi. Det, vi trænger til i TDC i dag, er en ny Henning Dyremose. CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 20

21 Valgt på arbejdspladsen Siden liberaliseringen har der ikke været ro på arbejdspladsen, og Tele Danmark/TDC har været under konstant omorganisering. I dag er der kamp til stregen - og modparten udgøres af jurister og økonomer, siger Christian Christensen. Efter Christian Christensens mening skal den gode tillidsrepræsentant ikke blot per automatik være sendebud for kollegernes mening. Han skal have sin egen krystalklare mening, og han skal ikke være bange for at udtrykke den. Hverken over for kollegerne eller ledelsen begge dele er lige vigtigt. Føling med kollegerne Hans opskrift på en god tillidsrepræsentant er, at han/hun skal have erfaring, have indsigt, være hurtig i opfattelse og have god mundtlig formuleringsevne. Og det skader ikke, om vedkommende er hurtig i replikken. - Min stærke side er, at jeg stadig passer mit daglige arbejde, deltager i vagtordningen og derfor har føling med, hvad mine kolleger tænker, føler og siger. Min svage side er, at jeg ikke er stærk i skriftlig fremstilling. Dårlige ledere udskiftet Efter 22 år som tillidsrepræsentant har Christian Christensen medvirket i en del sager, hvor kolleger er kommet i klemme. Ofte på grund af samarbejdsproblemer. Eller på grund af dårlig ledelse: - Nogle gange har det medført udskiftning af ledere. Men det har aldrig været et mål i sig selv. Målet har altid været alene at få løst et konkret samarbejdsproblem. Når det er lykkedes, har jeg været tilfreds. Tilbage til Metal At Metal og Telekommunikationsforbundet netop er fusioneret, synes Christian Christensen er en god løsning. Han synes, de ca medlemmer af Telekommunikationsforbundet har fået gode vilkår. Efter hans opfattelse var en fusion nødvendig, idet han henviser til, at Telekommunikationsforbundet faktisk kun var en personaleforening for ansatte ved TDC, hvor medlemstallet var i hastig tilbagegang. - Jeg er kommet tilbage i den fagforening, hvor jeg startede, nemlig Metal og det hilser jeg med tilfredshed. Stærkt sammenhold I modsætning til mange tillidsfolk fremhæver han, at der er et godt sammenhold og god opbakning til faglige arrangementer blandt kollegerne. Til medlemsmøder er det ikke usædvanligt med et fremmøde på procent, hvor andre fagforeninger ofte må nøjes med at se hvert 10. medlem. Han mener, årsagen til det gode sammenhold og det høje faglige engagement ikke alene er en tradition, men også, at arbejdspladsen har været præget af uro og omstruktureringer i mange år. Og intet er bedre til at samle folk end en rask lille krig, mener han. Indtil for nylig havde 52-årige Christian Christensen en fremtidsplan om, at han ville fortsætte med at arbejde i TDC, indtil han kunne holde 40 års jubilæum om 10 år, den 1. marts Samme dag ville han så forlade TDC. Og gå på efterløn som 62-årig: - Men den plan tror jeg ikke på længere, siger han. Navn: Christian A. Christensen Alder: 52 år Fødested: Løgstør Bopæl: Hammerum Uddannelse: Automekaniker Arbejdsplads: TDC, Herning Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant og forretningsudvalgsmedlem for ca teknikere ansat ved TDC i Jylland. Næstformand i Dansk Metals teleafdeling 8/Århus. Medlem af 4 samarbejdsudvalg. Næstformand i beklædningsudvalget. Formand for Skæring Strand (ferie- og kursuscenter) Familie: Gift med Annette. Parret har to voksne sønner samt en datter: Per, 26 år, Lars, 20 år og Gitte på 14 år Fritidsinteresser: Ivrig jæger både med riffel og jagtgevær og går gerne på elg- og bukkejagt. Formand for dansk jagtkonsortium i Sverige, der har lejet hektar stort jagtareal af gods ved Falköbing. Går til fodbold (old boys) to gange ugentligt, spiller tennis, står på slalomski og har fritidshus ved Løgstør side 21 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

22 Danske noter Færø-strejke slut Fire ugers strejke på Færøerne sluttede lige før pinse med en aftale mellem de færøske fagforbund og arbejdsgiverne. Strejken har lammet store dele af det færøske samfund: Skoler, børnehaver, trafik, fødevareforsyninger og hele den færøske fiskeindustri. Flere gange undervejs i den langvarige konflikt har parterne forsøgt at nå frem til en forhandlingsløsning, men gang på gang måtte man give op. Den færøske forligsmand har også måttet opgive at fremsætte mæglingsforslag. Endelig lykkedes det lige før pinse efter næsten 14 timers uafbrudte forhandlinger at få en aftale forhandlet på plads. Den betyder en forhøjelse af timelønnen for ufaglærte fra 92,20 kroner til 100,80 kroner i løbet af den toårige aftaleperiode. Det svarer til en samlet stigning på omkring 9 procent. Globalisering tvinger til nytænkning Ny fællestillidsrepræsentant på Lindø Tillidsrepræsentanten for skibsbyggerne på Lindøværftet, Lars Hansen, er valgt til ny fællestillidsrepræsentant for de omkring ansatte på værftet. Lars Hansen er 47 år og har været på værftet i 10 år. Han er oprindeligt uddannet som maskinarbejder og har tidligere arbejdet på Wittenborg og Fraugde Plovfabrik. Han afløser Claus Jensen, der tidligere i denne måned blev ansat som konsulent i Dansk Metal i København. Claus Jensen, der er 39 år, har været fællestillidsrepræsentant på værftet i to år. Han har desuden siddet i bestyrelsen for Industriens Pension og været med i det landsomfattende CO Arbejdspladsnetværk af tillidsrepræsentanter, der har kæmpet mod regeringens indgreb i deltidsregler og mod forbudet mod eksklusivaftaler. Lindøværftet har i alt 12 tillidsrepræsentanter. Claus Jensen var tillidsmand for rørmontagen. Her afløses han af Benny Schulz. Aktiesejr Formanden for Dansk Metal, Max Bæhring, glæder sig over, at EU-landenes erhvervsministre har besluttet at opgive angrebet på det danske aktiesystem med A- og B-aktier. - Sagen viser, at det nytter at råbe op. Sagen viser også, at EU er et demokratisk samarbejde, hvor det altid nytter at argumentere. Også når Danmark har en vanskelig sag i EU, siger Max Bæhring. EUs erhvervsministre har nu overladt det til embedsmændene at arbejde videre med et forslag til fælles regler, der ikke forhindrer, at Danmark fortsat kan have aktier med forskellige stemmevægte. - Vi har protesteret mod EUs direktivforslag og er glade for, at problematikken nu er udskudt, siger Max Bæhring. Han opfordrer samtidig regeringen til at arbejde for, at der nu bliver skabt en permanent løsning på problemet. Tre ud af fire HK-medlemmer på det private arbejdsmarked - svarende til ansatte - er i dag ansat i multinationale selskaber, viser en ny kortlægning, som HK har foretaget. Også i SiD og Metal arbejder stadig flere medlemmer på en global virksomhed med afdelinger i mange lande, skriver LOs ugebrev A4. Formanden for HK/Industri, Jens Pors, siger til A4, at globaliseringens realiteter tvinger til nytænkning og omgående omstilling af hele fagbevægelsen. - Når så mange LO-medlemmer mærker globaliseringen på deres arbejdsplads, må og skal vi op på dupperne i fagbevægelsen, hvis vi vil beskytte vore medlemmer og fortsat sikre dem gode løn- og arbejdsforhold, siger han. - Det er de tillidsvalgte, der er tvunget til at forholde sig til globaliseringen, men der er ingen eller kun ringe service for dem. Fagbevægelsens top burde være langt mere vågen på det her felt, siger tillidsrepræsentant på Novo Nordisk Anne Marie Kverneland. Professor ved Handelshøjskolen i København Peer Hull Kristensen, anklager fagbevægelsen for at svigte de tillidsvalgte. Hele artiklen fra ugebrevet kan læses på 0> Fald i beskæftigelsen Dansk Arbejdsgiverforenings beskæftigelsesindikator viser et fald i beskæftigelsen på 3,3 procent for 1. kvartal 2003 i forhold til 1. kvartal Opgjort efter hovedbrancher viser indikatoren, at der i de seneste fire kvartaler har været markante fald inden for både fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed. Inden for serviceprægede erhverv har der ligeledes været et fald, men ikke helt så markant. Opgjort på amter viser indikatoren et varierende billede, men overvejende er beskæftigelsen dog faldet. I Københavns og Frederiksberg kommuner samt Nordjyllands Amt har der været det største fald. CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 22

23 Danske noter Flere unge får erhvervsuddannelse Det er en myte, at det store flertal af unge tager en studentereksamen. I dag er der flere unge på en ungdomsårgang, der får svendebrev efter endt erhvervsuddannelse, end unge, der bliver færdige med en studentereksamen, skriver LOs ugebrev A4. Det sker på baggrund af en LO-undersøgelse af ungdomsuddannelsernes udvikling de seneste ti år. I 2001 fik unge et svendebrev efter gennemført erhvervsuddannelse som f.eks. kok, murer, tømrer, elektriker eller kontorassistent. Samme år fik unge en gymnasial uddannelse enten på almen gymnasium, HF eller erhvervsgymnasium. Det svarer til, at 45,2 procent af de unge, som starter en ungdomsuddannelse, fuldfører gymnasiet, mens 54,8 procent af en ungdomsårgang, der påbegynder en ungdomsuddannelse, fuldfører en erhvervsuddannelse. For ti år siden var det lige omvendt. I 1991 fik 51,2 procent af dem, der fuldførte en ungdomsuddannelse, en studenterhue, mens 48,8 procent tog en erhvervsuddannelse. Webbaseret ergonomikatalog BST i Århus har stået bag et nyt webbaseret ergonomikatalog. På den nye hjemmeside får virksomheder og medarbejdere overblik over, hvordan man rent praktisk kan løse problemer med tunge løft, belastende arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde. Der er både tale om virksomhedernes egne Storm P-løsninger og løsninger, der forhandles af branchens leverandører. Projektet for det webbaserede ergonomikatalog er et led i Arbejdstilsynets ekstraordinære indsats for at nedsætte den ergonomiske belastning i både metal- og elektronikindustrien og gummi- og plastindustrien. Kataloget indeholder billeder og korte tekster for både tekniske løsninger, f. eks. løfte- og transportredskaber, og organisatoriske løsninger, f.eks. indførelse af selvstyrende grupper. Pengene til projektet stammer fra den pulje til aktiviteter om 10 farlige job, som blev gennemført på initiativ af tidligere arbejdsminister Ove Hygum (S) og som den nuværende regering nu har afskaffet. Du kan finde kataloget på OK at fyre uden grund En arbejdsgiver kan fyre en medarbejder uden at give en eneste begrundelse i helt op til ni måneder efter ansættelsen. Det har Højesteret fastslået i en dom, der af arbejdsgiverne i Dansk Handel og Service betegnes som særdeles principiel, skriver Berlingske Tidende. I den konkrete sag blev en bartender i 1999 fyret fra DFDS-skibet Crown of Scandinavia, fordi han ifølge arbejdsgiveren gentagne gange havde optrådt illoyalt over for sin arbejdsgiver ved at dække over problemer med de tjenere og bartendere, som han var chef for. Den forklaring fandt han og hans fagforening Dansk Sø-Restauration Forening usaglig. Men bartenderen havde kun været ansat i seks måneder, og ifølge hans overenskomst kan man kun få erstatning for usaglig fyring, hvis man har været ansat i mindst ni måneder. Derfor vil Højesteret ikke tage stilling til, om opsigelsen skete med god grund eller ej. For hverken danske regler eller EUs love giver ham ret til godtgørelse, fastslår retten, ligesom Sø- og Handelsretten gjorde for to år siden. (Net-Redaktionen). Fyrede kræver erstatning af SiD De 12 specialarbejdere, der for tre år siden blev bortvist fra fjerkræslagteriet Rose Poultry i Brovst i Nordjylland, truer med at trække både SiD og LO i retten. De mener, fagforbundet og LO har begået alvorlige fejl i behandlingen af deres sag i Arbejdsretten i sin tid, skriver SiDs Fagblad. SiDs afdeling i Brovst støtter de bortviste medarbejdere, hvoraf flere ikke siden har kunnet få arbejde. De 12 blev bortvist fra fjerkræslagteriet, fordi de uden om ledelsen ændrede bemandingen i deres afdeling for at skåne sig selv for Magten og æren fysisk nedslidning i forbindelse med ophæng af kyllinger på slagteriet. De bortviste fik i sin tid en samlet erstatning på kroner, fordi virksomheden ikke havde fulgt de sædvanlige opsigelsesvarsler. En del af dem fik meget lidt ud af det, da de kun havde meget korte opsigelsesvarsler. Formanden for SiDs industrigruppe, Børge Frederiksen, siger til Fagbladet, at der juridisk ikke er noget at komme efter, da dommen i sin tid blev afsagt af tre højesteretsdommere i enighed. En sag i Afskedigelsesnævnet ville derfor på forhånd være tabt. Vi skal ikke bruge forbundets midler til at køre alle sager igennem til den bitre ende, siger han til bladet. Journalist Anne Sofie Kragh giver i bogen Magten og æren - 7 portrætter et levende og spændende billede af, hvordan magtmennesker bliver til og hvordan de bruger deres magt. De syv portrætterede repræsenterer kultur- og medieverdenen, administration, politik og erhvervsliv. Det er af redaktør Jørgen Ejbøl ( Panser-redaktøren ), Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard ( Pias paradokser ), DIs administrerende direktør Hans Skov Christensen ( Ske min vilje ), Det Kgl. Teaters direktør Michael Christensen ( Vokseværk ), overborgmester Jens Kramer Mikkelsen ( Kamæleonen og klanen ), DR-direktør Christian S. Nissen ( Den frygtløse general ) og statsminister Anders Fogh Rasmussen ( Alt under kontrol ). Det er bestemt ikke alle portrætterne, der er lige flatterende for de portrætterede eller deres familier, hvad der næsten fremgår af overskrifterne på de enkelte portrætter. Men netop det gør, at bogen i modsætning til alt, alt for mange andre portrætbøger virker ægte og værd at læse. Anne Sofie Kragh: Magten og æren - 7 portrætter 200 sider kr. Aschehoug Dansk Forlag side 23 nr. 6 juni CO-Magasinet 2003

24 Postbesørget blad (0900 KHC) Lokker ældre på pension før tiden Af Erik Sandager Foto Birgitte Rødkær Samtidig med at vismænd, OECD, økonomer, eksperter og politikere angriber den danske efterløn og anbefaler en højere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet, er det store teleselskab TDC helt ubemærket af presse og offentlighed ved at lokke ældre medarbejdere på pension før tiden. At TDC ønsker at skille sig af med ældre medarbejdere gennemsnitsalderen i TDC er på 48 år, og ca. halvdelen af de ansatte er tjenestemænd fremgår af de økonomiske vilkår, der tilbydes medarbejdere, der frivilligt vil forlade TDC som led i en personalereduktion på medarbejdere. Tjenestemænd, der ansøger om at måtte fratræde TDC i forbindelse med den bebudede personalereduktion på medarbejdere, får en økonomisk gulerod, der er til at forstå og som virker efter hensigten: - Den væsentligste økonomiske gulerod i forbindelse med frivillig fratræden fra TDC er, at tjenestemænd kan få tillagt 4 ekstra pensionsår, fortæller Christian Christensen, tillidsrepræsentant for teknikere ansat ved TDC i Jylland. Det medfører i praksis, at 58-årige medarbejdere, der frivilligt fratræder, kan opnå maksimal tjenestemandspension, så længe de lever. Også i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelse til overenskomstansatte er der størst fordele at hente for ældre medarbejdere med høj anciennitet, idet fratrædelsesgodtgørelsen ganges i forhold til det antal måneder eller år, de har været ansat. Nogle vil kunne opnå en fratrædelsesgodtgørelse på mere end en årsløn. Det grå guld forstår budskabet Af TDC medarbejdere, der har søgt om at måtte fratræde, har ledelsen accepteret de Måske kan de 700 som ikke kan få lov til at gå have svært ved at genfinde motivationen, mener tillidsrepræsentant for teknikerne, Christian Christensen. Det er de ældre medarbejdere ved TDC, der lokkes til at forlade arbejdslivet før tiden Guleroden er 4 ekstra pensionsår Men langt de fleste, der har ansøgt om at måtte fratræde frivilligt, er tjenestemandsansatte. Christian Christensen anslår, at 8 ud af 10, der fratræder frivilligt, er tjenestemænd, der vil kunne gå på pension 4 år tidligere end normalt. Budskabet fra TDC-ledelsen om, at der skal ske en foryngelse af medarbejderstaben ved hjælp af tidlig pensionering af ældre medarbejdere, er i den grad blevet forstået blandt medarbejdere i grå guld -alderen: medarbejdere har meldt sig frivilligt og har ansøgt om at måtte fratræde. Langt de fleste matchede de medarbejdere, TDC gerne vil af med, siger Christian Christensen. Ledelsen har accepteret ansøgninger om fratrædelser. Måske kan de 700 medarbejdere, der har meldt sig til frivillig fratrædelse, men som ikke kan få lov at gå, have svært ved at genfinde motivationen det er måske det største problem. Efter planen skal der afskediges ca. 200 medarbejdere i år, mens vurdering/effektuering af en yderligere personalereduktion på ca. 450 medarbejdere er henlagt til budgettet i Det er gået væsentligt bedre end vi havde frygtet med hensyn til afskedigelser, siger Christian Christensen. Sådan som jeg er opdateret, så bliver der i første omgang ingen afskedigelser i TDC Installation, hvor mine medlemmer er ansat og det er jeg rimelig godt tilfreds med. Samtidig med at der foregår forhandlinger om vilkår for de ca. 200 teknikere, der skal afskediges, anmodede TDC før pinse teknikerne om at arbejde over i forbindelse med fejlretning efter tordenvejr. CO-Magasinet 2003 nr. 6 juni side 24

Pak Papir LEDER. Nr. 2. 23. april 2014. branchebladet for emballage og papir

Pak Papir LEDER. Nr. 2. 23. april 2014. branchebladet for emballage og papir Pak Papir Nr. 2. 23. april 2014 LEDER FORÅR PÅ VEJ - OGSÅ I EMBALLAGEBRANCHEN? Forbruget spirer svagt, og fra tillidsrepræsentanter på flere af de danske grafiske arbejds pladser berettes der også om begyndende

Læs mere

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Nr. 2 - Marts 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Fremtidens nedslidte side 4 Giv din chef kritik... side 12 Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Tema Det siger

Læs mere

Socialt ansvar der betaler sig

Socialt ansvar der betaler sig Socialt ansvar der betaler sig Obtec A/S: Historien om Sydfyns første sideproduktion med job på særlige vilkår SJOV & ALVOR OBTEC SOM MODEL FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Projektet Obtec som model

Læs mere

Vi bliver også berørt

Vi bliver også berørt MEDLEMSBLAD FOR danske kreds / EN virksomhedskreds I FINANSFORBUNDET / december 2013 Vi bliver også berørt To tillidsmænd fortæller, hvordan det er at hjælpe medlemmerne igennem en afskedigelsesrunde Læs

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Gør noget ved dit arbejdsmiljø

Gør noget ved dit arbejdsmiljø Gør noget ved dit arbejdsmiljø Forord Denne bog giver en række eksempler fra garageanlæg, der deltog i Projekt SundBus, på hvordan man kan iværksætte interventioner, som forbedrer sundhed og arbejdsmiljø

Læs mere

Stress magasinet. Du kan selv gøre meget for at undgå stress

Stress magasinet. Du kan selv gøre meget for at undgå stress Stress magasinet Xxx BO NETTERSTRØM: VIRKSOMHEDER VIL BLIVE TVUNGET TIL AT TAGE STRESS ALVORLIGT KEND DIN STRESS LÆG ET PUSLESPIL Du kan selv gøre meget for at undgå stress Nr. 04 august 2006 Indhold Indhold

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave (stx, hf, hhx, htx) November 2013 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 2. udgave Udgivet november 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

BLIVE ÅRETS ARBEJDSPLADS

BLIVE ÅRETS ARBEJDSPLADS FIRE KÆMPER OM AT BLIVE ÅRETS ARBEJDSPLADS EKSTRA TIL DIG: GRATIS MAGASIN 5OM BILENS VINTERTJEK VIND SE SIDE 23 Sunde snacks HOLD PAUSE FRA DEN LANGE VINTER Levende rensdyr i Tivoli Hygge ude og inde Kør-selv-ferie

Læs mere

TEMA Tilbage til arbejde

TEMA Tilbage til arbejde DepressionsForeningens medlemsblad Nr. 2-2012 TEMA Tilbage til arbejde»det er helt igennem tosset at der er så mange barrierer for sygemeldte borgere«5 gode råd for tilbagevenden s. 17 Søg råd hos socialrådgiverlinje

Læs mere

Travle chauffører men nu også med fire-dages uge!

Travle chauffører men nu også med fire-dages uge! Maj 2006 Nr. 2 2. årgang Travle chauffører men nu også med fire-dages uge! Reformer er ikke velfærd Regeringen har fremlagt det man kalder en velfærdsreform. Regeringen ønsker at reformere velfærden, men

Læs mere

En hyldest til MED-systemet. Festskrift 2012

En hyldest til MED-systemet. Festskrift 2012 En hyldest til MED-systemet Festskrift 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord Forord Side 3 FTF & OAO Tillidsreform og nye partnerskaber Side 4 Bente Sorgenfrey, Formand FTF OAO om MED-systemet Side 8 Dennis

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser Helle Holt & Marie Louise Lind Socialforskningsinstituttet Beskæftigelse og erhverv Marts 2004 2 Om undersøgelsen Danmarks

Læs mere

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER

Læs mere

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12 Medlemsblad for DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / september 2013 Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

kan også være din kollega

kan også være din kollega Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Af Chris Poole Den voldsramte kan også være din kollega Om håndtering af partnervold på arbejdspladser Forord ved

Læs mere

En vejledning i håndtering af grænseløst arbejde i IKT-sektoren

En vejledning i håndtering af grænseløst arbejde i IKT-sektoren En vejledning i håndtering af grænseløst arbejde i IKT-sektoren Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk CO-industri Vester Søgade 12 1790 København V Telefon:

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave (stx, hf, hhx, htx) December 2014 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 3. udgave Udgivet december 2014 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere