Rygevane- undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygevane- undersøgelse"

Transkript

1 Telefon: KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1

2 Indhold 1. Profil af rygerne Rygestatus Alder ved rygestart Cigaret forbrug Rygere fordelt på beskæftigelse, uddannelse og indkomst Rygestatus og beskæftigelse Rygestatus og uddannelse Rygestatus og indkomst Rygestop Rygehistorik Rygernes erfaring med rygestop Ønske om rygestop Hjælp til rygestop hos lægen Anden hjælp til rygestop Holdning til restriktioner og rygeregler Rygning på offentlige steder Rygerestriktioner på restauranter og caféer Rygerestriktioner i sportshaller Rygning i hjemmet Passiv rygning

3 4.1 Er passiv rygning sundhedsskadeligt? Passiv rygning i hjemmet Passiv rygning på offentlige steder Er rygere mere syge end gennemsnittet? Etnisk baggrund og rygning Etnisk baggrund og rygestatus Holdning til rygeregler og etnisk baggrund Rygning i hjemmet Passiv rygning og etnisk baggrund

4 Forord I denne rapport præsenteres analysen af en rygevaneundersøgelse, der er udført for Københavns Amt af PLS Rambøll i december 22. Undersøgelsen er gennemført via telefoniske interview med et repræsentativt udsnit på ca. 1 indbyggere på minimum 13 år indenfor Københavns Amt. Rapporten er rekvireret af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og er udarbejdet i Udviklingsafdelingen i Københavns Amts Sundhedsforvaltning i efteråret 24. Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse har i de seneste år løbende monitoreret danskernes rygevaner. Monitoreringen er siden 1997 foregået ved telefoniske interview med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på basis af et overordnet interviewdesign, og er udført af PLS Rambøll. Da undersøgelsen er foregået ved telefoninterview har alle 1 respondenter besvaret samtlige spørgsmål. 38 respondenter har af den ene eller anden grund ikke ønsket at medvirke i undersøgelsen, hvorfor svarprocenten er på 72 %. Københavns Amt har i undersøgelsen valgt at supplere med et spørgsmål, der afdækker, hvorvidt de interviewede borgere er flygtninge/indvandrere eller andengenerationsindvandrere for på 4

5 denne måde at undersøge rygevaner indenfor denne befolkningsgruppe. 5

6 Resume 28 % af respondenterne ryger hver dag. Kun 2 % er lejlighedsrygere. 29 % af mændene og 26 % af kvinderne er hverdagsrygere. Mændene ryger lidt mindre end på landsplan. Der er flest rygere blandt de 4-59-årige. Omkring 35 % indenfor disse aldersgrupper er hverdagsrygere. På landsplan er der flest rygere i gruppen 5 til 69-årige. 31 % begyndte først at ryge regelmæssigt som 18-årig eller derover. Dette billede gælder også, hvis rygerne inddeles i aldersgrupper. Tendensen er dog nedadgående - det vil sige, at jo yngre respondenterne er, des yngre var de også, da de begyndte at ryge. Halvdelen af hverdagsrygerne er storrygere, idet de ryger mindst 15 cigaretter om dagen. Mændene ryger generelt mere end kvinderne. Der er lidt flere storrygere i Københavns Amt end på landsplan - især for kvindernes vedkommende. Der er flest rygere blandt de arbejdsløse og færrest blandt studerende og privat ansatte. Derudover er der større chance for, at man er fast ryger som offentlig ansat i Københavns Amt end som offentlig ansat i resten af Danmark. 45 % af de ufaglærte arbejdere og 4% af respondenterne med en grundlæggende erhvervsuddannelse er hverdagsrygere. Hvis man tager udgangspunkt i indkomst, er 4 % af respondenterne med en husstandsindkomst på under 7. kr. om året 6

7 hverdagsrygere. Dernæst er der flest rygere blandt respondenter med en husstandsindkomst på mellem 3. og kr. om året. På landsplan er rygere mere jævnt fordelt på de forskellige indkomstgrupper. 34 % af ikkerygerne er eksrygere. 23 % af ikkerygerne, som er eksrygere, stoppede med at ryge for mere end 5 år siden. Hele 69 % af rygerne har forsøgt at holde op med at ryge, uden at det nødvendigvis lykkedes. 49 % af rygerne vil gerne holde op med at ryge, mens endnu flere (59 %) har planer om at holde op. Størstedelen (73 %) vil gerne holde op for at blive sundere og 32 % fordi det er for dyrt at ryge. Langt de fleste (72 %) ville finde det naturligt, at lægen spørger til ens rygevaner ved konsultation. Men kun 13 % er blevet spurgt om deres rygevaner ved sidste lægebesøg. 35 % vil gerne have hjælp til at holde op med at ryge, hvis de prøver på at holde op. De fleste ville gå til deres nærmeste, apoteket eller lægen for at få hjælp, hvilket kan skyldes, at 75 % af respondenterne ikke kender til tilbud om hjælp til rygestop i området, hvor de bor. 54 % går ind for et generelt forbud mod rygning i offentlige rum. Der er generelt stor forskel på, om man er ryger eller ej i spørgsmålet om at forbyde rygning i offentlige rum. 32 % har rygeregler i hjemmet - for ca. 7

8 2/3 s vedkommende må der slet ikke ryges i hjemmet. Størstedelen overholder reglerne i hjemmene. 81 % af alle respondenter mener, at passiv rygning er sundhedsskadeligt, men kun 49 % går ind for en lov mod passiv rygning på arbejdspladsen. 43 % af alle respondenter føler sig generet af passiv røg på caféer og restauranter, når de går ud. 4 % mener, at rygere er mere syge end gennemsnittet. Ikke overraskende mener flest ikkerygere, at rygere er mere syge end normalt. 21 % af respondenter med anden etnisk baggrund end dansk er hverdagsrygere - hvilket er væsentligt færre end gennemsnittet. Når man deler respondenterne i to grupper på etnisk eller dansk baggrund, mener 94 % af respondenterne med anden etnisk baggrund end dansk, at passiv rygning er skadeligt for helbredet. Kun 8 % af respondenter med dansk baggrund mener, at passiv rygning er farligt. Der skal dog tages forbehold for, at interviewene er foretaget pr. telefon, hvorfor dårligt dansktalende respondenter er sorteret fra, og gruppen derfor ikke nødvendigvis er repræsentativ. 8

9 1. Profil af rygerne 28 % ryger hver dag, hvilket er samme andel som på landsplan. 29 % af mændene og 26 % af kvinderne ryger hver dag. På landsplan er 31 % af mændene og 26 % af kvinderne hverdagsrygere. Der er flest rygere blandt de 4 til 59-årige. Omkring 35 % af disse aldersgrupper er hverdagsrygere. 31 % begyndte først at ryge som 18-årige eller derover. Tendensen er dog nedadgående - det vil sige jo yngre respondenterne er, des yngre var de også, da de begyndte at ryge. Halvdelen af hverdagsrygerne er storrygere, idet de ryger mindst 15 cigaretter om dagen. Mændene ryger mere end kvinderne. Der er flere storrygere i Københavns Amt end på landsplan - især for kvindernes vedkommende. Der er flest rygere blandt de arbejdsløse og færrest blandt studerende og privat ansatte. Der er større chance for, at man er fast ryger som offentlig ansat i Københavns Amt end offentlige ansatte på landsplan. 45 % af de ufaglærte arbejdere og 4 % af respondenterne med en grundlæggende erhvervsuddannelse ryger hver dag. 4 % af respondenter med en husstandsindkomst på under 7. om året er hverdagsrygere. Dernæst er der flest rygere blandt respondenter med en husstandsindkomst på mellem 3. og kr. om året. 9

10 I dette kapitel fremstilles rygestatus for respondenterne i Københavns Amt. Derudover belyses det indenfor hvilke grupper, der er flest rygere. 1.1 Rygestatus Respondenterne er blevet bedt om at svare på, om de ryger hver dag, mere end 1 gang om ugen, mindre end 1 gang om ugen eller aldrig. Figuren nedenfor viser fordelingen på disse spørgsmål. Flest markerer, at de er ikkerygere (7 %) og 28 % markerer, at de ryger hver dag. Kun en meget lille del markerer sig som lejlighedsryger (2 %), det vil sige at de min. eller max. ryger én gang om ugen. Figur 1.1 Ryger du? Hver dag > 1 gang om ugen < 1 gang om ugen Nej 1

11 Figur 1.2 Rygestatus for mænd og kvinder Ja, hver dag > 1 om ugen < 1 om ugen Nej, aldrig Ja, hver dag > 1 om ugen < 1 om ugen 71 Nej, aldrig Mænd Kvinder Figur 1.2 viser rygestatus fordelt på mænd og kvinder. Der er flere rygere blandt mændene end hos kvinderne. 29 % af mændene, mens 26 % af kvinderne ryger dagligt. 3 % af mændene og 3 % af kvinderne er lejlighedsrygere. På landsplan viser tal fra 22, at der ca. var 31 % dagligrygere blandt mændene og ca. 26 % dagligrygere blandt kvinderne. Der er altså lidt færre dagligrygere blandt mændene i Københavns Amt end på landsplan, mens tallene for kvinderne er de samme på amtsniveau og landsplan. 11

12 Figur 1.3 Daglige rygere fordelt på alder af aldersgrupperne til 14 år til 19 år 27 2 til 29 år 24 3 til 39 år til 49 år 5 til 59 år 31 6 til 69 år 23 7 år og over Figur 1.3 viser dagligrygere fordelt på alder. Der findes flest rygere i gruppen af 4-49-årige og i gruppen af 5-59-årige. Henholdsvis 34 % af de 4-49-årige og 35 % af de 5-59-årige ryger hver dag. I 22 var der 31 % dagligrygere blandt de 4-49-årige på landsplan, det vil sige, at der var lidt flere rygere blandt de 4-49-årige i Københavns Amt i 22 end på landsplan. Blandt gruppen af 5-59-årige var der også lidt flere dagligrygere i Københavns Amt end på landsplan i 22. I 22 var der ca. 33 % dagligrygere på landsplan. På landsplan findes der flest rygere i grupperne 5-59-årige og 6-69-årige. 12

13 1.2 Alder ved rygestart Figur 1.4 Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge regelmæssigt? Under 1 år år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Over 18 år Rygerne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvor gamle de var, da de begyndte at ryge regelmæssigt. 31 % af rygerne er først startet med at ryge regelmæssigt som 18-årig eller ældre. Derudover er henholdsvis 13 % og 14 % begyndt at ryge som 14 og 15-årige. Figur Alder ved rygestart og respondentens alder til 19 år 2 til 29 år 3 til 39 år 4 til 49 år 5 til 59 år 6 til 69 år 7 år og ældre Respondentens alder Under 1 år 1 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år over 18 år Ovenstående figur 1.5 viser sammenhængen mellem alder ved 13

14 rygestart og respondenternes alder, da de besvarede spørgsmålene i undersøgelsen. I denne graf er de to respondenter på 13 til 14 år, som er faste rygere, pillet ud, da de forstyrrer helhedsbilledet i grafen. Derudover skal der tages højde for, at respondenterne i gruppen af de 15 til 19-årige nødvendigvis ikke kan være begyndt med at ryge efter det 18. år. Fra 2 år og opefter er flest respondenter startet med at ryge som 18-årige eller derover. Der er en tendens til, at de yngre generationer er begyndt at ryge tidligere end de ældre. 1.3 Cigaretforbrug Figur 1.6 Antal cigaretter om dagen i procenrt Ryger ikke hver dag 1 til 4 5 til 9 1 til til 19 2 til til I spørgsmål 6 er de respondenter, som ryger hver dag blevet bedt om at uddybe deres cigaretforbrug. Ovenstående figur 1.6 viser, hvor mange 14

15 cigaretter dagligrygerne ryger om dagen. Hele 29 % af dagligrygerne har et forbrug på 2 til 24 cigaretter om dagen, hvilket svarer til lidt over en pakke. Dernæst har 22 % af dagligrygerne et forbrug på 1-14 cigaretter om dagen. Halvdelen af alle dagligrygere kan betegnes som storrygere, idet de ryger mindst 15 cigaretter om dagen. Figur 1.7 Antal cigaretter og køn Ryger ikke hver dag 1 til 4 cigaretter 5 til 9 cigaretter 1 til 14 cigaretter 15 til 19 cigaretter 2 til 24 cigaretter 25 til 29 cigaretter 3 cigaretter eller derover Mænd Kvinder Antal cigaretter om dagen Hvis man sammenligner med antal storrygere på landsplan, er der lidt flere storrygere i Københavns Amt end i resten af landet. I 22 var 5 % af rygerne på landsplan storrygere, hvorimod der var 52 % storrygere blandt rygerne i Københavns Amt. 58 % af mændene i undersøgelsen fra Københavns Amt, som ryger, er storrygere; mens 45 % af de kvindelig hverdagsrygere i undersøgelsen 15

16 kan betegnes som storrygere, idet de ryger mindst 15 cigaretter om dagen. På landsplan er der lige så mange storrygere blandt mændene som i Københavns Amt, alt imens der blandt de kvindelige rygere er flere storrygere i Københavns Amt end på landsplan. 42 % af de kvindelige hverdagsrygere er storrygere på landsplan, mens der i Københavns Amt er 45 % storrygere blandt de kvindelige hverdagsrygere. Hvis man medregner alle respondenter i undersøgelsen både rygere og ikkerygere er 14,2 % storrygere. Det betyder, at ca. hver 7. i Københavns Amt er storryger. 1.4 Rygere fordelt på beskæftigelse, uddannelse og indkomst Dette afsnit gennemgår kort rygestatus i forhold til beskæftigelse, uddannelsesniveau og husstandsindkomst med henblik på at finde de mest udsatte grupper med hensyn til rygning Rygestatus og beskæftigelse Hvis man kigger på rygevaner i forhold til, om man er beskæftiget i en privat eller offentlig virksomhed, viser nedenstående figur, at 31 % af 16

17 dem, som er beskæftiget i offentlig virksomhed, er dagligrygere. Mens kun 26 % af de respondenter, som er beskæftiget i en privat virksomhed ryger hver dag. Der er dog størst sandsynlighed for, at man er fast ryger, hvis man er arbejdsløs og mindst sandsynlighed for, at man er fast ryger, hvis man er under uddannelse. Figur 1.8 Beskæftigelse i privat eller off. virksomhed og rygestatus Privat virksomhed Offentlig virksomhed Under uddannelse 33 Arbejdsløs Nej, af anden årsag ej beskæf. i privat off./virksomhed Ja, ryger hver dag > 1 gang om ugen < 1 gang om ugen Nej, ryger ikke Figur 1.9 Hverdagsrygere i off./private virksomheder - landsplan Privat virksomhed Offentlig virksomhed Under uddannelse Arbejdsløs Nej, af anden årsag ikke beskæftiget i off./privat virksomhed

18 Hvis man sammenligner tallene for rygestatus og offentlig eller privat ansættelse med samme tal for landsplan, fremgår en anden sammenhæng mellem rygestatus og ansættelsesforhold. På landsplan i 22 var 33 % af de arbejdsløse hverdagsrygere og 31 % af de privat ansatte hverdagsrygere. På landsplan er der altså større chance for, at man er fast ryger, hvis man arbejder i en privat virksomhed end hvis man arbejder i en offentlig virksomhed det modsatte er gældende i Københavns Amt. Derudover er der flere faste rygere blandt de studerende på landsplan end i Københavns Amt. Udover at blive spurgt om virksomhedens karakter er respondenterne også blevet spurgt om deres beskæftigelse. 18

19 Figur 1.1 Rygestatus og beskæftigelse 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Arbejder - ufaglært Arbejder - faglært Lavere funktionær Højere funktionær Selvstændig Lærling/elev - Skoleelev/stud. Hjemmegående/ medhjælpende ægtefælle Ude af ervhverv Nej, ryger ikke < 1 cigaret om ugen > 1 cigaret om ugen Ja, ryger hver dag Som man kan se af grafen findes den største andel af rygere blandt ufaglærte arbejdere og hjemmegående 1 eller medhjælpende hustruer. 45 % af de ufaglærte og 4 % af de hjemmegående/medhjælpende ægtefæller ryger hver dag Rygestatus og uddannelse Respondenterne er derudover blevet spurgt om deres uddannelsesforhold. Først er de blevet spurgt om deres sidst afsluttede grunduddannelse/ungdomsuddannelse. Det vil sige om de har folkeskole, realskole eller gymnasial uddannelse som deres sidst afsluttede niveau af grunduddannelse. Figur 1.11 viser dog forholdet 1 Hjemmegående er personer, som forsørges af ægtefællen og dermed ikke får dagpenge eller lignende, og derfor ikke indgår i kategorien arbejdsløs. Der skjuler sig højst sandsynligt en del arbejdsløse i denne kategori, som har betegnet sig selv som hjemmegående til intervieweren. 19

20 mellem uddannelse efter grunduddannelse/ungdomsuddannelse og rygestatus 1, da det er mest relevant at belyse i denne sammenhæng. Af denne figur fremgår det tydeligt, at den største andel rygere findes blandt respondenter med en grundlæggende erhvervsuddannelse (4 %). Dernæst ryger 34 % af de respondenter, som ikke har nogen uddannelse efter grunduddannelse/ungdomsuddannelse. Ud fra figuren kan man se en tendens til, at jo længere videregående uddannelse respondenterne har, des færre dagligrygere findes der i grupperne. Figur 1.11 Uddannelse efter grundudd. og rygestatus 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Under uddannelse Ingen udd. efter grundudd. Grundlæggende erhvervsudd. Afsluttende erhvervsudd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Nej, ryger ikke < 1 cigaret om ugen > 1 cigaret om ugen Ja, ryger hver dag Figur Kun 6 respondenter har ikke ønsket at oplyse deres uddannelse og alle disse 6 er ikkerygere. Denne gruppe er meget lille og derfor ikke vist på figuren. 2

21 Hverdagsrygere og uddannelse - landsplan Under uddannelse Ingen uddannelse efter grundudd. Grundlæggende erhvervsudd. (faglært niveau) Afsluttende erhvervsudd. (HK niveau) Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Ønsker ikke at oplyse På landsplan gælder det også, at der er flest hverdagsrygere blandt respondenter med en grundlæggende erhvervsuddannelse. Og dernæst er der flest rygere i gruppen, som ingen uddannelse har efter grunduddannelse. Der er væsentlig færre rygere i gruppen med en kort videregående uddannelse på landsplan end i Københavns Amt Rygestatus og indkomst Figur 1.13 nedenfor viser, hvordan rygestatus fordeler sig i forhold til respondenternes indkomst. Figur

22 Rygestatus og husstandsindkomst 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Ryger ikke < 1 cigaret om ugen > 1 cigaret om ugen Ryger hver dag Under 7. kr kr kr kr kr kr kr kr 7. kr. og derover Ved ikke Ønsker ikke at oplyse I gruppen af respondenter i indkomstgruppen under 7. kr. om året er hele 4 % hverdagsrygere. Dernæst er der flest hverdagsrygere i indkomstgrupperne på og kr. Det skal dertil siges, at gruppen med en husstandsindkomst på under 7. om året er meget lille og kun tæller 5 respondenter. 22

23 Figur Hverdagsrygere og indkomst - landsplan Hver dag Under 7. kr kr kr kr kr kr kr kr. 7. kr. + Ved ikke Ønsker ikke at oplyse På landsplan tegner gruppen med husstandsindkomst på under 7. kr. sig også for gruppen med flest rygere. Denne gruppe består også kun af en meget lille del respondenter 1. På landsplan fordeler rygerne sig dog mere ligeligt end i Københavns Amt. Indkomstgrupperne mellem kr. har flest rygere på landsplan. Derefter sker der et fald og indkomstgrupperne fra 6. og opefter er dem, der ryger mindst. Gruppen, der har svaret ved ikke til indkomstspørgsmålet, er dem, der ryger allermindst, og kan typisk være hjemmeboende unge, som ikke er klar over forældrenes indkomst. Respondenterne, som ligger i indkomstgruppen 7. kr. om året og opefter, ryger væsentligt mere på landsplan end i Københavns Amt respondenter har på landsplan en husstandsindkomst på under 7. om året. 23

24 2. Rygestop 34 % af ikkerygerne er eksrygere. 23 % af ikkerygerne stoppede med at ryge for mere end 5 år siden. 69 % af rygerne har forsøgt at holde op med at ryge. 49 % af rygerne vil gerne holde op med at ryge, men hele 59 % af rygerne har planer om at holde op. 73 % vil gerne holde op med at ryge for at blive sundere og 32 % fordi det er for dyrt at ryge. 72 % af ville finde det naturligt, at lægen spørger til ens rygevaner ved konsultation. Men kun 13 % er blevet spurgt om deres rygevaner ved sidste lægebesøg. 35 % vil gerne have hjælp til at holde op med at ryge. De fleste ville gå til deres nærmeste, apoteket eller lægen for at få hjælp. 75 % af alle respondenter kender ikke til tilbud om hjælp til rygestop i området, hvor de bor. I dette afsnit undersøges respondenternes erfaring med rygestop, hvorvidt de har fået hjælp til rygestop og hvorhenne. Derudover fremgår respondenternes holdning til hjælp til rygestop fra bl.a. lægen eller gennem andre offentlige tilbud. 24

25 2.1 Rygehistorik Ikkerygerne har i undersøgelsen skulle besvare et spørgsmål om deres rygehistorik for at finde ud af hvor mange ikkerygere, der reelt er eksrygere. Figur 2.1 Hvornår holdt du op med at ryge? Nej, har aldrig røget Ja, mindre end 3 mdr. siden Ja, mindre en 6 mdr. siden Ja, 6-12 mdr. siden 6 23 Ja, 1-5 år siden Ja, mere end 5 år siden Som figuren viser, er hele 34 % af ikkerygerne eksrygere. De fleste eksrygere har været røgfri i mere end 5 år. Eksrygerne er desuden blevet bedt om at uddybe, om de fik støtte og hjælp fra andre til at kvitte cigaretterne. Respondenter har haft mulighed for at svare: diverse forskellige offentlige tilbud, ens nærmeste og arbejdspladsen med mere. Figur 2.2 viser et udpluk af de 5 muligheder, som flest har svaret. 76 % har ikke henvendt sig nogen steder for at få hjælp til rygestop. Dernæst har 15 % fået hjælp blandt ens nærmeste. 25

26 Figur 2.2 Hvor fik du hjælp til at holde op? Ingen steder - ville ikke henvende mig 15 Hos mine nærmeste 4 På apoteket 3 Ingen steder - ved ikke hvor 2 Hos hypnotisør. Akupunktør e.l. 2.2 Rygernes erfaring med rygestop Hele 69 % af rygerne har prøvet at holde op med at ryge. Disse rygere er også blevet bedt om at tænke tilbage på sidste gang, de holdt op med at ryge, og hvor lang tid de dengang var røgfri. Figuren nedenfor viser fordelingen. 26

27 Figur 2.3 Sidste gang du forsøgte at holde op med at ryge, hvor længe var du da røgfri? Mindre end et døgn 9 1 til 2 dage 9 En uges tid 7 Et par uger 11 En måneds tid 17 Et par måneder 1 Et halvt års tid 7 25 Et års tid Mere end et års tid 1 Husker ikke En stor del af rygerne var røgfri mere end et års tid sidste gang, de stoppede med at ryge (25 %). 17 % af rygerne, som har prøvet at holde op med at ryge, var røgfri et par måneder sidste gang, de forsøgte at holde op med at ryge. Der er ikke noget tydeligt billede af, hvornår rygerne falder i vandet, når de forsøger at holde op med at ryge. Selvom om man har været røgfri mere end 1 år, er man ikke nødvendigvis ude af farezonen for at begynde at ryge igen. 25 % af rygerne, som har prøvet at holde op, har prøvet at holde op indenfor det seneste år Ønske om rygestop Som det fremgår af figur 2.4 ønsker 49 % af rygerne at holde op med at ryge. Derudover er over halvdelen (55 %) af rygerne interesseret i at nedsætte deres tobaksforbrug. 27

28 Figur 2.4 Vil du gerne holde op med at ryge? Ja Nej Ved ikke 6 Men faktisk svarer hele 59 % af rygerne, at de har planer om at holde op med at ryge indenfor for nærmeste fremtid eller længere ude i tiden. Så der er altså en større del, der har planer om rygestop end respondenter, der ønsker at holde op med at ryge. Figur

29 Har du planer om at holde op med at ryge? Indenfor den næste måned Om 1 til 6 mdr Længere ude i fremtiden Har ikke planer om rygestop 5 Ved ikke Langt størstedelen af rygerne vil gerne holde op med at ryge for at blive sundere (73 %). Dernæst vil 32 % holde op, fordi det er for dyrt at ryge. 22 % vil gerne holde op på grund af problemer med helbredet, 7 % gerne vil holde op af hensyn til andre og 7 % vil gerne holde op for deres børns skyld. Kun 6 % vil gerne holde op, fordi det er for besværligt at ryge et tal man sagtens kunne forvente ville stige i fremtiden i takt med flere og flere rygerestriktioner på offentlige områder. Figur

30 Hvorfor vil du gerne holde op med at ryge? For at blive sundere 22 Pga. problemer med helbred Pga. din/din partners graviditet Det er for besværligt at være ryger Af hensyn til andre Det er for dyrt For mine børns skyld For kæledyrs skyld Andet 2.3 Hjælp til rygestop hos lægen Respondenterne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvordan de ville opfatte det, hvis lægen i forbindelse med en almindelig konsultation spørger til respondenternes rygevaner. Faktisk ville hele 72 % af både ikkerygere og rygere finde det naturligt. Figur 2.7 Hvordan ville du opfatte det, hvis din læge spørger til dine rygevaner? Ville finde det naturligt 5 4 Ville afhænge om symptomer var rygnings relateret Det skal lægen ikke blande sig i 17 Ville være ligeglad 2 Ved ikke 3

31 For 5 % ville det afhænge af, om symptomerne var rygningsrelateret. Kun 4 % mener, at det ikke er noget, lægen skal blande sig i. De resterende 19 % er enten ligeglade eller ved ikke, hvordan de skal forholde sig til spørgsmålet. Figur 2.8 Hvordan ville du opfatte det, hvis din læge spørger til dine rygevaner? landsplan Ville finde det naturligt 7 Ville afhænge af om symptomer var rygningsrelateret 4 Det skal lægen ikke blande sig i 18 Ville være ligeglad 3 Ved ikke 31

32 På landsplan ville den overvejende del af respondenterne også finde det naturligt, hvis lægen spurgte til rygevaner under lægebesøg. Der er ligeledes 4 % af respondenterne på landsplan, som mener, at det ikke er noget, lægen skal blande sig. Derudover er respondenterne blevet bedt om at tænke tilbage på sidste gang, de var hos lægen og svare på, om de blev spurgt til deres rygevaner. Kun 13 % af respondenterne blev spurgt om deres rygevaner sidste gang, de var hos lægen. Og kun halvdelen af de rygere, som blev spurgt om deres rygevaner sidste gang de var ved lægen, blev rent faktisk rådet til at holde op med at ryge. Ud af de 32 rygere, som blev spurgt om deres rygevaner og rådet til at holde op, blev kun 13 af dem tilbudt hjælp. Nedenstående figur viser fordelingen. Figur 2.9 Blev du tilbudt hjælp til rygestop hos lægen? Fik udleveret skriftligt materiale 9 13 Blev tilbudt rådgivning af egen læge Blev henvist til andet tilbud 66 Blev ikke tilbudt hjælp 32

33 De fleste af rygerne fik udleveret skriftligt materiale eller blev henvist til andet tilbud som hjælp til at stoppe med at ryge. På landsplan er endnu færre rygere blevet tilbudt hjælp til rygestop hos lægen. Hele 74 % blev overhovedet ikke tilbudt nogen form for hjælp til rygestop, selvom de af lægen var blevet rådet til at holde op i Københavns Amt blev 66 % ikke tilbudt nogen form for hjælp. 2.4 Anden hjælp til rygestop Rygerne er i undersøgelsen blevet spurgt, om de ønsker hjælp til at holde op med at ryge, hvis de besluttede at holde op med at ryge. Hele 35 % ville gerne modtage hjælp, hvis de besluttede at holde op med at ryge. Figur

34 Ønsker du hjælp til at holde op med at ryge? Ja Nej Ved ikke 9 34

35 Figur 2.11 Hvor ville du gerne have hjælp fra? Ingen steder - ville ikke henvende mig Ingen steder - ved ikke hvor Hos mine nærmeste På internettet Hos hypnotisør. Akupunktør e.l. Hos læge På apoteket På sygehuset STOP-linien På arbejdsplads Rygestopklinik Kræftens bekæmpelse Sundhedsstyrelsen Hjerteforeningen Lungeforeningen Astmaallergiforbundet Andre steder De fleste ville gå til deres nærmeste for at få hjælp til at holde op med at ryge. Dernæst ville 22 % henvende sig på apoteket, og 19% ville henvende sig hos lægen for at få hjælp til rygestop. Alle respondenter, det vil sige både rygere og ikkerygere, er blevet spurgt, om de kender til tilbud om hjælp til rygestop i området det vil sige i kommunen eller amtet. Størstedelen (75 %) kender ikke til tilbud om hjælp. 12 % kender til tilbud om hjælp på apoteket, men ellers er det kun ganske få procent, som kender til de øvrige tilbud om hjælp til rygestop. Figur 2.12 viser fordelingen om kendskab til hjælp til rygestop vist. 35

36 Figur 2.12 Kendskab til tilbud om rygestop i området Ja, der er en særlig rygstopsklinik i amtet/kommunen Ja, der er et tilbud på sygehuset Ja, der er et tilbud på apoteket Ja, der er et tilbud hos min egen læge Ja, der er et tilbud på min arbejdsplads Ja, andre tilbud Nej, kender ingen tilbud Der er flere, der kender til rygestop tilbud i det nærmeste område på landsplan. På landsplan kender 31 % til tilbud, mens kun 24 % kender til tilbud om hjælp til rygestop i Københavns Amt. Figur 2.13 Kendskab til tilbud om rygestop i området - landsplan Ja, der er en særlig rygestopklinik i amtet/kommunen Ja, der er et tilbud på sygehuset Ja, der er et tilbud på apoteket Ja, der er et tilbud hos min egen læge Ja, der er et tilbud på min arbejdsplads Ja, andre tilbud Nej, kender ingen tilbud 36

37 3. Holdning til restriktioner og rygeregler 54 % går ind for et generelt forbud mod rygning i offentlige rum. Der er stor forskel på, om man er ryger eller ej, i svaret om at forbyde rygning i offentlige rum. 85 % går ind for en ordning på caféer og restauranter, som kan tilbyde særlige afdelinger, hvor man kan undgå røg. 32 % har rygeregler i hjemmet - for ca. 2/3 s vedkommende må der ikke ryges i hjemmet. Størstedelen overholder reglerne i hjemmene. En del af spørgsmålene i monitoreringen af rygevaner 22 omhandler respondenternes holdning til rygerestriktioner i offentlige rum og andre steder. 3.1 Rygning på offentlige steder Først og fremmest er deltagerne i undersøgelsen blevet spurgt, om de går ind for et generelt forbud mod rygning i offentlige rum (f.eks. kollektive transportmidler, indendørs indkøbscentre og lignende). Spørgsmålet skiller respondenterne i næsten to lige store grupper, dog med overvægt på et generelt forbud. 54 % af respondenterne mener, at der bør være et generelt forbud mod rygning i offentlige rum, mens 44 % ikke går ind for forbud de resterende 2 % har svaret ved ikke. 37

38 Hvis man opdeler respondenterne efter rygestatus, vil man se en stor sammenhæng mellem hverdagsrygernes og ikkerygernes holdning til at forbyde rygning på offentlige steder. Nedenstående figur 3.1 viser, at kun en tredjedel af hverdagsrygerne har svaret ja til et forbud mod rygning på offentlige steder, alt imens knap to tredjedele af ikkerygerne har svaret ja til et forbud. Figur Holdning til rygning på offentlige steder og rygestatus Ryger hver dag Ryger >1 gang om ugen Ryger <1 gang om ugen Ryger aldrig Ja til forbud Nej til forbud Ved ikke Rygerestriktioner på restauranter og caféer Når det drejer sig om rygerestriktioner på restauranter og caféer, bliver respondenterne bedt om at svare ja eller nej til, om de gerne vil have, at caféer og restauranter, hvor man spiser, kan tilbyde særlige afdelinger, hvor man ikke udsættes for andres røg. Hele 85 % af deltagerne går ind for sådan en ordning, hvorimod 12 % svarer nej. Dem, der svarer nej, kan dermed både dække over respondenter, som ønsker rygeforbud på restauranter og caféer og respondenter, som ikke ønsker nogen form for 38

39 restriktioner. Hos både rygere og ikkerygere er der forholdsvis stor opbakning til den form for ordning på caféer og restauranter Rygerestriktioner i sportshaller Et andet område, hvor respondenterne er blevet spurgt om deres holdning til regler for rygning, er i sportsklubber og sportshaller. Figur 3.2 Holdning til regler for rygning i sportsklubber Rygning forbudt inden døre Rygning skal begrænses til særlige områder Ingen rygning i selve hallen/salen Ingen begrænsning for rygning Ved ikke Ikke relevant - kommer der ikke 42 % mener, at rygning bør være henvist til særligt tilladte områder, mens 27 % mener, at rygning bør være helt forbudt inden døre. Men en ganske stor del svarer, at spørgsmålet ikke har relevans for dem, da de hverken selv kommer der eller har børn, der færdes i sportsklubber og idrætshaller. 39

40 3.2 Rygning i hjemmet 32 % har respondenterne har regler om rygning i hjemmet. Der er lige mange rygere som ikkerygere, der har rygeregler derhjemme. Nedenstående figur viser, hvilke rygeregler denne gruppe, som har rygeregler i hjemmet, har. Figur 3.3 Rygeregler i hjemmet Ingen rygning i hjemmet overhovedet Der må kun ryges i visse rum 4 Der må ryges overalt For over halvdelen af dem med rygeregler (6 %) gælder det, at man overhovedet ikke må ryge i hjemmet. For 36 % må der kun ryges i visse rum og 4 % markerer, at deres rygeregel er, at der må ryges over alt. Den store gruppe af respondenter, som ikke har rygeregler derhjemme, kan sandsynligvis dække over, at de også bor i hjem, hvor der må ryges overalt. 31 % af de rygere, som har rygeregler i hjemmet, må slet ikke ryge i hjemmet. Alt imens der for 73 % af de ikkerygere, som 4

41 har svaret på spørgsmålet, gælder samme regler i hjemmet. Ud af de 32 % af respondenterne, som har rygeregler i hjemmet, overholder over halvdelen af dem (65 %) altid disse rygeregler. Der er næsten ingen af de adspurgte (2 %), som bor i hjem, hvor de eksisterende rygeregler ikke overholdes. Ca. 34 % af de respondenter, som bor i hjem med rygeregler, fraviger kun reglerne i særlige tilfælde eller hvis der er gæster i hjemmet. 41

42 Figur 3.4 Håndhæves rygereglerne i hjemmet Ja, altid 14 Ja, med meget få undtagelser (f.eks. af hensyn til ældre familiemedl.) 2 Ja, men ikke når vi har gæster 1 1 Nej, reglerne håndhæves kun sjældent Nej, reglerne håndhæves generelt ikke. For både hverdagsrygere, lejlighedsrygere og ikkerygere gælder det, at alle grupper er lige gode til at overholde reglerne i hjemmet omkring rygning. Gruppen, der ryger mindst én gang om ugen er dem, der er dårligst til at overholde reglerne. Kun 4 % af disse rygere bor i hjem med rygeregler, der bliver overholdt. 42

43 4. Passiv rygning 81 % mener, at passiv rygning er sundhedsskadeligt, men kun 49 % går ind for en lov mod passiv rygning på arbejdspladsen. 13 % er dagligt udsat for passiv rygning i hjemmet. Flere rygere end ikkerygere udsættes for passiv rygning i hjemmet. 43 % af respondenterne føler sig generet af passiv røg på caféer og restauranter. 4 % mener, at rygere er mere syge end gennemsnittet. Flest ikkerygere mener, at rygere er mere syge. 4.1 Er passiv rygning sundhedsskadeligt? Respondenterne er i en del af interviewet blevet spurgt om deres holdning til passiv rygning. Et af spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt de mener, at passiv rygning er skadeligt for helbredet. Dertil svarer hele 81 % ja til, at passiv rygning er sundhedsskadelig. 12 % af i tvivl og kun 2 % mener ikke, at passiv rygning er sundhedsskadelig. Se nedenstående figur 4.1. Tallene er umiddelbart de samme for landsplan. 43

44 Figur 4.1 Mener du, at passiv rygning er ska deligt for helbredet? Ja Nej Ved ikke Der er stor forskel på hvor skadeligt rygere og ikkerygere finder passiv rygning. 64 % af rygerne mener, at passiv rygning er skadeligt for helbredet, hvorimod hele 87 % af ikkerygerne finder det helbredsskadeligt. Se figur 4.2. Figur 4.2 Holdning til skadevirkning af passiv rygning og rygerstatus 1% 75% 5% 25% % Ved ikke Nej, det er ikke skadeligt 15 Ja, det er skadeligt Ryger hver dag Ryger aldrig 44

45 Det samme er gældende, hvis man opdeler respondenterne i forhold til deres rygehistorik. Der tegner sig et tydeligt billede af, at eksrygere, ikkerygere og rygere, som har prøvet at holde op med at ryge, finder passiv rygning mere skadeligt end rygere, der aldrig har prøvet at holde op med at ryge. Når så stor en del af respondenterne mener, at passiv rygning er skadeligt, kan det virke overraskende, at kun lidt over halvdelen af deltagerne går ind for en lov mod passiv rygning på arbejdspladsen. Se figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3 Går du ind for en lov, så man fremover er sikret mod passiv rygning på arbejdspladsen Ja Nej Ved ikke Sådan en lov findes allerede 11 I gennemsnit ønsker 49 % af respondenterne en lov mod passiv rygning på arbejdspladsen. Hvis man deler respondenterne op i rygere og ikkerygere, mener 55 % af ikkerygerne, at en sådan lov bør indføres, hvorimod kun 36 % af hverdagsrygerne går ind for samme lov. 45

46 4.2 Passiv rygning i hjemmet Figuren 4.4 viser, hvor mange af respondenterne, som er udsat for passiv røg i hjemmet. Figur 4.4 Er du udsat for passiv rygning derhjemme? Ja, dagligt 17 Ja, en gang imellem, men ikke dagligt 71 Nej 13 % er dagligt udsat for røg i hjemmet, 17 % er udsat en gang imellem og 71 % er imidlertid aldrig udsat for passiv rygning. En hel del flere rygere end ikkerygere markerer, at de dagligt er udsat for passiv rygning i deres eget hjem. 4.3 Passiv rygning på offentlige steder Til gengæld føler flere af respondenterne sig generet af passiv rygning på flere offentlige steder. 46

47 Figur 4.5 Er du generet af passiv rygning følgende steder? På banegårde, stationer m.m. Caféer, restauranter m.m Indkøbscentre storcentre m.m Biografer, teatre m.m Idrætshaller og lign. Nej, ingen af stederne 43 % har svaret, at de føler sig generet af passiv røg på caféer og restauranter. Dernæst er 22 % generet af røg i indkøbscentre, 21 % på tog- og busstationer og 2 % er generet af røg i teatre og lignende steder. 5 % har svaret, at de ikke føler sig generet af passiv røg, det vil sige at 5 % generelt føler sig generet af passiv rygning på diverse offentlige steder. De respondenter, som føler sig generet af røg, har haft muligheden for at give flere svar, hvorfor de summerede tal giver mere end 1 %. Til sammenligning er der lidt færre på landsplan, som føler sig generet af røg på offentlige steder. Her markerer 45 %, at de føler sig generet af passiv rygning på offentlige steder. 4.4 Er rygere mere syge end gennemsnittet? Udover respondenterne er blevet spurgt om, hvorvidt de tror, at passiv rygning er helbredsskadeligt, er de også blevet spurgt om de tror, at rygere i gennemsnit er mere syge end ikkerygere. Figur

48 Mener du, at rygere i gennemsnit er mere syge end ikke-rygere? Ja Nej Ved ikke Faktisk tror 4 %, at rygere er mere syge end ikkerygere; 38 % mener ikke, at de er mere syge end gennemsnittet, mens 22 % er i tvivl. Figur 4.7 Er rygere mere syge end gennemsnittet og rygestatus 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Ved ikke Nej Ja Ryger hver dag Ryger >1 gang om ugen Ryger <1 gang om ugen Ryger ikke Rygestatus 48

49 Som figur 4.7 ovenfor viser, er der en tydelig sammenhæng mellem, om man tror, at rygere er mere syge end ikkerygere, og om man selv er ryger. 22 % af hverdagsrygerne svarer ja til, at rygere oftere er syge end ikkerygere, hvorimod næsten halvdelen af ikkerygerne svarer ja til, at rygere er mere syge. Der er også en stor sammenhæng mellem rygehistorik, - det vil sige om man er holdt op med at ryge, har prøvet at stoppe osv. og om man tror, at rygere er mere syge end ikkerygere. 49

50 5. Etnisk baggrund og rygning 21 % af respondenter med anden etnisk baggrund end dansk er hverdagsrygere - hvilket er væsentligt færre end gennemsnittet. 9 % er lejlighedsrygere - gennemsnittet for undersøgelsen er 2 %. 46 % har rygeregler i hjemmet - hvilket er flere end respondenter med dansk baggrund. 93 % af rygereglerne lyder, at der overhovedet ikke må ryges i hjemmene - der er altså flere røgfri hjem blandt respondenter med anden etnisk baggrund end dansk. 94 % mener, at passiv rygning er skadeligt for helbredet. Kun 8 % af respondenter med dansk baggrund mener det samme. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, om de er flygtninge/indvandrere eller det, der i medierne kaldes andengenerations-indvandrere. Dette er et ekstra spørgsmål, som Københavns Kommune har stillet for at undersøge, om folk med anden etnisk baggrund end dansk har andre rygevaner end folk med dansk baggrund. Respondenter med anden etnisk baggrund end dansk fylder dog kun 3 % af alle medvirkende, det vil sige 33 personer. Dette er en meget lille gruppe at lave undersøgelser på baggrund af. Dog er alle de sammenhænge mellem etnisk baggrund og rygning, som er medtaget i denne analyse, statistisk signifikante - det vil sige, at man kan generalisere den fundne sammenhæng ud over 5

51 gruppen, som medvirker i undersøgelsen. Der skal dog tages forbehold for, at denne gruppe ikke nødvendigvis er repræsentativ for flygtninge/indvandrere og andengenerations-indvandrere i Københavns Amt. Interviewene er foretaget pr. telefon, hvorfor dårligt integrerede flygtninge/indvandrere og andengenerations-indvandrere, som taler meget dårligt dansk, ikke er medvirkende, da disse sorteres fra. Dette sker, fordi det er meget vanskeligt at gennemføre et telefoninterview med én, som taler og forstår dansk meget dårligt. Nedenstående figur 5.1 viser sammenhæng mellem uddannelse og etnisk baggrund. Figur Uddannelse og etnisk baggrund Kort videregående udd. Ingen udd. efter grundudd. Grundlæggend erhversudd. Afsluttende erhvervsud Mellemlang videregåe. Lang videregående udd. Under uddannelse Ønsker ikke at oplyse Etnisk baggrund Dansk baggrund 51

52 Af figuren kan man se, at der procentmæssigt er flere respondenter med anden etnisk baggrund end dansk, som har en lang videregående uddannelse, en kort videregående uddannelse og som på nuværende tidspunkt er under uddannelse. Som tidligere vist tegner netop disse uddannelsesgrupper sig for færrest rygere, derfor er det nødvendigvis ikke kun etnisk baggrund, som kan forklare den færre andel hverdagsrygere i denne lille gruppe. 5.1 Etnisk baggrund og rygestatus Figur 5.2 viser disse 33 personers rygestatus. Figur 5.2 Ryger du? Ja, hver dag Ja, >1 cigaret om ugen Ja, < 1 cigaret om ugen Nej, jeg ryger ikke 52

53 21 % af respondenterne med anden etnisk baggrund end dansk ryger hver dag, hvilket er mindre end de 28 %, som er gennemsnittet for alle respondenter. Til gengæld er der flere lejlighedsrygere blandt gruppen med anden etnisk baggrund end gennemsnittet. Kun 2 % af alle respondenter er lejlighedsrygere, mens 9 % af den etniske gruppe er lejlighedsrygere. Der er lige mange ikkerygere blandt det samlede antal respondenter og respondenter med anden etnisk baggrund. 53

54 5.2 Holdning til rygeregler og etnisk baggrund Rygning i hjemmet Figur 5.3 Rygeregler i hjemmet og etnisk baggrund Ja, har regler Nej, har ingen regler Anden baggrund Dansk baggrund Væsentligt flere respondenter med anden etnisk baggrund end dansk har markeret, at de har rygeregler i hjemmet i forhold til gennemsnittet for undersøgelsen. Der er også væsentlig forskel på hvilke slags rygeregler, der er mest fremherskende i hjemmene. Nedenstående figur viser, at for 93 % af respondenterne med anden baggrund end dansk gælder det, at der overhovedet ikke må ryges i hjemmet. Hvor kun 58 % af deltagerne med en dansk baggrund har samme regel. 54

55 Figur 5.4 Hvilken slags rygeregler Anden baggrund Dansk baggrund Ingen rygning i hjemmet overhovedet Der må kun ryges i visse rum Der må ryges overalt Der er dog ingen forskel på, hvorvidt rygereglerne håndhæves i hjemmene, hvadenten man har dansk eller anden etnisk baggrund. 5.3 Passiv rygning og etnisk baggrund Figur 5.5 viser, hvordan respondenter med dansk og anden etnisk baggrund fordeler sig på spørgsmålet om, hvorvidt passiv rygning er skadeligt for helbredet. Figur 5.5 Er rygning skadeligt og etnisk baggrund Anden baggrund Dansk baggrund Ja, det er skadeligt Nej, det er ikke skadeligt Ved ikke Af figuren kan man se, at 94 % af respondenterne med anden etnisk baggrund mener, at passiv rygning er skadeligt for 55

56 helbredet, alt imens kun 8 % af respondenter med dansk baggrund tror, at det er skadeligt. 8 % af respondenter med dansk baggrund svarer rent faktisk nej til, at passiv rygning er skadeligt for helbredet. Ingen af de 33 respondenter med anden etnisk baggrund svarer nej til, at passiv rygning er skadeligt for helbredet. 56

57 57

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Region Privat eller offentlig (q5) Hvem bor du sammen med? (q7) Børn i husstanden (q8) Mand Kvinde 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

DANSKERNES RYGEVANER Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DECEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

DANSKERNES RYGEVANER Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DECEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

TNS Gallup. December Ja, privat virksomh ed

TNS Gallup. December Ja, privat virksomh ed Q4. Er du for tiden beskæftiget i offentlig eller privat virksomhed? Alder... 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Region... Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2010. Krydstabeller Kvinder. Q5. Ryger du? Ja, men sjældnere end hver uge. Ja, mindst en gang om ugen

Monitorering af danskernes rygevaner, 2010. Krydstabeller Kvinder. Q5. Ryger du? Ja, men sjældnere end hver uge. Ja, mindst en gang om ugen Q5. Ryger du? Q2. Køn Mand Kvinde Q1. Alder 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Q3. Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja, mindst en gang om ugen Ja,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2010. Krydstabeller Mænd. Q5. Ryger du? Ja, men sjældnere end hver uge. Ja, mindst en gang om ugen.

Monitorering af danskernes rygevaner, 2010. Krydstabeller Mænd. Q5. Ryger du? Ja, men sjældnere end hver uge. Ja, mindst en gang om ugen. Q5. Ryger du? Q2. Køn Mand Kvinde Q1. Alder 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Q3. Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja, mindst en gang om ugen Ja,

Læs mere

Tobaksrøg, 2013. Krydstabeller Alle. Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak?

Tobaksrøg, 2013. Krydstabeller Alle. Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak? Q43. Hvor mange gange har du forsøgt at holde op med at ryge tobak? Køn: Alder Geografi Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SEPTEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SEPTEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Rygevaner, Frekvenstabeller Alle. Total

Rygevaner, Frekvenstabeller Alle. Total Køn Alder Geografi 5. Er du for tiden beskæftiget? Mand Kvinde 5-9 år 0-9 år 0-9 år 0-9 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland, ansat i privat virksomhed, selvstændig

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Resumé Resumé PLS RAMBØLL Management præsenterer i dette resume resultaterne af en undersøgelse af befolkningens

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Rygning på arbejdspladserne

Rygning på arbejdspladserne 8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Alle Kvinde Mand år år år år

Alle Kvinde Mand år år år år Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2010. Krydstabeller Alle. Q5. Ryger du? Ja, men sjældnere end hver uge. Ja, mindst en gang om ugen.

Monitorering af danskernes rygevaner, 2010. Krydstabeller Alle. Q5. Ryger du? Ja, men sjældnere end hver uge. Ja, mindst en gang om ugen. Q5. Ryger du? Q2. Køn Mand Kvinde Q1. Alder 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Q3. Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja, mindst en gang om ugen Ja,

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Q2. Region q5. Er du for tiden beskæftiget? q7. Hvem bor du sammen med? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013 BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2005 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2005 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2005 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 116 2,5% 303 6,6% 648 14,0% 824 17,8% 794 17,2%

Læs mere

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Q2. Region 6. Er du beskæftiget for tiden? 9. Hvem bor du sammen med? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere