Vejledning til bygningsejere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bygningsejere"

Transkript

1 GI forsøg & udvikling få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere

2 Illustration: COWI A/S Få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere Udarbejdet for GI Bedre Boliger af: Arkitekt MAA Graves Simonsen, sbs rådgivning a/s Ingeniør Michael Vesterløkke, COWI A/S Ingeniør Jens Brendstrup, COWI A/S I samarbejde med bl.a. Ingeniør Helge Hansen, Teknologisk Institut Murværkscentret Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: sbs (8, 9, 11ø), COWI (forside, 7, 11n, 19, 21n, 23, 25) Jens V. Nielsen (15), Murværkscentret (21ø), Søren Heinz (19mh) Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: ISBN: Gennemførelsen af et konkret projekt kræver teknisk rådgivning og håndværksmæssig bistand. GI og/eller forfatterne er ikke ansvarlig for tab der måtte følge af, at beskrevne løsninger/muligheder ikke kan anvendes eller viser sig byggeteknisk fejlbehæftede. GI Bedre Boliger, marts 2007 Gengivelse af dele af vejledningen er tilladt med kildeangivelse.

3 få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere GI Bedre Boliger

4 mere om fugtstandsning indhold På findes en projektwebside med resultater af et udviklingsprojekt om fugtstandsning, der ligger til grund for denne vejledning. Desuden findes der en række nyttige informationer om metoder og referenceprojekter. GI Bedre Boliger har også udgivet en mere teknisk vejledning om standsning af opstigende grundfugt, der er rettet mod rådgivere og udførende byggevirksomheder. Forord 3 Problemer med fugt Fugt i kælderen og hvad så 6 Salte i murværk 9 Vejen til tørre kældervægge 10 Egne undersøgelser 12 Rådgivning og myndigheder 14 afhjælpning Standsning af grundfugt 18 Supplerende foranstaltninger 24 Ansvar og forsikring 26 Kvalitetssikring 27 Referencer 28 GI forsøg & udvikling standsning af grundfugt i ældre ejendomme vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder

5 fugtproblemer kan afhjælpes Denne vejledning er udarbejdet til ejere af ældre ejendomme med murede fundamenter og kældervægge, hvor der er problemer med opfugtning i murværket. Opstigende grundfugt er en hyppig årsag til opfugtningen, og problemet kan være vanskeligt at komme til livs, hvis det ikke gribes rigtigt an. Det handler denne vejledning om. Vi ved, at der i dag findes og anvendes en række metoder til at standse eller begrænse opstigende grundfugt. Ligeledes findes en række metoder til målingen af fugten i murværk, der er den første forudsætning for at stille den rigtige diagnose. Men erfaringer har vist, at der hidtil har manglet tilstrækkelig dokumentation for, at metoderne virker efter hensigten og har den ønskede effekt. Det gælder for såvel standsningsmetoderne som målemetoderne. På initiativ af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse har GI Bedre Boliger derfor gennemført et udviklingsprojekt, hvor der over en årrække er indsamlet viden om og afprøvet en række af disse metoder. Erfaringerne fra projektet danner grundlaget for denne vejledning. Som ejer af en ældre ejendom, der har problemer med opstigende grundfugt, har man en central rolle, når det skal vurderes, hvordan problemerne kan afhjælpes. Det er fx vigtigt fra starten at fastslå, hvilke forventninger man som ejer har til det endelige resultat. Et væsentligt formål med denne vejledning er derfor, at den kan danne grundlag for en drøftelse med en teknisk rådgiver eller udførende byggevirksomhed om disse forventninger, og om hvilke metoder der kan tages i anvendelse for at opfylde forventningerne. Vejledningen indeholder en lang række praktiske oplysninger om procedurer og metoder, som vi håber læseren kan få glæde af. Men vi håber også, at vejledningen kan føre til at konkrete fugtproblemer kan blive afhjulpet på en måde, som har den ønskede effekt og som modsvarer den investering, som man som bygningsejer må foretage. GI Bedre Boliger Lars Axelsen Direktør

6

7 fugt i kælderen og hvad så salte i murværk vejen til tørre kældervægge egne undersøgelser rådgivning og myndigheder problemer med fugt

8 1 Fugt i kælderen og hvad så Hvad stiller du som bygningsejer op, hvis kælderen i din ejendom er fugtig, og du gerne vil fjerne fugten for at reducere risikoen for svampeangreb og gøre kælderen mere anvendelig? Mange kældre i ældre ejendomme opfattes generelt som fugtige i relation til en nutidig anvendelse. Årsagerne hertil kan være meget forskellige, eksempelvis: Der tilføres mere fugt til kælderen end tidligere af udefra kommende årsager Kælderen er blevet mere fugtig, fordi opvarmning og udluftning er blevet forringet Kælderen benyttes nu til funktioner, som afgiver mere fugt end tidligere Kælderen er ikke blevet mere fugtig end tidligere, men de funktioner som kælderen ønskes benyttet til i dag kræver mere tørre forhold Kælderen er ikke blevet mere fugtig, men har afskalninger og skjolder på vægge som kan skyldes udfældning af salte i murværket. Hvis du gerne vil ændre på de aktuelle fugtforhold i kælderen, er det nødvendigt at finde frem til årsagen/årsagerne til opfugtningen. Men det er lige så vigtigt, at du tager stilling til hvilke forventninger, du har til de fremtidige forhold, inden der iværksættes en udbedring. Nye forsøg Teknologisk Institut gennemfører i 2007 et forsøg for GI Bedre Boliger. Forsøget skal afklare, hvor meget træ opfugtes, når det er indbygget i opfugtet murværk. Resultatet forventes offentliggjort på www. gi.dk i I en indledende fase er det et vigtigt element at fremskaffe oplysninger om bygningens fortid. Det skyldes at tidligere påvirkninger af bygningen kan have betydning for, hvordan observationer i forbindelse med undersøgelse af bygningen skal tolkes. Kort om byggeteknikken Ældre ejendomme er i Danmark almindeligvis opført med kældervægge i beton eller murværk på fundament af kampesten, murværk eller beton. I forhold til opstigende grundfugt kan fundamenter have forskellige fugtbremsende egenskaber dette afhænger af materialet. Over kældrene er etageadskillelser i vid udstrækning udført med et bærende træbjælkelag. Når der anvendes trækonstruktioner er det nødvendigt, at disse ikke udsættes for fugt. Opfugtes træet til over vægtprocent, kan der udvikles svamp og råd i konstruktionerne. Andre steder blandt andet i flere af vore nabolande benytter man ikke træ i de bærende konstruktioner over kældre i samme omfang som i Danmark. Eksempelvis er murede hvælv hyppigere forekommende i fx Tyskland. Disse byggetekniske forskelle har stor betydning, når man skal vurdere referencer for forskellige metoder til at udtørre/holde konstruktioner tørre, fordi forskellige typer af konstruktioner stiller forskellige krav til, hvor tørt der skal være for at undgå fugtbetingede skader på bygninger. Metoder med fysiske membraner er grundlæggende uafhængige af murværkets sammensætning, mens andre metoder virker forskelligt, hvis

9 der er forskelle i materialer, fx mørtelsammensætning og forskellige teglmaterialer. Det er derfor vigtigt, at du og din tekniske rådgiver sikrer jer et indgående kendskab til din bygning og hvordan den adskiller sig fra andre referencebygninger, hvis tidligere erfaringer fra andre projekter skal udnyttes. Metoder til fugtstandsning Der findes forskellige metoder til at standse eller bremse fugten i en kælder. Det er vigtigt at sikre sig, at der vælges en eller flere metoder, som passer til det konkrete tilfælde, da effekten af metoderne er forskellig. Desuden kan effekten af metoderne være mere eller mindre veldokumenteret. I kapitel 6 kan du læse mere om de forskellige metoder. Forventninger og beslutninger Som bygningsejer sætter du de overordnede rammer for den kvalitet af udbedringen, der skal opnås, og inden for hvilke økonomiske rammer. Et væsentligt element heri er den fremtidige anvendelse af kælderen og de deraf afledte krav. Du skal beslutte, om fx en horisontal (vandret) fugtspærre alene skal beskytte indbyggede trækonstruktioner (træbjælkelag i stueetage, kældervinduer og lignende) mod skadelige opfugtninger, eller om du også ønsker udtørring af kældervæggene. På baggrund heraf skal du desuden beslutte dels i hvilken højde, fugtspærren skal placeres, dels hvilke andre tiltag der bør gennemføres, som fx udvendig fugtisolering. Herudover skal du tage stilling til hvilke kældervægge, der skal fugtsikres, ud fra en vurdering af risiko for opfugtninger, den forventede fremtidige anvendelse af kælderen, de økonomiske muligheder og risikoen for at skulle fortsætte fugtsikringsarbejde, hvis det måtte vise sig, at en delvis fugtsikring ikke fører til det ønskede resultat. Endelig skal du tage stilling til, om der skal udføres andre foranstaltninger fx: Udvendig dræning og/eller fugt- og varmeisolering, nye udvendige/ indvendige overfladebehandlinger, ændringer i varme-, ventilations- og rørinstallationsforhold i kælderen, samt om eventuelle lyskasser skal ændres eller helt fjernes. Kraftige fugtskjolder i facadepuds som følge af opstigende grundfugt.

10 Fugt fra murvæk kan trænge ind i etageadskillelse og træværk. Illustration: sbs Træbjælkelag over kælder. Udtørringsskader og salte Opvarmning og udluftning af en kælder har stor betydning for udtørring fra overflader og for vurdering af behov for omfang af vandret fugtspærre. Derfor skal der skabes klarhed over de eksisterende forhold og forventede ændringer i relation hertil. I langt de fleste tilfælde vil der udfældes salte under udtørring af en kældervæg. Det bevirker, at maling og puds i de fleste tilfælde vil skalle af indvendigt i kælder og stueetage og udvendigt på ydervægge over terræn. Det er muligt at påføre særlige renoveringspudslag, som kan optage en del salte inden der sker afskalninger, hvis der er behov for dette. En teknisk rådgiver kan hjælpe dig med at undersøge forholdene i bygningen og beskrive de fremtidige krav til indvendige og udvendige overflader i kælderen. Myndigheder og ansvarsforhold Hvis du sammen med din rådgiver når frem til, at etablering af en vandret, fysisk fugtspærre (se kapitel 6) vil være den rigtige løsning for at nedsætte fugtbelastningen i kælderen, skal du være opmærksom på, at kommunen kan stille krav om indsendelse af en ansøgning om byggetilladelse sammen med en projektbeskrivelse for fugtspærren. I nogle tilfælde kan kravet være begrænset til at omfatte fx nedlæggelse af lyskasser og ændring af afløbsledninger. Det er i det hele taget vigtigt at afklare på et tidligt stadie i hvert enkelt projekt, hvordan bygningsmyndigheder, fredningsmyndigheder (hvis bygning er fredet), huset brugere, naboer m.fl. skal involveres i undersøgelser og behandling af udbedringsforslag. Denne inddragelse vedrører både selve fugtsikringen og de tiltag som i øvrigt forventes udført på bygning og omgivelser i forbindelse med en udbedring. Du kan læse mere om salte i murværk i kapitel 2. Din tekniske rådgiver kan hjælpe dig med at afklare disse forhold og med at udarbejde det nødvendige projektmateriale. Anbefaling Det anbefales generelt, at beslutninger om kælderens fremtidige anvendelse, samt stillingtagen til metoder og de øvrige nævnte problemstillinger, sker i samråd med en erfaren teknisk rådgiver og/eller udførende byggevirksomhed. Som ved alle andre byggeopgaver er det vigtigt, at forudsætninger, forventninger og indbydes ansvarsforhold mellem alle involverede parter afklares ved klare skriftlige aftaler. Det gælder både for at sikre mulighed for at afklare misforståelser inden arbejdet udføres, men også for efterfølgende at kunne placere et ansvar, hvis noget går galt. Læs mere herom i kapitel 5.

11 2 Salte i murværk Hvor kommer salte i murværk fra, og hvilke konsekvenser har saltforekomsten på overfladernes udseende? Saltudfældninger i facade Salte forekommer naturligt i murværk som en del af kemien i teglsten og mørtel, hvor det kendes som eksempelvis gips- og salpeterforbindelser. Nogle salte indgår i forskellige former i det ler, som benyttes til fremstilling af mursten og andre indgår i de mørtler, som anvendes ved opmuring og pudsning. Under byggerier er mursten og mørtel udsat for forskellige påvirkninger, eksempelvis varierende nedbør og udtørring samt forskellig blanding af mørtel til opmuring og pudsning. Denne variation i oprindelige saltforekomster og efterfølgende behandlinger betyder, at der selv i nyt murværk er forskelle i saltindholdet. Efterfølgende påvirkes murværk af: Klimaet som er forskelligt på forskellige dele af den samme mur, da opfugtning fra regn, udtørring fra vind og sol samt indvendige påvirkninger varierer Tilførte salte (ex fra tøsaltning af omgivelserne) Oplag af salte eller materialer som kan frigive salte Urin fra dyr og mennesker (ex i tidligere staldbygninger) Syreholdig regn Opsugning af saltholdig vand fra jorden Reparationer og vedligehold af bygningen Kemisk facaderens og afsyring Imprægneringsmidler og injiceringsmidler ved kemisk fugtspærre. Saltene i murværket opløses i vand i murværket, flyttes via vandet og kan ved kemiske reaktioner blive til nye salte. En del af saltene er opløst i det vand, som fordampes fra ud- og indvendige overflader, og de vil her udfældes som saltkrystaller i hulrum eller på overflader. Hvis der ikke er plads til saltene i små hulrum (porer) vil overfladen skalle af. Salte på eller tæt på overflader er i stand til at opsuge fugt fra luften uden at der forekommer vand i væskeform. En væg kan derved få et vådt udseende i fugtigt vejr, selv om det ikke har regnet. Disse komplicerede forhold omkring salte i murværk betyder, at overfladerne vil kunne fremstå med en del variation i farve specielt kalkede overflader og overflader af indfarvet puds. Det må forventes, at dette vil være særligt tydeligt umiddelbart efter at der er udført tiltag i bygningen, som har ændret på fugtforholdene. Det gælder eksempelvis de første år, efter at der er udført en vandret fugtspærre

12 3 Vejen til tørre kældervægge Om de konkrete problemer med grundfugt i ældre ejendomme med murede fundamenter og kældervægge, og hvordan kommer man i gang med at fjerne denne fugt. Behov for reduktion af fugt i ældre ejendomme med murede fundamenter og kælderydervægge fremkommer løbende ved ændringer i fugttilførslen, anvendelse af kælderen, opvarmningen, udluftningen og ikke mindst ejerens og/eller brugernes forventningsniveau. Fugt i fundamenter og kælderydervægge kan stamme fra flere kilder se kapitel 4. Hvis det er muligt bør skadelige fugtmængder forhindres i at trænge ind i konstruktionerne. Alternativt må konstruktioner eller dele heraf behandles, så man kan leve med de opfugtede bygningsdele. I et porøst materiale som murværk kan fugt suges flere meter, men samtidig sker der som regel en udtørring fra overfladerne, så de opsugede vandmængder bliver mindre og mindre jo længere væk man kommer fra fugtkilden. Membraner og andre tætte materialer kan benyttes til at beskytte porøse materialer mod opfugtning fra vand og vanddamp, hvis de kan etableres som sammenhængende lag uden utætheder på den side af en porøs konstruktion, hvorfra vandet kommer. Omvendt har de tætte materialer også den effekt, at de forhindrer fugt i at komme ud af et porøst materiale, hvis fugten først er kommet ind. I en kældervæg, der får tilført fugt nedefra, vil fugten opsuges i murværket og afhængigt af fugtmængden og en række andre forhold efterhånden tørre ud fra overfladen af murværket. I nogle tilfælde vil dette være et problem for anvendelse af bygningen og holdbarheden af konstruktionerne, mens det i andre tilfælde ikke nødvendigvis er et problem. Hvis det er et problem, skal fugten forsøges standset/bremset ved kilden. Hvis man i stedet eksempelvis forsøger at gøre en kældervæg tør ved at påføre den en vandtæt behandling på overfladerne, vil man reducere fordampningen fra overfladerne og derved sende mere vand højere op i en bygning, hvor man så kan risikere at få nye fugtskader. I praksis vil en kælder få tilført fugt fra mange forskellige kilder, herunder i form af opstigende grundfugt. I mange tilfælde vil en reduktion af én eller flere af fugtpåvirkninger, men ikke nødvendigvis alle, være tilstrækkeligt for at opnå acceptable fugtmæssige forhold. Det forhold, at der normalt er flere samtidige fugtkilder, og at man ofte udfører flere samtidige afhjælpningsforanstaltninger, gør det næsten umuligt at vurdere effekten af hver enkelt foranstaltning for sig. Derfor advares der mod at anvende metoder og/eller produkter til standsning af fugten, som ikke har en umiddelbar effekt som selvstændig foranstaltning. Denne vejledning er koncentreret om at anvise metoder til at vurdere, hvornår opstigende grundfugt må formodes at være en væsentlig fugtkilde, samt at anvise metoder til standsning/bremsning af den opstigende grundfugt. I denne proces er det væsentligt, at man som bygningsejer har opgjort sine forventninger og behov i relation til de fremtidige til fugtforhold i kælderen, jf. kapitel 1. 10

13 Fugtskade ved kældernedgang. Fugt i kældre kan komme fra flere forskellige kilder, fx utætte afløbsledninger. 11

14 4 Egne undersøgelser Bygningsejerens egen undersøgelse inden kontakt til en teknisk rådgiver eller et udførende specialistfirma. Fx: Hvor stammer fugten fra? Er der utætte brønde på ejendommen? Er ventilationen i kælderen god/dårlig? Hvor stammer fugten fra? Fugten i kældre kommer fra: Regn direkte på facader Vand der siver vandret ind fra den omgivende jord Overfladevand som ledes ind mod kælder Høj grundvandsstand Vand der suges op fra fugtige jordlag under bygninger Fugt i luften, som kondenserer på kolde overflader Vand fra utætte rør og installationer Vand som trænger ind gennem afløbsledninger ved overbelastning af ledningsnet Fugt der produceres i kældre - typisk tøjvask og tørring af våde genstande. I praksis er der ofte mere end én årsag til opfugtning. Samtidig kan en tilfældig ændring af forhold i bygningen betyde, at den balance, der altid er mellem opfugtning og afgivelse/udtørring af fugt, forrykkes fra en acceptabel balance til en ikke længere acceptabel balance. Et gammelt fyr afgiver en masse varme i en kælder og sender en stor mængde kælderluft op gennem skorstenen. Udskiftning af dette til et moderne fyr, der ikke afgiver væsentlig varme og heller ikke medvirker til ventilering af kælderen, er et hyppigt forekommende eksempel på en ændring, som utilsigtet kan gøre en kælder mere fugtig. Andre hyppigt forekommende eksempler herpå er efterisolering af etageadskillelse mod kælder samt udskiftning af utætte vinduer til mere tætte vinduer i kælder. Undersøgelsen En grundig undersøgelse af fugtforholdene i en bygning kræver som regel inddragelse af en teknisk rådgiver med særlig viden og erfaring på området. Men inden du som bygningsejer kontakter en rådgiver, kan du selv foretage nogle indledende undersøgelser, som kan sikre dig en god forhåndsviden om forholdene og en bedre dialog med rådgiveren. Nogle af de forhold, som du som bygningsejer selv kan undersøge, er fx: Har der været særlige begivenheder i de senere år, som mærkbart har ændret fugtforholdene i kælderen? Er fugten lokalt placeret eller af mere generel karakter? Hvis fugten er af lokal karakter, kan det så skyldes tilstoppede/utætte tagnedløb, nedløbsbrønde og/eller kloakker? indmurede faldstammer? vandrør? lyskasser? Hvis fugten er af mere generel karakter, kan det så skyldes at grundvandstanden i området er høj? opstigende grundfugt ses bl.a. ved, at væggene er våde forneden og at fugten aftager opefter? at terrænet generelt har fald mod bygningen? at kælderen indeholder installationer eller lignende, som generer et fugtigt indeklima? 12

15 Mulige fugtkilder i kældre Illustration: sbs at kælderen er dårligt ventileret? at der opbevares mange effekter af organisk materiale, som tiltrækker fugt? Er der en muggen lugt i kælderen og er der synlige tegn på svampeangreb? Er der mange tegn på saltudblomstringer på væggene? tjekliste På side 27 finder du en tjekliste til kvalitetsstyring, som også kan hjælpe dig på vej i din undersøgelse af bygningen. Listen indeholder nogle af de spørgsmål, du som bygningsejer skal tage stilling til. 13

16 5 Rådgivning og myndigheder Bygningsejerens inddragelse af teknisk rådgivning og kontakten til myndigheder i forbindelse med planlægningen og projekteringen af et fugtstandsningsprojekt. Teknisk rådgivning Hvis du som bygningsejer efter at have foretaget dine egne indledende undersøgelser vælger at kontakte en teknisk rådgiver, bør du stille en række krav til denne. Du bør derfor som minimum få tilfredsstillende svar fra rådgiveren på følgende spørgsmål: Har rådgiveren den nødvendige viden om og erfaring med fugtproblemer i kældre med murede fundamenter og vægge og i særdeleshed opstigende grundfugt? Hvilke referencer har rådgiveren fra tidligere gennemførte projekter af lignende art? Er rådgiveren i stand til at foretage de nødvendige undersøgelser og har denne det nødvendige tekniske udstyr til fx at foretage kvalificerede fugtmålinger i murværk? Kender rådgiveren sine egne begrænsninger og ved denne, hvor man søger særlig bistand til at afdække resten? Kan rådgiveren udarbejde et kvalificeret projekt, herunder beskrive statiske forhold og udarbejde fx en skæreplan til en fysisk fugtspærre? Er rådgiveren i stand til at vælge mellem tjek din rådgiver Sørg for at indhente referencer fra den udførende virksomhed/operatør og/eller leverandør af metoderne og bed om dokumentation om metodernes forventede effekt før du tager beslutning om den endelige metode. forskellige fugtstandsende metoder afhængig af de konkrete forhold i bygningen? Er rådgiveren i stand til at beskrive det forventede slutresultat med de mulige begrænsninger heri? Rådgiverens leverance Rådgiverens leverance vil være afhængig af opgavens indhold og omfang, men bør som minimum indeholde følgende: En skriftligt dokumenteret forundersøgelse, der afklarer/illustrerer alle relevante forhold omkring bygningen og de konstaterede fugtproblemer En projektbeskrivelse, der redegør for - bygningens statiske forhold - placering af vandførende installationer (vandog afløbsledninger, kloakker og lign.) - evt. bygningsmæssige ændringer som fx nedlæggelse af lyskasser - krav til slutresultat (fastlægges i samråd med bygningsejeren) - valg af fugtstandsningsmetode med tilhørende beskrivelse af udførelsen, herunder fx valg af membraner, udførelsesplan mv. - krav til kvalitetssikringen af udførelsen, herunder kontrolplan Indhentning af tilladelse fra fx naboer, myndigheder mv. i nødvendigt omfang. Fugtstandsning uden rådgiver Det anbefales generelt at inddrage en teknisk rådgiver, hvis konstaterede fugtproblemer i en kælder skal afhjælpes. Men hvis fugtproblemerne er relativt enkle at lokalisere og identificere, kan 14

17 det i visse tilfælde være tilstrækkeligt at kontakte en udførende virksomhed (operatør), som vil kunne rådgive om netop den metode, som virksomheden/operatøren er specialist i. Ulempen er, at man som bygningsejer i så fald på egen hånd skal vurdere, hvilken metode der vil være den bedste i det konkrete tilfælde. Vælger man at entrere direkte med en udførende virksomhed/operatør, bør man som minimum tilegne sig den nødvendige viden om de forskellige metoder, som er angivet i kapitel 6. Der kan henvises til vejledning til tekniske rådgivere og udførende virksomheder om samme emne, hvor der findes mere udførlige beskrivelser af metoderne, samt til hjemmesiden Kontakt til myndigheder Der kan ikke gives fast regel for, hvornår myndigheder skal inddrages i forbindelse med et fugtstandsningsprojekt, men som hovedregel bør der tages kontakt til de lokale byggemyndigheder, hvis der påtænkes gennemført et projekt med placering af fysiske fugtspærre. Det vil så være op til byggemyndigheden at oplyse, hvor lidt eller hvor meget denne ønsker at blive inddraget. Ændringer på bygningen, fx nedlæggelse af lyskasser, vil dog som regel kræve en byggetilladelse. Er ejendommen fredet eller har en høj bevaringsværdi, skal fredningsmyndighederne og kommunen under alle omstændigheder kontaktes og orienteres, da disse kan stille særlige krav til, hvad der må gennemføres på bygningen. tag tidlig myndighedskontakt Kontakten til myndighederne skal ske på et så tidligt tidspunkt i planlægningsfasen som muligt, og arbejderne må ikke være påbegyndt. 15

18 16

19 standsning af grundfugten supplerende foranstaltninger ansvar og forsikring kvalitetssikring mere viden afhjælpning 17

20 6 Standsning af grundfugt Metoder til standsning og/eller bremsning af opstigende grundfugt i kældre med murede fundamenter og vægge, samt en vurdering af de enkelte metoders dokumenterede effekt. I Danmark markedsføres en række principielt forskellige metoder til standsning/bremsning af opstigende grundfugt. De mest fremherskende metoder er: Fysiske fugtspærrer, hvor en vandtæt membran mekanisk placeres i murværk Kemiske fugtspærrer, hvor kemikalier injiceres i murværk Derudover anvendes i mindre omfang metoder som fx Elektrokemiske metoder, hvor der etableres elektriske potentialer i kældervægge ved indlægning af kabler i fuger Impuls-resonans, hvor elektromagnetiske impulser påvirker det elektrostatiske felt i kældervægge Udluftningshætter, udtørring af fugt i murværk ved indbygning af udluftningshætter Fysiske eller kemiske fugtspærrer indbygges i muren i det vandrette niveau, hvor fugten ønskes/forventes standset. Hvis der fx primært ønskes beskyttelse af et træbjælkelag i en høj stuelejlighed mod fugt, kan fugtspærren ofte med en økonomisk fordel placeres over terræn, men under bjælkelaget. Hvis der derimod ønskes fugtsikring af en kælder, skal fugtspærren placeres ved kældergulvsniveau. Fysiske fugtspærrer Indbankning/indvibrering af stålplader Der eksisterer velkendte metoder til indbankning/ indvibrering af rustfrie stålplader i murværk. Metoden består i, at stålplader vibreres ind i vandrette fuger i murværket med en vibrationshammer, der er indbygget i stålramme eller lignende, som kan give modhold ved indvibreringen. Arbejdsopstillingen forudsætter typisk ca. 2 m frit rum foran den væg, hvori indvibreringen skal foretages. I udførelsen har denne metode en række begrænsninger, der knytter sig til stærke mørtler, ujævn skiftegang, hjørner og ved snævre pladsforhold. Desuden kan indvibreringen af stålplader medføre følgeskader på murværk og bygning i øvrigt. Effekten af de indvibrerede stålplader afhænger meget af, om det er muligt at placere stålplader som en gennemgående fugtspærre med tætte overlæg i murens fulde tværsnit og udstrækning, dvs. også omkring hjørner, lyskasser, skorstensfundamenter osv. Indbygning af fugtspærre i en skåret spalte I Danmark er der i de senere år oparbejdet erfaring med indbygning af fysiske fugtspærrer i en gennemgående skåret spalte. Spalten skæres hyppigst med diamantbestykket kædesav eller wiresav. I spalten indlægges en fysisk fugtspærre af rustfrit stål, bitumenmembran eller tilsvarende. Hulrummet omkring fugtspærren udfyldes med en passende mørtel. Skæring kan udføres både udefra og indefra. Metoden giver mulighed for en fuldstændig spærring for opstigende grundfugt, og der er desuden mulighed for at sikre en tæt sammenhæng med eksempelvis en lodret membran på den udvendige side af en kælderydervæg, hvis dette er ønsket. 18

21 fysiske fugtspærrer Indvibrering af stålplader Skader efter indvibrering Savning af spalte med wiresav Savning af spalte med kædesav Ilægning af membran i spalte 19

22 Metoden har ikke de samme begrænsninger som indvibreringssmetoden, og følgeskader kan reduceres meget. Den største ulempe ved metoden er, at den kræver en mere omfattende statisk analyse, fordi belastninger i kældervægge skal omfordeles til naboområder omkring de områder, hvor der skæres en spalte. Afhængigt af hvor hurtigt der opnås styrke og stivhed i udfyldningsmørtelen, kan kældervæggene genbelastes. Kemiske fugtspærrer De kemiske metoder omfatter en række produkter, hvor man tilfører murværket kemikalier gennem dybe borede huller og herved etablerer en vandspærrende/bremsende zone i murværket. I denne vejledning er de kemiske metoder repræsenteret ved fire produkter på det danske marked. Produkterne har forskellige sammensætning og har ved prøvninger i laboratorium - vist forskellig effekt. Se modstående tabel. Kemiske metoders effekt Laboratorieafprøvninger har vist en minimal effekt af de kemiske metoder efter en prøvningsperiode på 2 2 ¼ år (se tabel). Effekten er afhængig af saltindholdet i murværket, og det har desuden vist sig, at saltindholdet alene har stor effekt sammenlignet med effekten af de afprøvede injiceringsprodukter. Effekten af de afprøvede produkter vurderes på baggrund heraf kun at være fugtbremsende og ikke fugtstandsende. Resultaterne af laboratorieafprøvningerne vurderes i overvejende grad at svare til praktiske erfaringer fra anvendelse i bygninger i Danmark og udlandet. forbehold En anbefaling af de angivne produkter må på baggrund af de gennemførte laboratorieafprøvninger være behæftet med en række forbehold, og de vil ikke umiddelbart kunne anbefales som primær foranstaltning til effektiv fugtsikring af en kælder. Der har som følge af de opnåede resultater af afprøvningen af de kemiske produkter fra enkelte leverandørers side været stillet spørgsmålstegn ved den anvendte prøvningsmetode. Det er dog vurderingen hos denne vejlednings forfattere, at der er tale om marginale fejlkilder i forhold til prøvningsresultaterne. Omvendt opfordres bygningsejere til at indhente fornøden dokumentation og/eller produktreferencer hos producenter af potentielle kemiske produkter, og på den baggrund foretage egne konklusioner forud for et eventuelt valg af denne metode. I praksis viser erfaringer dog, at dokumentationen er vanskelig at fremskaffe. 20

23 kemiske fugtspærrer Forberedelse til kemisk fugtbremsning Laboratorieforsøg med kemisk fugtbremsning påvist effekt Laboratorieforsøg har vist følgende reduktioner af mængden af opsuget vand i murværk efter ca. 2 år: Produkt kalk mørtel kalkcementmørtel Vandex % 0 % Arctic 0 % 0 % Crisin % % SMK 550 % % 21

24 Andre metoder Der findes en række andre metoder til standsning eller bremsning af fugt i murværk. I det følgende er der nævnt tre metoder, som er forfatterne af denne vejledning bekendte: Elektrokemiske metoder Ved disse metoder etableres elektriske potentialer i kældervægge ved indlægning af kabler i fuger. Metoderne er kommercielt tilgængelige i blandt andet Østrig, og det er dokumenteret i laboratorier, at der kan ske en udtørring af murværk ved hjælp af elektriske felter. Impuls resonans Ved metoden påvirker elektromagnetiske impulser det elektrostatiske felt i kældervægge. Metoden markedsføres i Danmark, og et enkelt anlæg har været besigtiget tidligt i GI s udviklingsprojektet om Fugtstandsningsmetoder. Udluftningshætter Indbygning af udluftningshætter til udtørring af fugt i murværk foretages blandt andet i Holland se henvisning på sidste side 28 i vejledningen. forbehold Det er denne vejlednings forfatteres vurdering, at effekten af de ovennævnte andre metoder hidtil ikke er tilstrækkeligt veldokumenteret. Det gælder fx hvor meget murværket udtørres, hvordan udtørringen styres, hvordan anlæg vedligeholdes og hvordan prøvningsresultater overføres til mere konkrete vurderinger af mulige udtørringer af typisk ældre dansk murværk. 22

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

standsning af grundfugt i ældre ejendomme

standsning af grundfugt i ældre ejendomme GI forsøg & udvikling standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder Illustration: COWI A/S Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning

Læs mere

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Kom godt fra start Mange kældre i ældre ejendomme opfattes generelt som fugtige i relation til en nutidig anvendelse. Årsagerne hertil kan være meget forskellige,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 UNDGÅ BYGGESKADER i byfornyelsen Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden WWW.BVB.DK BvB

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

September Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra

September Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra September 2005 Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra Platon Xtra er løsningen! Platon Xtra er den nye generation af fugtbeskyttelse, udviklet på de gode erfaringer, vi har opnået gennem

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 Besigtigelse d. Ejendommen : Klager : klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab: Forsikringsselskab/S.S.) Tilstede ved skønsmødet : (Hvis

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14040

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14040 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14040 Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Trin 9: Få styr på forsikringerne

Trin 9: Få styr på forsikringerne 50 Vi bygger hus Trin 9: Få styr på forsikringerne Trin 9: Få styr på forsikringerne Byggeprocessen er en kompleks størrelse, hvor mange ting skal koordineres og falde rigtigt ud. Undervejs kan der ske

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J. nr. 10146. Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING. J. nr. 10146. Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING J. nr. 10146 Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som inklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

PETER JAHN & PARTNERE A/S - BYGNINGSRÅDGIVERE / ARKITEKTER / INGENIØRER

PETER JAHN & PARTNERE A/S - BYGNINGSRÅDGIVERE / ARKITEKTER / INGENIØRER OPDATERET VEDLIGEHOLDELSESPLAN - UDKAST AB Haabet 06.2567.40 Alle beløb er kr. 1.000 og i ultimo 2013 priser og ekskl. moms. Ejendommens løbende driftsudgifter og almindelige løbende vedligeholdelse er

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken 7263 Oversigt over klagepunkter: 1. Punkterede vinduer i soveværelse i tagetage 2. Punkterede vinduer i køkken 3. Rådangreb i vinduer i soveværelse i tagetage 4. Rådangreb i vinduer i badeværelse i tagetage

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9036 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagen omhandler: 1. Mug og fugtskjolder ved forsatsvægge i kælderværelse. 2. Råd i og nedbrudte spærender samt lægter omkring

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012. Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012. Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012 Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Planlæg Vedligehold. det betaler sig

Planlæg Vedligehold. det betaler sig Planlæg Vedligehold det betaler sig 1 Planlæg vedligehold det betaler sig Lav småskavankerne på din ejendom, før de udvikler sig til dyre reparationer det kan betale sig. Måske lyder det indlysende, men

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget mandag d. 16. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 10.00 til 12.10 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)

Læs mere

Construction Metodebeskrivelse

Construction Metodebeskrivelse Construction Metodebeskrivelse Standsning af opstigende fugt med SikaMur -InjectoCream A5 folder Ny.indd 1 19-02-2008 11:16:58 Indhold 1. Forbehandling...3 2. Boring af huller...3 3. Murtype...4 4. Klargøring

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

ARKITEKTFIRMAET OLE DREYER A/S FREDERIKSGADE 74 E DK 8100 ÅRHUS C TLF 86 19 25 55 FAX 86 19 25 16 E-MAIL AOD@ARK-DREYER.DK

ARKITEKTFIRMAET OLE DREYER A/S FREDERIKSGADE 74 E DK 8100 ÅRHUS C TLF 86 19 25 55 FAX 86 19 25 16 E-MAIL AOD@ARK-DREYER.DK ABF Ankermedet, Skagen Besigtigelses notat Vedr. murværk/sokkel/fugt. DATO: 30.10.2012 Udført af Arkitektfirmaet Ole Dreyer A/S for ABF Ankermedet, Skagen Init: TA 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag

Læs mere

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Tirsdag den 3. juni 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Den 7. november 2014 blev i sag nr. 85962: xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx. mod

Den 7. november 2014 blev i sag nr. 85962: xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx. mod Den 7. november 2014 blev i sag nr. 85962: xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx mod Købstædernes Forsikring GS Grønningen 1 1270 København K afsagt k e n d e l s e : Forsikringstageren

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7157 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vejret på besigtigelsestidspunktet: Øvrige forhold: 1. Hultlydende vægfliser og fugt bag fliser i badeværelse. 2.

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V.

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V. Herlev Hovedgade 119 DK 2730 Herlev SBR/xx Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 Email: goritas@goritas.dk EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Fugtmålinger i halmballehus

Fugtmålinger i halmballehus Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre

Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen Grønlands Hjemmestyre Saaffiginnissut Deres Vor All. Brev og Boligventilation Vedlagt sendes "Information om bygningsreglementets til boligventilation".

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

10 års vedligeholdelsesplan

10 års vedligeholdelsesplan 10 års vedligeholdelsesplan Side 1/8 AB Strand 10. april 2015 Bygningsdel 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 01. Tagværk - 4.180 - - - - - - - - 02. Kælder/fundering - - - - - - - - - -

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere