Vejledning til bygningsejere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bygningsejere"

Transkript

1 GI forsøg & udvikling få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere

2 Illustration: COWI A/S Få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere Udarbejdet for GI Bedre Boliger af: Arkitekt MAA Graves Simonsen, sbs rådgivning a/s Ingeniør Michael Vesterløkke, COWI A/S Ingeniør Jens Brendstrup, COWI A/S I samarbejde med bl.a. Ingeniør Helge Hansen, Teknologisk Institut Murværkscentret Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: sbs (8, 9, 11ø), COWI (forside, 7, 11n, 19, 21n, 23, 25) Jens V. Nielsen (15), Murværkscentret (21ø), Søren Heinz (19mh) Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: ISBN: Gennemførelsen af et konkret projekt kræver teknisk rådgivning og håndværksmæssig bistand. GI og/eller forfatterne er ikke ansvarlig for tab der måtte følge af, at beskrevne løsninger/muligheder ikke kan anvendes eller viser sig byggeteknisk fejlbehæftede. GI Bedre Boliger, marts 2007 Gengivelse af dele af vejledningen er tilladt med kildeangivelse.

3 få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere GI Bedre Boliger

4 mere om fugtstandsning indhold På findes en projektwebside med resultater af et udviklingsprojekt om fugtstandsning, der ligger til grund for denne vejledning. Desuden findes der en række nyttige informationer om metoder og referenceprojekter. GI Bedre Boliger har også udgivet en mere teknisk vejledning om standsning af opstigende grundfugt, der er rettet mod rådgivere og udførende byggevirksomheder. Forord 3 Problemer med fugt Fugt i kælderen og hvad så 6 Salte i murværk 9 Vejen til tørre kældervægge 10 Egne undersøgelser 12 Rådgivning og myndigheder 14 afhjælpning Standsning af grundfugt 18 Supplerende foranstaltninger 24 Ansvar og forsikring 26 Kvalitetssikring 27 Referencer 28 GI forsøg & udvikling standsning af grundfugt i ældre ejendomme vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder

5 fugtproblemer kan afhjælpes Denne vejledning er udarbejdet til ejere af ældre ejendomme med murede fundamenter og kældervægge, hvor der er problemer med opfugtning i murværket. Opstigende grundfugt er en hyppig årsag til opfugtningen, og problemet kan være vanskeligt at komme til livs, hvis det ikke gribes rigtigt an. Det handler denne vejledning om. Vi ved, at der i dag findes og anvendes en række metoder til at standse eller begrænse opstigende grundfugt. Ligeledes findes en række metoder til målingen af fugten i murværk, der er den første forudsætning for at stille den rigtige diagnose. Men erfaringer har vist, at der hidtil har manglet tilstrækkelig dokumentation for, at metoderne virker efter hensigten og har den ønskede effekt. Det gælder for såvel standsningsmetoderne som målemetoderne. På initiativ af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse har GI Bedre Boliger derfor gennemført et udviklingsprojekt, hvor der over en årrække er indsamlet viden om og afprøvet en række af disse metoder. Erfaringerne fra projektet danner grundlaget for denne vejledning. Som ejer af en ældre ejendom, der har problemer med opstigende grundfugt, har man en central rolle, når det skal vurderes, hvordan problemerne kan afhjælpes. Det er fx vigtigt fra starten at fastslå, hvilke forventninger man som ejer har til det endelige resultat. Et væsentligt formål med denne vejledning er derfor, at den kan danne grundlag for en drøftelse med en teknisk rådgiver eller udførende byggevirksomhed om disse forventninger, og om hvilke metoder der kan tages i anvendelse for at opfylde forventningerne. Vejledningen indeholder en lang række praktiske oplysninger om procedurer og metoder, som vi håber læseren kan få glæde af. Men vi håber også, at vejledningen kan føre til at konkrete fugtproblemer kan blive afhjulpet på en måde, som har den ønskede effekt og som modsvarer den investering, som man som bygningsejer må foretage. GI Bedre Boliger Lars Axelsen Direktør

6

7 fugt i kælderen og hvad så salte i murværk vejen til tørre kældervægge egne undersøgelser rådgivning og myndigheder problemer med fugt

8 1 Fugt i kælderen og hvad så Hvad stiller du som bygningsejer op, hvis kælderen i din ejendom er fugtig, og du gerne vil fjerne fugten for at reducere risikoen for svampeangreb og gøre kælderen mere anvendelig? Mange kældre i ældre ejendomme opfattes generelt som fugtige i relation til en nutidig anvendelse. Årsagerne hertil kan være meget forskellige, eksempelvis: Der tilføres mere fugt til kælderen end tidligere af udefra kommende årsager Kælderen er blevet mere fugtig, fordi opvarmning og udluftning er blevet forringet Kælderen benyttes nu til funktioner, som afgiver mere fugt end tidligere Kælderen er ikke blevet mere fugtig end tidligere, men de funktioner som kælderen ønskes benyttet til i dag kræver mere tørre forhold Kælderen er ikke blevet mere fugtig, men har afskalninger og skjolder på vægge som kan skyldes udfældning af salte i murværket. Hvis du gerne vil ændre på de aktuelle fugtforhold i kælderen, er det nødvendigt at finde frem til årsagen/årsagerne til opfugtningen. Men det er lige så vigtigt, at du tager stilling til hvilke forventninger, du har til de fremtidige forhold, inden der iværksættes en udbedring. Nye forsøg Teknologisk Institut gennemfører i 2007 et forsøg for GI Bedre Boliger. Forsøget skal afklare, hvor meget træ opfugtes, når det er indbygget i opfugtet murværk. Resultatet forventes offentliggjort på www. gi.dk i I en indledende fase er det et vigtigt element at fremskaffe oplysninger om bygningens fortid. Det skyldes at tidligere påvirkninger af bygningen kan have betydning for, hvordan observationer i forbindelse med undersøgelse af bygningen skal tolkes. Kort om byggeteknikken Ældre ejendomme er i Danmark almindeligvis opført med kældervægge i beton eller murværk på fundament af kampesten, murværk eller beton. I forhold til opstigende grundfugt kan fundamenter have forskellige fugtbremsende egenskaber dette afhænger af materialet. Over kældrene er etageadskillelser i vid udstrækning udført med et bærende træbjælkelag. Når der anvendes trækonstruktioner er det nødvendigt, at disse ikke udsættes for fugt. Opfugtes træet til over vægtprocent, kan der udvikles svamp og råd i konstruktionerne. Andre steder blandt andet i flere af vore nabolande benytter man ikke træ i de bærende konstruktioner over kældre i samme omfang som i Danmark. Eksempelvis er murede hvælv hyppigere forekommende i fx Tyskland. Disse byggetekniske forskelle har stor betydning, når man skal vurdere referencer for forskellige metoder til at udtørre/holde konstruktioner tørre, fordi forskellige typer af konstruktioner stiller forskellige krav til, hvor tørt der skal være for at undgå fugtbetingede skader på bygninger. Metoder med fysiske membraner er grundlæggende uafhængige af murværkets sammensætning, mens andre metoder virker forskelligt, hvis

9 der er forskelle i materialer, fx mørtelsammensætning og forskellige teglmaterialer. Det er derfor vigtigt, at du og din tekniske rådgiver sikrer jer et indgående kendskab til din bygning og hvordan den adskiller sig fra andre referencebygninger, hvis tidligere erfaringer fra andre projekter skal udnyttes. Metoder til fugtstandsning Der findes forskellige metoder til at standse eller bremse fugten i en kælder. Det er vigtigt at sikre sig, at der vælges en eller flere metoder, som passer til det konkrete tilfælde, da effekten af metoderne er forskellig. Desuden kan effekten af metoderne være mere eller mindre veldokumenteret. I kapitel 6 kan du læse mere om de forskellige metoder. Forventninger og beslutninger Som bygningsejer sætter du de overordnede rammer for den kvalitet af udbedringen, der skal opnås, og inden for hvilke økonomiske rammer. Et væsentligt element heri er den fremtidige anvendelse af kælderen og de deraf afledte krav. Du skal beslutte, om fx en horisontal (vandret) fugtspærre alene skal beskytte indbyggede trækonstruktioner (træbjælkelag i stueetage, kældervinduer og lignende) mod skadelige opfugtninger, eller om du også ønsker udtørring af kældervæggene. På baggrund heraf skal du desuden beslutte dels i hvilken højde, fugtspærren skal placeres, dels hvilke andre tiltag der bør gennemføres, som fx udvendig fugtisolering. Herudover skal du tage stilling til hvilke kældervægge, der skal fugtsikres, ud fra en vurdering af risiko for opfugtninger, den forventede fremtidige anvendelse af kælderen, de økonomiske muligheder og risikoen for at skulle fortsætte fugtsikringsarbejde, hvis det måtte vise sig, at en delvis fugtsikring ikke fører til det ønskede resultat. Endelig skal du tage stilling til, om der skal udføres andre foranstaltninger fx: Udvendig dræning og/eller fugt- og varmeisolering, nye udvendige/ indvendige overfladebehandlinger, ændringer i varme-, ventilations- og rørinstallationsforhold i kælderen, samt om eventuelle lyskasser skal ændres eller helt fjernes. Kraftige fugtskjolder i facadepuds som følge af opstigende grundfugt.

10 Fugt fra murvæk kan trænge ind i etageadskillelse og træværk. Illustration: sbs Træbjælkelag over kælder. Udtørringsskader og salte Opvarmning og udluftning af en kælder har stor betydning for udtørring fra overflader og for vurdering af behov for omfang af vandret fugtspærre. Derfor skal der skabes klarhed over de eksisterende forhold og forventede ændringer i relation hertil. I langt de fleste tilfælde vil der udfældes salte under udtørring af en kældervæg. Det bevirker, at maling og puds i de fleste tilfælde vil skalle af indvendigt i kælder og stueetage og udvendigt på ydervægge over terræn. Det er muligt at påføre særlige renoveringspudslag, som kan optage en del salte inden der sker afskalninger, hvis der er behov for dette. En teknisk rådgiver kan hjælpe dig med at undersøge forholdene i bygningen og beskrive de fremtidige krav til indvendige og udvendige overflader i kælderen. Myndigheder og ansvarsforhold Hvis du sammen med din rådgiver når frem til, at etablering af en vandret, fysisk fugtspærre (se kapitel 6) vil være den rigtige løsning for at nedsætte fugtbelastningen i kælderen, skal du være opmærksom på, at kommunen kan stille krav om indsendelse af en ansøgning om byggetilladelse sammen med en projektbeskrivelse for fugtspærren. I nogle tilfælde kan kravet være begrænset til at omfatte fx nedlæggelse af lyskasser og ændring af afløbsledninger. Det er i det hele taget vigtigt at afklare på et tidligt stadie i hvert enkelt projekt, hvordan bygningsmyndigheder, fredningsmyndigheder (hvis bygning er fredet), huset brugere, naboer m.fl. skal involveres i undersøgelser og behandling af udbedringsforslag. Denne inddragelse vedrører både selve fugtsikringen og de tiltag som i øvrigt forventes udført på bygning og omgivelser i forbindelse med en udbedring. Du kan læse mere om salte i murværk i kapitel 2. Din tekniske rådgiver kan hjælpe dig med at afklare disse forhold og med at udarbejde det nødvendige projektmateriale. Anbefaling Det anbefales generelt, at beslutninger om kælderens fremtidige anvendelse, samt stillingtagen til metoder og de øvrige nævnte problemstillinger, sker i samråd med en erfaren teknisk rådgiver og/eller udførende byggevirksomhed. Som ved alle andre byggeopgaver er det vigtigt, at forudsætninger, forventninger og indbydes ansvarsforhold mellem alle involverede parter afklares ved klare skriftlige aftaler. Det gælder både for at sikre mulighed for at afklare misforståelser inden arbejdet udføres, men også for efterfølgende at kunne placere et ansvar, hvis noget går galt. Læs mere herom i kapitel 5.

11 2 Salte i murværk Hvor kommer salte i murværk fra, og hvilke konsekvenser har saltforekomsten på overfladernes udseende? Saltudfældninger i facade Salte forekommer naturligt i murværk som en del af kemien i teglsten og mørtel, hvor det kendes som eksempelvis gips- og salpeterforbindelser. Nogle salte indgår i forskellige former i det ler, som benyttes til fremstilling af mursten og andre indgår i de mørtler, som anvendes ved opmuring og pudsning. Under byggerier er mursten og mørtel udsat for forskellige påvirkninger, eksempelvis varierende nedbør og udtørring samt forskellig blanding af mørtel til opmuring og pudsning. Denne variation i oprindelige saltforekomster og efterfølgende behandlinger betyder, at der selv i nyt murværk er forskelle i saltindholdet. Efterfølgende påvirkes murværk af: Klimaet som er forskelligt på forskellige dele af den samme mur, da opfugtning fra regn, udtørring fra vind og sol samt indvendige påvirkninger varierer Tilførte salte (ex fra tøsaltning af omgivelserne) Oplag af salte eller materialer som kan frigive salte Urin fra dyr og mennesker (ex i tidligere staldbygninger) Syreholdig regn Opsugning af saltholdig vand fra jorden Reparationer og vedligehold af bygningen Kemisk facaderens og afsyring Imprægneringsmidler og injiceringsmidler ved kemisk fugtspærre. Saltene i murværket opløses i vand i murværket, flyttes via vandet og kan ved kemiske reaktioner blive til nye salte. En del af saltene er opløst i det vand, som fordampes fra ud- og indvendige overflader, og de vil her udfældes som saltkrystaller i hulrum eller på overflader. Hvis der ikke er plads til saltene i små hulrum (porer) vil overfladen skalle af. Salte på eller tæt på overflader er i stand til at opsuge fugt fra luften uden at der forekommer vand i væskeform. En væg kan derved få et vådt udseende i fugtigt vejr, selv om det ikke har regnet. Disse komplicerede forhold omkring salte i murværk betyder, at overfladerne vil kunne fremstå med en del variation i farve specielt kalkede overflader og overflader af indfarvet puds. Det må forventes, at dette vil være særligt tydeligt umiddelbart efter at der er udført tiltag i bygningen, som har ændret på fugtforholdene. Det gælder eksempelvis de første år, efter at der er udført en vandret fugtspærre

12 3 Vejen til tørre kældervægge Om de konkrete problemer med grundfugt i ældre ejendomme med murede fundamenter og kældervægge, og hvordan kommer man i gang med at fjerne denne fugt. Behov for reduktion af fugt i ældre ejendomme med murede fundamenter og kælderydervægge fremkommer løbende ved ændringer i fugttilførslen, anvendelse af kælderen, opvarmningen, udluftningen og ikke mindst ejerens og/eller brugernes forventningsniveau. Fugt i fundamenter og kælderydervægge kan stamme fra flere kilder se kapitel 4. Hvis det er muligt bør skadelige fugtmængder forhindres i at trænge ind i konstruktionerne. Alternativt må konstruktioner eller dele heraf behandles, så man kan leve med de opfugtede bygningsdele. I et porøst materiale som murværk kan fugt suges flere meter, men samtidig sker der som regel en udtørring fra overfladerne, så de opsugede vandmængder bliver mindre og mindre jo længere væk man kommer fra fugtkilden. Membraner og andre tætte materialer kan benyttes til at beskytte porøse materialer mod opfugtning fra vand og vanddamp, hvis de kan etableres som sammenhængende lag uden utætheder på den side af en porøs konstruktion, hvorfra vandet kommer. Omvendt har de tætte materialer også den effekt, at de forhindrer fugt i at komme ud af et porøst materiale, hvis fugten først er kommet ind. I en kældervæg, der får tilført fugt nedefra, vil fugten opsuges i murværket og afhængigt af fugtmængden og en række andre forhold efterhånden tørre ud fra overfladen af murværket. I nogle tilfælde vil dette være et problem for anvendelse af bygningen og holdbarheden af konstruktionerne, mens det i andre tilfælde ikke nødvendigvis er et problem. Hvis det er et problem, skal fugten forsøges standset/bremset ved kilden. Hvis man i stedet eksempelvis forsøger at gøre en kældervæg tør ved at påføre den en vandtæt behandling på overfladerne, vil man reducere fordampningen fra overfladerne og derved sende mere vand højere op i en bygning, hvor man så kan risikere at få nye fugtskader. I praksis vil en kælder få tilført fugt fra mange forskellige kilder, herunder i form af opstigende grundfugt. I mange tilfælde vil en reduktion af én eller flere af fugtpåvirkninger, men ikke nødvendigvis alle, være tilstrækkeligt for at opnå acceptable fugtmæssige forhold. Det forhold, at der normalt er flere samtidige fugtkilder, og at man ofte udfører flere samtidige afhjælpningsforanstaltninger, gør det næsten umuligt at vurdere effekten af hver enkelt foranstaltning for sig. Derfor advares der mod at anvende metoder og/eller produkter til standsning af fugten, som ikke har en umiddelbar effekt som selvstændig foranstaltning. Denne vejledning er koncentreret om at anvise metoder til at vurdere, hvornår opstigende grundfugt må formodes at være en væsentlig fugtkilde, samt at anvise metoder til standsning/bremsning af den opstigende grundfugt. I denne proces er det væsentligt, at man som bygningsejer har opgjort sine forventninger og behov i relation til de fremtidige til fugtforhold i kælderen, jf. kapitel 1. 10

13 Fugtskade ved kældernedgang. Fugt i kældre kan komme fra flere forskellige kilder, fx utætte afløbsledninger. 11

14 4 Egne undersøgelser Bygningsejerens egen undersøgelse inden kontakt til en teknisk rådgiver eller et udførende specialistfirma. Fx: Hvor stammer fugten fra? Er der utætte brønde på ejendommen? Er ventilationen i kælderen god/dårlig? Hvor stammer fugten fra? Fugten i kældre kommer fra: Regn direkte på facader Vand der siver vandret ind fra den omgivende jord Overfladevand som ledes ind mod kælder Høj grundvandsstand Vand der suges op fra fugtige jordlag under bygninger Fugt i luften, som kondenserer på kolde overflader Vand fra utætte rør og installationer Vand som trænger ind gennem afløbsledninger ved overbelastning af ledningsnet Fugt der produceres i kældre - typisk tøjvask og tørring af våde genstande. I praksis er der ofte mere end én årsag til opfugtning. Samtidig kan en tilfældig ændring af forhold i bygningen betyde, at den balance, der altid er mellem opfugtning og afgivelse/udtørring af fugt, forrykkes fra en acceptabel balance til en ikke længere acceptabel balance. Et gammelt fyr afgiver en masse varme i en kælder og sender en stor mængde kælderluft op gennem skorstenen. Udskiftning af dette til et moderne fyr, der ikke afgiver væsentlig varme og heller ikke medvirker til ventilering af kælderen, er et hyppigt forekommende eksempel på en ændring, som utilsigtet kan gøre en kælder mere fugtig. Andre hyppigt forekommende eksempler herpå er efterisolering af etageadskillelse mod kælder samt udskiftning af utætte vinduer til mere tætte vinduer i kælder. Undersøgelsen En grundig undersøgelse af fugtforholdene i en bygning kræver som regel inddragelse af en teknisk rådgiver med særlig viden og erfaring på området. Men inden du som bygningsejer kontakter en rådgiver, kan du selv foretage nogle indledende undersøgelser, som kan sikre dig en god forhåndsviden om forholdene og en bedre dialog med rådgiveren. Nogle af de forhold, som du som bygningsejer selv kan undersøge, er fx: Har der været særlige begivenheder i de senere år, som mærkbart har ændret fugtforholdene i kælderen? Er fugten lokalt placeret eller af mere generel karakter? Hvis fugten er af lokal karakter, kan det så skyldes tilstoppede/utætte tagnedløb, nedløbsbrønde og/eller kloakker? indmurede faldstammer? vandrør? lyskasser? Hvis fugten er af mere generel karakter, kan det så skyldes at grundvandstanden i området er høj? opstigende grundfugt ses bl.a. ved, at væggene er våde forneden og at fugten aftager opefter? at terrænet generelt har fald mod bygningen? at kælderen indeholder installationer eller lignende, som generer et fugtigt indeklima? 12

15 Mulige fugtkilder i kældre Illustration: sbs at kælderen er dårligt ventileret? at der opbevares mange effekter af organisk materiale, som tiltrækker fugt? Er der en muggen lugt i kælderen og er der synlige tegn på svampeangreb? Er der mange tegn på saltudblomstringer på væggene? tjekliste På side 27 finder du en tjekliste til kvalitetsstyring, som også kan hjælpe dig på vej i din undersøgelse af bygningen. Listen indeholder nogle af de spørgsmål, du som bygningsejer skal tage stilling til. 13

16 5 Rådgivning og myndigheder Bygningsejerens inddragelse af teknisk rådgivning og kontakten til myndigheder i forbindelse med planlægningen og projekteringen af et fugtstandsningsprojekt. Teknisk rådgivning Hvis du som bygningsejer efter at have foretaget dine egne indledende undersøgelser vælger at kontakte en teknisk rådgiver, bør du stille en række krav til denne. Du bør derfor som minimum få tilfredsstillende svar fra rådgiveren på følgende spørgsmål: Har rådgiveren den nødvendige viden om og erfaring med fugtproblemer i kældre med murede fundamenter og vægge og i særdeleshed opstigende grundfugt? Hvilke referencer har rådgiveren fra tidligere gennemførte projekter af lignende art? Er rådgiveren i stand til at foretage de nødvendige undersøgelser og har denne det nødvendige tekniske udstyr til fx at foretage kvalificerede fugtmålinger i murværk? Kender rådgiveren sine egne begrænsninger og ved denne, hvor man søger særlig bistand til at afdække resten? Kan rådgiveren udarbejde et kvalificeret projekt, herunder beskrive statiske forhold og udarbejde fx en skæreplan til en fysisk fugtspærre? Er rådgiveren i stand til at vælge mellem tjek din rådgiver Sørg for at indhente referencer fra den udførende virksomhed/operatør og/eller leverandør af metoderne og bed om dokumentation om metodernes forventede effekt før du tager beslutning om den endelige metode. forskellige fugtstandsende metoder afhængig af de konkrete forhold i bygningen? Er rådgiveren i stand til at beskrive det forventede slutresultat med de mulige begrænsninger heri? Rådgiverens leverance Rådgiverens leverance vil være afhængig af opgavens indhold og omfang, men bør som minimum indeholde følgende: En skriftligt dokumenteret forundersøgelse, der afklarer/illustrerer alle relevante forhold omkring bygningen og de konstaterede fugtproblemer En projektbeskrivelse, der redegør for - bygningens statiske forhold - placering af vandførende installationer (vandog afløbsledninger, kloakker og lign.) - evt. bygningsmæssige ændringer som fx nedlæggelse af lyskasser - krav til slutresultat (fastlægges i samråd med bygningsejeren) - valg af fugtstandsningsmetode med tilhørende beskrivelse af udførelsen, herunder fx valg af membraner, udførelsesplan mv. - krav til kvalitetssikringen af udførelsen, herunder kontrolplan Indhentning af tilladelse fra fx naboer, myndigheder mv. i nødvendigt omfang. Fugtstandsning uden rådgiver Det anbefales generelt at inddrage en teknisk rådgiver, hvis konstaterede fugtproblemer i en kælder skal afhjælpes. Men hvis fugtproblemerne er relativt enkle at lokalisere og identificere, kan 14

17 det i visse tilfælde være tilstrækkeligt at kontakte en udførende virksomhed (operatør), som vil kunne rådgive om netop den metode, som virksomheden/operatøren er specialist i. Ulempen er, at man som bygningsejer i så fald på egen hånd skal vurdere, hvilken metode der vil være den bedste i det konkrete tilfælde. Vælger man at entrere direkte med en udførende virksomhed/operatør, bør man som minimum tilegne sig den nødvendige viden om de forskellige metoder, som er angivet i kapitel 6. Der kan henvises til vejledning til tekniske rådgivere og udførende virksomheder om samme emne, hvor der findes mere udførlige beskrivelser af metoderne, samt til hjemmesiden Kontakt til myndigheder Der kan ikke gives fast regel for, hvornår myndigheder skal inddrages i forbindelse med et fugtstandsningsprojekt, men som hovedregel bør der tages kontakt til de lokale byggemyndigheder, hvis der påtænkes gennemført et projekt med placering af fysiske fugtspærre. Det vil så være op til byggemyndigheden at oplyse, hvor lidt eller hvor meget denne ønsker at blive inddraget. Ændringer på bygningen, fx nedlæggelse af lyskasser, vil dog som regel kræve en byggetilladelse. Er ejendommen fredet eller har en høj bevaringsværdi, skal fredningsmyndighederne og kommunen under alle omstændigheder kontaktes og orienteres, da disse kan stille særlige krav til, hvad der må gennemføres på bygningen. tag tidlig myndighedskontakt Kontakten til myndighederne skal ske på et så tidligt tidspunkt i planlægningsfasen som muligt, og arbejderne må ikke være påbegyndt. 15

18 16

19 standsning af grundfugten supplerende foranstaltninger ansvar og forsikring kvalitetssikring mere viden afhjælpning 17

20 6 Standsning af grundfugt Metoder til standsning og/eller bremsning af opstigende grundfugt i kældre med murede fundamenter og vægge, samt en vurdering af de enkelte metoders dokumenterede effekt. I Danmark markedsføres en række principielt forskellige metoder til standsning/bremsning af opstigende grundfugt. De mest fremherskende metoder er: Fysiske fugtspærrer, hvor en vandtæt membran mekanisk placeres i murværk Kemiske fugtspærrer, hvor kemikalier injiceres i murværk Derudover anvendes i mindre omfang metoder som fx Elektrokemiske metoder, hvor der etableres elektriske potentialer i kældervægge ved indlægning af kabler i fuger Impuls-resonans, hvor elektromagnetiske impulser påvirker det elektrostatiske felt i kældervægge Udluftningshætter, udtørring af fugt i murværk ved indbygning af udluftningshætter Fysiske eller kemiske fugtspærrer indbygges i muren i det vandrette niveau, hvor fugten ønskes/forventes standset. Hvis der fx primært ønskes beskyttelse af et træbjælkelag i en høj stuelejlighed mod fugt, kan fugtspærren ofte med en økonomisk fordel placeres over terræn, men under bjælkelaget. Hvis der derimod ønskes fugtsikring af en kælder, skal fugtspærren placeres ved kældergulvsniveau. Fysiske fugtspærrer Indbankning/indvibrering af stålplader Der eksisterer velkendte metoder til indbankning/ indvibrering af rustfrie stålplader i murværk. Metoden består i, at stålplader vibreres ind i vandrette fuger i murværket med en vibrationshammer, der er indbygget i stålramme eller lignende, som kan give modhold ved indvibreringen. Arbejdsopstillingen forudsætter typisk ca. 2 m frit rum foran den væg, hvori indvibreringen skal foretages. I udførelsen har denne metode en række begrænsninger, der knytter sig til stærke mørtler, ujævn skiftegang, hjørner og ved snævre pladsforhold. Desuden kan indvibreringen af stålplader medføre følgeskader på murværk og bygning i øvrigt. Effekten af de indvibrerede stålplader afhænger meget af, om det er muligt at placere stålplader som en gennemgående fugtspærre med tætte overlæg i murens fulde tværsnit og udstrækning, dvs. også omkring hjørner, lyskasser, skorstensfundamenter osv. Indbygning af fugtspærre i en skåret spalte I Danmark er der i de senere år oparbejdet erfaring med indbygning af fysiske fugtspærrer i en gennemgående skåret spalte. Spalten skæres hyppigst med diamantbestykket kædesav eller wiresav. I spalten indlægges en fysisk fugtspærre af rustfrit stål, bitumenmembran eller tilsvarende. Hulrummet omkring fugtspærren udfyldes med en passende mørtel. Skæring kan udføres både udefra og indefra. Metoden giver mulighed for en fuldstændig spærring for opstigende grundfugt, og der er desuden mulighed for at sikre en tæt sammenhæng med eksempelvis en lodret membran på den udvendige side af en kælderydervæg, hvis dette er ønsket. 18

21 fysiske fugtspærrer Indvibrering af stålplader Skader efter indvibrering Savning af spalte med wiresav Savning af spalte med kædesav Ilægning af membran i spalte 19

22 Metoden har ikke de samme begrænsninger som indvibreringssmetoden, og følgeskader kan reduceres meget. Den største ulempe ved metoden er, at den kræver en mere omfattende statisk analyse, fordi belastninger i kældervægge skal omfordeles til naboområder omkring de områder, hvor der skæres en spalte. Afhængigt af hvor hurtigt der opnås styrke og stivhed i udfyldningsmørtelen, kan kældervæggene genbelastes. Kemiske fugtspærrer De kemiske metoder omfatter en række produkter, hvor man tilfører murværket kemikalier gennem dybe borede huller og herved etablerer en vandspærrende/bremsende zone i murværket. I denne vejledning er de kemiske metoder repræsenteret ved fire produkter på det danske marked. Produkterne har forskellige sammensætning og har ved prøvninger i laboratorium - vist forskellig effekt. Se modstående tabel. Kemiske metoders effekt Laboratorieafprøvninger har vist en minimal effekt af de kemiske metoder efter en prøvningsperiode på 2 2 ¼ år (se tabel). Effekten er afhængig af saltindholdet i murværket, og det har desuden vist sig, at saltindholdet alene har stor effekt sammenlignet med effekten af de afprøvede injiceringsprodukter. Effekten af de afprøvede produkter vurderes på baggrund heraf kun at være fugtbremsende og ikke fugtstandsende. Resultaterne af laboratorieafprøvningerne vurderes i overvejende grad at svare til praktiske erfaringer fra anvendelse i bygninger i Danmark og udlandet. forbehold En anbefaling af de angivne produkter må på baggrund af de gennemførte laboratorieafprøvninger være behæftet med en række forbehold, og de vil ikke umiddelbart kunne anbefales som primær foranstaltning til effektiv fugtsikring af en kælder. Der har som følge af de opnåede resultater af afprøvningen af de kemiske produkter fra enkelte leverandørers side været stillet spørgsmålstegn ved den anvendte prøvningsmetode. Det er dog vurderingen hos denne vejlednings forfattere, at der er tale om marginale fejlkilder i forhold til prøvningsresultaterne. Omvendt opfordres bygningsejere til at indhente fornøden dokumentation og/eller produktreferencer hos producenter af potentielle kemiske produkter, og på den baggrund foretage egne konklusioner forud for et eventuelt valg af denne metode. I praksis viser erfaringer dog, at dokumentationen er vanskelig at fremskaffe. 20

23 kemiske fugtspærrer Forberedelse til kemisk fugtbremsning Laboratorieforsøg med kemisk fugtbremsning påvist effekt Laboratorieforsøg har vist følgende reduktioner af mængden af opsuget vand i murværk efter ca. 2 år: Produkt kalk mørtel kalkcementmørtel Vandex % 0 % Arctic 0 % 0 % Crisin % % SMK 550 % % 21

24 Andre metoder Der findes en række andre metoder til standsning eller bremsning af fugt i murværk. I det følgende er der nævnt tre metoder, som er forfatterne af denne vejledning bekendte: Elektrokemiske metoder Ved disse metoder etableres elektriske potentialer i kældervægge ved indlægning af kabler i fuger. Metoderne er kommercielt tilgængelige i blandt andet Østrig, og det er dokumenteret i laboratorier, at der kan ske en udtørring af murværk ved hjælp af elektriske felter. Impuls resonans Ved metoden påvirker elektromagnetiske impulser det elektrostatiske felt i kældervægge. Metoden markedsføres i Danmark, og et enkelt anlæg har været besigtiget tidligt i GI s udviklingsprojektet om Fugtstandsningsmetoder. Udluftningshætter Indbygning af udluftningshætter til udtørring af fugt i murværk foretages blandt andet i Holland se henvisning på sidste side 28 i vejledningen. forbehold Det er denne vejlednings forfatteres vurdering, at effekten af de ovennævnte andre metoder hidtil ikke er tilstrækkeligt veldokumenteret. Det gælder fx hvor meget murværket udtørres, hvordan udtørringen styres, hvordan anlæg vedligeholdes og hvordan prøvningsresultater overføres til mere konkrete vurderinger af mulige udtørringer af typisk ældre dansk murværk. 22

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

standsning af grundfugt i ældre ejendomme

standsning af grundfugt i ældre ejendomme GI forsøg & udvikling standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder Illustration: COWI A/S Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning

Læs mere

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Kom godt fra start Mange kældre i ældre ejendomme opfattes generelt som fugtige i relation til en nutidig anvendelse. Årsagerne hertil kan være meget forskellige,

Læs mere

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 UNDGÅ BYGGESKADER i byfornyelsen Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden WWW.BVB.DK BvB

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J. nr. 10146. Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING. J. nr. 10146. Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING J. nr. 10146 Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som inklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Planlæg Vedligehold. det betaler sig

Planlæg Vedligehold. det betaler sig Planlæg Vedligehold det betaler sig 1 Planlæg vedligehold det betaler sig Lav småskavankerne på din ejendom, før de udvikler sig til dyre reparationer det kan betale sig. Måske lyder det indlysende, men

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 Besigtigelse d. Ejendommen : Klager : klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab: Forsikringsselskab/S.S.) Tilstede ved skønsmødet : (Hvis

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Tirsdag den 3. juni 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9036 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagen omhandler: 1. Mug og fugtskjolder ved forsatsvægge i kælderværelse. 2. Råd i og nedbrudte spærender samt lægter omkring

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V.

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V. Herlev Hovedgade 119 DK 2730 Herlev SBR/xx Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 Email: goritas@goritas.dk EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Ryparken Bygningsdel 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 01. Tagværk - - 100 100 150 150 200 200 300 300 02. Kælder/fundering - - 100 100 - - - - - -

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURO VEJLEDNING i vedligeholdelse af murværk og tegltage God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURERFAGETS OPLYSNINGSRÅD LILLE STRANDSTRÆDE 20 C 1254

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

BvB CHECKLISTE revideret 2004

BvB CHECKLISTE revideret 2004 BvB CHECKLISTE revideret 2004 OM CHECKLISTEN Checklisten kan bruges af bygherrer og rådgivere ved planlægning og kvalitetssikring af ombygninger. Checklisten indeholder ikke løsningsforslag. Alle henvisninger/normer

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

AB Buskager 1-9/Stilledal 17-19 PETER JAHN & PARTNERE A/S HJALMAR BRANTINGS PLADS 6

AB Buskager 1-9/Stilledal 17-19 PETER JAHN & PARTNERE A/S HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 AB Buskager 1-9/Stilledal 17-19 27/3-2012 35 43 10 10 pjp@pjp.dk www.pjp.dk VEDLIGEHOLDELSESPLAN PETER JAHN & PARTNERE A/S HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning Denne vedligeholdelsesplan

Læs mere

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp Skimmelsvampesager forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sagens opstart 3 Sagens forberedelse 3 Indledende undersøgelser 3 Besigtigelse

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

HVIS DU VIL VIDE MERE HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING

TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING 1 FUGTIGHEDSANALYSE Fugtigheden måles i murværket. Målingsresultaterne vurderes og er der tale om opstigende grundfugt planlægges

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

VINDUER, GÅRD. Tilstandsrapport Teknisk gennemgang af facader, kælder, trapper og tag. Edvard Falcks Gade 3-5, København.

VINDUER, GÅRD. Tilstandsrapport Teknisk gennemgang af facader, kælder, trapper og tag. Edvard Falcks Gade 3-5, København. 68 VINDUER, GÅRD Vinduer imod gård Mange skader er observeret. 69 FACADER, GÅRD Murede og pudsede gårdfacader Mange revner er konstateret! 70 FACADER, GÅRD Murede og pudsede gårdfacader På dette sted udfor

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere