1902, var de bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

Transkript

1 1902, var de bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer fra meter, med største højder på 56 m (Isbjerg), 55 m (Ravnshøje), 53 m (Stavsbjerge) og 45 m ved fugletårnet i Sårup. Til sammenligning er overfladen af Blegsø og Tormål 16 m, mens Nors Sø har sit vandspejl 14 meter over havet. Ved Ravnshøje i sydenden af plantagen findes 2 synlige bronzealderhøje. Ellers er de forhistoriske kulturminder skjult af store klitdannelser. Der er spor af gamle hulveje mange steder i plantagen. Smukkest nord for Isbjerg. I Sårup er der spor fra 2. Verdenskrig i form af bunkersanlæg. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: En rydning af et areal, som tidligere var bevokset med nåleskov. Nu ses klitformationen gennem lavbundsområdet, hvor mosekonen brygger. Månelyset giver en hel speciel naturoplevelse. Landskabstype Landskabskarakterområdet er af landskabstypen: morænelandskab med flyvesand i varierende lag. Se bilag 1 og kapitlet Beskrivelse af landskabstyper. 81

2 Landskabskarakterområdets tilstand og udviklingstendenser Landskabskarakterområdet omfatter skovarealer og en relativ stor del intensivt drevet juletræs- og pyntegrøntbevoksning af nobilis og nordmannsgran i området. Klitplantagerne er landskabeligt flotte skove på varierende terræn, men samtidig indeholder plantagerne en del ensartet skov, men relativt store områder med ensaldrende træer. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Nordmannsgran i Vilsbøl Klitplantage ned mod Nors Sø. I dag er bjergfyrren de fleste steder udskiftet med mere værdifulde træarter. Specielt er det lykkedes godt, når sandlaget er tyndt og dækker frugtbar morænejord. Store arealer er i dag tilplantet med sitkagran, ædelgran, nordmannsgran, skovfyr, contortafyr, forskellige løvtræer og meget mere. Væksten er naturligvis præget af vinden, havets nærhed, sandlagets tykkelse, frost o.s.v. Plantagerne bærer fortsat præg af, at de fleste foryngelser er sket i form af renafdrifter og genkultivering med nåletræer. Udviklingen mod naturnær skovdrift har store potentialer i karakterområdet, da der er gode vækstbetingelser for mange forskellige træarter. Vandet Sø og Nors Sø er begge i en god tilstand og ligger begge beskyttede mellem skov og hedearealer på tre sider. Mod øst kan der dog ske nogen udvaskning af kvælstoffer m.m. fra landbrugsjordene. Nors Sø var tidligere en sø uden afløb, den nuværende Nors Å er en gravet kanal, og derfor med store udsving i vandstanden. Kvadderkær var dengang et vådområde og på samme 82

3 måde var lavbundsområdet mellem søen og Nors by. Der er store okkerproblemer på grund af afløbet og den dræning, det giver af det lavbundede areal vest for i Vilsbøl Klitplantage (se omr. 10). Kvadderkær er flere steder under kraftig tilgroning af bjergfyr. Frøkilden for denne tilgroning er bl.a. de skovbevoksede indlandsklitter Sandodde Sande og Bodilsande. Variationen i topografien ved disse indlandsklitter skjules i nogen grad af skoven, som primært består af bjergfyr. Landskabets sårbarhed Skovområderne er sårbare over for ensartethed, dvs. dræning af de våde områder og slørende tilplantning af klitformationerne og flotte landskabsudsigter. Skovbunden er sårbar over for tung trafik i de våde perioder af året, da de efterlader skader på skovvejene, hvilket er til gene for skovgæster. Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Skovningsmaskiner og udkøringsmaskiner og andre tunge køretøjer kører vejene op, når der arbejdes i de våde måneder af året. Her er det i Tved Klitplantage. De åbne hedearealer er sårbare over for tilgroning med nåletræer, manglende naturlig hydrologi, kvælstof fra luften og afvanding. 83

4 Søerne Vandet Sø og Nors Sø er sårbare overfor tilførsel af næringsstof. Derudover er Nors Sø mærket af afvandingen via Nors Å, idet vandstanden nu kunstigt holdes til den samme kote hele året. Planmæssige og juridiske bindinger I landskabskarakterområdet findes en række planmæssige og juridiske bindinger. Herunder listes væsentlige bindinger samt ejerforhold i området. I kortbilagene findes en række oversigtskort (bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer, bilag 4: SFL-områder, bilag 5: 3-områder, bilag 6: lokalplaner, bilag 7: Natura 2000-områder, bilag 8: arealfredninger), som viser udvalgte bindinger. Ejerforhold: Staten v/ Skov- og Naturstyrelsen ejer hele området Zoneforhold: Hele området ligger i landzone. Udpegninger i Viborg Amts regionplan (Forslag til Regionplan 2005): - Særligt beskyttelsesområde - SFL-område - Kystbeskyttelseszone - Særlige drikkevandsområde - 3-områder: hede og søer (fremgår af kortbilag y) Natur- og vildtreservat nr. 21 Hanstholm (1949), hedereservat. Natura 2000: - Fuglebeskyttelsesområde nr. 22 Hanstholm Vildtreservat (1994) - Habitatområde nr. 24 Hanstholm Vildtreservat, Nors Sø og Vandet Sø (1998/2003) Fredninger: - Arealfredning nr Hanstholm reservatet (1972) - Arealfredning nr Nors Sø (1980) - Arealfredning nr Vandet Sø (?) Nationalt geologisk interesseområde nr. 14 Klitfredningslinje, Skovbyggelinje (300 m.) og Fortidsmindelinjen (100 m.) 84

5 Litteratur Hanstholm Kommune (2004): Forslag til kommuneplan for Hanstholm Kommune. Tilgængelig på Internettet: Citeret d. 27. januar Skov- & Naturstyrelsen (2004): Natura 2000 et europæisk netværk. Tilgængelig på Internettet: Citeret: d. 25. januar Skov- & Naturstyrelsen (2004): Nationalpark i Thy? Tilgængelig på Internettet: Citeret d. 12. januar Skov- & Naturstyrelsen (2004): Statusnotat fra arbejdsgruppen Kulturhistorien, Temagruppen Kystsikring og Agger Tangen. Tilgængeligt på Internettet: ng.htm Citeret: d. 10. januar Sydthy Kommune (1998): Lokalplan nr Lyngby. Kommuneplantillæg nr. 32. Sydthy Kommune (2000): Sydthy Kommuneplan Tilgængelig på Internettet: Citeret d. 27. januar Thisted Kommune (2001): Thisted Kommuneplan Tilgængelig på Internettet: 0 Citeret d. 27. januar Thisted Museum (2004): Nortrail: kulturformidling på strækningen Agger - Bulbjerg. Foreløbig udkast til emnekatalog. Tilgængelig på Internettet: Citeret: d. 11. januar Viborg Amt (2000): Regionplan for Viborg Amt. Viborg Amtsråd. Viborg Amt (2005): Regionplan Amtsrådets forslag til ny regionplan Tilgængelig på Internettet: Citeret d. 24. januar Viborg Amt (2005): Søer i Viborg Amt. Tilgængelig på Internettet: Citeret d. 25. januar Schou, A. (1949): Landskabsformerne. Bind I af Atlas over Danmark. Altas og Tekstbind. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab Publikationer. Caspersen, Ole Hjort og Vibeke Nellemann (2004): Landskabsanalyse Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge. Tilgængelig på Internettet: Citeret d. 14. januar Skov- & Naturstyrelsen (2005): Thy Statsskovdistrikt. Tillgængelig på Internettet: Citeret bl.a. d. 4. januar

6 Nørrevang, A. & J. Lundø (1979): Danmarks natur, bind 1 landskabernes opståen. Politikens Forlag A/S, København. Nørrevang, A. & J. Lundø (1980): Danmarks natur, bind 4 Kyst, klit og marsk. Politikens Forlag A/S, København. Andersen, S. & S. Sjørring (1992): Geologisk set: Det nordlige Jylland. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Skov- & Naturstyrelsen. Geografforlaget, Brenderup. Skov, Axel 86

7 Bilag Bilag 1: Oversigtskort over landskabstyper med jordartskort som baggrund Bilag 1a: Oversigtskort over landskabstyper med geologisk kort som baggrund Bilag 1b: Oversigtskort over landskabstyper med højdekoter som baggrund Bilag 2: Historisk kort med landskabskarakterområderne 1-11 vist ovenpå Bilag 3: Skov- & Naturstyrelsens arealer Bilag 4: SFL-områder Bilag 5: 3-områder Bilag 6: Lokalplaner Bilag 7: Natura 2000-områder Bilag 8: Arealfredninger 87

8 Fejl! Ukendt argument for parameter. 88

9 89

10 Fejl! Ukendt argument for parameter. 90

11 Fejl! Ukendt argument for parameter. 91

12 92 Fejl! Ukendt argument for parameter.

13 93

14 94 Fejl! Ukendt argument for parameter.

15 95

16 96 Fejl! Ukendt argument for parameter.

17 97