SALTSKADER PÅ MURVÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SALTSKADER PÅ MURVÆRK"

Transkript

1 hlh/vw SALTSKADER PÅ MURVÆRK Indledning Saltskader på murværk er klassiske problemstillinger. Murværk findes omtrent overalt, salte findes ligeledes omtrent overalt, og de må derfor ofte mødes. Men når salte kommer ind i murværk kan der opstå forskellige skader: forvitringer, misfarvninger og udblomstringer. Og problemerne forværres desværre af, at salte, der først er kommet ind i murværksmaterialerne, stort set er umulige at få ud igen. Salt og fugt Salte og fugt er intensivt forbundne. Salte opløses i vand. De vil blive transporteret med vand og vil fælde ud, hvor vandet fordamper. Salte har en hygroskopisk virkning, dvs. de binder fugt. Ved høje relative luftfugtigheder vil salte optage fugt fra luften, og ved lave relative luftfugtigheder vil saltene igen afgive denne fugt. Salte, der først er kommet ind i murværk, vil således ofte medvirke til et konstant fugtindhold i materialerne. Fugt i murværk har flere kilder: Allerede ved opmuringen har murværket et vandindhold. Muremørtel har typisk et vandindhold på 20 %. Andre kilder er vand fra afsyring, og hvad der tilføres pga. manglende afdækning. Senere i murværkets levetid er regn en dominerende fugtkilde. Hvor meget vand, der tilføres murværket, afhænger af: Placering i landskabet Konstruktion, f.eks. udhæng på tag Udførelse Overfladebehandlinger Revner i murværket Opstigende grundfugt er især almindeligt i ældre bygninger uden fugtspærre. Før ca kan man ikke regne med indlagt fugtspærre nederst i murværket. Men selv om der er fugtspærrer, kan de være nedbrudt, perforeret ved diverse ændringer i bygningen eller ikke virksomme som følge af: c:\users\tbe\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\j0cevzxu\ _byg-erfa saltskader på murværk.doc

2 Kortsluttet af for eksempel pudslag Terrænet er hævet op over fugtspærren, jordbede, fortove der hæves etc. Sne indeholdende salte fra tøsaltning kan i perioder hobe sig over fugtspærrens niveau. Afgørende for vandindhold i murværket er ikke mindst hvordan vandet forlader murværket. Her er der oftest tale om fordampning, og hvor hurtigt det går, bestemmes igen af forhold som placering i landskab og overfladebehandlinger. Hvordan fugt vandrer i murværk bestemmes for en stor del af mørteltypen. I ældre murværk med kalkmørtel vandrer fugt relativt højt og langt, og fugten og dermed evt. salte vil koncentreres i teglstenene. I nyere murværk med kalkcementmørtel vandrer fugten næsten udelukkende i mørtelfugerne og ikke nær så højt og langt. Fugt og salte koncentreres dermed i mørtelfugerne. Salttyper/mange slags salte Der findes mange forskellige salte. Fælles for dem er, at de er krystallinske stoffer, der kan opløses i vand. Når de opløses spaltes de i positive og negative ioner. Saltene har meget varierende egenskaber, som igen har afgørende betydning for deres virkning på murværks materialer: De har forskellig opløselighed i vand. De kan indeholde vand bundet som krystalvand De har forskellige hygroskopiske egenskaber De krystalliserer ved forskellige luftfugtigheder De har forskellige farver (dog normalt hvide) I det følgende omtales de vigtigste salte, man møder i forbindelse med dansk murværk: Natriumchlorid (NaCl) Dette salt er det, vi almindeligvis forbinder med begrebet salt. Vi kender det som køkkensalt, havsalt og tøsalt. Der er altså mange kilder. Natriumchlorid er letopløseligt i vand (333 g/liter). Natriumchlorid virker forvitrende på især rødt tegl og på mørtel. Derimod vil gult tegl ikke blive påvirket. c:\users\tbe\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\j0cevzxu\ _byg-erfa saltskader på murværk.doc

3 Natriumchlorid går i opløsning i det vand, det selv binder hygroskopisk, når luftfugtigheden kommer over 75 %. Når luftfugtigheden falder under 75 % fælder natriumchlorid ud som fast stof. Det er netop denne udfældning inde i f.eks. rødt tegl der medfører en forvitring, der typisk har karakter af afmeling. Eksempel: B, F, H, J. Calciumchlorid (CaCl 2.6 H 2 O) Dette salt vil opstå ved afsyring med saltsyre, når saltsyren reagerer med kalk. Tidligere er det brugt som frysepunktssænkende middel i mørtel. Calciumchlorid er meget letopløseligt (750 g/liter). Det går i opløsning i det hygroskopisk bundne vand allerede ved en luftfugtighed på ca. 30 %. Det vil derfor kun fælde ud under meget tørre forhold og stort set altid findes i opløsning og være kemisk aktivt. Selve saltet ser man derfor ikke men nok de virkninger, det har. Tilstedeværelse af calciumchlorid kan medføre manglende færdighærdning af mørtel, udfældning af komplicerede calciumchlorid-calciumoxid-vand forbindelser, der giver misfarvning af fuger og i værste tilfælde forvitringer. Eksempel: I Natriumsulfat (Na 2 SO 4.xH 2 O) Dette salt er normalt hovedbestanddelen af mursalpeter. Der er flere kilder: Fra undergrunden via opstigende grundfugt Murværksmaterialerne selv Facaderensning med natriumhydroxid, natriumhydrogencarbonat(bagepulver) Injiceringsmidler Natriumsulfat er relativt let opløseligt 50 g/liter. Natriumsulfat fælder ud ved luftfugtigheder under 93 %. Fugtmålinger på murværk viser, at sådanne udfældninger sker når murværket kommer ned på 2 4 % fugt, dvs. især ved udtørring. Udfældningerne danner ofte en karakteristisk uld. c:\users\tbe\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\j0cevzxu\ _byg-erfa saltskader på murværk.doc

4 Natriumsulfat kan indeholde forskellige mængder krystalvand. Det kan være forklaringen på saltets forvitrende virkning. Eksempel: C, E, H, J. Calciumsulfat (gips, CaSO 4.2H 2 O) Normalt giver gips mørke misfarvninger, der egentlig ikke ændrer murværksmaterialernes farve, blot gør dem mørkere. Kraftigere udfældninger bliver hvide, og i sjældne tilfælde fremkaldes forvitring. Gips er kun til en vis grad opløseligt i vand 2 g/liter. Der skal derfor ret store vandmængder til for at opløse og udfælde gips. Gips findes bl.a. i murværksmaterialer, især gult tegl, ældre rødt tegl og cement i mørtel. Gips kan også dannes ved reaktion mellem kalk og svovlsur luft. Eksempel: D, G, J. Calciumnitrat (Ca(NO 3 ) 2 Dette salt findes typisk, hvor der gennem længere tid har været holdt husdyr som svin og kvæg. Det kan derfor findes i murværk i stalde. Men også selve jorden i gamle landsbyer kan af samme grund være en kilde. Calciumnitrat er meget opløseligt 1200 g/liter. Det fælder ud ved luftfugtigheder under 56 %, dvs. det normalt vil være i opløsning. Eksempel: A. Andre salte Andre salte man kan møde i murværk er: Natriumcarbonat (soda), f.eks. fra facaderensningsmidlerne. Natriumhydroxid og natriumhydrogencarboanat (bagepulver) Calciumsulfaminat, fra afsyring med sulfaminsyre Calciumacetat, fra afsyring med eddikesyre På mange måder kan også calciumhydroxid (læsket kalk, hydratkalk) i frisk mørtel betragtes som et salt. Det har en opløselighed omtrent som gips og spaltes i positive calciumioner og negative hydroxidioner. Det vil ligesom andre salte vandre med fugt, det er forklaringen på mange kalkmisfarvninger. Men i modsætning til de andre salte forsvinder det som salt, idet det jo ved mørtelhærdningen carbonatiserer og bliver til uopløseligt calciumcarbonat. c:\users\tbe\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\j0cevzxu\ _byg-erfa saltskader på murværk.doc

5 Derimod er magnesiumsalte uden betydning i Danmark, modsat f.eks. Sydeuropa og en del områder i USA. Undersøgelsesmetoder Med kemisk analyse kan man dels identificere salte, dels bestemme mængden af dem. Til kortlægning af saltes fordeling i murværk anbefales boreprøver og efterfølgende bestemmelser af hygroskopisk, fri og total fugt. Undersøgelser har vist, at indholdet af salte i vægt % omtrent svarer til indholdet af hygroskopisk fugt ved 75 % RH. Da fugt og salte altid er ulige fordelt i murværksmaterialerne. skal boreprøver udtages parvis i både tegl og mørtelfuger, samt i evt. pudsmørtel. Udbedring Som allerede nævnt er udbedring af saltskader i murværk en kompliceret opgave, der af og til grænser til det umulige. Men følgende trin må indgå: Stop for tilførsel af yderligere salte. Det kan f.eks. dreje sig om at undgå tøsaltning eller fjerne oplagret salt inde i bygningen. Stop for tilførsel af yderligere vand/fugt. Det kan f.eks. dreje sig om etablering af fugtspærre, reparation af utætte nedløbsrør, udskiftning af uhensigtsmæssig overfladebehandling. Fjernelse af løse saltudfældninger: Udblomstringer (mursalpeter mm.) kan afbørstes. Men udendørs forsvinder løse saltudfældninger oftest af sig selv Fjernelse af stabile misfarvninger, der oftest vil være gips. Her til kræves mekaniske eller kemiske metoder, der hver især indebærer forskellige risici for murværksmaterialerne. Når det så er gjort, kan man overveje at udskifte skadede materialer: Forvitrede teglsten, især røde. Det vil ofte dreje sig om de lavest brændte. De har størst porøsitet og tiltrækker dermed mest fugt og salt, samtidig med at de har lavest styrke. I pudset murværk kan man med fordel indsætte gule teglsten, som ikke vil være følsomme over for frost. Omfugning. Her skal der vælges en mørtel med relativ stor styrke, da der kan forventes en opkoncentrering af salte netop i omfugningsmørtlen. c:\users\tbe\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\j0cevzxu\ _byg-erfa saltskader på murværk.doc

6 Bl.a. i Tyskland er der udviklet såkaldt saneringspuds (Sanierputz). Mørtlen er relativ stærk pga. cementindhold, den er meget porøs pga. luftiblandingsmidler eller opblæret vulkansk glas. Mørtlen vil trække fugt og dermed salte til sig, men porøsiteten gør, at saltene fælder ud inde i mørtlen, og derfor ikke når overfladen. Et indvendigt alternativ kan være en ren kalkpuds, idet fugt og salte som før nævnt ikke koncentreres i kalkmørtel. Århus, den [dato] Teknologisk Institut, Byggeri Helge Hansen / Dir. tlf.: hlh@teknologisk.dk Litteratur: GI-brochure for Teknisk Rådgivning Nat.mus. konference c:\users\tbe\appdata\local\microsoft\windows\temporary internet files\content.outlook\j0cevzxu\ _byg-erfa saltskader på murværk.doc

7 Eksempel A Rødt tegl forvitrer i stald I staldmurværk finder man ofte meget store mængder salte. Det er nitrater, der stammer fra husdyrene. I dette tilfælde er stalden fra 1897 på en mindre østjyskherregård, så godt 100 års nitratproduktion er vandret op i murværket med den opstigende grundfugt. Men der har ligget en herregård på stedet, i hvert fald siden 1424, så der kan være ophobet meget mere nitrat i jorden, som kan komme op med opstigende grundfugt. Murværket er opmuret i ren kalkmørtel og fuget med en indfarvet bastardmørtel (kalkcementmørtel). Så fugt og salte vil blive koncentreret i teglstenene og i fugemørtlen. Man ser da også forvitring af teglsten, men kun de røde. Og man ser forvitring af fugemørtel men ikke af den svagere muremørtel.

8 Eksempel B 100 års saltlagring Omfattende saltskader ses ofte i bygninger, hvor der har været anvendt eller oplagret store mængder salt. Typiske eksempler er pakhuse, mejerier og svømmehaller. Her ses murværk fra et pakhus på over 100 år i Københavns Frihavn. I et pakhus kan der være tale om mange slags salte, ikke bare natriumchlorid, men også f.eks. forskellige typer kunstgødning. Saltene medfører misfarvninger, udblomstringer og forvitring, især af de røde teglsten og den cementholdige fugemørtel. Pakhusene stod for nedrivning, og man overvejede at genanvende teglstenene i nyt murværk. Men det ny murværk ville blot have arvet saltproblemerne.

9 Eksempel C Saltskader efter renovering Renovering foretages ofte pga. fugt- og saltproblemer, men det er ikke det samme som at de dermed bliver løst. Det kan faktisk ske, at de forværres.

10 I dette tilfælde er en bygning fra midten af 1800-tallet blevet renoveret. I soklen, som er i rødt murværk, er der injiceret en boremørtel for at standse opstigende grundfugt. Facaderne er blevet omfuget med en kalkcementmørtel eller en hydraulisk kalkmørtel. Den opstigende grundfugt er ikke blevet standset. Den når nu op i flere meters højde via det oprindelige murværk med kalkmørtel. Mere tætte fuger tvinger den måske længere op. Der ses forvitring af både tegl og fugemørtel, hvor fugten når til, og saltene udfældes. Omfugningsmørtlen vil pga. sammensætningen tiltrække fugt og salte, få dårlige hærdningsbetingelser og dermed være udsat for forvitring. Ved soklen ses kraftige udfældninger af natriumsulfat. De kan komme fra undergrunden med den opstigende grundfugt, fra murværksmaterialerne, men injiceringsmidlet er også en mulig kilde.

11 Eksempel D Forsinket mursalpeter Rødt dansk tegl vil normalt have et meget lavt saltindhold, i hvert fald hvis det er nyt. Men undersøgelser viser, at det ikke altid har været sådan. Der er tale om en nordfacade på en boligblok fra I forbindelse med renovering af taget blev store vandmængder ledt ned over murværket. Herefter ses både lyse og mørke misfarvninger. Analyser viser, at misfarvningerne består af gips (calciumsulfat). Analyser viser også, at det røde teglmateriale indeholder ca. 5 gange så meget sulfat som nutidigt rødt tegl. Det høje sulfatindhold i tidligere tiders rødt tegl må skyldes brændingsprocessen, især brændstoffet: kul eller olie som kunne være stærkt svovlholdigt. Ved forbrændingen dannes svovldioxid eller svovltrioxid, som reagerer videre med teglmaterialet til sulfat. Det nuværende brændstof på teglværkerne naturgas indeholder ikke svovl. Når murværket udsættes for vand, opløses sulfater og de udfældes, hvor vandet fordamper på murværkets synsflader, oftest på syd- og vestfacader, der er mest

12 vandbelastede. Fænomenet kendes under navnet mursalpeter, selv om det er sulfater. Normalt forsvinder mursalpeter af sig selv i løbet af kort tid. Her er der tale om en nordfacade. At gipsen først fremkommer nu efter mere end 60 år skyldes givetvis, at denne nordfacade med det store udhæng aldrig har været vandbelastet, før taget blev renoveret.

13 Eksempel E Salt i kældervægge På kældervægge er saltudfældninger meget almindelige. Ofte har saltene karakter af uld, der vokser på overfladen. Af og til forvitrer især puds omkring udfældningerne. Kemiske analyser viser, at saltet normalt er natriumsulfat. Her er kælderen fra Salt vandrer opad med den opstigende grundfugt. Der er pudset med en kalkcementmørtel, så det er sandsynligt, at en stor del af transporten sker i pudslaget. Men fugten når ikke langt. Lige over fliserne fordamper vandet, og saltene fælder ud. Fugtmålinger i udfældningszonen viser normalt 2 4 % fugt i murværket. Saltene kan komme med den opstigende grundfugt, de kan stamme fra byggematerialerne, og her måske endog fra en kemisk injicering, der skulle stoppe fugten, men ikke rigtigt virkede.

14 Eksempel F Tøsaltning Saltskader pga. tøsaltning er et klassisk problem. Især kan der forekomme omfattende forvitring af rødt tegl. I dette tilfælde er murværket 28 år. Fugtspærren er placeret under terræn, så det porøse murværk vil opsuge vand og dermed salte. Murværket støder op til flisearealer, hvor der tøsaltes. Skader ses som dybtgående fugeforvitring og som afmeling af de røde tegloverflader. Nederst er der allerede omfuget, men denne mørtel forvitrer også. I boreprøver fandt man disse fugtindhold i %. Skifte over terræn Materiale Hygroskopisk fugt Fri fugt Total fugt 12. Tegl (intakt) 0,6-0,3 0,3 Mørtel (intakt) 2,7-0,3 2,4 8. Tegl (forvitret) 1,6-0,4 1,2 Mørtel (forvitret) 2,8-0,8 2,0 4. Tegl (forvitret) 1,1 1,1 2,2 Mørtel (forvitret) 2,4 1,5 3,9 2. Tegl (forvitret) 0,1 4,1 4,2 Mørtel (omfuget og forvitret) 0,7 4,9 5,6 Det ses, at fugtindholdet er størst nederst, men det er næsten udelukkende fri fugt. Det hygroskopiske indhold og dermed indholdet af salt er lavt. Længere oppe er det hygroskopiske indhold højt og det fri fugtindhold lavt. Det er her vandet fordamper, og det opløste salt afsættes. Fugt og salte er som normalt for murværk med kalkcementmørtel koncentreret i fugerne. Forvitringen er givetvis startet for neden og har siden bevæget sig op ad.

15 Eksempel G GIPS MISFARVNING OG FORVITRING Gips (calciumsulfat) giver normalt mørke misfarvninger, af til også hvide, og i sjældne tilfælde ser man også forvitringer af tegloverflader. Her er der tale om et tiårigt parcelhus i rosé blødstrøgne teglsten. Der ses både mørke og lyse gipsmisfarvninger samt forvitringer af de rosé tegloverflader. Fugtmålinger viser, at lyse misfarvninger og forvitringer forekommer på stenene med de højeste vandindhold. I sten uden misfarvninger eller forvitringer er vandindholdet minimalt. Bag formuren var isoleringen fugtig. Det viste sig, at der fra undertaget blev ledt vand ned på formurens bagside. Dette vand har opløst teglstenenes gipsindhold på sin vej ud mod stenenes synsflader. Her er gipsen udfældet. Og udfældningerne har altså været så kraftige, at de har kunnet forårsage ikke blot misfarvninger, men ligefrem forvitringer.

16 Eksempel H Oversvømmelse af nyt murværk I Danmark er der aldrig langt til havet, højst ca. 50 km. Salt fra havet er derfor mange steder en evig kilde til problemer i murværk. Luftbåret salt (havgus) er nok det største problem, men også oversvømmelser har deres virkning. Her er der tale om helt nyopført murværk i en by ved Limfjorden. Få måneder efter opmuringen blev store dele af byen herunder denne bygning oversvømmet. Saltudfældningerne viser tydeligt, hvor højt fjorden nåede.

17 Lidt tættere på ses at saltudfældningerne for en stor del kan ligge langs kanten af teglstenene. Det antyder at en del kan komme fra mørtelfugerne. Kemisk analyse af det udfældede saltmateriale viste: Natrium, Na 17,5 % Kalium, K 1,54 % Magnesium, Mg 0,021 % Calcium, Ca 0,038 % 2- Sulfat, SO 4 3,43 % Chlorid, Cl - 7,73 % Det ses, at en dominerende del af saltmaterialet er natriumchlorid, som må stamme fra fjordvandet. Men en meget stor del er natrium og kaliumsulfat, som må stamme fra byggematerialerne, altså det der ofte betegnes som mursalpeter. Da der her er rødt tegl, er mørtlens cementindhold givetvis den vigtigste kilde. Men det er fjordvandet, der har opløst sulfaterne og afsat dem på murværkets overflade.

18 Eksempel I Afsyring og fugeforvitring Når murværk afsyres reagerer syren med kalk, og der dannes calciumsalte. Når saltsyre reagerer med kalk, dannes saltet calciumchlorid. Dette salt er stærkt hygroskopisk, og det kan danne komplicerede forbindelser med uhærdnet kalk. Det kan være årsag til både misfarvning og forvitring. Umiddelbart efter en kraftig afsyring med saltsyre ses mørke felter midt på fugerne. Phenolphtaleintest giver rød reaktion netop i de mørke felter. Det viser, at mørtlen her ikke er færdighærdnet.

19 I værste tilfælde forvitrer mørtlen bag de mørke felter. I dette tilfælde er der tale om fritstående 30-årigt murværk, der er omfuget Kraftig afsyring, dårlig afdækning og frost har i fællesskab fremkaldt forvitringerne. Calciumchlorid er meget opløseligt, allerede ved ca. 25 % luftfugtighed opløses det, så man ser i praksis aldrig udfældet ren calciumchlorid. Det er saltets reaktivitet, der gør det kritisk.

20 Eksempel J Salt fra tegl og mørtel I ældre rødt murværk vil man ofte se, at stenenes farve varierer fra lys rød til mørk rødbrun. Det skyldes, at stenene under brændingen i ringovnen har nået forskellige toptemperaturer. Man vil ofte se at de lyseste røde sten forvitrer. På billedet ses murværk fra Ud fra farven kan brændingstemperaturen på de lyseste sten anslås til 850 o C, mens de mørkeste sten har været oppe på m 1050 o C. Saltindholdet i en forvitrende lys teglsten blev bestemt Komponent Vægt% Natriem, Na 0,073 Kalium, K 0,045 Magnesium, Mg 0,043 Calcium, Ca 0,194 Sulfat, SO42-0,45 Chlorid, Cl- 0,39 I alt 1,19 Der er altså tale om flere forskellige salte, og der må være mere end én kilde. Men meget tyder på, at de kommer fra selve murværksmaterialerne. Natrium og chlorid kunne her stamme fra søsandet i muremørtlen.

21 Andre saltkomponenter især sulfater - stammer sandsynligvis fra selve teglbrændingsprocessen. I ovnen fordamper salte ved høj temperatur, men fortættes ved lavere temperaturer ( o C). Derfor kan salte overføres fra de højest brændte sten til de lavest brændte. Da disse samtidig er de mest porøse og de svageste, vil de være særligt udsatte for forvitring. I brudflade inde i teglstenen kunne var der ligefrem synlige saltudfældninger.

Rosé murværk. Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling. Århus, april 2005. Teknologisk Institut, Murværk

Rosé murværk. Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling. Århus, april 2005. Teknologisk Institut, Murværk Rosé murværk Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling Århus, april 2005 Teknologisk Institut, Murværk INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORKLARING ANVENDTE ORD OG BEGREBER... 3 SAMMENFATTENDE KONKLUSION...

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Rosé murværk Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling

Rosé murværk Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling Rosé murværk Billedkatalog misfarvninger og deres udvikling Århus, februar 2009 Teknologisk Institut, Murværk & Byggekomponenter heda/klk/sol INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORKLARING ANVENDTE ORD

Læs mere

Fuger i murværk Vejledning.

Fuger i murværk Vejledning. Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse 1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering CA 3CSH 26 H CASH () 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske

Læs mere

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården 1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse

Læs mere

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16145 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 22. november tidsrummet mellem kl. 10.00 til 11.20. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14106 Besigtigelsesdato: Mandag den 6. oktober 2014 kl. 12.30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

standsning af grundfugt i ældre ejendomme

standsning af grundfugt i ældre ejendomme GI forsøg & udvikling standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder Illustration: COWI A/S Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING Journal nr SKØNSERKLÆRING Journal nr. 12077 Besigtigelsesdato: 10. september 2012 kl. 9.00 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag Datering, navn og

Læs mere

Middelalderens mørtler

Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere

VEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURO VEJLEDNING i vedligeholdelse af murværk og tegltage God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURERFAGETS OPLYSNINGSRÅD LILLE STRANDSTRÆDE 20 C 1254

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Farvevariationer for nystøbt beton

Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?

Læs mere

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Kalkudfældninger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten.

Læs mere

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Kom godt fra start Mange kældre i ældre ejendomme opfattes generelt som fugtige i relation til en nutidig anvendelse. Årsagerne hertil kan være meget forskellige,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl. 14.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

E/F Klerkegade 17 A og B. April E/F KLERKEGADE 17 A OG B Vedligeholdelsesrapport

E/F Klerkegade 17 A og B. April E/F KLERKEGADE 17 A OG B Vedligeholdelsesrapport E/F Klerkegade 17 A og B April 2012 E/F KLERKEGADE 17 A OG B Vedligeholdelsesrapport PROJEKT E/F Klerkegade 17 A og B Vedligeholdelsesrapport E/F Klerkegade 17 A og B Projekt nr. 205806 Dokument nr. 123965191

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 15181 Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Facader 1/12 A-1. De primære to skadesmekanisker i murværk er fugt i kombination med salte og/eller frost.

Facader 1/12 A-1. De primære to skadesmekanisker i murværk er fugt i kombination med salte og/eller frost. Tjekliste KLIMASKÆRM Facader 1/12 Som udgangspunkt er det en murer, der kan reparere skader i murværk. Hvis der er tilbagevendende problemer, så rekvirer bygningssagkyndig evt. i forbindelse med den årlige

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Bilag C. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Punkter for måling af løsningsforslag B RF [%] Model B Måling: 5-5 -5 Figur B - og relativ fugt % hvor RRF er 0. og, bjælkeende 9,5 Model B - Måling:

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

De primære to skadesmekanisker i murværk er fugt i kombination med salte og/eller frost. HVAD SKAL TJEKKES HANDLING INTERVAL FOR TJEK

De primære to skadesmekanisker i murværk er fugt i kombination med salte og/eller frost. HVAD SKAL TJEKKES HANDLING INTERVAL FOR TJEK KLIMASKÆRM A.2.1 Tjekliste - Facader 1/12 Som udgangspunkt er det en murer, der kan reparere skader i murværk. Hvis der er tilbagevendende problemer, så rekvirer en bygningssagkyndig evt. i forbindelse

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

PLATANHUSENE INFORMATION OMKRING UDFORDRINGER MED BEBYGGELSENS GAVLE MARTS 2016

PLATANHUSENE INFORMATION OMKRING UDFORDRINGER MED BEBYGGELSENS GAVLE MARTS 2016 Introduktion Vi har en udfordring i vores ejendommen som er alvorlig, men heldigvis ikke er unik for bygninger i Danmark der er opført før 1984. Vores ejendom er opført i 1969. Vores udfordring er at selve

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 7123 Oversigt over klagepunkter: Indbygget tagrende utæt/ Nedbrudt træ. Er udskiftet af KK (foto 26), derfor udgår oprindeligt punkt 5: 1: Husets sokkel/fugtspærre er placeret under terrænniveau 2: Fugtophobning

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med Det bliver hurtigt meget indforstået når man aftaler at sende en fugttekniker ud til en kunde, så forventningsafstemning er yderst vigtigt, særligt når vi har med private kunder at gøre og kunder der ikke

Læs mere

Infanterivej 14-32, Randers bygningssyn

Infanterivej 14-32, Randers bygningssyn Ejerforeningen Infanterivej v/ Jimmy Christiansen Infanterivej 14-32, Randers bygningssyn marts 2008 Udgivelsesdato : 6. marts 2008 Projekt : 12.8964.01 Udarbejdet : Peter Frilund Kontrolleret : Godkendt

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

De første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående.

De første forslag, der også foreslås udført først, er mere detaljeret beskrevet i nedenstående. Gudhjem Svømmehal Forslag til beskyttelse af konstruktionsdele 2009-04-25 Forslag og prioritering af reparationer I henhold til aftale har vi udarbejdet et forslag for renovering af bassinkonstruktionen

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 11060 Besigtigelsesdato: 4. august 2011, kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget torsdag d. 8. august 2013 i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 12.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)

Læs mere

Lav smukke saltkrystaller

Lav smukke saltkrystaller Månestenen #08 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Lav smukke saltkrystaller Vandet i Det Døde Hav består af 33 % salt. Det er 10 gange mere end i Vesterhavet. I denne opgave eksperimenterer

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede

Læs mere

Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3

Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3 Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs.

Læs mere

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING Journal nr SKØNSERKLÆRING Journal nr. 16143 Besigtigelsesdato: 19.12.2016 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): Datering,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 7188 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Knækkede og defekte tagplader 2. Bagfald på badeværelsesgulv 3. Manglende gummifuger i badeværelse 4. Krakelerede

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse B2.240 Murværk. Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42 AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029

Arbejdsbeskrivelse B2.240 Murværk. Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42 AAB Vejle. April 2013 Sag 12.029 Arbejdsbeskrivelse B2.240 Murværk Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42 AAB Vejle April 2013 Sag 12.029 Indholdsfortegnelse Side : 1/7 Udarbejdet: FM Kontrolleret: BM Godkendt: BM Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Langhøjskolen. Hvidovrestrandvej 70, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Langhøjskolen. Hvidovrestrandvej 70, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Langhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Hvidovrestrandvej 70, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Langhøjskolen er opført i 1970, og fik i 2004 en mindre

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget mandag d. 16. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 10.00 til 12.10 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)

Læs mere

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur:

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur: EKSISTERENDE FACADER - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen

Læs mere

Enghøjskolen. Bødkerporten 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Enghøjskolen. Bødkerporten 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Enghøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Bødkerporten 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Enghøjskolen blev totalrenoveret i 1999. Skolen er i 2 plan

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Bygning A (primære bygningsdele):

Bygning A (primære bygningsdele): Adresse: Ludvig Holsteins Alle 47 Post nr. og by: 2750 Ballerup Reference: Kim Hansen Prisindikation på K2 & 3 skader Bygning A (primære bygningsdele): 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygningsdel:

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3

Læs mere

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers

Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers NV. Notat 1 Baggrund: På baggrund af mødet d. 27.10.2015, har vi besigtiget Randers HF & VUC beliggende på ovennævnte

Læs mere

Byggeprojektet Forno Vero Kit 70

Byggeprojektet Forno Vero Kit 70 Byggeprojektet Forno Vero Kit 70 Fundamentet En Stenovn som Kit 70 skal stå på et solidt fundament. Opbygningen påbegyndes ved at støbe en armeret plade direkte på jord, se nedenfor. Eller ved at grave

Læs mere