Udredning af Fase 0 - projekter på ÅUH, Skejby i relation til Det nye Universitetshospital i Århus. Rådgivergruppen DNU I/S 7.

Transkript

1 Udredning af Fase 0 - projekter på ÅUH, Skejby i relation til Det nye Universitetshospital i Århus Rådgivergruppen DNU I/S 7. Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Delprojekt 1 - Respirationscenter Vest 6 Delprojekt 2 Ny sterilcentral 9 Delprojekt 3 Ombygning og udvidelse af Intensivafdelingen 12 Delprojekt 4 Udvidelse af strålekapaciteten 15 Delprojekt 5 Udvidelse af billeddiagnostiske funktioner gennem flytning af administrationen 19 Delprojekt 6 Udflytning af cytostatikaproduktionen fra ÅUH, Århus Sygehus 22 Bilag 24 Notat - fase0 analyse_ doc 2

3 Indledning Udredning af projekter på kort sigt i relation til Det Nye Universitetshospital (Fase 0) Rådgivergruppen DNU I/S er i notat af 21. februar 2008 fra Projektafdelingen for DNU blevet anmodet om at udarbejde en analyse, der beskriver løsningsmuligheder for at gennemføre nedenstående presserende anlægsprojekter i Skejby hurtigst muligt. Vurderingen skal anvendes som grundlag for politiske beslutninger om, hvordan de enkelte projekter skal gennemføres. Det er Rådgivergruppen DNU I/S vurdering, at der i videst muligt omfang skal anvendes permanent byggeri ved løsning af opgaverne, uden at dette dog kolliderer med planlægningen af Det Nye Universitetshospital. Projekterne omfatter: 1. Respirationscenter Vest (RCV) 2. Ny sterilcentral 3. Ombygning og udvidelse af Intensivafdelingen 4. Udvidelse af Strålekapaciteten 5. Flytning af administrationen. 6. Udvidelse af Billeddiagnostiske funktioner gennem flytning af administrationen 7. Udflytning af apotekets cytostatikaproduktionen Som baggrund for arbejdet har Rådgivergruppen DNU I/S modtaget følgende materiale: 1. Skitser over midlertidig indretning af Respirationscenter Vest, udarbejdet af Arkitektfirmaet Nord 2. Kravspecifikationer til Ny sterilcentral, udarbejdet af Cowi, januar Kravspecifikationer Intensivafdeling I, udarbejdet af Cowi, maj Udvidelse af strålekapaciteten, Idéoplæg, udarbejdet af Leif Hansen og Friis & Moltke, 22. maj Endvidere har der været afholdt møde med henholdsvis ÅUH, Skejby samt ÅUH, Århus Sygehus. Rådgivergruppen DNU I/S anbefalinger er anført sidst under beskrivelsen af de enkelte delprojekter. For hvert enkelt delprojekt er anført en kort beskrivelse af forudsætningerne, ligesom der kort er redegjort for logistik, relationer til Det Nye Universitetshospital, tidsplan, myndighedsforhold samt økonomi. Under punktet økonomi er der under anlægsudgifter indeholdt håndværkerudgifter, fast inventar og almindeligt teknisk inventar, anlægsarbejder, byggepladsdrift, vinterforanstaltninger, uforudsigelige udgifter, rådgiverhonorar samt omkostninger. Udgifter til løst inventar, teknisk udstyr og apparatur, flytteomkostninger, aktivt udstyr for IT og telefonopkobling, særlige foranstaltninger i forbindelse med logistiske sammenhænge til DNU m.v. er ikke indregnet. Hvor udgifter til dette er medregnet under delprojektet, er det anført under de enkelte projekter. Samlet økonomisk oversigt iht. anbefalede løsninger Den samlede økonomi for gennemførelsen af de enkelte delprojekter fremgår af nedenstående tabel: Delprojekt Anlægsudgifter Teknisk udstyr/apparatur Total 1. RCV Sterilcentral Intensiv Strålekapacitet Administrationen Cytostatikaproduktion Total Alle priser er ekskl. moms og ved indeks 118. Notat - fase0 analyse_ doc 3

4 Tidsskema og indbyrdes afhængighed for fase 0 projekterne Tid for gennemførelsen og indbyrdes afhængighed af de enkelte delprojekter fremgår af nedenstående tabel: Fase 0 projekterne Udflytningsmodeller Afhængighed af andre fase 0 projekter 1. Respitationscenter Vest 2000 m² nybygning + kælder Udflytning i permanent byggeri Ved bygning G og H Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 2 år. Halvdelen af nybygningen ibrugtages ved indflytning. Hvilket svarer til det areal og antal sengepladser, som RCV råder over i dag. Udflytning i midlertidigt byggeri ved bygning N Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 1½ år. Den resterende del af bygningen anvendes midlertidigt af intensivafdelingen indtil ombygning af intensivafdelingen er gennemført. Herefter overtager RCV hele arealet. ca. 1½ år efter indflytning. Der er ingen afhængighed af andre fase 0 projekter. Men intensivafdelingen kan ikke forvente at der kan lånes plads i pavillonen. 2. Sterilcentral 3500 m² nybygning inkl. kælder Udflytning i permanent byggeri ved centraldepotet bygning R Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 2 år. Udflytningen af sterilcentralen er nødvendig for at intensivafdelingen kan ombygges og udvides. Udflytning til den kommende forsyningsby Udførelse af projektet vil fordre myndighedsbehandling på min. 1 år. Projekt og udførelse af byggeri kan derfor ikke forventes gennemført på mindre end 3 år. Udflytningen af sterilcentralen er nødvendig for at intensivafdelingen kan ombygges og udvides. 3. Intensivafdelingen 900 m² nybygning inkl. kælder 3000 m² ombygning Tilbygning Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 2 år. Tilbygningen anvendes sammen med halvdelen af bygning for RCV som intensivafdeling under ombygning af bygning G Ombygning Udførelse af ombygning kan gennemføres på 1½ år. Ombygningen skal opdeles i 2 faser som hver kan gennemføres på ¾ år. Ombygning kan tidligst påbegyndes, når sterilcentralen er flyttet og tilbygning etableret. Notat - fase0 analyse_ doc 4

5 4. Udvidelse af strålekapaciteten 3500 m² nybygning inkl. kælder Etape 1 (2 strålekanoner) Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 2¾ år. Etape 2 (2 strålekanoner) Indretning og installering af acceleratorer kan gennemføres på 1 år. Der er ingen afhængighed af andre fase 0 projekter. Der er ingen afhængighed af Andre fase 0 projekter 5. Flytning af administrationen 2000 m² nybygning + kælder Midlertidig udflytning i permanent byggeri Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 2¼ år. Udvidelse af billeddiagnostisk afdeling kan tidligst påbegyndes, når administrationen er flyttet. Derfor må administrationen flytte i pavilloner, indtil det permanente byggeri står færdigt. Midlertidig udflytning i pavilloner Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på ¾ år. Uanset hvilken af de 2 modeller der vælges, skal administrationen midlertidigt flytte i pavilloner. 6. Udvidelse af billeddiagnostisk afdeling 2000 m² ombygning Ombygning af bygning I Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 1½ år. Ombygning kan tidligst påbegyndes efter at administrationen er flyttet ud. 7. Udflytning af cytostatikaproduktionen 1000 m² nybygning inkl. kælder. Midlertidig udflytning i permanent byggeri Udførelse af projekt og byggeri kan gennemføres på 2¾ år. Udførelse af den permanente bygning skal ske i sammenhæng med udførelse af byggeri for udvidelse af strålekapaciteten. Notat - fase0 analyse_ doc 5

6 Delprojekt 1 - Respirationscenter Vest Opgaven For at kunne efterkomme Arbejdstilsynets påbud om forbedrede forhold på intensivafdelingen på ÅUH, Århus Sygehus NBG, skal der hurtigst muligt ske udflytning af Respirationscenter Vest (RCV). Der er truffet beslutning om, at RCV skal etableres på ÅUH, Skejby. Funktionen skal placeres i sammenhæng med en anæstesiologisk vagt. ÅUH, Skejby har afklaret dimensioneringen, og der er udarbejdet idéskitser til et midlertidigt byggeri. Opgaven til Rådgivergruppen DNU I/S: Vurdering af fordele og ulemper ved placering af RCV i henholdsvis: Midlertidigt byggeri, der etableres så billigt som muligt og som nedrives, når der er etableret permanente lokaler til RCV i Hoved-Neuro blokken. Permanent byggeri, der er disponibelt til andet formål, efter der er etableret permanente faciliteter til RCV i Hoved-Neuro blokken. Tidligere overvejelser vedrørende opgaven Overvejelser vedrørende flytning af RCV har i første omgang knyttet sig til placeringer i bygning 10 på ÅUH, Århus Sygehus NBG, alternativt i en pavillon på parkeringsarealet mellem bygning 9 og 10. Endelig har placering i en pavillon på ÅUH, Århus Sygehus THG, været overvejet. På grund af trange pladsforhold på de 2 sygehuse, og uhensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til andre afdelinger på sygehusene, har planerne måttet opgives. ÅUH, Skejby har udarbejdet et foreløbigt program og skitser for et midlertidigt byggeri i sammenhæng med bygning N på ÅUH, Skejby. Se bilag 1, position 1B. Forudsætninger RCV har i dag til huse i bygning 9 på ÅUH, Århus Sygehus NBG. RCV undersøger og behandler børn og voksne med forskellige former for vejrtrækningsproblemer. Afdelingen er en specialafdeling, som primært modtager patienter fra hele Jylland og Fyn. Afdelingen har i dag 7 sengestuer og et ambulatorium med bl.a. en ambulant søvnmonitoreringsenhed. Behovet for at udflytte afdelingen fra ÅUH, Århus Sygehus NBG til ÅUH, Skejby er affødt af et påbud fra Arbejdstilsynet, som pålægger ÅUH, Århus Sygehus NBG at udvide arealet af den intensive afdeling, som ligeledes har til huse i bygning 9. Det er ikke muligt at finde alternative, brugbare erstatningsarealer på ÅUH, Århus Sygehus NBG til at rumme RCV, der endvidere har et behov for udvidelse af aktiviteterne, herunder antal sengepladser, mere plads til ambulant behandling samt kontorer m.m. Herudover er der et behov for en voksende mængde medicoteknisk udstyr og for rumstørrelser, der tilgodeser dagens arbejdsmiljøstandard især med hensyn til de ergonomiske forhold. Den kliniske funktionalitet RCV varetager opgaver i forhold til patienter med vejrtrækningsproblemer. Den fysiske opdeling af RCV består af et sengeafsnit og et ambulatorieafsnit. Afsnittene bør placeres på hver sin etage. Sengeafsnittet kan eksempelvis placeres på 1. sal med tilhørende fællesfaciliteter som overvågning, afdelingskontor, skyllerum, medicinrum og diverse opholdsarealer. Ambulatorieafsnittet bør placeres på indgangsetagen med venterum, ambulatorierum og kontorer. RCV har et naturligt tilknytningsforhold til en anæstesiologisk afdeling og er nært beslægtet med afsnit for intensivbehandling. Udflytningen af RCV tager udgangspunkt i opfyldelse af det arealbehov for RCV s aktivitetsudvidelse, som er udarbejdet af ÅUH, Århus Sygehus NBG. Arealbehovet er opgjort til m² nettoareal. Med en faktor 2 svarer det til ca m² bruttoareal. Verificering af arealet skal afklares i brugerbehandlingen. Det forudsættes at bygningen forberedes til 14 plaser i sengeafsnittet, men at der fra starten kun apteres til 11 pladser. Notat - fase0 analyse_ doc 6

7 Logistik Med udflytning af RCV fra ÅUH, Århus Sygehus NBG til ÅUH, Skejby bør der vælges en placering i nærheden af en anæstesiologisk vagt på et operationsafsnit og samtidig gerne med nær tilknytning til intensivafdelingen. I RCV er den kliniske drift opdelt i 2 afsnit, et ambulatorieafsnit og et sengeafsnit. Disse 2 afsnit kan med fordel placeres over hinanden i en 2 etagers bygning. Stueetagen skal indeholde ambulatorieafsnittet. Her kan der etableres en separat indgang til afdelingen. I forbindelse med indgangen etableres der trappe og sengeelevator, som forbinder de 2 afsnit. 1. sal skal indeholde sengeafsnittet med fællesfunktioner. Nødvendige teknikarealer og depoter kan placeres i kælderetagen. En placering i tilknytning til ÅUH, Skejbys bygning G og H forekommer relevant. Se bilag 1, position 1A. Bygning G indeholder opvågning og intensivafdeling og er tæt forbundet med anæstesien på hjerte OPgangen. Til fordel for denne placering kan endvidere anføres, at den kan sammenkædes med ombygning af og tilbygning til bygning G for udvidelse af rammerne for intensivafdelingen. En foreløbig analyse viser, at der kan etableres det tilstrækkelige byggefelt øst for de 2 bygninger. Relation til Det Nye Universitetshospital Som konsekvens af Arbejdstilsynets påbud om hurtigst muligt at tilvejebringe forbedrede arbejdsmiljøstandarder på sengestuerne i intensivafdelingen, er en placering på intensivafdelingens nuværende lokalitet ønskelig og nødvendig. Da RCV s tilknytning til intensivafdelingen forekommer logisk, taler det til fordel for en tilbygning ved bygning G og H. Alternativt er det en mulighed at opføre en midlertidig bygning, der nedrives, når der etableres permanente lokaler til RCV i den kommende Hoved-neuro blok. En midlertidig bygning kunne etableres på et areal ved den nordlige indgang til bygning N, hvor der forefindes trappe og sengeelevator. Se bilag 1, position 1B. I Mål og rammer for DNU er der foreslået, at et permanent Respirationscenter Vest er placeret ved Hoved- Neuroblokken. Forslaget til midlertidig placering i en permanent bygning i forlængelse af bygning G og H indeholder desuden arealer som skal anvendes i forbindelse med udvidelse af intensivafdelingen. Når Respirationscenter Vest skal flyttes til en permanent placering i Hoved-Neuroblokken frigøres arealer. Samtidig skal urinvejskirurgisk operationsafdeling flyttes til abdominalblokken, ligesom behovet for intensive pladser i dette område af hospitalet formodentligt reduceres som følge af etablering af andre decentrale intensivafdelinger. Fra Århus Sygehus indflytter i Hjerte/lunge/karblokken både lungemedicinsk afdeling og en cardiologisk afdeling. Der er endnu ikke udarbejdet egentlige kapacitetsberegninger vedr. disse funktioners indplacering, men den permanente udbygning ved G og H vil kunne være et område til dækning af dette behov. Af mål og rammer fremgår endvidere, at Hjerte/lunge/kar-blokken skal have egen billeddiagnostisk afdeling. I forbindelse med hele denne omlægning vil den nye bygning kunne indgå, som en mulighed. En anden mulighed, der kan nærmere overvejes, er at lade Respirationscenter Vest blive liggende i de nye bygninger. Men dette kan først afgøres, når skitseprojektet udarbejdes og man kender mere nøjagtige kapaciteter og udvidelse af hjerte/lunge/kar-blokken. Tidsplan Tidsplan for permanent bygning ved bygning G og H: Projektforslag, forprojekt og hovedprojekt vil kunne gennemføres til udbud og byggestart på ½ år. Byggeriet kan gennemføres på ca. 1½ år. Tidsplan for midlertidigt pavillonbyggeri ved bygning N: Projektforslag, forprojekt og hovedprojekt vil kunne gennemføres til udbud og byggestart på ½ år. Byggeriet kan gennemføres på ca. ¾ år. Se i øvrigt vedlagte tidsplan bilag 2. Notat - fase0 analyse_ doc 7

8 Myndigheder/lokalplanforhold m.v. Lokalplan nr. 148 af 1982 skal overholdes.myndighedsgodkendelser kan i øvrigt forventes givet uden problemer. Økonomi Omkostninger for at opføre RCV i midlertidig bygning (2.000 m²) som let byggeri andrager: Anlægsudgifter: kr. 32,0 mio. Teknisk udstyr: kr. 10,0 mio. kr. 42,0 mio. Omkostninger for at opføre RCV i en permanent bygning ved bygning G og H (2.000 m²) andrager: Anlægsudgifter: kr. 44,0 mio. Teknisk udstyr: kr. 10,0 mio. kr. 54,0 mio. Eventuelle bindinger til andre fase 0 projekter Der er ikke egentlige bindinger til andre af fase 0 projekterne. Men ved at vælge en placering, hvor RCV knytter sig til intensivafdelingen i bygning G, opstår der afhængighed af en påtænkt tilbygning til bygning G betinget af intensivafdelingens nødvendige udvidelse. Der bliver med andre ord et parallelt forløb mellem udvidelse af intensivafdelingen på ÅUH, Skejby og udflytning af RCV fra ÅUH, Århus Sygehus NBG. Det kan bemærkes, at hvis RCV skal forblive på ÅUH, Århus Sygehus NBG kan dette kun ske med anvendelse af pavilloner. Anbefaling Rådgivergruppen DNU I/S anbefaler, at RCV etableres i en permanent bygning i sammenhæng med Bygning G og H på ÅUH, Skejby. Med denne placering sikres nær tilknytning til den anæstesiologiske afdelings hovedcenter samt sammenbygning med intensivafdelingen som respirationscentret er nært beslægtet med. Ved at placere RCV i en permanent bygning vil udgifterne til et midlertidigt byggeri kunne spares. Et permanent byggeri på dette sted ved bygning G og H vil på længere sigt kunne disponeres til andre formål. Der er således en god anlægsøkonomisk begrundelse for denne placering. Gennemføringstiden for et permanent byggeri er noget længere, end den er for et midlertidigt byggeri. Til gengæld er der funktionelle og kvalitetsmæssige fordele forbundet med et permanent byggeri. Notat - fase0 analyse_ doc 8

9 Delprojekt 2 - Ny sterilcentral Opgaven Flytning af den eksisterende sterilcentral på ÅUH, Skejby er en forudsætning for, at Intensivafdelingen i Skejby kan udvides og ombygges, jf. delprojekt 3. Desuden skal en ny sterilcentral kunne betjene 50 % af ÅUH, NBG, frem til udflytning til Det Nye Universitetshospital. ÅUH, Skejby har gennemført den første fase af planlægningen af en midlertidig sterilcentral i permanent byggeri ved Teknisk Afdeling og Centraldepotet. Opgave til Rådgivergruppen DNU I/S: Vurdering af, hvordan der hurtigst muligt kan gennemføres et permanent byggeri af sterilcentral til DNU som en del af den nye Forsyningsby. Ved hurtigst muligt skal forstås, at løsningen som udgangspunkt ikke skal tage hensyn til de ulemper en hurtig løsning giver for det samlede DNU-projekt. Vurderingen skal belyse økonomi, gennemføringstid, logistik, lokalplanlægning, sammenhænge til byggeriet af DNU m.v. Tidligere overvejelser vedrørende opgaven På foranledning af ÅUH, Skejby har Arkitektfirmaet C.F. Møller i oktober 2001 udarbejdet disponeringsskitser til en ny sterilcentral beliggende på arealet mellem Teknisk afdeling og Forsyningsbygningen på ÅUH, Skejby. I årene 2003 til 2006 er der foretaget en del analyser af sterilcentralens kapacitetsbehov. I januar 2008 har COWI A/S, med baggrund i disse analyser, udarbejdet kravspecifikationer for en ny sterilcentral. Kravspecifikationerne tager ikke stilling til sterilcentralens endelige placering, men anbefaler en midlertidig placering på parkeringsarealet ved Teknisk afdeling på ÅUH, Skejby. Kravspecifikationerne beskriver sterilcentralens kapacitetsbehov, kvalitetsniveau, logistik og nærhedskrav, behov for apparatur og udstyr, samt krav til installationer og forsyninger. Der er taget hensyn til at sterilcentralen på ÅUH, Skejby ligeledes skal kunne betjene 50 % af ÅUH, NBG. Oplysninger i kravspecifikationerne danner grundlag for det videre arbejde med hensyn til sterilcentralens størrelse og placering. Etablering af permanent byggeri for en ny Sterilcentral. Forudsætninger Sterilcentralen på ÅUH, Skejby er aktuelt beliggende i stueetagen i bygning G og betjener alle afdelinger og operationsafsnit på det eksisterende hospital. Sterilcentralen er opført og indrettet, da hovedparten af sygehuset blev opført i 1987 og er siden ikke ombygget i væsentligt omfang, bortset fra almindelig løbende vedligeholdelse og nødvendige teknologiske tilpasninger. Maskinparken, som ligeledes for størstepartens vedkommende er fra opførelsestidspunktet, har et stigende behov for udskiftning. Dette gælder særligt større apparatur som f.eks. autoklaverne, hvor enkelte er meget tæt på helt at ophøre med at fungere. Udvidelser af antallet af specialer og i den generelle aktivitet på ÅUH, Skejby betyder, at kapaciteten i sterilcentralen nu ligeledes oplyses at være i underkanten. Konklusionen på planlægningsarbejdet vedrørende Intensivafdeling I, beliggende på 1. etage i bygning G, er, at de ønskede arbejdsmiljømæssige forbedringer og kapacitetsudvidelser på dette område kun kan gennemføres ved at inddrage hele bygning G samt supplere med en mindre udbygning. Dette betyder, at der skal findes en anden egnet placering til sterilcentralen. Derfor er en flytning af den eksisterende sterilcentral nødvendig. Notat - fase0 analyse_ doc 9

10 Den kliniske funktionalitet Sterilcentralen arbejder hovedsagelig med forbehandling og sterilisering af kirurgiske flergangsartikler og anæstesiudstyr for alle afdelinger på ÅUH, Skejby. Det er vedtaget, at en ny sterilcentral allerede fra starten skal kunne betjene ÅUH, Skejby, samt 50 % af sterilproduktionen på ÅUH, NBG. Logistik Gode transportveje til og fra sterilcentralen er vigtige. Sterilcentralen skal derfor være fysisk tilknyttet ÅUH, Skejby via tunnelsystemet. Endvidere skal sterilcentralen placeres i nær kontakt med hospitalets adgangsveje for at opnå gode transportmuligheder for gods, der fragtes til og fra sterilcentralen over jorden. I planlægningen af Det Nye Universitetshospital er sterilcentralen forudsat placeret i den kommende Forsyningsby. I de foreløbige planer er Forsyningsbyen placeret syd for det kommende DNU. Det vil ikke på nuværende tidspunkt være muligt at etablere Forsyningsbyen på det påtænkte sted, idet denne placering forudsætter, at en lokalplan for området er godkendt og Herredsvej forinden er omlagt. Udarbejdelse af lokalplanen og SMV-screeningen samt byggeansøgning forventes under de mest gunstige forhold at kunne gennemføres i løbet af min måneder, hvorimod der ikke på nuværende tidspunkt kan opstilles en tidsplan for omlægning af nuværende Herredsvej. Fremføring af tunnelforbindelse fra den nye forsyningsby og til ÅUH, Skejby er heller ikke mulig at etablere inden for den kommende årrække. En placering af sterilcentralen i den kommende forsyningsby vurderes således ikke være realistisk inden for de nærmeste år. Ligeledes vil denne placering medføre, at sterilcentralen de næste mange år skal befinde sig på en byggeplads, med deraf følgende gener for den daglige drift, transport m.v. ÅUH, Skejby, har foreslået en midlertidig placering af sterilcentralen i forbindelse med centraldepotet beliggende nord for den eksisterende tekniske afdeling. Se bilag 1, position 2A. Med denne placering forventes bygningen ikke at interferer med byggefelter som er planlagt anvendt til kliniske aktiviteter. Samtidigt vil der fra en sådan placering nemt kunne skabes adgang til eksisterende tunnelsystem og hermed en enkel leverance til ÅUH, Skejby. Desuden giver placeringen ved siden af centraldepotet gode fordele ved bl.a. håndtering af engangsartikler. Transport til Århus Sygehus Der skal foretages en nærmere analyse af, hvorledes transporten til og fra ÅUH, NBG kan ske, herunder hvorledes godset skal modtages og distribueres på ÅUH, NBG. Denne analyse inkl. de økonomiske konsekvenser heraf er ikke behandlet i nærværende udredning. Relation til Det Nye Universitetshospital I forbindelse med DNU er det planlagt, at sterilcentralen skal placeres i forsyningsbyen. Den foreslåede løsning af en midlertidig sterilcentral ved eksisterende centraldepot giver gode muligheder for en udskydelse af beslutningen om den endelige placering af sterilcentralen, idet den nye bygning nemt vil kunne integreres i DNU, såfremt man vælger at anvende bygningen til andet formål. Tidsplan Det forventes, at der fra opstart til ibrugtagning vil gå ca. 22 måneder. Se vedlagte tidsplan bilag 2. Myndigheder/lokalplanforhold m.v. Lokalplan nr. 148 af 1982 skal overholdes. Notat - fase0 analyse_ doc 10

11 Økonomi Der kan opstilles nedenstående summariske overslag for etablering af en ny sterilcentral ved ÅUH, Skejby. Sterilcentral, der dækker nuværende ÅUH, Skejby samt 50 % af produktionen på ÅUH, NBG: I overslaget er der budgetteret med en samlet areal for sterilcentralen på 3500 m 2 Anlægsudgifter Maskinudgifter Samlede udgifter kr. 61,0 mio. kr. 57,0 mio. kr.118,0 mio. Overslaget er ekskl. udgifter til transport af udstyr mellem ÅUH, Skejby og ÅUH, NBG Kontaktpersoner I forbindelse med udarbejdelse af nærværende notat har følgende personer hos bygherren været involveret: Projektleder Ulrik Rasmussen, Århus Universitetshospital, Skejby Afdelingsleder Thomas Balle Kristensen, Planlægningsafdelingen, Århus Sygehus. Anbefaling Rådgivergruppen DNU anbefaler, at sterilcentralen etableres som midlertidig sterilcentral i en permanent multianvendelig bygning placeret i forbindelse med det eksisterende centraldepot. Den midlertidige placering sikrer en hensigtsmæssig adgang og gode forbindelseslinier via tunnelsystem til det øvrige hospital. Rådgivergruppen DNU finder denne placering af en midlertidig sterilcentral i permanente multianvendelige bygninger som et godt bud, idet denne placering giver mulighed for både at viderebygge den midlertidige sterilcentral til permanent sterilcentral, såfremt dette senere skulle vise sig at være aktuelt, lige som en midlertidig placering af sterilcentralen i en multianvendelig bygning ved eksisterende centraldepot vil give gode anvendelsesmuligheder for hospitalet i fremtiden, såfremt sterilcentralen senere flyttes til forsyningsbyen. Bygningen der rømmes kan så evt. overgå til indretning for medicoteknisk afdeling, midlertidigt lager for apoteket, kontorer eller andet. Såfremt man senere beslutter sig for at fastholde sterilcentralens placering ved centraldepotet, vil det ligeledes være muligt at supplere med yderligere en tunnelforbindelse til eksisterende bygningsmasse, for derved at forbedre adgangsforholdene via tunnelsystemet I fase 0 vil sterilcentralen skulle dimensioneres, så den kan betjene ÅUH, Skejby samt 50 % af sterilproduktionen på ÅUH, NBG. Sterilcentralen forventes således fra starten indrettet med 5 autoklavelinier samt 1 plasmaautoklave, og med et samlet bygningsareal på ca m 2. En senere udflytning til en permanent sterilcentral beliggende i forsyningsbyen kan ske, når kapaciteten alligevel skal øges til også at dækket Det Nye Universitetshospital og med et tidsmæssigt sammenfald med en tilpas afskrivning 10 år på maskinparken i den midlertidige sterilcentral. Ved denne løsning udskydes den endelige beslutning om placering af sterilcentralen, uden at der investeres unødigt i bygninger. Notat - fase0 analyse_ doc 11

12 Delprojekt 3 - Ombygning og udvidelse af Intensivafdelingen Opgaven For at kunne leve op til et påbud fra Arbejdstilsynet om forbedrede pladsforhold på intensivafdelingen, samt for at fremtidssikre intensivafdelingen i at indgå i DNU, skal den nuværende intensivafdeling ombygges og udvides. Opgaven til Rådgivergruppen DNU I/S: Vurdering af tidsplan for gennemførsel af ombygning og udvidelse af Intensivafdelingen i forlængelse af / parallelt med flytningen af sterilcentralen (bygningsudvidelse kan evt. igangsættes før Sterilcentralen er flyttet). Tidligere overvejelser vedrørende opgaven Cowi A/S har i samarbejde med Drifts- og Serviceafdelingen på ÅUH, Skejby udarbejdet kravspecifikationer for opgaven. ÅUH, Skejby har igangsat planlægningsarbejde for indretning af Intensivafdelingen. De udarbejdede kravspecifikationer indeholder en beskrivelse af kravene til de fysiske rammer. Nærværende udredning og anbefaling tager udgangspunkt i de udarbejdede kravspecifikationer. Forudsætninger Intensivafdelingen på ÅUH, Skejby har i dag til huse på 1. sal i bygning G. Intensivafdelingen rummer patienter med behov for forskellige grader af intensiv behandling, fra plads- og udstyrskrævende intensiv terapi, til overvågning og opvågning efter narkose. Behovet for at udvide arealet af intensivafdelingen er affødt af et påbud fra Arbejdstilsynet, som påpeger, at den nuværende plads omkring den enkelte patient ikke er tilstrækkelig til at sikre et rimeligt fysisk arbejdsmiljø for personalet. En overordnet arealberegning foretaget af Drifts- og Serviceafdelingen i samarbejde med arbejdsmiljøsektionen på ÅUH, Skejby viser, at der ikke inden for de eksisterende fysiske rammer kan skabes plads til det ønskede og nødvendige antal patienter med opfyldelse af pladskravene. Med baggrund heri er der udarbejdet kravspecifikation for indretning af en ny Intensivafdeling. Den kliniske funktionalitet Intensivafdelingen varetager opgaver i forhold til de fleste patienter med behov for intensiv terapi. De fysiske rammer for Intensivafdelingen består dels af Intensivafdelingens behandlings- og sengeområder beliggende i bygning G og sengebygning B og dels faciliteter for anæstesipersonale på det øvrige hospital. Om- og tilbygningsprojektet skal som udgangspunkt omfatte faciliteterne i bygning G, men der er også et ønske om at samle kontor- og undervisningsfunktioner sammen med resten af afdelingen. Intensivafdelingen er opdelt i 4 forskellige sektioner med forskellige grader af samarbejde. De 4 sektioner er: voksenintensiv, børneintensiv, intensiv hjerteopvågning samt opvågning og observationsafsnit. De 4 sektioner kan opdeles i 11 moduler: 5 voksenintensiv, 2 børneintensiv, 2 hjerteopvågning og 2 opvågning. Det vil være hensigtsmæssigt at placere Intensivafdelingen i bygning G på grund af de nærhedskrav, som eksisterer mellem intensiv hjerteopvågning, opvågning, børneintensiv og operationsafsnit på 1.sal. Det samlede arealbehov i Intensivafdelingen overstiger det areal, der er til rådighed på 1. sal af bygning G. Skal Intensivafdelingen forblive på den nuværende placering, bliver det nødvendigt at inddrage den underliggende etage samt at supplere med en tilbygning. Logistik Intensivafdelingen bør have en strategisk placering i umiddelbar nærhed af tilknyttede operationsafdelinger samt de modtagende sengeafsnit, der er placeret på 1. sal i sengeafsnittene. Særligt hjerteopvågning, opvågnings- og observationsafsnittet samt børneintensiv har behov for at bevare denne tætte relation. Der er Notat - fase0 analyse_ doc 12

13 dagligt patienter, som transporteres i senge mellem disse afdelinger, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at disse afdelinger er placeret på én og samme etage. Internt i afdelingen er det vigtigt, at de fysiske rammer understøtter arbejdsrutiner og procedurer, der kræver korte afstande mellem patientstuer og birum. Overvågningsenheder og forkontorer er centrale i forhold til patientbehandlingen. Derfor bør nødvendige birum, så som skyllerum, medicinrum, linneddepot og apparatdepot ligge inden for rimelig afstand. Der skal indrettes reception ved indgangen til afdelingen for at pårørende og udefrakommende kan orientere sig og få hjælp. Ved at placere patientfunktioner på 2 etager bør der være en sådan funktion på begge etager. Relation til Det Nye Universitetshospital I forbindelse med den kommende gennemførelse af DNU vil også intensiv og hjerteområdet blive berørt. Men som konsekvens af Arbejdstilsynets påbud om hurtigst muligt at tilvejebringe forbedrede arbejdsmiljøstandarder på sengestuerne i Intensivafdelingen er en placering på intensivafdelingens nuværende lokalitet ønskelig og nødvendig. Derfor er det ikke relevant at undersøge muligheder for andre indplaceringer i det kommende nye hospital. For at opfylde Arbejdstilsynets påbud om forbedring af de fysiske arbejdsmiljøkrav på Intensivafdelingen er det nødvendigt at udvide pladsforholdene på afdelingen. Med baggrund i de af Drifts- og Serviceafdelingens foretagne arealberegninger, er der skitsemæssigt udarbejdet forslag til placering af Intensivafdelingen på 2 etager i bygning G samt i 2 etager i en mindre tilbygning. Det samlede arealbehov er anslået til ca m² bruttoareal. Se bilag 1, position 3. I forbindelse med indflytning i etape 1 i DNU etableres en række intensivafdelinger. Dette vil formodentlig betyde, at antallet af intensivpladser i det pågældende område af hospitalet vil falde i forhold til i dag. Resultatet kendes først, når der foreligger udregninger af de fremtidige kapaciteter og arealbehov i hjerte/lunge/kar-blokken. Den samlede størrelse og interne funktionalitet i hjerte/kar/lungeblokken kan først fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af skitseprojektet. Se bemærkningerne vedr. delprojekt 1, respirationscenter vest. Tidsplan For tilbygningens vedkommende kan projektforslag, forprojekt og hovedprojekt gennemføres til udbud og byggestart på ½ år. Byggeriet kan gennemføres på ca. 1½ år. For ombygninger i bygning G kan projektforslag, forprojekt og hovedprojekt gennemføres samtidigt med at tilbygningen opføres. Herefter kan selve byggearbejdet udføres på 1½ år. Ombygningen skal opdeles i 2 faser hver med en varighed på ¾ år. Myndigheder/lokalplanforhold m.v. Lokalplan nr. 148 af 1982 skal overholdes.myndighedsgodkendelser kan i øvrigt forventes givet uden problemer. Økonomi Omkostningerne for ombygning af 2 etager i bygning G samt tilbygning i 2 etager med kælder på i alt ca. 900 m² vil andrage: Anlægsudgifter: Teknisk udstyr: kr. 95,0 mio. kr. 15,0 mio. kr. 110,0 mio. Eventuelle bindinger til andre fase 0 projekter Ved at vælge placering i 2 etager i bygning G opstår der bindinger til den nuværende sterilcentral, som har til huse i stueetagen af bygning G. Før Intensivafdelingen kan overtage stueetagen af bygning G, skal der findes en ny placering til sterilcentralen. Tilbygningen kan derimod påbegyndes, inden sterilcentralen er flyttet. Det vil endvidere være en fordel, at tilbygningen er etableret inden ombygning af bygning G påbegyndes, idet tilbygningens faciliteter herved kan anvendes som en del af den midlertidige rokade, der bliver nødvendig under ombygningen. Notat - fase0 analyse_ doc 13

14 Anbefaling Rådgivergruppen DNU I/S anbefaler, at Intensivafdelingen forbliver på sin nuværende placering i bygning G. For at skabe tidssvarende og gode rammer for Intensivafdelingen, også for fremtidige ændringer, er en større udvidelse af arealet nødvendig. Det anbefales, at Intensivafdelingens nuværende etage ombygges, samt at den eksisterende Sterilcentral i etagen under Intensivafdelingen inddrages og ombygges. Hertil kommer, at udvidelsen også skal omfatte en mindre tilbygning i 2 etager med kælder. Notat - fase0 analyse_ doc 14

15 Delprojekt 4 - Udvidelse af strålekapaciteten Opgave Som en del af kræfthandlingsplanen skal strålekapaciteten i Århus udvides, så der kan ibrugtages to strålekanoner i 2010 og to strålekanoner i Der kan blive behov for endnu en ny strålekanon i perioden. Der er desuden behov for en række birum, kontorfaciliteter m.v. Strålekanonerne skal anvendes til ambulante patienter. Opgaver til Rådgivergruppen DNU I/S: 1. Vurdering af muligheden for forcering af tidsplanen for Onkologiblokken, så strålekanonerne kan tages i brug i permanente faciliteter i 2010 og Vurdering af muligheder for etablering af strålekanonerne midlertidigt i andre dele af det permanente byggeri til DNU, så strålekanonerne kan tages i brug i 2010 og 2013, samt vurdering af anlægsøkonomien, hvis løsningen er en mulighed. 3. Vurdering af muligheden for placering af midlertidige faciliteter (evt. i permanent byggeri) som nabo til ÅUH, Skejby (f.eks. lejemål i Forskerparken). Anlægsøkonomien i den midlertidige løsning skal vurderes. Tidligere overvejelser vedrørende opgaven Friis & Moltke har udarbejdet et idéoplæg dateret 22. maj Idéoplægget er udarbejdet med henblik på at udvide kapaciteten for strålebehandlingen på ÅUH, Århus Sygehus NBG. Nærværende notat tager udgangspunkt i de behov, arealer mv., der er beskrevet heri. Forudsætninger Onkologisk afdeling har i dag til huse i bygning 5 på ÅUH, Århus Sygehus NBG. Som en del af kræfthandlingsplanen skal strålingskapaciteten i Århus udvides, så der kan ibrugtages 2 strålekanoner i 2010 og 2 strålekanoner i Endvidere skal der disponeres plads til yderligere 1 strålekanon. Udover strålekanonerne er der behov for 1 MR-scanner, 1 PET/CT-scanner, 1 OP-stue og tilhørende faciliteter for high-dose-rate brachy terapi. Endvidere patientrelaterede rum, kontorer, mødelokaler, værkstedsfaciliteter og personalerum mv. Det samlede arealbehov for 4 strålekanoner er ca m² og ved 5 strålekanoner ca m 2. ÅUH, Århus Sygehus NBG har et udækket arealmæssigt behov i forbindelse med etablering af satellitenheden i Herning, idet der ikke her er etableret kontorfaciliteter til læger og fysikere, der skal betjene acceleratorerne i Herning. Dette personale vil, i den største del af tiden, fysisk være placeret på ÅUH, Århus Sygehus NBG. Der er ligeledes ikke sket en udvidelse af arealet til dosisplanlægning. Yderligere er der et efterslæb vedrørende undersøgelses- og samtalerum og kontorer til det personale, der er ansat i forbindelse med den udvidede åbningstid i stråleterapien på ÅUH, Århus Sygehus NBG. Behovet er samlet set anslået til at udgøre 600 m 2. Dette areal søges afdækket med etablering af en pavillon, der opstilles på ÅUH, Århus Sygehus NBG. Den kliniske funktionalitet Strålekanonerne skal betjene ambulante patienter. Den fysiske opdeling består af et afsnit med fællesfaciliteter, et behandlingsafsnit og et kontorafsnit. Fællesfaciliteterne indeholder reception, venterum, ambulatorierum, personalerum, værkstedsfaciliteter mv. Behandlingsafsnittet indeholder strålekanoner, MR- og CT-scanner, OP-stue og tilhørende faciliteter for high-dose-rate brachy terapi, samtalerum, skyllerum, medicinrum, ventearealer, afdelingskontor mv. Kontorafsnittet indeholder kontorer, møde- og konferencerum mv. Notat - fase0 analyse_ doc 15

16 Logistik Afdelingen skal have sin egen indgang med en reception. Der skal etableres parkeringsarealer i umiddelbar nærhed af afdelingen. Der stilles ikke krav til interne forbindelsesveje til det nuværende ÅUH, Skejby, men det vil være fordelagtig af hensyn til samlet logistik i bygningsanlægget. Forslag til placeringsmuligheder 1. Placering i permanente faciliteter: I forbindelse med planlægning af DNU er Onkologiblokken foreløbigt placeret i sidste etape i det nordvestlige hjørne af byggeriet. Det vil ikke på nuværende tidspunkt være muligt at etablere strålekanonerne i permanente faciliteter på dette sted, idet denne placering forudsætter, at en lokalplan for området er godkendt og Herredsvej forinden er omlagt. En placering af strålekanonerne på dette sted vil derfor ikke være realistisk inden for de nærmeste år og vil udgøre en uacceptabel binding for udvikling af det samlede DNU projekt. Ligeledes vil denne placering medføre, at strålekanonerne de næste mange år skal befinde sig på en byggeplads, med deraf følgende gener for den daglige drift. 2. Midlertidig placering i permanent byggeri: Strålekanonerne kan placeres midlertidig i et permanent byggeri, der placeres parallelt med bygningen for Retsmedicinsk Institut. Se bilag 1. Bygningen kan opføres med 3 etager, der kan indeholde følgende: Kælderetagen: Strålekanoner, scannere, OP-stue samt tilhørende faciliteter. Der etableres dagslysindfald til arbejds- og opholdsrum. 1. etage: Reception, venterum, øvrige patientrelaterede rum. 2. etage: Personalefaciliteter, kontorer mv. 3. etage: Evt. tekniketage. Den nuværende tunnel til Retsmedicinsk Institut forlænges, herved kan bygningen forbindes til det eksisterende hospital. Den nuværende parkeringsplads ved Retsmedicinsk Institut kan udvides for hermed at tilvejebringe gode ankomstforhold for patienter. Ved den ovennævnte placering vil strålekanonerne kun i mindre omfang blive påvirket af de kommende byggearbejder i forbindelse med det fremtidige byggeri af DNU. 3. Midlertidig placering udenfor ÅUH, Skejbys område: En placering udenfor ÅUH, Skejbys område i forbindelse med Forskerparken eller i en anden lokalitet vil medføre, at det skal etablere et midlertidigt specialindrettet behandlingsrum til strålekanonerne og OPstuen. Vægge, lofter mv. til disse rum skal udføres med en særlig beton, hvor tykkelsen er op til 1 m. Dette passer selvsagt ikke ind i et traditionelt kontorbyggeri. Ved valg af en midlertidig placering uden for ÅUH, Skejbys område kan der vælges mellem 2 modeller - en pavillonløsning der nedrives efter udflytning af strålekanonerne. Eller der kan vælges et permanent byggeri, tilknyttet Forskerparken, der ombygges efter udflytning af strålekanonerne. For begge modeller gælder arealmæssige betragtninger, som de er angivet tidligere. Der er regnet økonomi på en placering i Forskerparken, hvor kælder (hhv og m 2 ) med strålingsafskærmning opføres for Sygehusets midler, mens de ovenpå liggende lokaler (hhv og m 2 ) lejes for en 12 års periode, hvorefter der flyttes til de permanente lokaler i Onkologiblokken. Der er benyttet en årlig lejepris på ca. kr pr. m 2, som er oplyst af Forskerparken for kontorlejemål. 4. Pavillon på ÅUH, NBG: Uanset hvilken model der vælges, er der behov for en 600 m² stor pavillon på ÅUH, Århus Sygehus NBG. Der foreligger endnu ikke en afklaring af hvor pavillonen skal placeres, men ifølge planlægningsafdelingen på ÅUH, Århus Sygehus er det muligt, at finde et brugbart område. Det er derimod ikke muligt at skaffe plads på ÅUH, Århus Sygehus til den samlede udvidelse af strålekapaciteten. Notat - fase0 analyse_ doc 16

17 Relationer til DNU Byggeriet kan anvendes til afprøvning af principperne for DNU-projektet. Blandt andet opbygning af facader, tekniketage mv. Efter Onkologisk Afdeling er fraflyttet, kan bygningerne indgå som en del af DNU. Bygningen er i DNU-projektet tænkt som depot for medicinvarer. Det er ikke tanken, at der skal være produktion i denne bygning. Når 1. etape tages i brug skal der være et areal svarende til denne bygnings størrelse til medicindepot. Bygningen tømmes imidlertid først, når onkologiblokken forventelig er etableret om 10 til 11 år. Til gengæld opføres den nye forsyningsby i første etape og hertil flytter det nuværende centraldepot. Herved frigøres et areal, der midlertidigt kan anvendes som medicindepot fra igangsætning af driften i etape 1 og indtil onkologiblokken er bygget og strålekanonerne flyttet. Herefter kan depotet for medicinvarer flytte ind i den bygning, som strålekanonerne har forladt. Det er også muligt, at der i forbindelse med udarbejdelse af skitseprojektet viser sig andre muligheder for placering af medicindepot, men under alle omstændigheder vil der kunne findes en løsning, hvor medicindepotet kan placeres midlertidigt indtil strålekanonerne er flyttet. Tidsplan Såfremt projekteringen påbegyndes i maj 2008 kan etape 1 (2 acceleratorer m.v.) være klar til 1. patient i januar 2011 og etape 2 (færdiggørelse af den resterende del) kan være færdig til patienter primo Omfanget af hvilke områder, der skal være færdige i 2011, kræver dog detailplanlægning. Myndigheder/lokalforhold Lokalplan nr. 148 af 1982 skal overholdes.myndighedsgodkendelser kan i øvrigt forventes givet uden problemer. Økonomi Midlertidig placering i permanent byggeri: Den samlede anlægsudgift for et m² byggeri til 5 strålekanoner: Anlægsudgifter: kr. 145,0 mio. Apparatur: kr. 130,0 mio. kr. 275,0 mio. Den samlede anlægsudgift for et m² byggeri til 4 strålekanoner: Anlægsudgifter: Apparatur: kr. 124,0 mio. kr. 112,0 mio. kr. 236,0 mio. Midlertidig placering udenfor ÅUH, Skejbys område: Den samlede anlægsudgift for et m² byggeri til 5 strålekanoner: Anlægs- og lejeudgifter: kr. 120,0 mio. Apparatur: kr. 130,0 mio. kr. 250,0 mio. Den samlede anlægsudgift for et m² byggeri til 4 strålekanoner: Anlægs- og lejeudgifter: Apparatur: kr. 102,5 mio. kr. 112,0 mio. kr. 214,5 mio. Apparatur indeholder udgift til strålekanoner, 1 MR-scanner, 1 PET/CT-scanner samt udstyr til HDRbrachy terapi. Notat - fase0 analyse_ doc 17

18 Ovennævnte er ekskl. udgift til pavillonen på ÅUH, Århus Sygehus NBG. Udgiften hertil vil formentlig være kr. 5-7 mio., alt efter hvilken udformning af pavillonen der vælges. Ovennævnte udgifter forudsætter desuden at beslutningen om antal strålekanoner er besluttet inden projektopstart. Kontaktpersoner I forbindelse med udarbejdelse af nærværende notat har følgende personer hos bygherren været involveret: Afdelingsleder Thomas Balle Kristensen, Planlægningsafdelingen, Århus Sygehus. Centerchef Frank Skriver Mikkelsen, Kræftcentret, Århus Sygehus. Cheffysiker Ole Nørrevang, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. Anbefaling Rådgivergruppen DNU I/S anbefaler at strålekanonerne placeres midlertidig i et permanent byggeri, der placeres parallelt med bygningen for Retsmedicinsk Institut. Prisen for de 2 løsninger er næsten ens, men ved at vælge det permanente byggeri opnår man således for kr. 25 mil. at få en permanent bygning på hhv og 4100 m2. Idet en anslået levetid på en strålekanon er ca. 10 år, vil strålekanonerne kunne udfases nogenlunde samtidig med, at Onkologiblokken i DNU er færdigbygget (det skal præciseres, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en endelig tidsplan for Onkologiblokken). Funktionerne kan herefter flyttes til de permanente faciliteter i Onkologiblokken, og bygningen til den midlertidige placering af strålekanonerne kan indrettes til andre formål. Ved at placere strålekanonerne midlertidig i et permanent byggeri kan udgifter til et midlertidigt byggeri spares. Notat - fase0 analyse_ doc 18

19 Delprojekt 5 og 6 - Udvidelse af billeddiagnostiske funktioner gennem flytning af administrationen Opgaven ÅUH, Skejby, ønsker at etablere faciliteter til en PET-CT scanner. Scanneren med tilhørende faciliteter ønskes placeret i de nuværende lokaler til administrationen. Dette betyder, at der skal findes alternative lokaler til administrationen frem til DNU kan tages i brug. Nye lokaler skal placeres, så de ikke er i vejen for byggeriet af DNU. Opgaver til Rådgivergruppen DNU I/S: Udarbejdelse af forslag til midlertidig placering af administrationen i nærheden af ÅUH, Skejby, i overensstemmelse med det samlede skitseprojekt for DNU. Afhængig af placering foretages vurdering af fordele og ulemper ved løsning i henholdsvis permanent byggeri og midlertidig byggeri, der nedrives, når administrationen ikke længere benytter lokalerne. Herunder skal anlægsudgifterne til nybyggeri og ombygninger samt tidsplan vurderes. Tidligere overvejelser Der er ikke foretaget overvejelser med hensyn til arealforbrug mm. Forudsætninger ÅUH, Skejbys administration har i dag til huse i stueplan af bygning I2 og I3, hvor der rådes over et areal på ca m 2. Der skal derfor regnes med at flytning af den eksisterende administrations funktioner til nye lokaliteter skal udgøre i alt ca m 2. Logistik Administrationen har ikke nogen umiddelbar sammenhæng med det øvrige hospital. Det forudsættes dog, at det skal være muligt at komme tørskoet fra administrationen og rundt i den øvrige bebyggelse. Administrationen bør derfor placeres i tilknytning til hovedgangsystemet i bygning C eller være tilknyttet tunnelsystemet. Relation til Det Nye Universitetshospital Der er foreslået en udvidelse af den billeddiagnostiske afdeling med bl.a. en Pet-CT-scanner. Udvidelsen er foreslået placeret i den eksisterende administration. I mål og rammer er det angivet, at der skal etableres decentrale billeddiagnostiske afdelinger i en lang række blokke. Den nuværende billeddiagnostiske afdeling skal formodentlig decentralisere billeddiagnostiske funktioner vedr. urinvejskirurgisk aktivitet og kvinde/barn aktivitet. I mål og rammer foreslås det, at der oprettet et billeddiagnostisk center i Kvinde/barn området. Herudover er der i en rapport om Børneområdet foreslået oprettet en operationsafdeling specielt til børn, en opvågning og intensivfunktion for børn, herunder hjerteintensiv for børn. I arbejdsgruppen vedr. billeddiagnostik, er der også peget på, at det vil være hensigtsmæssigt at afsætte plads i kvindebarncentrets billeddiagnostiske afdeling til nuklearmedicinske undersøgelser. Herudover kommer en række børn fra Århus Sygehus. Den fremtidige kapacitet og arealbehov er således ikke opgjort på børneområdet endnu, men der bliver tale om en udvidelse i forhold til i dag på ÅUH, Skejby. Hvis den eksisterende billeddiagnostiske funktion skal flytte, vil det være oplagt at se på, om denne bygning evt. kan anvendes af kvinde/barn blokken til øgede behandlings- og diagnostikfaciliteter. Men det kan først endelig afklares i forbindelse med udarbejdelse af skitseforslag. Notat - fase0 analyse_ doc 19

20 Forslag Der er opstillet 4 forskellige forslag til placering af administrationen. Se bilag 1, position 5A 5D. De 3 af forslagene (5A, 5C og 5D) peger på midlertidige placeringer i pavilloner. Forslag 5B peger på placering i et permanent byggeri. Da der i de 3 forslag er tale om pavilloner i 2 etager, er der af hensyn til tilgængeligheden indeholdt trapper og en elevator. Der er desuden regnet med ventilation som i den eksisterende administration. Forslag 5A er en pavillonløsning placeret på arealet foran bygning L1/L4. Adgang til hospitalet kan ske på terrænniveau via gangforbindelse til et eksisterende trappetårn på gavlen af bygning L1. Herfra er der via tunnelsystemet adgang til bygning I3 og derfra videre til hospitalets øvrige bygninger. Dette forslag har en forholdsvis central placering i forhold til det eksisterende hospital og der er en god tilkoblingsmulighed til den øvrige bebyggelse. Forslaget indebærer, at en udvidelse på dette sted af børneafdelingen i bygning L ikke kan etableres i perioden, hvor pavillonerne skal fungere. Forslag 5B peger på en placering i et permanent byggeri i forlængelse af bygning C00. Bygning C00 huser i dag kontorfaciliteter tilknyttet Retsmedicinsk Institut samt Center for børn udsat for overgreb. Vælges udvidelse af strålekapaciteten placeret i en permanent nybygning parallel med Retsmedicinsk Institut, vil det være oplagt at forlænge bygning C00 som derved vil skabe bindeled mellem det eksisterende hospital og den ny bygning. En permanent bygning på dette sted kan udgøre ca m² bruttoareal. Forslaget skal suppleres med leje af 2000 m 2 pavillon, som fraflyttes/demonteres når den permanente bygning er færdigbygget. Da der lejes en pavillon mens den permanente bygning opføres, er der tale om den samme tidsplan som ved de øvrige pavillonløsninger. Forslag 5C er en pavillonløsning placeret øst for Teknisk afdeling (bygning T). Udformningen kan være som punkthuse eller som en længebygning. I begge tilfælde er der tale om pavillonbyggeri i 2 etager. Adgang til hospitalets øvrige bygninger kan ske via tunnelsystemet. Fra pavillonen etableres en ny tunnel med tilslutning til den eksisterende tunnel i bygning T. Der etableres trappe og elevator i pavillonen, der forbinder alle etager. Forslaget har den mindst centrale placering af de 4 forslag, og den vil medføre lange transportafstande, fra administrationen til centrale dele af hospitalets bebyggelse. Forslag 5D er en pavillonløsning placeret ovenover forbindelsesgangene mellem bygning F, G og C. Pavillonen anbringes på stativer, der funderes i gårdhaverne. Der er tale om en pavillon i 2 etager med målene ca. 12 x 80 m. Pavillonen forbindes via trappetårne med forbindelsesgangene, således at der bliver direkte adgang til hospitalet via forbindelsesgangene på stue og 1. sals niveau. Der skal desuden etableres trapper og en elevator fra terrænniveau. Det forventes, at pavillonen skal forsynes med sprinkler, varslings- og ABAanlæg. Forslaget har den mest centrale placering af de 4 forslag. Adgangsforholdene er gode og afstande til den øvrige bebyggelse er den mindst mulige. Den centrale placering taler til fordel for dette forslag, men det skal bemærkes, at det samtidigt også vil være det dyreste af forslagene med pavillonløsninger. Tidsplan Det forventes, at der fra opstart til ibrugtagning vil gå ca. 9 mdr. Se endvidere vedlagte tidsplan, bilag 2. Tidsplanen er gældende for alle 3 pavillonløsninger. Myndigheder/lokalplanforhold mv. Lokalplan nr. 148 fra 1982 skal overholdes. Forslag 5D kræver en dispensation fra bygningshøjden, og forslag 5C og 5D en dispensation for ydervægge i røde teglsten. Dette vurderes imidlertid ikke at være et problem, da der er tale om et midlertidigt byggeri. Notat - fase0 analyse_ doc 20