EFFEKTMÅLING AF KOMMUNERNES KONTROLINDSATS 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTMÅLING AF KOMMUNERNES KONTROLINDSATS 2016"

Transkript

1 KL JUNI 2017 EFFEKTMÅLING EFFEKTMÅLING AF KOMMUNERNES KONTROLINDSATS 2016

2 2 Tabeloversigt 2016 Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Økonomisk Sekretariat Kontoret for Vækst og Beskæftigelse KL Juni 2017 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Tryk: KL s Trykkeri KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold 3 INDHOLD INDHOLD... 3 RESUME INDLEDNING METODE Definition af kontroltrin Registreringer i effektmålingsredskabet Data fra kommunerne Kommunernes og Den fælles Dataenheds opgørelsesmetode Kvalitetssikring af data Indsatsen i kontrolenhederne DE OVERORDNEDE RESULTATER AF KOMMUNERNES EFFEKTMÅLING Effektmålingen i Initiativer der igangsættes på baggrund af rapportens resultater ANALYSER PÅ YDELSESTYPE Kommunernes kontrolindsats med de kommunale ydelsestyper Effekten opgjort på ydelsestyper Detaljeanalyse af de enkelte ydelsestyper Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads HVORDAN BLIVER DER SNYDT (SAGSTYPER) Sagstyper sammenholdt med tilbagebetalingskrav og fremadrettet besparelse...24 NOTER KOMMUNERNES SAMARBEJDER MED INTERNE PARTER OG EKSTERNE MYNDIGHEDER Samlet overblik over kanalerne Det interne samarbejde i kommunerne Kommunernes samarbejde med andre myndigheder Kommunernes videresendelse af sager til andre myndigheder Kommunernes ønsker til fremadrettet samarbejde med andre myndigheder SKAT som kanal...15

4 4 Tabeloversigt TABELOVERSIGT Tabel 3.1 Overordnede resultater af analysen...11 Tabel 4.1 Kanaler der leverer sager til kommunerne...13 Tabel 4.2 Antal sager kommunerne videresender til andre myndigheder...15 Tabel 4.3 Andel af sager der leveres fra SKAT...16 Tabel 5.1 Overblik over de kommunale ydelsestyper...17 Tabel 5.2 Effekt fordelt på ydelsestyper...18 Tabel 5.3 Overordnede resultater af kontrolindsatsen på kontanthjælp...19 Tabel 5.4 Overblik over kanaler som leverer kontanthjælpssager...20 Tabel 5.5 Overordnede resultater på kontrolindsatsen for sygedagpenge...20 Tabel 5.6 Oversigt over kanaler der leverer sygedagpengesager...21 Tabel 5.7 De overordnede resultater på økonomisk friplads...22 Tabel 5.8 Oversigt over kanaler der leverer sager på økonomisk friplads...22 Tabel 6.1 Overblik over sagstyper og andele af sager...24

5 Resume 5 RESUMÉ Kommunerne har primo 2017 opgjort de afsluttede kontrolsager fra hele 2016, med henblik på at opgøre effekten af indsatsen. Der blev første gang foretaget målinger i 1. kvartal Målingen for hele 2016 er opgjort efter samme metode som første måling. Det er således i begrænset omfang muligt at sammenholde og vise udvikling og tendenser på baggrund af disse to målinger. 91 kommuner har deltaget i målingen, og de har i alt kontrolleret sager i I 27,6 % af sagerne er der identificeret fejludbetalinger eller snyd med ydelser. Den samlede registrerede effekt af de afsluttede sager i 2016 er på 312 mio. kr., hvoraf 64 mio. kr. er tilbagebetalingskrav og 247 mio. kr. er fremadrettede besparelser. Det svarer til en samlet effekt for alle kommuner på 323 mio. kr. I den første måling blev den årlige effekt estimeret til at udgøre 300 mio. kr., og det var estimeret, at kommunerne ville gennemgå sager på årsbasis. Resultatet for hele 2016 viser således at kommunerne har gennemgået flere sager end estimeret og opnået et lidt højere resultat, end det var forventet i det oprindelige estimat. Analyseresultaterne er således nogenlunde ens, og forskellene skal findes i detaljerne. De overordnede tendenser fra første og anden måling er stort set ens. Det gælder følgende: Lokalkendskab og et velfungerende samarbejde internt i kommunen er afgørende for en effektivkontrolindsats. Det ses ved, at 42% af sagerne opstår i kommunen (enten fra kontrolenheden selv eller fra andre fagforvaltninger/institutioner). Disse sager tegner sig for 66% af den samlede effekt. Der er et stort potentiale i et tættere samarbejde mellem kommunerne og SKAT, politiet og STAR. Der er meget få sager fra disse myndigheder, men sagerne giver store afledte besparelser i kommunerne. Sagerne fra hhv. politi, SKAT og STAR udgør hver ca.1-2% af det samlede sagsantal. Men tegner sig for 5,8 % af effekten. I løbet af 2016 har kommunerne for alvor fået hul på arbejdet med at anvende registersamkøring som kanal til at identificere kontrolsager,: Kommunerne har i samarbejde med Den Fælles Dataenhed fået indarbejdet registersamkøringer som en ny arbejdsmetode i kontrolarbejdet. Endvidere har der været fokus på at deltage i landsdækkende kampagner, der skal forebygge snyd. De landsdækkende kampagner udvikles i et samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling i Danmark i Den Fælles Dataenhed. Kommunerne anvender i højere grad registersamkøringen via Den Fælles Dataenhed, end det var tilfældet ved den første måling. Det kan dog konstateres, at sagerne foreløbigt ikke giver så stor effekt, som de sager, kommunerne selv identificerer. Hitraten på de sager som kommunerne får fra den fælles dataenhed udgør 9%, mens kommunernes egne sager har en hitrate på 46%. Det er aftalt, at der i det fælleskommunale effektmålingsprojekt løbende igangsættes initiativer på baggrund af resultaterne af effektmålingen. På baggrund af denne måling forventes det, at der igangsættes et initiativ ift. indsatsen med virksomhedskontrol i 2017, samt at indsatsen med at forbedre kriterier på registersamkøringer videreføres: Resultaterne af denne måling viser, at der er potentiale i at øge indsatsen ift. kontrol med virksomheder. Som en del af dette vil KL udarbejde materiale, der belyser og understøtter virksomhedsindsatsen på beskæftigelsesområdet fra nye vinkler og for at udbrede god praksis. Resultaterne giver endvidere anledning til, at have fortsat fokus på at forbedre kriterierne for de sager, der registersamkøres via Den Fælles Dataenhed. Målingen er gennemført som led i økonomiaftalen 2016, hvor Regeringen og KL indgik aftale om at dokumentere effekt og udvikling i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Fordelingen af sagsmængder er: Kontanthjælpsområdet (35%), Økonomisk Friplads (23%), og Sygedagpenge (9%).

6 6 01/ Indledning 01/ INDLEDNING 91 kommuner har registreret i KL s redskab til at følge effekten af den dybdegående helhedsorienerede kontrol med snyd med sociale ydelser i kommunerne, herefter kaldet kontrolindsatsen på kontroltrin 3 og efterfølgende indsendt resultaterne til KL for Denne måling følger baselinemålingen fra 1. kvartal I Økonomiaftalen for 2016 indgik KL og Regeringen aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats på kontroltrin 3 (den dybdegående kontrol) gennem halvårlige effektmålinger.

7 02/ Metode 7 02/ METODE Denne afrapportering baserer sig på kommunernes registreringer af afsluttede sager på kontroltrin 3 for hele Registreringen følger op på baselinemålingen for den kommunale kontrolindsats. For sammenlignelighed er baselinemålingen for 1. kvartal 2016 opregnet til helårstal, hvilket giver mulighed for at sammenligne de faktiske data fra hele 2016 med forventede data fra samme periode. Dokumentationsredskabet og opgørelsesmetoderne er udviklet af KL i samarbejde med 11 kommuner og Udbetaling Danmark i efteråret Dette er en fælles standard for opgørelse af effekten af kontrolindsatsen med den dybdegående kontrol (kontroltrin 3). Samtidig kan redskabet generere ledelsesinformation til internt brug i kommunen. Endelig giver det mulighed for at foretage benchmark af den enkelte kommunes egne tal op imod det resultat, der tegner sig for alle landets kommuner. I nogle kommuner kan den interne afrapportering være afgjort af, hvilke opgaver der konkret udføres af kontrolgruppen. Fx kan visse typer af adviser eller efterreguleringer på udvalgte områder blive løst af kontrolgruppen og ikke af ydelsesmedarbejderne. For at sikre sammenlignelighed og synlighed om kommunernes indsats, har KL i samarbejde med en række kommuner udarbejdet en vejledning og en FAQ, der løbende opdateres. Her er der redegjort for definitioner af relevante begreber og information om registreringspraksis. KL og Udbetaling Danmark arbejder videre med udvikling af effektmålingsværktøjet, ligesom der arbejdes der på at styrke samarbejdet med de øvrige mulige leverandører af oplysninger. Endelig fortsætter arbejdet for at anvende det omfangsrige datamateriale til at synliggøre og udvikle best practise på området. Den næste afrapportering sker på baggrund af kommunernes registreringer for 1. halvår Definition af kontroltrin Konkret tages der afsæt i den nuværende kategorisering af sagskontroller på enten kontroltrin 0, 1, 2 eller 3. Kontroltrin 0 omhandler information til borgerne om pligter og rettigheder. Dette sker gennem mange forskellige kanaler og bl.a. i samarbejde med Den Fælles Dataenhed, hvor der årligt skal gennemføres informations- og kontrolkampagner på udvalgte områder. Kontroltrin 1 omfatter kontroller i forbindelse med behandlingen af borgerens ansøgning. Kontroltrin 2 omfatter de løbende kontroller, som fx et flytteadvis eller et advis fra e-indkomst genererer. Der arbejdes fortsat på at finde relevante indikatorer, der kan vise udviklingen af den gode sagsbehandling i ydelsesenhederne på både kontroltrin 1 og 2. I KL s faglige vejledning s. 8 1 defineres sager på kontroltrin 3 på følgende måde: Sager, som er opstået på baggrund af kontroloplysninger (undringer) fra andre myndigheder, borgere eller kolleger internt i kommunen, og som derfor skal udtages til særlig kontrol, registreres som en 1)

8 8 02/ Metode kontroltrin 3-sag. Dette gælder også sager, som er opstået som følge af registersamkøringer. Betingelsen for, at en sag defineres som en kontroltrin 3-sag og dermed er blevet medtaget i kommunernes registreringer til KL, er, at der dels har været en undring, og dels at undringen har krævet en særlig dybdegående kontrol, som ikke har været del af den almindelige sagsbehandling. 2.2 Registreringer i effektmålingsredskabet Kommunerne har registreret hver enkelt sag på sagstype, ydelsestype og kanal. Sagstyperne lægger sig op ad Udbetaling Danmarks definitioner. Dette er besluttet, for at det på sigt vil være muligt at indsamle information om kendte snydmønstre, ligesom det vil sikre en vis grad af sammenlignelighed. Under ydelsestyperne registreres den ydelse, der som følge af kontrolsagen er blevet reguleret. Der er typisk tale om forsørgelsesydelser, men også andre mindre ydelser kan være omfattet af en kontrolsag. Derfor åbnes mulighed for at registrere under hovedlovene eller under kategorien Andet. Kommunerne har registreret en effekt ud for hver sag ved at sammenlægge to typer af registreringer: Tilbagebetalingskrav og/eller fremadrettet besparelse. Ved tilbagebetalingskravet registrerer kommunerne det bagudrettede økonomiske krav, der rejses mod en ydelsesmodtager, som har modtaget en ydelse uden at være berettiget hertil. Ved den fremadrettede besparelse registreres værdien af ydelsestoppet ud fra en fremskrivning af det beløb, som borgeren ville have modtaget, hvis ydelsen var fortsat i 12 måneder. Kommunerne har desuden registreret, hvilken henvendelseskanal der har ført til, at en sag er opstået. Det sker for på sigt at kunne følge, hvilke veje der fører til, at der opstår en konkret mistanke om snyd med ydelser. Kommunerne registrerer tillige, om der er sendt oplysninger til andre myndigheder på baggrund af den kommunale kontrolsag. 2.3 Data fra kommunerne I alt har 91 kommuner indsendt data til KL. Til sammenligning indsendte 89 kommuner data til KL ved baselinemålingen for 1. kvartal Det er vurderingen, at de 91 kommunerne er repræsentative for det kommunale arbejde med sager på kontroltrin 3. På den samlede effekt er beløbet omregnet til at udgøre alle landets kommuner. Der har, efter at kommunerne har indsendt data, været foretaget en grundig gennemgang af materialet for at sikre datakvaliteten. De indsendte data er bl.a. blevet vurderet i forhold til den enkelte kommunes befolkningstal og sociale profil, og på den måde har det været muligt at finde registreringer, som beroede på fejlindtastninger eller misforståelser. 2.4 Kommunernes og Den fælles Dataenheds opgørelsesmetode I dataindsamlingen har kommunerne til KL indberettet det antal sager, de løfter. Tallet viser med andre ord antallet af sager, hvor der er foretaget et arbejde med at vurdere og visitere sagen, hvilket i nogle tilfælde fører til oprettelse af en kontrolsag og i andre tilfælde, at sagen bliver henlagt. Til sammenligning opgør Den Fælles Dataenhed det antal sager, hvor der oprettes en egentlig kontrolsag, det samlede antal sager bliver derfor mindre i deres opgørelse. Det betyder at kommunerne rapporterer, at Den Fælles Dataenhed som kanal giver sager imod sager i Den Fælles Dataenheds egen opgørelse. Det er dertil værd at bemærke, at de to forskellige måder at opgøre sagsantallet på ikke giver anledning til betydelige forskelle i opgørelsen af det samlede provenu, hvilket skyldes, at tilbagebetalingskrav og fremadrettet besparelse forudsætter, at der oprettes en kontrolsag. At der imidlertid er en lille forskel på disse tal skyldes, at Den Fælles Dataenheds datagrundlag er 98 kommuner versus 91 hos KL. Der, hvor der imidlertid ses en forskel, er i provenu pr. sag, hvor et lavere sagsantal giver et større provenu pr. sag. Den Fælles Dataenheds sager udgør en delmængde af KL s samlede sagsantal fra Den Fælles Dataenhed som kanal. Registreringen af kommunernes kontrolindsats viser dermed, at der foregår et bagvedliggende kontrolarbejde i vurderingen af sagernes omstændigheder. Det er på baggrund af denne indledende indsats, at de kontrolsager, der giver provenu, oprettes, hvorfor dette arbejde er relevant at medregne i opgørelsen af effekten af kommunernes kontrolarbejde. Oversigt over Kommunernes og Den Fælles Dataenheds opgørelse over registersamkørte sager Data fra Samlet antal registersamkøringssager der er vurderet af kommunerne* Antal afsluttede kontrolsager Samlet provenu, kr Provenu pr. sag, kr Hitrate Kommunerne DFD ** ** *Både sager der vurderes, visiteres, og efterfølgende henlægges, samt sager der fører til egentlige kontrolsager. ** Målingerne er ikke ikke foretaget

9 02/ Metode Kvalitetssikring af data Data er blevet kvalificeret gennem direkte dialog med kommunerne. Alle kommuner har været indbudt til informationsmøder i januar 2017, hvor kommunerne er blevet præsenteret for ændringerne i det skema, de indberetter i. Desuden er bruttoresultaterne blevet præsenteret for kommunerne på to netværksmøder hvor i alt 73 kommuner har deltaget. Endelig har kommunerne fået en overordnet præsentation af resultatet af effektmålingen på de ERFA-møder, som KL i samarbejde med Udbetaling Danmark afholder i Udbetaling Danmarks centre. Kommunernes tilbagemeldinger sikrer en underbygning af resultaterne samtidig med, at der er blevet taget højde for kommunernes tilbagemeldinger i rapporten. I forlængelse af resultaterne fra baselinemålingen pr. 31. marts 2016 blev der afholdt workshops med en række kommuner, som har tydeliggjort afgrænsningerne på sagstyper. Opmærksomhedspunkter og ændringer er efterfølgende blevet indarbejdet i FAQ en Dette har betydet, at kommunerne i forbindelse med den seneste afrapportering har fået hjælp til at adskille en sagstype fra en anden. Antallet af registreringer under kategorien Andet på ydelsestyper er reduceret ift. baselinemålngen. KL har været i tæt dialog med kommunerne for at sikre en korrekt registrering, og det har bl.a. været taget op som tema på de afholdte informationsmøder 2.6 Indsatsen i kontrolenhederne De data, som indgår i denne rapport, er ikke fuldt dækkende for kontrolenhedernes indsats. En del af deres arbejde er også at løfte sager for Udbetaling Danmark ( 11-sager), samtidig med at kontrolenhederne også mange steder er ansvarlige for en del af de forebyggende aktiviteter som iværksættes internt i kommunerne. Det vil fx ofte være kontrolmedarbejderne, der underviser deres kolleger i ydelsesenhederne i, hvad man skal være særligt opmærksom på i forhold til tildeling af ydelser og den opfølgende sagsbehandling. I visse kontrolenheder håndteres desuden særlige typer af adviser, som rent registreringsmæssigt er en sag på kontroltrin 2 (den løbende sagsopfølgning), men som alligevel giver store reguleringer for kommunen. Enkelte kommuner har undladt at medtage sager uden effekt. Dermed påvirkes den procentdel af sager, der inden for de enkelte sagsområder giver anledning til en ændring.

10 10 03/ De overordnede resultater af kommunernes effekstmåling 03/ DE OVERORDNEDE RESULTATER AF KOMMUNERNES EFFEKTMÅLING 3.1 Effektmålingen i 2016 Kommunerne har i alt behandlet sager i Effekten af kommunernes kontrolsager udgør samlet set en fremadrettet besparelse på 247 mio. kr. og et tilbagebetalingskrav på 64 mio. kr. Den samlede effekt er således 312 mio. kr. for Når det opgøres til landstal, ændres tallet til 323 mio. kr. Ud fra baselinemålingen for 1. kvartal var der en forventning om en fremadrettet besparelse 230 mio. kr., et tilbagebetalingskrav på 62 mio. kr. og en samlet effekt på 300 mio. kr. Det er et positivt samlet resultat, idet det ligger 23 mio. kr. højere end det estimerede resultat. Når substansen i analyseresultaterne for de to målinger sammenholdes fremgår det, at de overordnede tendenser for både første og anden måling ligger meget tæt. Så de tendenser for kommunernes kontrolindsats, som blev konstateret ved første måling, ser således ud til at holde : Lokalkendskab og et velfungerende samarbejde internt i kommunen er afgørende for en effektiv kommunal kon trolindsats. Det ses ved, at 42% af sagerne opstår i kommunen (enten fra kontrolenheden selv eller fra andre fagforvaltninger/institutioner). Disse sager tegner sig for 66% af den samlede effekt. Der er et stort potentiale i et tættere samarbejde mellem kommunerne og SKAT, politiet og STAR. Der er meget få sager fra disse myndigheder, men sagerne er gode og giver store afledte besparel-ser i kommunerne. Sagerne fra hhv. politi, SKAT og STAR udgør hver ca. 2%. Fordelingen af sagsmængden tegner sig således: Kontanthjælpsområdet (35%), Økonomisk Friplads (23%), og Sygedagpenge (9%). Dog ligger tallene for 2016 lidt lavere end helårsestimatet for Kommunerne har i løbet af 2016 øget anvendelse af registersamkørings og dermed sager, der stammer fra registersamkøringen. Det har givet et lille fald i af antal behandlede sager, der er opstået internt i kommunen. Det samlede antal sager,der er behandlet i hele 2016 er dog højere end det estimerede, og det skyldes at det er mindre tidskrævende at arbejde med de registersamkørte; dog er effekten af de registersamkørte sager fortsat noget lavere end de sager, kommunerne selv opdager. Ud af det samlede sagsantal på sager er der i af sagerne registreret en fremadrettet besparelse. Tilsvarende er der i sager registreret et tilbagebetalingskrav. Disse tal er ligeledes højere end forventet. I alt er der mindst en form for effekt i 27,6% af sagerne. Disse sammenhænge sammenfattes i nedenstående tabel 3.1.

11 03/ De overordnede resultater af kommunernes effekstmåling 11 Tabel 3.1 Overordnede resultater af analysen Overordnede resultater Antal unikke sager Antal sager i alt Fremadrettet besparelse Tilbagebetalingskrav Effekt i alt Effekt på årsbasis omregnet til alle landets kommuner Antal sager med fremadrettet besparelse Antal sager med tilbagebetalingskrav Antal sager med enten fremadrettet besparelse eller tilbagebetalingskrav Fremadrettet besparelse pr. sag med besparelse Tilbagebetalingskrav pr. sag med tilbagebetalingskrav Hele stk stk. 247 mio. kr. 64 mio. kr. 312 mio. kr. 323 mio. kr stk stk stk kr kr. 1. kvartal 2016 opregnet til årseffekt stk stk. 230 mio. kr. 62 mio. kr. 292 mio. kr. 300 mio. kr stk stk stk kr kr. 3.2 Initiativer der igangsættes på baggrund af rapportens resultater Det er aftalt, at der i det fælleskommunale effektmålingsprojekt løbende igangsættes initiativer på baggrund af resultaterne af effektmålingen. På baggrund af denne måling forventes det, at der igangsættes et initiativ ift. indsatsen med virksomhedskontrol i 2017, samt at indsatsen med at forbedre kriterier på registersamkøringer videreføres: Resultaterne af denne måling viser, at der er potentiale i at øge indsatsen ift. kontrol med virksomheder. Som en del af dette vil KL udarbejde materiale, der belyser og understøtter virksomhedsindsatsen på beskæftigelsesområdet fra nye vinkler og for at udbrede god praksis. Resultaterne giver endvidere anledning til, at have fortsat fokus på at forbedre kriterierne for de sager, der registersamkøres via Den Fælles Dataenhed.

12 12 04/ Kommunernes samarbejder med interne parter og eksterne myndigheder 04/ KOMMUNERNES SAMARBEJDER MED INTERNE PARTER OG EKSTERNE MYNDIGHEDER Fælles for indsatsen på kontroltrin 3 er, at den dybdegående kontrol igangsættes som følge af en undring eller mistanke om ukorrekte udbetalinger af ydelser. Undringen kan komme fra kommunen (intern kanal) eller fra andre eksterne kanaler, såsom borgere eller myndigheder. Kommunerne har i effektmålingsværktøjet registreret, hvilke kanaler der har ført til, at sagerne er blevet udtaget til kontrol. På denne baggrund er det muligt at få et overblik over, hvilke kanaler der giver de fleste sager, ligesom registreringen viser de kanaler, der er et potentiale i at udvikle. I dette afsnit præsenteres, hvilke kanaler der giver de fleste og bedste kontrolsager, ligesom der redegøres for, hvilke samarbejder der er et perspektiv i at styrke og udvikle. 4.1 Samlet overblik over kanalerne Nedenstående tabel 4.1 giver et samlet overblik over, hvilke kanaler der har ført til, at sagerne er blevet rejst. Ud fra hver kanal vises det, hvor stort et tilbagebetalingskrav samt fremadrettet besparelse kanalen har ført til. Desuden viser tabellen, hvor høj en hitrate 2 de forskellige kanaler har, samt hvad den enkelte kanal gennemsnitligt har givet i effekt. En effektiv kontrolindsats er derfor afhængig af et godt samarbejde til både interne og eksterne parter. Alle parter har således på tværs af sektorer og myndigheder en væsentlig rolle i at videregive informationer og undringer til hinanden. 2) Hitraten angiver, hvor stor en procentdel af sagerne, der har givet effekt fordelt efter kanal

13 04/ Kommunernes samarbejder med interne parter og eksterne myndigheder 13 Tabel 4.1 Kanaler der leverer sager til kommunerne Kanal Andel af sager Antal sager Samlet tilbagebetalingskrav (1.000 kr.) Samlet fremadrettet besparelse (1.000 kr.) Hitrate Gns. tilbagebetalingskrav pr. sag Gns. fremadrettede besparelse pr. sag i kr. Internt i kommunen (fra anden forvaltning) Egen drift (kontrolenhed) Projekter Virksomhedsbesøg Sager igangsat i kommunen Udbetaling Danmark Den Fælles Dataenhed* Kampagne Anonyme anmeldelser Navngiven anmelder Politi SKAT STAR Andet Anden kommune Sum 19 % 16 % 5 % 2 % 42 % 6 % 22 % 4 % 18 % 3 % 2 % 2 % 2 % 100 % % 57 % 42 % 29 % 46 % 12 % 9 % 3 % 14 % 14 % 26 % 47 % 75 % 62 % 16 % Samlet effekt i alt 312 mio. kr. Sager igangsat i kommunen udgør % af samlet økonomisk effekt 66 % *) Se uddybning af data vedr. Den fælles Dataenhed i afsnit 2.4.s. 6. Figur 1: Kanaler der leverer sager til kommunerne (1. kvartal 2016 vs. 2016) 25% 20% 15% 10% 5% 0% Internt i kommunen (fra anden forvaltning) Egen drift (kontrolenhed) Projekter Virksomhedsbesøg Udbetaling Danmark Den fælles dataenhed Kampagne Anonyme anmeldelser Navngiven anmelder Politi SKAT STAR Andet Anden kommune Ovenstående figur 1 viser udviklingen i, hvilke kanaler der leverede sager til kommunen i hele 2016 sammenlignet med 1. kvartal kvartal

14 14 04/ Kommunernes samarbejder med interne parter og eksterne myndigheder Af tabel 4.1 fremgår det, at de fire kanaler, der resulterer i flest sager, er: Egen drift (kontrolenheden) 16%. Hertil kommer projekter, som kommunerne oplyser ofte er igangsat af kontrolenheden som led i det almindelige arbejde. Hvis disse to kategorier behandles under ét, bidrager kommunernes kontrolenheder derfor med 21% af sagerne og er således den primære kilde til kontrolsager. Sagerne har en hitrate på 57 %. Internt i kommunen 19%. Her kommer sagerne fra kolleger i kommunen, fx fra ydelsesenheden eller jobcenteret. Internt i kommunen er den kanal, der bidrager til den største andel af sager, og giver samlet set de største tilbagebetalingskrav og fremadrettede besparelse. Sagerne har en hitrate på 38 %. Den Fælles Dataenhed leverer 22% af det samlede sagsantal. Det ses også, at der er sket en markant udvikling i dette sagsantal i løbet af året. Sagerne har en hitrate på 9 %. Anonyme anmeldelser 18%. Dette kan fx være anmeldelser modtaget ved brug af kommunens snydknap. Det er værd at bemærke, at antallet af sager fra Den Fælles Dataenhed er steget fra 11,7% i 1. kvartal til 22% i hele Dette skyldes bl.a., at der medio 2016 har været gennemført en række informations- og ERFA-møder med deltagelse af Udbetaling Danmark, Den Fælles Dataenhed, kommunerne og KL. Desuden har der i efteråret været gennemført en c/o-kampagne, hvor Den Fælles Dataenhed har leveret data til kommunerne for at understøtte en korrekt folkeregistrering. Stigningen i sager fra Den Fælles Dataenhed har resulteret i, at andelen af behandlede sager fra egen drift er faldet lidt, idet der er et uændret antal kontrolmedarbejdere på trods af det øgede antal sager de kan arbejde med. En stor del af kommunernes kontrolsager er igangsat på foranledning af kommunen selv (42%). Dette fremgår af tabel 4.1. Sagerne påbegyndes enten på kontrolenhedens eget initiativ, via projekter, på baggrund af virksomhedsbesøg eller som følge af en henvendelse internt fra i kommunen. Der er sket en styrkelse af samarbejdet mellem kontrolenhederne og ydelsesafdelingerne, og det er indtrykket, at de danner fælles front for at begrænse antallet af fejludbetalinger. Kontrolsager, der er opstået på baggrund af egne, interne kanaler i kommunen, bidrager til 66% af den samlede effekt. Samtidigt kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af sager, hvor kanalen er intern. Til sammenligning udgjorde sager igangsat i kommunen ved baselinemålingen 6 af den samlede økonomiske effekt (afrundet). Virksomhedsbesøg som kanal er på trods af de få antal sager interessante, fordi de sager, som affødes af en virksomhedskontrol, gennemsnitligt giver en meget høj effekt på kr. pr. sag. Ser man på henvendelser fra andre offentlige myndigheder, dvs. Politiet, STAR og SKAT, bidrager de samlet set til ca. 4, af kommunens kontrolsager. Nok er der tale om en mindre procentdel af det samlede sagsantal, men sagerne er ofte gode og giver en væsentlig effekt. Det ser ud til at registreringerne på de forskellige kanaler er blevet bedre, som ellers ville blive registreret som Andet. Kommunerne oplyser, at kategorien dækker over undringer fra Statsforvaltningen, SU, boligselskaber mv Det interne samarbejde i kommunerne Registreringerne viser, at der er et tæt samarbejde på tværs af kommunen, og at det interne samarbejde udgør en væsentlig del af en effektiv kontrolindsats. Kommunen som kanal spiller derfor en afgørende rolle i arbejdet med at reducere fejludbetalinger og snyd. Det betyder, at det er kommunens lokalkendskab, som har helt afgørende betydning for størrelsen på den samlede sagsportefølje, for den fremadrettede besparelse og for tilbagebetalingskravene. Et godt lokalkendskab og et tæt samarbejde på tværs i kommunen er derfor forudsætninger for kontrolindsatsen. Mange kontrolenheder har derfor fokus på at styrke det gode samarbejde internt i kommunen, fx gennem undervisning af kollegaer. Undervisningen omhandler primært, hvad kollegerne skal være opmærksomme på, for at være med til at yde en tidlig indsats mod fejludbetalinger og snyd. Den ydelse, som oftest stoppes eller reguleres som følge af undringer fra egen kommune, er kontanthjælp. Denne ydelse udgør over halvdelen af den samlede kommunale effekt. Ofte er det sager, der vedrører ukorrekte bopælsforhold. Dette understreger atter vigtigheden af et godt internt samarbejde mellem kontrolenheden, ydelsesafdeling og folkeregister for at yde en målrettet indsats mod fx fædrehoteller eller borgere på ukendt adresse Kommunernes samarbejde med andre myndigheder Som led i effektmålingen har det været ønsket at få afdækket, i hvilken grad samarbejdet med andre myndigheder og eksterne parter har betydning for kommunens samlede effekt af kontrolindsatsen. Opgørelsen er sket ved, at kommunerne har registreret hvilke kanaler, der har været årsag til, at en sag er udtaget til kontrol på kontroltrin 3. Endvidere er det blevet registreret, hvilke eksterne myndigheder kommunerne har videresendt undringer til i forbindelse med sagsbehandlingen. Opgørelsen giver en indikation for, hvor samarbejdet er stærkt og tæt, og hvor der er potentiale for at øge samarbejdet. Det skal bemærkes, at opgørelsen ikke viser, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på det eksterne samarbejde. Opgørelsen viser heller ikke, hvordan samarbejdet i praksis foregår Kommunernes videresendelse af sager til andre myndigheder Nedenstående tabel 4.2 viser, at ca. 79,2% af alle sager afsluttes i egen kommune uden videresendelse af undringer til andre myndigheder. Til sammenligning var tallet 76% i baselinemålingen.

15 04/ Kommunernes samarbejder med interne parter og eksterne myndigheder 15 Den største samarbejdspart er Udbetaling Danmark. Kommunerne har i opgørelsen videresendt sager, hvilket udgør 15,5 % af alle sager. I baselinemålingen var det 18% af sagerne, der blev videresendt. Således var det også forventningen, at der skulle have været videresendt 499 flere sager, end der reelt er blevet. Det er en del af kontrolenhedernes opgave at sagsoplyse på vegne af Udbetaling Danmark på de ydelser, som Udbetaling Danmark er ansvarlige for ( 11-sager). Årsagen til faldet i videresendte sager til Udbetaling Danmark kan skyldes, at der er kommet færre anmodninger om at sagsoplyse for Udbetaling Danmark. Dette underbygges yderligere af, at kontrolenheden under Udbetaling Danmark (HOK) i 2016 har kørt et projekt om udlandstema om udrejse; sager som ikke nødvendigvis skal sagsoplyses gennem kommunernes kontrolenheder, da der snarere er tale om et samarbejde mellem HOK og folkeregisteret i den enkelte kommune. Det fremgår af tabellen, at videresendelse af undringer til de øvrige myndigheder fortsat er meget begrænset med under en procentandel til både SU, Politi og STAR hvorimod der videresendes 2,4% af sagerne til SKAT. Dette er en anelse højere end i baselinemålingen (2,2%). Det fremgår ligeledes, at der kun videresendes undringer til andre kommuner i 1% af sagerne. Dette kan muligvis indikere, at der er basis for at udvikle samarbejdet hen over kommunegrænserne. Det er dog kommunernes egen oplevelse, at der er et tæt samarbejde kommunerne imellem, da man jævnligt mødes i ERFA-regi. Tabel 4.2 Antal sager kommunerne videresender til andre myndigheder Videresendelse af sager til anden myndighed Afsluttes i egen kommuner, videresendes ikke Udbetaling Danmark SKAT Anden myndighed Anden kommune SU Politi STAR Anden kommune (virksomhedskontrol) Antal sager Andel i procent 79,2 % 15,5 % 2,4 % 0,7 % 1,0 % 0,4 % 0,4 % 0,2 % 0,0 % Kommunernes ønsker til fremadrettet samarbejde med andre myndigheder Kommunerne har et stort ønske om et udvidet samarbejde med andre myndigheder. Det er kommunernes opfattelse, at SKAT, STAR og Politiet ikke prioriterer samarbejdet med kommunernes kontrolenheder. Derfor er det ønsket, at der arbejdes for en styrkelse af de eksterne samarbejder. I afdækningen af, hvilke kanaler der giver de bedste sager, viser det sig netop, at SKAT oversender undringer og kontroloplysninger, som fører til store sager i kommunerne blot oversendes der bare ikke så mange sager. Kommunerne har også stor effekt af de meget få sager, de modtager fra STAR. De sager, kommunerne modtager fra STAR, er sager, som er opdaget af tolderne i lufthavnene. Der er således tale om sager, som tidligere var del af lufthavnskontrollen, og som tolderne i dag videresender til STAR, hvis de som led i deres egen kontrol, opdager, at der er borgere, som udrejser, og som er på overførselsindkomst. I opgørelsen over, hvilke kanaler sagerne til kommunerne kommer fra (tabel 4.1), fremgår det, at 22% af sagerne kommer fra Den Fælles Dataenhed. Sagerne har en hitrate på 9%. Der samarbejdes løbende med kommunerne om at få udviklet nye og bedre kriterier for udvælgelse af sager, ligesom der arbejdes på at kunne trække data fra flere registre fra offentlige myndigheder. Fx registersamkøres der fremadrettet også på oplysninger fra SKAT (R75) 3, herunder oplysninger om køb og salg af fast ejendom og køb og salg af biler. På nuværende tidspunkt arbejdes der endvidere med at registersamkøre på, hvor de enkelte borgere anvender deres sundhedskort. Det er forventningen, at dette især vil styrke sagsbehandlingen i enligsager og bopælssager, da man vil have en indikator for, hvor borgerne reelt bor og opholder sig ud fra, hvor deres sundhedskort anvendes. På sigt forventes der derfor en højere hitrate. Samarbejdet mellem kommunerne, Den Fælles Dataenhed og HOK (Udbetalings Danmarks kontrolenhed) er blevet yderligere cementeret i løbet af 2016 og følger de seneste par års udvikling. Den tætte dialog med kommunerne og Udbetaling Danmark viser, at begge parter gør en stor indsats for at understøtte kontrolarbejdet gennem et tæt samarbejde. Det sker konkret ved at indbyde hinanden til netværks- og ERFA-møder, og ved at Udbetaling Danmark har styrket kommunekontakten gennem udpegelse af særlige kommunekontaktchefer. Det skal dog også bemærkes, at der fra begge sider er opmærksomhed på fortsat at udvikle kriterier for at styrke værdien af registersamkøringerne samt for at sikre en højere effekt og hitrate SKAT som kanal SKAT som kanal er den eksterne kanal med den højeste hitrate. Blot 2% af de samlede sager kommer fra SKAT, men bidrager med 8,4% af de samlede tilbagebetalingskrav. SKAT sender således få sager til kommunerne, men sagerne giver ofte en stor effekt. Sagerne fra SKAT omhandler primært kontanthjælp, jf. nedenstående tabel. Det kan fx være sager, hvor en kontanthjælpsmodtager driver en virksomhed eller arbejder hos en arbejdsgiver, uden at lønnen oplyses. Det kan dog overraske, at det kun er i 4,8% af sagerne, hvor borgeren uberettiget modtager sygedagpenge. 3) Et samlet overblik over de oplysninger, der for hver borger ligger til grund for årsopgørelsen

16 16 04/ Kommunernes samarbejder med interne parter og eksterne myndigheder Tabel 4.3 Andel af sager der leveres fra SKAT Ydelsestype Andel af sager Samlet tilbagebetalingskrav (1.000 kr.) Andet Andet under LAB Andet under LAS Lov om social service Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk friplads 14,9 % 1,4 % 4, 0,3 % 67,8 % 4,8 % 0,6 % Samlet fremadrettet besparelse (1.000 kr.) Af tabellen fremgår det, at kontanthjælp er den ydelsestype, der er flest sager på, nemlig 67,8%. Selvom dette tal var 84% i baselinemålingen, er det stadig en betydelig andel. Omvendt er andelen af sager, hvor ydelsestypen er Andet, steget fra 5% til 14,9% fra baselinemålingen til målingen for hele Tilsvarende de sager, som SKAT bidrager med, har sager fra andre offentlige myndigheder ofte en god hitrate. Den høje hitrate skyldes selvsagt, at sagerne kun videresendes, hvis man fra en myndigheds side allerede har vurderet, at der i sagen er uregelmæssigheder. På trods af, at det er få sager, der fra SKATs side videresendes til kommunerne, er det gode sager, der giver en væsentligt effekt. Det må derfor antages, at der er et stort uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem SKAT og kommunerne i afdækningen af socialt snyd. Kommunerne giver udtryk for, at der gennem de senere år er sket en nedprioritering af SKATs samarbejde med kommunerne. SKAT selv oplyser, at dette er korrekt, da årsværkene til denne opgave er reduceret væsentligt; pt. er der mindre end 18 årsværk på landsplan til udkørende kontroller og samarbejde med alle landets kommuner. Dette betyder i praksis, at der fra SKATs side indbydes til meget få fælles aktioner, ligesom kommunerne heller ikke høres om, hvilke virksomheder der kan være et potentiale i at undersøge. Endelig er det kommunernes oplevelse, at de ikke kan få SKAT til at samarbejde om konkrete sager, da samarbejdet er nedprioriteret i forhold til andre indsatsområder. Faktaboks kanaler Knapt halvdelen af alle sager kommer fra egen kommune (46%). Tilsvarende giver disse sager, der kommer fra interne kanaler, 60% af den samlede kontroleffekt. Sager, der kommer fra egen kommune, giver samlet set kommunens største effekt, og det vidner således om et tæt samarbejde internt i kommunerne. Der kommer få sager fra andre offentlige myndigheder, men det er ofte gode sager. Disse sager giver i gennemsnit en høj effekt pr. sag. Det er derfor antagelsen, at der i samarbejdet på tværs af myndigheder er et uudnyttet potentiale. Der er mange snitflader til andre både interne og eksterne aktører på kontrolområdet.

17 05/ Analyser på ydelsestype 17 05/ ANALYSER PÅ YDELSESTYPER Nedenfor analyses resultaterne af kontrolindsatsen på de 3 store kommunale ydelsestyper, kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads. Desuden gennemgås, hvilke ydelsesområder, der giver de bedste sager, herunder tilbagebetalingskrav og fremtidig besparelse. 5.1 Kommunernes kontrolindsats med de kommunale ydelsestyper Som anført ovenfor er det kommunen selv, der er bedste kilde til at identificere sager med fejludbetalinger og socialt snyd. På de store kommunale ydelsestyper er der generelt en høj hitrate på de sager, som initieres internt i kommunen. Dette forhold viser, at kontrolopgaven styrkes af lokalt kendskab og gennem løbende dialog og opfølgning på borgernes ydelsessager. I enligsager viser der sig en lidt anden tendens end på de andre sagstyper. Her er de anonyme henvendelser fra borgere en rigtig god kilde til at identificere borgere, der uretmæssigt har økonomisk friplads. Dialogen med kommunerne har givet et billede af, at indsatserne på ydelsesområderne tilrettelægges forskelligt. Forklaringen er, at der er et overskud af sager, der kan løftes, set i relation til ressourcerne i kontrolenhederne. Det kræver derfor en prioritering af, hvilke sager kontrolenheden vælger at løfte. Kommunerne fortæller, at de ofte udvælger sager, som man har stor erfaring med og kompetence til at løfte. For den enkelte kommune vil det som oftest også være de sager, der giver den største samlede effekt. Andre kommuner anfører, at man fra år til år har forskellige, målrettede indsatser. Fx er der kommuner, der i perioder prioriterer et tæt samarbejde med enten jobcenter eller ydelsesenhed. Dette sker for at oplære kollegerne i, hvordan man undgår at tildele ydelser på et for usikkert grundlag. Da kontrolenhederne i de fleste kommuner alene har 1-3 medarbejdere, vil særlige indsatser derfor altid ske på bekostning af kontrollen på andre ydelsesområder. Det betyder, at det samlede datamateriale bygger på en meget diversificeret indsat i den enkelte kommune. Et tværsnit af data er dog interessant at belyse, både fordi det afdækker en samlet tendens, men også fordi det kan tjene som inspiration i forbindelse med kommunernes tilrettelæggelse af den fremtidige kontrolindsats. Der viser sig følgende resultat på ydelsestyperne: Tabel 5.1 Overblik over de kommunale ydelsestyper Ydelsestype Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomisk Friplads Andel af alle sager 33% 9 % 22% Andel af sager med effekt 42% 36% 22% Af tabel 5.1 fremgår det, at kontanthjælpssagerne udgør 35 % af det samlede sagsantal, og at der tilsvarende er en effekt i 34% af sagerne. Sygedagpenge udgør derimod kun 9% af sagerne, men tegner sig for 32% af den samlede effekt. Sagsantallet på økonomisk friplads er steget fra 22% til 24%. Årsagen til denne forskel uddybes nedenfor. Sygedagpengeområdet ligger på niveau med baselinemålingen. Dialogen med kommunerne har afdækket, at kontrol af sygedagpenge kræver et tæt parløb med jobcenteret. Fx har kontrolenheden kun mulighed for at kontrollere erhvervsdrivendes deltidssygemeldinger, hvis jobcenteret har lavet en nøje plan for, hvornår borgeren er på arbejde. Opfølgningen på disse aftaler kan alene ske ved udkørende virksomhedsbesøg, hvilket for den enkelte kommune kan være en tidskrævende arbejdsform. For mange kommuner vil der dog være et uudnyttet potentiale i at styrke kontrollen og samarbejdet med jobcenteret på dette område. KL vil i løbet af første halvdel af 2017 udarbejde en vejledning til virksomhedskontroller til at understøtte kontrollen på dette område. En anden forklaring på den lave andel af sager på sygedagpengeområdet, er, at der i mange tilfælde er mindre personlig kontakt med borgere på sygedagpenge end på kontanthjælp. På kontanthjælpsområdet vil mange borgere blive straksaktiveret og komme til løbende opfølgningssamtaler. På sygedagpengeområdet går der som oftest nogle uger, inden sygedagpengeopfølgningen efter loven skal iværksættes. Økonomisk Friplads udgør 23% af sagerne, og andelen af sager, der har en effekt, udgør 39% af den samlede effekt. Der er sket en stigning fra baselinemålingen i antallet af sager med effekt. Det skyldes, at tilbagemeldinger i 2. kvartal på borgernes enligerklæringer (BØT-erklæringer), er sendt via registersamkøringerne fra Den Fælles Dataenhed til kommunernes kontrolenheder. Det har betydet,

18 18 05/ Analyser på ydelsestype at der har kunnet lukkes en række sager på baggrund af, at borgeren ikke længere har enligstatus. Normalt ville opgaven med sagsopfølgning (kontroltrin 2) ske som et almindeligt led i de kommunale sagsbehandleres arbejde. Da Udbetaling Danmark har sendt disse sagsadviser gennem registersamkøringen, har kontrolenhederne stået for reguleringerne, som derfor også er blevet registreret som en kontroltrin 3- sag. 5.2 Effekten opgjort på ydelsestyper Ved opdeling af effekt på de enkelte kommunale ydelsestyper fremgår det, at den største ydelsestype i antal sager er kontanthjælp (34%) efterfulgt af økonomisk friplads (24%) og sygedagpenge (9%). Økonomisk friplads udgør 23% af de samlede antal sager. Det er den af de kommunale ydelser, der giver den laveste samlede effekt (32 mio. kr.). Det skyldes, at det er en lidt lavere ydelse sammenholdt med forsørgelsesydelserne Kontanthjælp og Sygedagpenge. Der er dog sket en stigning på hitraten af sagerne på Økonomisk Friplads. Det skyldes som tidligere nævnt, at kommunerne via Den Fælles Dataenhed har fået besked om borgernes tilbagemeldinger på enligerklæringerne, som udsendes i årets 2. kvartal. Enligproblematikken resulterer i mange henlagte sager, idet kommunen kan have svært ved at løfte bevisbyrden for præcis, hvornår et par er flyttet sammen. Sygedagpenge udgør kun 9% af sagerne, 9% af det samlede tilbagebetalingskrav, men 23% af den fremadrettede besparelse. Dette kan skyldes, at det er vanskeligere at rejse et tilbagebetalingskrav, end det er at stoppe en ydelse og beregne en fremadrettet besparelse. Imidlertid ser kontanthjælpsområdet anderledes ud: Her udgør sagerne 35% af det samlede sagsantal, 57% af de samlede tilbagebetalingskrav og 53% af den fremadrettede besparelse. Dette er en lille stigning på kontanthjælpsområdet sammenlignet med baselinemålingen. Tabel 5.2 Effekten fordelt på ydelsestyper Ydelsestype Andel af alle sager % Udgør andel af tilbagebetalings kravet % Udgør andel af den fremadrettede besparelse % Effekt Kontanthjælp Andet Økonomisk friplads Sygedagpenge Andet under LAS Andet under LAB Andet under SEL Sum 35 % 18 % 23 % 9 % 2 % 88 %* 57 % 1 12 % 9 % 6 % 3 % 2 % 98 %* 53 % 8 % 10 % 23 % 4 % 2 % 98 %* 167 mio. 26 mio. 32 mio. 62 mio. 13 mio. 7 mio. 4 mio. 312 mio. * For en række sager er ydelsestypen ikke angivet. Derfor summerer tallene ikke op til 100 %. Ovenstående tabel 5.2 viser sammenhængen mellem effekt og de forskellige ydelsestyper. Sagerne med det største tilbagebetalingskrav og fremadrettede besparelse er kontanthjælpssagerne, som udgør 35% af alle kontrolsagerne. Samtidig udgør de 54 % af kommunernes samlede effekt (167 mio. kr.) på alle kontrolsager, da både tilbagebetalingskrav og fremadrettede besparelse er på ca. 50%. Det betyder, at kontrollen af sager på kontanthjælpsområdet generelt set resulterer i store tilbagebetalingskrav og samlet set giver en høj effekt. Kommunerne har desuden registreret i kategorien Andet som ydelsestype i 18% af sagerne. Det er væsentligt færre end de 24% i baselinemålingen. Det er dermed lykkes at få præciseret registreringsmetoden overfor kommunerne, så der registreres korrekt og ensartet på tværs af landets kommuner. 5.3 Detaljeanalyse af de enkelte ydelsestyper For at komme tættere på de mønstre, der tegner sig for kontrolindsatsen på de enkelte ydelsestyper kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads vil mønstrene for de enkelte ydelsesområder sammenholdes med de udarbejdede analyser af, hvilke kanaler, der er årsag til, at sagerne identificeres og efterfølgende fører til sager, der skaffer den største andel af effekt. Denne viden kan bidrage til kommunernes fremadrettede tilrettelæggelse af kontrolindsatsen på de enkelte ydelsesområder. Endeligt diskuteres eventuelle udfordringer med at løfte kontrolsager på de forskellige ydelsesområder.

19 05/ Analyser på ydelsestype 19 For mere detaljeret information om den enkelte ydelses karakter og praksis i sagsbehandlingen, henvises der til Effektmålingsrapporten august Kontanthjælp Kontanthjælp er en forsørgelsesydelse, som varierer afhængigt af borgerens konkrete situation. Der er en omfattende lovgivning på området. Praksis på området er, at der løbende sker opfølgning med borgersamtaler, efter at ydelsen er tildelt. Det er ikke unormalt, at ydelsens størrelse reguleres. Kontrolsager kontanthjælp I tabellen nedenfor gives et overblik over, hvordan det samlede billede for kontanthjælp er, når det holdes op mod andre typer af sager. Tabel 5.3 viser, at kontanthjælpssagerne udgør 34% af alle sagerne, men at de genererer 139,9 mio. kr. i effekt. Dermed tegner sager på kontanthjælpsområdet sig for halvdelen af effekten på alle kontrolsager. Dette giver et klart billede af, at sager på kontanthjælpsområdet er gode at løfte og derfor bør prioriteres højt. Kontanthjælp eksterne kanaler Tabel 5.4 viser, at den andel af kontanthjælpssagerne, som opstår på baggrund af anmeldelser fra andre myndigheder, udgør i alt 59% af sagerne og 35% af den samlede effekt på kontanthjælpsager. Dog viser der sig samlet set et meget forskelligartet billede af, hvilke sager der registreres med en effekt. Fx kommer betydeligt flere sager fra Den Fælles Dataenhed end ved baselinemålingen (29% over for 11,8%), og disse sager udgør nu 10,3 % af effekten mod tidligere 1,9 %. Det viser at registersamkøringen i høj grad anvendes til at løfte kontanthjælpssager, Det tyder alt andet lige på, at de sager, der opstår internt i kommunerne, har mere tyngde og er bedre oplyst, end de sager, der fx kommer gennem en registersamkøring. Atter forekommer det lokale kendskab at gøre en i forhold til tilbagebetalingskrav og fremadrettet besparelse. Anonyme anmelder tegner sig for en mindre andel af sagerne, men viser sig at være en god kilde til at finde sager inden for kontanthjælpsområdet. Anonyme anmeldelser tegner sig for 9% af sagerne med en effekt på 13 mio. kr.. Erfaringsmæssigt afhænger antallet af Tabel 5.3 Overordnede resultater af kontrolindsatsen på kontanthjælp Kontanthjælpsager i forhold til alle kontrolsager Antal sager i alt Tilbagebetalingskrav i alt 37 mio. kr. Fremadrettet besparelse i alt: 130 mio. kr. Samlet 167 mio. kr. Fordelingen af kontanthjælpssagerne Antal sager med tilbagebetalingskrav Gennemsnitlig tilbagebetalingskrav pr. sag kr. Antal sager med fremadrettet besparelse Gennemsnitlig fremadrettet besparelse pr. sag kr. Antal sager med effekt Gennemsnitligt effekt på alle sager kr. 34% af alle sager 57% af alle sager 53% af alle sager - 47% af alle sager - 40% af alle sager - 34% af alle sager - Kontanthjælp interne kanaler Af tabel 5.4 fremgår det, at de bedste kanaler til at identificere kontanthjælpssager med et tilbagebetalingskrav eller en fremadrettede besparelse, er de kanaler, som knytter sig til den enkelte kommune. De interne kanaler tegner sig dog kun for 41% af sagerne sammenlignet med ca. 50% i baselinemålingen. Det samlede antal sager resulterer i en effekt på ca. 165 mio. kr. Hitraten på sager fra de interne kanaler er på 53%. Effekten på tilbagebetalingskravet er steget på de interne kanaler fra 12,4 mio. kr. (baselinemålingen omregnet til helårseffekt) til 20,6 mio. kr. (se tabel 5.4) anonyme anmeldelser af, hvor tilgængelig myndighedens snydknap på hjemmesiden er. Det fremgår videre, at anmeldelser fra SKAT udgør ca. 3% af andelen af kontanthjælpssager, men tegner sig for 7 mio. kr. af den samlede effekt. Politiet som kanal udgør 1% af sagerne, men også her er sagerne gode sager, da de giver en effekt på 5 mio. kr Sygedagpenge Kontrolsager på sygedagpengeområdet løftes som oftest af kontrolenheden. Drøftelser med kommunerne viser dog, at kontrolsagerne på dette område først og fremmest kræver et tæt samarbej-

EFFEKTMÅLING AF KOMMUNERNES KONTROLINDSATS

EFFEKTMÅLING AF KOMMUNERNES KONTROLINDSATS KL AUGUST 216 EFFEKTMÅLING EFFEKTMÅLING AF KOMMUNERNES KONTROLINDSATS 2 Tabeloversigt Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Økonomisk Sekretariat Kontoret for Vækst og Beskæftigelse KL August

Læs mere

Statusrapport Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Statusrapport Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. Statusrapport 2016 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning og fokus s. 4 Provenu s. 5 Kontroltrin 3 3. Indsatser

Læs mere

SOCIAL KONTROL FAQ EFFEKTMÅLING AF KONTROLINDSATSEN FAQ. KL s vejledning om registrering af kontrolsager

SOCIAL KONTROL FAQ EFFEKTMÅLING AF KONTROLINDSATSEN FAQ. KL s vejledning om registrering af kontrolsager SOCIAL KONTROL FAQ EFFEKTMÅLING AF KONTROLINDSATSEN FAQ KL s vejledning om registrering af kontrolsager Social Kontrol Side 2 af 7 Skal sager, vi henlægger, medtages i registreringen? I skal medtage de

Læs mere

Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet. Fællescenter Økonomi

Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet. Fællescenter Økonomi Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet Fællescenter Økonomi Afrapportering 2014 Kontrolarbejdet Indledning Årsrapporten 2014 indeholder oplysninger om kontrolmedarbejderens resultater og indsatser i 2014.

Læs mere

FAQ til KL s vejledning om registrering af kontrolsager

FAQ til KL s vejledning om registrering af kontrolsager FAQ til KL s vejledning om registrering af kontrolsager I forbindelse med at kommunerne skal til at registrere deres kontrolsager i KL s værktøj, er der kommet en række spørgsmål fra kommunerne. Da spørgsmålene

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL FEBRUAR 2016 FAGLIG VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD Forord...2 Baggrund...2 Registreringsværktøjet...3

Læs mere

Kontrolgruppens Årsberetning 2015

Kontrolgruppens Årsberetning 2015 Kontrolgruppens Årsberetning 2015 Kontrolgruppens årsberetning beskriver Kontrolgruppens indsatsområder og resultater for 2015 samt forventninger til 2016. INDLEDNING OG FORMÅL Kontrolgruppen blev oprettet

Læs mere

Indledning. Indsatser i 2015

Indledning. Indsatser i 2015 Notat om: Kontrolgruppens årsberetning 2015 Borgerservice Sagsbehandler: Birgitte Gulmark Dato: 5. april 2016 Til: - J. nr.: 16/006537-3 Indledning Kontrolgruppen, som arbejder på tværs af forvaltningerne,

Læs mere

Team Kontrol. Team Kontrol har i 2015 bestået af: Michael Christensen Karin Christensen Pia Ankersø Alexandersen Allan Pedersen

Team Kontrol. Team Kontrol har i 2015 bestået af: Michael Christensen Karin Christensen Pia Ankersø Alexandersen Allan Pedersen Årsrapport 2015 Indhold Team Kontrol...3 Samlet resultat:...4 Specifikation af samlet resultat:...4 Projekter:...5 Anmeldelser:...5 Politi...6 SKAT...6 Andre kommuner...6 Ankestyrelsen...6 Udbetaling Danmark...7

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark April 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 Statusrapport Kontrolgruppens arbejde 2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 3.1 Organisation... 2 3.2 Opgaver... 2 4. Indsatsområder i 2012... 2

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL JANUAR 2017 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE

Læs mere

Statusrapport 2013. Kontrolgruppen

Statusrapport 2013. Kontrolgruppen Statusrapport 2013 Kontrolgruppen 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 3. Indsatsområder i 2013 s. 5 3.1 Aktion på Salten Marked s. 5 3.2 Samarbejde internt om anmeldelser vedr. snyd

Læs mere

Afrapportering 2014: Helhedsorienteret sagsbehandling

Afrapportering 2014: Helhedsorienteret sagsbehandling Afrapportering 2014: Helhedsorienteret sagsbehandling Åse Brogaard, Pernille Isaksen og Erik Bager Kontrolgruppen, Borgerservice og Ydelser Thisted Kommune 0 Indhold Indledning... 2 Det økonomiske resultat

Læs mere

Afrapportering Team Helhedsorienteret samarbejde 2013 (Team HOS)

Afrapportering Team Helhedsorienteret samarbejde 2013 (Team HOS) Afrapportering Team Helhedsorienteret samarbejde 2013 (Team HOS) Afrapportering til Økonomi Udvalget, Hørsholm Kommune. Til brug for ØU møde den 20.2.2014. Bilag 1. til dagsordenpunkt, Acadresag nr. 14/1943

Læs mere

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2013. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HEL-SAM 24. februar 2014 Årsrapport 2013 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HEL-SAM)

Læs mere

Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013

Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013 Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013 Indledning I lighed med foregående år, har der også i 2013 været stort fokus på kontrolindsatsen i kommunerne. På landsplan startende med DR s udsendelser om socialt

Læs mere

Opfølgning på indsats mod socialt bedrageri for 2013

Opfølgning på indsats mod socialt bedrageri for 2013 Opfølgning på indsats mod socialt bedrageri for 2013 69. Opfølgning på indsats mod socialt bedrageri for 2013 Magistraten tog opfølgningen på indsats mod socialt bedrageri for 2013 til efterretning. Beskrivelse

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014

Helhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014 Helhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014 Kommunalbestyrelsen besluttede i 2010 at opprioritere indsatsen mod socialt bedrageri ved at etablere et kontrolteam i forbindelse med Opkrævningsafdelingen.

Læs mere

Årsrapport 2014 Socialt bedrageri

Årsrapport 2014 Socialt bedrageri Årsrapport 2014 Socialt bedrageri 1 Indledning Årsrapporten 2014 indeholder oplysninger om Team Kontrols resultater og indsatser i 2014. Team Kontrol arbejder på tværs i hele Halsnæs Kommune. I Team Kontrols

Læs mere

Kontrolgruppen. Kontrolgruppen ønsker at igangsætte et tværgående, forebyggende samarbejde, som øger fokus på:

Kontrolgruppen. Kontrolgruppen ønsker at igangsætte et tværgående, forebyggende samarbejde, som øger fokus på: Kontrolgruppens Oplæg til strategi og indsats Kontrolgruppen Skanderborg Kommune har siden januar 2010 haft en kontrolgruppe. Afdelingens opgave er ud fra de oplysninger, der er til rådighed at undersøge

Læs mere

Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2015

Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2015 Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2015 Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Borgerservice 22. februar 2016 Klik her for at angive tekst. Indledning og baggrund Byrådet vedtog i forbindelse

Læs mere

Årsrapport 2015 Kontrolgruppen

Årsrapport 2015 Kontrolgruppen Årsrapport 2015 Kontrolgruppen Kontrolgruppens årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Den Fælles Dataenhed...2 3. Provenuudvikling - økonomiske resultater...3 4. Årets indsatsområder...3

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere

Årsrapport Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HelSam 29. februar 216 Årsrapport 215 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HelSam)

Læs mere

Statusrapport 2014. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Statusrapport 2014. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. Statusrapport 2014 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 3. Ny strategi s. 4 Kontroltrin 3 4. Indsatser i

Læs mere

Bilag til KFU indstilling om KFF s kontrolindsats: Status for første halvår af 2014

Bilag til KFU indstilling om KFF s kontrolindsats: Status for første halvår af 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Center for Opkrævning og Kontrol NOTAT 21082014 Bilag til KFU indstilling om KFF s kontrolindsats: Status for første halvår af 2014 Betaling & Kontrol fastholder

Læs mere

Redegørelse for indsatsen mod socialt bedrageri: Kontrolindsats mod socialt snyd i 2013

Redegørelse for indsatsen mod socialt bedrageri: Kontrolindsats mod socialt snyd i 2013 Til: Byrådet Den 4. Marts 2014 Redegørelse for indsatsen mod socialt bedrageri: Kontrolindsats mod socialt snyd i 2013 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Resume Kontrolindsatsen mod socialt snyd varetages

Læs mere

Debatmøde 3. Datacrunch eller dyneløft Jagten på socialt snyd

Debatmøde 3. Datacrunch eller dyneløft Jagten på socialt snyd Debatmøde 3 Datacrunch eller dyneløft Jagten på socialt snyd De økonomiske potentialer i at nedbringe fejl og snyd er store 300 mia. kr. 3-5%?, 2-4%?, 1%? 6 mia. kr. 3,6 promille 2 Væsentlige spørgsmål

Læs mere

Team Kontrols årsrapport for 2012

Team Kontrols årsrapport for 2012 Team Kontrols årsrapport for 2012 1 Indledning Team Kontrol er en tværgående enhed i Halsnæs Kommune, der blev etableret i 2010. Organisatorisk er Team Kontrol placeret i Velfærdsservice som en del af

Læs mere

Årsrapport 2014. Socialt snyd i Middelfart kommune

Årsrapport 2014. Socialt snyd i Middelfart kommune Borgerrådgivningen Middelfart Middelfart Kommune Nygade 2 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. februar 2015 Sagsnr.: 2014-001360-29 Helle.Mikkelsen@middelfart.dk

Læs mere

har nogen boende, så de eksempelvis alligevel ikke er enlige ikke bor på de adresser, hvor de angiver at bo eller faktisk opholder sig.

har nogen boende, så de eksempelvis alligevel ikke er enlige ikke bor på de adresser, hvor de angiver at bo eller faktisk opholder sig. Bilag 1 Kontroltrin 3 Kontrolgruppens indsatser 2014 a. Anmeldelser (anonyme/ikke anonyme) Anmeldelserne blev primært modtaget elektronisk. Der har også været telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser,

Læs mere

NOTAT. Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i Social Kontrol. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Borgerservice.

NOTAT. Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i Social Kontrol. Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Borgerservice. NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Borgerservice Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2013-2014 Indledning og baggrund Byrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2000 at

Læs mere

KFF s årsberetning 2014 om kontrolindsatsen, målsætninger og forbedringer

KFF s årsberetning 2014 om kontrolindsatsen, målsætninger og forbedringer KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Betaling & Kontrol NOTAT Til KFU KFF s årsberetning 2014 om kontrolindsatsen, målsætninger og forbedringer Baggrund Efter CPR-lovens 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indstilling. 1. Resumé. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 9. juni Århus Kommune

Indstilling. 1. Resumé. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 9. juni Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 9. juni 2009 1. Resumé Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Det foreslås, at der sker en styrkelse af den eksterne

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BORGERSERVICE/KONTROLGRUPPEN. Årsrapport for 2015 Kontrolgruppen

SOLRØD KOMMUNE BORGERSERVICE/KONTROLGRUPPEN. Årsrapport for 2015 Kontrolgruppen SOLRØD KOMMUNE BORGERSERVICE/KONTROLGRUPPEN Årsrapport for 2015 Kontrolgruppen Indhold Indhold...2 Indledning...3 Indsatser i 2015...3 Udarbejdelse af skriftlige forretningsgange på kontrolområdet...3

Læs mere

Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice. Kontrolgruppen. Årsberetning 2015

Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice. Kontrolgruppen. Årsberetning 2015 Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice Kontrolgruppen Årsberetning 2015 Du vil i årsberetningen blandt andet kunne læse lidt om: Det økonomiske resultat 2015 Sager fra det virkelige liv. Statistik

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2010 Årsresultat for 2010: Årsresultatet for 2010 er samlet kr. 8.653.638. Det fremkommer således: Fremadrettede

Læs mere

Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger

Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger af sociale ydelser Analysens formål Det er centralt for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, at sociale ydelser alene udbetales til de borgere,

Læs mere

Årsrapport 2014. Helhedsorienteret Samarbejde

Årsrapport 2014. Helhedsorienteret Samarbejde Center for Borgerservice, IT og Digitalisering HelSam 2. marts 215 Årsrapport 214 Helhedsorienteret Samarbejde Helhedsorienteret Samarbejde i Helsingør Kommune Helhedsorienteret Samarbejde (HelSam) er

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2013

Kontrolgruppen. Årsberetning 2013 1 Kontrolgruppen Årsberetning 2013 Indhold: 1. Sagsoverblik. 2. Økonomisk opgørelser over kontrolgruppens arbejde. 3. Udbetaling Danmark. 4. Ankestyrelsens vurdering af sager som omhandler samliv. 5. Målrettede

Læs mere

Statusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Statusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Årsrapport Helhedsorienteret Sagsbehandling. Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser

Årsrapport Helhedsorienteret Sagsbehandling. Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2012 Helhedsorienteret Sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsresultat for 2012: Årsresultatet for 2012 er samlet Det fremkommer således: Fremadrettede besparelser

Læs mere

Helhedsorienteret sagsbehandling

Helhedsorienteret sagsbehandling Helhedsorienteret sagsbehandling Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser Årsrapport 2011 Årsresultat for 2011: Årsresultatet for 2011 er samlet kr. kr. 9.168.393 Det fremkommer således:

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

ESK Kontrol. Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser. Afrapportering. Deloitte Consulting April 2014

ESK Kontrol. Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser. Afrapportering. Deloitte Consulting April 2014 ESK Kontrol Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser Afrapportering Deloitte Consulting April 2014 Indhold Indledning Side 3-8 Del 1: Analyse af den nuværende

Læs mere

Således har vi i 2014 også fået afsluttet nogle af de sager, som i 2013 krævede mange administrationsressourcer. Det gælder blandt andet:

Således har vi i 2014 også fået afsluttet nogle af de sager, som i 2013 krævede mange administrationsressourcer. Det gælder blandt andet: Status på Helhedsorienteret Sagsbehandling 1. halvår 2014 Generelt på området Socialt bedrageri og uberettigede udbetalinger af sociale ydelser haft stor bevågenhed i de seneste år. Det gælder særligt,

Læs mere

Misbrug af sociale ydelser

Misbrug af sociale ydelser Misbrug af sociale ydelser Indhold Team Kontrol... 2 Samlet resultat:... 3 Specifikation af samlet resultat:... 4 Projekter:... 5 Anmeldelser:... 6 Oversendelse til politi:... 7 Oversendelse til SKAT:...

Læs mere

Orientering af BR: Hvordan københavnske forvaltninger i deres borgerrettede kontrolindsatser sikrer klare rammer for hensynet til borgernes privatliv

Orientering af BR: Hvordan københavnske forvaltninger i deres borgerrettede kontrolindsatser sikrer klare rammer for hensynet til borgernes privatliv KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Center for Opkrævning og Kontrol NOTAT Til Borgerrepræsentationen Orientering af BR: Hvordan københavnske forvaltninger i deres borgerrettede kontrolindsatser

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL FEBRUAR 2016 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2007 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold:

Kontrolgruppen. Årsberetning 2011. Indhold: 1 Kontrolgruppen Årsberetning 2011 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over gevinsten ved gruppen arbejde. 3. Sager behandlet i

Læs mere

Perspektiver på datadreven og risikobaseret kontrol

Perspektiver på datadreven og risikobaseret kontrol Perspektiver på datadreven og risikobaseret kontrol Oplæg på SAS-Institute formiddagsseminar November 2016 AGENDA 1. Digitaliseringsstrategiens bidrag til datadreven og risikobaseret kontrol 2. Kontrolsamarbejdet

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL FEBRUAR 2016 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE

Læs mere

VAS. Validering af Atypisk Sygefravær. Information til kommunerne om VAS, der introduceres i juni 2009 som en. integreret del at den digitale

VAS. Validering af Atypisk Sygefravær. Information til kommunerne om VAS, der introduceres i juni 2009 som en. integreret del at den digitale VAS Validering af Atypisk Sygefravær Information til kommunerne om VAS, der introduceres i juni 2009 som en integreret del at den digitale indberetning af Sygefravær. Hvad er VAS-løsningen? hvilke krav

Læs mere

Foreløbig aftale om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om idriftsættelse af Den Fælles Dataenhed. 27. marts 2015

Foreløbig aftale om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om idriftsættelse af Den Fælles Dataenhed. 27. marts 2015 Foreløbig aftale om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om idriftsættelse af Den Fælles Dataenhed 27. marts 2015 1 Indhold Baggrund... 3 Formål og omfang... 3 Governance... 4 Dataenhedens

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014

Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014 Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014 Indhold Team Kontrol...3 Samlet resultat:...4 Specifikation af samlet resultat:...5 Anmeldelser:...6 Oversendelse til politi:...7 Oversendelse til SKAT:...7 Oversendelse til

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice Til kommunernes Borgerservice Ref.nr.: Nyt fra Kontrolområdet/ Februar 2016 Oplys venligst ved henvendelse Indhold Kontrolområdet... 2 Indsats for igangværende sager... 2 Afgørelser fra Ankestyrelsen...

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

fejludbetalinger af sociale ydelser

fejludbetalinger af sociale ydelser Punkt 6. Fejludbetalinger af sociale ydelser. 2014-19434. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At fejludbetalinger af sociale ydelser kan skyldes

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Afrapportering 2010 + 2011 - Helhedsorienteret Kontrol

Afrapportering 2010 + 2011 - Helhedsorienteret Kontrol Afrapportering 2010 + 2011 - Helhedsorienteret Kontrol Indledning: Ved budgetvedtagelsen i oktober 2009 blev det besluttet, at formalisere og styrke indsatsen mod socialt bedrageri ved at fastansætte en

Læs mere

Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne

Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne Dansk Socialrådgiverforening April 2016 Side 2 af 16 Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne

Læs mere

Skatteministeriets høringsskrivelse om 7 bekendtgørelser (eindkomst)

Skatteministeriets høringsskrivelse om 7 bekendtgørelser (eindkomst) Skatteministeriet Skatte- og Afgiftsadministrationen Att: Andreas Bo Larsen Skatteministeriets høringsskrivelse om 7 bekendtgørelser (eindkomst) Den 17. november 2006 har KL modtaget Skatteministeriets

Læs mere

AFDÆKNING AF KOMPETENCEBEHOV OG UDVIKLING AF KOMPETENCEGIVENDE

AFDÆKNING AF KOMPETENCEBEHOV OG UDVIKLING AF KOMPETENCEGIVENDE PROJEKTBESKRIVELSE AFDÆKNING AF KOMPETENCEBEHOV OG UDVIKLING AF KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE FOR KOMMUNERNES KONTROLMEDARBEJDERE Projektets målgruppe er kontrolmedarbejdere fra kommunernes kontrolenheder,

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Notat. Dato: 6. februar 2013 Sagsnr.: 2012-008285-7. Endeligt notat - Styrket indsats mod social snyd i Middelfart Kommune

Notat. Dato: 6. februar 2013 Sagsnr.: 2012-008285-7. Endeligt notat - Styrket indsats mod social snyd i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsdirektør Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte Fax +45 8888 5501 Dato: 6. februar 2013 Sagsnr.:

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. 1. januar til 31. juli 2011. Til. Beskæftigelsesforvaltningen. Den 11. august 2011. Baggrund

Notat. Aarhus Kommune. 1. januar til 31. juli 2011. Til. Beskæftigelsesforvaltningen. Den 11. august 2011. Baggrund Notat Emne Til Kopi til Statusrapport for for perioden Jesper Bork Aarhus Kommune Den 11. august 2011 Baggrund I budgetforliget 2010 blev det besluttet at styrke kontrolindsatsen i med 3-5 fuldtidsmedarbejdere

Læs mere

- XV - Bilag 22. Redegørelse for indsatsen mod socialt bedrageri

- XV - Bilag 22. Redegørelse for indsatsen mod socialt bedrageri Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 22 Redegørelse for indsatsen mod socialt bedrageri Regnskab 2014 Til: Borgmesterens afdeling 4.1 Redegørelse for indsatsen mod socialt bedrageri Emne:

Læs mere

Værd at vide om. VAS - en guide til sagsbehandlere om Validering af Atypisk Sygefravær

Værd at vide om. VAS - en guide til sagsbehandlere om Validering af Atypisk Sygefravær Værd at vide om VAS - en guide til sagsbehandlere om Validering af Atypisk Sygefravær Indhold: 1. Indledning 3 2. Kort om VAS 4 2.1 Formålet med VAS 4 2.2 VAS i samspil med sagsbehandlingen 5 2.3 Advis

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Randers Kommune 29. april 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 3 3 METODE OG DATAGRUNDLAG... 4 4 ANALYSE...

Læs mere

Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger

Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger Afrapportering opgørelse af kommunernes nuværende indsats, potentiale ved en forbedret indsats samt fremadrettede løsninger 24. september 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb Styring og Politik Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 5.00.00-A00-3-7 Dato:2.4.207 Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb i Kommune En af de brændende

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 17 Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2014 Opfølgning på business case Korrekt CPR-registrering på

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget har bedt om en status på opfyldelsen af de syv opstillede mål i Beskæftigelsesplan 2010.

Arbejdsmarkedsudvalget har bedt om en status på opfyldelsen af de syv opstillede mål i Beskæftigelsesplan 2010. NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Status på Beskæftigelsesplan, 2. halvår Arbejdsmarkedsudvalget har bedt om en status på opfyldelsen

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Faglig bistand og rådgivning i Ydelsescentret

Frederiksberg Kommune. Faglig bistand og rådgivning i Ydelsescentret Faglig bistand og rådgivning i Ydelsescentret Indhold 1 Indledning 2 2 Baggrund 3 2.1 Udført arbejde 3 3 Behandling af advis - resultat 4 3.1 Samlet krav om tilbagebetaling 5 4 Videre forløb 6 4.1 Anbefaling

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Velfærds- og Sundhedsudvalget

Velfærds- og Sundhedsudvalget Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Redegørelse om Arbejdsmarkedsstyrelsens gennemførelse af lufthavnstilsynet i 2011, 2012 og 2013

Redegørelse om Arbejdsmarkedsstyrelsens gennemførelse af lufthavnstilsynet i 2011, 2012 og 2013 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 132 Offentligt N O T A T Redegørelse om Arbejdsmarkedsstyrelsens gennemførelse af lufthavnstilsynet i 2011, 2012 og 2013 Januar 2014 J.nr. 2013-0013443

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere