ÅRSSKRIFT. Albertslund Boligselskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSSKRIFT. Albertslund Boligselskab"

Transkript

1 2005 ÅRSSKRIFT Albertslund Boligselskab Albertslund Boligselskab

2 Den almene boligsektor i modvind og Indhold Den almene boligsektor i modvind og forandring Stop tyveriet af beboernes opsparing! Et nyt køkken for 300 kroner om måneden? Hvor skal vi hen? Nødvendig udvikling af beboerdemokratiet! Ressourceforbrug og begrænsning Renovering for alle pengene Glimt Årets gang på Damgårdsarealet! Administrationen i tilbageblik Beboerdemokrater i arbejdstøjet Værd at vide Selskabsbestyrelsen Tal på Albertslund Boligselskab blev igen et år, hvor den almene boligsektor kom under pres. En af 2005 s største sager var regeringens boligforlig, hvor der blev taget 2,1 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. I efteråret medførte forliget en massiv underskriftsindsamling fra beboere i det almene boligbyggeri. Derudover har den tiltagende konkurrence fra ejerboliger haft stor indvirkning på de aktiviteter og beslutninger, der er blevet taget i AB i Hård konkurrence Konkurrencen fra ejerboligerne er de senere år blevet skærpet. Det skyldes først og fremmest den lave rente og de nye lånetyper, som er medvirkende til, at folk i stigende grad foretrækker at eje frem for at leje. Det almene boligmarked har derfor oplevet en tendens til, at almene boliger står ledige i kortere og længere perioder. Endnu har vi ikke problemer med at udleje boligerne i Albertslund Boligselskab, men vi kan se, at de mindre attraktive afdelinger i AB står svagere i konkurrencen end de tidligere har gjort. Det tager lidt længere tid at udleje boligerne i nogle afdelinger og boligkvarterer. Fremtidssikring af AB Det er derfor afgørende, at vi fremtidssikrer boligerne, så de også fremover vil være konkurrencedygtige. Flere af AB s bebyggelser blev i sin tid opført lynhurtigt, og materialerne er ikke kvalitetsprodukter. De første tegn på nedslidning viser sig nu, og en revne her og en sprække dér taler sit tydelige sprog. Andre afdelinger har brug for egentlige kvalitetsløft eksempelvis via lejlighedssammenlægninger, hvormed der skabes familieboliger, løft af de arkitektoniske løsninger, etablering af nye muligheder på udeområderne etc. Helhedsløsningen i afdeling Nord er efter flere års arbejde godt i gang, og renoveringen forventes at starte sommeren I Etagehusene har Landsbyggefonden givet tilsagn til at støtte projektet på 193,3 milliarder kroner til AB og 153,8 milliarder kroner til VA. Første spadestik forventes med udgangen af I AB Syd er det forberedende arbejde netop begyndt med rådgivningsfirmaet Niras, der forestår de indledende tekniske undersøgelser. Tyveri fra Landsbyggefonden Mange af renoveringsprojekterne vi ser i vores afdelinger, er støttet af Landsbyggefondens midler, og mange af de fremtidige renoveringsprojekter er afhængige af støtten. Støtten betyder, at huslejen også efter renoveringen kan holdes på et niveau, som vores beboere har mulighed for at betale. Det var derfor kritisk, da regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne plan- 2 ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005

3 forandring lagde at tage 4,4 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. Beboere og beboerdemokrater i AB og VA besluttede at starte en underskriftsindsamling og derigennem synliggøre de almene beboeres utilfredshed. Vi havde en annonce i Albertslund Posten og samlede underskrifter ind. 54% af AB s beboere underskrev protesten. Vi fik desværre ikke taget forslaget helt af dagsordenen, men beboerne og boligorganisationernes højlydte protester fik alligevel regeringen og forligsparterne til at betænke sig. Regeringen gik fra at ville tage 4,4 milliarder kroner til at tage 2,1 milliarder kroner. Problemet er bare, at regeringen først ville stjæle de 4,4 milliarder over fire år nu tager de det halve beløb på mindre end den halve tid. Underskrifterne er derfor stadig vigtige, når det nye boligforlig skal forhandles senere i år. Her vil de stå som et tungt vidnesbyrd om de almene beboeres holdning, og forhåbentlig kan vi til den tid være med til at påvirke den politiske proces, inden det er for sent. Hvordan skal AB være fremover? I lyset af konkurrencen fra ejerboligmarkedet og regeringens boligforlig har AB s selskabsbestyrelse og repræsentantskab brugt 2005 til at se på, hvordan vi kan gøre organisationen stærkere. Vi har blandt andet formuleret selskabets mission og vision, der beskriver, hvordan vi er i dag, og hvordan vi gerne vil være. Det fælles fodslag skal være udgangspunkt for vores arbejde fremover med til at udvikle selskabet. Selskabsbestyrelsen har også arbejdet med, hvordan vi kan udvikle og forbedre beboerdemokratiet, der er centralt i de almene boligorganisationer. Desværre er demokratiet nok ikke helt så centralt i beboernes bevidsthed. I første omgang er iværksat pilotforsøg i Syd og Capellavænget, hvor vi vil forsøge at udvikle metoderne til at rekruttere afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Vi håber på at få nogle gode resultater, således at vi kan udbrede metoderne til andre afdelinger. Mange af de nye tanker vil vi fortsætte med i 2006, hvor vi blandt andet vil arbejde med at optimere vores afstemningsmåder og se på, om kommunikationen mellem beboerdemokrati og beboere kan styrkes. Vi håber, at alle de nye tiltag kan hjælpe os til at udvikle beboerdemokratiet for det er nødvendigt boliger indleder samarbejde på Vestegnen Et andet væsentligt tiltag for at styrke AB som organisation, er muligheden for at indlede et samarbejde med to andre almene boligorganisa- Leif Pedersen, formand for AB tioner nemlig Tranemosegård og Vridsløselille Andelsboligforening. I øjeblikket undersøges mulighederne for en administrativ sammenlægning, hvor de tre administrationer slås sammen til én administration med fælles udlejning, sekretariat, økonomisk og teknisk administration samt fælles styring af byggesager. De tre boligorganisationer vil efter en sammenlægning kunne bevare deres egen identitet og fortsat have forskellige politiske prioriteringer. Sammenlægningen skal medføre, at vores beboere oplever en øget kvalitet uden at huslejen stiger. Samtidig ønsker vi med mere end boliger i Albertslund, Brøndby, Greve og Ishøj kommune at stå bedst muligt rustet til de nye udfordringer i den almene sektor. Den endelige beslutning om etablering af fælles administration forventes at kunne blive truffet af de tre boligorganisationers repræsentantskaber og generalforsamling i maj

4 Stop tyveriet af beboernes opsparing! Beboerdemokraterne var i 2005 ude at indsamle underskrifter mod regeringens finanslovsforslag. Der var stor opbakning fra beboerne, men det lykkedes desværre ikke helt at få regeringen til at trække forslaget. 4 Nola ringer på og venter et øjeblik, inden Bruno får åbnet døren. De to naboer smiler og hilser. Nola vifter med et stykke papir med en lang række underskrifter på, mens hun fortæller. Afdelingsbestyrelsen er ude at indsamle underskrifter mod regeringens finanslovsforlig. Med forliget tager regeringen 2,1 milliarder kroner fra Landsbyggefondens midler. Pengene i fonden har de almene beboere sparet op via huslejen til renovering af bebyggelserne. Det er tyveri af beboernes penge, hævder Nola. Bruno er enig og skriver under, mens han fortæller, at han har hørt om sagen i medierne. Nola og Bruno har begge boet i Lærkens Kvarter i AB Syd i mange år, de er engageret i livet i kvarteret og kender hinanden godt. Nola har brugt weekenden på at samle underskrifter i Lærkens Kvarter. Sidder man i afdelingsbestyrelsen, så er det er ens pligt at varetage beboernes interesser, mener hun. Når regeringen ligefrem stjæler beboernes penge, så er det vores ansvar at råbe op og gøre opmærksom på problemet. Massiv beboeropbakning Nola fortæller, at alle beboere i Lærkens Kvarter har været meget positive og enige i, at det ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005 er uanstændigt af regeringen. Næsten alle har hørt om sagen i medierne og vil gerne støtte protesten. 74 ud af 77 beboere har skrevet under en enkelt var ikke hjemme, mens to ikke havde lyst til at støtte protesten. 96% af beboerne i Lærkens Kvarter har dermed skrevet under det taler vist sit tydelige sprog. Der er ingen tvivl om, hvad vi i Lærkens Kvarter mener om finanslovsforliget, understreger Nola. Det er ikke kun i Lærkens Kvarter, at beboerne har fået besøg af repræsentanter fra deres afdelingsbestyrelse. Alle AB s beboerdemokrater har været ude og indsamle under-

5 54% af AB s beboere underskrev protesten: Afdeling Husstande Husstande som I procent har underskrevet Solhusene % Syd % Vest % Etagehusene % Nord % Kirsebærgården % Blommegården % Troldnøddegården % Capellavænget % Miravænget % Rigelvænget % Eskebuen % Rimbuen % Oldbuen % i alt % skrifter, og opbakningen har været massiv. I alt underskrev 54% af AB s beboere protesten. Landsdækkende protest med tyveriet Det var regeringens finanslovsforhandlinger, der i efteråret fik AB og VA til at starte en underskriftsindsamling for at synliggøre de almene beboeres utilfredshed. Regeringen planlagde i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at tage 4,4 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. Desuden ønskede regeringen fremover at administrere de penge, som går i de lokale dispositionsfonde og det kunne AB ikke stå overhørigt! En lille succes trods alt! Beboernes og boligorganisationernes højlydte protester fik regeringen og forligsparterne til at ryste på hånden, og det endte med at regeringen kun tog 2,1 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. Problemet er desværre bare, at regeringen først ville stjæle det dobbelte over fire år nu tager de det halve beløb på mindre end den halve tid. Allerede om et år skal der igen forhandles om fondens midler. Til den tid vil de mange underskrifter fra boligorganisationernes beboere stå som et tungtvejende vidnesbyrd om de almene beboeres holdning. I AB er vi nemlig ikke i tvivl om, at regeringens gentagende tyveri af Landsbyggefondens midler vil få alvorlige konsekvenser for de almene husstande i form af huslejestigninger og større social ulighed. Huslejestigningerne vil bestå af ekstra udgifter til renoveringer, forbedringer og moderniseringer, som fonden ikke længere vil have midler til at støtte. Det er konsekvensen af regeringens tyveri af de penge, der lægges i Landsbyggefonden i de kommende år! Nola fra Syds afdelingsbestyrelse var som AB s andre beboerdemokrater ude og indsamle beboernes underskrifter 5

6 Et nyt køkken for 300 kroner Et nyt køkken for 300 kroner om måneden, som du helt selv vælger? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det virkeligheden for flere af AB s beboere, der inden for det sidste år har fået nyt køkken. Hemmeligheden ligger i de nye råderetsregler! Lise og Mogens Hansen i AB Troldnøddegården er nogle af dem, der har ladet drømmen om et nyt køkken blive til virkelighed. Ideen til køkkenet, fik Lise og Mogens, da de var på besøg hos en nabo, der lige havde fået lavet køkken. Det var dér, vi fik ideen, fortæller Lise. Hun vidste godt, at de i Troldnøddegården havde mulighed for at lave køkkener, men det var først, da hun så naboens, at hun for alvor blev inspireret. Efter at have set naboens køkken tog Lise og Mogens ud for at høre om mulighederne. De vidste nogenlunde, hvordan køkkenet skulle se ud, men nu var det tid til at vælge skuffer, låger og andre ting, og de nåede at ombestemme sig tre gange, inden de havde fundet det helt rigtige køkken. Billigt sluppet Lise og Mogens endte med at vælge et køkken, der løb op i omkring kroner. De har selv måttet rive det gamle køkken ned, men til gengæld har de fået HTH til at sætte det nye op. Luksusmodellen i skuffer og skabe samt andre spændende løsninger som sokkelskuffer og trådhylder har de fået med i købet. Lise er meget begejstret for sokkelskufferne og trådhylderne, som hun varmt kan anbefale andre 6 ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005

7 om måneden? De betaler ca. 300 kroner om måneden for det nye køkken, men så har de også valgt at betale 7000 kroner selv, for at det månedlige beløb blev mindre. Lise og Mogens synes, at det er billigt sluppet for et helt nyt køkken ikke mindst fordi det nye køkken er meget bedre udnyttet end det gamle. Få den bolig du drømmer om Jackie Johansen, driftsleder i Albertslund Boligselskab synes, det er en rigtig god løsning for beboerne at gøre som Lise og Mogens Hansen. Det er en oplagt mulighed for vores beboere at benytte sig af de nye råderetsregler, siger han. Beboerne har mulighed for at lave ting i deres bolig, som de har ønsket sig i flere år, og lige præcis som de gerne vil have det. Nogle er til et køkken fra HTH, andre til et fra IKEA, og med de nye regler kan beboerne få det, som de vil. Jackie understreger dog, at man skal være opmærksom på, at der er to forskellige råderetsregler. Det tilbud som Lise og Mogens Hansen har benyttet sig af, er en del af den kollektive råderet. Det betyder, at de forskellige boligafdelinger kan beslutte, at beboerne kan låne penge til f.eks. et nyt køkken op til et vist beløb. I Troldnøddegården har man besluttet, at maksimum beløbet er kr. Det er med andre ord afdelingen, der låner pengene, så beboerne kan få lavet et nyt køkken. Beboerne betaler af på lånet over huslejen de næste 20 år. Beboerne kan også benytte sig af den individuelle råderet. Her er der friere rammer i forhold til, hvad de vil have lavet i boligen. Det kan være alt fra forandringer til konkrete forbedringer. Her skal beboerne bare selv betale, og ved fraflytning har de mulighed for at få en økonomisk godtgørelse, hvis forandringen vel og mærke godkendes som en forbedring. Fælles for begge ordninger er dog, at beboerne skal anmelde projektet til boligselskabet. Samtidig skal beboerne have arbejdet godkendt, inden det bliver sat i gang. Så hvis du har nogle ønsker eller ideer til, hvordan du gerne vil lave din bolig om, så kontakt AB s driftsleder Jackie Johansen for at få en snak om, hvilke muligheder der er. Lise Hansen i sit nye flotte køkken Fakta om individuel råderet Lejerne får større frihed til at bestemme over egen bolig og har flere muligheder for at præge boligen. Princippet er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, ligesom lejeren selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret. Anmeldelse af arbejderne Lejerne skal altid anmelde forbedringer eller forandringer til boligorganisationen skriftligt. Arbejdet skal dernæst godkendes, inden beboeren går i gang med arbejdet. Arbejder inde i boligen Lejerne har ret til at udføre enhver form for forbedring inde i boligen og få økonomisk godtgørelse ved fraflytning. Forbedringer inde i boligen gælder indretninger i både køkken, bad, entré og værelser. Der skal være tale om forbedringer, som forøger boligens værdi. Arbejder uden for boligen På afdelingsmøder kan lejerne også beslutte gennemførelser af forbedrings- og forandringsarbejder uden for selve boligen. Her tænkes på arbejder som f.eks. opførelse af en udestue, et drivhus, garage eller nye indgangsparti arbejder som vi være til gavn for den enkelte lejer og ikke nødvendigvis for alle lejere i afdelingen. Kontakt AB s driftsleder Jackie Johansen på administrationen, hvis du har yderligere spørgsmål til de nye råderetsregler! 7

8 Hvor skal vi hen? I det kommende år forventes boligmarkedet som helhed at gennemgå store forandringer. Det stiller krav til de almene boligorganisationer. Vi skal således styrke AB s konkurrenceevne. Formulering af en vision og mission har været et nødvendigt tiltag. 8 I de kommende år forventes boligmarkedet som helhed at gennemgå store forandringer, der vil stille nye udfordringer og krav til de almene boligorganisationer. Boligorganisationerne skal matche de udfordringer som nye offentlige strukturer og et mere konkurrencepræget boligmarked stiller den almene sektor over for. Tvunget udbud Først og fremmest vil det forventede lovkrav om tvunget udbud og åben konkurrence på boligadministration og drift betyde, at almene boligorganisationer skal indgå i konkurrence med private administrationsfirmaer, advokater etc. Størst konkurrence forventes dog at komme fra de store forretningsførerselskaber som Domea og AKB/KAB, der har op mod boliger, hvor AB har Konkurrence med ejerboliger Den lave rente og nye finansieringsformer for ejerboliger påvirker også konkurrencesituationen på boligmarkedet særligt i forhold til de knapt så attraktive almene boligafdelinger. Når konkurrencen skærpes, er det især de mindre attraktive boligområder, som vælges fra. De almene boligorganisationer er derfor i de kommende år nødsaget til at optimere renovering og udvikling af bebyggelserne for at kunne agere konkurrencedygtigt på et presset boligmarked. Hvad med AB? Udfordringerne og truslerne de kommende år stiller således krav om en langsigtet styrkelse af AB s konkurrenceevne. Vi skal som boligselskab være afklarede med, hvor vi gerne vil hen. En fælles forståelse er udgangspunktet, og en formulering af de fælles mål er en nødvendighed, hvis vi vil løfte fremtidens opgaver både i forhold til optimering af driften og styrkelse af beboerdemokratiet. Dette var AB s selskabsbestyrelse enige om i foråret 2005, ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005 da de nedsatte et udvalg til at arbejde på at formulere en mission og en vision for hele selskabet. Charlotte Christensen, der har været medlem af selskabsbestyrelsen i 2 år, blev valgt som udvalgets tovholder, fordi netop udviklingen af AB har hendes store interesse. Allerede i efteråret godkendte repræsentantskabet en mission og vision for hele selskabet. Udfordringen er nu at lægge en plan for, hvordan vi bevæger os fra missionen; hvem vi er i dag til visionen; hvem vi gerne vil være. Ideen er, at vision og værdier ikke bare er en skuevision og skueværdier, dvs. noget man siger, man er, men som man ikke føler sig forpligtet til at efterleve. Det vil nemlig virke utroværdigt og skabe forvirring samt mistillid blandt beboere og andre med tilknytning til organisationen. Eksempelvis lyder en af visionerne, at AB gerne vil sikre, at al relevant information er let tilgængelig for brugerne. For at omsætte denne vision til praksis, ser udvalget nu på,

9 AB s Mission hvem vi er i dag! Vi yder den højest mulige kvalitet til lavest mulig omkostning i forhold til det politisk definerede niveau. Vi yder kompetent rådgivning af og vidensformidling til repræsentantskabet, selskabsbestyrelse og afdelingsbestyrelser, således at beboerdemokraternes vidensniveau til enhver tid er opdateret. Alle har en formel mulighed for at påvirke beslutningerne i organisationen, gennem retten til og muligheden for at fremføre sine argumenter. hvordan information som referater, brochurer, vedtægter etc. bliver tilgængelige for interesserede beboere og andre. På samme måde skal udvalget se på, hvordan AB helt konkret kan forfølge ønsket om at udvikle beboerdemokratiet til at være ét, hvor flere deltager. Endelig skal arbejdet med organisationens målsætninger, kerneværdier, symboler og identitet også gøre det lettere for beboeren at kende sin boligorganisation. Det handler om at udstikke en retning og skabe en mening, som organisationen kan forholde sig til. Samtidig skal der være mulighed for løbende at genfortolke de centrale ideer, når omstændighederne kræver det. Arbejdet med hvor AB skal hen er med andre ord først lige begyndt. Vi sætter beboere og boligsøgende i centrum. Vi prøver at få flest mulige beboere til at være med til at træffe beslutninger om egen bolig og boligområder. Vi påvirker og samarbejder med lokalsamfundet, andre boligorganisationer og kommunen. Vi arbejder for at forbedre og bevare gode almene boliger for alle samfundsgrupper. AB s Vision hvem vi vil arbejde på at blive! Vi skal anerkendes for at være en professionel drevet organisation, som fokuserer på kundeservice og beboernes rettigheder. Vi skal sikre, at alle beboere uanset evner og muligheder kan komme til orde. Ved at fremlægge alle reelle alternativer for beboerne, vil vi skabe et beboerdemokrati, som flest mulige deltager i. Alle konflikter løser vi i en konstruktiv proces. Vi skal på alle niveauer være en attraktiv organisation, som tiltrækker kvalificerede og kompetente aktører med social indsigt og forståelse. Alt relevant information skal være let tilgængelig for brugerne. Vi skal kendes for at sætte den boligpolitiske dagsorden og gå nye veje. Vi vil gerne tilbyde vores ydelser til andre. 9

10 Kajta Adelhøj Lindblad fortæller om undersøgelsen på konferencen 2005 Nødvendig udvikling af beboerdemokratiet! Beboerdemokratiet er centralt i de almene boligorganisationer men desværre ikke i beboernes bevidsthed. Det skal vi gøre noget ved! 10 I mange afdelinger er beboermøderne næsten uden deltagelse, og det er svært at lokke beboere til at tage en tørn i afdelingsbestyrelsen. I 2005 har AB derfor set på, hvordan vi kan udvikle og forbedre beboerdemokratiet. AB s repræsentantskab har blandt andet iværksat en række pilotforsøg. De første forsøg er i afdelingerne Syd og Capellavænget, hvor afdelingsbestyrelserne afprøver og udvikler metoder til at rekruttere afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Afdelingsbestyrelsesposterne er således blevet slået op som stillingsannoncer, og bestyrelserne har været særligt opmærksomme på at byde de nye medlemmer ordentligt velkommen. I foråret 2006 vil vi ligeledes arbejde med at optimere vores afstemningsmåder og se på, om kommunikationen mellem beboer demokrati og beboere kan styrkes. I arbejdet har bl.a. en undersøgelse fra Roskilde Universitetscenter (RUC) givet inspiration. En studiegruppe fra RUC med Katja Adelhøj Lindblad i spidsen har nemlig i løbet af 2005 undersøgt beboerdemokratiet i Kanalens Kvarter og Solhusene. Undersøgelsen har taget afsæt i en lang række spørgeskemaer, interviews og observationer på beboermøder, og resultaterne er spændende, men bedøm selv! Etagehusene kort fortalt Etagehusene er en stor afdeling med 343 lejemål og 618 beboere. Afdelingen har i snart mange år været præget af at være en gennemgangslejr med en tårnhøj fraflytning på ca. 20% om året. I Etage husene bor der generelt mange enlige, men der bor også mange børn og unge. Desuden bor der mange indvandrere, og hele 63% af be boerne modtager indkomsterstattende ydelser. Afdelingen er nedslidt og også tynget af sociale problemer. Blandt andet derfor arbejder AB, VA og kommunen i øjeblikket på en renovering og et generelt løft af afdelingen. Solhusene kort fortalt Solhusene er AB s ældste afdeling og har 172 lejemål med 246 beboere. Afdelingen er ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005 præget af en meget homogen beboersammensætning. Der er rigtig mange pensionister og kun ganske få børn og unge. Fraflytningen i afdelingen er ikke speciel høj, men det er de unge og nytilflytterne, som hurtigt fraflytter. Pensionisterne er de eneste, som bliver i Solhusene, som Katja formulerer det. Tilfredse beboere De studerende har undersøgt beboernes tilfredshed i de to boligafdelinger. Tilfredshed med boligerne er vigtig, fordi tilfredshed skaber ejerskab til afdelingen og bidrager til, at de ressourcestærke beboere bliver boende til glæde og gavn for alle. Undersøgelsen har vist, at beboerne i Etagehusene er langt mere tilfredse, end de studerende umiddelbart havde forestillet sig. Langt flere beboere er tilfredse end utilfredse med boligens fysiske stand. Det samme gør sig gældende i forhold til udeområerne. I Solhusene er beboerne som forventet meget tilfredse med boligens fysiske stand og

11 det på trods af, at køkkenerne er fra 1940 erne. I forhold til de ydre omgivelser er de fleste beboere i Solhusene ligeledes tilfredse. Der ikke er tvivl om, at beboerne i begge afdelinger generelt er godt tilfredse med bebyggelserne. Anderledes ser det ud i forhold til resultaterne for beboerdemokratiet specielt i Etagehusene. Beboerdemokrati i forfald? I Etagehusene er der generel lav deltagelse ved beboermøderne. 78% af beboerne har ikke deltaget i et afdelingsmøde i % ved end ikke, at der har været afholdt afdelingsmøder. Cirka halvdelen af beboerne mener, at det er vigtigt at have indflydelse på beslutninger i afdelingen, men manglende tid betyder, at de alligevel ikke deltager. 38% angiver således, at de ikke har tid til at deltage i beboermøder. De fleste beboere ved, at afdelingen har en beboervalgt bestyrelse, men 25% ved det faktisk ikke. Kun 20% har kendskab til, hvem der sidder i bestyrelsen. Alligevel mener langt den overvejende del af beboerne, at det er vigtigt, at bestyrelsen fungerer godt. Jo højere uddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at beboeren deltager i beboermøderne. Samtidig er der flere mænd, end kvinder der deltager. Den største deltagelse findes blandt de årige. I Solhusene er deltagelsen på beboermøderne noget bedre, idet 50% af beboerne deltager, og der generelt er god debat på møderne. Beboerne har et udbredt kendskab til afdelingsbestyrelsen, hvad de laver, og hvem der sidder dér. Til gengæld angiver 37% af beboerne, at det er svært at få indflydelse på beslutningerne i afdelingen, og at beboerdemokratiet først og fremmest er de ældres fællesskab. Fællesskab og samhørighed Fællesskab og samhørighed er et andet område, som de studerende har undersøgt. Katja Lindblad fortæller, at beboerne i Etagehusene oplever, at fællesskabet kunne være bedre, men at der afgjort eksisterer fællesskaber, som man kan bygge videre på. Der er mange mindre grupper, der kender hinanden, og 40% af beboerne angiver, at de ofte taler med venner og familie i bebyggelsen. 43% mener ikke, at det er vigtigt at have noget til fælles med naboerne, men at man nok passer lidt bedre på tingene, hvis man har et godt naboskab. Mange oplever, at det især er svært at få indvandrere med i fællesskabet, og at det især er svært at skabe fællesskaber på tværs af gårdene. Hvor er de unge? I begge afdelinger er det bemærkelsesværdigt, at de yngre beboere ikke deltager, hverken i møderne eller i bestyrelsesarbejdet. De unge gider ikke det tunge administrative arbejde. De føler, de skal møde sig ihjel, siger Katja. Derfor vil det være oplagt at se på, hvordan man kan forbedre rekrutteringen af unge. Det kan jo ikke være rigtigt, at det skal være så svært at finde yngre mennesker, som har lyst til at påtage sig nogle opgave. Undersøgelsen kommer ikke med at bud på, hvad der skal til for at få de unge beboere til at deltage i beboerdemokratiet, men Katja har valgt at fortsætte undersøgelsen og skrive speciale om AB s beboerdemokrati. Så måske ved vi mere om det i foråret 2006, hvor hun forventer at blive færdig. 11

12 Ressourceforbrug og begrænsning Hvordan bruger vi mindre vand og færre penge på renovation? Kommunen deltog også i markedsdagen i Nord de vil i løbet af de næste par måneder intensivere indsatsen på affaldsområdet i hele Albertslund Det er den 4. september, sensommeren viser sig fra sin bedste side, og der er markedsdag i Albertslund Nord. En liflig duft af tyrkiske pandekager, drømmekage og kaffe hænger i luften. Klovnen Karl Børge underholder børnene, beboerne sælger loppeting til hinanden, og der er forskellige konkurrencer. Mælkekartoner i net Et fodboldnet med mælkekartoner vækker stor opsigt. I krogene kan man høre folk hviske: hvad er det for noget? og hvad sker der?. Efterhånden går flere af beboerne over og spørger nysgerrigheden er alligevel blevet for stor! Svaret er overraskende for de fleste. Albertslund Boligselskab, Agendacentret og AB s afdelingsbestyrelse i Nord har valgt at sætte fokus på vandforbruget i Nord. Mælkekartonerne symboliserer, hvor mange liter vand 2 personer bruger i Nord om dagen. Helt konkret lyder spørgsmålet: Gæt hvor mange mælkekartoner, der er i nettet. Gættene lyder på alt mellem 60 til L. Det rigtige tal viser sig at være 252 liter vand om dagen. Der er enighed om, at det er alt for meget vand, og at der skal gøres noget ved problemet. Mælkekartonerne har givet et klart billede af, at handling er nødvendig! relsen blev i foråret gjort opmærksom på, at hvis dette forbrug fortsætter, vil afdelingen være nødt til at sætte huslejen op med 5%. Det var der ingen, der var interesseret i. Afdelingsbestyrelsen nedsatte derfor et udvalg, der i samarbejde med Albertslund Boligselskab og Agendacentret har lavet en langsigtet plan for at hjælpe beboerne til at bruge vand med omtanke. Du skal børste dine tænder Konkurrencen på markedsdagen var det første forsøg på at åbne beboernes øjne for vandforbruget. I det nye år vil alle boliger i Nord få sat vandbesparende luftindblandere (perlatorer) i både køkken og bad. Agendacentret har lavet beregninger, der viser, at udskiftningerne af perlatorerne vil kunne give en vandbesparelse på 10%. Det svarer til ca. 650 kr. om året pr. lejlighed og i alt kr. pr. år. 12 Interesserede stiller spørgsmål om vandforbruget i Nord Højt vandforbrug = huslejestigning Nord er et af de boligområder i Albertslund, der bruger rigtig meget vand. Hver person i AB bruger 126 liter om dagen. Det vil sige, at en gennemsnitsfamilie på fire personer bruger vand for kr. om året. Afdelingsbesty- ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005 Der er mange penge at spare ved at udskifte til spareperlatorer, men den billigste måde at reducere vandforbruget er ved at ændre adfærd. Det er nemlig de små ting i hverdagen, vi ikke tænker over, der koster mange penge: når vi tager lange brusebade, renser grøntsager og børster tænder

13 252 mælkekartoner er det samme som 2 personer i Nord bruger af vand om dagen for rindende vand. Det er disse vaner, der skal ændres. Beboerne er derfor også nødt til selv at gøre en indsats, ellers vil huslejen stige. Affaldsproblemer flere steder Et andet stort problem for mange af AB s afdelinger er stigende omkostninger forbundet med affald. En af hovedårsagerne er, at beboerne fejlsorterer affaldet. I Nord og på Damgårdsarealet har ejendomskontorerne og afdelingsbestyrelserne valgt at sætte fokus på problemerne og forsøgt at reducere omkostningerne. I Nord er det hovedsageligt sorteringen af det almindelige husholdningsaffald, der skaber problemer. Beboerne putter nemlig alt fra pap til fjernsyn i de almindelige husholdningscontainere. I et forsøg på at afhjælpe problemerne er der blevet hængt plakater op ved affaldscontainerne, og der er blevet sat en papcontainer op på forsøgsbasis. Papcontaineren skal fjerne papstykker og papkasser fra de almindelige husholdningscontainere, så der er mere plads til det almindelige affald. VA har gode erfaringer med denne løsning, så nu prøver vi i AB Nord. Går forsøget efter hensigten, vil der blive bestilt papcontainere til alle affaldsøer. Madam skrald regerer på Damgårdsarealet På Damgårdsarealet er fejlsortering af affald også et stort problem. Ejendomsleder Sven Nielsen fik derfor lavet en folder om, hvordan man skal sortere affaldet. Folderen blev udsendt kort efter sommerferien, men den havde ikke nævneværdig effekt. Sorteringen blev lidt bedre, lige efter vi havde udsendt folderen, men nu er det igen det samme, fortæller Sven. De fleste vil gerne sortere, men tænker ikke over, at hvis de eksempelvis fylder en sæk med legetøj, så er de nødt til at tage batterierne ud af legetøjet, for ellers er det ikke rigtig sorteret. Sven peger også på, at mængden af storskrald er eksploderet de seneste år. Førhen var der 2-3 containere til storskrald om måneden, nu er der 8 containere. Det betyder utrolig meget i vores hverdag, at affaldsmængderne er steget så voldsomt vi har f.eks. ikke tid til på samme vis at eftersortere affaldet. Vi må håbe, at nogle af initiativerne viser gode resultater, for problemet er markant i mange af AB s afdelinger. Affald er og bliver et fælles problem. 13

14 Renovering for alle pengene I nogle afdelinger ligger de endelige renoveringsløsninger efterhånden fast, og første spadestik rykker tættere på. 14 I andre afdelinger er det forberedende arbejde først lige begyndt. Fælles for alle projekterne er, at vi går en spændende tid i møde. Nord som frontfigur Renoveringen i Nord har længe været undervejs. Beboerne har været dybt involveret i projektet, og det er der kommet nogle gode og spændende resultater ud af. Nord er den første afdeling, som skal renoveres, og det er især facader og badeværelser, der får et løft. Første spadestik forventes at blive til sommer. Landsbyggefonden og betingelser I Etagehusene har efteråret været forbundet med stor aktivitet, idet Landsbyggefonden gav tilsagn til at støtte et projekt på henholdsvis 193,3 milliarder kroner til AB og 153,8 milliarder kroner til VA. ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005 Med støtten fulgte en række betingelser, bl.a. at den samlede bebyggelse efter renoveringen skal fremstå ensartet. Der skal laves altaner, og trappeopgangene skal renoveres. Derudover skal hjemfaldspligten til Albertslund Kommune indløses. Midlerne herfra skal kommunen bruge til opretning og renovering af udearealer. Endelig skal der etableres nye fælleslokaler i parterrerne, ligesom der sker lejlighedssammenlægninger og etablering af ældreboliger. Kanalen sagde ja Støtten fra Landsbyggefonden dækker imidlertid ikke alle de tiltag, som er nødvendige. Det er stadig nødvendigt at skifte tagpapbelægning og brugsvandrør. Samtidig støtter fonden ikke renoveringen af trappeopgangene og betonskaderne på de udvendige trapper mv. Det betyder, at renoveringen indebærer en huslejestigning på 7-9%. Trods udsigt til huslejestigninger var der ingen slinger i valsen, da beboerne stemte om

15 Teknikere i fuld gang med under søgelser i gård og rækkehusene projektet. Beboerne er positive over for renoveringen, og de stemte derfor entydigt ja på både VA og AB s beboermøder. Begge møder var velbesøgte, og der var stor interesse for projektet. Flere stillede spørgsmål og kom med konstruktive forslag til lejlighedssammenlægninger, badeværelser og altaner. Kommunen gav grønt lys Efter at beboerne godkendte det videre forløb, godkendte kommunalbestyrelsen den 13. december 2005 økonomien i projektet. I det nye år vil projektet blive bearbejdet i samspil med rådgivere, beboernes fokusgrupper og administrationerne. Det endelige resultat vil blive præsenteret i løbet af sommeren. I Etagehusene går det med andre ord stærkt lige nu, og der sker utrolig mange spændende ting! Pilotundersøgelser i Syd Gård- og rækkehusene er ikke helt så langt i processen. I september gik rådgivningsvirksomheden, NIRAS, i gang med de indledende tekniske undersøgelser. I første omgang en pilotundersøgelse af 20 boliger i VA og AB s afdelinger. Fokus var på tage, facader og sokler, vinduer og døre, indvendige overflader og indeklima, krybbekældre og krybekælderinstallationer, øvrige installationer (ventilation og el) og terræn (brønde). Pilotundersøgelse bekræftede den umiddelbare vurdering af problemer i bebyggelsen, og FORTSÆTTES SIDE 16 15

16 FORTSAT FRA SIDE 15 NIRAS har anbefalet supplerende undersøgelser. Disse undersøgelser vil kigge mere på tagkonstruktionen, fugtforhold, facader samt krybekæld- Konsensusmøde klædt i orange da Masterplan Syds designlinie blev lanceret! Beboermødet i Kanalens Kvarter den 12. oktober, da der blev stemt ja til renoveringen! rene m.v. Teknikerne vil her komme mere i dybden med, hvad der rør sig under overfalden. Dermed vil de på sigt kunne give den bedste vurdering af, hvor man skal sætte ind. Og alt det andet Renoveringsprojekterne har også budt på mange andre ting i år især i Masterplanregi! I august havde Beboerbutikken i Kanalen, VA og AB i samarbejde en bod på det årlige loppemarked i Kanalens Kvarter. Udover en uformel samtale om projektet kunne beboerne også deltage i en konkurrence. Ideen var at få sat fokus på renoveringsprojekterne på en lidt anden måde. Det samme gjaldt dette års Konsensusmøde for aktive beboere i Masterplanen. På mødet blev Masterplan Syd s nye designlinie lanceret. Alle deltagere fik udleveret en velkomstpakke med t-shirt, kuglepen og navneskilt i designliniens orange farve og logo. Ideen bag designlinen er, at beboerne ikke må være i tvivl om, hvornår de får information om renoveringsprojekterne. Alt i alt et spændende år, hvor der er sket utrolig meget med renoveringsprojekterne, men med udsigt til endnu flere spændende ting i det kommende år. 16 ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005

17 AB i Glimt 17

18 Årets gang på Damgårdsarealet! Funktionærerne går ikke i hi! Opgaverne på et ejendomskontor forandrer sig med årstiden. På Damgårdsarealet skal de store grønne områder passes og plejes hele sommeren, men der er bestemt også nok at tage fat på om vinteren. Funktionærerne går ikke i hi! Inden græs- og sommermateriel går i vinterhi, skal det renses og klargøres, så det er klar, når det atter bliver sommer. Derefter begynder vinterens grønne arbejde. Blade skal fejes op, hække skal klippes, og langs fliserne skal der kantskæres, mens ukrudt skal bekæmpes. Træer og buske bliver beskåret. Den daglige renovation løber heller ingen vegne i vinterhalvåret. Papir og flasker skal fjernes, papirkurve tømmes, og storskraldet skal hentes og sorteres. Beboerservice er også en vigtig del af arbejdet om vinteren. Ejendomsfunktionærerne gennemgår afdelingernes bygninger. Der bliver indhentet tilbud på vedligeholdelsesarbejdet, så priserne er klar til budgetterne. Endelig er der ud- og indflytningssyn samt malersyn og generelle beboerhenvendelser at tage sig af. Når sneen falder, så er det tid til at køre vintermateriellet frem. I julen 2005 blev der f.eks. kørt sne den fra kl til kl og igen den fra kl til kl Så ejendomsfunktionærerne går ikke rundt og keder sig. Men pludselig er vinteren forbi. Græsslåningen og ukrudtbekæmpelse står for døren. Og der er ikke tvivl på ejendomskontoret. Sommeren er den bedste tid, når solen igen skinner over Damgårdsarealet, og græs- og sommermaterialet køres frem! 18 ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005

19 Administrationen i tilbageblik Et år med lønsum og kortere ventetid Lønsum og lønsedler Albertslund Boligselskab skal fremover betale en ekstra afgift til Skat, som hedder lønsumsafgift. Det betyder, at AB skal betale ca kr. årligt, hvilket er en stor omkostning for selskabet. Vi er dog ikke enige i, at vi er omfattet af lønsumsafgiften. Vi har af samme grund ikke betalt afgiften i de 10 år, selskabet har været selvadministrerende. BL er nu gået ind i sagen. De vil køre en prøveretssag med udgangspunkt i AB. Prøveretssagen er utrolig vigtig, fordi vi får prøvet vores sag, uden selv at skulle betale, men også fordi udfaldet kan betyde, at vi ikke behøver at betale lønsumsafgift i fremtiden. Vi afventer derfor udfaldet af retssagen med stor spænding! Indtil da er AB dog nødt til at betale de ca kroner årligt til Skat samt en efterbetaling for 3 år svarende til ca kr. inkl. renter. Udover at vi skal til at betale lønsumsafgift, skal vi også forholde os til, at Skat har strammet reglerne om moms. Fremover skal hver enkelt afdeling betale moms, hvis afdelingens medarbejdere er ansat i boligselskabet. I fremtiden bliver det derfor i princippet afdelingerne, der ansætter ejendomsfunktionærerne. Det har haft den konsekvens, at hver afdeling har fået eget cvr. nr., og det giver ekstra administrativt arbejde. Tag f.eks. en afdeling som Damgårdsarealet, der er medarbejderne ansat i 9 afdelinger. De nye regler betyder, at der skal laves lønsedler for hver afdeling. Medarbejderne får 10 lønsedler i alt én fra hver afdeling og en oversigt så de kan holde styr på, hvad de reelt får udbetalt siger Marianne Jørgensen fra administrationen. Det giver utrolig meget ekstra papirarbejde, og det tager efterhånden meget lang tid at lave løn. Sidst jeg skulle printe lønsedler ud blev det til 114, mens jeg sidste år ved samme tid kun skulle lave 40 lønsedler, fortæller Marianne. Kortere ventetid Udlejningen har det sidste år oplevet, at ventetiden på boliger i Albertslund Boligselskab er faldet fra 25 års ventetid til år. Flere af de beboere, der har opsagt deres bolig i 2005, er flyttet ud af selskabet. Det betyder, at vi har kunnet tilbyde lejligheder til folk på den eksterne venteliste, og på den måde har vi kunnet glæde en del udefrakommende. Og nye anvisningsregler I hele 2005 har det været sådan, at Albertslund Kommune har haft 100% anvisningsret til boliger i Albertslund Nord og Kanalens Kvarter. AB har dog kunnet anvise boliger til interne i Kanalens Kvarter, hvis beboerne ønskede at flytte i større eller mindre bolig. Men fra 1. februar 2006 vil disse anvisningsregler blive ændret. AB vil fra denne dato også have mulighed for at anvise beboere fra Syd til en bolig i Kanalens Kvarter. Er der ingen på venteliste fra Kanalens Kvarter eller fra Syd, vil kommunen anvise 75% af de ledige boliger. De sidste 25% anviser AB til den eksterne venteliste efter særlige kriterier. Formålet med de nye anvisningsregler er at styrke beboersammensætningen i Kanalens Kvarter. AB ønsker at få lejere ind, der reelt gerne vil bo i Kanalens Kvarter, og som ikke kun opfatter afdelingen som en gennemgangslejr. De nye anvisningsregler blev godkendt på repræsentantskabsmødet den 15. december

20 Beboerdemokrater i arbejdstøjet 2005 var året med utraditionelle aktiviteter for at komme ud til beboerne med vores budskaber. Kommunikation I 2005 har kommunikationsudvalget arbejdet på at bringe AB på verdenskortet eller brande AB på flere områder. Arbejdet med at få sat nogle ord på AB s vision og mission er første skridt på vejen, men det er lige så vigtigt at være mere synlige i bybilledet. I det forgangne år har vi valgt nogle lidt utraditionelle aktiviteter for at komme ud til beboerne med vores budskaber. Vi har bl.a. haft en informationsbod i forbindelse med Kanalens loppemarked og sat en vandkampagne i gang på markedsdagen i Nord. Vi vil gerne blive bedre til at være synlige over for beboere, og kommunikationsudvalget vil derfor fortsætte arbejdet i det nye år. Kommunikationsudvalget har ligeledes arbejdet med elektronisk kommunikation. Vi har kørt et lille pilotprojekt, hvor al information i udvalget foregik via mail. Det har fungeret rigtig godt, og udvalget vil gerne udbrede ideen til resten af AB. De fleste mennesker bruger efterhånden internet og . Det vil derfor være oplagt at bruge mail til udsendelse af referater, mødeindkaldelser, breve etc. Uddannelse Udannelsesudvalgets opgave er populært sagt, at klæde AB s afdelingsbestyrelser på. I år blev det til flere spændende temaaftener og den årlige uddannelseskonference. Temaet på konferencen var nærhed og beboerdemokrati. Konferencens første oplægsholder, Katja Lindblad fra Roskilde Universitet, holdt oplæg om hendes undersøgelse af beboerdemokratiet i Etagehusene og Solhusene. Der blev gået til begge afdelinger, men de fik også nogle gode råd med på vejen. Morten Albæk i fuld gang til Konferencen 2005 Andet oplæg var fra et af ti dens varme navne 30-årige Morten Albæk, der har markeret sig ved at kalde sin egen generation, for de mest ansvarsløse, navlebeskuende og egocentriske nogensinde. Den tråd blev fulgt skarpt op i hans oplæg. Hans stærke, finurlige og til tider morsomme meninger og kommentarer gav i den grad stof til eftertanke. Udvalget har også i det forgangne år holdt et par temaaftener. I januar måned 2005 tog John Christoffersen og Leif Pedersen de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer med på en tur i det almene univers. I marts måned 2005 var mødeledelse og at være dirigent på dagsordenen, mens oktobertemaet var regnskabsforståelse. 20 Loppemarked i Kanalens Kvarter ALBERTSLUND BOLIGSELSKAB ÅRSSKRIFT 2005

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 19.00

Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 19.00 Til medlemmerne af repræsentantskabet i Albertslund Boligselskab samt suppleanter 13. maj 2012 Repræsentantskabsmøde Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde Tirsdag den kl. 19.00 Mødet afholdes i BO-VEST,

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Albertslund Boligselskab

Albertslund Boligselskab B ERETNi NG 2008 i økonomiens tegn 2008 blev et år i økonomiens tegn på den positive side. Vi fik medhold i vores sag om manglende betaling af lønsumsafgift, Albertslund Boligselskabs sommerhus blev solgt,

Læs mere

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2 2 Godkendelse af referat...

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

Afbud: Per Mogensen, Kirsten Poulsen, Jeannette Nauta-Ridderstrøm samt 1. suppleant Per Rømer.

Afbud: Per Mogensen, Kirsten Poulsen, Jeannette Nauta-Ridderstrøm samt 1. suppleant Per Rømer. Albertslund Boligselskab 19. september 2012 Referat fra ekstraordinært selskabsbestyrelsesmøde den 5. september 2012 kl. 17.00 Deltagere: Karl Neumann, Hans Holm, John Christiansen, Dorte Nejrup, Lars

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. 27. juni 2013 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. Deltagere: Ulrik Steffensen, Frank Polauke, Olaf Wacherhausen, Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen. Poul Reynolds.

Læs mere

BO-VEST DIGITALISERER FLYTTESYN

BO-VEST DIGITALISERER FLYTTESYN BO-VEST DIGITALISERER FLYTTESYN Flyttesynene i BO-VEST vil i fremtiden ske elektronisk. Det kommer til at gavne både medarbejdere og beboere. Nu erstattes papir og pen af tablet-pc ere. Det sker når BO-VEST

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. 7. maj 2014 Deltagere: Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen, Ulrik Steffensen, Anni Rasmussen, Frank Polauke, Olaf

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Birthe Rasmussen, formand Arne Filskov Christensen John C. Hansen Kaj Sørensen Lyngby Ældreboligselskab Referat fra organisationsbestyrelsesmødet onsdag den 31. august 2011 kl. 15.00 i fælleslokalet beliggende Lyngby Hovedgade 50 2. sal Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2014 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Glostrup, den 30.08.2010 SA Referat Den 19. august 2010

Glostrup, den 30.08.2010 SA Referat Den 19. august 2010 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Stationsparken 24, 2. th. 2600 Glostrup Tlf. 43 42 02 22 Åbningstid kl. 10-14 Fax 43 42 02 21 E-mail pab@pab.dk CVR nr. 31 49 64 11 Glostrup, den 30.08.2010 SA

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Tirsdag den 12. maj 2015 kl. 19.00

Tirsdag den 12. maj 2015 kl. 19.00 Til medlemmerne af repræsentantskabet samt suppleanter 5. maj 2015 Repræsentantskabsmøde Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde Tirsdag den kl. 19.00 Mødet afholdes i BO-VEST, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo

Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo Fredensborg Boligselskab Målsætningsprogram 2014-2018 Udgiver: Fredensborg Boligselskab, juni 2014 www.fbbs.dk Redaktion: Annette

Læs mere

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. 2. november 2011 Referat af Bestyrelses- og repræsentantskabsmøde for Boligselskabet Kirstinevang Sted og tidspunkt Afdeling Kirstinelunds bestyrelseslokaler,

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013

Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013 Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013 Boligselskabet af 1945 Referat fra dialogmøde den 2. december 2013, kl. 10.00 Forretningsfører Jens Gielsgaard, Boligselskabet af 1945 Formand Erling

Læs mere

Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013

Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013 Referat af afdelingsmøde Afdeling 2 Præstehaven tirsdag, den 10. september 2013 Tilstede: 26 husstande Afdelingsbestyrelsen: Else Christensen Flemming Hansen Lene Hansen Lars Christensen Jytte Secher Anders

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 1.1. Boligorganisationens navn er ALBOA, Almen Boligorganisation Aarhus. 1.2. Boligorganisationen har hjemsted i

Læs mere

Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen

Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen 1 Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen 2 Boligdrømme 3 4 5 Råderet handler om: Større frihed Større fleksibilitet Flere individuelle hensyn Styrket engagement og bokvalitet Et kvalitetsmæssigt

Læs mere

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse.

Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. Side 1/6 Notat Afdeling 23 - Beboermøde den 22.04.2015, kl. 19.00, Sdr. Kongevej 66. Angående opfølgning på 360 graders eftersyn/ tilfredshedsundersøgelse. I mødet deltog: Beboere: 10 incl. afdelingsbestyrelsen.

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Råderet DIN BOLIG DIT VALG

Råderet DIN BOLIG DIT VALG Råderet DIN BOLIG DIT VALG Hvad er råderet? Råderet handler i bund og grund om, hvordan du som lejer kan ændre på din bolig, så den passer netop til dig og dine behov. At du som lejer har ret til at forbedre

Læs mere

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. Referat af 20. maj 2015 Repræsentantskabsmøde i Boligselskabet Kirstinevang Sted og tidspunkt Deltagere Afbud Ikke mødt Dagsorden Afdeling Kirstinelunds

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2012. Afdeling 16. april 2013

AAB Afdeling 16. Beretning 2012. Afdeling 16. april 2013 AAB Afdeling 16 april 2013 Beretning 2012 Afdeling 16 Almene boliger Almene boliger har på det sidste været drøftet i dagspressen og det forlyder, at der er afsat 4,1 milliarder til ekstra renovering af

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

Til samtlige beboere i afdeling 20 Brandholms alle 1A-3K Den 21. september 2004. Referat af beboermøde d. 14. september 2004

Til samtlige beboere i afdeling 20 Brandholms alle 1A-3K Den 21. september 2004. Referat af beboermøde d. 14. september 2004 Til samtlige beboere i afdeling 20 Brandholms alle 1A-3K Den 21. september 2004 Referat af beboermøde d. 14. september 2004 Tilstede: 11 beboere samt Finn Nielsen fra Hovedbestyrelsen Astrid Anthonisen,

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014

AAB Afdeling 16. Beretning 2013. Afdeling 16. april 2014 AAB Afdeling 16 april 2014 Beretning 2013 Afdeling 16 Almene boliger Tilsynsmyndigheder har for tiden stor fokus på de almene boliger inklusiv Boligforeningen AAB. Denne forøgede fokus har medført mange

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015

AAB Afdeling 16. Beretning 2014. Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015 AAB Afdeling 16 april 2015 Beretning 2014 Afdeling 16 Almene boliger Det bliver stadig mere kompliceret at administrere vores afdeling. Administration udsender mange cirkulærer som afdelingsbestyrelserne

Læs mere

Afdelingsbudgetmødet. Afdelingsbestyrelsens. beretning for 2004/2005. d. 24.5.2005. FB - Højstensgård

Afdelingsbudgetmødet. Afdelingsbestyrelsens. beretning for 2004/2005. d. 24.5.2005. FB - Højstensgård Afdelingsbestyrelsens beretning for 2004/2005 Afdelingsbudgetmødet d. 24.5.2005 FB - Højstensgård Indhold: Varmemålere og varmeforbrug... Fugtproblemer... Grønne områder/træfældning... Lokal-Tv... Personaleforhold...

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014 Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014 Dagsorden 1. Velkomst og valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmeudvalg 3. Hvad er en helhedsplan? 4. Bygningernes tilstand

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Boligselskab Onsdag den 5. december 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Boligselskab Onsdag den 5. december 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Boligselskab Onsdag den 5. december 2012 Deltagere: Mona Bojko, Ballerup Boligselskab Lone Thomsen, Ballerup Boligselskab

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård.

HVALSØ BOLIGSELSKAB. Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. HVALSØ BOLIGSELSKAB 15. december 2014 Bestyrelsesmøde fredag den 12. december 2014 kl. 15.00 i beboerhuset, Vangkildegård. Deltagere: Gitte Geertsen, Troels Andersen, Maria Larsen, Charlotte Nielsen, Bettina

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Lyder næsten for godt til at være sandt men det ER virkelighed!

Lyder næsten for godt til at være sandt men det ER virkelighed! råderetten Råderetten FOTO: JESPER SENECA Din unikke mulighed for at få forbedret din bolig med fx et nyt køkken eller nyt bad uden at det koster en formue Af redaktør Joan Grønning jgr@boligfa.dk Drømmer

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2014

Organisationsbestyrelsens beretning for 2014 Organisationsbestyrelsens beretning for 2014 Indledning Bestyrelsens årsberetning vil omhandle de vigtigste forhold og beslutninger for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, samt enkelte sager

Læs mere

TIL BEBOERNE I AFDELING 47

TIL BEBOERNE I AFDELING 47 TIL BEBOERNE I AFDELING 47 VÆRSGO Her får du materiale til afdelingsmødet: Dagsorden Forretningsorden for afdelingsmødet Afdelingens driftsbudget 2016 Vedligeholdelsesopgaver 2016 Planlagt vedligeholdelse

Læs mere

Råderetsregler 2014. Afd. 28. Barsøvænget Løjt Kirkeby

Råderetsregler 2014. Afd. 28. Barsøvænget Løjt Kirkeby Råderetsregler 2014 Afd. 28 Barsøvænget Løjt Kirkeby Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har

Læs mere

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Susanne Thomsen Bjarne Hansen Lene Nielsen. Katja Saunte Bagger

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Susanne Thomsen Bjarne Hansen Lene Nielsen. Katja Saunte Bagger Boligselskabet Domea Solrød Referat fra organisationsbestyrelsesmøde der afholdtes tirsdag den 9. december 2014 kl. 17.00 i afdeling 3`s fælleslokale beliggende Christians Torv 84. Dagsorden: 1 Godkendelse

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere.

Kvarterprofilerne blev gennemgået. Der er ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere. Kurt Rytter Finn Larsen Marianne Vittrup Ballerup Ejendomsselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv BY, KULTUR OG ERHVERV

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Beboerinformation. Måløv Park november 2005 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES BO-VEST har henover efteråret afprøvet et nyt varslingssystem, der informerer beboerne via sms. Det har vist sig at være en succes. Projektet har resulteret i mange positive

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Århus, den 24. august 2010 Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1..... 4 2..... 4 3..... 4 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 4..... 4 5..... 4 Kapitel

Læs mere

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber For Bispebjerg Terrasser Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 5 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund.

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Georg Jensen blev valgt som dirigent og Lars Nørgaard blev valgt som referent.

Georg Jensen blev valgt som dirigent og Lars Nørgaard blev valgt som referent. Hvidovre, den 10. september 2014 Referat Den 2. september 2014 HVIDOVREBO Mødeart: Organisationsbestyrelsesmøde (OB) nr. 27 Mødested: Afdeling: Strandmarksvej 27 A Mødetid kl. 16.00 Deltagere: Georg Jensen

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Rosensgade Kollegiet afdeling 6

Udskrift af forhandlingsprotokollen for Rosensgade Kollegiet afdeling 6 Udskrift af forhandlingsprotokollen for Rosensgade Kollegiet afdeling 6 Afdelingsbestyrelsesmøde nr. 63 den 19. marts 2015 kl. 14.00 på Kollegiekontoret. Til stede: Lauritz A. Munch Sarah Bloch Fra Kollegiekontoret

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Lyngby almennyttige Boligselskab VIRUMGÅRD

Lyngby almennyttige Boligselskab VIRUMGÅRD Lyngby almennyttige Boligselskab VIRUMGÅRD Til beboerne 2. april 2014 Hermed fremsendes referat for Ordinært afdelingsmøde i selskabslokalet, Dahliahaven 134 Tirsdag den 18. marts 2014 kl. 19.00 Til stede

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild.

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild. REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.10 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 7 beboere fra 7 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

For dig der søger et job i boligområderne

For dig der søger et job i boligområderne For dig der søger et job i boligområderne 2 Introduktion Målet med denne pjece er at give dig en fornemmelse af, hvilken type virksomhed du er ved at søge arbejde i. Når du søger en stilling i en af de

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Inger Christensen Knud Poulsen Ole Klemmensen Sophie Katharina Ravn Birthe Hansen Anita Nørskov

Inger Christensen Knud Poulsen Ole Klemmensen Sophie Katharina Ravn Birthe Hansen Anita Nørskov Side 1/5 Afd. 65, Hou. Deltagere: Afd. Bestyrelsen Inger Christensen Knud Poulsen Ole Klemmensen Sophie Katharina Ravn Birthe Hansen Anita Nørskov Adm. Jens Erik Grøn Allan Kirch (ref.) Dato: 07.04.2015

Læs mere

Skive Boligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 3. oktober 2012 kl. 16.00, i gildesalen Lokesvej 68, 7800 Skive

Skive Boligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 3. oktober 2012 kl. 16.00, i gildesalen Lokesvej 68, 7800 Skive Skive Boligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 3. oktober 2012 kl. 16.00, i gildesalen Lokesvej 68, 7800 Skive Dagsorden: Side 1 Godkendelse af referat... 2 2 Skive Boligselskab...

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012.

Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012. Højbylund afd. 32 Referat fra ordinær generalforsamling den 15. marts 2012. Susanne bød velkommen til alle fremmødte beboer, inspektør Jørgen Kristensen, Karen Kierkegaard fra Højstrups administration,

Læs mere