Maj årgang NR. 5

Transkript

1 Maj årgang NR. 5

2 Redaktion: Ragnhild Hansen tlf Mail: Indlevering af stof senest den 15. i måneden. T E L E F O N L I S T E B Ø G E B A K K E N 1A lejl A lejl B lejl B lejl Lise Anhøj Leder af plejecentrene afdelingen afdelingen afdelingen afdelingen lejl afdelingen lejl afdelingen lejl afdelingen Kristine Skat Bojsen-Møller Demenskonsulent krbm@lejre.dk Gruppeleder Demenskoordinator Tina Kjeldsen tikj@lejre.dk Gruppeleder Britt N. Pedersen BRPE@lejre.dk Gruppeleder Vibeke Voldby vivo@lejre.dk Vagthavende sygepl Træffes døgnet rundt Gruppeleder Dagcenter Ergoterapien Hjemmeside: Impuls Ældre - og plejecentre Bøgebakken

3 1 Maj Kaj Asbjørn Hus 4 lej Gudrun Andersen 1B-4 lej Ingrid Dahl Olesen 1B-4 lej Elise Hagemann Hus 4 lej Knud Nielsen Hus 3 lej Kristian Hansen 1B-4 lej. 46 Danske ordsprog og mundheld Kan du vente, kan du blive konge i Sverige, men du kommer nok til at vente længe, for der er mange som skal til før dig

4 2 Velkommen til ny beboer Grethe Dagmar Andersen Bøgebakken 3 lej. 5 Vinder af Månedens X-ord Karen Damgaard Bøgebakken 3 lej. 3 Tillykke - Lærte I noget i søndagsskolen i dag? Jah, vi lærte, at alle israelitterne hoppede af fra Egypten med Moses i spidsen, og de tog med toget ned til Det røde Hav, og der byggede de en bro og gik over den, og da så ægypterne kom, sprængte de broen i luften... - Sig mig engang. Fortalte læreren det virkelig på den måde? - Nej, det gjorde han faktisk ikke, men hvis jeg fortæller det på samme måde som han, så vil du da slet ikke tro på det.

5 3 Præstebesøg Maj Ingen præstebesøg eller gudstjenester i denne måned Arrangementer i Maj Hver torsdag kl Mandeklubben mødes i Dagcentret Lørdag d. 3. kl Loppemarked v. Bøgebakkens Venner Tirsdag d. 6. kl Skubbe/gåtur ud i foråret med Skubberne Efter gåturen hygger vi os i Cafeen med kaffe. (Ellen Jensen) Torsdag d. 8. kl Cirkus Arli giver forestilling i cirkusteltet (Arven efter Ruth Frandsen) Tirsdag d. 20. kl Skubbe/gåtur ud i foråret med Skubberne Efter turen kaffe i husene (Ellen Jensen) Torsdag d. 21. kl Randi Bondeskov synger og spiller (Arven efter Ruth Frandsen) Onsdag d. 28. kl Bustur til Malerklemmen ( Arven efter Ruth Frandsen) Aktuel aktivitetsliste for 2014 findes på Bøgebakkens hjemmeside

6 Tusind tak for denne gang og på gensyn. 4 Jeg har været en del af din Danmarks Historie, Jeg har mødt dig lige der hvor du er. Jeg har været i Cirkus Arli med dig gennem flere år, jeg har sunget fra samme sangbog og vi har danset til de mange fester vi har været en del af. Vi har nydt kaffen og grint sammen og du har holdt min hånd. Jeg har skrevet Hr. Halte Fasans historie og vi har sammen fulgt hans rejse til Ledreborg skovene. Jeg har fulgt udviklingen sammen med dig, hvor jazz indbød til fællessang og du lærte mig at klappe korrekt til Jazz.. 7 år på Bøgebakken Pleje og Sundhedscenter har været en vidunderlig rejse, jeg takker beboerne og deres pårørende for jeres imødekommenhed, åbenhed og de mange smil jeg gennem årerne har modtaget. Jeg og Muldeberg er nu på vej videre på vores rejse her i livet, hvor turen går til Greve Kommune. Jeg tager alt det bedste med fra Bøgebakken Pleje og Sundhedscenter, og vil med glæde tænke på de mange minder jeg har gemt i mit foto album. Af alle latterlige ting, forekommer det mig, at være det allerlatterligste at have travlt. Citat: Søren Kierkegaard De bedste hilsner fra Tina Kjeldsen

7 5 Minder fra mit foto album 7 år på Bøgebakken Stor undskyldning fra Redaktionen. Denne hilsen skulle være bragt i april udgaven

8 6 Bøgebakkens Venner holder Loppemarked lørdag 3. maj kl til på Plejecentret. Vi har nogle gode ting til salg, kom og kig. Overskuddet går til arrangementer for beboerne på Plejecentret. Der kan købes noget spiseligt, samt kaffe og kage. Har I nogle ting, som I vil give til loppemarkedet, kan det afleveres på Bøgebakken: torsdag d. 1. maj fra kl til fredag d. 2. maj fra kl til Større ting (ikke hårde hvidevarer) kan I ringe om til Pauli på tlf eller Villy for evt. afhentning.

9 7 Torsdag den 8. maj 2014 kl inviterer Bøgebakken borgere, pårørende, frivillige og Personale i cirkus. Cirkus Arli slår telt op på pladsen ved børnehaven og åbner armene for et dejligt publikum, der ikke er bange for at bruge lattermusklerne. SU: senest mandag d. 28. april i eget hus. eller til Britt N. Pedersen på mail: brpe@lejre.dk

10 8 Kunstudstilling på Bøgebakken Medlem af Lejre Kunstforening Søren Larsen, - som bor i Lejre bymidte - udstiller i 2. kvartal på Bøgebakken. Søren, der nu er 65 år, begyndte at male for 4-5 år siden, da han startede en nedtrapning af arbejdslivet inden for revision. Da kunst altid har haft hans interesse, var det et naturligt valg som fritidsinteresse. Inden for det sidste år har han haft 4 udstillinger med malerier, som er udført i akryl og som hovedsageligt har natur - og piger og kvinder - som tema. Begge temaer med et lidt drømmeagtigt udtryk. Se - og bedøm selv - på Bøgebakkens vægge. Anette fra Lejre Kunstforening

11 9 Kirsten Siggård underholder Den 8. april afholdt vil årets forårsfest på Bøgebakken. 124 beboere, pårørende og personale var samlet i Dagcentret til fælles spisning - maden var leveret af "Smageriet". Efter maden blev der serveret kaffe og æblekage og Kirsten Siggård kom og fortalte om sine mange år som sangerinde og sang mange af de sange, som de fleste kunne nikke genkendende til og nynne med på. Hele arrangementet blev finansieret af Arven efter Ruth Frandsen. Inga Bøgebakkens Venner

12 10 Referat Dialogmøde med Udvalget for Social, sundhed og ældre og Bruger og Pårørenderådene fra Ammershøjparken, Hvalsø Ældrecenter og Bøgebakken Mødedato: Mandag den 10 marts 2014 kl Sted: Bøgebakken Deltager fra alle tre brugerpårørende råd, Centerchef Gete Bjerring Markussen, Leder af plejecentrene Lise Anhøj, udvalget for Social, Sundhed & Ældre v/ formand Leif Nielsen, Henning Nielsen, Flemming Damgaard, Michael Larsen og Ivan Mott.. Referent: Käthe Franck 1. Centerleder Lise Anhøj bød alle velkommen. Der er sket en harmonisering af retningslinjerne for bruger pårørende rådene for de 3 centre, derfor prøver vi at holde et dialogmøde for alle 3 centre. 2. Præsentationsrunde af deltagerne. 3. Leif Nielsen bød alle 3 centre velkommen. SSÆ-udvalg har besluttet, at afholde dialogmøde med institutionerne en gang om året, og det ser ud til, de 3 centre er fordelt nogenlunde ligeligt. Formålet med møderne er at Bruger og pårørende har mulighed for at få kontakt med politikerne, men skulle der opstå noget akut, er man altid velkommen til at kontakte udvalget via ledelsen. 4. Dialog med udvalgsmedlemmerne. Hvalsø: Hvad skal der ske med det gamle køkken? Kommunen har besluttet at indfri gælden for Birkely, så det nu er Lejre kommune der ejer det. Der er endnu ikke taget beslutning om hvad der skal ske med de tomme lokaler. Bøgebakken: Hvor langt er man nået med hensyn til forsikring af de frivillige? Kommunen har ingen forsikring til de frivillige, det er ens egen forsikring der skal dække. Flemming Damgaard mener forsikringsspørgsmålet bør tages op i SSÆ udvalget.

13 Beboerne skal selv sørge for at tegne en indboforsikring ved indflytning på plejecentrene. Beboerne skal være opmærksom på de evt. kan være dækket af ægtefældens forsikring. Hvilken Funktion ønsker politikerne at BP-rådet skal spille i fremtiden? Der er god dialog mellem BP-rådene og centrene, der bør udarbejdes en politik for de frivillige, de frivillige må ikke erstatte personalet. BP-rådene skal blive ved med at være der. Politikerne vil ikke blande sig i BP rådene, hvis der er nogle problemer stiller Leif Nielsen gerne op til møderne. Lise Anhøj fortæller der er afholdt møder med de frivillige for at få afklaret forventninger. 5. Kostpolitik/Økologi Lejre kommunes visionerne for kostpolitik er at 75 % skal være økologisk i 2016, og det må ikke koste mere. Det er vigtigt at beboerne får den mad de kan lide og det er dem der bestemmer hvad de skal have at spise. Der er sat fokus på at bruge årstidens grøntsager, og på spild. Medarbejderne er meget engageret og kommer med mange gode ideer bl.a. til hvordan spildet nedbringes. Gruppeleder Britt Nørholm Pedersen er tovholder på økologi projektet. 6. Orientering vedr. centrene v/lise Anhøj Lejre kommune har modtaget 4,7 millioner vedr. ældre milliarden. Det er politisk vedtaget, efter at være sendt til høring i ældrerådet, hvad pengene skal bruges til. Der bliver bl.a. ansat Diætist for at sikre det er den rigtige kost de ældre får, fysioterapeuter til at træne borgerne m.m. Der er oprettet vågetjeneste i samarbejde med Røde kors i Roskilde. Vågetjenesten bestilles via gruppeleder eller sygeplejerske. Fra 01/ skal alle borgere have en digital postkasse. Beboerne på plejecentrene vil få en orientering fra Borgerservice hvordan de skal forholde sig. 7. EVT.

14 12 Trækfuglenes hjemkomsthilsen. Vel mødt, kære Venner, kvivit, kvivit! her er vi igen, vi har faret så vidt Vi holdt vort indtog i Grøft og Sne, og ikke det mindste Grant var at se endsige lidt varmt var at fornemme. Vi døjede ondt pa Rejsen herhjem; men længslen drev os, den førte os frem og gav vore vinger Kræfter. Det sang i vort Bryst: Vi går imod Nord og Vejen kendte vi fra i fjor til Hjemmet, vi higede efter. Dernede i Syden, pa Afrikas Kyst var ingen Kulde, nej, varmt og lyst; men der var vi dog ikke hjemme. Da våren nærmed sig, mærked vi Grant, at skønt dernede Føden vi fandt, vi kunne ej Danmark glemme. Thi hjemmet er der, hvor vi leved som små i Mark eller Skov, ved Strand eller Aa, pa Tag eller vildene Hede. Hvor engang vi leved i tryghed og Ro, der vil nu atter bygge og bo og trolig om hjemmene frede. Fra familie journalen 1911 / via Pedel Johannes, Bøgebakken

15 13 Erindringsbilleder Aage Willumsen, Lejre EN AVISDRENGS ERINDRINGER FRA TREDIVERNE. Foreløbig var der en sommerferie forud for, at jeg skulle begynde i min nye skole. Her fik jeg først rigtig tænkt over, hvad jeg havde indladt mig på. Således at svigte mit miljø som jeg inderst inde følte at tilhøre. Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville blive hovmodig og svigte de fattige i samfundet lige meget, hvad denne lærdom på realskolen kunne føre til. Jeg vidste at mor var meget social bevidst og altid tog parti for de svage i samfundet. Det havde hun bevist både i ord og handling. - Jeg vidste også, at mange, af de jeg nu skulle gå i skole med sikkert var børn af forældre med borgerlig observans som det hedder med et fint ord. Det viste sig nu snart, at det ikke var så slemt som antaget. Ikke alle havde rige forældre og de der havde, var nu ikke de dårligste kammerater. Måske følte de ligesom jeg, usikkerhed for det nye. Men svære sjælelige overvejelser havde jeg nu den sommer. Jeg lovede også mig selv, at jeg nok skulle blive blandt de dygtigste i klassen, så mor og naturligvis også far kunne være stolte og tilfredse med mig. Ja det lyder måske nok banalt og naivt for unge i dag med de muligheder, der findes for dygtiggørelse, også uden penge endda. I dag betaler samfundet, d.v.s. stat og kommune stort set al undervisning og bøgerne med. I trediverne var det anderledes som jeg vist nok har ladet forstå. Man fik ikke noget forærende. Man skulle gøre sig fortjent dertil.

16 14 Den første dag oprandt, og til min glæde kom Hans Ladefoged og hentede mig. Det gik op for mig, at Hans var nøjagtig lige så spændt og nervøs for den fine skole som jeg var. Det glædede vist også mor, og det styrkede jo én, at andre også var nervøse. Så var man da ikke ene om det. Det var så 1937 og jeg blev 12 år i august. Nu begyndte en hel ny tilværelse. Egentlig ret hurtigt, syntes jeg, gik det med at komme ind i det nye. Bøger skulle vi selv skaffe og betale, naturligvis efter skolens bogliste. Heldigvis skiftede man ikke sådan lærebøger hvert år dengang. De, vi havde, var nu også ret gode. De kunne bruges gennem flere år. Så i de tilfælde vi kunne opspore elever som ville sælge deres aflagte, kunne man være heldig at få nogle billigt. Jeg fik en brugt geografibog og en godt brugt fysikbog. Lidt lasede var de jo på kanten af bindet, men ellers brugelige. Det gjorde ikke noget, de skulle alligevel have indbinding på af gråt papir og så havde de en del notater som jeg kunne bruge. Når jeg særlig husker disse to, er det fordi jeg har dem endnu. De er blevet klenodier for mig. Andre bøger måtte vi ned til boghandler Hemmingsen og købe. De var straks dyrere, så jeg fik god brug for mine avispenge. Engelsk skulle vi lære i første mellem og for den ungdom, som er vokset op efter anden verdenskrig, hvor engelsk er blevet dagligdags gennem såvel i tale som i skrift gennem medierne, kan det lyde mærkeligt, at vi, der nu skulle lære engelsk fra begynderstadiet, havde de frygteligste besværligheder med at udtale disse ord, som var helt fremmede for os, Bare det at lære udtalen på the, der skulle være thi, når der kom en vokal (selvlyd) i første ord efter, var hundesvært. Men ellers begyndte vores engelskbog meget pædagogisk med at fortælle, at der jo ikke var så stor forskel fra det jyske som vi alle kendte: A kan rend, A ka hop, si mæ rend

17 15 og hop. Det blev jo bare til: I can ran, I can hop, see me ran and hop. It is fun, fun, fun. Yes very easy to learn, Heldigvis skulle vi ikke lære tysk før i anden mellem, Det fik vi til gengæld at vide var meget sværere, så der var noget at glæde sig til. Hvad jeg forventede kom til at holde stik. Der skete noget mere her på realskolen end hjemme i den kommunale i Brundby. Kravene til os var større og mere fremadrettede mod karakterbedømmelsen som vi fik hver måned med hjem i karakterbogen til underskrift. Men jeg kunne lide det og det var heller ikke hjemmearbejdet, som fulgte med, der kunne gøre mig ked af det, Jeg ville være blandt de bedste i klassen, så jeg brugte vitterlig mange timer med lektielæsning, foruden at jeg skulle passe mine jobs, Hans Ladefoged og Ruth kunne jeg imidlertid ikke hamle op med, De lå konstant som nummer et og to. Men jeg havde da tilfredsstillelsen at være nummer tre, hvilken position jeg holdt indtil jeg blev skoletræt i fjerde mellem. Man kan vist godt sige som en berømt skuespiller engang udtrykte det: 5 % talent og 95% arbejdsindsats. Men så var jeg vist også brændt ud med skolelivet. Også dengang kendte man til mobning, Der var ikke gået ret mange dage før en fra anden mellem, som jeg dog kendte. Han var søn af en heste- og kreaturhandler i Pillemark, en lille vigtig skiderik, over hvad ved jeg ikke, og så skovfogedens søn på Brattingsborg, som altid havde været så provokerende mod os bønder, når han sammen med de andre fra Ørby var på vej hjem gennem Brundby, hvorfor jeg engang havde haft fat i ham til tæv, men var blevet stoppet af fars kollega, som nok syntes det var lidt synd for ham. Det var heldigt for ham, Nu havde han så fundet sammen med en medsammensvoren, som

18 16 skulle provokere mig, hvordan husker jeg ikke, Men naturligvis kunne jeg med mit stejle sind ikke godtage en provokation, så hensigten var nået. Dengang var det kutyme, at sådanne stridigheder skulle afgøres på møllebakken efter skoletid. hvilket jeg så selvsagt blev inviteret til. Som sagt var hensigten nået. Jeg var ikke stolt af situationen, ville nødig komme hjem med forrevet tøj og et par blå øjne. Men Staulund, lærerens søn fra Brundby, som jeg jo gik i klasse med gik med som sekundant, så det gik rigtigt til gjorde, at jeg mente, så kunne det ikke gå helt galt. Men galt gik det. Boksning havde aldrig været min stærke side, så den lille skid til hestehandlersøn lagde ud med en vældig en på kæben, så jeg så både sol og måne og stjerner. Men heldigvis var jeg ikke gået helt i knæ og slaget var åbenbart det, der skulle til for at jeg blev tilstrækkelig hidsig og da almindelig brydning var min stærke side, for jeg frem og fik fat om halsen pa ham og så klemte jeg ellers armen indtil kroppen det bedste jeg havde lært, så han til sidst var helt blå i hovedet og stønnede som en gris i dødskrampe. Men jeg sansede kun at holde ham der, indtil Staulund forskrækket råbte; "Aage stop, han dør", hvad han nok havde gjort, for jeg var sanseløs af arrigskab. Men jeg slap da taget og lod ham få vejret, hvad jeg bagefter fortrød, for da han havde fået sundet sig, ville han sågu fortsætte boksningen. Men jeg mente nu sagen var afgjort af Staulund og derved blev det. Jeg kunne tage hjem uden blå øjne og forrevet tøj, og jeg blev aldrig generet senere at de to. Hvad jeg især husker fra min realskoletid, er den dejlige stemning ved morgenandagten, hvor alle klasserne samledes i den lange gang foran klasseværelserne. Her blev sunget vore dejlige og skønne morgensange, som findes i den danske sangskat. Det har

19 17 jeg altid senere syntes var en stor skam, at man sløjfede denne morgenstemning på mange skoler i Danmark. Det skete i de forvirrede tressere, hvor det ikke blev anset for hørende til den moderne tidsånd med Beatles og Stones pa musikprogrammet. Hvorvidt det er blevet genindført enkelte steder igen, ved jeg ikke. Ved juletid havde vi også en særlig tradition med grangrene i klassen og ved juleafslutningen den 22.dec. opførte fjerde Mellem og Realen et lille juleamatørspil i den lange gang, hvor der så blev sat bænke op til tilskuerne, altså os andre. Senere når jeg har kørt forbi min gamle skole, kan jeg synes, at det var underligt, at alt dette kunne foregå i de små lokaler, som de synes mig i dag. Nu skal alting jo også være så stort. Første Mellem gik til ende og efter endt eksamen og sommerferie var vi nu blevet hjemmevant og de store for den nye første Mellem Her var der kommet to drenge fra Nordby. De cyklede hver dag turen til skolen pa tandem, ca. 18 km. Det syntes vi godt nok var en præstation af sådan et par gutter. Der fandtes ikke busforbindelser som i dag I anden Mellem blev jeg desværre nødt til at skibbe mit job hos skomageren som bud. Der var for meget hjemmearbejde fra skolen som jeg ikke ville svigte. Det gik dog alligevel. - Peter og Villy var nu begge rejst fra Samsø til pladser ved landbruget pa Sjælland. Det var der mange unge, som gjorde. Øboer har nok altid haft større udlængsel end unge fra Jylland og de større øer. Måske har det ændret sig meget efter krigen. Så også disse vil ud og se noget andet. Verden er jo blevet mindre. Det hjemlige er ikke mere nok.

20 18 Sommeren 1938 var Villy imidlertid vendt tilbage til Samsø, og vi fandt så på, at vi ville tage pa en cykeltur Sjælland rundt. Villy havde megen lyst til at tage pa cykelture rundt i landet og havde året før været på tur i Jylland og ned over den nye Lillebæltsbro og havde været oppe i det nye Odinstårn i Odense. Så han havde fået smag for oplevelserne. I længden var det nok for trist at opleve tingene alene, så jeg blev i mangel af bedre taget til nåde og taget med. Det var jeg glad for og havde fået min fætter Aage til at tage den daglige avisrute. Så vi startede fra Kolby Kås med færgen til Kalundborg ved halvtotiden og var i Kalundborg ved firetiden. Der var ikke mange biler på vejene i trediverne og de, der var kørte ikke så stærkt så man kunne nå at komme til siden. Iøvrigt var vejene nu heller ikke så brede som i dag og der var stadig vejtræer langs dem. Et andet markant syn man mødte langs hovedvejene var de store reklameskilte på størrelse med et filmlærred, som reklamerede f.eks. for noget som hed Kijafa vin, d.v.s. kirsebærvin. Et andet ligeså stort for GINGE barberblade viste bagen af en fed mand med selerne nede langs siden med hovedet fuldt af skum og så den uundværdlige Ginge, som var dansk fabrikat. Skiltene var naturligvis altid placeret ved smukke naturudsyn. De blev efter anden verdenskrig forbudt. De tog for meget af bilisternes opmærksomhed, sagde man. Vi havde fint vejr og nåede Slagelse hen pa aftenen. Her fandt vi et hotel. Landmandshotellet, tror jeg det hed. Sådan et var der i alle købstæder dengang, tror jeg. Vi skulle jo spare, så vi nøjedes med et enkeltværelse. Det kunne vi få, men det var ikke behageligt at ligge to i en så lille seng, så Villy var lidt misfornøjet om morgenen. Senere overnattede vi for øvrigt i Køge og Holbæk. Her var portieren mere striks og sagde vi kunne kun få dobbeltværelse, når

21 19 vi var to. Det var Villy glad for. Så kunne man da få sovet ordentligt, sagde han. Cykelcampistlivet var kun i sin vorden i trediverne, så vi købte mad og mælk i butikkerne og spiste ved grøftekanterne. Der var ikke rastepladser som nu. Som det vil forstås, så havde man heller ikke telte og campingudstyr som det findes nu tildags. Der var heller ikke mange cyklende "campister, for at sige det på den måde. De eneste vi mødte, var to unge piger på Villys alder. De var fra Jylland og så yndige ud i deres lyse sommerkjoler. Ikke underligt at Villy kiggede langt efter dem, da de skulle den anden vej. Vi nåede ned over den nye Storstrømsbro, som just var blevet åbnet dette år, men vendte så om og kørte nordpå mod Køge, Vi opdagede jo at pengene fossede ud af pengepungen, så vi kunne ikke blive ved at køre derudad. I Køge måtte vi som sagt tage et dobbeltrum på hotellet på torvet. Det gjorde det ikke billigere. Men nu kunne vi bare vente til vi kom til København, sagde Villy. Der kunne man få billige værelser og mad. Hvor han havde det fra, ved jeg ikke. Vi fandt dem i hvert fald ikke der hvor vi kom. Så efter en tur i TIVOLI, kørte vi nu vestover og hvor utroligt det end lyder, så nåede vi Holbæk sent på aftenen efter en anstrengende, men dejlig sommeraftenstur. Her fandt vi Sømandshjemmet, som også fandtes i lidt større havnebyer dengang. Her var overnatningen billig og det passede godt til vores slunkne pengebeholdning. Så næste dag drog vi mod Kalundborg og nåede færgen hjem til Kolby-Kaas. Det var også blevet lørdag, så jeg skulle jo ud med Politiken. Men det var en skøn tur som jeg tit mindes med glæde.

22 20 Året efter, 1939,døde en gammel mand på fars postrute. Han hed Jens Skrædder, var enkemand og havde en lille landejendom med ca. fire td. land jord til. Den havde han gennem flere år, sagt, at min far skulle have førstekøbsret til efter hans død. Dette havde han højtideligt indprentet sin stedsøn, der var ved politietaten i København. Gerfred hed han. Så efter nogen forhandling med Gerfred, der var enearving til det hele og slet ikke interesseret i at bo på Samsø, overtog far og mor så denne ejendom i foråret Det var en glad mor, som nu for første gang fik foden på eget jord og kunne se lidt lysere på fremtiden. Slidsomt havde det altid været og mindre blev det ikke her. Men nu havde hun den tilfredsstilelse, at det var hendes eget hun arbejdede med og for. Stor, nok mere end jeg egentlig forstod dengang, selvom det også ramte mig meget hårdt, var derfor sorgen over, at Villy om efteråret pludselig fik meningitis, blev lam og kom på intensiv afdeling på Tranebjerg sygehus og døde to dage før juleaften. Det blev en meget trist jul, og ved begravelseshøjtideligheden i juledagene udtrykte mor det ogsa på den måde, at det havde hun ikke drømt om at den første fest i det nye hjem skulle blive en afskedsfest for hendes elskede søn, Villy. Far var nu lige så tynget af sorg, men viste det måske knap så meget udadtil. Den kom nok mere til udtryk et par år senere i 1942, ved at de fik en lille efternøler. Det blev nu en pige, som naturligt nok fik navnet Lilly. At hun blev fars pige siger sig selv, men mor var jo ikke ung mere, så en lille efternøler tog pa kræfterne. I 1940 blev jeg så konfirmeret. Den ældste på holdet. Det skulle passe med at præstegangen forud for selve konfirmationen altid skulle være i tredje Mellem. Da pengene stadig var små, blev bestemmelsen, at Villys nye tøj, som han lige havde købt om efter-

23 21 året, blev syet om til mig; Vesten, som vi skulle have på i kirken, var nu lidt for stor. Det klarede mor ved at rimpe den sammen i ryggen. Det kunne jo ikke ses, når jeg havde jakken på. Det gav ingen skår i glæden. Men den kom af, så snart jeg kom hjem og jeg havde den aldrig på siden. Jo, pengerigeligheden trykkede os ikke, og selvom mor gjorde alt for at vi skulle se ordentlig ud i tøjet, kunne jeg ind imellem føle mig som en spurv i tranedans, som man siger. Som ung, også dengang, ville man gerne ligne de andre i tøjet og ikke falde for meget igennem. Da således Hans, Staulund og Ruth holdt et fælles andendagsgilde for konfirmationen pa Ballens fineste hotel, hotel Strandlyst, hvor jeg naturligvis også var inviteret med, men alligevel følte mig meget ensom den aften og syntes afstanden til de andre unge stor, hvorfor ved jeg egentlig ikke. For til daglig skænkede jeg det aldrig nogen rigtig tanke. Senere hen i livet har jeg så fundet ud af, at det vist er en meget naturlig følelse i den alder; som vi i dag kalder teenager alderen. I gamle dage hed det pubertetsalderen. Den overgang skal de fleste naturlige unge vist igennem. Nogen holder ikke til den og begår selvmord i psykisk nedtrykthed. Det er lidt synd, at det skal ende sådan, når man betænker at naturen har skabt os med så bredt et følelsesregister fra stor glæde til stor sorg. Og vi kan drage lære af begge dele Men mennesket er et skrøbeligt individ, så i dag dækker man sig med euforiserende stoffer fra Hash til Heroin, lykkepiller m.m. Vel, konfirmationen blev overstået og livet gik igen sin vante gang Helt som det havde været, var det nu ikke. Der var kommet mørke skyer over hverdagen. 1.sept havde tyskerne startet 2. verdenskrig ved overfald på Polen. Det var uhyggeligt at læse om i

24 22 aviserne. Russerne overfaldt Finland og mange danskere rejste derop denne vinter for at hjælpe finnerne. Alt sammen forgæves. Og så en skøn aprilmorgen, den 9. var himlen pludselig fyldt med store mørke flyvemaskiner, som sværmede ude over havet nordpå. Der var ingen flyveplads på Samsø. Men vi, der ikke havde hørt radioavis, vidste jo ikke, at det var den tyske krigsmaskine, som var på vej både til Danmark og også Norge. Og jeg tænkte i min naivitet, at når vi havde sådanne store maskiner kunne tyskerne bare komme an her. Man var vel en dreng Senere i det første frikvarter fik vi så den barske sandhed af vores historielærer Jacobsen, som var fra Sønderjylland og mildt sagt frygtede tyskerne for alt, hvad han havde fået fortalt af sine forældre om tiden fra 1864 til Den tid hvor tyskerne havde tyranniseret den tidligere danske del of Sønderjylland. De var mildest talt forhadte som pesten Så nu havde vi selv fået tysken på nært hold, og de voksne var meget nervøse. Det første, der skulle ske, var mørklægning af vinduer, og da det var tysk påbud, turde ingen undlade det. Man vidste, at det kunne betyde hvad som helst af straf, hvis man ikke parerede ordre. Men ellers mærkede vi ikke så meget til besættelsen de første dage, udover at den 15.april kom min bror Peter hjem med uniform på. Han havde været indkaldt til infanteriet siden foråret Havde fået forlænget militærtiden udover den normale på grund af krigsfaren, som ingen i regering og folketing vist egentlig troede på skulle ramme os. Vi var jo neutrale, sagde man. Havde oven i købet ikke angrebspagt med Tyskland, som om de havde noget at frygte fra vores side.

25 23 Vel, Peter kom helskindet hjem med uniform, men uden gevær og andet krigsmateriel. Han havde været med i en træfning i Sønderjylland, hvor de havde ligget i lejr siden nytår. Da den danske regering ret hurtigt bøjede af, kom det ikke til megen krigsaktivitet nogen steder. Heller ikke I Sønderjylland, hvor Peter, som han fortalte, nær var blevet skydeskive sammen med en deling for en tysk militærmaskine, som styrede direkte mod dem, men undlod at skyde. Det var så det. Vi var glade for, Peter var sluppet fra krigen med livet i behold. At krigen så bagefter begyndte herhjemme på en anden måde er en historie for sig, som også er læseværdig. Men for Peters vedkommende var det forbi i denne omgang, og efter nogle dage på Samsø tog han til Sjælland og søgte arbejde. Efter sommerferien blev det så fjerde Mellem og skolen med samt det hele blev mig ulidelig trættende. Nu ville jeg ud i livet. Det var som at være i fængsel. Det eneste jeg kunne tænke mig at blive var mejerist. Ved min daglige gang på mejeriet, hvor jeg kom med POLITIKEN til førstemejeristen, syntes dette fag mig det mest tiltrækkende i verden. Alene klangen af mælkejungerne om morgenen, når mælkekuskene ankom til mejeriet, lød som musik i mine ører. Røgen fra skorstenen, som dog af og til kunne være lidt for tyk, når fyrbøderen ikke havde givet luft nok til kullene, viste, at her skete dernoget i landsbyen. Og så naturligvis selve tempoet og arbejdsgangen syntes mig at være skøn. Kontor kunne jeg ikke drømme om at komme på. Bestyreren på mejeriet havde da også lovet mig, at jeg kunne komme i lære hos ham til 1.november Så det regnede jeg med. Men flink som han var, havde han desværre for mig også lovet en anden ung mand det samme som mig, at komme i lære til

26 24 november og han skulle kun bruge den ene at os. - Jeg må lige fortælle, at der næsten hver dag var en annonce i avisen fra Jylland, men da den altid kom til Samsø dagen efter, var det omsonst at søge på disse. De var besat, inden vi kunne komme med vores ansøgning. Heldigvis havde bestyrer Christensen haft så megen dårlig samvittighed over sin lovning til os begge, at han fik spurgt sig frem til hos kollegaer på en smørudstilling i Aarhus, om de skulle bruge en elev til november. Det skulle bestyreren på Kjærholm mejeri i Falling til al held, så en aften blev vi kaldt til møde hos vor bestyrer, der fortalte det, som det lå med at komme i lære, og nu kunne vi så selv bestemme, hvem af os der ville rejse til Jylland. Det blev en hurtig afgørelse, for jeg ville gerne rejse og se noget nyt. Udlængslen var begyndt I øvrigt undrede det mig meget, at Alex som han hed, slet ikke kunne drømme om at rejse. Han havde ellers altid været ret kvik og ti1syneladende lidt af en verdensmand blandt jævnaldrende. Og især piger kunne han næsten behandle efter forgodtbefindende. Med andre ord en rigtig charmør. Man skal ikke undre sig mere end, at jeg var glad for, det blev mig forundt at stifte bekendtskab med det jyske. Det har nok været skæbnen, der var mig nådig. Denne samtale fandt for øvrigt sted midt på sommeren, jeg tror midt i eksamenstiden. Mine eksamenskarakterer blev ikke så gode som tidligere og som jeg kunne ha' ønsket. Det lå i at jeg var kørt helt træt af at gå i skole og lektielæsningen passede jeg slet ikke hjemme. Alligevel blev jeg kaldt ind til skolerektoren som sagde, at det var det dummeste jeg kunne gøre, ikke at tage min realeksamen. Altså gå et år til. Han talte og talte og spurgte hvorfor jeg ville

27 25 stoppe. Om jeg gav ham det rigtige svar eller årsag eller han selv fandt ud af det, ved jeg i dag ikke, og synes næsten det var synd for ham mere end for mig. Jeg havde taget min bestemmelse og den lod sig ikke rokke ved. Senere har jeg tænkt på, at det måske også har været et økonomisk spørgsmål for ham. Det var jo en privatskole, som var afhængig af antal elever. Nå, jeg havde heller ikke for mange penge, så efter eksamen tog jeg plads som landbrugsmedhjælper på en gård i Selvig og overlod aviserne til Martin. Der var endnu fire måneder til jeg skulle tiltræde som mejerielev i Jylland. Naturligvis var lønnen for sådan en ung gut ikke fyrstelig. Men der var ikke så meget at vælge imellem, og jeg fik da lært at høste korn på den tids manér med le og opbinding af negene, samt indkørsel af korn uden at vælte med læsset. Mejetærskere fandtes jo ikke dengang. Roeoptagningen fik jeg lige prøvet inden det blev november. Jeg led kolossalt af hjemve i min plads og havde det ikke godt hvis jeg ikke kunne smutte en tur hjem om aftenen på min nye cykel. Det var da også med stor bekymring min mor så hen til, at jeg skulle rejse helt væk til november og ikke sådan kunne stikke en tur hjem hver aften. Så langt tænkte jeg nu ikke, og hvad der gjorde, at jeg havde så stor hjemlængsel fra Lykkestrupgård tror jeg lå i den atmosfære der herskede i dagligdagen der. Den var bondsk efter rigtig gammeldags tankegang med herremand og tyende. fortsættes i næste nr.

28 26 Danmarkshistoriens Årstal Vi møder personer og begivenheder, som har formet historien og skabt det nutidige samfund i årene Antallet af tjenestepiger begynder at falde, især i byerne. Omkring 1930 er der husassistenter eller tjenestepiger. Krisen efter krakket på Wall Street begynder at kunne mærkes i løbet af sommeren. Priserne på smør falder 35 pct. Og på flæsk 50 pct. Dette rammer landbruget hårdt. Arbejdsløsheden er nu på 15 pct. En ny straffelov vedtages, ifølge hvilken dødsstraf og tugthusstraf afskaffes. Til gengæld indføres ungdomsfængsel for kriminelle mellem 15 og 21 år. Straffeformen hæfte bliver indført. Den kriminelle lavalder hæves fra 14 til 15 år. Dødsstraffen afskaffes i borgerlige straffesager. Alle de nordiske lande er nu medlemmer af Folkeforbundet. Dette har knyttet de nordiske lande sammen i udenrigspolitik, og nu gøres der på et møde i Oslo et forsøg på at skabe et økonomisk samarbejde med Holland og Belgien. Der affyres er skud i Folketingssalen, mens socialminister K.K. Steincke taler. Det er et medlem af De arbejdsløses Organisation

29 27 (DAO), som skyder. Skuddet går op i loftet, fordi en årvågen rigsdagsbetjent når at skubbe til attentatmandens arm. Danmark vinder 6-1 over Sverige i Idrætsparken. Der er tilskuere til kampen. Stauning besøger Færøerne og Grønland 1931 Demonstranter besætter byrådssalen i Nakskov og aftvinger byrådet ekstra bevillinger til de arbejdsløse. Bevillingerne bliver senere trukket tilbage. På grund af affæren forbydes kommunisternes 1. maj demonstration, som dog afholdes trods forbud. I Kolding bliver Jord, Arbejde, Kapital (JAK) oprettet af K.E. Kristiansen, som vil skabe et system med rentefrie lån til de trængte bønder. Arbejdsløsheden er nu steget til 24 pct. Præsten i Vejlby af George Schneevoigts har premiere i Kinopalæet som den første danske film med lyd. Den norske fangstmand Devold okkuperer landet mellem 71. og 75. breddegrad i Østgrønland og døber det Eirik Raudes land. Den norske regering meddeler først, at de ikke støtter handlingen, men efter folkepres vælger de at gøre krav på området. Danmark indstævner Norge for den internationale domstol i Haag på grund af Norges besættelse af Østgrønland.

30 Navn bolig Senest. 15.maj i reolen v. opgang 1B lej

31 29 VELKOMMEN HOS DIN FRISØR PÅ BØGEBAKKEN. Jeg hedder Anja Dahl Jensen og er din frisør på Bøgebakken. Jeg vil være at træffe hver TIRSDAG og ONSDAG fra kl 10. Alle er velkommen!! Bruger af dagcentret, genoptræning, beboere og personale, pårørende. Alle som har tilknytning til Bøgebakken. Jeg glæder mig til at se dig i salonen. Du er altid velkommen til at ringe til mig på TLF: HERRE: Klip. Kr. 195,00 Trim af skæg. Kr. 50,00 DAME: Klip Kr Vask og føn. Kr. 175,00 Vask klip og føn. Kr. 320,00 Vask og vandondulation. Kr. 175,00 Vask, klip og vandondulation. Kr. 320,00 Permanent og klip. Kr. 550,00 Farve og toning. Kr. 370,00 Afblegningen og striber. Kr. 410,00 Farve / retning af bryn. Kr. 75,00 Farve / retning af vipper. Kr. 75,00 Bryn og vipper Kr

32 29 Kontaktpersoner til frivillige grupper på Bøgebakken Bøgebakkens Venner: Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde tlf: Kirkens Besøgsvenner: Inger Grønbæk Gammel Byvej 12, Allerslev, 4320 Lejre tlf: Har ikke mailadresse. Husvennerne: Anette Lydolph Larsen Bygaden Lejre telf Skubberne: Ellen Jensen Lejrevej Lejre tlf.:

33 31 Bruger- og Pårørenderåd Bøgebakken 27. februar 2014 Formand: Erik K. Rasmussen, Baunehøj 106, Osted, 4320 Lejre tlf Næstformand: Erling Kristensen Kisserupvej 3, 4320 Lejre tlf / Mail far.erling@hotmail.com Ulla Petersen Tove Svendsen Møllerjorden 10, 4320 Lejre tlf Mail ulla_p@mail.dk Store Stensager Lejre tlf Gitte Engell, Enebærvej Hvalsø tlf Mail engell@enebaervej7.dk Uffe Eskildsen Pilens Kvarter 4 Osted 4320 Lejre tlf Mail uffes@mail.dk Valgt med tæt tilknytning til Bøgebakken Keld Mortensen Vennekredsen: Skovager 19, Gevninge Roskilde / Mail mortensens@mail.dk Inga Jensen Enghusene Jystrup tlf / ingajystrup@hotmail.dk Medarb. Repræsentant: Kirsten Dahm Bøgebakken 1B-3, 4320 Lejre tlf Mail bbhus3@lejre.dk Maria Sørensen, Bøgebakken lejre tlf Mail bbhus6@lejre.dk Leder: Lise Anhøj tlf Mail: isan@lejre.dk Gruppeleder: Britt N. Pedersen tlf Mail: brpe@lejre.dk

34 32 Præster Herslev Gevninge - Kornerup Cecilie Schackinger Tlf Mandag fri Tirsdag Fredag CSCH@km.dk Kl Osted Allerslev Torsten Dam Jensen Tlf Mandag fri Tirsdag Fredag TDJ@KM.DK Kl Rorup Glim Marianne N Kristensen Tlf Mandag fri Tirsdag Fredag MNK@KM.DK Kl Osted Valgmenighed Laura Lundager Jensen Langetoften 1 Osted 4320 Lejre Tlf LUJE@phmetropol.dk

35 Formand Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde Tlf: Næstformand Sekretær Inga Jensen Karen Larsen Enghusene 113 Toftevangen Jystrup 4130 Viby Tlf: Tlf: mobil Ida Andersen Else Jensen Engtoften 31 Rorupvej 6 Osted Rorup 4320 Lejre 4320 Lejre Tlf / Tlf ja@direkte.org Oda Sinding Vivi Jensen Lykkesholmvej 7 Ærøvej 1 Osted 4320 Lejre 4060 Kirke Såby Tlf: Tlf / odarne@vip.cybercity.dk vdahljensen@gmail.com Kasserer: Dagny Olsen, Alfarvejen 19, Osted 4320 Lejre tlf dogvolsen@os.dk

36 Kalenderår til en ung mand som var på studierejse i Europa i Tanken var, at han kunne tage akvarellerne frem, når han fik breve hjemmefra og genopleve de kære stuer og omgivelser han holdt af og havde så mange gode minder fra.