DIRFS ANBEFALINGER OM GOD INVESTOR RELATIONS 2009

Transkript

1 DIRFS OM GOD INVESTOR RELATIONS

2 Indholdsfortegnelse Indledning formål... 3 Indledning hvad er god IR?... 4 Lovgivning m.v Ansvaret for IR... 6 Målgruppen for IR... 8 IR politik... 9 Generel kommunikation...10 Investormøder...11 Analyser og forholdet til analytikere...13 Løbende kvalitetssikring

3 Indledning - formål DIRFs anbefalinger om god Investor Relations (IR) har til formål at give nuværende og kommende børsnoterede selskaber retningslinier for -og hjælp til, hvorledes de kan tilrettelægge og udføre deres Investor Relations aktiviteter. Det er DIRFs opfattelse, at en velovervejet og velgennemført indsats bidrager til en effektiv prisdannelse på børsnoterede selskabers aktier og afledte finansielle instrumenter ved, at investorer og/eller rådgivere modtager relevant indsigt i selskabets finansielle og strategiske formåen, udvikling, muligheder og udfordringer. DIRF opfordrer til, at anbefalingerne bruges som et praktisk værktøj ved tilrettelæggelsen af selskabernes dialog og kommunikation med investorerne samt øvrige interessenter på kapitalmarkedet. Anbefalingerne er struktureret på en sådan måde, at de enkelte afsnit både indeholder DIRFs konkrete anbefalinger og uddybende kommentarer for at perspektivere anbefalingerne. 3

4 Indledning - hvad er god IR? DIRF har valgt at basere anbefalingerne på følgende antagelser om god IR: De informationer, som selskabet afgiver, er centrale for, at investorer og/eller rådgivere kan foretage en fuldstændig, meningsfuld og rettidig vurdering af selskabets strategiske og finansielle position, udvikling, muligheder og udfordringer Et relevant, kontinuert og kvalitativt højt informationsniveau er afgørende for en effektiv prisdannelse på det børsnoterede selskabs værdipapirer Selskabets topledelse og bestyrelse kender og forstår kapitalmarkedets væsentligste informationsbehov og beslutningsparametre, herunder behovet for en kommunikérbar forretningsmodel, hvor nutidsværdien af det fremtidige cash flow kan estimeres Alle markedsdeltagere har lige adgang til information Tillid mellem markedsdeltagerne og selskabet bygger på troværdighed, tilgængelighed og konsistens 4

5 1. Lovgivning m.v. 1.1 Det børsnoterede selskab skal i udførelsen af sine IR aktiviteter overholde gældende love, bekendtgørelser og andre relevante regelsæt. 1.2 De personer, som arbejder med IR, skal overholde de interne regler, som er fastsat af selskabet. Lovgivningen indeholder en række regler, som børsnoterede selskaber er forpligtet til at overholde, og som har betydning for, hvorledes selskabet kan og skal kommunikere med omverdenen. Værdipapirhandelsloven - der er vedtaget på grundlag af en række EU-direktiver - udgør med bekendtgørelser lovgrundlaget og regulerer bl.a. børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser samt regler, der skal forhindre misbrug af intern viden og kursmanipulation. Det fulde overblik over de regler, der gælder for børsnoterede selskaber, findes på DIRFs hjemmeside, www. dirf.dk, som bl.a. indeholder Håndbog for udstedere fra NasdaqOMX København. Håndbogen kan også hentes på Samtidig anbefales det at holde sig orienteret på Finantilsynets hjemmeside i det tilsynet har det overordnede ansvar for overvågning af og kontrol med, at selskaberne overholder deres pligter. Herudover skal det børsnoterede selskab have interne regler og politikker, som er afledt af de nævnte regler, heriblandt regler for insideres handel med aktier, regler for selskabets handel med egne aktier, regler for overholdelse af oplysningsforpligtelserne og regler for videregivelse af information. Derudover bør selskabet have en IR politik, herunder evt. en kommunikationspolitik, beredskabsplaner o.l. Et selskab kan være børsnoteret på flere børser og vil i så fald skulle tage hensyn til yderligere regler fra de andre noteringssteder. 5

6 2. Ansvaret for IR 2.1 Det børsnoterede selskab bør udpege en IR ansvarlig, der har ansvaret for den del af selskabets kommunikation, som retter sig mod kapitalmarkedet og vedrører selskabets rolle som børsnoteret selskab. 2.2 Den IR ansvarlige skal troværdigt og indsigtsfuldt reflektere selskabets værdier samt have et indgående kendskab til operationelle, finansielle og markedsmæssige forhold, der vedrører de væsentligste parametre for selskabets prisdannelse på børsen. 2.3 Såfremt den IR ansvarlige ikke er en del af selskabets øverste ledelse, bør selskabets ledelse sikre, at den IR ansvarlige har en indgående viden om alle relevante forhold, således at vedkommende kan udfylde den rolle, som er beskrevet i pkt Det skal fremgå klart på hjemmesider og i selskabsmeddelelser, hvem man kan henvende sig til. Det børsnoterede selskab bør sikre, at analytikere og investorer har adgang til ledelsen eller andre repræsentanter for selskabet i det omfang, der er et relevant behov herfor. Det afhænger af det enkelte selskabs forhold, hvem der kommunikerer på vegne af selskabet. Der er i alle tilfælde et behov for, at selskabets ledelse er tæt involveret i selskabets IR aktiviteter. Selskabets administrerende direktør og økonomiansvarlige forventes at deltage aktivt. I de store selskaber anvender topledelsen som minimum dage om året på eksterne IR aktiviteter, hvortil kommer forberedelse m.m. Det er i både selskabets og kapitalmarkedets interesse, at der udnævnes en IR ansvarlig i selskabet. Den IR ansvarlige kan f.eks. være selskabets administrerende direktør, den økonomiansvarlige, kommunikationschefen, IR-chefen eller direktionssekretæren. Ved at identificere en IR ansvarlig undgås usikkerhed om, hvor investorer og analytikere skal henvende sig, og samtidig sikres konsistens i selskabets kommunikation. Selskabet har ligeledes bedre muligheder for at opbygge gode og langvarige relationer med kapitalmarkedet, såfremt én person er direkte ansvarlig herfor. I de selskaber, hvor det ikke er den øverste ledelse, som er IR ansvarlig, er det væsentligt, at den IR ansvarlige har direkte og uhindret adgang til den nødvendige information, og at den pågældende forstår og evner at kommunikere selskabets regnskab, finansielle og strategiske position, konkurrentbilledet samt selskabets muligheder og udfordringer med henblik på at imødekomme kapitalmarkedets informationsbehov. Dette er nødvendigt for at vedkommende vil blive betragtet som en troværdig og kompetent samtalepartner - både eksternt og internt. Fortsætter side 7 6

7 Fortsat fra side Den IR ansvarlige bør godkende eller i det mindste være orienteret om den del af selskabets kommunikation, som er eller kan være relevant for kapitalmarkedets forståelse af selskabet. 2.6 Den IR ansvarlige bør, i det omfang det er muligt, være til stede ved alle analytiker- og investormøder. 2.7 Såfremt andre end den IR ansvarlige kommunikerer på vegne af selskabet, skal sådanne personer være informeret om de særlige forhold, som skal iagttages, når et selskab er børsnoteret. 2.8 Selskabets IR ansvarlige bør orientere ledelse og bestyrelse om omverdenens opfattelse af selskabet. Virksomheder kommunikerer på en mangfoldighed af måder. Børsnoterede selskaber skal gå ud fra, at aktiemarkedet har adgang til al information, der i øvrigt kommunikeres offentligt eller til en større gruppe af medarbejdere. Dette gælder naturligvis for selskabsmeddelelser, regnskaber, prospekter, analytiker- og investormøder, men også for anden kommunikation såsom pressemeddelelser, personaleblade, hjemmesider, produkt- og markedsføringsmateriale, corporate profile brochurer o.l. Endvidere må det forudsættes, at aktieanalytikere og investorer har dybt kendskab til selskabets konkurrenter og markedsforhold, hvorfor IR aktiviteterne også bør omfatte godt kendskab til disse eksterne faktorer. Det er selskabets pligt at sikre, at informationer, der kan forventes at have indflydelse på kursdannelsen, hurtigst muligt offentliggøres via den af virksomheden valgte distributionskanal, som opfylder finanstilsynets krav om mangfoldig distribution. Børsnoterede selskaber kan have andre talsmænd/-kvinder end den IR ansvarlige. Det vil være naturligt, at sådanne personer er i tæt dialog med den IR ansvarlige, og i de situationer, hvor der er flere personer, der kommunikerer med aktiemarkedet på vegne af selskabet, er det centralt, at der sikres en ensartet kommunikation. Dette kan bl.a. ske ved grundige forberedelsesmøder, hvor den IR ansvarlige drøfter kapitalmarkedets informationsbehov og opfattelse af selskabet med ledelsen. Øvrige medarbejdere i børsnoterede selskaber kan fra tid til anden deltage i kommunikationen med aktiemarkedet inden for områder, hvor disse besidder en særlig viden eller kompetence. Selskabets topledelse og bestyrelse bør løbende holdes orienteret om de finansielle interessenters opfattelse og eventuelle bekymringer om selskabets strategi, finansielle position, kommunikationsniveau og om nødvendigt foretage tilpasninger eller proaktivt kommunikere om disse forhold. 7

8 3. Målgruppen for IR 3.1 Det anbefales at opbygge og vedligeholde gode og tætte relationer med investorer, analytikere og andre interessenter fra kapitalmarkedet. 3.2 Selskabet bør løbende holde sig orienteret om selskabets investorstruktur og om muligt disses formål med at investere i selskabet. 3.3 Børsnoterede selskaber bør sikre en registrering af møder og telefonkonferencer med investorer samt analytikere, journalister og andre opinionsdannere, inkl. en kort beskrivelse af diskuterede emner. Selskabets IR retter sig primært mod nuværende og potentielle investorer, finansanalytikere og rådgivere samt finans- og erhvervsjounalister. Investorernes baggrund kan variere fra private til institutionelle investorer fra både ind- og udland. Selskaberne kan identificere en betydelig del af deres investorer i eksempelvis selskabets aktiebog eller ved at købe egentlige aktionæroversigter fra f.eks. en IR konsulent. Aktiebogen eller en aktionæroversigt er et godt redskab for selskaberne til at sikre, at investorstrukturen er i overensstemmelse med selskabets finansielle og strategiske udvikling og kapitalmarkedsprofil. Investorerne støtter deres investeringsbeslutning på en række forskellige kilder, som ikke er direkte kontrolleret af selskabet, bl.a. aktieanalyser. Disse analyser udarbejdes af aktieanalytikere, der enten er ansat hos en institutionel investor (buy-side analytikere) eller ansat i en investeringsbank (sell-side analytikere). Aktieanalytikere er således en vigtig målgruppe for selskabets IR. Det kan være hensigtsmæssigt for selskabet at registrere den løbende kommunikation med investorer og analytikere, dels for at sikre selskabet et overblik, og dels for at kunne sikre en effektiv tilrettelæggelse af roadshow-aktiviteter, opfølgning på møder og fremtidig planlægning af møder. 8

9 4. IR politik 4.1 Børsnoterede selskaber skal have en IR politik, der er tilpasset det enkelte selskabs situation og grad af åbenhed. 4.2 Selskabets IR politik bør drøftes i og vedtages af bestyrelsen. 4.3 Selskabet bør gøre sin IR politik tilgængelig for investorer, analytikere og andre interesserede, eksempelvis i selskabets årsrapport eller på selskabets hjemmeside. 4.4 Øvrige politikker, der vedrører selskabets eksterne kommunikation, bør koordineres med selskabets IR politik. IR politikken kan eksempelvis indeholde information om, hvem der må/kan kommunikere på selskabets vegne, hvilke målsætninger selskabet har med sin kommunikation, hvordan der sikres adgang til nødvendig information for den IR ansvarlige, i hvilket omfang topledelsen skal være tilgængelig, principper for afholdelse af analytiker- og investormøder, hvorledes overholdelse af oplysningsforpligtelserne sikres, closed perioder, hvilken investorstruktur der tilstræbes, hvorledes man forholder sig til rygter o.l. Selskaber kan derudover have en generel kommunikationspolitik, en markedsføringspolitik og kriseplaner e.l., som påvirker kommunikationen med investorer og lignende. Selskabets IR politik bør i redigeret form være tilgængelig på selskabets hjemmeside og kan omfatte emner såsom: Principper for lukke-periode (periode op til regnskabsoffentliggørelse, hvor selskabet ikke er i dialog med analytikere og investorer) Principper for kommunikation med aktiemarkedet Principper for tildeling af investormøder og roadshows til investeringsbanker Selskabets grad af åbenhed bredt beskrevet Selskabets talspersoner Hvilken distributionstjeneste, der anvendes (CNS, Hugin, m.fl) 9

10 5. Generel kommunikation 5.1 Børsnoterede selskaber skal sikre, at al væsentlig information offentliggøres til alle markedsaktører samtidigt efter gældende EU-bestemmelser. 5.2 Selskabet bør have en hjemmeside, hvor investorer, analytikere og andre interessenter kan finde al offentliggjort information fra selskabet samt øvrig relevant information. 5.3 Selskabsmeddelelser skal samtidig med offentliggørelse være tilgængelig på selskabets hjemmeside. 5.4 Selskabet bør give interesserede mulighed for at tilmelde sig en nyhedstjeneste på selskabets hjemmeside, således at alle selskabsmeddelelser modtages. Børsnoterede selskabers kommunikation af kurspåvirkende information til kapitalmarkedet skal ske med bredt distribuerede selskabsmeddelelser. Ud over bred offentliggørelse i EU er det et krav, at den offentliggjorte viden figurerer på selskabets hjemmeside. Hjemmesiden er derfor et uundværligt værktøj i IR informationsarbejdet. Derudover er det hensigtsmæssigt, hvis børsnoterede selskaber vælger yderligere distributionskanaler for selskabsmeddelelser og anden relevant investorinformation, såsom nyhedstjenester, mailinglister, sms services o.l. Selskabernes generalforsamlinger er ligeledes et forum for kommunikation med investorerne. Ny teknologi har muliggjort, at investorer kan deltage i generalforsamlinger uden at være fysisk til stede. Den IR ansvarlige skal løbende sikre sig et overblik over de øvrige medier, som eksempelvis personaleblade, corporate profile brochurer, marketingsmateriale og lignende, der ligeledes kan påvirke investorer og analytikere i deres vurdering af selskabet. 5.5 Selskabet bør have en grad af åbenhed om alle relevante forhold, således at investor kan forholde sig til interne beslutninger (Governance) 10

11 6. Investormøder 6.1 Børsnoterede selskaber skal sikre, at alle får lige adgang til information, og der ikke sker diskrimination. 6.2 Selskabet bør afholde sig fra at tale med eller på anden måde kommunikere med investorer og analytikere i en periode på mindst tre uger før offentliggørelsen af regnskabsmeddelelser, med mindre sådan kommunikation er af rent praktisk karakter. 6.3 Investorer og analytikere bør informeres rimelig tid i forvejen om tidspunkterne for investormøder og præsentationer. 6.4 Selskabet bør med jævne mellemrum afsætte ressourcer og afholde en kapitalmarkedsdag, hvor finansanalytikere og institutionelle investorer har mulighed for at høre mere om og se mere til selskabet. I tillæg til den brede kommunikation med kapitalmarkedet, gennem selskabsmeddelelser, årsrapporter og delårsrapporter, vælger mange børsnoterede selskaber at afholde møder med analytikere og porteføljeforvaltere fra både danske og udenlandske banker og institutionelle investorer. Typisk afholdes investor-/analytikerpræsentationer for en større gruppe af deltagere efter hver offentliggjort regnskabsmeddelelse. Derudover afholdes såkaldte one-on-one møder, hvor selskabets direktion eller IR ansvarlige mødes på tomandshånd med en enkelt analytiker eller porteføljeforvalter. Både større præsentationer og one-on-one møder kan arrangeres af enten selskabet selv, en bank som har analysedækning, eller rådgivere der har specialiseret sig i at hjælpe hermed. En anden almindelig form er større investorkonferencer arrangeret af banker, hvor selskabet præsenterer sig for en større gruppe professionelle analytikere og porteføljemanagere. Tilsvarende arrangerer banker og andre konferencer og møder, hvor selskaberne har mulighed for at præsentere sig for private investorer. Fortsætter side 12 11

12 Fortsat fra side I det omfang det er muligt bør selskabet give ikkedeltagere mulighed for at overvære/høre større investorpræsentationer via f. eks. selskabets hjemmeside samtidig med, at præsentationen afholdes. 6.6 Større investorpræsentationer bør optages og sammen med præsentationsmaterialet hurtigt gøres tilgængeligt på selskabets hjemmeside. 6.7 Selskabet bør overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at offentliggøre en oversigt over planlagte og afholdte møder og tilhørende præsentationer på selskabets hjemmeside. Det er en hjørnesten i al investorkommunikation, at alle markedsdeltagere skal have lige adgang til information om selskabet. Den målrettede kommunikation er derfor alene en mulighed for at uddybe allerede offentliggjort information og give baggrundsinformation om selskabet. Detaljeringsgraden kan variere afhængig af den enkelte interessents forudsætninger og forudgående viden om selskabet. Indtjeningsforhold, der kan påvirke kursdannelsen, må kun diskuteres, hvis de tidligere er blevet offentliggjort. For at sikre den nødvendige tilgængelighed bruger stadigt flere selskaber telefonkonferencer eller webcasting, hvorved alle kan overvære/lytte til de præsentationer, der afholdes for større grupper af investorer og analytikere. Som et alternativ eller supplement kan selskabet gøre præsentationer og andet materiale, der gennemgås på investor-/analytikermøder, tilgængeligt på selskabets hjemmeside. 12

13 7. Analyser og forholdet til analytikere 7.1 Selskabet bør proaktivt skabe en dialog med de analytikere og banker, der dækker eller kunne tænkes at ville dække det pågældende selskab. 7.2 Ved gennemlæsning af udkast til analyser bør selskabet kun kommentere på faktuelle forhold og forhold, som allerede er offentliggjort. 7.3 Såfremt selskabet modtager udkast til analyser indeholdende estimater, vurderinger, konklusion og anbefaling, skal selskabet undlade at kommentere herpå. Aktieanalytikere fra banker, børsmæglerfirmaer og investeringsselskaber udgiver ofte analyserapporter om børsnoterede selskaber. Disse analyserapporter kan være korte opdateringer på én side eller meget detaljerede analyser. De bliver i princippet ikke offentliggjort, men sendes til et stort antal nøglepersoner i det finansielle marked. Analytikeren, der udarbejder en sådan rapport om et selskab, vil måske bede om at få selskabets kommentarer til rapporten, før den publiceres. Ved at begrænse sine kommentarer til kun at vedrøre allerede offentliggjort information, og kun at kommentere på faktuelle forhold, kan selskaberne undgå utilsigtet offentliggørelse af følsomme informationer. Analytikerens arbejde er lovreguleret, og de skal ved fremsendelse af analyseudkast undlade at fremsende estimater, vurderinger, konklusioner og anbefalinger samt omtale af andre selskaber. Selskabets indtjeningsforventninger kan påvirke kurserne på selskabets værdipapirer markant, og en drøftelse eller kommentering af en analytikers fremskrivninger heraf vil utilsigtet kunne påvirke markedets vurdering af selskabet. Ved åbenbare fejl eller misforståelser, eksempelvis hvis analytikerens forventninger er afgørende anderledes end selskabets offentliggjorte forventninger, eller det er klart, at analytikeren har overset bestemte tidligere offentliggjorte informationer, er det hensigtsmæssigt at gøre opmærksom herpå, ligesom man godt kan drøfte generelle markedsforudsætninger i forhold til tidligere offentliggjorte selskabsspecifikke oplysninger. Fortsætter side 14 13

14 Fortsat fra side Selskabet skal afholde sig fra at kommentere analytikerens publicerede estimater, værdisætning og anbefaling, medmindre der er åbenbare fejl eller misforståelser. 7.5 Selskabet bør, i det omfang det er muligt, følge og registrere omverdenens forventninger til selskabet og ændringer heri. 7.6 Selskabet bør i det omfang det er muligt, offentliggøre forudsætninger for og forventninger til relevante finansielle og kommercielle nøgletal for indeværende regnskabsår Analytikere vil typisk lave en indtjeningsmodel for selskabet, der dækker en fremtidig periode. På baggrund af den forventede fremtidige indtjening og cash flow udarbejder analytikeren traditionelt sine kursmål for selskabets værdipapirer, hvilket er afgørende faktorer i analytikerens endelige anbefaling. Det er normalt, at børsnoterede selskaber beder analytikere tilsende deres publicerede rapporter, hvilket bl.a. gør det muligt for selskabet at registrere markedets forventninger. Herudfra kan der beregnes en gennemsnitsforventning for de analytikere, der følger selskabet. Derved gives selskabets ledelse og bestyrelse et værktøj til at vurdere, om omverdenens forventninger er ude af trit med selskabets egne forventninger, og træffe de fornødne forholdsregler, hvis dette ikke er tilfældet. 7.7 Såfremt selskabet konstaterer en betydelig forskel mellem selskabets egne forventninger til fremtiden og omverdenens forventninger, bør selskabet klarlægge årsagen hertil, og om nødvendigt skal selskabet gentage eller justere egne forventninger via selskabsmeddelelse. Fortsætter side 15 14

15 Fortsat fra side Selskabet må ikke søge at påvirke eller lægge pres på en analytiker for at få denne til at ændre en investerings-anbefaling, og selskabet bør i sin adfærd over for analytikeren medvirke til at sikre dennes integritet og gode forståelse af selskabet og dets forhold. 7.8 På selskabets hjemmeside bør fremgå hvilke børsmæglere, der har dækning af selskabets aktier. Selskabet bør mindst to gange årligt være i kontakt med de børsmæglere, som er nævnt på hjemmesiden. 7.9 Såfremt selskabet selv får udarbejdet analyser, skal dette klart fremgå af den pågældende analyse, og modtagere skal udtrykkeligt gøres opmærksom herpå. Det er en del af analytikerens job at have en holdning til selskabet og kursen på selskabets værdipapirer. Holdningen kommer typisk til udtryk i en investeringsanbefaling, som kan være både positiv, negativ og neutral. Uanset at anbefalinger og holdninger kan påvirke relationen til analytikeren, så er det til selskabets fordel at bevare gode relationer til alle analytikere også til de som på et givent tidspunkt har en sælg anbefaling eller er uenige med en valgt strategi. Investorer baserer ofte deres investeringsbeslutninger på flere kilder. Det kan være både i selskabets og analytikerens interesse, at investorer er klar over, hvem der har dækning af selskabet, hvilket kan fremgå af en oversigt på selskabets hjemmeside. Da ikke alle analytikere ønsker at fremgå på en sådan oversigt, er det hensigtsmæssigt at indhente analytikerens tilladelse hertil. En oversigt over selskabets analytikerdækning giver kun mening, hvis de analytikere, der fremgår af listen, har en regelmæssig dækning af selskabet. Selskabet bør undlade at offentliggøre eller videregive aktieanalyser, da selskabet i så fald implicit endosserer den pågældende analyse. Visse selskaber, der har begrænset analytikerdækning, kan få uafhængige analytikere til at udarbejde analyser af selskabet, der så kan anvendes over for interesserede investorer. 15

16 8. Løbende kvalitetssikring 8.1 Selskabet bør løbende vurdere og opdatere sine IR aktiviteter for at sikre, at disse er tidssvarende og imødekommer den målsætning, selskabet har for sin IR. 8.2 DIRF opfordrer til, at selskabet én gang om året foretager en formaliseret rundspørge blandt investorer og analytikere med henblik på at afdække informationsbehov og give disse grupper mulighed for at kommentere selskabets IR aktiviteter. 8.3 Selskabet bør en gang om året gennemgå selskabets offentliggjorte oplysninger og sammenholde disse med oplysningsforpligtelserne, således at det sikres, at selskabet overholder gældende love og regler. Investor relations er et dynamisk felt, og det er nødvendigt løbende at tilpasse IR-aktiviteterne til nye krav fra lovgiver, myndigheder og selskabets øvrige interessenter. Den IR ansvarliges tætte relationer til markedsdeltagerne er en vigtig kilde til information i denne proces, men det kan også være en idé at anvende eksterne konsulenter til at foretage en temperaturmåling på selskabets IR aktiviteter. DIRF er et forum for erfaringsudveksling blandt alle, der har en interesse i IR. På DIRFs arrangementer gennemgås aktuelle emner, men arrangementerne er samtidig en mulighed for at møde andre IR ansvarlige til en uformel diskussion. DIRFs udenlandske søsterorganisationer, såsom National Investor Relations Institute (USA) og Investor Relations Society (UK), har gode hjemmesider, hvor man bl.a. kan se, hvad der i øvrigt regnes for best practice på IR området. Andre selskabers hjemmesider er også en god kilde til inspiration, da man her kan få et indtryk af, hvorledes andre kommunikerer, og hvad andre lægger vægt på. 16