BILAG 1 - DOKUMENTSTUDIER

Transkript

1 BILAG 1 - DOKUMENTSTUDIER Oversigt over de dokumenter som er anvendt i specialets empiriske del Dokumentstudier. Dokumenterne findes også i litteraturlisten. Monumenter: Frederiksen, Mette og Bjarne Corydon (2012) Et dygtigere Danmark, Kronik, Debat, Morgenavisen Jyllands- Posten ( ) (Læst: ) Morgenavisen Jyllands- Posten (2011) Gør din pligt Kræv din ret, Hækkerup, Karen (2011) Lad os få et opgør med krævementaliteten, Politiken ( ). Thorning- Schmidt, Helle (2012): 1. maj tale view&id=725983&menuid=700835&menuaction=select&top menuid= ( ) (Læst: ) Thorning- Schmidt, Helle (2012): Beretning, Socialdemokraternes Kongres view&id=728067&menuid=700835&menuaction=select&top menuid= ( ) (Læst: ) 1

2 Thorning- Schmidt, Helle (2012): Statsministerens nytårstale view&id=722178&menuid=700835&menuaction=select&top menuid= ( ) (Læst: ) Thorning- Schmidt, Helle (2011): Beretning, Socialdemokraternes Kongres view&id=721725&menuid=700835&menuaction=select&top menuid= ( ) (Læst: ) Larsen, Henrik Sass & Corydon, Bjarne & Frederiksen, Mette & Hansen, Carsten (2012) Socialdemokraterne er bedst for Danmark, kraterne- er- bedst- for- danmark/ ( ) (Læst: ) Frederiksen, Mette (2012): Ret og pligt skal tilbage i balance. og- pligt- skal- tilbage- i- balance/ ( ) (Læst: ) Relevante dokumenter: Frederiksen, Mette (2011) Færre på kontanthjælp socialdemokraterne- Fær... ( ) (Læst: ) 2

3 Socialdemokraternes Nyhedsbrev (2011), Kickstart er lyspunkt i krisetid html (Uge 51, 2011) (Læst: ) Socialdemokraternes Nyhedsbrev (2011), Ansvarlig rød finanslov html (Uge 49, 2011) (Læst: ) Socialdemokraternes Nyhedsbrev (2012) Et stærkere og bedre Danmark (2020) l (Uge 19, ) (Læst: ) Socialdemokraternes Nyhedsbrev (2012) De(t) upopulære nødvendige valg html (Udgiver i uge 11, 2012) (Læst: ) Socialdemokraternes Nyhedsbrev (2012) De første 100 dage, tml (Udgivet i uge 2, 2012) (Læst: ) Socialdemokraternes Nyhedsbrev (2012) Et mere menneskeligt Danmark 3

4 tml (Udgivet i uge 6, 2012) (Læst: ) Socialdemokraternes Nyhedsbrev (2012) Om splittelse og bankdirektører html (Udgivet i uge 23, 2012) (Læst: ) 4

5 BILAG 2 - FELTNOTER GRUNDLÆGGENDE INFORMATIONER Hvad: Deltagende observation ved afsluttende debatarrangement i forbindelse med Danmark herfra til 2032 arrangeret af Socialdemokraternes partikontor Emner: Vækst og beskæftigelse, Prioriteringer i velfærden og Danmark i Europa Hvor: Christiansborg. Hvornår: , kl. 10:00-16:00 Hvem: Ca. 150 medlemmer fra alle dele af landet, statsminister og partiformand Helle Thorning- Schmidt, en række socialdemokratiske ministre og MF ere, en række facilitatorer og medarbejdere fra partikontoret. PROGRAM OG FORM Partisekretær Lars Midtiby byder velkommen. Tale v. HTS. Opdeling i workshops under de forskellige emner // Udarbejdelse af 5- punktsplan, som fremlægges og debatteres med et panel af ministre/mf ere. Workshop fortsætter og der udarbejdes et fælles slutdokument i grupperne på baggrund af 5- punktsplanen og pointer, overvejelser og kommentarer fra paneldebatten. Fælles afslutning med de andre emner. Alle workshopgrupper der har lyst kan fremlægge deres forslag for resten af deltagerne. Afsluttende bemærkninger v. partisekretær, Lars Midtiby. NOTER FRA DEBATARRANGEMENTET 1. RUNDE // 5- PUNKTSPLANEN Den universelle velfærdsmodel er ikke gratis à Vi betaler den over skatten à Det kommer til at lyde som om vi er en stor flok nassere. Det er vores ret at benytte os af velfærdsydelserne. Vi skræver over for mange stole. 5

6 En af deltagerne taler om fleksjob og inddrager personlige erfaringer. Der er nogle af deltagerne der ikke accepterer præmissen for diskussionen (Prioriteringer i velfærden) à skal vi overhovedet prioritere? Det er interessant Vi har ikke hørt noget om solidaritet fra regeringen à vi har kun hørt om økonomi. Socialdemokraterne er blevet et revisionsfirma. Velfærdssystemet handler om mennesker ikke om økonomi. Vi skal snakke om menneskesyn og værdier. Økonomi er for økonomer ikke for socialdemokrater. Vi skal være ansvarlige med det rette menneskesyn. Rugbrødsreformen er søgt à den er hul og sikkert ikke meget bedre end rødvinsreformen. Vi skal ikke være ofre. Vi skal finde nogle andre ord end ret og pligt à ellers siger vi, at det ikke er alle der gør deres pligt. FREMLÆGGELSE OG PANELDEBAT Med Social og Integrationsminister Karen Hækkerup og Sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen Tid til familien à så kan vi mindske den sociale arv à personlig erfaring: omsorgsteam i Herlev Kommune. Arbejdslivet skal skrues sammen, så man har bedre tid til familien. Tidsbank? Helbredstjek hvert 10. år. Mere fokus på psykiatrien. Ecological citizenship, som en del af uddannelsessystemet. Vi skal ikke lade krisen styre vores visioner. Det at være socialdemokrat handler om, hvordan vi ser på andre mennesker. Der er andre værdier end dem, der kan gøres op i kroner og ører. 2. RUNDE // UDFÆRDIGELSE AF SLUTDOKUMENT MED DEN VIGTIGSTE POINTE Når vi selv taler om tingene på samme måde som de borgerlige, så er det jo også sådan, det bliver. Vi har vænnet os til at tale om velfærdssamfundet på en bestemt måde. 6

7 Vores velfærdsmodel er under pres: Økonomisk i forhold til finanskrisen. Politisk i forhold til den måde vi italesætter velfærdsydelserne, - modellen, - staten på. Europæisk kontekst EU som institution fylder mere og mere i vores nationale kontekst i forhold til lovgivning, samfund og kultur. Vi skal ikke kæmpe kampen om velfærdsmodellen på blå bloks banehalvdel. Vi skal huske de socialdemokratiske værdier og have dem tilbage i debatten. Solidaritet og menneskesyn. Vi vil en diskussion om den universelle velfærdsmodel på de socialdemokratiske grundprincipper. Man skal føle, at man får noget for sine skattepenge. Det skal løsne op for det vakuum der er opstået i dansk politik, hvor vi ikke er vant til at tale om solidaritet. à Tilbageerobre værdidebatten. Der skal ro om fællesskabsfølelsen, så folk ikke føler, at enhver er sin egen lykkes smed. Der er usikkerhed om de socialdemokratiske værdier og reformer. à Vi er dårlige til at forklare det à Vi skal kalde en spade for en spade. Vi skal fortælle hvorfor vi gør det à solidaritet! Der udbryder spontane klapsalver da det blev fremlagt, at der ikke skal pilles ved den universelle velfærdsmodel. 7

8 BILAG 2 - TRANSSKRIBERING GRUNDLÆGGENDE INFORMATIONER Hvad: Deltagende observation ved afsluttende debatarrangement i forbindelse med Danmark herfra til 2032 arrangeret af Socialdemokraternes partikontor Emner: Vækst og beskæftigelse, Prioriteringer i velfærden og Danmark i Europa Hvor: Christiansborg. Hvornår: , kl. 10:00-16:00 Hvem: Observerede partimedlemmer på optagelserne: Winnie (W) Birgitte (B) Connie (C) Rikke (R) På optagelserne høres også: Lars Midtiby (LM) Helle Thorning- Schmidt (HTS) Camilla Schwalbe (CS) Gunvor Wibroe (GW) Karen Hækkerup (KH) Sophie Hæstorp Andersen (SHA) Dan (D) (Anden workshopdeltager) Paw (P) (Anden deltager) Lone (L) (Anden deltager) 8

9 TRANSSKRIBERING LM: Danmarks statsminister. Værsgo Helle. (Klapsalver fra salen) HTS: Hvor er det bare dejligt at se jer i dag. Hvor er det dejligt jeg tog faktisk et billede af jer, da jeg sad heroppe, men det er dejligt at se ud over en kreds af mennesker, som er mødt op tidligt lørdag morgen, for at diskutere politik. I er forskellige. Forskellige mennesker alle sammen, men i er her med det mål, at være med til at bringe socialdemokraterne videre og diskutere hvordan Danmark skal se ud frem mod Så jeg vil først og fremmest starte med at sige tusind tak fordi jeg også må være her i dag og være med til at starte diskussionen. Det her projekt, det er jo et projekt som er lidt specielt. Fordi de er et projekt hvor vi som parti har tilladt os at sætte det lange lys på. Og jeg mener virkelig det lange lys. Fordi 20 år i politik, det er immervæk lang tid. Og der var sikkert nogen der sagde, jamen skulle vi ikke hellere diskutere de problemer vi har her og nu, apropos journalisterne der står derude, og det skal vi også. Vi skal gøre det hele, diskutere i dag, men også de år, der ligger fremadrettet. Og jeg er helt sikker på, at hvis der er nogen der er gode til at gøre det, så er det netop os i vores parti. Fordi nogle gange er det nødvendigt, selvom man står i dagens dont (optagelsen afbrydes). (Optagelsen springer til første del af debatten ved bordet i den workshop jeg har valgt at følge) B: velfærdssamfundet. Der begynder at være sådan lidt murren i krogene om at, Arh, men der kan godt være lidt brugerbetaling, der kan godt være nogen der får lidt mindre og sådan noget. Og det synes vi ikke er en god idé. Vi synes at vi skal bevare den her universelle velfærdsmodel, som vi har i dag, som er som giver lige vilkår for alle. W: Jeg synes heller ikke at man skal graduere i det, altså. Det synes jeg ikke. C: Hvor var det du kom fra? 9

10 W: Jeg kommer fra Tårnby. C: Det var dig der var fra Tårnby. Og du kom fra? B: Århus. Og du kom fra? C: Og jeg kommer fra Varde. B: Varde, ja okay. C: Og du var pensionist? W: Ja, jeg bliver folkepensionist her om tre måneder, ellers har jeg været fleksjobber i fem år. C: Inden for hvad? W: Kontor, ik. Og så har jeg så sidder jeg i seniorrådet ude i Tårnby og i beboerforening, og også (mumler noget man ikke kan høre). C: Og hvad med dig? B: Jeg arbejder som lægesekretær. Sådan rent politisk, så er jeg formand for en lokal partiforening. W: Men jeg har det sådan lidt med det der velfærdssystem, jeg kan slet ikke se det gratis, fordi at vi betaler jo til det. Og alle har betalt til det altid. C: Det har vi jo gjort lige fra vi begyndte at tjene vores første penge. 10

11 W: Ja. Jeg duer ikke til når nogen begynder at sige det her med gratis velfærd. Så er det jeg siger Der er kun en ting der er gratis, og det er lommeuld. Ellers så er der altså ikke noget der er gratis. Alle har betalt til det. [B: Ja ja ] Så den kan jeg slet ikke C: Den kan jeg heller ikke følge. W: Nej, det kan jeg ikke. Og det her med at hvis man så ville sige Ja men det kan godt koste i Sverige koster det 100 kr. at gå til lægen, og så når man kommer over et vist beløb så må det koste, hvad ved jeg, op til kr. om året. Men jeg kan slet ikke se det. Jeg synes jo, så går det sundhedsvæsen tilbage, samtidig med at vi giver da nok, hvis vi skal have lavet en tand. [B: Ja] Ja, det koster vel [B: Ja] Jeg mener vi skal jo ikke, altså vi kan jo ikke ligesom blive ved. B: Ja, og fx med tandlæge som du nævner, hvis man skal have briller, det betaler man også selv for. W: Ja ja. C: Høreapparater dem får man gratis. B: Ja. C: Altså det er jo lidt grotesk, ik. B: Ja, altså det er dét. Hvad er forskellen på høreapparat og på briller? Man har jo brug for begge dele. W: Ja ja. Det er ikke for sjov. Hvis man ikke kan se og man ikke kan høre, så skal man næsten have førerhund. Men altså det er bare det der, jeg kan slet ikke tage den der med, altså det gratis velfærdssystem. 11

12 C: Men på den anden side så vil jeg også sige, vi er medlem af EU, og det er vi på godt og ondt uanset om vi kan lide det eller ej. Og EU har jo uanset hvordan man vender og drejer det nogle helt andre sikkerhedsnormer og velfærdsnormer end vi har herhjemme, ik. Og vi bliver sidestillet i EU- regi, det vil sige at dem der kommer til Danmark kan i løbet af ganske kort tid opnå samme rettigheder som vi andre, ik også. 3 måneders arbejde så er man berettiget til kontanthjælp i en vis periode. W: Ja, og få børnepenge, men (De mumler i munden. Kan ikke høres pga. baggrundslarmen.) Men bortset fra det, så kan det godt være at vi er medlem af EU, men det betyder jo selvfølgelig ikke, at vi behøves at blive behøves at finde den laveste fællesnævner. B: Hvad tænker du på? C: Nej, men det gør vi jo. W: Nej, men altså C: Det gør vi jo som det er nu, så kan vi jo ikke komme uden om det. W: Næh, men derfor behøver vi jo ikke, altså hvis der er nogle minimumskrav det er jo alt muligt fra acetone til alt muligt så behøves vi jo ikke sige nåh men så kan vi godt sænke niveauet, fordi minimumskravet er herude. Vi kan jo godt beholde det vi synes. C: Jamen det er jo slet ikke det det handler om. I Tyskland fx der skal du have været på arbejdsmarkedet, du skal have meldt dig ind i nogle forsikringsordninger. Det valgte vi jo fra, da vi i sin tid lavede vores velfærdsmodel. Og så kommer vi ind i et stort system hvor man har de der selvforsikringer, hvor vi har et system hvor man siger, Jamen så betaler vi til en fælles kasse, og så giver vi hinanden fra den kasse. Og jeg kan godt se problemet. Så da du sagde det her, så tænkte jeg Okay, det kunne være fedt nok at få diskuteret: Er det den boldbane vi skal over, at man skal ligesom ind og man skal via en eller anden måde gå ind og få retten til de her ydelser. Og så have et B- hold? For det er jo lidt de vi har i de øvrige lande omkring os. Jeg siger ikke at det er det vi skal have, [W: Nej, nej.] jeg siger bare, at vi er nødt til at forholde os til det, fordi vores system det fungerer ikke sammen med de andres. 12

13 B: For det er der vi er lidt på vej hen. C: Ja. W: Så skal vi jo have en kanon skattenedsættelse. C: Ja. B: Ja. W: For det er jo det, der betaler det. C: Men det kan vi jo ikke fra den ene dag til den anden. W: Næh næ, men altså hvis vi skal ind i det der i USA og Tyskland, og hvad det er, at vi selv skal forsikre os, ligesom man har en indboforsikring, så må der være nogle procenter som vi giver i skat, som går både til fordi der er også andre lande, hvor de betaler når børnene skal på universiteter og B: Og for at gå i skole. W: Jaah, lige præcis. Så bliver det jo godt nok så skal vi jo have mange procent tilbage. B: Og når vi kommer ind på EU og sådan vores relation til udlandet Så er det måske Altså det at vi har den her velfærdsmodel vi har nu, det tror jeg da også er noget af det, der er med til at gøre Danmark til et attraktivt land for, altså for arbejdsstyrken og for børnefamilier, fordi vi har mange velfærdsgoder. Hvor jeg tror da at der er nogen som tænker på, hvis de overvejer at tage et job i udlandet, jamen så med, hvad hvis vi bliver syge, og hvad med vores børn og sådan noget. Der tror jeg da, at vores samfund er med til at beholde noget af arbejdsstyrken i Danmark. 13

14 W: Men er det så den arbejdsstyrke vi vil beholde, som bliver her? Tænker jeg. Altså der har jo været masser af artikler for nyligt om at folk med gode altså videns- gode for Danmark [B: Ja] uddannelser, de tager ophold i udlandet, og så kommer de sgu ikke tilbage. B: Men det er jo dem vi gerne skulle holde på, og måske også gerne tiltrække nogle videns- stræke, altså nogle ressourcer fra udlandet også. C: Ja. W: Jeg tror også de videnressourcer der kommer (mumler noget om sin datter og udstationering) så følger der da også en forsikring med mod både jeg skal komme efter dig alt sammen og hvis man har børn i skolealderen, så får man garanteret også passet dem i den internationale skole. Og det er vel nogenlunde det samme vi gør herhjemme. Er der ikke også noget med skat, de betaler ikke så meget i skat de første år de er her. Og jeg er sikker på, at hvis nogen store virksomheder henter folk til Danmark, så betaler de både deres husleje og deres sygeforsikring og alting. Så det tror jeg såmænd ikke vi behøver at bekymre os særligt meget om. Altså fordi det tror jeg ligger i den pakke. Du får ikke en stor kanon herop enten fra Novo eller fra FLSmidth eller hvad det hedder alt sammen Mærsk uden at hele den pakke [B: Det følger med] rundt om familien er i orden. Og det samme gælder jo hvis vores videnstunge medarbejdere skal ud og repræsentere deres firma et par år i Østen eller i USA, eller hvad nu så følger hele den pakke. C: Mmm Men mange af dem bliver også derude. W: Ja, ja. Men der er også mange der beslutter at blive her. Hvad er det der gør det så skrækkeligt at være her? Altså også for vores egne? Hvad er det, der skulle afskrækker vores egne gode unge mennesker til at arbejde i Danmark? Det kan jeg slet ikke se. B: Næh, det er jo et godt spørgsmål. W: Det har vel altid kunnet betale sig at tjene penge, for hvi ikke det kunne det, så er der vel ingen der gad at gå til lønforhandlinger jo. Så kunne det jo være lige meget. Det har jo altid kunnet betale sig at tjene penge. Og de får jo stadig noget ud af det. 14

15 B: Jeg ved ikke om de måske kan få højere lønninger hvis de rejser ud, eller hvad det er? W: Jo, altså Men jeg tror også vi ligesom nedgør os selv lidt. Taler det hele ned, ik. B: Ja det tror jeg også. W: Det kan godt være at bilerne er større i USA og sådan noget C: Hvis vi kigger på den her (planchen på bordet) [B: Ja] omkring brainstorm. Så det vi kan sige kan vi være enige om, at noget af det der kunne være en overordnet, det var at man begyndte at kigge, altså man var mere åben om ovres velfærdsmodel? Om den fungerer i den verden vi lever i i dag? B: Ja. W: Altså, jeg kan bare ikke rigtig se hvad vores velfærdsmodel har med de andres velfærdsmodel at gøre. Altså laver vi ikke C: Det er arbejdskraftens fri bevægelighed, der gør at vi ryger i den her. W: Jeg tror godt nok ikke der er nogen altså, hvor mange tror i der kommer herop, kun fordi de ser man kan komme gratis til læge, altså jeg synes jo velfærdsmodellen den skal vi vel ikke lave for dem der kommer udefra. C: Nu skal jeg jo, jamen det er jo så det, der godt Altså jeg arbejde inden for beskæftigelsesområdet. [W: Ja] Jeg arbejder på et jobcenter, og der lyder det i hvert fald at efter man fjernede mindstesatsen på integrationsydelsen, der er der kommet flere polakker og [W: Jamen det tror jeg da også] østeuropæere til Danmark. I hvert fald til vores område. W: Ja, ja. 15

16 C: Jeg ved ikke om det er rigtigt, det var bare hvad historien den lød på. Og problemet er jo, at der kommer folk herop, som ikke taler dansk, og som hvis sprog ligger så langt fra Danmark, så hver gang man skal i kontakt med dem, så er det jo via tolk, ik. B: Ja Og det kan man jo også sige, det kommer jo også an på hvad det er for en tid vi lever i. Lige nu lever vi i en tid med hvor vi har arbejdsløshed herhjemme. Vi har sådan set rigelig mennesker der går ledige, og så er det måske ikke lige nu vi skal hente nogen fra Polen eller andre steder ind. Men i en periode hvor vi mangler arbejdskraft, jamen så er det jo fint, at vi kan hente noget udefra. Så det kommer jo også an på W: Hvordan konjunkturerne er. B: Ja. W: Ja. C: Omvendt så siger vi at vi har en ældrebyrde, eller vi har en kommende ældrebyrde, og vi kommer til at mangle hænder der er nogle der skal knokle til de bliver 70 og 75 år gamle, ik også. [B og W: Ja.] Og der kan man måske vende den om og sige jamen der kunne det måske være en kæmpe fordel at der kom nogle udefra som havde nogle kvalifikationer med sig. B: I en situation hvor vi mangler arbejdskraft, så er det jo helt klart en fordel. Og så er det jo også at vi skal være vi skal kunne tiltrække dem. Altså det skal være attraktivt at komme hertil. C og W: Ja. C: Men spørgsmålet er: Skal det være med den model vi har nu, eller skal vi til at tænke anderledes? W: Jamen så skulle man jo ligefrem have to modeller. 16

17 B: Ja. W: Og det er jo måske ikke lige (W og B griner) partiets men altså man kan sige, hvad er det Liberal Alliance siger, de siger åbne grænser eller åbne kasser, er det ikke det? B: (griner) W: Nåh ja, men altså det vi taler om lige nu er jo sådan et eller andet med at du skal overstå en karrensperiode får du kan gå frit til lægen, eller altså C: Ja. Men det skal man jo så også når man indrejser til Danmark, så er det jo 6 uger før du har krav på lægehjælp. Men hvad hedder det Jeg kan se et problem på sigt, altså jeg kender ikke løsningen på det, men jeg kan se et problem som jeg synes vi mangler en ordentlig offentlig diskussion og debat omkring. Man glider af på den hele tiden B: Altså tænker du på mangel på arbejdskraft, eller hvad tænker du på lige nu? C: Nej, jeg tænker på vores velfærdssystem. B: Ja, ja. C: Jeg tænker også, at så er der lige pludselig kommet den her parole der lyder: Ret og pligt. B: Mmm. C: Kræv din ret og yd din pligt, ikke også. B: Jo. 17

18 C: Hvad er det for noget? Sådan har det jo aldrig nogensinde været tolket før. W: Nej. C: Der er kommet sådan en amerikanisering af det W: Ja, det er sådan lidt en omskrivning af Kennedy, ik? C og B: Jo, ja. W: Don t ask what your country can do for you, but what you can do for your country. C: Ja. W: Jo, men det er jo det er nok også fordi at vi har været meget konfliktsky i partiet. [C: Ja] VI har været konfliktsky helt tilbage altså og det er jo det, Pia Kjærsgaard har levet højt på i 25 år. [?: Ja.] Vi har været konfliktsky med, at man måtte endelig ikke støde nogen på manchetterne. Så måtte man ikke kalde dem sådan, og så måtte man ikke kalde dem sådan. Altså selvfølgelig skal man tale pænt til folk, det er ikke det, men der var en masse (?? Mumler) at man ikke og det er også synd og de får, og det er også synd hvis de skal lære dansk, og selvfølgelig skal de bo her hvor resten af det halve af deres gamle by fra Tyrkiet så fik vi alt det her, som vi slås med i dag. Og der har vi været alt for konfliktsky. [? : Mm] Og det er jo det der gør, at når så riget fattes penge, så er det ligesom at man sådan siger Jamen og det har vi jo slev været med til, altså det har jo været nogle generationer, eller det kan man måske ikke kalde det, men nogle indvandringsbølger der har gjort, at der er kommet sådan et pres på systemet. Dengang - man skulle bare have en onkel man engang havde set, så kunne man få familiesammenført hele Jeg har altid haft den indstilling, hvis jeg ville flytte til Tyskland, så skulle jeg da ikke have alle mine fætre og kusiner og onkler og tanter med. [B: Nej] Så var det jo mig, der ville flytte til Tyskland. B: Og så er det din opgave at integrere dig der. [W: Præcis] Det er ikke omvendt. 18

19 W: Nej! Det er det altså ikke, altså, og når folk har været i et land i år, så er der altså ikke nogen undskyldning for ikke at kunne sproget. C: Jo der er! Det synes jeg. Der er rigtig rigtig mange. W: Øh, deeet - B: Ja, som ikke kan. C: Ja, som simpelthen ikke kan, som ikke evner at lære et nyt sprog. W: Men jeg kan bare slet ikke forestille mig at man kan være i et land i så mange år. Hvis jeg flyttede til Tyrkiet og ville sige, det var der jeg ville være, så skulle jeg da nok få lært at kunne forstå hvad der sker. Det må da være rædselsfuldt at være i et land, hvor at man ikke kan forstå hvad der sker rundt om en. C: Men det er ikke der er rigtig mange af de mennesker vi har fået til Danmark som er kommet ind via FN systemet. Og det vil sige at de kommer fra flygtningelejre, de kommer med nogle voldsomme traumatiske W: Ja ja, men det er jo nogle det er slet ikke dem jeg taler om. Jeg taler ikke om kvoteflygtninge, jeg taler ikke om dem vi går ind og jeg taler om dem som er kommet herop som gæstearbejdere helt tilbage i 60 erne, hvor generation og generation og så mange af dem aldrig har lært sproget, det er dem jeg taler om. Og de har både været ude på arbejdsmarkedet (uklar mumlen). Jeg taler ikke om de der kvoteflygtninge. C: Der er altså rigtig mange af dem også. W: Men vi tager så mange om året. Det tror jeg nok FN- konventionen. Det er ikke dem jeg taler om. Det kan jeg godt gå med til, men hvis man i 60 erne arbejde på et støberi og hvad de arbejde på 19

20 C: Der var jo ikke de samme krav til dem om danskundervisning dengang W: Nej, det er jo det jeg siger. Vi har været for konfliktsky. C: Ja. Og hvor er den henne i forhold til velfærds B: Ja, det er det, nu W: Ja, vi kommer bare for langt ud nu, [B: Jamen det er da også et spændende emne], men jeg synes i hvert fald ikke at vores velfærdsmodel jeg mener ikke at det er os der skal ændre velfærdsmodel. Det mener jeg ikke. B: Altså hvis vi nu Hvis vi tænker så på vores samfund, på vores velfærdsmodel generelt, hvor vi har adgang til ydelser uden at vi skal betale for det og sådan noget. Altså det er jo i hvert fald det der er grundprincippet for den universelle velfærdsmodel, det er at alle har fri og lige adgang til ydelser uanset hvor høj eller lav indtægt man har, og at der ikke er nogen brugerbetaling og man ikke skal have nogen forsikringer og sådan noget, som man skal have i andre lande. Og og det kunne jeg godt tænke mig at få en debat om. Altså er det skal vi holde fast ved det grundprincip, eller skal vi Eller skal vi finde ud af noget andet? Og jeg ved godt hvad min holdning er, men det kunne jeg godt tænke mig at høre jeres også. C: Skal grundprincippet være uforgængeligt, er det det, du siger? B: Ja, altså C: Eller skal grundprincippet bevares for enhver pris? B: Ja, skal grundprincippet. jamen simpelthen bare: Skal grundprincippet bevares? W: Jeg er bare ked af det der med gratis ydelser. 20

21 B: Undskyld, hvad siger du? W: Det der med at vi kalder noget gratis. Det er det jo ikke. B: Nej, nej ikke gratis, men W: Nej nej, men det hører man, så hører man: alle de gratis ydelser, men det er jo ikke gratis! Altså en tysker er jo ved at gå på bagdelen hvis han høre, hvad vi betaler i skat. [B: Ja] Men det er fordi de så forsikrer sig selv imod noget af det. Så enten har man den her såkaldte gratis- model og ellers så må man altså betale nogle af vores skattekroner tilbage, så vi kan forsikre os. B: Du har fuldstændig ret. Vores model er jo ikke gratis [W: Neeej!], vi betaler den over skatten, hvor andre de så laver en forsikring. [W: Ja.] Det kunne vi måske også skrive C: Til gengæld, så er selv sådan en tysker ved at falde bagover når hun hører, hvor billigt det er at blive skilt i Danmark. W: Ja ja. Men altså, gratis- model. Jeg har det med gratis- modellen ligesom jeg har det med ældrebyrden, ik. Så må vi lade være med at diskutere at vi skal leve længere, fordi så kommer vi jo af med folk, jo. Så kan Helle jo være heldig,så dem på Nørrebro de dør 10 år før dem oppe i Hellerup. (B griner) Nåh ja, men vi kan sgu ikke få det hele, vel. B: Nej, det er rigtigt. W: Det kan vi altså ikke. B: Jeg tænkte på, hvis I er med på det, så vil jeg egentlig gerne have, hvis vi kunne skrive en parentes her, med: Lige adgang og uden brugerbetaling og uden forsikring. W: Ja. 21

22 (C skriver det ned) B: Og jeg synes også godt at vi kunne tage den der med, altså At det er ikke gratis, men vi betaler det over skatten. W: Ja. Vi må have det med en parentes. Det er ikke gratis. B: Ja. Og uden forsikring. W: Det er lige til en gang imellem at kaste op over at høre det der. B: Ja! Når folk siger at det hele er gratis og det er det jo ikke. W: Nej, vi har bare indrettet vores system [R: Må jeg være med her?] og så er der andre lande der har indrettet sig på en anden måde. Men det er jo ikke ensbetydende med (Rikke hilser på de andre) W: Det er jo ikke ensbetydende med at det er vores model der er noget i vejen med. (Kort pause hvor ingen siger noget) W: I (henvendt til B) må have haft noget mere i de der workshops? B: Ja. Altså jeg ved ikke vi har skrevet lidt ned, I må gerne prøve at se det vi har skrevet. Og så kan I jo se, om [R: Det vil jeg rigtig gerne læse] hvad i har af kommentarer. (B deler det papir ud som hun har med fra sin egen partiforening med en opsummering af deres lokale diskussion.) 22

23 B: Og de er ikke fordi jeg siger, at det er det, der er det rigtige W: Nej, men det er mere sådan for at få B: Det er det vi har diskuteret os frem til. (Pause mens W, C og R læser det papir B har med) R: Altså jeg vil helt vildt gerne ind og diskutere børnefamilien, altså konstellationen af børnefamilien. Det her i forhold til sådan nogle ting som på arbejdsmarkedet som i forhold til barsel W: Så er det nok ikke her. C: Så er det den der gruppe du skal over til. R: Er det det? (Snakken om, hvem der diskuterer børnefamilien og om R skal gå over til dem fortsætter lidt endnu. Ikke relevant). B: Altså der har vi faktisk lige præcis det du også var inde på. Du sagde det på en lidt anden måde, ik, men W: Jeg siger det nok ikke lige så diplomatisk (griner) B: (griner) Så hvis man begrænser universalismen, fx (mumler), udløser det pr. Automatik et pres for lavere skat. [W: Ja] Og det var lige præcis det du sagde, jamen så vil vi heller ikke betale så meget i skat. 23

24 W: Nej. Altså nu er vi tilbage til den diskussion der kørte (??). Hvor mange gange skal vi betale? B: Ja. Det var et godt udtryk. Hvor mange gange skal vi betale? W: Ja. Fordi det er sådan set det. Altså de kan jo (R og C snakker sammen, så W og B s diskussion er umulig at høre). W: - hvis jeg selv betaler så og så meget til det der, jamen så skal jeg have de penge tilbage. [B: Ja.] Og så kan jeg tegne mig en forsikring mod at jeg ikke skal betale nede hos lægen, eller hvad ved jeg. B: Men jeg kunne forestille mig, at hvis man gør det og siger altså nu er det et tænkt eksempel men hvis nu man siger Jamen så nedsætter vi skatten, men så skal I til gengæld have nogle forsikringer, eller der skal være noget brugerbetaling. Hvem rammer det? Det rammer de dårligst stillede, de lavest lønnede [W: Jaja.]. Fordi en lavtlønnet der så måske skal godt nok betale lidt mindre i skat vil han spare de penge op? Vil han sætte dem i en forsikring, eller ville han W: Ja, ja. Men så skulle den jo være obligatorisk selvfølgelig. Men det er rigtig nok, vi kan jo ikke, altså der vil jo altid være men så skal vi jo bare lade være med at kalde hvis man så siger Det kan ikke nytte noget at de svagest stillede vil aldrig få tegnet den forsikring, jamen okay, det betyder jo så, at vi skal have den model vi har. Vi skal bare holde op med at kalde det gratis. B: Ja. Ja. W: Men det er blevet sådan nu om stunder, at det er ligesom med så meget andet, at det kommer til at lyde som om at vi er en stor flok nassere hele bundtet. 24