Mikael Højris. Den Nye Musikbranche Music Like Water.

Transkript

1

2

3

4 Mikael Højris Den Nye Musikbranche Music Like Water Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff Illustrationer: Tore-Emil Højris Tryk: Isager Bogtryk Offset 1. udgave, 1. oplag ISBN: Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden forfatterens skriftlige samtykke eller aftale med CopyDan. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

5 Velkommen til Den Nye Musikbranche 2.0 Der er i denne nye udgivelse kommet så meget af det nye i musikbranchen med, som overhovedet muligt. Streaming, Partnerdeals, Crowdfunding, Sync, Music Libraries mm. og selvfølgelig også alt det bedste fra de tidligere udgivelser Musikbranchen [2002/2005] og Den Nye Musikbranche [2009/2010]. Mikael Højris august

6 Indhold 9 Forord 14 Musiker på heltid, deltid eller fritid? 18 Bandaftalen den første kontrakt 28 Sponsorering 34 Crowdfunding 38 SWOT et kritisk blik i spejlet 42 Musik og helbred 46 Talentkonkurrencer 50 Rettigheder/ophavsret 56 KODA NCB Gramex m.m. 64 Gør-Det-Selv! 76 Udstillingsvinduer og andre genveje 80 Managers 83 Booking 86 Koncertarrangører 92 Musikmesser/Showcase-festivaler 98 Pladebranchens historie 108 Musiksalg før, nu og måske i fremtiden 112 Pladesalg, indtægter, kunstner-royalties 6

7 126 Pladeselskaber og kontrakter 136 Producere og produktionsselskaber 139 Distributionsselskaber offline og online 141 Verdens største musikbutik 145 Games 150 Måske fremtidens nye forretningsmodel 360 -aftalen 154 Prisuddelinger i den danske musikbranche 158 Musikforlag og forlagsaftaler 166 Sync og Libray Music 169 Co-writing fælles sang-skrivning, et kreativt samarbejde 171 Hjælp til sangskrivere 174 Promotion og markedsføring 182 Merchandising promotion eller forretning? 186 Medierne Radio/TV/Online 192 De trykte medier 202 Definitioner på musikbranche-begreber, ord og vendinger 211 Efterskrift 212 Tak! 214 Mikael Højris 7

8 Når forandringens vinde blæser, er der dem der bygger læhegn, og dem der bygger vindmøller... Kinesisk ordsprog

9 Forord Kære læser, Måske har du læst min bog Musikbranchen [2002/2005] eller Den Nye Musikbranche [2009/2010] har du det, så vil du kunne nikke genkendende til dele af indholdet i denne bog. At indholdet af nogle kapitler ligner kapitler i de tidligere udgivelser er ikke kun genbrug men også udtryk for, at der er forhold som ikke ændres, uanset hvor store forandringer musikerlivet og musikbranchen gennemgår. I forbindelse med udgivelsen af den første bog blev jeg fra enkelte sider [folk i pladebranchen] beskyldt for at være tendentiøs og for kun se tingene fra kunstnernes side. Dét kan jeg jo kun opfatte som ros jeg HAR nemlig valgt hvilken side jeg står på, og det er på kunstnerens sådan er det, det er nu engang mit valg! Hvordan ville i øvrigt musikbranchen eller for den sags skyld hele mediebranchen se ud, eller måske snarere lyde, hvis der ikke var kunstnere der skabte og udøvede musik? Vel nok stort set lige så sjovt, som en amerikansk sit-com uden dåselatter, lige så spændende som, Se&Hør uden billeder eller lige så interessant som, P3 uden musik! Det er grundlæggende min opfattelse at musik- og mediebranchen, som lever af kunstnernes produktion, skal vise disse kunstnere stor respekt og behandle dem ordentligt. Jeg håber dele af denne bog kan give branchens mange kommende [og for den sags skyld nuværende] aktører forståelse for kunstnernes arbejdsvilkår, og måske også en bedre indsigt i den branche de selv arbejder i. Forhåbentlig kan denne bog bidrage til at kunstnerne opnår en større viden om hvad det er for en branche de skal samarbejde med, hvis de vil skrive sange til andet end skrivebordskuffen og spille for andre end familien og vennerne. Hvis man som kunstner ikke gider sætte sig ind i selv de mest 9

10 elementære forhold i musikbranchen bliver man nemt et let [og selvforskyldt] offer for de mindre seriøse aktører i branchen. Wake up and smell the coffee! Grundlæggende er musikbranchen, som erhverv ikke anderledes end alle mulige andre brancher. Den spænder fra det absolut hobbyprægede over det semiprofessionelle til det fuldprofessionelle, det man også kan kalde det rent kommercielle. Der skal ikke lægges andre betydninger i dette ord end den konkrete: noget forretningsmæssigt, noget som kan skabe et økonomisk udbytte. Ordet kommerciel opfattes ofte i kunst og kultursammenhænge, som noget negativt, noget ulødigt, noget dårligt. Ingen tvivl om at der indenfor al kunst og kultur findes noget som er både ulødigt og decideret dårligt men det har ikke noget at gøre med om det er kommercielt eller ej. Om det er godt eller skidt må, alt andet lige, være en subjektiv afgørelse. Som Duke Ellington engang skulle have sagt om musik: There is good music, and then there is the other kind Men tilbage til sporet : Hvad enten der er tale om et multinationalt pladeselskab, et mindre kommunalt støttet spillested, en landsdækkende radiokanal eller en lokal ugeavis som tilsyneladende intet har til fælles, så har de dog et til fælles: Beslutningshierarkiet - der hvor nogen i toppen [chefen] i sidste ende træffer de afgørende beslutninger ofte, men ikke altid, på baggrund af anbefalinger fra andre på forskellige trin længere nede i pyramiden. Kan man afkode hvem disse andre og nogen i toppen er, så er man godt på vej til at forstå hvordan musikbranchen fungerer. Man har dermed måske en lidt bedre chance for, at opnå succes med sit projekt, hvad enten det handler om at blive ansat på et multinationalt pladeselskab, få udgivet sine kompositioner på et musikforlag eller få et job til sit band på det lokale spillested. God læsning god fornøjelse! 10

11 Mikael Højris: Den nye Musikbranche 11

12 Alle vores drømme kan gå i opfyldelse hvis vi har modet til at forfølge dem. Walt Disney 12

13 13

14 Musiker på heltid, deltid eller fritid? For langt de fleste musikere starter interessen for at spille musik som en fritidsaktivitet på linje med sport, computer- og rollespil mv. og for hovedparten bliver det ved det; en god og fornøjelig fritidsbeskæftigelse. En fremtid som tømrer, købmand, designer eller computerprogrammør trænger sig mere og mere på, og fritiden bliver mere knap. Førend man har set sig om er man kommet til den første skillevej; øveren eller lektierne? Øveren må vige, og kammeraterne i bandet må se sig om efter en ny trommeslager eller bassist. Det giver måske de første store skår i venskaberne og man finder ud af om man er rigtige venner eller blot musikvenner. Men nok ikke de sidste skår! For vil man satse på at leve af musikken kommer man til at træffe langt flere og endnu sværere valg hen ad vejen. Det nytter ikke at spille sammen med nogen som ikke har samme musikalske niveau som en selv, og det nytter slet ikke at spille sammen med nogen som ikke har de samme ambitioner. Det er derfor vigtigt så tidligt som overhovedet muligt i ens musikalske løbebane at få taget en grundlæggende snak med dem, man tror man skal spille sammen med; hvad vil man selv, hvad vil de andre, kan man blive enige om ambitionsniveau, engagement og fællesskab? Kan trommeslageren kun øve en gang om ugen fordi han/hun også lige skal til håndbold og passe fritidsjobbet og skolen, så er der et problem som kun har en af to mulige løsninger; enten dropper trommeslageren noget af det andet for at kunne øve oftere, eller også finder bandet en ny trommeslager. Desværre er det ikke gjort med at have styr på bandmedlemmerne og de fælles ambitioner, der er også lige kæresten og de af vennerne som ikke er musikere. Det er også vigtigt, at de forstår hvad man har gang i, for deres moralske støtte får man rigeligt brug for på vej i den musikalske karriere. 14

15 Hvis kæresten ikke kan forstå, at man skal ud og spille den ene weekend efter den anden, og mest af alt er træt af at man hver lørdag og søndag morgen kommer hjem og lugter af værtshus, så er det på tide med en snak en grundig snak, om hvad man skal med hinanden og med fremtiden. En snak om ambitioner, engagement og fællesskab eller ej. Endnu et [for de fleste] svært valg. Har man først styr på de dele, har man banet en del af vejen for den videre musikalske karriere. Men dermed ikke sagt at man ikke senere kan træffe nye valg under vejs. Trommeslager i D:A:D igennem mange år Peter Lundholm forlod bandet midt i en lovende musiker-karriere til fordel for uddannelse og siden ingeniørjob hos NovoNordisk. Sommeren 2008 fortalte han til dagbladet Berlingske Tidende lidt om grunden til at han forlod D:A:D: Det kunne godt blive lidt svært i længden at få livet fyldt nok op med udfordringer som musiker. Der er meget ventetid, og det er kun i nogle perioder man bliver udfordret. Det med ventetiden har Charlie Watts [trommeslager i The Rolling Stones] en helt særlig vinkel på: Engang blev han af en journalist spurgt om, hvor længe han egentlig havde spillet med The Rolling Stones. Efter kort betænkningstid svarede han: Åh, jeg har vel spillet med bandet 4 måske 5 år... og så har jeg ventet i mindst 30. Sidst, men ikke mindst er der en nok så væsentlig detalje, som man ikke må glemme: Forsikring af sine instrumenter. Selvom man måtte have en normal indboforsikring skal man ikke regne med at den dækker ens musikinstrumenter og andet grej - særligt ikke hvis det er af den dyrere slags, eller måske ligefrem vintage. Da gør man klogt I at tegne en speciel instrumentforsikring, så man er sikker på at være dækket, hvis uheldet er ude. Se f.eks. Anbefalet læsning: Gode Råd... er guld værd af Søren Reiff 15

16 Aftale: Kontrakt, vedtagelse, pagt, overenskomst, et eller flere løfter, der danner rammen om, hvordan to eller flere parter skal optræde. Den Store Danske Encyclopedi 16

17 17

18 Bandaftalen den første kontrakt Den første kontrakt man skal lave er en bandaftale : Et dokument der beskriver de interne forhold i bandet. En kontrakt imellem medlemmerne i bandet, som sætter præcise ord på det man hidtil har regnet som selvfølgeligt. Når det er vigtigt skyldes det ikke mindst den særlige brist som mange mennesker lider af, og som kommer stærkest til udtryk når der opstår uenighed eller måske ligefrem uvenskab, nemlig den selektive hukommelse: Det har jeg aldrig sagt, det har vi aldrig aftalt, det kender jeg ikke noget til... Man kan udforme sådan en aftale på mange måder, man skal bare huske at den mindst skal indeholde disse 10 punkter. Bandnavnet Bandnavnet er et varemærke, ligesom CocaCola eller PlayStation. Det er et navn, som publikum forbinder med en særlig ydelse: Et fedt band som trækker fulde huse overalt hvor de spiller. På nudansk kalder man det et brand. Derfor nytter det ikke noget at der er to bands med samme navn, for hvilken vare er det så publikum køber? Det skal være klart hvad der skal ske med bandnavnet når nogen går ud af et band eller bandet opløses: Hvem har lov til fortsat at bruge navnet, eller må ingen bruge det? Skal de der fortsat vil bruge det betale noget til de andre i bandet for retten til at bruge navnet? Osv. osv. Spørgsmålene kan være mange, og jo mere succesfuld en gruppe har været, jo større værdi har navnet og jo mere kompliceret kan det blive. Spørgsmålet, om man overhovedet kan få lov til at bruge det navn man har tænkt sig, er et helt kapitel for sig. Den, der bruger et navn først, har i princippet retten til navnet, men kun hvis det har været offentligheden bekendt. 18

19 Bandaftalens 10 [vigtigste] bud : 1. Bandnavn, dato for etablering af bandet, bandets hjemsted, organisationsform [interessentskab, forening, firma [hvis registreret med SE-nummer]] og navnet på den eller de personer der har startet bandet. 2. Angivelse af hvem der har retten til bandnavnet [bl.a. i tilfælde af opløsning af bandet] og hvem der har adgangskoderne til bandets website og til bandets profiler på f.eks. SoundCloud, Facebook osv. 3. Navne på alle bandmedlemmer m. dato for indtræden i bandet og angivelse af instrument[er], cpr-nummer, adresse og telefonnummer. 4. Oversigt over alt fællesejet anlæg [f.eks. PA, monitors, lys osv.], køretøj osv. 5. Angivelse af hvem der ejer evt. anlæg/køretøj m.v. som anvendes af bandet og hvad bandet evt. skal betale for denne anvendelse. 6. Angivelse af hvordan bandmedlemmerne indbyrdes afregner evt. udgifter til f.eks. øvelokale, lejet anlæg m.v. og hvordan evt. gæld afvikles i tilfælde af opløsning af bandet. 7. Bestemmelse om, hvordan evt., udtrædende og/eller indtrædende medlemmer i bandet er stillet i forhold til bank- eller anden gæld. 8. Angivelse af hvem i bandet der har hvilke ansvarsområder: Regnskab, booking af jobs, booking af færger, hoteller m.v., kontakt til pressen, promotionarbejde, kontakt til pladeselskab/ management/booking-bureau m.v., osv. 9. Angivelse af hvem der er sangskrivere [komponist, tekstforfatter, arrangør] i bandet og aftale om registrering hos og fordeling af indtægter fra Gramex, KODA og NcB. 10. Angivelse af hvordan andre indtægter anvendes og/eller fordeles imellem bandmedlemmerne, f.eks. honorarer for optræden, indtægter fra pladesalg osv. Mikael Højris: Den nye Musikbranche 19

20 Har man med andre ord aldrig brugt navnet offentligt kan andre faktisk godt stjæle det, blot de er de første til at bruge det offentligt. En hurtig søgning på internet kan give et første foreløbigt svar på om et navn er ledigt eller ej. Gode steder at starte er f.eks Vil man være helt sikker, kan man henvende sig til Patent- og Varemærkestyrelsen [ Øvelokalet Et fedt øvelokale er ikke noget der hænger på træerne, og det koster en mindre formue at indrette det lækkert. Men hvad nu når bandet opløses, eller et af medlemmerne går/bliver smidt ud af bandet, hvem skal så have øvelokalet. I princippet vil det være den som har skrevet under på lejekontrakten, men er det nu også sådan det skal være? Og hvis ikke, hvem skal så have det? Musik, tekst, arrangement Hvem er det lige, der har skrevet numrene? Det er ofte en svær nød at knække, for kom guitaristen egentlig ikke bare med nogle klodser og et enkelt godt riff, og er resten så ikke noget, der er lavet i fællesskab? Det er ikke sjældent at det er sådan tingene ser ud i et band men er det også sådan guitaristen, der kom med klodserne og riffet, synes det er? Eller synes han snarere, at det er ham der har skrevet nummeret, og har han måske allerede anmeldt det til KODA og har alle rettighederne til nummeret. Og teksterne, er det sangeren der har mumlet sig frem til dem, eller er de resultat af en kollektiv proces? Arrangementerne [nummerets struktur, sammensætning, instrumentering m.v.] hvem står for det? 20

21 Når det er så uhyre vigtigt, så er det fordi der er penge i det, endda nogle gange rigtig mange penge. Hvert band har sin løsning på disse udfordringer. Nogle skærer lige igennem og siger at det hele er lavet kollektivt af bandet, andre det modsatte [ham der kom med nummeret er enekomponist] og andre igen laver en salomonisk løsning og tildeler bandet en såkaldt arrangementsandel af rettighederne. Monitoranlæg, indspilninger og andet fælles Som udgangspunkt er det en rigtig dårlig idé at eje anlæg i fællesskab. Lige så dyrt det er at anskaffe, lige så svært er det at få solgt igen og endnu sværere at få en ordentlig pris for det. Skal man dele skidtet er det heller ikke nødvendigvis særlig let: En halv monitor og et kvart mikrofonkabel er som bekendt ikke meget værd! Sørg for at hvert bandmedlem ejer sit eget grej og sin konkrete andel af det, man evt. anvender i fællesskab. Måske det var på tide at sangeren købte sit eget monitoranlæg... det koster næppe mere end de mange instrumenter og andet gear som andre musikere er nødt til at købe. Laver man på et tidspunkt nogle demoindspilninger eller måske ligefrem en færdig master er det også meget væsentligt at være enige om, hvem der skal betale for indspilningerne, og hvem der har ret til at bruge dem. Hvad skal der blive af demoen/masteren når nogen går eller bliver smidt ud af bandet? Aftaler med andre Der er typisk tre ting ingen i et band gider: Slæbe anlæg før/efter et job, være kassemester og booke jobs. Men nogen skal jo gøre det, og oftest ender man med at finde en fornuftig fordeling af byrderne ved slæb og regnskab, men booking det er det værste, alle siger de nok skal gøre noget ved det, men ingen gør det. Indtil den dag i øveren, hvor man endelig lover hinanden højt og helligt, at nu skal der ske noget: Alle vil gå hjem og virkelig gøre en indsats for at skaffe nogen jobs. Og det gør alle så, uden at koordinere med hverken den ene eller den anden, og vupti! er der seks-syv jobs i kassen, men desværre fordelt på de samme to fredage og lørdage. SÅ har man et problem! Ifølge dansk lov er en mundtlig aftale nemlig lige så gyldig og bindende som en skriftlig aftale, og her har man altså lavet flere aftaler om at komme og 21

22 spille. Aftaler man bare ikke kan overholde, al den stund det kan være ret svært at spille job på to steder samtidig! Så må man prøve at aflyse. For det første er det dårlig stil at aflyse når det ikke skyldes svær sygdom eller noget lignende. For det andet er det super utjekket og ikke ligefrem noget der får et spillested til at tilbyde et job en anden gang. For det tredje [det sker sjældent, men risikoen er der]: Spillestedet vil ikke acceptere aflysningen og kræver i stedet erstatning af bandet for tab af billetindtægter, omsætningen i baren, skade på stedets omdømme osv. osv. DET kan blive et rigtig kedeligt problem. Endelig er der et helt fjerde problem omkring booking, nemlig finansiering af bookingarbejdet: Det koster mange penge til telefon, papir, kuverter, porto osv hvordan finansieres det? Er der penge i bandkassen? Lægger alle et indskud? Er der en som lægger ud? Uden penge bliver det nemlig ikke til megen booking og dermed ikke til mange indtægter så det skal der også være styr på. Et godt online-værktøj til at holde styr på bandøkonmien findes på Man kan undgå mange praktiske problemer ved at have en fælles bandkalender on-line, f.eks. på Bandaftalen kan vise sig at blive en af de vigtigste aftaler et band nogensinde kommer til at lave men forhåbentlig ikke den sidste. 22

23 Hvor er der hjælp at hente? Som tidligere nævnt kan et godt bagland være altafgørende for udviklingen i ens musikalske karriere. Ikke kun kæresten skal være positivt indstillet, også den øvrige familie kan være med til at bære i den rigtige retning, om ikke andet, så som entusiastisk publikum til koncerterne. Og så er et lille kontant lån fra de gamle til køb af den første gode forstærker eller depositum ved den første billeje jo heller ikke af vejen! Har man ikke arbejde, men er måske på en eller anden form for offentlig ydelse [bistand, SU, dagpenge] er det af afgørende betydning at vide hvad man må, og særligt hvad man ikke må mht. at tjene penge på musikken, foretage fradrag for udgifterne på den årlige selvangivelse osv. osv. uden at det får indflydelse på ens ret til at modtage offentlige ydelser. Her kan medlemskab af en fagforening blive til stor nytte, det er nemlig kun alt for sjældent, at diverse sagsbehandlere og andre ansatte i de offentlige systemer har særlig stor indsigt i de specielle forhold der gør sig gældende for kunstnere [se Blandt de meget nyttige services skal særligt nævnes juridisk bistand [bl.a. i forbindelse med forhandling af kontrakter] samt specialiseret skatterådgivning og mange gode forsikringstilbud. Andre former for nyttig hjælp undervejs, kan være diverse former for støtte, f.eks.: Til transport, til leje af udstyr, til undervisning, til indspilning, til turné osv. osv. Der findes en lang række muligheder for at søge om støtte. Lokalt i Kommunens skole- og kulturforvaltningen [ eller i Regionen [ Nationalt i f.eks. Kulturministeriet [ eller i en af de landsdækkende organisationer. Yderligere oplysninger kan indhentes fra de enkelte organisationer eller hos Kulturstyrelsen [ og 23

24 Landsdækkende organisationer Der findes en lang række musikorganisationer og foreninger hvor man kan få råd og vejledning og søge om støtte til sine projekter. Besøg deres hjemmesider og få de nyeste oplysninger. Folkemusikkens Fællessekretariat JazzDanmark ORA Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere ROSA Dansk Rock Samråd SNYK World Music Denmark MXD Music Export Denmark KODA DKF Dansk Komponist Forening DJBFA Danske Jazz-, Beat og Folkemusik Autorer DPA Danske Populær Autorer DAF Dansk Artist Forbund DMF Dansk Musiker Forbund 24

25 Mikael Højris: Den nye Musikbranche 25

26 Every time it rains it rains pennies from heaven. Johnny Burke [ Pennies from Heaven ] 26

27 27

28 Sponsorering En sponsor en person eller en virksomhed, der yder økonomisk, eller anden støtte til f.eks. en kulturinstitution, en kulturbegivenhed, en sportsklub eller et sportsarrangement osv. Sponsorering er ikke støtte i traditionel forstand. Støtte handler om, at den som yder støtten i bund og grund kun forventer at støttemodtageren får noget ud af det. Sponsorering handler om, at den som yder sponsorstøtten også forventer selv at få noget ud af det. Fra småpenge til formuer Der er mange meget hårdnakkede myter om sponsorering, som f.eks. at det kun er kendte kunstnere, der kan få en sponsor eller at sponsorer kun vil støtte store og populære begivenheder. Sådan er det selvfølgelig også, men ikke udelukkende! Der findes sponsorer og sponsorering på alle tænkelige økonomiske niveauer, lige fra småpenge til formuer; og små sponsoraftaler kan, over tid, udvikle sig til meget store forretninger. Det er vigtigt netop at huske dette: At det handler om forretning. En forretning, som skal være lige fordelagtig for begge parter. Sponsorer har interesse i at sponsorere kunsten, fordi de regner med, at det vil have en positiv indflydelse på deres virksomheds omdømme. Bryggerierne gør noget ved musikken, fordi de regner med, at publikum til gengæld vil gøre noget ved bryggerierne, nemlig købe deres produkter. Som kunstner, kulturinstitution eller arrangør af kulturbegivenheder skal man huske, at man ikke må basere hele sin økonomi på en enkelt eller ganske få sponsores velvilje og bidrag. Det er ganske enkelt for risikabelt. Virksomheder i det private erhvervsliv kan komme i økonomiske vanskeligheder eller måske helt lukke fra den ene dag til den anden. Kassen smækkes i, og der er intet man som [troede man] modtager af sponsorstøtte kan udrette. Man får ikke en krone! Kassen kan såmænd også blive smækket i, hvis sponsoren lige pludselig ikke længere mener at have glæde af at yde 28

29 sponsoratet. Det er der oftest heller ikke ret meget, man kan gøre ved. Sponsorering skal være den ekstra glasur på lagkagen, ikke tallerkenen, bunden og fyldet! Hvem, hvorfor, hvornår, hvordan? Man kan i grove træk skelne imellem sponsorering af begivenheder, event sponsorering, sponsorering af lokaliteter, foreninger, institutioner mv., institutions sponsorering og sponsorering af enkeltpersoner eller grupper [kunstner-sponsorering]. Event sponsorering Det gælder om at finde en sponsor, som kan have en interesse i at få sit navn og sin virksomhed kædet sammen med den kulturelle begivenhed, man planlægger. Man skal med andre ord nok ikke som det første bede et bryggeri, der mest er kendt for sin øl-produktion, om at sponsorere en koncert i en afholdsforening. Når det er sagt, så er det til gengæld vigtigt, at man sammen med sin sponsor finder frem til netop den spændende vinkel på et sponsorat der gør, at medierne vil finde det interessant, og give såvel arrangementet som sponsor god omtale. En sponsor behøver ikke at være en stor virksomhed. Det kan lige så godt være den lokale VVS-mester eller købmand. Som grov tommelfingerregel kan man sige, at man lokalt kan have størst glæde af lokale sponsorer. Deres kundekreds er lokal, og for dem vil den lokale reklame være vigtig. Større, regionale eller landsdækkende virksomheder vil hovedsagelig kun fatte interesse for lokale arrangementer, hvis virksomheden er repræsenteret lokalt f.eks. med en filial eller et lokalkontor. Ellers vil disse sponsorers interesse primært rette sig imod lidt større arrangementer, som man forventer vil tiltrække sig opmærksomhed ud over den lokalitet, hvor begivenheden finder sted. Et godt eksempel herpå er musik- og teaterfestivaler og andre længerevarende kulturbegivenheder. 29

30 Institutions sponsorering Foruden enkeltpersoner kan man her også tale om institutioner [f.eks. teatre, kulturhuse, museer osv.], foreninger [musik-, teater-, sportsforeninger osv.] som kan have glæde at et samarbejde med en sponsor. Ikke sjældent vil sponsoraterne også hér knytte sig til konkrete begivenheder, men sponsorerne vil ofte også søge at profilere sig ved at være permanente sponsorer. Det sker ofte at mange sponsorer er samlet i sponsorklubber, som den enkelte institution o.l. etablerer. Kunstner sponsorering Er man kunstner, og mener man at have brug for en sponsor, skal man meget nøje overveje, hvad det er man vil med det. Hvad skal sponsor bidrage med [penge, naturalier] og hvad får sponsor som modydelse, betaling om man vil, for sit sponsorat. Som enkeltperson skal man tænke på, at det er ens egen person, ens egen anseelse, som står på spil, når man vælger at associere sig med en sponsor. Viser det sig at sponsoren opfattes negativt af det publikum, man henvender sig til, kan selve sponsoratet have en negativ virkning på ens karriere, og det kan intet sponsorbeløb, hvor stort det end måtte være, råde bod på. Læs meget mere om sponsorer og sponsorering i bogen Sådan får man en sponsor af Niels Gangsted-Rasmussen. Ud over egentlig sponsorstøtte findes der også en lang række fonde som yder støtte til bl.a. musikformål. På KODA s hjemmeside finde en god oversigt: 30

31 Mikael Højris: Den nye Musikbranche 31

32 Mange bække små, gør en stor å Gl. Dansk Ordsprog 32

33 33

34 Crowdfunding En anden vej til finansiering af projekter er på rekordtid blevet det nye sort i bl.a. musikbranchen: Crowdfunding - publikumsfinansiering, som takket være internettets stadig flere muligheder og ikke mindst de sociale medier gør det muligt for publikum direkte at deltage i finansieringen af kunstnernes projekter. Idéen bag er såre simpel: man inviterer gud-og-hver-mand til at donere penge til ens projekt. Det lyder enkelt men er det ikke. Alle erfaringer siger at der skal et grundigt forarbejde og promotionarbejde til for at overbevise andre end de aller nærmeste dem man lidt spøgefuldt kalder FFF [Friends, Fools and Family]. Internationalt findes der et utal af crowdfunding-websites med og som de største og mest kendte. Andre musik-relevante sites er f.eks. I Danmark findes [sommeren 2012] foreløbig kun et par tjenester: www. booomerang.dk og Man kan på disse sites læse meget mere on, hvordan det fungerer og om hvad der kræves, for at man kan komme i gang. Uanset om man bruger et udenlandsk eller en dansk crowfunding-website skal man være opmærksom på at der gemmer sig nogle skattemæssige og a-kassemæssige udfordringer. Alle indtægter er skattepligtige, og er man modtager af dagpenge eller andre såkaldte overførselsindkomster [bistandshjælp, SU osv.] så skal man FØR man kaster sig ud i det, sørge for at søge oplysninger om, hvilke konsekvenser det kan have f.eks. hos DMF s a-kasseservice og socialrådgivere. 34

35 35

36 EUREKA! Archimedes 36

37 37

38 SWOT et kritisk blik i spejlet En SWOT-analyse er et veletableret værktøj, som man bruger når man skal vurdere en virksomhed. Det er et værktøj som kan afdække: Strengths = styrker Weaknesses = svagheder Opportunities = muligheder Threaths = trusler. Hele ideen er at kigge på sin virksomhed og finde ud af hvori virksomhedens udfordringer og muligheder ligger, f.eks.: Hvorfor er virksomhedens produkter eller services særligt gode, unikke, efterspurgte, uundværlige osv. Hvilke svagheder er der evt. ved virksomheden. Mangler virksomheden f.eks. penge, personale eller findes der tilsvarende produkter/services på markedet. Hvilke muligheder er der for virksomheden? F.eks. muligheder for at forbedre sine produkter/services, udvide sit marked eller opnå særlig opmærksomhed omkring disse? Hvilke trusler [eller udfordringer] står virksomheden overfor? Er der f.eks. konkurrerende virksomheder med bedre produkter/services eller som har større opmærksomhed, mere presse omtale et bedre omdømme, større markedsandel? Men kan med fordel bruge SWOT-analysen på sig selv, sit band, sin musik et sådant selvkritisk kig-i-spejlet er ikke let, og heller ikke nødvendigvis løsning for alle og på alle problemer men det KAN hjælpe til en afklaring. 38

39 Jeg vil vove den påstand at en del af de håbefulde sangere m.v. der i tidens løb har stillet op til audition på diverse TV-programmer med en hurtig SWOT-analyse af sig selv, måske kunne have sparet sig selv for at blive stillet til offentlig skue og hån. SWOT-analysen anvendt på et band/solist kunne f.eks. være: Hvad er unikt, originalt og fantastisk ved bandet/solisten? Hvilke andre bands/solister kan man forvente at blive sammenlignet med og vil det være godt eller skidt? Hvad kan bandet/solisten gøre for at adskille sig fra andre og undgå sammenligning eller skille sig favorabelt ud? Hvor placerer bandet/solisten sig i forhold til hvad der aktuelt er hot på musikscenen. Risikerer man ikke at blive taget alvorligt eller måske helt ignoreret af f.eks. medierne? 39

40 Hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i at leve længe. Ove Sprogøe 40

41 Mikael Højris: Den nye Musikbranche 41

42 Musik og helbred HVIS DET ER FOR HØJT ER DU FOR GAMMEL! valgsprog for halvdøve lydmænd der burde være gået på pension for længst! Lige så vidunderlig musik er, lige så forfærdeligt er det at være udsat for den støj, musik også kan være særligt når musikken spilles for højt. Lydstyrke måles i decibel også kaldet db. Når lydeffekten [lydenergien] fordobles øges antallet af db med 3. Omsat til det vi rent faktisk oplever kan man sige følgende: + 3 db er en fordobling af energien i et lydsignal og dermed en fordobling af den mulige skadevirkning, men det lyder ikke som en fordobling db opleves [ lyder ] som en fordobling af lydstyrken. 0 db er grænsen for hvad det menneskelige øre kan høre 20 db svarer til baggrundsstøjen i en stille dagligstue 60 db svarer til niveauet for normal daglig samtale 70 db svarer til almindelig gadestøj 85 db svarer til motorstøj fra lastbiler og busser 110 db svarer til det typiske lydniveau ved en rockkoncert 120 db svarer til støjen fra et jetfly når det lander Menneskers smertegrænse varierer fra 115 til 140 db Udsættes man over længere tid for sådanne lydtryk løber man stor risiko for at få varige høreskader. Der er meget mere at læse og mange gode råd at hente mht. såvel forebyggelse [høreværn] som behandling i Henrik Strubes bog: Pas på Ørerne [ Kun en tåbe frygter ikke Tinnitus! 42