FORSIKRING. Lønninger. Bliver du lykkeligere, hvis du får mere? Får du den rigtige løn? [Side 8] Det er ikke ulovligt at snakke løn [Side 12]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSIKRING. Lønninger. Bliver du lykkeligere, hvis du får mere? Får du den rigtige løn? [Side 8] Det er ikke ulovligt at snakke løn [Side 12]"

Transkript

1 Nr. 1 / 2014 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Får du den rigtige løn? [Side 8] Det er ikke ulovligt at snakke løn [Side 12] Onlineskolen: Bliv en haj til bl.a. Excel [Side 18] Lønninger [ TEMA 4-16 ] Bliver du lykkeligere, hvis du får mere? DFL er midt i overenskomstforhandlingerne side 14-15

2 Leder Lone Clausen Konstitueret landsformand for DFL Det drejer sig om din fremtid I DFL sidder vi i skrivende stund her i slutningen af januar i forhandlinger med arbejdsgivernes organisation, FA. Det gør vi, fordi vores overenskomster udløber den 1. april i år. En overenskomst gælder normalt i to år og skal så fornys gennem forhandlinger mellem DFL og FA, eller mellem DFL og dit selskab, hvis den er lokal. Gennem årene er overenskomsten blevet bedre og bedre. I dag sikrer den, at alle ansatte under overenskomsten har trygge forhold i deres job, får en rimelig løn og bliver behandlet godt, hvis de af den ene eller anden årsag slutter i jobbet. Hvis det er for at blive pensioneret, så har overenskomsten også sikret en pæn indbetaling til pensionsordningen. Så er der overhovet noget tilbage, at forhandle med arbejdsgiverne om? Ja, det er der i høj grad. Dels skal vi forhandle os frem til en lønramme for de kommende år, og dels skal vi sikre, at overenskomsten løbende tilpasses udviklingen i selskaberne og i samfundet. Lønmæssigt har vi på DFL-området accepteret nogle meget beskedne justeringer ved de seneste overenskomster. Set i lyset af, at forsikrings- og pensionsbranchen trives og præsenterer store overskud er det nu rimeligt, at medarbejderne belønnes for deres mådehold og store indsats. Derfor går vi denne gang efter at få mærkbare lønstigninger. Det gør vi efter de seneste stormfulde og kritiske år, hvor DFL har haft primær fokus på at bevare arbejdspladserne. Branchen ændrer sig, og det kan vi mærke. Der digitaliseres på livet løs, og også jobbene ændrer sig. Det kræver fokus på kompetence og på, at selskaberne ikke bare fyrer og ansætter nye, men giver deres mange loyale medarbejdere muligheden for at være med i fremtiden. Det kræver også forståelse for, at opfattelsen af arbejdstid ændrer sig. Derfor forhandler vi også om tilretninger og forbedringer i overenskomsten, som vil øge din tryghed. Du kan trygt stole på, at selv om branchen udvikler sig og overenskomsten løbende tilpasses, så vil DFL altid sætte medlemmernes interesser øverst. Dine interesser. Venlig hilsen Lone Clausen Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel , Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Konstitueret landsformand: Lone Clausen, tel , Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel , Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen redaktionsassistent. Lone Clausen konstitueret landsformand for DFL. Lena Svarre næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 5. februar FORSIKRING 1/2014

3 Indhold Nr. 5 / 2013 DFL - foreningen for ansatte i forsikring Forsikring Nr. 6 / 2013 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Fik du læst det sidste Forsikring? Gå ind på dfl.dk og hent bladet Mens vi venter på Eid al-fitr Hvordan får man ramadanen til at passe ind i et forsikringsjob? [Side 18] Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelsen [Side 16] Mand dig op mand Få styr på din indre Tarzan [Side 10] Er du tryg ved forandring? [ TEMA 4-15 ] Forandring Rettidig omhu: Derfor har DFL brug for din - side 23 Jeg er selv ansvarlig for mit liv. Læs Martins historie om, hvordan hans liv tog en brat vending [Side 14] Hvad gør dig glad? [Side 12] Timebanken efter første år [Side 16] [ TEMA 4-15 ] Sundhed Det sunde liv begynder i kantinen Juristens blog ser på ligebehandling: Må man være lårkort i fængslet? side Lønninger Får du det rette i løn og hvordan kan du få mere? Vi ser denne gang på din og min løn, og om løn gør dig lykkeligere Kompetencer Brug Onlineskolen til at blive en haj til IT. Eller brug din forsikringsuddannelse til at få en MBA Overenskomst 2014 DFL forhandler med arbejdsgiverne om den næste overenskomst Bodil tog taget med storm Det er ikke småting, en taksator skal håndtere 18-19»»» TEMA: Lønninger 04 Et det virkelig løn, du ønsker dig mest? 06 Du bliver lykkeligere, hvis du får mere end mig 08 Får du den rigtige løn? Kravl op af trinnene 09 Bente Sorgenfrey, FTF: Der er råd til lønstigninger 10 Lønner det sig at betale til efterløn? 12 Ligeløn: Snak om lønnen kr. mere i løn: Hvad vil du bruge dem til? 14 Overenskomst 2014: DFL forhandler din næste overenskomst 15 En ren glidebane om lønglidning 16 Direktørens løn stikker af fra din»»» Øvrige artikler 17 Digitalt big bang i forsikringsbranchen 18 Kompetence: På vej til at blive en IT-haj 20 Kompetence: Brobisse på vej til en MBA 22 Bodil tog taget med storm på job med en taksator 24 Netværk: DFL bygger netværk for IT-medarbejdere»»» INFO sider 21 Profilen: PFA Pension 23 Sundhedsbooster hos Topdanmark 25 Chatten: Johnny Hansen fra FDC 26 Juristens Blog 27 DFL Ungdom til chokoladearrangement 27 Regionale arrangementer 28 Nyt fra personaleforeningerne 31 Vidste du at du kan aftale din arbejdstid 31 Sjov til pausen 32 Lone Clausen konstitueret som landsformand FORSIKRING 1/2014 3

4 Tema Lønninger TEMA: LØNNINGER 04 Et det virkelig løn, du ønsker dig mest? 06 Du bliver lykkeligere, hvis du får mere end mig 08 Får du den rigtige løn? Kravl op af trinnene 09 Bente Sorgenfrey, FTF: Der er råd til lønstigninger 10 Lønner det sig at betale til efterløn? 12 Ligeløn: Snak om lønnen kr. mere i løn: Hvad vil du bruge dem til? 14 Overenskomst 2014: DFL forhandler din næste overenskomst 15 En ren glidebane om lønglidning 16 Direktørens løn stikker af fra din Er du VIRKELIG sikker? Altså sikker på, at det er mere i løn, du ønsker dig mest? Hvad med din jobsikkerhed? Din pension? Din ferie? Dine muligheder for orlov? Dine kompetencer? Penge er ikke alt, men fylder meget i hverdagen. Af Lone Clausen, konstitueret landsformand I DFL har vi spurgt medlemmerne, hvad de ønsker sig mest ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Der var naturligvis mange forskellige svar, men når vi så bad medlemmerne om at prioritere, så endte løn i top, med pensionsbidrag ikke så langt efter. Så I vil altså gerne have flere penge i lommen, men hvis man ikke som en anden Onkel Joakim har en bizar glæde ved at bade sig i klingende mønter, hvad er penge så? De er jo egentlig bare en måde at omsætte din arbejdskraft til en enhed, som du herefter igen kan omsætte til noget andet hvis du altså ikke lige foretrækker at bade i dem. Du omsætter hver dag din arbejdskraft din families arbejdskraft til tag over hovedet, mad i munden, tøj, transport, fornøjelser og meget andet. Frihedsbank Du omsætter også arbejdskraften til frihed i form af ferie, fridage, orlov, omsorgsdage og lignende, så du arbejder altså også for at kunne holde fri. Her er din timebank en god måde at gemme timer på, så du selv kan vælge om du vil have dem vekslet direkte til frihed, eller om du vil omsætte dem til penge, som du så selv kan vælge, hvad du vil bruge til og hvornår. Bag hele dette system af arbejdstid, penge og frihed ligger din meget personlige vurdering af, hvor du opnår størst personligt udbytte størst lykke. Man kan måske med rette sige, at jo højere arbejdsgiveren værdsætter dit arbejde i form af lønnen, desto flere muligheder har du for at gøre netop det, som giver dig størst lykke. Mærkbare lønstigninger Og så er vi fremme ved de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor DFL har som hovedmål at opnå mærkbare lønstigninger. Som Bente Sorgenfrey siger i en anden artikel her i Forsikring, så taler den danske økonomi for, at der er plads til lønstigninger ikke mindst i de brancher, som DFL organiserer. Sagen er dog ikke så ligetil, for lønstigningerne på DFL s område er koblet til resten af finanssektoren, hvilket vil sige det område, som Finansforbundet organiserer. Begge forbund er dog enige om, at efter flere år med løntilbageholdenhed, så er tiden nu til at få mere. Medarbejderne i forsikringssektoren er både effektive og meget produktive og når vi kigger på indtjeningskroner pr. medarbejder ligger branchen i top, sammenlignet med andre brancher. Arbejdsgiverne - Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) mener at vi får rigeligt i løn, men beregningerne af lønniveau i branchen halter på nogle punkter. Bl.a. taler FA om gennemsnitsløn, men vi ser en udvikling i branchen hen imod medarbejdere med højere uddannelser, mens de lavere lønnede jobs bliver færre og digitaliseringen tager over. Når jobtyperne ændrer sig og besættes af dyrere medarbejdere med højere uddannelser, så stiger gennemsnitslønnen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den mangeårige forsikringsmedarbejder stiger i løn. Derfor fortjener du mere i løn Som ansat i forsikringssektoren skal du være veluddannet og have et højt kom- 4 FORSIKRING 1/2014 TEMA

5 Lønninger Tema petenceniveau. Du skal give god og ansvarlig rådgivning til kunderne og yde en optimal kundeservice. Samtidig skal du være omstillingsparat, fleksibel og løfte arbejdsbyrden, når storme som Allan og Bodil hærger Danmark. Under den finansielle krise dvs. siden 2008 har der været et hårdt pres på medarbejderne. Selskaberne har haft stor fokus på omkostninger, og især lønomkostninger. Det betyder, at der hele tiden er blevet effektiviseret og omstruktureret i sektoren med afskedigelser til følge. Derfor skal de medarbejdere, der er tilbage, løbe endnu hurtigere for at nå målene. Ansvarlighed Vi har en forventning om at selskaberne belønner medarbejderne ikke mindst efter at have udvist loyalitet og ansvarlighed i de turbulente tider under finanskrisen. Det har jo ikke haltet med lønstigninger til direktører og bestyrelser de senere år - ikke at vi har ondt af det, men det ville klæde arbejdsgiverne også at tænke på medarbejderne og den værdi, de skaber for selskabet. De seneste tal for arbejdsløsheden i Danmark viser, at den er faldende og at vi nu er tilbage på niveauet som for fire år siden. Danmark går generelt mod lysere tider med spirende tegn på vækst. Der er stabilitet i vores branche og forsikringsselskaberne præsenterer det ene flotte regnskab efter det andet, og har god indtjening på forsikringsdriften. seneste møde med FA endte med en udmelding om, at forhandlingerne fortsætter midt i februar. Rammen for lønstigninger i den kommende overenskomstperiode bliver ens for vores to forbund, så var Finansforbundets aftale faldet på plads, havde vi vidst meget mere. Heldigvis har begge forbund samme ønske om mærkbare lønstigninger denne gang. Hvad skal du bruge pengene til? Nu skal vi jo ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, og det er jo også dit helt eget valg, hvad du vil bruge en eventuel lønstigning til. Det kan være til sure regninger eller presserende vedligeholdelse, forhåbentlig også til hjælp til en ferie med familien eller andre oplevelser. Under alle omstændigheder bør du overveje, hvad der gør dig mest glad, og så satse pengene dér. Tag et kig på artiklen på de næste sider, som netop handler om, hvordan du kan eller ikke kan købe dig til større lykke. Og kryds så fingre for, at vi i DFL s forhandlingsgruppe kan få en rigtig god overenskomst på plads med arbejdsgiverne altså en overenskomst, som er god for dig! At give medarbejderne en mærkbar lønstigning vil ikke blot vise påskyndelsen af indsatsen, men også skabe større tryghed. To forbund en tanke I skrivende stund forhandles der på livet løs mellem FA og DFL, og vi ved endnu ikke noget om den ramme, som vi kan forhandle hjem. Finansforbundet er også i forhandlinger, men deres FORSIKRING 1/2014 TEMA 5

6 Tema Lønninger Jeg vil have mere end dig Penge er ikke alt, men de giver dig faktisk en større lykke i livet. Desværre bliver dine kolleger mindre lykkelige, hvis du får mere i løn. Af Jens Sillesen, freelancejournalist Du kender situationen. Du skal dele et stykke kage mellem tre små børn. Du ved, at du er nødt til at skære det i lige store stykker med en kirurgs præcision. Ellers ender det i skænderier og tårer. Umiddelbart synes det underligt, at børnene bliver kede af det, for de får jo alle et dejligt stykke kage. Men det samme princip gælder også for voksne ifølge direktøren for Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking. Hvad angår indkomst, er det ikke den absolutte indkomst, men den relative, der har størst betydning for, om vi er lykkelige. Det er fint at have en Ferrari i garagen, men hvis naboen har to, så er det knap så godt, fortæller Meik Wiking. Penge er naturligvis ikke afgørende for, om du bliver lykkelig. Selvom velstanden i Danmark er vokset kraftigt de seneste 30 år, så har lykkeniveauet været relativt konstant, forklarer han. Derimod har relativ indkomst faktisk en positiv indvirkning, viser forskningen. Så der er måske rigtig god grund for at kæmpe for de sidste kroner og ører i en overenskomstforhandling. En logisk slutning kunne være, at forsikringsmedarbejdere er blandt de mere lykkelige befolkningsgrupper, da de lønmæssigt ligger pænt i forhold til gennemsnittet i Danmark. Men så let er vejen til lykken ikke. For vi sammenligner os oftest med dem, der er os nærmest. Det vil sige, at det er dine kolleger, du vil kigge over skulderen, for at finde ud af om din løn er tilfredsstillende. Vi er lidt ude i et nulsumsspil på lønområdet. Hvis jeg kommer hjem med mere i lønningsposen, så gør det dig mindre lykkelig. Kollegerne er en af vores referencegrupper. Hvad de tjener, er en stor faktor til opfattelsen af, hvad vi selv får, forklarer Meik Wiking. Folk er mere lykkelige, når de tjener kr. og andre kun , end når de tjener , og andre tjener en million. Direktøren forklarer, at kinesiske landarbejdere, der flytter til byen og får langt bedre leveforhold, bliver mindre lykkelige, fordi de nu sammenligner sig med middelklassen i byerne. Så det er sundt at have et realistisk indblik i, hvordan samfundet som helhed ser ud. Det betyder dog ikke, at de rigeste mennesker er de lykkeligste. Der er ingen danske undersøgelser, men i USA oplever folk en højere lykkefølelse i dagligdagen, jo mere de tjener, indtil de når omkring dollar godt kr. derefter sker der ingen ændring. Mere vil have mere Den absolutte løn har dog en vis betydning. At være uden penge giver ulykke, fordi der er nogle basale behov, som skal dækkes. Men når de grundlæggende ting er på plads, så aftager effekten af større indtægt. Alligevel søger vi højere løn, uanset hvor meget vi tjener. Når vi når vores mål for lykke, så sætter vi hurtigt nye mål. Vi sætter hele tiden barren for, hvornår basis er nået, højere, forklarer Meik Wiking. Vi er fanget af det forskerne kalder den hedoniske trædemølle. Når vi har fået en lønforhøjelse, vil vi hurtigt begynde at kigge efter den næste. Det handler ikke så meget om, hvor meget vi kan forbruge, men om vores status i det sociale hierarki, forklarer lykkeforskeren. 6 FORSIKRING 1/2014 TEMA

7 Lønninger Tema Den position trues naturligvis, når andre overgår os. Heldigvis kan trædemøllen ikke kun køre i en retning. Det er en dejlig tilpasningsevne, når det går den anden vej. Hvis vi bliver nødt til at flytte fra et større hus til et mindre, så vænner vi os langsomt til det, forklarer lykkeforskeren. Vi bliver altså ikke sat endnu længere væk fra vores mål. Målene følger med. Forbrug dig til lykke Når du først har hevet pengene i land, så kan du bruge dem forskelligt i forhold til lykke. Det har ikke den store effekt, men den er der. Og det er ikke statussymboler, du skal smide dine penge efter, for det virker kun kortvarigt. Det er måske finere at sidde fast i køen i sin Mercedes end sin Toyota, men du sidder stadig fast i køen. Det er det, der fylder i din hverdag, hvis du skal pendle på Køgebugt motorvejen, siger Meik Wiking. Vores forbrug kan i en vis udstrækning påvirke vores lykke. Hvis vi for eksempel betaler os fra rengøring, indkøb og andre ting, vi ikke kan lide at lave, så bliver vi lykkeligere, siger forskeren. Brug penge på at holde en middag for vennerne, eller hold ferie med mor og far. Det er mere befordrende for lykken end materielle ting, siger Meik Wiking. Når man tager i betragtning, at vi søger at tjene mere end vores venner og kolleger, så er det måske et overraskende sted vi bør bruge vores løn. Men han forklarer, at al forskning viser, at sociale relationer er vigtige i forhold til lykken. Derfor kan du også blive for fokuseret på at spare op og tænke på pension og alderdom. Hvis du har buret dine penge inde i banken og nægter dig selv at tage på ferie og har mindre social aktivitet, så vil det antageligt formindske din lykke, siger han. Ferie virker Der er dog et sted, hvor vi ikke går op i om andre får mere end os. Det er ferie. Her er vi generøse i forhold til andre. Undersøgelser viser, at folk hellere vil have tre ugers ferie, mens andre får fire, end have to uger, mens andre kun får en. Velstand er forholdsvis let at signalere med iøjnefaldende forbrug. En minkpels har den samme funktion som en almindelig frakke, men der er indbygget en signalværdi i forhold indkomsten. Det er ikke til at signalere, hvor mange ugers ferie, du har i inderlommen. Vi begynder dog at kunne gøre det på de sociale medier, så det kan ændre sig lidt, siger Meik Wiking. I sidste ende er penge dog ikke den vigtigste faktor til lykke. Her tæller tryghed, tillid og frihed højere. Det er mere bløde værdier og nogle, som vi har behov for både hjemme og på arbejdet. Han har også et andet godt råd. FORSIKRING 1/2014 TEMA 7

8 Tema Lønninger Får du den rigtige løn? Mange mener, at de har krav på meget mere i løn, end hvad de reelt får. Her er tip til, hvad du kan gøre for at undersøge, om din mistanke er korrekt. Af Mette Jensen Nej, vil mange nok svare på overskriftens spørgsmål; Jeg får bestemt ikke nok i løn. Sjovt nok er arbejdsgiverne ofte af en anden opfattelse. I forsikringsbranchen har vi et funktionsbestemt lønsystem, hvilket betyder, at medarbejderens løn som hovedregel er Lønklasser prisen på stolen dvs. den aktuelle arbejdsfunktion med et eventuelt tillæg for erfaring og god performance. To medarbejdere, der har den samme type job eller arbejdsfunktion bør derfor få det samme i grundløn. Er din indplacering er korrekt? Hvad kan du så gøre nu, hvis du mener, at du er forkert indplaceret altså du ikke får den løn, som din arbejdsfunktion burde foreskrive? Start med i en periode på minimum 14 dage at notere alt, hvad du laver af arbejdsopgaver og hvor lang tid du bruger på de forskellige opgaver. Her er det ikke nok blot at notere skadearbejde eller lignende. Du skal være mere detaljeret og notere hvor nemme/svære skadesagerne var, hvor meget selvstændig vurdering du foretog, hvor meget hjælp fik du osv. Og du skal selvfølgelig også være ærlig over for dig selv! Overenskomsten er delt op i lønklasser, der hver har sine anciennitetstrin. Hver lønklasse har en beskrivelse af jobtyperne og arbejdsfunktionerne. Beskrivelse af lønklasserne findes i DFL s Fællesoverenskomst side For IT-medarbejdere findes den i IT-overenskomsten side For taksatorer er den på side 209 suppleret med, hvad der desuden kan stå i en særoverenskomst med selskabet. Endelig finder ekspeditionssekretærer deres beskrivelser på side 221 og også her med en eventuel uddybning i selskabets egen særoverenskomst. Når over halvdelen af dine arbejdsopgaver svarer til en bestemt lønklasse, så er det den pågældende klasse, du hører til. Måske skal du rykke en lønklasse op, måske skal du blot blive i den lønklasse, du er i nu, men så forsøge at dygtiggøre dig, så du kan få mere i tillæg. Hvad kan du gøre selv for at få mere i posen Hvis du gerne vil gøre en indsats for at få mere i løn, så er her en række forslag til, hvordan du kan opkvalificere dig selv du kan: påtage dig forskellige opgaver, som ledelsen ønsker løst arbejde mere selvstændigt og give viden fra dig tage yderligere uddannelse forbedre din performance Når det så er sket gennem en længere periode og du har indsamlet dokumentation for, at du bør have mere i løn, så er det tiden for at tage en lønsamtale med din leder. Hvis I er enige i, at du bør rykke en løngruppe op, sker indplaceringen på det løntrin, der ligger nærmest over din hidtidige løn med personlige tillæg. I Fællesoverenskomsten afsnit 2, 3, stk. 3 står der også, at medarbejderen skal have en lønfremgang der svarer til forskellen mellem trin 1 og 2, når man rykker op til lønklasse 21, 32 og 33. Ved oprykning til lønklasse 31 skal forskellen dog være mellem trin 1 og 3. Alt efter hvilken løngruppe du eventuelt skal rykke op i, svinger lønfremgangen fra ca. 400 kr. til ca kr. før skat om måneden. 8 FORSIKRING 1/2014 TEMA

9 Lønninger Tema Bente Sorgenfrey, formand for FTF: Der er råd til lønstigninger Selv om arbejdsgiverne stadig klynker over krisen er der plads til lønstigninger, mener Bente Sorgenfrey, formand for DFL s hovedorganisation FTF, der samler ansatte i den offentlige og private sektor. Af Lars H. Knudsen Arbejdsgiverne vil have låg på lønstigninger, de vil have fleksibilitet omkring arbejdstider og desuden begrænse omfanget af det faglige arbejde. Det er fortsat krisen, der bliver brugt som forklaring på, at dette er nødvendigt, siger Bente Sorgenfrey. Bente er formand for FTF og dermed for offentligt og private ansatte, herunder også for DFL s medlemmer, og har dermed et unikt indblik i situationen omkring de faglige organisationers overenskomstforhandlinger. For en lønmodtager er det afgørende, at tingene hænger sammen såvel arbejdsmæssigt som privat. Det vil sige, at det daglige arbejde skal ske under rimelige vilkår, og at aflønning skal give mulighed for at have et ordentligt liv. De faglige organisationer skal sikre, at reallønnen bevares. Som situationen er i dag vil jeg skønne, at den danske lønkonkurrenceevne er ved at være tilbage på niveauet før krisen, og giver plads til lønstigninger på 1½ til 2 procent. Arbejdsgiverne arbejder altid for at få så billige overenskomster som muligt, så det kan ikke overraske, at de stadig taler om krise og en dårlig lønkonkurrence evne. De tillidsvalgte har stor værdi Bente Sorgenfrey ser en række generelle tendenser ved de seneste overenskomstforhandlinger: Arbejdsgiverne taler løntilbageholdenhed, ønsker fleksible arbejdstider uden eller med begrænset merbetaling, vil have antallet af tillidsvalgte ned og også den tid, som der er afsat til de tillidsvalgtes faglige arbejde. Det undrer mig, at de nu ser tillidsrepræsentantsystemet som tungt og besværligt, for dels har det fungeret godt i mange år, og dels giver det virksomhederne unikke muligheder for at handle hurtigt og få medarbejderne med på ændringer noget, som eksempelvis er tungt og vanskeligt i Sydeuropa, hvor man ikke har et velfungerende system med tillidsvalgte. I Danmark kan vi lynhurtigt løse problemer på arbejdspladserne ved hjælp af de tillidsvalgte, og det har en enorm værdi for virksomhederne. Den danske model holder Er der tegn på, at den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv regulerer arbejdsmarkedet gennem forhandling, er ved at miste sin betydning? Den danske model har været under angreb nogle gange, men generelt fungerer modellen som den skal og arbejdsgiverne respekterer den. Det ændrer dog ikke på, at de altid vil arbejde på at få overenskomsterne så billige som muligt. Ingen værdi i de gule Skal vi til at ændre vores syn på, at de gule foreninger i højere grad er forretninger eller forsikringsselskaber end at være faglige organisationer? Så længe de går ud i markedet og organiserer hvem som helst, uden hensyntagen til fagområder, er det svært at se værdien af en dialog med dem. Det er FTF-forbundenes kerneværdier, at der er et fagligt fællesskab og lokal tilstedeværelse med tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanterne er et aktivt bindeled mellem organisationer, virksomheder og medarbejdere, og sikrer at samarbejdet sker smidigt og effektivt. Og så er den store forskel, at FTF-forbundene er dem der har skabt overenskomsterne, og vi er dem der vedligeholder dem gennem den danske aftalemodel. De gule organisationer konkurrerer med alle øvrige faglige organisationer og da de har svært ved at indgå overenskomster, ønsker de i stedet lovgivning omkring løn og arbejdsforhold. Her arbejder vi i stedet for en fælles forståelse med arbejdsgiverne gennem dialog og forhandling. De gule har dog vist nye veje omkring prisstruktur og markedsføring, som FTF-forbundene kan lære noget af. Tryghed i ansættelsen Hvorfor har lønnen ofte en helt central placering ved overenskomstforhandlinger er løn virkelig af så stor betydning for danskerne? Det helt centrale er, at man har tryghed i sin ansættelse. Ved de seneste års overenskomstforhandlinger har organisationerne strakt sig langt for at dæmpe fokus på løn, og i stedet have fokus på at bevare arbejdspladserne. Men man skal jo også have noget at leve for, så en sikring af reallønnen og dermed af, at man fortsat kan betale sine regninger er også en del af trygheden, slutter Bente Sorgenfrey. FORSIKRING 1/2014 TEMA 9

10 Tema Lønninger Af Kim Faurdal Lønner det sig at indbetale til efterløn? Kan det stadig betale sig at indbetale til efterlønnen, efter at ordningen har været gennem en række reformer? De seneste reformer af arbejdsmarkedet har haft stor indvirkning på efterlønnen. Vi skal arbejde længere og derfor er alderen også rykket for, hvornår du kan gå på efterløn. Mange tvivler vist efterhånden på værdien af efterlønsordningen, og indbetaler derfor ikke til den. Men når vi de kommende år tvinges til at blive længere på arbejdsmarkedet før pensionering, så giver efterlønnen jo muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen altså den alder, hvor du kan få folkepension. En normal forsikringsansat i vores branche begynder typisk som elev efter en handelsskole, studentereksamen eller lignende - dvs. i en alder af omkring 20 år. En 20 årig skal i dag arbejde til han/hun er 69 år. Fra 2025 vil både folkepensionsalder og efterlønsalder dog stige i takt med udviklingen i den gennemsnitlige levealder. På efterløn som 66 årig På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læse, at du tidligst vil kunne gå på efterløn som 66-årig og på folkepension som 69-årig, hvis du er født efter Samtidig er modregningen i efterlønnen for privat pensionsopsparing forhøjet fra 60 til 80 pct. gældende fra Dette sker i takt med den forventede stigning i folks levetid, hvert 5. år fra Hvis vi holder os til de 69 år, så skal du arbejde i 49 år inden du kan gå på folkepension. Betaler du til efterløn og er 20 år i dag, så kan du trække dig tilbage på efterløn, når du er 66 år og så have 3 år på efterløn inden folkepensionen. Tjek din egen efterlønsalder i skemaet. Skattefri præmie Der er gode argumenter for at betale til efterløn. Den giver fleksibilitet omkring, hvornår du kan forlade arbejdsmarkedet. Hvis du bliver 66 år og ikke ønsker at benytte dig af efterlønnen på det tidspunkt, så kan du blot fortsætte med at arbejde og vil så optjene en bonus i form af en skattefri præmie. Når du ud over efterlønsalderen har arbejdet 481 timer, svarende til 13 uger af 37 timer, så vil du optjene den skattefri 10 FORSIKRING 1/2014 TEMA

11 Lønninger Tema præmie. I dag er præmien på kr. for en fuldtidsforsikret, og du kan højst optjene 12 skattefri præmier. Disse præmier bliver udbetalt, når du går på pension. Du optjener én skattefri præmie, hver gang du har arbejdet yderligere 481 timer. Hvis du optjener alle de skattefrie præmier, så får du udbetalt kr. skattefrit, når du går på folkepension. Du kan selv spare op For en fuldtidsforsikret koster efterlønnen 475 kr. om måneden fra du er 30 år og skal betales til du er 60 år, dvs. 360 måneder, svarende til i alt kr. Dette beløb kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, og dermed betaler skatten i 2014 de 30 pct. Disse 30 pct. nedsættes dog med 1 pct. årligt frem til 2019, dvs. samlet en 5 pct. nedsættelse. Hvis vi regner med at 25 pct. bliver betalt af skatten, bliver nettoværdien af de kr. til kr. Den samlede skattefrie præmie er kr. og indbetalingen er kr., hvilket giver dig et plus på kr. Ud fra den betragtning kan det faktisk kun betale sig at indbetale til efterlønnen, hvis du også vil gøre brug af den, men det er jo rimeligt nok. Det er ikke meget overskud, som de 30 års indbetaling giver. Som alternativ kan du indbetale 356 kr. om måneden til en opsparing, hvilket er de 475 kr. fra efterlønspræmien minus 25 pct. skat. Ved 60 år vil du så have en opsparing på kr. plus renter, som du kan bruge som du har lyst - og det endda uden at spekulere i skattefrie præmier. Så er der modregningerne Har du indbetalt til efterlønnen og vil gøre brug af den, vil du som fuldtidsforsikret og født i andet halvår 1959 eller senere få kr. om måneden. Dette er dog uden modregning af din egen pensionsordning, og modregningen betyder virkelig noget. Hvis pensionerne ikke udbetales er modregningerne således: Livsvarige alderspensioner modregnes med 64 pct. af den årlige ydelse (for dem der er født efter den 1. juli 1959). Det bundfradrag, som de fleste måske tror de kan bruge, gælder ikke hvis du er født efter Ratepension og kapitalpension modregnes direkte med 4 pct. af den indestående værdi. Hvis du har fornuftige pensionsopsparinger hvilket jo er typisk i vores branche bliver der en stor modregning i en eventuel efterløn. Sådan får du hjælp Alene det, at overskue mange forskellige regelsæt og overgangsordninger for efterlønnen er så kompliceret og tidskrævende, at mange ikke kan overskue om efterlønnen kan betale sig. Derfor vælger mange nok at droppe efterlønnen ud fra en tro på, at den nok på et tidspunkt bliver helt fjernet. Eller fordi man ikke kan overskue økonomien i den. Det viser sig også, at hver tredje senere fortryder at de er gået på efterløn, og vender tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor kan der i fremtiden blive færre, som benytter sig af efterlønnen. Der findes heldigvis nogle fornuftige beregningssystemer, som kan give bud på, hvad du får i efterløn, og hvornår du har ret til den. En af dem finder du på Du kan også kontakte din a-kasse, som administrerer efterlønnen. Hos a-kassen kan du få et konkret overblik over, hvordan situationen ser ud for netop dig. I DFL arbejder vi sammen med a-kassen FTF-A, og deres eksperter er klar til at hjælpe, hvis du ønsker det. F ød t Efterlønsalder Efterlønsperiode (år) Folkepensionsalder Før 1. jan halvår ,5 5 65,5 2.halvår halvår ,5 5 66,5 2. halvår halvår ,5 4, halvår halvår halvår halvår halvår halvår ,5 3, halvår Efter FORSIKRING 1/2014 TEMA 11

12 Tema Lønninger Af Peter Kirkegaard, ansvarlig for ligebehandling i DFL Lige- og uligeløn: Det er ikke ulovligt at snakke om sin løn Hvad man får i løn er ofte omgærdet med en utrolig hemmelighedsfuldhed, men det er ikke et brud på sin tavshedspligt eller ulovligt, at tale åbent om sin løn. Det kan faktisk medvirke til at fjerne urimelige lønforskelle. Du har lige argumenteret godt for din arbejdsindsats og udviklingsmuligheder, og chefen gik derfor med til en lønforhøjelse. Men går du nu glad ud og fortæller kollegerne om den positive udgang på samtalen? Mange tror, at det strider mod en tavshedspligt eller direkte er ulovligt at tale med kollegerne om sin løn, men alene interessen for lønstatistikker demonstrer klart, at det er et emne, som interesserer de fleste. En åbenhed omkring lønnen kan være med til at fjerne nogle forestillinger om, at han eller hun nok får mere end mig, eller at en anden er lederens yndling og belønnes for det. Åbenhed om lønforhold kan mere end noget andet være med til at udjævne uforklarlige forskelle i løn, som måske kan dække over, at forskellige personer i samme jobtype ikke har samme løn. Herunder også over kønsbetingede lønforskelle, som intet har med jobfunktionen at gøre. Og der er virkelig lønforskelle. Inden for privat- og erhvervsrådgivere er der set lønforskelle på op til 29 pct. på mænds og kvinders løn. Her er det dog sådan, at erhvervskundeafdelingen ofte tiltrækker flere mænd, og her er lønningerne højere. Også inden for en stor gruppe som policemedarbejdere ses lønforskelle på op til 8,5 pct. For mange personalegrupper kan lønforskellene forklares ved kompetencer, arbejdsområder osv. Men der er stadig en del, som er uforklarede, og dem bør der ses nærmere på. I et selskab har vi f.eks. set, at en kvindelig medarbejder fik mindre i løn end fire mandlige kolleger. Hun udførte samme arbejde, havde samme uddannelse og anciennitet, og tog lige så mange opgaver, som sine kolleger. Så den eneste årsag til lønforskellen var, at hun var dårligere end mændene til at forhandle sin løn, eller at lederen ikke var opmærksom på, også at give hende lønforhøjelse. Derfor kan åbenhed om løn være en god hjælp og løftestang for at tale løn med lederen. Det kan også være med til at udjævne de forskelle, der ofte forårsages af, at kvinder og mænd opfører sig forskelligt, når der skal tales løn med chefen. 12 FORSIKRING 1/2014 TEMA

13 Lønninger Tema 1000 kr. mere om måneden hvad ville du bruge dem til? STRAMME TIDER Peter: Da tiderne er meget stramme for mig, vil en lønstigning være en kæmpe hjælp i hverdagen, specielt da det er helt umuligt at få en udnævnelse. Vil dog også kraftigt overveje og regne på at gå ned i tid, hvis selskabet ville give mig lov. Frihed er bare godt! SHOPPING OG FERIE Jane: Jeg vil bruge pengene på shopping, sommerferie, opsparing og frihed. WELLNESS Tina: Jeg ville nok gå mere ud og spise, gå til wellness, tage flere miniferier til Europas hovedstæder og rare weekendophold. Kort sagt, at forkæle mig selv og mine nærmeste. REJSER Bibi: Jeg ville spare op til rejser, gå mere ud og spise, og i det hele taget forkæle familien og mig selv. REJSE SYDPÅ Yvonne: Med kr. mere i hånden om måneden ville jeg og min familie få råd til at rejse til Syden i sommerferien, så det er helt klart rejser jeg ville bruge pengene på. LUKSUSVARER Aage: Jeg ville bruge dem til bedre ferier og luksusvarer. FERIEREJSER Susanne: Helt personligt ville jeg, hvis jeg havde 1000 kr. mere i hånden om måneden, bruge dem på opsparing til ferierejser. FÅ GÆLDEN VÆK Annette: Først ville jeg klappe i min hænder, derefter søge at nedspare ekstra på gæld, som senere kan give frihed. Derefter ekstra opsparing til forbrug. FORKÆLELSE Mette: Jeg ville ønske, at jeg var den fornuftige, der sagde opsparing til uforudsete udgifter. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg nok bare bruge dem til at forkæle mig selv og familien med flere luksusvarer. RENGØRINGSHJÆLP Birgitte: Jeg ville helt sikkert købe mig til en rengøringshjælp, havemand eller vinduespudser. Og hvis jeg allerede havde gjort alt dette for nyligt, ville jeg tage på en wellness-weekend. SPARE OP Lone: Jeg ville sætte ekstra ind på opsparingskontoen eller bruge det på ferie. HJÆLP TIL DET GROVE Lisbeth: Jeg kunne ønske at bruge dem til en fridag om måneden (gå ned i tid hvis jeg turde), en gartner til at komme og ordne vores have, en maler til at male huset, hjælp til det grove derhjemme, spare op til en ny carport. Altså sådan noget som man har lyst til at få gjort, men måske ikke lige har overskud til i dag. SPARE OP Vibeke: Jeg ville nok spare dem op. I sidst ende ville de nok blive brugt på ferie. ØNSKER Kim: Pengene vil nok gå til opsparing til muligvis ferie eller andet, som står på ønskelisten. MASSER AF ØNSKER Charlotte: Hvis jeg fik 1000 kr. mere i hånden pr. måned vil en del nok bare forsvinde ind i det daglige budget og resten ville jeg bruge på luksuscreme, kortere mellem mine frisørbesøg, en fast plan for fodpleje og en hyggefrokost med min kære husbond. RENGØRING OG ØKOLOGI Per: Jeg ville købe mig til rengøring af hjemmet, spare op til et lækkert krydstogt eller ferie, betale af på kassekredit/ gæld, købe mere økologisk. FORSIKRING 1/2014 TEMA 13

14 Tema Lønninger Midt i en overenskomsttid Datoen er 3. februar og i DFL s forhandlingsgruppe sidder vi netop nu og forhandler overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Dialogen er god og positiv, men der er lang vej endnu. Af Søren Thorsen, sekretariatschef og medlem af DFL s forhandlingsgruppe Det tager sin tid at producere en udgave af Forsikring, så magasinet kan i sagens natur ikke være dagsaktuel. Men her på kanten af deadline sidder DFL s forhandlingsgruppe i overenskomstforhandling med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og gennemgår parternes krav til næste overenskomst, der skal træde i kraft den 1. april. Tonen er god og dialogen positiv, men det skyldes til dels, at vi endnu kun er nået til at forklare hinanden hvad vi mener med og om de krav, der er stillet fra DFL og FA. Nogle krav er allerede droppet af parterne, og flere vil følge efter nogle, som led i forhandlingerne og andre fordi de er urealistisk dyre at få igennem. Den kritiske del af forhandlingerne er dog den om rammen altså hvad arbejdsgiverne kan gå med til af lønstigninger. Ved overenskomstforlængelsen i 2011 og den nuværende i 2012 viste DFL tilbageholdenhed med lønkravene, men denne gang går vi efter at få mærkbare lønstigninger igennem. Mere præcise kan man ikke være midt i en forhandlingssituation, men det er vores holdning at medarbejderne nu bør nyde godt af den positive udvikling og de fine regnskabsresultater i vores sektor. Konflikt og strejke Medlemmerne på DFL s dækningsområde har en lang og positiv historie omkring overenskomsterne, som i dag giver en rimelig løn og pension, gode forhold og en fornuftig jobsikkerhed. Der har aldrig været en egentlig konflikt på DFL-området, og det regner vi da heller ikke med i denne omgang. Men alt afhænger jo af, om DFL og FA kan forhandle sig frem til en overenskomst og lønmæssige rammer som medlemmerne af DFL kan godkende. Og som medlemmerne af FA (selskaberne) kan godkende. Hvis ikke, så skal der først mægles og forhandles igen, men opnås der ikke en overenskomst, som medlemmerne kan godkende, så kan vi ende i en konflikt. Det kan være DFL, som sender strejkevarsel, eller arbejdsgiverne, som sender lockout-varsel. Her kommer så endnu en periode, hvor man kan prøve at forhandle sig frem til en fredelig løsning. Så langt har vi aldrig været, men er nødt til at forberede os på situationen, hvis den skulle opstå. DFL har en strejkefond, som træder til med udbetalinger til medlemmerne under en konflikt, men der er mange forhold man som medlem skal holde sig for øje. Disse vil fremgå af information på DFL s hjemmeside på dk, samt på en særlig konflikt-hjemmeside som dog kun åbnes, hvis situationen taler for det. 14 FORSIKRING 1/2014 TEMA

15 Lønninger Tema Vi skal bruge din private Langt de fleste af DFL s medlemmer benytter deres arbejds adresse i kontakten til DFL. Men den lukkes af arbejdsgiverne, hvis der bliver konflikt. Derfor har DFL bedt medlemmerne om at lægge en Konflikt adresse ind i deres stamdata, altså en adresse som ikke er en arbejds adresse. Hvis du ikke allerede har lagt en privat adresse ind i vores medlemssystem, så gør du sådan her: Gå ind på dfl.dk og log dig ind brug dit medlemsnummer som brugernavn og de 6 første cifre i personnummeret som kodeord med mindre du selv har ændret dit login. Tryk nu på Rediger stamdata i den blå bjælke i toppen og indtast en adresse i feltet Konflikt adresse et stykke nede på siden. Tryk nu Gem nederst på siden, og så er det klaret. Du er nu sikret direkte information, hvis det usandsynlige skulle ske, at der opstår en konflikt med arbejdsgiverne. De store afgørelser venter forude DFL s overenskomst forhandlingsgruppe, der består af Lone Clausen (konstitueret landsformand), Charlotte Hougaard (repræsentant for DFL s hovedbestyrelse), Søren Thorsen (sekretariatschef for DFL) og Torben Nylén (faglig konsulent og forhandler for DFL) havde forhandlingsmøde med arbejdsgiverne (FA) den 3. februar. Udmeldingen var, at det var et produktivt møde med god dialog, men at det store emne lønrammen for de kommende to år ikke blev diskuteret ved dette møde. Det vil ske ved det afsluttende møde mellem DFL og FA den 24. februar. Her vil FA også have diskuteret lønramme med Finansforbundet, og da vores to forbund altid har fået samme ramme, vil DFL på dette tidspunkt kende situationen. Der er mange store og vanskelige emner til forhandling den 24. februar, og dette møde trækker erfaringsmæssigt ud til de små timer. Under hele forløbet denne dag sidder DFL s hovedbestyrelse klar til at vurdere og godkende, hvad forhandlingsgruppen måtte foreslå af aftaler med arbejdsgiverne. En ren glidebane Lønglidning er en sær størrelse, som nærmest er uden for enhver kontrol. Den opstår, når en lønstigning ikke bunder i en overenskomst. Det er lønglidning, når enkelte medarbejdere lykkes med at overbevise deres ledere om, at de har fortjent mere i løn eller bare fordi de er dygtige til at forhandle. I visse brancher udgør løn glidning en stor del af lønstigningerne, og efterlader typisk de tilbageholdende medarbejdere på det overenskomstmæssige lønniveau, mens mere aktive kolleger opnår en stigning. Selskabernes ledelse ønsker typisk, at kunne belønne enkelte medarbejdere for en særlig indsats, og det var også indbygget i det påtænkte lønsystem Forsikringsløn. DFL kunne ikke acceptere dette system, fordi arbejdsgiverne ikke ville lægge penge i systemet, men bruge det til at fastholde mange medarbejdere på samme niveau, mens få skulle have mere. Det er i orden, at medarbejdere belønnes for en særlig indsats, men vigtigt at også de øvrige tilgodeses. Lønglidning betyder, at overenskomsternes betydning reduceres, og dermed at de faglige organisationer får vanskeligere ved at sikre gode lønforhold for alle typer medarbejdere. Vores arbejdsgivere henviser ofte til andre fagområder, hvor lønglidning er blevet en integreret del af overenskomstsystemet. Her har man gennem årtier opbygget en gensidig anerkendt kultur omkring det, at den enkelte virksomhed forhandler en væsentlig del af lønnen. Men den kultur har vi ikke i forsikringsbranchen. FORSIKRING 1/2014 TEMA 15

16 Tema Lønninger Direktørens løn stikker af fra din Af Lone Clausen Afstanden mellem din løn og lønnen til direktøren i dit selskab bliver stadig større, viser en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4. Ugebrevet har set på lønningerne i ti af Danmarks største virksomheder fra det såkaldte C20-indeks. I disse ti virksomheder steg medarbejdernes løn i gennemsnit med 1,3 pct. fra 2011 til 2012, mens direktørernes lønninger til sammenligning steg med gennemsnitligt 11 pct. Det er tankevækkende og et meget dårligt signal at direktørlønningerne stiger så meget i forhold til hvad de øvrige ansatte får. Danske lønmodtagere er blevet tudet ørene fulde af opfordringer til løntilbageholdenhed og ansvarlighed fra såvel politikere som virksomhederne selv. Det ville klæde direktørerne at vise samme holdning i deres egen lønsætning. Det er en bekymrende udvikling og cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen mener at tallene viser, at lønudviklingen er blevet mere uretfærdig de senere år. Han hæfter sig ved, at en topdirektør i 1983 kunne hente en løn, der var cirka syv gange højere end en industriarbejders, og i 2006 mente aktionærerne, at en direktør skulle have 15 gange de almindelige medarbejderes løn. Gennemsnitslønnen for en topdirektør er 11,1 mio. kroner, hvilket i dag svarer til ca. 30 LO-ansattes løn i de samme virksomheder. Løntilbageholdenhed og lønudvikling Det er ikke sundt at have en så stor forskel i lønudviklingen hos topcheferne og de almindelige medarbejdere, 16 FORSIKRING 1/2014 TEMA Løngabet mellem direktører og ansatte på danske virksomheder bliver stadig større. Virksomhederne er øjensynlig villige til at betale meget for at tiltrække den rette direktør. hverken ud fra et samfundsmæssigt eller virksomhedsmæssigt synspunkt. at betale rigtig meget for chefer - selv i en krisetid, siger Anders Drejer. Ifølge professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Anders Drejer, er der i krisetider forskel på villigheden til at belønne chefer og ansatte for deres arbejdsindsats. Det skyldes, at en dygtig chef altid er i høj kurs, mens nedskæringer under krisen sænker efterspørgslen på menige medarbejdere. I den finansielle sektor herunder i de brancher, der hører under DFL har vi de seneste to år lyttet og vist mådeholdenhed omkring lønstigninger. Vi har end ikke formået at fastholde reallønnen. Vi under såmænd gerne direktørerne en attraktiv løn. Vi har bestemt også sympati for, at gode ledere skal have en ordentlig løn, men når vi sammenligner med de midler der er afsat i virksomhederne til lønstigninger blandt medarbejderne, burde der være nok til også at sikre en fornuftig lønudvikling hos de øvrige ansatte. Der er et andet udbuds- og efterspørgselsforhold for chefer, end der er for almindelige medarbejdere. Derfor er der en villighed til

17 Fagligt Digitalt BigBang Digitalt salg af forsikringer har eksisteret nogen tid, men i slutningen af 2013 så vi et regulært skred i markedet med lanceringen af en stribe nye digitale forsikringsselskaber. Men er de nu også så nye? Af Lone Clausen, landsformand for DFL Først var der Next. Så var der Gerda Nielsen Familie Forsikring. Så dukkede Min- Forsikring op og sammen med COOP/GF Forsikring-samarbejdet har der været et regulært digitalt Big Bang i forsikringsbranchen inden for relativt kort tid. Topfolk fra de traditionelle selskaber har ellers ofte udtalt, at det danske forsikringsmarked var så effektivt, at nye spillere ikke kunne konkurrere rent prismæssigt. Men det holder ikke eller gør det? De nye internet-baserede selskaber melder typisk ud, at de tilbyder forsikringer på enklere vilkår og til lavere priser end de traditionelle selskaber. De ønsker at skille sig ud fra de traditionelle selskaber, og taler derfor om, at de ikke skeler til hvor i landet kunden bor. De benytter sig også af, at kunderne køber forsikringerne via nettet, og også selv klarer deres skadesbehandling her. Er der plads til forsikringsfolk? Men hvad med de traditionelle forsikringsfolk, der sidder klar ved telefonen eller mødebordet til at give god kundeservice og kompetent rådgivning? Ja, dem er der ikke levnet meget plads til i de nye digitale selskaber. Og dog, for måske er de nye digitale selskaber slet ikke så nye endda. Next Forsikring er i virkeligheden en salgskanal for NEM Forsikring, der ejer halvdelen af selskabet. Hos NEM Forsikring tager man sig af alt det praktiske omkring de forsikringer, som sælges hos Next. Hos Gerda Nielsen Familie Forsikring som prøver at dække lidt over det digitale med et gammeldags-klingende navn er man salgskanal for forsikringsgiganten AIG. Og forsikringssalget i COOP s netbutik håndteres af GF Forsikring. Så de nye digitale selskaber er ikke rigtig nye. Vi ser derfor ikke en markant udvidelse af branchen, men at man lægger digitale salgskanaler uden på eksisterende forsikringstjenester. Dermed kommer man heller ikke på kollisionskurs med Finanstilsynet, for både NEM, AIG og GF er eksisterende selskaber. Sikre en ordentlig behandling Det vigtigste for DFL er ikke hvilken kanal salg og service sker fra, men at sikre ordentlige forhold i branchen og kompetent behandling af kunderne. Som branchedækkende fagforening står DFL naturligvis klar til at organisere medarbejderne i de nye selskaber, og dermed sikre medarbejderne lønninger og arbejdsforhold på linje med deres kolleger i traditionelle selskaber. Det gælder også it-medarbejdere, teamledere og andre typer medarbejdere. Det er ikke DFL s opgave at fastlåse udviklingen i forsikringsbranchen, men at være positive og åbne for dialog omkring nye typer selskaber, nye arbejdsfunktioner og medarbejdertyper. DFL s opgave er at sikre, at medarbejderne i forsikringsbranchen har ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.»»» Selskabsbestyrelserne er i orden Ingen af landets største forsikringsselskaber har problemer med at få bestyrelsen forbi Finanstilsynets nye krav til kompetencer hos bestyrelsesmedlemmerne. Derimod dumper halvdelen af bankernes bestyrelser, mens to af de største realkreditinstitutter heller ikke har de rette kompetencer i bestyrelsen. Fire selskaber er omfattet af kravet om, at skadesforsikringsselskaber med en bruttopræmieindtægt på fire mia. kr. og derover bør have mindst et medlem i bestyrelsen med ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed. Dette er allerede opfyldt i de fire virksomheder, skriver Finanstilsynet. Det er jo betryggende at vide som medarbejder, at bestyrelsernes kompetencer er fundet i orden og godkendt. FORSIKRING 1/

18 Kompetence Viden, der gør hverdagen nemmere: På vej til at blive en Excel-haj Hvad gør man, når Excel virker som en labyrint af muligheder, og man bare ikke kan finde den rigtige vej? Man går selvfølgelig på Onlineskolen. Af Mette Jensen Jeg er gået på skolebænken for at blive en haj til Excel-regneark. I det sidste halve år har jeg i kraft af mine nye hverv som næstformand og kasserer i DFL's personaleforening i Topdanmark. haft brug for regnearkssystemet Excel. Men det har været lidt af en udfordring, for mit kendskab til programmet er minimalt. Jovist har jeg da lavet en tabel eller en navneliste i ny og næ. Men formler og formateringer af celler er ikke mine spidskompetencer. Så jeg måtte gøre noget for at opgradere mine færdigheder, for ikke at skulle bruge oceaner af tid og kræfter på at lave en simpel tabel, som skulle kunne bruges som grundlag for et diagram. DFL har heldigvis tilbuddet om, at man gratis kan udvide sine kompetencer på en række IT-områder ved at snuppe en plads på skolebænken i Onlineskolen med sloganet Bliv en haj. Og det vil jeg da gerne være. Første skoledag var en succes Man klikker sig bare via DFL s hjemmeside ind på Onlineskolen. Her gik første trin med at få tilmeldt mig som bruger på Onlineskolen som smurt. Jeg valgte brugernavn, fik loginkode på kort tid efter, og så var jeg i gang med kurset Microsoft Excel 2010 grundlæggende, del 1. Der er en fin kursusintroduktion, hvor de både med skrift, video og tale forklarer, hvordan kurset er bygget op. Jeg er meget begejstret over, at de tager hensyn til de forskellige måder man bedst lærer på, så kursusdeltagerne kan modtage undervisningen på den måde, de selv finder bedst. 18 FORSIKRING 1/2014

19 Kompetence Jeg startede med en lille test på 16 spørgsmål omkring Excel og nogle af programmets funktioner, og fik der bekræftet min manglende viden. Ni korrekte svar men der var vist nogle heldige gæt imellem. Kortere tidsforbrug end forventet Ud for hver emne i kurset er der et estimeret tidsforbrug på mellem 20 og 75 minutter, men jeg brugte slet ikke så lang tid på det. Hvis man bare har lidt PC-viden, kendskab til Microsofts programmer og har snuset til Excel, så kan man gøre det noget hurtigere. Jeg fandt ud af, at især filmene og de interaktive småopgaver var den nemmeste måde for mig at lære det nye stof på. Hvis man mere er til at læse sig til, hvordan man gør, så er der også nogle meget grundige forklaringer, som er rigtig gode. Deleksamen bestået nu kan de næste bare komme an Da jeg havde gennemført første del af Excel-kurset, tog jeg den afsluttende test igen, og denne gang var det 100 procent korrekte svar. Nu har jeg en bedre grundviden omkring Excel, og kan næsten ikke vente med at gå i gang med Excel grundlæggende del 2, efterfulgt af Excel udvidet del 1 og 2. Jeg er sikker på, at kurserne kan gøre min hverdag nemmere, og det er ved at gå op for mig, hvorfor en kollega en gang kaldte Excel for hendes yndlingsprogram. Om det bliver mit, ved jeg endnu ikke, men jeg satser klart på at blive en haj til det! En smule hardwareudfordringer Rent funktionalitetsmæssigt er min eneste anke, at det bliver lidt nørklet at arbejde med programmet på en bærbar pc. Skærmen er ofte for lille til at man kan se hele undervisnings-vinduet i hvert fald ikke på min ellers meget normale 15-tommer skærm. Her vil en større skærm og/eller højere opløsning være sagen. Et tastatur med et numerisk tastatur vil også være en klar fordel, da det kan være lidt en udfordring i de interaktive opgaver, når man skal taste gange-tegnet på en bærbar. Trykker man ikke det korrekte tegn, så går opgaven desværre ikke videre. Men med lidt tastaturgymnastik fik jeg tastet korrekt og kom videre. Du kan også blive en haj På DFL s hjemmeside kan du læse meget mere om Onlineskolen, hvilke andre kurser der er, og hvordan du tilmelder dig. Som medlem har du fri adgang til de gratis kompetencer i resten af 2014, så jo hurtigere du kommer i gang, jo flere kurser kan du nå at tage. Når du er færdig med et kursus, får du tilmed et synligt og brugbart bevis på dine færdigheder. Derfor er jeg medlem af Karina, erhvervsafdelingen: Jeg er medlem, fordi jeg føler, at jeg bør være medlem af min fagforening. Susanne, kundeservice: Det giver mig tryghed at vide, at I står for forhandlingerne af vores overenskomst. Kristoffer, autoskadebehandler: Solidaritet og hjælp, hvis jeg har brug for det. Lars, privatskadebehandler: For at sikre en god overenskomst, i forbindelse strejke eller andre problemer der kunne opstå. Også for at kunne få juridisk bistand hvis det skulle blive nødvendigt. Annemette, IT-afdelingen: Mine to søde kolleger havde igennem længere tid opfordret mig til at blive medlem, men jeg var egentlig ikke utilfreds med min tidligere faglige organisation. Jeg blev dog til sidst enig med mig selv om, at det var det mest rigtig at skifte til DFL: At være solidarisk med mine kolleger i denne sammenhæng. Majbritt, erhvervsafdelingen: Jeg tror på, at DFL vil hjælpe mig hvis jeg får brug for det. Jeg føler mig bedre stillet hvis jeg er medlem og evt. måtte få problemer på arbejdet. Jan, IT-afdelingen: DFL er et fællesskab og hvem vil ikke gerne være en del af fællesskabet? FORSIKRING 1/

20 Kompetence "Brobisse" på vej til MBA Et brobygningsforløb på Forsikringsakademiet kan nu bane vej til en masteruddannelse i Business Administration (MBA) på Aalborg Universitet. Helle Østrup Rasmussen fra if har valgt at tage turen. Af Rita Modberg, Forsikringsakademiet Der skal laves solide aftaler med familien, når man går i gang med knap tre års skolegang ved siden af det daglige job. Det ved Helle Østrup Rasmussen, for hun står midt i det. Helle er uddannelseskoordinator hos If P&C Insurance, og medlem af DFL. Brobygningsforløb giver faglig ballast I 2012 afsluttede Helle Forsikringsakademiets brobygningsforløb, som svarer til HD 1. del. Sammen med hendes øvrige erfaringer, betød det, at hun i januar 2012 kunne starte direkte på MBA-studiet i Aalborg. Hvad der under andre omstændigheder ville tage hende i alt seks år at gennemføre, bliver på denne måde komprimeret til to år og otte måneder. Det er super spændende, at vi i forsikringsbranchen har fået en mulighed for at uddanne os på MBA-niveau uden at skulle starte helt forfra. De otte måneder på brobygningsforløbet var intense, men jeg føler til gengæld, at jeg er blevet godt klædt på til at tage næste skridt. Jeg har fået den nødvendige faglige opdatering til at kunne klare mig sammen med studerende, der kommer fra andre brancher og med andre uddannelser på CV et, siger Helle. Ser virksomheden med helikopterblik I modsætning til mange af sine medstuderende investerer Helle primært fritid og egne midler i studiet. Der er ikke umiddelbart en kobling mellem hendes nuværende job som uddannelseskoordinator og MBA-stoffet. Men hvad driver hende så? Jeg kan slet ikke lade være med at tænke i uddannelse det gælder også min egen. Strategiarbejde interesserer mig meget, og på MBA en lærer man at se på en virksomhed med helikopterblik. Den helhedsog forretningsforståelse kan være svær at opnå, hvis man er specialiseret inden for et enkelt område. På sigt er min ambition at bruge MBA en til at få mere ledelsesansvar og fokus på strategi, fortæller Helle. Skaber netværk i branchen Muligheden for personlig udvikling er også med til at drive værket. Studiemiljøet på MBA en er positivt præget af, at deltagerne kommer fra bl.a. kommuner, industri, it-branchen og konsulentvirksomheder. Det er sundt at blive sat sammen med nogle uden for ens egen branche og få forskellige vinkler på de emner, vi arbejder med. Det giver et bredt netværk at trække på både nu, under uddannelsen og senere hen, siger Helle. En hård, men overskuelig periode I løbet af det første år er der undervisning syv gange tre dage på universitetet. Næste år er kun fire gange. Der skal i gennemsnit sættes 20 timer af om ugen under hele uddannelsen. Det er muligt, fordi det er en overskuelig periode. Der skal arbejdes benhårdt, men med aftalerne i orden derhjemme, mener jeg, det kan lykkes, siger Helle og sender en tanke til mand og to børn hjemme i Hillerød. Helles bedste studieråd er i øvrigt, at man skal lav aftaler med familien helt fra start. Helles blå bog Helle Østrup Rasmussen, 40 år, har været hos If siden 1995, senest som uddannelseskoordinator. Udover at læse til MBA har hun tidligere gennemført et Brobyggerforløb på Forsikringsakademiet, fungerer som censor på Forsikringsakademiet og har siden 2012 undervist i formidling på Salg af skade til privat på forsikringsakademiet. Fakta om brobygning til HD og MBA Forsikringsakademiet samarbejder tæt med udbyderne af de offentlige uddannelser. Brobygningsforløbet på Forsikringsakademiet har kørt siden Forløbet tager ca. otte måneder og afsluttes med en realkompetenceprøvetest. Når den er bestået har du adgang til HD 2. del på Aalborg Universitet og kan dermed springe den toårige HD 1. del over. Et bestået brobygningsforløb kombineret med fire andre krav kan give adgang til at læse MBA på Aalborg Universitet. Alle ansøgninger på denne baggrund vurderes individuelt af Aalborg Universitet. Alt dette kan man læse mere om på Forsikringsakademiets hjemmeside på 20 FORSIKRING 1/2014

21 Profilen Af Lars H. Knudsen Vi besøger Det er svært at komme uden om PFA, når man ser på det danske marked for pensionsordninger. PFA er det største selskab, og desuden kendt for at levere en perlerække af gode resultater, som sendes videre til kunderne. Faktisk går 97 kr. ud af hver 100 som selskabet tjener, over i kundernes pensionsordninger. De sidste 3 kroner dækker selskabets omkostninger. PFA s historie går tilbage til 1917, hvor en række arbejdsgiverorganisationer og funktionærforeninger gik sammen for at danne et selvstændigt pensionsselskab med almennyttigt formål. Selskabet skulle sikre medarbejdere og deres familier økonomisk tryghed, når de skulle på pension på grund af alder, ulykke eller sygdom. Centralt var også, at medarbejdere skulle kunne skifte arbejdsplads uden at miste deres pensionsordning. Det førte så til dannelsen af Pensionsforsikringsanstalten, som forkortelsen PFA stammer fra. PFA har i dag ca pensionsordninger for virksomheder og organisationer, samt ca individuelle pensionsordninger og ca gruppelivsordninger. Selskabet har i alt aktiver for 370 mia. kroner og havde i seneste regnskabsår et investeringsafkast på 31 mia. kr. Mange goder Medarbejderne er generelt rigtig godt tilfredse med at være i PFA, og ligger ifølge den seneste brancheundersøgelse over gennemsnittet hvad angår arbejdsglæde, tilfredshed, motivation og loyalitet. Ud over gode karrieremuligheder internt, så har medarbejderne også mange tilbud om goder herunder holdtræning, vaccine, mad-med-hjem ordning, psykologisk rådgivning, fredagscafé samt ferieboliger, frisørordning, vinklub og meget mere. Ikke mindst er der mange gode sundhedsinitiativer, som hjælper medarbejderne med at holde sig i god form. Begynder og slutter med kunderne DFL s personaleforening i PFA har en bestyrelse på otte medlemmer plus formand Lars Christoffersen. Bestyrelsen udgør sammen med formanden også korpset af tillidsrepræsentanter, der står klar til at hjælpe medlemmerne. Personaleforeningen har eget kontor i PFA domicil, som ligger i Marina Park ved Københavns Havn og Nordhavn Station. Lars Christoffersen har efterhånden været i selskabet i mange år, og spørger man ham om, hvad der karakteriserer selskabet, så er svaret, at alt vi gør begynder og slutter med kunderne. Derfor går stort set hele den værdi vi skaber videre til kunderne og ikke til aktionærer. Som formand for personaleforeningen må Lars Christoffersen indrømme, at som i enhver anden virksomhed hænder det da også i PFA, at der er små kontroverser med ledelsen: Normalt bliver vores kontroverser løst i en fornuftig dialog mellem personaleforening og HR-afdeling, men ind imellem kunne man da godt ønske, at det kunne være lidt mere smidigt, indrømmer Lars Christoffersen. Grundlæggende anser han PFA for en fantastisk arbejdsplads med gode personalevilkår, fine udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet for medarbejderne. Nemt at få ledelsen i tale Selv om selskabet naturligvis er topstyret, så har PFA en meget flad organisation, hvor det er nemt at få ledelsen i tale. Der er ikke så langt fra medarbejderen på gulvet til direktørerne, som man da ofte støder på i kantinen. Men hvad kendetegner så bedst selskabet? At PFA er en ordentlig virksomhed, hvor man står fast på holdninger og principper. Man kan stole på, at alle kunder får en kvalificeret anbefaling, slutter Lars Christoffersen. FORSIKRING 1/

22 Fagligt Når det for alvor stormer og rusker udenfor, følger visse medarbejdergrupper særlig godt med i vejrudsigten. De ved nemlig godt, at de kraftige vindstød giver ekstra arbejde meget ekstra arbejde! Af Lotte Kronholm Sjøberg Kælegrisen Smaske fik et nyt hus ude på marken Som bygningstaksator er den første tanke, når der varsles storm, at nu får jeg travlt fortæller Per Kristensen. Per er en af de medarbejdere, som virkelig får en storms hærgen at føle, da han til dagligt arbejder som bygningstaksator i storskadeafdelingen hos Gjensidige Forsikring. Her dækker han et bredt område af skader både for privat, erhverv og landbrug i det jyske og på Fyn. Godt forberedt Til forskel fra orkanen i 1999, hvor Per netop var blevet ansat som bygningstaksator hos Nykredit Forsikring, håndteres en storm eller orkan helt anderledes her 15 år efter, fortæller Per: Ved orkanen i 1999 var vores selskab ikke vant til at håndtere den slags voldsomme hændelser. Der var ikke opbygget den form for beredskab, som vi har i dag. For nu fungerer det rigtigt godt, i hvert fald her i vores selskab. Ved stormen Bodil for eksempel, satte det interne beredskab i gang med det samme, så både skadebehandlere i afdelingerne og vi taksatorer hurtigt kom i gang med skadebehandlingen. Og det er kunderne meget tilfredse med. Vi bliver naturligvis hele tiden bedre til at håndtere de her situationer, og inden jul fik vi også erfaring med begrebet stormflod. Så det er vi også blevet bedre forberedte på til fremtidige situationer. Voldsomme oplevelser Det at komme ud til en kunde, som har mistet både hus og indbo er en vanskelig situation, som skal håndteres på forskellige måder, forklarer Per: Det er naturligvis en voldsom oplevelse, nogle af de skaderamte kunder har været udsat for, i forbindelse med en storm eller ligefrem orkan. Jeg taler altid i telefon med kunden inden jeg kører ud for at besigtige skaden, og under den samtale danner jeg mig et overblik over hvor hårdt ramt kunden er, også psykisk. Nogle kunder har jo ikke kun mistet en staldbygning, men måske også uerstatteligt indbo. Og så kræver det en god portion empati, når man kommer ud hos kunden. Den vigtigste opgave her er, at få beroliget kunden og fortalt dem, at de er i trygge hænder. Vi kan selvfølgelig ikke erstatte en ødelagt indbogenstand, som er gået i arv eller lignende, men vi kan fortælle dem om, at de forsikringsmæssigt nok skal få hjælp. Når det er gjort, er det vigtigt at få opgjort alle skaderne, rådgivet kunden om den fremadrettede proces, sørge for genhusning og hvad der 22 FORSIKRING 1/2014

23 ellers må være behov for her og nu. Der kan være mange ting, som skal løses med det samme. Smaske klarede Bodil Midt i den travle tid efter en storm, har Per også en sjov og positiv oplevelse at fortælle om: En af de sjove oplevelser jeg har haft i forbindelse med den seneste storm, var et besøg hos en familie, som havde mistet en hel staldbygning. Den var stort set jævnet med jorden, men deres største bekymring var ikke selve bygningen, men derimod familiens kæledyr, Smaske, som boede i bygningen. Smaske var et 125 kg. tungt hængebugsvin og kælegrisen var heldigvis sluppet uskadt ud af den væltede bygning. Nu var familiens bekymring, hvor Smaske skulle bo fremadrettet. Jeg fik arrangeret, at grisen kunne bo i en isoleret grisehytte ude på marken, og her trives den efter sigende rigtigt godt. Så den oplevelse understreger, at det er meget forskelligt hvad der har mest værdi for kunden. Et spændende job Til spørgsmålet om hvad der er mest spændende ved at arbejde som bygningstaksator lige efter en storm, svarer Per: Det er spændende hver dag at møde forskellige mennesker i forskellige situationer. Nogle opgaver kræver, at man er mere psykolog end teknisk konsulent, og det er rart at kunne hjælpe med det hele. Lige meget hvad der er vigtigst for kunden, så er min vigtigste opgave, at få vendt den negative oplevelse til noget positivt. Det kan være svært, men hele oplevelsen ender på sigt for det meste positivt for kunden, hvad enten det er en hel bygning der er styrtet sammen eller en kælegris, der skal genhuses, slutter Per. SundhedsBOOSTER Charlotte Hougaard Sygdomsrådgivning er et nyt tiltag hos Topdanmark, hvor en sygeplejerske deler ud af gode råd og erfaringer til sygemeldte medarbejdere i selskabet. Af Mette Jensen Siden starten af oktober i år har alle medarbejdere i Topdanmarks livafdeling været en del af et étårigt pilotprojekt, hvor de får tilbudt sygdomsrådgivning, når de melder sig syge eller har en barn-syg dag. Omsorg er nøgleordet Sygeplejerskens rolle er, at give gode råd til medarbejdere, ledere og deres nærmeste familie. Målet er blandt andet, at tage potentielt længerevarende sygdom i opløbet til glæde for medarbejderen, og naturligvis også for selskabet. Det nye tiltag om medarbejderomsorg bliver hilst velkomment af DFL s personaleforening i Topdanmark: Vi ser altid positivt på tiltag, hvor udgangspunktet er medarbejderomsorg. Forsøget bygger på frivillighed, hvor det er helt i orden at sige nej tak. Det er et spændende tiltag i rækken af de øvrige værktøjer, der allerede er etableret i forhold til sygdom blandt medarbejderne, og vi vil spændt følge projektet, siger Charlotte Hougaard, der er formand for personaleforeningen i Topdanmark. Giver det pote? Rådgivningen er 100 procent fortrolig og udelukkende et tilbud. Indtil videre har kun Sådan fungerer det Når en medarbejder melder sig selv eller sit barn syg, får han/hun tilbuddet om at blive ringet op af en sygeplejerske fra Falck Health Care. Sygeplejersken kan bl.a. hjælpe et fåtal fået rådgivning, så det er endnu for tidligt at se en effekt af den nye sygefraværshåndtering. Man forventer dog, at vintermånederne vil give pilotprojektet et større datagrundlag at blive evalueret på. Det bliver i hvert fald interessant at se, om rådgivningen kan være med til at sikre, at medarbejderne fremadrettet kan forblive sunde og raske. med gode råd eller en anbefaling om at opsøge en specialist eksempelvis en fysioterapeut eller psykolog. Sygeplejersken kan også bruges i mere alvorlige tilfælde, hvis man f.eks. savner vejledning i håndteringen af et meget sygt familiemedlem. FORSIKRING 1/

24 Info DFL bygger klubhus til it-folk Dit netværk er din bedste støtte, uanset om du har faglige udfordringer, kæmper med arbejdsmiljøproblemer, ønsker at skifte arbejdsplads eller jobfunktion eller måske står uden arbejde. Af Lars H. Knudsen Alle undersøgelser viser, at langt de fleste jobs besættes med ansøgere, som selskabet kommer i kontakt med via netværk altså på baggrund af at en eller anden siger ham/hende her skal I tale med, for han/hun er lige personen til det ledige job. Når det drejer sig om faglige udfordringer, herunder job, løn, arbejdsmiljø og lignende, så er de bedste netværk dem, der skaber kontakt til kolleger i eget og andre selskaber. Disse kolleger har uden tvivl erfaringer, kontakter eller forslag til problemløsninger, som man kan have glæde af i sin egen arbejdssituation. DFL har længe ønsket at skabe netværk til brug for medlemmerne. Som forening for ansatte i forsikringssektoren er vi meget tæt på medlemmerne, og er dermed de rette til at skabe netværk, der kan give den enkelte deltager et reelt udbytte i form af information, hjælp og støtte i hverdagens udfordringer. DFL har derfor arbejdet på at kunne tilbyde netværksgrupper med udgangspunkt i foreningens hjemmeside, hvor medlemmerne selv kan diskutere, lægge information og udveksle erfaringer og måske give hinanden tip om ledige jobs En opgave for IT-folkene Arbejdet er nu så langt, at web-projektgruppen på sekretariatet tester på løsningen for at sikre sig, at den er stabil, pæn og nem at bruge. IT-faggruppen i DFL har haft lejlighed til at teste systemet, og give deres kommentarer. Første netværksgruppe bliver for de DFL-medlemmer, der arbejder inden for IT-området. IT-folkene har ofte rimelig ens udfordringer i hverdagen, er it-mindede og måske allerede kendt med brug af netværk/networking inden for it-faglige emner. Alle i DFL s medlemssystem, der er registreret som IT-medarbejdere, vil få mulighed for at gå ind i IT-netværket. Da systemet allerede ved at man er IT-medarbejder, så logger man blot ind med sit normale DFL-login hvorefter døren til netværket står åben. On- og offline Systemet på hjemmesiden bliver først og fremmest et elektronisk klubhus for netværksgruppen, men det er ikke meningen, at alt skal foregå via nettet. Netværket kan selv tage initiativ til møder i den virkelig verden, ligesom det kan arranger foredrag, virksomhedsbesøg og lignende. Som medlem af netværket får man klart mest ud af det, hvis man deltager aktivt. Det kan være ved at stille spørgsmål, svare på andres spørgsmål, lægge kommentarer, lægge information op i klubhuset, informere om ændringer i ens selskab eller jobfunktion og være med til at arrangere møder. Der er ingen andre regler for brugen af netværket, end at tonen skal være god og at der ikke må reklameres for kommercielle tjenester eller ydelser. Mere på vej Netværksgruppen for medlemmer inden for IT-området bliver første gruppe på hjemmesiden, men når den er kommet godt igang, så er der åbent for andre netværksgrupper. Hvis blot interessen er til stede og netværket relevant for medlemmerne af DFL, så kan man få oprettet en netværksgruppe. Forespørgsler omkring netværksgrupper kan sendes til 24 FORSIKRING 1/2014

25 Chatten Fagligt Vi chatter... Af Lena Svarre Chat med Johnny Hansen, formand for personaleforeningen i FDC Jeg blev som sådan ikke valgt. Der var flere, der opfordrede mig til at stille op som næstformand. Så man kan sige, at jeg blev lidt prikket ind i det. Efter et halvt år som næstformand, valgte vores daværende formand at trække sig. Herefter blev jeg helt naturligt nok formand. Vi er 188 medlemmer, men alligevel kan det være svært, at få medarbejderne til at stille op som tillidsrepræsentanter. Hvor længe har du været formand for personaleforeningen, og hvor længe har du været ansat i branchen? Hvordan får du DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige arbejde? Jeg har været formand i FDC siden 1992, så det bliver jo små 22 år efterhånden. Jeg startede i branchen i 1976 og har været i FDC siden Jeg kan kun få det til at hænge sammen, fordi jeg er en del af en fantastisk bestyrelse i personaleforeningen. Der er en kæmpe opbakning fra resten af bestyrelsen, som består af 6 medlemmer. Var det ikke for dem, kunne det ikke fungere. Når du ikke laver personaleforeningsarbejde, hvad laver du så? Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet? Jeg sidder til dagligt med teknik og infrastruktur, onlinesystemer og yder support til vores udviklere og medarbejdere. Jeg sidder som seniorsystemprogrammør med ansvaret for CICS-systemet, der er en central del af vores IT-system. Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen? Når man bor på Frederiksberg i et stort gammelt hus, så er der altid noget at lave. Vi har en have, som jeg nyder at holde. Vores drivhus, hvor vi blandt andet har nogle lækre vindruer, tager også en del af min tid. Og så nyder jeg at gå med min schæferhund Aslak. Han elsker lange ture og det gør, at jeg kommer meget i naturen, skoven og på stranden. Vi har været specialister i skadeservice siden Prøv os. SkadeService Så er der styr på det TR SkadeService A/S Tlf FORSIKRING 1/

26 Blog»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på Fyret for sin politiske opfattelse En telesælger blev ansat i en marketingsvirksomhed, hvor 25 pct. af hans kolleger var af anden etnisk herkomst end dansk. I fritiden var telesælgeren leder af et nationalistisk parti, og han havde i den forbindelse udtalt til Ekstra Bladet: Man er kun dansker, hvis man biologisk set er dansker. Tre måneder efter ansættelsen konfronterede kollegerne telesælgeren med hans politiske ståsted. Over for ledelsen udtrykte kollegerne deres bekymring, og nogle af dem tilkendegav, at de ikke ville arbejde sammen med telesælgeren. Kort tid efter blev telesælgeren opsagt uden begrundelse. Telesælgeren mente, at afskedigelsen skyldtes hans politiske anskuelse. Arbejdsgiveren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hensynet til virksomhedens drift, fordi telesælgerens politiske anskuelse kunne give anledning til uro, utryghed og kollegers opsigelser. I sin afgørelse af sagen lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret, at der var andre grunde til afskedigelsen end telesælgerens politiske anskuelse, og at det ikke var dokumenteret, at telesælgeren ved sin optræden havde tilsidesat sine forpligtelser over for arbejdsgiveren. Nævnet fandt, at der var tale om direkte forskelsbehandling på grund af hans politiske anskuelse, som klart er ulovligt efter Forskelsbehandlingsloven. Sælgeren fik derfor medhold, og der blev fastsat en godtgørelse svarende til ca. 6 måneders løn. Juristens kommentar Afgørelsen viser, at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at medarbejderen over for kolleger og kunder ved sin optræden eller på anden måde har tilsidesat sine forpligtelser over for arbejdsgiveren. Frygten for uro blandt kolleger og kunder på grund af medarbejderens politiske holdninger er altså ikke i sig selv en god nok grund til at opsige en medarbejder. Afgørelsen er principiel og berører også hele den problematik, der kan opstå på grund af det en medarbejder gør i sin fritid. Er det f.eks. i orden at blive opsagt, fordi man driver en massageklub i sin fritid eller forårsager en alvorlig trafikulykke, hvor andre dør? Disse eksempler kan sagtens være usaglige opsigelser, selv om der ikke måtte være tale om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Fravær efter privat operation kan give ret til løn under sygdom Dansk El-Forbund har vundet en principiel sejr ved faglig voldgift. Afgørelsen har betydning, idet den siger at det ikke er selvforskyldt fravær, når man er sygemeldt efter en privat øjenoperation, der korrigerer for en synsnedsættelse. Man mister i den situation derfor heller ikke sin overenskomstmæssige ret til løn under sygdom. Opmanden ved voldgiften tilkendegav, at når synsnedsættelsen ikke var selvforskyldt, og når det operative indgreb, som førte til sygefraværet, blev foretaget i behandlingsøjemed, så kan det ikke sidestilles med en ikke lægeligt indiceret kosmetisk operation, hvor der opereres på en rask krop alene for at ændre udseendet. Den konkrete sag drejede sig om en elektriker, der fik gennemført en såkaldt RLE-operation, hvor øjnenes naturlige linser erstattes med kunstige. Baggrunden var, at hans syn gennem en årrække var blevet stærkt forringet. Operationen skete på elektrikerens eget initiativ, og han var sygemeldt på operationsdagen og seks efterfølgende dage. Kort efter, at han var vendt tilbage på arbejdet, fik han at vide, at han ville blive trukket for 52 afspadseringstimer som følge af fraværet. Ved den efterfølgende voldgift gjorde arbejdsgiverens organisation Tekniq gældende, at der var tale om selvforskyldt sygdom, der medfører bortfald af retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren og afledt heraf retten til løn under sygdom efter overenskomsten. Arbejdsgiveren anførte videre, at indgrebet måtte sidestilles med forhold som kosmetiske operationer, frivillig sterilisation og indgreb hos organdonorer. Dansk El-Forbund mente, at fordi et indgreb ikke er lægeindikeret eller -ordineret, medfører det ikke automatisk bortfald af arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge. I den konkrete sag havde elektrikeren øjenproblemer med store gener i såvel privat- som arbejdsliv til følge. Operationen blev foretaget for at fjerne disse gener. Dansk El-Forbund vandt sagen og elektrikeren fik tilbageført sine 52 afspadseringstimer. Juristens kommentar Afgørelsen har en generel betydning, fordi den siger, at et indgreb ikke nødvendigvis behøver at være ordineret af en læge. Når der er tale om en fysisk lidelse, der helbredes, så beholder man retten til løn under sygdom. Her var det en synsnedsættelse, men sagen kunne lige så godt have været en hørenedsættelse, som egentlig ikke behøvede at hindre medlemmet i at udføre sit arbejde. 26 FORSIKRING 1/2014

27 Info»»» DFL Ungdom bød på chokolade Af Kim Faurdal, DFL Ungdom Orkanen Bodil blæste DFL Ungdoms første planlagte arrangement omkuld, men det næste bød på chokolade og en overenskomstsnak. De unge er glade for chokolade, så DFL Ungdom kunne igen byde de unge DFL-medlemmer på chokoladesmagning i Peter Beiers butik på Frederiksberg. Inden chokoladeeksperterne begyndte at fortælle om konceptet fra jord til bord, talte ungdommen om, hvordan en DFL-overenskomst bliver til. Snakken kom ind på selve forhandlingerne, hvor DFL s forhandlere valfarter frem og tilbage mellem Finanssektorens Arbejdsgiversforening og DFL. Hvad ønsker de unge medlemmer sig ved forhandlingerne? Øverst på ønskesedlen står som altid i løn og mere fri, men herefter ønsker man sig ret til videreuddannelse og begrænsning af antallet af vikarer. Det blev fortalt, at nogle selskaber er begyndt at ansætte et relativt stort antal vikarer. Disse vikarer arbejder under 15 timer om ugen og er derfor ikke dækket af DFL overenskomst. Det var der udbredt utilfredshed med. Da chokoladen først kom på bordet, handlede snakken mere om hvilken slags chokolader der var de bedste. Ud af de ca. 20 chokoladesultne tilmeldte var der kun meget få der faktisk formåede at spise alt chokoladen. Alle gik derfra i godt humør og med maverne fulde af rigtig god chokolade og af tanker omkring overenskomsten og DFL s arbejde, som også havde været et stort emne. Som altid vil DFL Ungdom opfordre unge DFL er, der gerne vil prøve arbejdet i DFL Ungdom, til at kontakte enten din lokale personaleforeningsformand eller DFL Ungdom direkte på Sudoku løsning (Fra side 31) SUDCL_ SUDCL_513 SUDCL_515»»» Regionale arrangementer Gå glad på arbejde - hellere dø af grin end af stress! Afholdes i Højslev i Nordjylland den 18. marts fra kl Tilmeldingsfrist er 11. marts. engagement - erfaring - ekspertise Kan du skadebehandle fra A-Z? Har du lyst til et vikariat med start snarest muligt? Centrum Personale tilbyder 2 spændende vikariater med skadebehandling på: Auto Bygning/løsøre Bliv motiveret til at klare dagens udfordringer Afholdes hos Tryg i Århus den 19. marts fra kl Tilmeldingsfrist er 3. marts. Foredrag med Nils Willemoes Afholdes i Aalborg den 19. marts fra kl Tilmeldingsfrist er 19. marts. Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer. Der tages forbehold for overbookede arrangementer. Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer klik på den gule boks Regionale Arrangementer - midt på hjemmesiden! Der er tale om velkonsoliderede virksomheder i København. Du får en plads i et engageret og fagligt kompetent team, som arbejder med skadebehandling fra A-Z. Lyder det interessant for dig? Send dit CV og en ansøgning til: Læs mere på: Du er også velkommen til at kontakte os på tlf.: FORSIKRING 1/

28 Info»»» Nyt fra personaleforeningerne Industriens Pension EM i sager Kundeservice i Industriens Pension er igen i gang med at lege sagerne i bund. Denne gang er der indført EM i Håndbold. Der er angrebsspillere, forsvarsspillere og ikke mindst fysioterapeuter og trænere. Angrebsspillerne ringer ud til kunder, forsvarsspillerne knokler sagerne i bund og fysioterapeuterne yder en hjælpende hånd, når sagerne driller. Trænerne er dem, der uddeler opgaverne. Havvindmøller Industriens Pension og en række andre investorer skød sidste år tre milliarder kroner ind i havvindmølleparken Butendiek Offshore Wind Park, som er ved at blive opført i Nordsøen. Investeringen er netop blevet kåret som Energy Power Deal of the Year eller årets investering i den europæiske energisektor - af det internationale finansmagasin Project Finance International.»»» Alm. Brand Havvindmølleparken kommer til at bestå af 80 styk 3,6 MW vindmøller med en samlet kapacitet på 288 MW. De kan levere grøn elektricitet svarende til ca husstandes elforbrug og parken har en levetid på minimum 25 år. Opførelsen af den nye vindmøllepark ventes at give beskæftigelse til mere end personer i anlægsfasen og til omkring 350, når møllerne er i drift. Møller og fundamenter produceres i Danmark. Afskibningshavn for møller og fundamenter er Esbjerg og servicehavn er Havneby på Rømø. 2 milliarder kr. ekstra til kunderne Alle kunder, der var med i Industriens Pension i 2011 og fik ændret deres pensionsordning fra gennemsnitsrente til markedsrente, har ved årsskiftet fået ekstra penge ind på deres opsparing. Da Industriens Pension ændrede pensionsordningen til markedsrente, fik kunderne overført 13,3 milliarder kr. SKAT har i overensstemmelse med lovgivningen bagefter trukket pensionsafkastskat af pengene, selv om der allerede var betalt skat af dem. SKAT betaler pengene tilbage, men det kan først ske i Vi synes ikke, kunderne skal vente så længe med at få pengene. Derfor lægger vi pengene ud og har overført dem til kunderne, siger Laila Mortensen, adm. direktør, Industriens Pension. Stormtravlhed og landsturne I Alm. Brand har man været hårdt presset efter mødet med Allan og Bodil samt efterfølgende stormflod. Som følge af dette har der igen været meget overarbejde. Ikke kun taksatorer og skadebehandlere har været ramt, men også kollegaer som hjælper til i enten en taskforce gruppe, eller andre afdelinger af koncernen. For at holde motivationen og bevare det høje engagement hos den enkelte medarbejder, er det vigtigt, at arbejdsgiveren bliver ved med at anerkende den store arbejdsindsats. I den forbindelse glæder det Helle Laasby Frederiksen, formand for personaleforeningen, at personaleforeningen i løbet af foråret tager på en turné rundt til alle selskabets kontorer. På disse møder får man altid mange gode tilbagemeldinger og input fra medlemmerne.»»» Bornholms Brandforsikring Stormskader I Bornholms Brandforsikring er der fortsat meget travlt med at behandle de skader som stormen Bodil forårsagede. Europas bedste Industriens Pension er for tredje gang på fem år kåret til Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab. Det skete på de europæiske pensionsselskabers årlige investeringskonference i går, hvor ca. 600 europæiske investeringsfolk var samlet. Det er Investment & Pension Europe (IPE), der står bag uddelingen af prisen. Ved uddelingen af prisen fremhævede IPE Industriens Pensions nye markedsrenteprodukt, som blev lanceret sidste år: Industriens Pension har været kreative og udviklet et velfungerende pensionsprodukt med markedsrente. Den måde Industriens Pension har designet produktet på, gør det muligt at opretholde en høj investeringsrisiko - ikke alene for de yngre kunder, men også for pensionister og kunder tæt på pensionsalderen. På den måde er det også muligt for kunderne, at opnå et højt afkast i de år, hvor deres opsparing er størst, sagde IPE ved uddelingen af prisen. Topdanmark Hvervekagemanden er tilbage Personaleforeningen startede december med en hvervekampagne for at tiltrække flere medlemmer. Mange medarbejdere både nye og gamle vil gerne være en del af sammenholdet, så allerede nu har personaleforeningen fået 40 nye medlemmer. Personaleforeningen kvitterer med en stor kagemand til afdelingen, og vingave til det nye medlem og hververen. Kampagnen løber frem til 28. februar Skadeberedskabet virkede igen Allan og Bodil tog også Topdanmark med storm. Men heldigvis var Skadeberedskabet klar til at gøre en forskel for kunderne. Ca. 60 medarbejdere fra andre afdelinger har i de sidste par måneder hjulpet de berørte skadeafdelinger med at tage telefoner og behandle de ca skader. Selv om der altid er forbedringspunkter, når så store begivenheder rammer Danmark, har skadeledelsen og kunderne især været meget godt tilfredse med den indsats medarbejderne har leveret. 28 FORSIKRING 1/2014

29 Info PFA Pension 41 med i halvmaraton Den 29. marts 2014 er der VM i halvmaraton. PFA Pension stiller op med imponerende 41 medarbejdere, der er med til at kæmpe om verdensmesterskabet. Elastikker skal skabe bevægelse PFA tester elastikker. PFA Sundeffekt er et projekt der skal give alle medarbejdere 45 minutters bevægelse i løbet af en uge ved hjælp af elastikker. PFA vil det stillesiddende arbejde til livs og igennem elastikker skal medarbejderne have mere bevægelse, som gerne skulle gavne sundheden. Nordea Liv & Pension IT-administration skifter Nordea Liv & Pension skal have et nyt administrationsselskab til at håndtere sin IT. IBM Edlund er blevet valgt, og selskabets hidtil største IT-projekt blev startet i januar. Aldersopsparing I januar blev skattereformsprojektet færdigt, hvilket betyder at kunderne nu kan konvertere deres kapitalpensioner til en aldersopsparing. Årets leder På årsmødet blev der kåret en årets leder som blev Morten Richter-Hansen, årets medarbejder blev Gitte Baggesgaard og årets kollegaer blev de to ansatte i receptionen - Helle Lorits og Mette Møller Boileson. FTF-A Dødsfald FTA-A har desværre mistet en god kollega efter knap fem måneders sygdom, idet Birgit Rødtness afgik ved døden den 10. december FTA-A husker Birgit som en engageret, social, omsorgsfuld og yderst hjælpsom medarbejder og kollega. Hun satte fællesskabet på arbejdspladsen højt. Trods den lange transporttid fra Lolland og hendes skrøbelige helbred, elskede hun at komme på arbejde. Herudover husker medarbejderne i FTA-A, Birgit som aktiv tillidsrepræsentant gennem mange år - både på kontoret i Vendersgade i København, og i personaleforeningen. Medarbejdernes tanker går til Birgits nærmeste.»»» SEB Pension Julegaver fra personaleforeningen Personaleforeningen i SEB Pension har igen i 2013 givet julegaver til deres medlemmer. Denne gang fik medlemmerne et årskort til Tivoli. Det kan bruges i 2014, hvor personaleforeningen fejrer 10 års jubilæum. Derfor vil der også senere på året blive afholdt et større arrangement for medlemmerne. Julehappenings i selskabet I hele december måned modtog alle medarbejdere i SEB Pension hver dag en mail med en julekalenderlåge i form af en aktivitet eller en lille gave. Desuden kunne man svare på et spørgsmål, der tog udgangspunkt i SEB Pensions sundhedsportal. Der er nu trukket lod om en gave blandt de indsendte svar. Thisted Forsikring Thisted Forsikring gik i gang med en trivselsundersøgelse den 10. januar 2014, og selskabet har allieret sig med konsulentfirmaet Rambøll/ Attractor. Helt fra start er personalet inddraget i processen. Hver afdeling har haft lokale møder, hvor der er blevet udpeget en afdelingsrepræsentant til at deltage i nogle workshops. På baggrund af input fra afdelingerne skal man på workshoppene nå frem til, hvilke emner som skal indgå i trivselsundersøgelsens spørgsmål. Derefter udarbejdes et spørgeskema, som så skal udfyldes af alle medarbejdere. Svarene bliver behandlet af konsulentfirmaet, og formentlig skal resultatet heraf behandles i de nævnte workshops. Til slut præsenteres resultatet for medarbejderne sammen med en handlingsplan for, hvordan man arbejder videre med trivslen i selskabet. Den 20.december kom julestemningen helt i top ved, at de medarbejdere, der havde lyst, sang et par julesange sammen. Det foregik ved, at medarbejderne stod på de tre etager ved søjleåbningerne. Der var hyret to professionelle sangere, der hjalp med at få sangen i gang. Senere på dagen var der besøg af julemanden. Ved nærmere eftersyn, viste det sig at være den administrerende direktør Søren Lockwood, der havde skiftet til julekostumet. Sæt X ved den 13. marts 2014 Personaleforeningen afholder sin årlige generalforsamling den 13. marts 2014 i kantinen. Gjensidige Ny næstformand for personaleforeningen Personaleforeningen i Gjensidige har konstitueret sig med ny næstformand, Karina Lindequist. Karina er jurist og arbejder i selskabets Kompliance afdeling. Tidligere næstformand Susanne Baden Weltz fortsætter som tillidsrepræsentant og medlem af personaleforeningens bestyrelse. Julefrokost i januar Den 10. januar afholdt Gjensidige julefrokost for medarbejderne i København. Festen blev afholdt på Docken i Nordhavn og forløb med fin deltagelse fra medarbejdere fra såvel Gjensidige som Gouda. Selskabet havde flottet sig og fået standupkomiker Uffe Holm og musikeren Mads Langer til at stå for underholdningen. FORSIKRING 1/

30 Info»»» Tryg Tryg rekrutterer elever på facebook Et elevjob hos Tryg handler om mennesker det med forsikring lærer de undervejs. I rekrutteringen lægger selskabet vægt på, at de kommende talenter, ud over faglige kvalifikationer, også har de rigtige menneskelige værdier. Sådan siger HR-konsulent Nicolai Kragbøll, som er ansvarlig for elevrekrutteringen. Lige nu søges nye elever til Tryg og selskabet opfordrer til, at man tipper unge, med kvikke hoveder, som har hjertet på rette sted samt lyst og overskud til at hjælpe andre, om elevrekrutteringskampagnen den kører på både Facebook og tryg.dk. Tryg skal bruge 12 nye elever i 2014 med start 1. september. Du kan se elevrekrutteringskampagnen her facebook.dk/trygelev og tryg.dk. Udleje i Ballerup Hos Tryg har man flere kvadratmetre, end der er brug for. Derfor bliver der nu åbnet for, at andre virksomheder eller organisationer kan lejere at leje sig ind i lokaler på Trygs hovedkontor i Ballerup. Interesserede kan kontakte selskabet.»»» FDC Generalforsamling Den 26. marts 2014 afholder personaleforeningen i FDC generalforsamling. DFL søger: Konsulent til uddannelses- og karriereområdet Kan du håndtere DFL s uddannelse og udvikle kompetencerne hos vores tillidsvalgte og rådgive medlemmer om deres karrieremuligheder? Hvis ja, så har vi brug for dig! DFL er en succesfuld faglig organisation, der har fokus på at give medlemmerne værdi. Det sikrer vi gennem kompetencerne hos vores tillidsvalgte, gennem værdifulde services og rådgivning samt attraktive tilbud om rabatter, feriehuse etc. Som et nyt område ønsker vi at skabe et tilbud om personlig karriererådgivning for medlemmer. Vi søger nu den person, som har initiativ, energi og kompetence til at udvikle disse områder gennem kurser, undervisning og rådgivning. Du kommer til at stå for arbejdet med at udvikle og afholde uddannelse for DFL s tillidsrepræsentanter undervise på tillidsrepræsentantuddannelsen og i andre sammenhænge sikre at DFL tilbyder tillidsvalgte og medlemmer værdifulde kurser og arrangementer rådgive og coache medlemmerne om deres karriere synliggøre DFL s holdninger omkring kompetence gennem deltagelse i netværk og udvalg, bl.a. i FA, FTF, Forsikringsakademiet m.fl. sikre løbende kommunikation om dit arbejdsområde på hjemmeside og i nyhedsbreve professionalisere og udvikle vores møder/arrangementer for tillidsvalgte og medlemmer koordinere arbejdet i DFL s kompetence- og TR-udviklingsudvalg Vi forventer, at du har en relevant og gerne videregående - uddannelse og betydelig erfaring i udvikling og afholdelse af kurser og arrangementer flere års erfaring i undervisning og formidling til voksne bred og opdateret viden om uddannelsessystemet i Danmark gode kommunikations- og formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt godt kendskab til brug af IT også i undervisningen Og så skal du være en resultatorienteret og selvstændig holdspiller, hvor det kun er en yderligere fordel, hvis du også har erfaringer fra forsikrings- eller finansområdet. Vi tilbyder Et spændende, selvstændigt og meget varieret job Attraktive løn- og ansættelsesvilkår Uformel omgangstone og gode kolleger Vi er en arbejdsplads med 19 medarbejdere, hvis engagement og interesse for medlemmerne og deres vilkår er en vigtig årsag til, at de arbejder i DFL. Ansættelsesvilkår: Ansættelse pr. 1. maj Individuel ansættelseskontrakt, hvor løn og pension fastsættes efter kvalifikationer, attraktive vilkår i henhold til DFL s overenskomst samt personalehåndbog, sundhedssikring mv. Vil du høre mere om stillingen, så kan du kontakte sekretariatschef Søren Thorsen på telefon eller Ansøgning og CV mærket Uddannelses- og karrierekonsulent sendes til DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K, att. Katrine Haar Pedersen - eller på til Ansøgningsfrist er fredag den 21. februar 2014 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening DFL er et partipolitisk uafhængigt industriforbund som har til formål at samle ansatte i forsikring- og pensionssektoren. DFL varetager medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser. DFL har 30 lokale personaleforeninger. DFL har cirka medlemmer. DFL er medlem af hovedorganisationen FTF. Læs mere om DFL på 30 FORSIKRING 1/2014

31 Vidste du at... Info / Pause»»» Du kan selv aftale din arbejdstid Allerede i den nuværende overenskomst har du mulighed for at aftale en anden arbejdstid end den almindelige, der er tidsrummet fra kl. 07:00 til 18:00, som det står i 13, stk. 4. Muligheden finder du i 13, stk. 6. og det giver dig større fleksibilitet i placeringen og længden af den daglige arbejdstid. Har du f.eks. brug for en hverdag til noget andet end at være i selskabet, kan du aftale at arbejde fuld tid fire længere dage om ugen, og så holde den sidste dag fri. Eller du kan aftale at arbejde om lørdagen, i stedet for f.eks. om tirsdagen, hvis det passer dig bedre end at arbejde de normale fem første ugedage. I praktisk betyder det, at du skal forhandle en aftale med din leder og HR, som herefter sender den til godkendelse i personaleforeningen. Når personaleforeningen har godkendt den hvilket skal sikre, at der er taget højde for dine rettigheder så har du fremover en aftalt arbejdstid. Kan du så stadig være på flekstid? Ja, det kan du sagtens. Hvis du f.eks. vælger at være på arbejde i tidsrummet kl. 10:00 til 20:00 hver dag, så er der stadig mulighed for at flekse ind og ud, ligesom under den almindelige arbejdstid. Det samme gælder for eksemplerne ovenfor, medmindre du har aftalt at være til stede på faste tidspunkter i den periode, din aftale er gældende. Men hvor længe gælder din aftale? Den gælder enten så længe I har aftalt, eller alternativt til den bliver opsagt af dig eller din leder. Så har I fire ugers varsel, når aftalen opsiges. Må selskabet komme og tilbyde dig en aftale om ændret arbejdstid? Nej, ikke som udgangspunkt. Selskabet må gøre dig opmærksom på muligheden, men det er dig som medarbejder, der skal tage initiativet, hvis du altså har et specifikt ønske om at ændre placeringen af din arbejdstid.»»» Sudoku (Løsning se side 27) SUDCL_ SUDCL_ SUDCL_ 515 FORSIKRING 1/

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

FORSIKRING. Lokalt. Personaleforeningen er DFL i dit selskab. Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6]

FORSIKRING. Lokalt. Personaleforeningen er DFL i dit selskab. Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6] Nr. 2 / 2014 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Personaleforeningen er DFL i dit selskab [ TEMA 4-12 ] Lokalt Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6] Med far på

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Parterne har i arbejdsgruppen om Forsikringsløn fortsat drøftelserne om afskaffelse af det eksisterende anciennitetssystem og

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Styr på din lønseddel?

Styr på din lønseddel? Styr på din lønseddel? Hele 54 procent af danskerne har prøvet at finde en fejl på deres lønseddel. Det viser en Gallup-undersøgelse fra oktober i år. Men hvad med dig? Hvor tit tjekker du din lønseddel?

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

OK14 Forsikring. De sociale bestemmelser 7. OK14 - ansvarlig overenskomst i usikre tider 2. Forsikringsordninger 8. Moderate lønstigninger 3

OK14 Forsikring. De sociale bestemmelser 7. OK14 - ansvarlig overenskomst i usikre tider 2. Forsikringsordninger 8. Moderate lønstigninger 3 OK14 Forsikring OK14 - ansvarlig overenskomst i usikre tider 2 Moderate lønstigninger 3 Arbejdstid og timebank 4 Pensionsregulativet 6 De sociale bestemmelser 7 Forsikringsordninger 8 Fagligt arbejde 9

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Oktober 2007 HER OG NU s fjerde udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Ny strategi i TDC Borgfred og overtallighed Individuelle lønsamtaler 2007 Feriehuse Helbredsforsikring

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere