MAJ 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S."

Transkript

1 5 MAJ 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S. 3

2 LEDER SKOLENS VÆRDIER TIL DEBAT INDHOLD AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND Fremtidens skole er sjovere 3 Plads til alle børn 6 Løber penge ind til skolen 9 For bordenden i eget liv 12 Skolebestyrelsen og IT i skolen 18 IT erstatter ikke faglige kompetencer 20 Der er stadig mange der gerne vil mene noget om skolen. Lige nu er vi som organisation inviteret til Partnerskab om folkeskolen, et samarbejde mellem de centrale parter med ministeren i spidsen. Sideløbende har ministeren nedsat en gruppe af 23 mennesker med forskellig baggrund som skal diskutere Ny Nordisk Skole. Dialoggruppen skal definere og præcisere de særlige styrker og værdier i den danske/nordiske skole lige nu. Vi bidrager med input til gruppens arbejde og gør dem opmærksomme på at huske forældrene. Dette spændende arbejde skal ende med et manifest som skal fremlægges på årets Sorømøde i begyndelsen af august. Opfordringen herfra skal være at I hver især bidrager med gode ideer, holdninger og input på Vi har alle en idé om hvad der er vigtigt i skolen. Vi hører ofte forældre lægge vægt på at børnene er trygge, at børnene lærer noget, og ikke mindst at de bevarer lysten til at lære og udvikler deres potentiale til det yderste. At børnene er trygge og trives, er vigtigt for os forældre, og så har vi en tillid, der oftest bliver indfriet, til at fagligheden er i højsædet. LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro Eleverne har gjort det mere håndgribeligt. Danske Skoleelever holdt i begyndelsen af maj en konference om Elevernes værdikamp. De ønsker at sætte værdierne til debat og det vil jeg opfordre til at man gør på alle skoler i arbejdet med skolens værdiregelsæt! Eleverne præsenterer tre hovedoverskrifter for en bedre grundskole: En skole for alle, Indflydelse der gør en forskel og Personlig udvikling der giver mening. Det er nogle rigtig gode bud på værdier i den danske folkeskole. De 10 konkrete forslag er: Flere faggrupper som undervisere, Elever på 9. klassetrin skal undervise, Oprettelse af sprogcentre, Niveaudeling i 25 % af skoletiden, Eleverne skal selv sammensætte 20 % af deres skema, Syv obligatoriske projektopgaver i klasse, Elevundersøgelse som baggrund for kvalitetsrapporten, Elevernes evaluering, Elevernes timer og Undervisning i virkeligheden. De danske elever er godt nok dygtige! Tag dem alvorligt ude i skolerne, og sæt værdierne til debat på den enkelte skole, med den kultur I repræsenterer. God fornøjelse. TELEFONTID: Mandag-fredag SKOLEBØRN NR

3 FREmTIDENS SKOLE ER SjOVERE AF LONE BØyE ThUESEN VED SKOLEåRETS START FIK ALLE 29 ELEVER I 7.I på VESTERgåRDSSKOLEN udleveret EN IpAD. HVERKEN LÆRERE, ELEVER ELLER LEDELSE KAN Få ARmENE NED OVER DEN motivation DET HAR givet KLASSEN. ELEVERNE LÆSER VÆSENTLIg mere END FøR, DER ER INgEN SpILDTID, Og IT DImENSIONEN ER I SpIL I HVER ENESTE TImE Der er musestille i 7.i på Vestergårdsskolen i Viby. De er midt i det læsebånd som skolen har lagt de første 20 minutter af tredje lektion. Der er ikke en eneste bog i sigte, for alle 29 elever i 7. klasse sidder og læser på deres ipad. Fingrene bevæger sig hen over skærmen når der skal bladres og teksten gøres større eller mindre med tommel- og pegefingeren. De læser en faglig tekst om miljøskildringer på danskfaget.dk, og med et klik gør de teksten lettere eller sværere hvis de har valgt det forkerte niveau. Emil trykker med pegefingeren på ordet implicit der står med kursiv, og en boks med en ordforklaring dukker op. Når han har læst hvad ordet betyder, klikker han boksen væk og læser videre. Ligger der ikke en forklaring i programmet, kan han med et klik gå på Wikipedia eller lynhurtigt hente svaret fra ordbogen. Det har betydet rigtig meget for min læsning at jeg bare kan slå ord op på Wikipedia ved at markere dem og klikke. Så skal jeg ikke bruge en ordbog eller spørge nogen. Jeg forstår teksterne meget bedre helt selv, fortæller Emil. LÆSER DOBBELT Så meget At ipad en har betydet noget for læsningen, er kammeraterne Victor og Jonas enige i. Victor mener faktisk at han læser mindst dobbelt så meget nu som han gjorde før. Vi har jo gået på den her skole i syv år og har nærmest læst alle bøgerne. Nu låner vi alt det nye på e-reolen og hvor vi ellers kan finde noget vi synes er spændende. Og vi skal ikke ned på biblioteket efter det, forklarer Victor. Netop elevernes større læselyst og særligt drengenes er også én af de ting klasselærer Peter Dahl nævner når han skal liste fordelene op ved at hver elev nu har en ipad til rådighed. De har adgang til den nyeste litteratur, og hvis alle drengene på én gang vil læse Jeg er Zlatan, så kan de gøre det. De skal ikke vente på at ét af bibliotekets to eksemplarer bliver afleveret. DET ER STADIGVÆK SKOLE- ARbEjDE, MEN DET FøLER MAN NÆSTEN IKKE Interessen for ipad en og de forskellige støtteprogrammer den kan byde på, gør det nemmere at få SKOLEBØRN NR alle eleverne med. Foto: Søren Holm.

4 DET PRAKTISKE OMKRING TEKNIKKEN Indkøb af ipad 2 til 29 elever har kostet omkring kr. Da eleverne fik ipad en udleveret, lå der en række programmer og apps som klassens lærere havde udvalgt. Skolen har købt et GoogleApp domæne hvor alle elever og lærere har en konto til mail og lagerplads. Klassen bruger også icloud og ElevIntra til lagring. Det sparer plads på de enkelte ipads og fungerer som fælles materialeplatform. Kommer eleverne til at mangle plads på deres ipad, er aftalen at de skal slette spil. I klassen står et metalskab hvor ipads bliver låst inde for eksempel når klassen går til idræt. TILgÆNgELIgHED FjERNER SpILDTID Klasselærer Peter Dahl tænker med gru tilbage på tiden før ipad en gjorde sit indtog i hans klasse. Her følte han det var umuligt at leve op til de fælles mål om at inddrage it-dimensionen i undervisningen. En af de allervigtigste forskelle for mig er at børnene har computeren tilgængelig hele tiden. Jeg skal ikke bøvle med at have reserveret et computerlokale flere måneder frem i tiden for at vi kan arbejde med it. Jeg kan bare sige tag lige ipad en frem, gå på det her site, undersøg det, I får 5 minutter. Det gør det utroligt nemt for mig som lærer at tænke hele it-dimensionen ind i min undervisning. Det betyder også at jeg har 45 minutters effektiv undervisning uden spildtid, og det synes jeg næsten er det mest fantastiske, fortæller Peter Dahl som har sin egen og elevernes ipad i brug hver eneste time. Også det faktum at ipad en er tændt i det øjeblik eleven trykker på knappen, er en kæmpe fordel og en af grundene til at skolen valgte en tabletcomputer i stedet for en bærbar computer. FøLES NÆSTEN IKKE SOm SKOLEARBEjDE Klasselæreren bruger den også til at skrive hjemmearbejde ind i lektiebogen på Elevintra. Eleverne er blevet markant bedre til at få lavet deres lektier nu hvor de kigger med på hvad Peter skriver ind. Men det hænger selvfølgelig også sammen med at det er så motiverende for dem at arbejde på ipad en. De elsker det. Det minder dem om et univers de forbinder Fascinationen af ipad en smitter af og gør undervisningen spændende. Foto: Søren Holm. 4 SKOLEBØRN NR

5 med noget sjovt, og de får selv lyst til at slå ting op i en fart så de bliver klogere, siger han. Emil fra 7.i er enig i at ipad en har ændret meget på hvor sjovt det er at gå i skole. Nu er det mere moderne og teknologisk fordi vi er en it-årgang. Det er stadigvæk skolearbejde, men det føler man næsten ikke, griner han. Men ikke nok med at det er blevet sjovere at gå i skole for nogle elever gør ipad en en kæmpe forskel, både for deres faglighed og for deres selvværd. I klassen går blandt andet to dyslektiske elever og to med en ADHD-diagnose. Én af eleverne havde tidligere en it-rygsæk at slæbe rundt på nu har han en 400 grams ipad ligesom alle de andre, så der er ikke umiddelbart noget anderledes ved ham. Et af de redskaber der letter skoledagen for de læsesvage, er en app (et program, red.) som skriver de ord og sætninger eleven dikterer. Også den indbyggede funktion hvor eleven kan få læst markeret tekst højt, er en stor hjælp hvis ordene volder problemer. IPad en medvirker så afgjort til inklusion på alle niveauer. Med den tror jeg at vi er rykket tættere på at nå målsætningen om at 95-procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, siger den pædagogiske leder. FREmTIDEN ER 1 TIL 1 De erfaringer skolen har gjort sig i 7.i, har resulteret i at de to kommende 7. klasser og samtlige lærere og pædagoger får en ipad når det ringer ind til et nyt skoleår i august. Det er tanken at vi så hurtigt som vi kan, har ipads til rådighed fra 7. til og med 9. klasse. Og intentionen er jo at det afløser alle fysiske bøger så hurtigt det kan lade sig gøre. På den måde kan vi have opdateret materiale hele tiden, og eleverne skal ikke slæbe på alle de bøger, siger pædagogisk leder Thorkild Tosti Clausen. Den plan er skolebestyrelsen med på. De har generelt været positive over for skolens it-strategi som blandt andet har betydet at den i 2003 var blandt de første til at købe stort ind af interaktive tavler. Og da vi i februar 2011 begyndte at overveje det her med ipads, var skolebestyrelsen selvfølgelig inde over. Og de var meget positive, også fordi de kan se det IPAD EN MEDVIRKER Så AFGjORT TIL INKLuSION På ALLE NIVEAuER er med til at fastholde og tiltrække elever til skolen, fortæller lederen. Den ambitiøse it-strategi har betydet at Vestergårdsskolen er Aarhus Kommunes it-profilskole og samarbejder med en lang række aktører som KMD, VIA University og Moesgård Museum om blandt andet at udvikle it-didaktik, læringsplatforme og sågar formidling til unge museumsgæster. Vi elsker at være i det her farvand hvor der hele tiden er nogle nye felter der skal undersøges og dyrkes. Vi har haft vores pionervanskeligheder med ipad en, men digitale medier og undervisningsmidler på dansk er i hastig vækst. Der er ingen tvivl om at 1 til 1-løsningen er fremtiden, siger Thorkild Tosti Clausen. KOSTER DET NOGET FOR FORÆLDRENE? Eleverne har deres egen itunes-konto. Via den kan de hente gratis apps. Forældrene kan give dem et gavekort på 200 kroner til itunes. Det fungerer efter samme princip som et taletidskort. Forældrene skal som udgangspunkt dække tab eller reparation. Det vil som regel gå under familiens indboforsikring. De bør tjekke om forsikringsselskabet kræver en tillægsforsikring for it-udstyr. Skolen tjekkede på forhånd at alle hjem havde en trådløs forbindelse til internettet. Nogle elever har indkøbt et lille eksternt tastatur. INDSKOLINg FORÆLDRE/ LÆRER-WORKSHOpS Når ens barn starter i skole, er man som forældre også ny i klassen og skal til at lære de andre forældre, børn og lærere at kende. Samarbejdet skal vare de næste 10 år og det er de voksne, der skal danne det netværk omkring klassen, der giver børnene en tryg hverdag. Skolebestyrelsen kan vedtage at starte samarbejdet mellem hjem og skole allerede inden børnene starter, nemlig på det før-skole-møde der som regel finder sted i juni måned. Forældre/lærer-workshops sætter fokus på skole/hjem-samarbejdet og fører deltagerne gennem tre forløb: Samvær - at de voksne i klassen lærer hinanden at kende Fællesskab - at alle har ansvar for fællesskabet Partnerskab - at være partner kræver en indsats og aftaler om hvordan hjem og skole fordeler opgaverne De tre workshops giver forældre og lærer input til, hvordan forældrene kan bakke op om skolens faglighed og aktivt bruges som ressource for barnets læring. Materialet sætter skolebestyrelsen i stand til at gennemføre de tre workshops. Der er forslag til invitationer, udførlig vejledning, talepapir til oplæg, transparenter mv. Der følger en CD med indeholdende invitationer og oplæg. medlemspris pr. mappe: kr. 1500,- Ikke-medlemspris pr. mappe: kr. 3000,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon SKOLEBØRN NR

6 plads TIL ALLE BøRN AF BIRGIT SØES RASMUSSEN på HVINNINgDALSKOLEN I SILKEBORg HAR man SuccES med AT LADE AuTISTISKE BøRN gå I DE HELT ALmINDELIgE KLASSER. HOLDNINgEN ER AT BøRN ER BøRN, Og AT DER SKAL VÆRE plads TIL ALLE Geografitime i 7.c. Mads Munkholm Nielsen og Mikkel Hunosøe står ved siden af hinanden ved den virtuelle tavle og fremlægger deres fælles projekt om fattigdom i Brasilien. I et hjørne er to klassekammerater i gang med at bage vafler til alle 24 elever som tak for at de har solgt billetter til en nyligt afholdt skolefest. Under fremlæggelsen er der helt stille hvilket især passer Mads Munkholm Nielsen rigtig godt, for med diagnosen infantil autisme er han ekstremt følsom over for larm og høje lyde. Han har gået i klassen siden 0. klasse, og klassekammeraterne har lært at tage hensyn til ham. Helt undgås kan det ikke at lydniveauet engang imellem bliver for meget for ham, men så finder han et sted hvor han kan sidde for sig selv og finde ro. Jeg passer fint ind, og jeg har gode venner i klassen. Jeg lærer meget, også selv om jeg er autist. Når der er noget jeg synes er rigtig sjovt, ryster jeg på hænderne, og det kan andre godt synes ser mærkeligt ud. Derfor har jeg lært at knytte hænderne i stedet for, fortæller Mads Munkholm Nielsen. Han kan lide at sidde ved en computer og har tilegnet sig en kæmpestor viden på feltet hvilket kommer såvel klassekammerater som lærere på skolen til gavn. Vi behandler Mads helt normalt, for det er han. Han er god til sprog, især engelsk, så der kan vi andre spørge ham børn ER børn. VI SER DEM IKKE SOM DIAGNOSER, MEN SOM DEL AF ET L ÆRINGS- FÆLLESSKAb 6 SKOLEBØRN NR

7 AKTuELT mens han somme tider har brug for hjælp fra os andre når vi laver gruppearbejde. Så forklarer vi ham hvad han skal, siger Rasmus Vium Madsen. Vores klasse har lært at tage hensyn til Mads og hjælpe ham. Det er noget vi kan tage med os videre i livet. På den måde har han en god indflydelse på folk, fremhæver Mikkel Hunosøe. Ifølge klasselærer Charlotte Studtmund Larsen er der ingen i klassen der tænker specielt over at Mads på nogle områder er anderledes. En af eleverne spurgte en dag: Hvad er en autist? DEL AF LÆRINgSFÆLLESSKAB Mads Munkholm Nielsen har en støttelærer ti timer om ugen som hjælper ham med at strukturere skolearbejdet, for han er helt afhængig af nøje tilrettelagte dage hvor han så vidt muligt helt ned i detaljen ved hvad der skal ske. Der er nu i alt 12 autister på Hvinningdalskolen. Mads Munkholm Nielsen var den første, og han og hans forældre har således været med til at bane vejen for de næste. Skolen har også taget imod seks børn med andre former for udviklingsforstyrrelser, f.eks. børn med ADHD. Skoleleder Chris Rævsgaard Hansen mener at skolen skal sikre læringsredskaber, så alle børn trives. Børn er børn. Vi ser dem ikke som diagnoser, men som del af et læringsfællesskab. Derfor må vi bygge systemer op der er indrettet til at børn har forskellige behov, siger skolelederen. Han har tidligere været leder på en specialskole og mener ikke specialskoler er vejen frem. Børn skal være sammen med nogle de kan spejle sig i. Det kan godt være at der ligger en besparelse i at inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, men det er da kun fint hvis det kan lade sig gøre at slå to fluer med et smæk. Der er 735 elever på Hvinningdalskolens 9. årgange. Klassekvotienterne ligger i den høje ende af spektret, og da pengene følger barnet, er der økonomisk råderum til i perioder at køre med to pædagoger i en klasse og til indimellem at splitte klassen op i mindre hold hvilket er en stor fordel når børn med særlige behov også skal tilgodeses. STøTTEN FRA ALLE SIDER, KLASSEKAMMERATER, LÆRERE OG FORÆLDRENE TIL DE ANDRE børn, har VÆRET helt EMINENT GOD EN glad SKOLE Derudover skal alle parter arbejde positivt for sagen hvis det skal lykkes. I skolens nedfældede værdisæt står at læse at Hvinningdalskolen er en glad skole, og ifølge skolelederen handler det grundlæggende om at udvikle eleverne til at tage del i menneskelivet som det nu engang udfolder sig og med alt hvad det rummer heriblandt naturligvis også dem der ikke er helt som folk er flest. Hvinningdalskolen har i de forløbne år selv lavet en model for inklusion, men i kølvandet af de landsdækkende planer om samme kommer Silkeborg Kommune snart på banen med et tilbud om efteruddannelse til lærere og pædagoger. SAmARBEjDE Det var Mads Munkholm Nielsens situation der satte det hele i gang. Han var nemlig begyndt i børnehaveklasse da han fik diagnosen infantil autist. Men i stedet for at indskrive ham i specialskole valgte hans forældre og Hvinningdalskolen at lade ham fortsætte. En beslutning som både den 14-årige og hans forældre i dag er glade for. Specialisterne rådede os til at få Mads på en specialskole. Vi besøgte to specialskoler, og valgte så Hvinningdalskolen fordi vi syntes det var vigtigt for ham at KONTAKTFORÆLDRE En folder, der fortæller alle forældre, hvor vigtigt det er at engagere sig i skolen for barnets skyld. Minimumssalg 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 83,- Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 125,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. KLASSENS KONTAKTFORÆLDRE At være kontaktforældre handler ikke kun om at arrangere klassens jule- og sommerfest. Det handler også om at være aktiv på en lang række andre områder, fx samarbejde med lærerne om udarbejdelse af årsplaner for klassens aktiviteter, om tilrettelæggelse af forældremøder og skole/hjem-samtaler - alt der vedrører klassens sociale og faglige liv. Klassens kontaktforældre giver dig indsigt i mulighederne og idéer til det nære samarbejde mellem hjem og skole. KONTAKTFORÆLDRE - SKOLEBESTYRELSENS BAgLAND En skolebestyrelse kan ikke fungere uden et bagland. Baglandet er skolens forældrekreds. Kontakten til forældrekredsen sikres gennem en tæt dialog med kontaktforældrene og ved hjælp af dette kontakt forældrenetværk kan skolebestyrelsen arbejde med de områder, som skolens forældre mener er væsentlige. Hæftet giver idéer og inspiration til at gå nye veje i samarbejdet med kontaktforældrene og få opbygget et kontaktforældrenetværk. For begge hæfter gælder: medlemspris pr. stk.: kr. 43,- Ikke-medlemspris pr. stk: kr. 65,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon SKOLEBØRN NR

8 kunne spejle sig i almindeligt fungerende børn, forklarer Susanne Munk Nielsen om sine egne og ægtefællens overvejelser. Støtten fra alle sider, klassekammerater, lærere og forældrene til de andre børn, har været helt eminent god. Vi har fra starten været meget åbne og gjort meget ud af at informere omkring Mads autisme hvilket har været en medvirkende årsag til at han er blevet accepteret i klassen. Samarbejdet mellem skole og forældre har været ret intens hele forløbet igennem med dagbogsskriverier fra den ene part til den anden. Susanne Munk Nielsen Mads var det første autistiske barn på Hvinningdalskolen, så vi har været med til at bane vejen for de næste børn med denne diagnose, forklarer Susanne Munk Nielsen, som her viser det piktogramsystem hun introducerede på skolen, og som nu bliver anvendt af andre elever med autisme. Foto: Claus Haagensen. udstyrede næsten fra begyndelsen sin søn med et specielt piktogram-skema, så han skoledagen igennem via små aftagelige billed-brikker kunne se og overskue hvad der var på skemaet. Var der en fødselsdag om eftermiddagen, satte hun et billede af et flag og fødselarens portræt på skemaet. Og hun tog på konferencer om autisme hvorefter hun videregav den nyerhvervede viden til skolens personale. Så snart der er ændringer i skolegangen, kræver det at vi samler op derhjemme. På et tidspunkt var der for meget larm i klassen. Vi tog det op med skolen, og det har hjulpet. Som forældre skal man virkelig have energien til at samarbejde med skolen, men så kan det også lykkes, forsikrer Susanne Munk Nielsen. Der har i årenes løb med jævne mellemrum været afholdt netværksmøder for alle involverede omkring hendes søn. Senest er der oprettet en netværksgruppe for alle skolens forældre til børn med særlige behov. NYT ONLINE SAmARBEjDSVÆRKTøj TIL SKOLEBESTYRELSER BRug Og gør DIN SKOLEBESTYRELSE STÆRKERE. SKOLE Og FORÆLDRE LANcERER NYT SAmARBEjDSVÆRKTøj Nu kan din skolebestyrelse bruge et nyt online værktøj til skolebestyrelsens arbejde. Værktøjet er udviklet af Skole og Forældre med støtte fra Undervisningsministeriet. I mødes, deler filer, sender beskeder og debatterer. TVÆRgåENDE NETVÆRK Ud over det daglige arbejde i skolebestyrelsen findes der også en række tværgående netværk på Skolebestyrelse.net. Der er frivillige emnebaserede netværk, eksempelvis om inklusion eller sikker skoletrafik. Disse netværk giver fantastiske muligheder for en erfaringsudveksling, som ikke har været tilgængelige for skolebestyrelsesmedlemmer før. Én anden type netværk samler alle skolebestyrelsesformænd i hver kommune - og netværkene er allerede oprettet. Alle skolebestyrelser på folkeskoler i Danmark kan bruge gratis. SKOLE Og FORÆLDRES medlemmer Medlemmer af Skole og Forældre er oprettet i forvejen. Klik i glemt kodeord og skriv den adresse, som du har opgivet til Skole og Forældre. Medlemmer af Skole og Forældre, der logger ind, får en stor værktøjskasse med relevante værktøjer for skolebestyrelser - blandt andet en interaktiv årsplan, en udvidet opslagsbog og adgang til at søge, printe og maile alle artikler fra bladet Skolebørn tilbage fra Læs Quickguiden eller se en kort introduktionsvideo på Skole og Forældres hjemmeside på kortlink.dk/a9nx - så kan du komme hurtigt i gang. 8 SKOLEBØRN NR

9 Kathrine og mange af de andre elever på Lyng Skole var sammen med deres familier med i løbet som skolebestyrelsen havde arrangeret. Alle deltagende børn fik en guldmedalje. Foto: Karin Riggelsen LøBER penge IND TIL SKOLEN AF MONA ØSTERLUND SKOLEBESTYRELSEN på LYNg SKOLE KNOKLER HåRDT FOR AT give ELEVERNE NYE udendørs FAcILITETER TIL BåDE LEg Og undervisning. FORÆLDRENE HAR NETOp HOLDT ET STORT FAmILIELøB FOR AT Få penge TIL EN KLATREVÆg Der var godt 400 betalende deltagere i dagens løb. Hver voksen skulle betale 75 kroner, børn 50 kroner eller en hel familie 250 kroner. I alt blev dagens samlede overskud på godt kroner. Foto: Karin Riggelsen Ligesom de 400 andre deltagere er Kathrine og hendes familie kommet i god tid til motionsløbet ved Lyng Skole. Med løbsnummer 270 hæftet fast på sportstrøjen sidder Katrine sammen med sin veninde ved skolens Tarzan-bane og venter på at den fælles opvarmning skal gå i gang. Kathrine har ikke trænet på forhånd og er ikke sikker på at hun kan løbe hele turen på 3,5 kilometer. Især fordi hun regner med at følges med sin mor og de tre mindre søskende på syv, fire og ét år den yngste er med i klapvogn. Alligevel er Kathrine glad for at være med fordi familieløbet er arrangeret for at samle penge ind til flere aktiviteter for hende og de andre 340 elever på skolen i Lyng ved Fredericia. Det vil være dejligt med flere aktiviteter udenfor. Vi har jo allerede fået Tarzanbanen her, men det er mest for de små. Der er ikke ret mange ting til de store. Vi er omme på den anden side af skolen i frikvartererne, forklarer Kathrine som selv går i fjerde klasse og dermed hører til blandt de store elever på skolen der har elever til og med sjette klasse. Dagens overskud skal måske gå til en SKOLEBØRN NR

10 Børnene på Lyng Skole har allerede mærket bestyrelsens store arbejde med at rejse penge for de har fået en Tarzanbane med en række udfordringer og legeredskaber i træ. Foto: Karin Riggelsen hav ET KLART MåL hårdt arbejde og stort engagement skal der altid til for at samle penge til et projekt. Derudover lyder rådene fra Trine Lumbye: Hav en vision og et tydeligt mål og budskab Gør det synligt hvad pengene skal gå til Del projektet op i etaper så der kommer synlige resultater undervejs Fortæl flittigt om hvad der sker i projektet Inddrag forældre og andre til mindre, veldefinerede opgaver måske skal nogle forældre have en direkte opfordring for at melde sig. klatrevæg, har Kathrine hørt, og det håber hun meget på bliver resultatet, fortæller hun inden hun sammen med alle de andre deltagere stiller op på skolens boldbane til fælles opvarmning forud for startskuddet til det løb der gerne skal blive en fast tradition på skolen. Da de godt 400 løbere er ræset ud på ruten på 3,5 kilometer som de kan vælge at tage en enkelt, to eller tre omgange på, står skolebestyrelsesmedlem Trine Lumbye tilbage på pladsen i sit løbetøj. Hun er med i den lille gruppe der har arrangeret dagens løb, og det har kostet måneders forberedelse med at planlægge, skaffe sponsorer og finde aktiviteter til dagen så både løbere, luntere, vandrere og andre får en god, fælles dag ved skolen. Her er tombola, hoppeborg, spil og mulighed for at købe sunde forfriskninger eller se en brandbil helt tæt på, for blot at nævne nogle af tilbuddene. Midt på pladsen troner også en ny sort Peugeot Cabriolet som en heldig deltager vinder retten til at cruise i en uge. Trine Lumbye er rigtig glad selv om hun altså opgav at komme med de andre ud at løbe. Det var så fedt at se alle de mennesker samlet, og jeg er virkelig lettet over at vi fik så mange tilmeldinger, og at det hele bare klapper, siger hun. Mange deltagere meldte sig først til i ugen op til løbet, så det har været nervepirrende fordi hele ideen med arrangementet er at det skal give et overskud. Skolebestyrelsen ved Lyng Skole har allerede for flere år siden taget initiativ til projektet Lyng, leg og læring der handler om at udstyre skolen med udendørs faciliteter med det formål at få mere fysisk aktivitet ind i både leg og læring. Den slags kræver penge, og de forældrevalgte i bestyrelsen har derfor dannet en forældreforening for at have mulighed for at samle og søge penge. Indtil nu har det blandt andet resulteret i den flotte Tarzan-bane til kroner, og med familieløbet og et par nylige sponsorater er foreningen godt på vej til at kunne give skolen endnu en facilitet. Det er første gang foreningen prøver kræfter med et løb, og derfor er kun familier fra skolen og områdets daginstitutioner inviteret i år. Håbet er at løbet kan blive en fast tradition, og fra næste år kan der godt komme flere med. FLERE ETApER Ud over at gruppen bag løbet har investeret i professionelle løbsnumre til alle deltagere, er der også bygget en tjekket målportal med digitalur der tæller minutter og sekunder fra løbets startskud. Uret når kun op på 16 minutter og 10 sekunder før første deltager er i mål. Det er Oliver som selv har gået på Lyng Skole indtil sidste år hvor han fortsatte i syvende på overbygningsskolen i Erritsø. Han får altså ikke glæde af de faciliteter han som deltager i løbet er med til at skaffe økonomi til, men det gør hans små søskende, og han synes det er helt fint med sådan et arrangement, siger han. Det ambitiøse projekt Lyng, leg og læring blev født tilbage i 2008 af den tidligere bestyrelse, og trods kommunal velvilje var der ikke penge til det store projekt der både handler om gode legemuligheder og faciliteter til udendørs undervisning 10 SKOLEBØRN NR

11 alt sammen med fokus på fysisk aktivitet. Derfor tog forældrene fat. Frem for at samle penge ind i mange år til et stort forkromet projekt har bestyrelsen erkendt at det er nødvendigt at dele det op så tingene bliver etableret efterhånden som der er råd. Når vi laver et stort arrangement som familieløbet, er det vigtigt at der ret hurtigt bagefter kommer et synligt resultat så alle deltagerne kan se hvad deres penge går til, siger Trine Lumbye. Og formentlig bliver resultatet denne gang en klatrevæg. På ønskesedlen står desuden en interaktiv legeplads der også kan bruges til opgaver i skoleregi. Allerede nu har projektet givet et udendørs klasselokale og en stor container til undervisning i natur og teknik. EN KOmmuNAL OpgAVE? Efterhånden kommer flere og flere løbere i mål denne lørdag eftermiddag, og med en frisk kulør i kinderne fortæller Kathrine storsmilende og sejrsstolt at hun har løbet hele vejen sammen med både mor og de tre mindre søskende. Som alle de øvrige deltagende børn får også Kathrine en guldmedalje som et synligt bevis på at hun har været med i løbet. De voksne må nøjes med æren og fornøjelsen ved at støtte projektet. Blandt dem er Lise Ravn Boklund der har haft sine tre børn med rundt på ruten, og hun synes det er super at kunne være med til at samle penge ind på denne måde og samtidig få en god og hyggelig dag ud af det. Det er en god kombination at vi både laver noget motion i dag, og at pengene skal gå til mere bevægelse og idræt på skolen, siger hun. Nogle forældres kommentar til bestyrelsens bestræbelser på at samle penge ind har været at det bør være en kommunal opgave at sikre gode faciliteter på skolerne. Det er det jo sådan set også, men i de her sparetider hvor lejrskoler og skolefester sløjfes er det ikke realistisk. Så den eneste måde at få nogle aktiviteter på er at gøre det selv, og det her er en god måde fordi dem der bidrager, er dem der magter det. Det er jo frivilligt at være med, siger Lise Ravn Boklund som endnu har to af sine børn på skolen. ILDSjÆLE Og ENERgI For at et projekt som dette kan lykkes, skal der ildsjæle til. Der skal være nogle med energi og gejst til at trække, siger Trine Lumbye der jo selv netop er en af disse ildsjæle. Mange forældre vil gerne bidrage i små doser, og det var for eksempel ikke svært at finde frivillige til at tage en times tjans som kaffesælger ved familieløbet, men det store slid med planlægning, sponsorjagt og afvikling kræver kræfter i større stil. Jeg tror så også der er en udløbsdato på ildsjæle. Det kan ikke være de samme hele tiden for på et tidspunkt brænder man ud, siger Trine Lumbye der kom i bestyrelsen ved sidste valg og nok er sådan én der bare har et stort energiniveau. Når et løb som dette så også giver et overskud på over , og målet var kroner, er det med til at holde ildsjælens flamme ved lige. Ligesom det motiverer da der i dagene efter løbet tikkede en stribe sms er ind på hendes mobil med gode beskeder. Det giver mig da et kick når jeg får en sms om at det var et super godt arrangement og at det var professionelt lavet, siger Trine Lumbye. AKTuELT SKOLEBESTYRELSENS HåNDBOg Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. medlemspris: kr. 164, - Ikke-medlemspris: kr. 245, - Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse LyNG, LEG OG LÆRING I 2008 fik den daværende skolebestyrelse en idé om at etablere faciliteter på Lyng Skoles udearealer til både leg og læring. Gennem fonde, sponsorater og aktiviteter der giver overskud, samles penge ind til projektets enkelte dele. Da bestyrelsen ikke må samle penge ind, har den dannet en forældreforening med de forældrevalgte medlemmer der også kan trække på andre aktive. Foreningen har desuden nu entreret med en professionel fundraiser i håb om at få større fondsbeløb til nogle af projektets mål, blandt andet et hamsterhjul i menneskestørrelse. Telefon SKOLEBØRN NR

12 FOR BORDENDEN I EgET LIV AF CONNIE MIKKELSEN på BuSKELuNDSKOLEN I SILKEBORg ER DER INgEN KLASSER I gængs FORSTAND. ELEVERNE undervises på ALDERSBLANDEDE HOLD, Og udviklingen AF SOcIALE Og personlige KOmpETENcER ER LIgESTILLET med udviklingen AF FAgLIgE KOmpETENcER. målet ER AT ALLE SKAL VIDERE med EN ungdomsuddannelse På danskholdet emmer det af arbejdsiver. Her får de skrappeste elever udfordringer tilpasset deres niveau. Foto: Heidi Lundsgaard. Du skal tegne en trekant som den dér, siger 10-årige Lucas Kondrup fra 3. årgang og peger på siden med geometriske figurer i matematikbogen for 2. klasse. Lucas J., der er fra 2. årgang, går straks i gang med at tegne på frihånd. Nej, du skal bruge din lineal. Det står dér, irettesætter Lucas K. og peger igen i bogen. Lucas J. fisker sin lineal op af tasken og arbejder koncentreret med at tegne helt lige trekanter mens hans unge læremester holder øje med at det går rigtigt til. Den figur kan du måske lige måle op inden du tegner den, foreslår Lucas K. og udpeger den næste trekant. Lucas J. måler tre centimeter på den ene led og to på den anden. På den måde bliver det nemmere at gengive figurerne præcist, forstår han. Det er godt at Lucas K. kan fortælle hvad man skal, siger eleven og går beredvilligt videre til næste opgave. For Lucas K. falder det tilsyneladende også naturligt at udfylde mentorrollen her i sin hjemmegruppe som de tryghedsskabende stamhold kaldes. Så ved man hvad de laver forkert så man kan forklare det bedre næste gang, påpeger den 10-årige og tilføjer at hvis de små fjoller for meget, kan man altid bede læreren om hjælp. FORSKELLEN ER STYRKEN For Lucas Kondrup og de øvrige elever i klasse er det en ny måde at gå i skole på. Hidtil har det primært været eleverne på Buskelundskolens årgange der gik på aldersblandede hold, men fra og med skoleåret 2011/12 er alle godt 500 elever blevet klasseløse. I stedet er de nu inddelt i hjemmegrupper og udegrupper og i tre afdelinger bestående af lilleskolen, storeskolen og projektskolen for henholdsvis klasse, klasse og 7.-9 klasse. Meningen er at give eleverne bedre betingelser for at udvikle sig som hele, velfungerende mennesker med empati, refleksion og selverkendelse foruden naturligvis de faglige kvalifikationer som de forventes at have når de forlader folkeskolen. Skoleleder Gorm Sæderups motto er at eleverne skal gøres selvbestemmende på et kvalificeret grundlag. Hvis de bare lærer at gøre hvad de voksne siger, så falder det hele jo fra hinan- 12 SKOLEBØRN NR

13 den så snart de skal videre i uddannelsessystemet, siger han og pointerer at det resten af samfundet efterlyser, er innovative, omstillingsparate voksne med et drive der gør dem selvkørende både i erhvervsøjemed og i det hele taget. Derfor, forklarer Gorm Sæderup, skal børnene gøres i stand til at sætte sig for bordenden af deres eget liv. De skal bevare og udvikle evnen til at ville noget, turde noget og kunne noget i samspil med andre, og her kan den aldersblandede skole gøre en forskel, mener han. Som det forklares i Buskelundskolens forældrefolder, Nye Fællesskaber fremtidens skole for nutidens børn, er det videnskabeligt påvist, at hjernen udvikler sig bedst i samspil med andre og på tværs af forskelligheder som for eksempel alder, køn og herkomst. SOm EN SøSKENDEFLOK Lærer på Buskelundskolen, Anne Jespersen, mener at den nye skoleform i særdeleshed har vist sig at være til gavn for en fagligt stærk elev som Lucas som havde tendens til at være urolig i timerne. Det har han ikke længere. I dag er Lucas tvunget til at gå ind i nogle relationer hvor han skal tage ansvar. Og det gør han så. Det giver ham en fornemmelse af at han bliver anerkendt og set op til, og det har udviklet ham markant siden skoleårets start, forklarer Anne Jespersen. Lucas mor, Le Kondrup, oplever også, at hendes søn er blomstret op og er blevet gladere for at gå i skole. For Lucas fungerer det helt klart bedre nu, men om det er på grund af de aldersintegrerede hold, eller om det er fordi der er kommet mere fokus på det sociale, er svært at adskille, siger Le Kondrup. Gorm Sæderup forklarer at det man tilstræber i den aldersblandede skole, er at eleverne mere kommer til at optræde som én stor søskendeflok hvor de ældre hjælper de yngre, fremfor en flok tvillinger der konkurrerer på livet løs om at blive de bedste. Af samme grund arbejder vi også i stages, not ages, som den engelske professor Stephen Heppel, siger. Altså stadier ikke alder, oversætter Gorm Sæderup. STINES DANSKHOLD Bag glasruderne til klasseværelse D4 finder vi et eksempel på hvad dette motto betyder i praksis. Her er Nanna Tolborg i gang med at undervise storeskolens hold C1 i dansk. Hold C1 er sammensat af de elever fra 5. og 6. klasse der er kommet rigtig langt i deres danskfaglige udvikling. Heriblandt 13-årige Stine Mygind fra 6. årgang. Så må I gerne tage jeres blærerøvspapir frem og begynde at blære jer over for hinanden, instruerer Nanna Toldborg. Eleverne har hver især udformet et A4-ark med essensen af den grammatiske viden de har opsamlet indtil nu, altså blærerøvspapiret. Signalet er klart: på hold C1 behøver man ikke putte med sin faglige kompetence. Vi arbejder meget bedre sammen på det her hold end vi gjorde i min gamle klasse, siger Stine Mygind der i det hele taget befinder sig fint i den klasseløse skole. Jeg synes ikke det er forvirrende. Vi får en ugeplan hver uge hvor der står hvad vi skal, så det er ikke svært at finde ud af, siger hun og kan ikke umiddelbart nævne nogen ulemper ved den nye skoleform. FREMTIDENS SKOLE FOR NuTIDENS børn Buskelundskolen i Silkeborg blev indviet i år 2000 og har fra starten været tænkt som en udviklingsskole. Fra dette skoleår er visionen om en klasseløs skole fuldt udrullet, og de godt 500 elever er delt i tre afdelinger: lilleskolen for klasse, storeskolen for klasse og projektskolen for klasse. Undervisningen foregår i aldersblandede fællesskaber i en vekselvirkning imellem hjemmegruppetid og udegruppetid. Hvert barn har en primærvoksen som følger barnets udvikling tæt og løbende vurderer om barnet får det optimale ud af undervisningen, eller om noget kan gøres bedre. Se mere på under Nye Fællesskaber. ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ INDSKOLINg Forældreguide Matematik FORÆLDREguIDE LÆSNINg Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. Oplæsning indbyder til fortrolighed og giver både forældre og barn oplevelser og nærhed. Hvis barnet oplever læsningen som sjov, både fordi det glider og fordi historien fanger, vil det smitte af på motivationen og lysten til at lære. Folderen er et redskab, der sætter barnet i centrum i skole/hjem-samarbejdet. FORÆLDREguIDE matematik Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. Hvor mange dage er der til jul, hvor meget kan man få for lommepengene, kan det betale sig at købe den billige mobil med det dyre abonnement? Matematikken gemmer sig alle vegne, men den er ikke altid så let at få øje på. Den skal hjælpes frem og det kan forældrene være med til. Denne folder kommer med adskillige praktiske bud på, hvordan man forælder hjemme kan støtte barnets indlæring af matematik. For begge foldere gælder: Minimumssalg 25 stk. pris for medlemmer for 25 stk. 150,- kr. pris for ikke medlemmer 225,- kr. Forældreguide ABCDEFGHIJ OPQRSTUVWZ Læsning Telefon SKOLEBØRN NR

14 Når ældre elever får en mentorrolle i forhold til deres yngre holdkammerater, udvikler begge parter sig optimalt, er Buskelundskolens erfaring. Her er det 10-årige Lucas Kondrup, der lærer 9-årige Lucas J. at tegne geometriske figurer. Foto: Heidi Lundsgaard. Alle skal føle at de har muligheden for at rykke sig. Ikke mindst de svage elever. Holddelingen må aldrig blive statisk, un- Det skulle da lige være at klassesammenholdet i den nye hjemmegruppe bestående af elever fra både 4., 5. og 6. årgang ikke er lige så godt som i Stines gamle 6. klasse. Derfor er mit personlige mål også at skabe større sammenhold i min hjemmegruppe, siger hun og viser invitationen til den juleafslutning hun arrangerede for hjemmegruppen i december. Vi hyggede os og spillede bingo, og det blev en succes, noterer hun med et selvsikkert smil. FLYDENDE HOLDDANNELSER Mens Stine og danskholdet arbejder videre, forklarer Nanna Tolborg hvordan holddelingen af eleverne foregår efter varierende prin- cipper, der for eksempel kan bygge på faglige niveauer, arbejdshastighed og temperament, særlige interesseområder og forskellige eller ensartede læringsstile. Vores skoleår er inddelt i fire planperioder, men eleverne vurderes løbende, og man kan sagtens skifte hold midt i en periode, siger hun. Nanna Tolborg erkender at det er en udfordring for lærerne hele tiden at have øje for den optimale holddeling. Det kræver et indgående kendskab til hver eneste elev, for alfa og omega er at holddelingen skal give mening for hver enkelt, forklarer hun. Desuden må niveaudelingen ikke opleves stigmatiserende. derstreger Nanna Toldborg der mener at denne måde at gå i skole på sikrer bedre indlæringsforhold for alle. Det er helt tydeligt at eleverne tager ansvar for egen læring, og at de løfter det ansvar, siger hun begejstret. Nanna Tolborg mener at den selvforståelse eleverne på Buskelundskolen hermed opnår, er guld værd, og at overliggeren på Buskelundskolen derfor gerne må placeres højt. Vi synes ikke det er tilstrækkeligt at 80 procent af vores elever kommer videre med en ungdomsuddannelse. Ambitionen må være 100 procent. Det er dét vi gerne vil måles på i fremtiden, siger Gorm Sæderup. Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav 14 SKOLEBØRN NR

15 Det er en god idé at skrive op, hvilke lektier du har for. I nogle klasser bruger man Husk de korte pauser dem derhjemme, hvilke lektier Brug alle sanser når du lærer Vi lærer forskelligt. Nogen lærer bedst når de læser inden i sig selv, andre når de læser højt og lytter. Andre igen lærer bedst ved at bevæge sig eller Fortæl dig selv at du gerne vil lære noget, og at du ikke laver lektierne lært eller arbejdet med, BEKYmRINgER gjort TIL SKAmmE SKOLESTART Skriv op hvilke lektier du har for lektiebøger, i andre klasser dag- eller ugeplaner. Du kan også bruge bogen til at skrive, hvad du skal i din fritid, så bliver det lettere for dig at planlægge din tid og nå det du gerne vil. Afsæt en fast tid til lektier På den måde øver du dig i at blive mere selvstændig og ansvarlig. Det er en god idé, hvis du fortæller Vælg et bestemt sted Det er en god idé, hvis du har en bestemt plads, hvor du laver dine lektier. Det du har for, og hvornår du vil lave dem. skal være et sted, som du selv vælger og et sted hvor der er den ro du ønsker. Undgå ting som forstyrrer dig i arbejdet. ved at forbinde det de skal lære til farver, lyd og lugt. Forsøg at finde frem til den måde, hvorpå du lærer bedst. Så bliver arbejdet med at lære både lettere og sjovere. Lav det sværeste først Begynd altid med de lektier som du synes er mest krævende og svære. Så er du mest oplagt og kan bedre beregne den tid du skal bruge. Tro på dig selv for at stille din lærer Gør det hyggeligt omkring dig Når du har det rart, bliver det lettere at arbejde. Forsøg at skabe hygge omkring dig og plads til dig og bøgerne. De fleste arbejder bedst, når der er stille, men nogle synes at rolig musik gør det lettere at lære, fordi de bliver mere afslappede. eller dine forældre tilfredse. Alle må arbejde for at opnå gode resultater, hvad enten det er i skolen, til sport eller på arbejdet. Gør dig umage og arbejd så godt som muligt. Fortæl og vis, det du har til en som kan opmuntre dig. Det er en god idé at holde korte pauser under lektielæsningen. Du kan trække frisk luft, bevæge dig eller bare slappe af. Men pas på du ikke glemmer Repetition er vigtig når du vil lære Når du har læst, så genfortæl, (gerne højt) for dig selv, hvad der stod, for at tjekke om du har lært stoffet godt nok. Det er også en god idé at kigge sine noter igen- Lev sundt og hold dig i form Du er selv med til at bestemme om du vil leve sundt. Det vigtigste er, at du får nok søvn og at du spiser regelmæssigt og sundt. En solid morgenmad, en god frokost samt frugt og vand (evt. tiden, så pauserne nem, så du er sikker på, at bliver for lange. du husker og har forstået meningen og helheden med det du lærer. skolemælk) er med til at give dig den energi du skal bruge til at klare dagen. Motion er godt for din krop, så det er en god idé at fx cykle til skole, gå til gymnastik, dans, boldspil, svømning m.m. i din fritid. Udgivet af Skole og Samfund Tegninger: Malene Hald gode ARBEjDSVANER Vær med til at give barnet gode arbejdsvaner allerede fra skolestart. 13-årige Stine Mygind synes det fungerer fint med undervisning på aldersblandede hold, som for eksempel her, hvor hun gennemgår en dansk tekst sammen med den et år yngre Marius. Han er 5. årgang, hun er 6. årgang. Foto: Heidi Lundsgaard. Plakaten Gode arbejdsvaner kan være med til at sætte gang i en debat om, hvad gode arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen hvor forældre, elever og lærere deltager. Det var ikke med udelt begejstring at 13-årige Stine Mygind og hendes forældre så de nye tider på Buskelundskolen i møde. Stine var egentlig lidt træt af det. Hun var glad for sin gamle klasse, og vi var nok lidt bekymrede for den faglige kontinuitet, fortæller hendes far, Jørgen Mygind. I dag hvor tre fjerdedele af skoleåret er gået, er der dog ikke megen skepsis tilbage. Stine ville muligvis have udviklet sig endnu mere rent fagligt i en traditionel skole. Det ved vi jo ikke. Men det virker nu ikke som om omstillingen har været på bekostning af det faglige niveau. Til gengæld oplever vi at Stine har fået nogle helt andre kompetencer i spil, fremhæver hendes far. Vi føler at hun er blevet meget mere bevidst om sin rolle, og at hun påtager sig et ansvar for at få samarbejdet i hjemmegruppen til at fungere på trods af de forskelligheder der er. Det er jo nogle utroligt stærke sociale kompetencer som vi ikke fik med os da vi gik i skole, fortsætter Jørgen Mygind. Han er sikker på at det vil komme eleverne til gavn at de bliver en del af et større fællesskab, men i forhold til forældrefællesskabet har den nye skoleform nogle negative konsekvenser, påpeger han. Vi føler i hvert fald ikke det samme fællesskab med forældrene i Stines hjemmegruppe som vi gjorde med forældrene i hendes gamle klasse, siger Jørgen Mygind der mener at det er en omkostning der er til at bære. Set i det store perspektiv. Plakaten giver idéer til, hvordan man kan indarbejde gode arbejdsvaner. At børnene får gode arbejdsvaner allerede fra skolestarten, vil komme dem til gavn og glæde i hele deres skoleforløb. Det giver sikkerhed og selvtillid at vide, at man har gjort det man skulle og gjort det så godt som muligt. Plakaten er i A3 format og kan fx hænges op derhjemme ved siden af skoleskemaet. Minimumssalg: 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 134,- Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 200,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

16 KORT NYT BENEDIKTE ASK SKOTTE VALgT TIL VIcEpRÆSIDENT I DEN EuROpÆISKE FORÆLDRESAmmENSLuTNINg EpA Skole og Forældres formand Benedikte Ask Skotte blev valgt til vicepræsident i European Parents Association (EPA) på generalforsamlingen den 28. april. EPA er paraplyorganisation for 43 forældreorganisationer i 28 europæiske lande. På generalforsamlingen i Liechtenstein, som havde samlet mere end 100 delegerede fra hele Europa, blev Benedikte Ask Skotte udpeget til vicepræsident for organisationen. Hun har været med i EPAs bestyrelse i to år og er altså nu avanceret til den næsthøjeste post i organisationen. NY KAmpAgNE Om INKLuSION Skole og Forældre skal sammen med Det Centrale Handicapråd gennemføre en oplysningskampagne om inklusion. Undervisningsministeriet har netop bevilget 3,5 millioner kroner til en kampagne, der skal klæde skolebestyrelserne på til dialog om inklusion. Kampagnen skal blandt andet give skolebestyrelserne redskaber til at lave en politik for hver enkelt skoles holdning til mangfoldighed. - Skolebestyrelserne skal have værktøjer til at tage dialogen om børnenes forskellighed helt ud i hver enkelt klasse, så mangfoldighed opleves som meningsfyldt af forældrene. Kampagnen skal helt konkret få skolebestyrelserne til at lave en politik for inklusion, så den har forældrenes opbakning, siger Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre. SKOLE Og FORÆLDRES LANDSmøDE 2012 Skole og Forældre afholder ordinært landsmøde d. 16. og 17. november på Hotel Nyborg Strand. Hver medlemsskole har en plads til landsmødet. Skoler på elever har to pladser og skoler med 1000 elever og derover har tre pladser til mødet. udpegning AF LANDSmøDEDELEgEREDE I den forbindelse bedes I allerede nu udpege en landsmødedelegeret blandt jeres forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer og senest d. 31. august 2012 skal navn på delegeret være Skole og Forældre i hænde. Skole og Forældre vil gerne sikre, at de elever, der har særlige behov, i praksis får de rigtige undervisnings- og støttetilbud i de normale klasser. Derfor er den nye kampagne et vigtigt skridt på vejen til at inkludere flere elever på en kvalificeret måde. - Forskellighed er en styrke og det er naturligt, at folkeskolen afspejler det lokalsamfund, som skolen er en del af, men resurser og lærernes kvalifikationer skal følge de børn, der er i klasserne. På den måde kan forældrene være trygge ved, at alle børn får et ordentligt undervisningstilbud, siger Benedikte Ask Skotte. Kampagnen sættes i gang i løbet af skoleåret Læs mere om kampagnen på: Udpegede delegerede samt spørgsmål til landsmødet kan rettes til Lizzi Ege Johansen på eller på telefon Mere information om mødet vil følge til de udpegede landsmødedelegerede. 16 SKOLEBØRN NR

17 REDIGERET AF LIZZI EGE JOhANSEN DANSK NATuRVIDENSKABSFESTIVAL 2012 gratis FOREDRAgSORDNINg I uge 39 hed i hele landet i uge 39. I 2012 afholdes Få besøg i klassen af en foredragsholder, festivalen for 11. gang fra mandag den som fortæller om spændende naturviden- 24. september til fredag den 28. septem- skab, teknik og sundhed. ber. Temaet er Alt det vi ikke ved, men Videnskaben på Besøg er et gratis tilbud skolen kan også finde på sit helt eget tema. til lærere, hvor forskere, studerende og andre, der arbejder med naturvidenskab, Festivalens formål er at skabe begejstring teknik og sundhed, kommer ud på skolen? TEMA 2012: ALT DET VI IKKE VED ILLUSTRATION: CLAUS LYNGGAARD/OKTAN.DK TRYK: PE OFFSET fokus på naturvidenskab, teknik og sund- Dansk Naturvidenskabsfestival sætter MASSER AF OPLEVELSER I HELE LANDET DNFplakat2012_v8pan021_formering2.indd 1 12/09/ for naturvidenskab blandt børn og unge og fortæller deres egen naturvidenskabe- samt at styrke og udvikle skolerne og gym- lige historie. Målgruppen er elever i grund- sieklasser kan året rundt bestille en na- nasierne i en naturvidenskabelig retning. skoler ( klasse) og på ungdomsud- turvidenskabelig foredragsholder på: dannelser (1.-3.g) og foredragene afholdes Brug festivalen som en anledning til at i forbindelse med Dansk Naturvidenskabs- holde naturfaglige temadage, en emneu- festival den september KONTAKT ge med fokus på naturvidenskab, teknik Fra uge 19 er online foredragskatalog klar Anne Marie Svennson, Dansk Naturvi- og sundhed på skolen. Bestil en gratis på og der åbnes for denskabsformidling på foredragsholder, udfør spændende hands bestillinger af foredrag fra d. 16. maj formidling.dk eller telefon / on-forsøg, deltag i masseeksperiment for for yderligere oplysninger. Læs mere om, hvordan skolen kan være levelser uden for skolen fx på museer, BESTIL EN ScIENcE AmBASSADøR året RuNDT virksomheder. Grundskolens klasser og gymna- meside børn og unge, få naturvidenskabelige op- med på Dansk Videnskabsfestivals hjem- BøRNENE ER DET VIgTIgSTE - fremtiden, skolen og barnet Hvordan kan vi arbejde med sammenhængen mellem vores nene uddannes efter tidligere tiders ideer, der ikke længere forventninger til fremtidens samfund og den aktuelle skole- og ruster dem til den fremtid, de går i møde. undervisningsudvikling? Sådan spørger professor Steen Hildebrandt i sin nye debatbog Børnene er det vigtigste - frem- Hildebrandt sætter debatten om folkeskolen ind i en større tiden, skolen og barnet. kontekst, hvor det danske samfunds udvikling ses i forhold til globalisering, den teknologiske udvikling, befolkningstilvæksten Med udgangspunkt i en række og klimaet, der alt sammen har indflydelse på, at vi bør nytænke skoleprojekter, kronikker, ar- måden, vi uddanner os på. bejdsgrupper, evaluerings- Og det gevaldigt! For vi skal ikke købe politikernes tale om projekter mm., som Steen at udvikle verdens bedste skole. Vi skal have en skole, der pas- Hildebrandt har deltaget i og ser til os, Danmark og børnene, fortsætter Steen Hildebrandt. skrevet om, er denne bog et opgør med den retning, som Børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet den danske folkeskole de er skrevet af professor i organisation og ledelse Steen sidste mange år har bevæget Hildebrandt. Bogen er netop udkommet på TURBINE sig i. Et opgør med en tan- Forlaget. Den er på 216 sider og koster 279,- kr. inkl. moms. kegang, hvor målinger, tests Bogen kan købes på og statistikker kommer før mennesker, og hvor bør- ISBN SKOLEBØRN NR

18 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE AKTuELT FOR SKOLEBESTYRELSEN 5 MAJ 2012 IPads i stedet for bøger, yes! Så bliver det sjovt at gå i skole. Foto: Søren Holm. SKOLEBESTYRELSEN Og IT I SKOLEN MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S. 3 AF SEKRETARIATSLEDER NIELS-ChRISTIAN ANDERSEN Tidskriftet Skolebørn Nr. 5 - Maj 2012, 79. årgang (dateret fra første nr. af Forældreraadstidende). Oplag: bladet udkommer 9 gange om året. Næste nummer: 16. august 2012 Deadline: 18. juni 2012 ISSN: Redaktion: Redaktør Claus Engelund (Dj) Ansvarsh. red. benedikte Ask Skotte Redaktionssekretær Lizzi Ege johansen Layout og Tryk: jørn Thomsen Elbo A/S Svanemærket trykkeri, licens Tryksag Abonnement: helårs abonnement: kr. 565,50 Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 240,50 Annoncer: AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 hasselager Tlf: / Fax: Mail: Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og»skolebørn«angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner. Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på: Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og indlæg der indsendes uopfordret. Artikler bragt i»skolebørn«er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik. Der er gennem de seneste år brugt meget store summer på IT i skolen, og i artiklen på s. 3 kan man læse om, hvordan en målrettet satsning på brug af IT i undervisningen gør det både sjovere og mere udbytterigt for børnene at gå i skole en ren vindersag! Danske elever er også blandt dem i verden, der anvender IT mest, både i skolen og derhjemme. Men alt er ikke idyl. For som man kan læse i omstående artikel, så er de danske elever især pigerne ikke særlig gode til læsning og informationssøgning på skærm. En del af forklaringen finder man muligvis i EVA s evaluering af anvendelsen af IT i skolen fra Den viste, at de fleste lærere først og fremmest bruger IT som et supplement til den almindelige undervisning i stedet for at integrere IT i fagdidaktikken. Til undskyldning for lærerne skal det siges, at der ikke findes særlig meget dansk IT-baseret undervisningsmateriale fordi skolerne stadig mest efterspørger trykte materialer, siger forlagene. Der er således god grund for skolebestyrelsen til at beskæftige sig med skolens brug af IT. Det er jo f.eks. skolebestyrelsen, der godkender anvendelsen af undervisningsmidler. Har I i den forbindelse drøftet, hvorvidt der måske skal satses mere på IT-baserede materialer? Det er skolebestyrelsen, der laver principper for samarbejdet mellem hjem og skole. Har I i den forbindelse drøftet, hvorvidt elektroniske vidensdelingssystemer som f.eks. Forældreintra i højere grad skal i spil? Det er skolebestyrelsen, der godkender skolens budget. Har I i den forbindelse drøftet, hvor mange midler, der skal afsættes til indkøb af computere, ipads eller smartboards? Har I drøftet, om man måske kunne forestille sig, at eleverne bruger deres egne ipads eller bærbare i skolen? Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed. Har I i den forbindelse drøftet behovet for efteruddannelse af lærerne i brugen af IT i undervisningen? Måske kunne det være nyttigt at forsøge at besvare alle disse og mange flere spørgsmål ved at lave en egentlig, sammenhængende ITstrategi for skolen. Det er et stort og spændende arbejde, som vil komme til at berøre stort set alle skolebestyrelsens kompetenceområder. God fornøjelse! 18 SKOLEBØRN NR

19 KALENDER HOVEDBESTYRELSEN Skole og Forældres Landsmøde 2012 Til alle forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på medlemsskoler Dato: Fre-/lørdag d nov. Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Udpegning af landsmødedelegeret senest 31. aug Yderligere information følger til de udpegede landsmødedelegerede Kontakt: Skole og Forældre v/lizzi Ege Johansen, tlf OBS OBS OBS Til skolerne med forskudt skolebestyrelsesvalg Husk at få de nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer på plads i Skole og Forældres medlemssystem senest d. 25. juni, så de nye medlemmer kan modtage bladet Skolebørn til august. Landsformand Benedikte Ask Skotte Venezuelavej Jyderup tlf.: , mobil tlf.: Næstformand Mette With hagensen, Hyldehaven 45, 6800 Varde mobil tlf.: , Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune tlf.: , Peter Bager, Langeland Kommune tlf.: , Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune tlf.: , Grethe Bremer, Skanderborg Kommune tlf.: , AF SOLVEIg gaarsmand, LEDER AF FORÆLDRERåDgIVNINgEN HVORFOR SKAL mit BARN FLYTTE SKOLE? Hvorfor skal mit barn flytte skole? Det er jo ikke mit barn, der har gjort noget forkert? Det er sådan forældre spørger, når Forældrerådgivningen foreslår, at skoleskift kunne være en mulighed, når de oplever problemer med deres barns skolegang pga. mobning, dårlig trivsel eller at barnet bliver behandlet som syndebuk på skolen. Forældrenes logik er forståelig: hvorfor skal barnet både udsættes for dårlig behandling og føle sig udskilt fra det kendte miljø. Det opleves som dybt uretfærdigt. Men sagen bør ses fra en anden side: hovedproblemet i sådanne henvendelser ligger i, at barnet dagligt skal hen på en skole, hvor det bliver behandlet dårligt og en skole, der trods forældrenes henvendelser, ikke har formået at skabe trivsel for barnet, vil i de fleste tilfælde være en skole med en særlig kultur, som forældrene og barnet ikke kan ændre inden for en overskuelig tid. Derfor må den naturlige konsekvens være at flytte barnet til en skole med en kultur, der sikrer barnet en tryg skoledag. Det er barnet, der er vinderen og ikke taberen i skoleskiftet. Man kan sammenligne situationen med en voksens jobsituation: at gå hen til en arbejdsplads hver dag, hvor man vidste, at nogen konstant var på nakken af én. Det ville være ulideligt, og det er det også for et barn. Derfor kan det være en vindersituation at skifte skole. Bagefter kan man overveje, om man vil klage til kommunen over skolens dårlige undervisningsmiljø, så andre kan få gavn af de erfaringer, man har gjort sig, men lad ikke trivselsproblemer blive en magtkamp om, hvem der skal flytte fra en skole, for barnet bliver taberen, hvor skolen ikke magter at gøre noget ved en problemstilling trods forældrenes vilje til samarbejde. Per Carøe, Rudersdal Kommune tlf.: , henrik Christensen, Sønderborg Kommune tlf.: , John Christiansen, Lolland Kommune tlf.: , Jens Darket, Rudersdal Kommune tlf.: , Kenneth Gøeg, Horsens Kommune tlf.: , Charlotte Schibler hansen, Favrskov Kommune tlf.: , henrik hjorth hansen, Tårnby Kommune tlf.: , Roar hylleberg, Odense Kommune tlf.: , Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune tlf.: , Finn Juel Larsen, Aalborg Kommune tlf.: , Anders høgsbro Madsen, Københavns Kommune tlf.: , Christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune tlf.: , Jon Madsen, Bornholms Regionskommune tlf.: , Berit Nielsen, Randers Kommune tlf.: , Per-henry Nilsson, Københavns Kommune tlf.: , Pia Sødequist, Greve Kommune tlf.: , Ivar Tønnesen, Københavns Kommune tlf.: , Forældrerådgivningen tlf = medlem af forretningsudvalget

20 BøRNEpOLITISK KOmmENTAR AF JEPPE BUNDSGAARD, LEKTOR OG FORSKER I IT-DIDAKTIK sorteret Magasinpost smp IT ERSTATTER IKKE FAgLIgE KOmpETENcER Det står rigtig skidt til med integration af IT i de danske skoler, det står vist klart for enhver der følger med i den offentlige debat. Men det er nu ikke helt sandt. I juni 2011 offentliggjorde PISA-konsortiet resultaterne af en undersøgelse af danske børns kompetencer i elektronisk læsning som blev gennemført i Af den fremgik det at danske elever er blandt de unge i verden der har mest adgang til IT, herunder internet, derhjemme. Hvad der er endnu mere overraskende er, at danske skoleelever er blandt dem der anvender IT mest i skolens fag! Danmark er det land i undersøgelsen hvor klart flest elever bruger computeren som et integreret værktøj i undervisningen. Desværre er det ikke hele rapporten der er så opmuntrende læsning. For når elevernes kompetencer til at læse på skærm, dvs. søge information, samt vurdere, udvælge og kommunikere om denne, måles, så står det skidt til. Danske elever ligger således under det internationale gennemsnit for læsning på skærm, hvor de ved læsning på papir ligger på gennemsnittet. Selv ikke unge som deltog i online fællesskaber som Facebook, blogs osv., havde særlige kompetencer til læsning på skærm. Hvad er der gået galt? Jeg tror det er ganske enkelt. Vi har været så imponerede af elevernes aktiviteter med IT, at vi ikke har opdaget, at det var helt specifikke aktiviteter de kunne udføre, mens de ikke af sig selv lærte at bruge computere til mere komplekse opgaver. IT skal ikke forstås som en teknologi der skal beherskes, men som en anledning til nye måder at arbejde med information, produktion og kommunikation på. Vi kan meget mere, end vi kunne tidligere. Men vi lærer det ikke alt sammen af os selv. Lærerne skal med andre ord ikke bare lade børnene arbejde med internettet og alle de spændende muligheder. Lærerne skal undervise eleverne. Hvad er det så der skal undervises i og hvordan? Jeg vil blot pege på tre eksempler. Det ene er informationssøgning, som er en læseopgave langt mere end det er en teknisk opgave. Det handler om at kunne danne sig et hurtigt overblik over mange små fragmenter af tekster på søgesiden, det handler om at kunne forestille sig hvad der står på en side, uden at se andet end et kort uddrag, det handler om at kunne vurdere lødighed, sværhedsgrad, interesser osv. Det andet eksempel er brug af matematikprogrammer som regneark og geometriprogrammer. Her handler det ikke om at kunne indsætte en formel, men om at kunne modellere et virkeligt problem som et matematisk problem som derefter kan behandles med regnearket eller geometriprogrammet. Det tredje eksempel er brug af præsentationssoftware, som ikke så meget handler om at kunne sætte smarte animationer ind, som det handler om at kunne præsentere en problemstilling på en måde så det er til at forstå for den givne målgruppe. Der er med andre ord tale om at eleverne skal udvikle deres faglige kompetencer, mere end de skal udvikle deres tekniske kompetencer. al Henvendelse til: eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen Nye Fællesskaber Buskelundskolen Hvem er vi? Og hvad vil vi? Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Forventninger. Skåde Skole

Forventninger. Skåde Skole Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

1. mellemtrin 2014/15

1. mellemtrin 2014/15 1. mellemtrin 2014/15 Velkommen til alle elever og forældre på 1. MT. Det kommende skoleår byder på mange nyheder i forhold til tidligere. Blandt andet indfører vi på hele skolen projekttimer i 4. modul,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Baggrund: lederne blev spurgt om at give en hurtig og kort tilbagemelding på brugen af I-pads i deres skoler ved at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Skolekode 280813 Tilsynsførende Klaus Eusebius Jakobsen, rektor emeritus. Undervisningen på Karrebæksminde

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE INDLEDNING På Tolstrup-Stenum Friskole er samarbejdet mellem skole og hjem en forudsætning for at lave god skole, og derfor valgte vi, at der

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere