MAJ 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S."

Transkript

1 5 MAJ 2012 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S. 3

2 LEDER SKOLENS VÆRDIER TIL DEBAT INDHOLD AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND Fremtidens skole er sjovere 3 Plads til alle børn 6 Løber penge ind til skolen 9 For bordenden i eget liv 12 Skolebestyrelsen og IT i skolen 18 IT erstatter ikke faglige kompetencer 20 Der er stadig mange der gerne vil mene noget om skolen. Lige nu er vi som organisation inviteret til Partnerskab om folkeskolen, et samarbejde mellem de centrale parter med ministeren i spidsen. Sideløbende har ministeren nedsat en gruppe af 23 mennesker med forskellig baggrund som skal diskutere Ny Nordisk Skole. Dialoggruppen skal definere og præcisere de særlige styrker og værdier i den danske/nordiske skole lige nu. Vi bidrager med input til gruppens arbejde og gør dem opmærksomme på at huske forældrene. Dette spændende arbejde skal ende med et manifest som skal fremlægges på årets Sorømøde i begyndelsen af august. Opfordringen herfra skal være at I hver især bidrager med gode ideer, holdninger og input på Vi har alle en idé om hvad der er vigtigt i skolen. Vi hører ofte forældre lægge vægt på at børnene er trygge, at børnene lærer noget, og ikke mindst at de bevarer lysten til at lære og udvikler deres potentiale til det yderste. At børnene er trygge og trives, er vigtigt for os forældre, og så har vi en tillid, der oftest bliver indfriet, til at fagligheden er i højsædet. LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Giro Eleverne har gjort det mere håndgribeligt. Danske Skoleelever holdt i begyndelsen af maj en konference om Elevernes værdikamp. De ønsker at sætte værdierne til debat og det vil jeg opfordre til at man gør på alle skoler i arbejdet med skolens værdiregelsæt! Eleverne præsenterer tre hovedoverskrifter for en bedre grundskole: En skole for alle, Indflydelse der gør en forskel og Personlig udvikling der giver mening. Det er nogle rigtig gode bud på værdier i den danske folkeskole. De 10 konkrete forslag er: Flere faggrupper som undervisere, Elever på 9. klassetrin skal undervise, Oprettelse af sprogcentre, Niveaudeling i 25 % af skoletiden, Eleverne skal selv sammensætte 20 % af deres skema, Syv obligatoriske projektopgaver i klasse, Elevundersøgelse som baggrund for kvalitetsrapporten, Elevernes evaluering, Elevernes timer og Undervisning i virkeligheden. De danske elever er godt nok dygtige! Tag dem alvorligt ude i skolerne, og sæt værdierne til debat på den enkelte skole, med den kultur I repræsenterer. God fornøjelse. TELEFONTID: Mandag-fredag SKOLEBØRN NR

3 FREmTIDENS SKOLE ER SjOVERE AF LONE BØyE ThUESEN VED SKOLEåRETS START FIK ALLE 29 ELEVER I 7.I på VESTERgåRDSSKOLEN udleveret EN IpAD. HVERKEN LÆRERE, ELEVER ELLER LEDELSE KAN Få ARmENE NED OVER DEN motivation DET HAR givet KLASSEN. ELEVERNE LÆSER VÆSENTLIg mere END FøR, DER ER INgEN SpILDTID, Og IT DImENSIONEN ER I SpIL I HVER ENESTE TImE Der er musestille i 7.i på Vestergårdsskolen i Viby. De er midt i det læsebånd som skolen har lagt de første 20 minutter af tredje lektion. Der er ikke en eneste bog i sigte, for alle 29 elever i 7. klasse sidder og læser på deres ipad. Fingrene bevæger sig hen over skærmen når der skal bladres og teksten gøres større eller mindre med tommel- og pegefingeren. De læser en faglig tekst om miljøskildringer på danskfaget.dk, og med et klik gør de teksten lettere eller sværere hvis de har valgt det forkerte niveau. Emil trykker med pegefingeren på ordet implicit der står med kursiv, og en boks med en ordforklaring dukker op. Når han har læst hvad ordet betyder, klikker han boksen væk og læser videre. Ligger der ikke en forklaring i programmet, kan han med et klik gå på Wikipedia eller lynhurtigt hente svaret fra ordbogen. Det har betydet rigtig meget for min læsning at jeg bare kan slå ord op på Wikipedia ved at markere dem og klikke. Så skal jeg ikke bruge en ordbog eller spørge nogen. Jeg forstår teksterne meget bedre helt selv, fortæller Emil. LÆSER DOBBELT Så meget At ipad en har betydet noget for læsningen, er kammeraterne Victor og Jonas enige i. Victor mener faktisk at han læser mindst dobbelt så meget nu som han gjorde før. Vi har jo gået på den her skole i syv år og har nærmest læst alle bøgerne. Nu låner vi alt det nye på e-reolen og hvor vi ellers kan finde noget vi synes er spændende. Og vi skal ikke ned på biblioteket efter det, forklarer Victor. Netop elevernes større læselyst og særligt drengenes er også én af de ting klasselærer Peter Dahl nævner når han skal liste fordelene op ved at hver elev nu har en ipad til rådighed. De har adgang til den nyeste litteratur, og hvis alle drengene på én gang vil læse Jeg er Zlatan, så kan de gøre det. De skal ikke vente på at ét af bibliotekets to eksemplarer bliver afleveret. DET ER STADIGVÆK SKOLE- ARbEjDE, MEN DET FøLER MAN NÆSTEN IKKE Interessen for ipad en og de forskellige støtteprogrammer den kan byde på, gør det nemmere at få SKOLEBØRN NR alle eleverne med. Foto: Søren Holm.

4 DET PRAKTISKE OMKRING TEKNIKKEN Indkøb af ipad 2 til 29 elever har kostet omkring kr. Da eleverne fik ipad en udleveret, lå der en række programmer og apps som klassens lærere havde udvalgt. Skolen har købt et GoogleApp domæne hvor alle elever og lærere har en konto til mail og lagerplads. Klassen bruger også icloud og ElevIntra til lagring. Det sparer plads på de enkelte ipads og fungerer som fælles materialeplatform. Kommer eleverne til at mangle plads på deres ipad, er aftalen at de skal slette spil. I klassen står et metalskab hvor ipads bliver låst inde for eksempel når klassen går til idræt. TILgÆNgELIgHED FjERNER SpILDTID Klasselærer Peter Dahl tænker med gru tilbage på tiden før ipad en gjorde sit indtog i hans klasse. Her følte han det var umuligt at leve op til de fælles mål om at inddrage it-dimensionen i undervisningen. En af de allervigtigste forskelle for mig er at børnene har computeren tilgængelig hele tiden. Jeg skal ikke bøvle med at have reserveret et computerlokale flere måneder frem i tiden for at vi kan arbejde med it. Jeg kan bare sige tag lige ipad en frem, gå på det her site, undersøg det, I får 5 minutter. Det gør det utroligt nemt for mig som lærer at tænke hele it-dimensionen ind i min undervisning. Det betyder også at jeg har 45 minutters effektiv undervisning uden spildtid, og det synes jeg næsten er det mest fantastiske, fortæller Peter Dahl som har sin egen og elevernes ipad i brug hver eneste time. Også det faktum at ipad en er tændt i det øjeblik eleven trykker på knappen, er en kæmpe fordel og en af grundene til at skolen valgte en tabletcomputer i stedet for en bærbar computer. FøLES NÆSTEN IKKE SOm SKOLEARBEjDE Klasselæreren bruger den også til at skrive hjemmearbejde ind i lektiebogen på Elevintra. Eleverne er blevet markant bedre til at få lavet deres lektier nu hvor de kigger med på hvad Peter skriver ind. Men det hænger selvfølgelig også sammen med at det er så motiverende for dem at arbejde på ipad en. De elsker det. Det minder dem om et univers de forbinder Fascinationen af ipad en smitter af og gør undervisningen spændende. Foto: Søren Holm. 4 SKOLEBØRN NR

5 med noget sjovt, og de får selv lyst til at slå ting op i en fart så de bliver klogere, siger han. Emil fra 7.i er enig i at ipad en har ændret meget på hvor sjovt det er at gå i skole. Nu er det mere moderne og teknologisk fordi vi er en it-årgang. Det er stadigvæk skolearbejde, men det føler man næsten ikke, griner han. Men ikke nok med at det er blevet sjovere at gå i skole for nogle elever gør ipad en en kæmpe forskel, både for deres faglighed og for deres selvværd. I klassen går blandt andet to dyslektiske elever og to med en ADHD-diagnose. Én af eleverne havde tidligere en it-rygsæk at slæbe rundt på nu har han en 400 grams ipad ligesom alle de andre, så der er ikke umiddelbart noget anderledes ved ham. Et af de redskaber der letter skoledagen for de læsesvage, er en app (et program, red.) som skriver de ord og sætninger eleven dikterer. Også den indbyggede funktion hvor eleven kan få læst markeret tekst højt, er en stor hjælp hvis ordene volder problemer. IPad en medvirker så afgjort til inklusion på alle niveauer. Med den tror jeg at vi er rykket tættere på at nå målsætningen om at 95-procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, siger den pædagogiske leder. FREmTIDEN ER 1 TIL 1 De erfaringer skolen har gjort sig i 7.i, har resulteret i at de to kommende 7. klasser og samtlige lærere og pædagoger får en ipad når det ringer ind til et nyt skoleår i august. Det er tanken at vi så hurtigt som vi kan, har ipads til rådighed fra 7. til og med 9. klasse. Og intentionen er jo at det afløser alle fysiske bøger så hurtigt det kan lade sig gøre. På den måde kan vi have opdateret materiale hele tiden, og eleverne skal ikke slæbe på alle de bøger, siger pædagogisk leder Thorkild Tosti Clausen. Den plan er skolebestyrelsen med på. De har generelt været positive over for skolens it-strategi som blandt andet har betydet at den i 2003 var blandt de første til at købe stort ind af interaktive tavler. Og da vi i februar 2011 begyndte at overveje det her med ipads, var skolebestyrelsen selvfølgelig inde over. Og de var meget positive, også fordi de kan se det IPAD EN MEDVIRKER Så AFGjORT TIL INKLuSION På ALLE NIVEAuER er med til at fastholde og tiltrække elever til skolen, fortæller lederen. Den ambitiøse it-strategi har betydet at Vestergårdsskolen er Aarhus Kommunes it-profilskole og samarbejder med en lang række aktører som KMD, VIA University og Moesgård Museum om blandt andet at udvikle it-didaktik, læringsplatforme og sågar formidling til unge museumsgæster. Vi elsker at være i det her farvand hvor der hele tiden er nogle nye felter der skal undersøges og dyrkes. Vi har haft vores pionervanskeligheder med ipad en, men digitale medier og undervisningsmidler på dansk er i hastig vækst. Der er ingen tvivl om at 1 til 1-løsningen er fremtiden, siger Thorkild Tosti Clausen. KOSTER DET NOGET FOR FORÆLDRENE? Eleverne har deres egen itunes-konto. Via den kan de hente gratis apps. Forældrene kan give dem et gavekort på 200 kroner til itunes. Det fungerer efter samme princip som et taletidskort. Forældrene skal som udgangspunkt dække tab eller reparation. Det vil som regel gå under familiens indboforsikring. De bør tjekke om forsikringsselskabet kræver en tillægsforsikring for it-udstyr. Skolen tjekkede på forhånd at alle hjem havde en trådløs forbindelse til internettet. Nogle elever har indkøbt et lille eksternt tastatur. INDSKOLINg FORÆLDRE/ LÆRER-WORKSHOpS Når ens barn starter i skole, er man som forældre også ny i klassen og skal til at lære de andre forældre, børn og lærere at kende. Samarbejdet skal vare de næste 10 år og det er de voksne, der skal danne det netværk omkring klassen, der giver børnene en tryg hverdag. Skolebestyrelsen kan vedtage at starte samarbejdet mellem hjem og skole allerede inden børnene starter, nemlig på det før-skole-møde der som regel finder sted i juni måned. Forældre/lærer-workshops sætter fokus på skole/hjem-samarbejdet og fører deltagerne gennem tre forløb: Samvær - at de voksne i klassen lærer hinanden at kende Fællesskab - at alle har ansvar for fællesskabet Partnerskab - at være partner kræver en indsats og aftaler om hvordan hjem og skole fordeler opgaverne De tre workshops giver forældre og lærer input til, hvordan forældrene kan bakke op om skolens faglighed og aktivt bruges som ressource for barnets læring. Materialet sætter skolebestyrelsen i stand til at gennemføre de tre workshops. Der er forslag til invitationer, udførlig vejledning, talepapir til oplæg, transparenter mv. Der følger en CD med indeholdende invitationer og oplæg. medlemspris pr. mappe: kr. 1500,- Ikke-medlemspris pr. mappe: kr. 3000,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon SKOLEBØRN NR

6 plads TIL ALLE BøRN AF BIRGIT SØES RASMUSSEN på HVINNINgDALSKOLEN I SILKEBORg HAR man SuccES med AT LADE AuTISTISKE BøRN gå I DE HELT ALmINDELIgE KLASSER. HOLDNINgEN ER AT BøRN ER BøRN, Og AT DER SKAL VÆRE plads TIL ALLE Geografitime i 7.c. Mads Munkholm Nielsen og Mikkel Hunosøe står ved siden af hinanden ved den virtuelle tavle og fremlægger deres fælles projekt om fattigdom i Brasilien. I et hjørne er to klassekammerater i gang med at bage vafler til alle 24 elever som tak for at de har solgt billetter til en nyligt afholdt skolefest. Under fremlæggelsen er der helt stille hvilket især passer Mads Munkholm Nielsen rigtig godt, for med diagnosen infantil autisme er han ekstremt følsom over for larm og høje lyde. Han har gået i klassen siden 0. klasse, og klassekammeraterne har lært at tage hensyn til ham. Helt undgås kan det ikke at lydniveauet engang imellem bliver for meget for ham, men så finder han et sted hvor han kan sidde for sig selv og finde ro. Jeg passer fint ind, og jeg har gode venner i klassen. Jeg lærer meget, også selv om jeg er autist. Når der er noget jeg synes er rigtig sjovt, ryster jeg på hænderne, og det kan andre godt synes ser mærkeligt ud. Derfor har jeg lært at knytte hænderne i stedet for, fortæller Mads Munkholm Nielsen. Han kan lide at sidde ved en computer og har tilegnet sig en kæmpestor viden på feltet hvilket kommer såvel klassekammerater som lærere på skolen til gavn. Vi behandler Mads helt normalt, for det er han. Han er god til sprog, især engelsk, så der kan vi andre spørge ham børn ER børn. VI SER DEM IKKE SOM DIAGNOSER, MEN SOM DEL AF ET L ÆRINGS- FÆLLESSKAb 6 SKOLEBØRN NR

7 AKTuELT mens han somme tider har brug for hjælp fra os andre når vi laver gruppearbejde. Så forklarer vi ham hvad han skal, siger Rasmus Vium Madsen. Vores klasse har lært at tage hensyn til Mads og hjælpe ham. Det er noget vi kan tage med os videre i livet. På den måde har han en god indflydelse på folk, fremhæver Mikkel Hunosøe. Ifølge klasselærer Charlotte Studtmund Larsen er der ingen i klassen der tænker specielt over at Mads på nogle områder er anderledes. En af eleverne spurgte en dag: Hvad er en autist? DEL AF LÆRINgSFÆLLESSKAB Mads Munkholm Nielsen har en støttelærer ti timer om ugen som hjælper ham med at strukturere skolearbejdet, for han er helt afhængig af nøje tilrettelagte dage hvor han så vidt muligt helt ned i detaljen ved hvad der skal ske. Der er nu i alt 12 autister på Hvinningdalskolen. Mads Munkholm Nielsen var den første, og han og hans forældre har således været med til at bane vejen for de næste. Skolen har også taget imod seks børn med andre former for udviklingsforstyrrelser, f.eks. børn med ADHD. Skoleleder Chris Rævsgaard Hansen mener at skolen skal sikre læringsredskaber, så alle børn trives. Børn er børn. Vi ser dem ikke som diagnoser, men som del af et læringsfællesskab. Derfor må vi bygge systemer op der er indrettet til at børn har forskellige behov, siger skolelederen. Han har tidligere været leder på en specialskole og mener ikke specialskoler er vejen frem. Børn skal være sammen med nogle de kan spejle sig i. Det kan godt være at der ligger en besparelse i at inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, men det er da kun fint hvis det kan lade sig gøre at slå to fluer med et smæk. Der er 735 elever på Hvinningdalskolens 9. årgange. Klassekvotienterne ligger i den høje ende af spektret, og da pengene følger barnet, er der økonomisk råderum til i perioder at køre med to pædagoger i en klasse og til indimellem at splitte klassen op i mindre hold hvilket er en stor fordel når børn med særlige behov også skal tilgodeses. STøTTEN FRA ALLE SIDER, KLASSEKAMMERATER, LÆRERE OG FORÆLDRENE TIL DE ANDRE børn, har VÆRET helt EMINENT GOD EN glad SKOLE Derudover skal alle parter arbejde positivt for sagen hvis det skal lykkes. I skolens nedfældede værdisæt står at læse at Hvinningdalskolen er en glad skole, og ifølge skolelederen handler det grundlæggende om at udvikle eleverne til at tage del i menneskelivet som det nu engang udfolder sig og med alt hvad det rummer heriblandt naturligvis også dem der ikke er helt som folk er flest. Hvinningdalskolen har i de forløbne år selv lavet en model for inklusion, men i kølvandet af de landsdækkende planer om samme kommer Silkeborg Kommune snart på banen med et tilbud om efteruddannelse til lærere og pædagoger. SAmARBEjDE Det var Mads Munkholm Nielsens situation der satte det hele i gang. Han var nemlig begyndt i børnehaveklasse da han fik diagnosen infantil autist. Men i stedet for at indskrive ham i specialskole valgte hans forældre og Hvinningdalskolen at lade ham fortsætte. En beslutning som både den 14-årige og hans forældre i dag er glade for. Specialisterne rådede os til at få Mads på en specialskole. Vi besøgte to specialskoler, og valgte så Hvinningdalskolen fordi vi syntes det var vigtigt for ham at KONTAKTFORÆLDRE En folder, der fortæller alle forældre, hvor vigtigt det er at engagere sig i skolen for barnets skyld. Minimumssalg 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 83,- Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 125,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. KLASSENS KONTAKTFORÆLDRE At være kontaktforældre handler ikke kun om at arrangere klassens jule- og sommerfest. Det handler også om at være aktiv på en lang række andre områder, fx samarbejde med lærerne om udarbejdelse af årsplaner for klassens aktiviteter, om tilrettelæggelse af forældremøder og skole/hjem-samtaler - alt der vedrører klassens sociale og faglige liv. Klassens kontaktforældre giver dig indsigt i mulighederne og idéer til det nære samarbejde mellem hjem og skole. KONTAKTFORÆLDRE - SKOLEBESTYRELSENS BAgLAND En skolebestyrelse kan ikke fungere uden et bagland. Baglandet er skolens forældrekreds. Kontakten til forældrekredsen sikres gennem en tæt dialog med kontaktforældrene og ved hjælp af dette kontakt forældrenetværk kan skolebestyrelsen arbejde med de områder, som skolens forældre mener er væsentlige. Hæftet giver idéer og inspiration til at gå nye veje i samarbejdet med kontaktforældrene og få opbygget et kontaktforældrenetværk. For begge hæfter gælder: medlemspris pr. stk.: kr. 43,- Ikke-medlemspris pr. stk: kr. 65,- Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. Telefon SKOLEBØRN NR

8 kunne spejle sig i almindeligt fungerende børn, forklarer Susanne Munk Nielsen om sine egne og ægtefællens overvejelser. Støtten fra alle sider, klassekammerater, lærere og forældrene til de andre børn, har været helt eminent god. Vi har fra starten været meget åbne og gjort meget ud af at informere omkring Mads autisme hvilket har været en medvirkende årsag til at han er blevet accepteret i klassen. Samarbejdet mellem skole og forældre har været ret intens hele forløbet igennem med dagbogsskriverier fra den ene part til den anden. Susanne Munk Nielsen Mads var det første autistiske barn på Hvinningdalskolen, så vi har været med til at bane vejen for de næste børn med denne diagnose, forklarer Susanne Munk Nielsen, som her viser det piktogramsystem hun introducerede på skolen, og som nu bliver anvendt af andre elever med autisme. Foto: Claus Haagensen. udstyrede næsten fra begyndelsen sin søn med et specielt piktogram-skema, så han skoledagen igennem via små aftagelige billed-brikker kunne se og overskue hvad der var på skemaet. Var der en fødselsdag om eftermiddagen, satte hun et billede af et flag og fødselarens portræt på skemaet. Og hun tog på konferencer om autisme hvorefter hun videregav den nyerhvervede viden til skolens personale. Så snart der er ændringer i skolegangen, kræver det at vi samler op derhjemme. På et tidspunkt var der for meget larm i klassen. Vi tog det op med skolen, og det har hjulpet. Som forældre skal man virkelig have energien til at samarbejde med skolen, men så kan det også lykkes, forsikrer Susanne Munk Nielsen. Der har i årenes løb med jævne mellemrum været afholdt netværksmøder for alle involverede omkring hendes søn. Senest er der oprettet en netværksgruppe for alle skolens forældre til børn med særlige behov. NYT ONLINE SAmARBEjDSVÆRKTøj TIL SKOLEBESTYRELSER BRug Og gør DIN SKOLEBESTYRELSE STÆRKERE. SKOLE Og FORÆLDRE LANcERER NYT SAmARBEjDSVÆRKTøj Nu kan din skolebestyrelse bruge et nyt online værktøj til skolebestyrelsens arbejde. Værktøjet er udviklet af Skole og Forældre med støtte fra Undervisningsministeriet. I mødes, deler filer, sender beskeder og debatterer. TVÆRgåENDE NETVÆRK Ud over det daglige arbejde i skolebestyrelsen findes der også en række tværgående netværk på Skolebestyrelse.net. Der er frivillige emnebaserede netværk, eksempelvis om inklusion eller sikker skoletrafik. Disse netværk giver fantastiske muligheder for en erfaringsudveksling, som ikke har været tilgængelige for skolebestyrelsesmedlemmer før. Én anden type netværk samler alle skolebestyrelsesformænd i hver kommune - og netværkene er allerede oprettet. Alle skolebestyrelser på folkeskoler i Danmark kan bruge gratis. SKOLE Og FORÆLDRES medlemmer Medlemmer af Skole og Forældre er oprettet i forvejen. Klik i glemt kodeord og skriv den adresse, som du har opgivet til Skole og Forældre. Medlemmer af Skole og Forældre, der logger ind, får en stor værktøjskasse med relevante værktøjer for skolebestyrelser - blandt andet en interaktiv årsplan, en udvidet opslagsbog og adgang til at søge, printe og maile alle artikler fra bladet Skolebørn tilbage fra Læs Quickguiden eller se en kort introduktionsvideo på Skole og Forældres hjemmeside på kortlink.dk/a9nx - så kan du komme hurtigt i gang. 8 SKOLEBØRN NR

9 Kathrine og mange af de andre elever på Lyng Skole var sammen med deres familier med i løbet som skolebestyrelsen havde arrangeret. Alle deltagende børn fik en guldmedalje. Foto: Karin Riggelsen LøBER penge IND TIL SKOLEN AF MONA ØSTERLUND SKOLEBESTYRELSEN på LYNg SKOLE KNOKLER HåRDT FOR AT give ELEVERNE NYE udendørs FAcILITETER TIL BåDE LEg Og undervisning. FORÆLDRENE HAR NETOp HOLDT ET STORT FAmILIELøB FOR AT Få penge TIL EN KLATREVÆg Der var godt 400 betalende deltagere i dagens løb. Hver voksen skulle betale 75 kroner, børn 50 kroner eller en hel familie 250 kroner. I alt blev dagens samlede overskud på godt kroner. Foto: Karin Riggelsen Ligesom de 400 andre deltagere er Kathrine og hendes familie kommet i god tid til motionsløbet ved Lyng Skole. Med løbsnummer 270 hæftet fast på sportstrøjen sidder Katrine sammen med sin veninde ved skolens Tarzan-bane og venter på at den fælles opvarmning skal gå i gang. Kathrine har ikke trænet på forhånd og er ikke sikker på at hun kan løbe hele turen på 3,5 kilometer. Især fordi hun regner med at følges med sin mor og de tre mindre søskende på syv, fire og ét år den yngste er med i klapvogn. Alligevel er Kathrine glad for at være med fordi familieløbet er arrangeret for at samle penge ind til flere aktiviteter for hende og de andre 340 elever på skolen i Lyng ved Fredericia. Det vil være dejligt med flere aktiviteter udenfor. Vi har jo allerede fået Tarzanbanen her, men det er mest for de små. Der er ikke ret mange ting til de store. Vi er omme på den anden side af skolen i frikvartererne, forklarer Kathrine som selv går i fjerde klasse og dermed hører til blandt de store elever på skolen der har elever til og med sjette klasse. Dagens overskud skal måske gå til en SKOLEBØRN NR

10 Børnene på Lyng Skole har allerede mærket bestyrelsens store arbejde med at rejse penge for de har fået en Tarzanbane med en række udfordringer og legeredskaber i træ. Foto: Karin Riggelsen hav ET KLART MåL hårdt arbejde og stort engagement skal der altid til for at samle penge til et projekt. Derudover lyder rådene fra Trine Lumbye: Hav en vision og et tydeligt mål og budskab Gør det synligt hvad pengene skal gå til Del projektet op i etaper så der kommer synlige resultater undervejs Fortæl flittigt om hvad der sker i projektet Inddrag forældre og andre til mindre, veldefinerede opgaver måske skal nogle forældre have en direkte opfordring for at melde sig. klatrevæg, har Kathrine hørt, og det håber hun meget på bliver resultatet, fortæller hun inden hun sammen med alle de andre deltagere stiller op på skolens boldbane til fælles opvarmning forud for startskuddet til det løb der gerne skal blive en fast tradition på skolen. Da de godt 400 løbere er ræset ud på ruten på 3,5 kilometer som de kan vælge at tage en enkelt, to eller tre omgange på, står skolebestyrelsesmedlem Trine Lumbye tilbage på pladsen i sit løbetøj. Hun er med i den lille gruppe der har arrangeret dagens løb, og det har kostet måneders forberedelse med at planlægge, skaffe sponsorer og finde aktiviteter til dagen så både løbere, luntere, vandrere og andre får en god, fælles dag ved skolen. Her er tombola, hoppeborg, spil og mulighed for at købe sunde forfriskninger eller se en brandbil helt tæt på, for blot at nævne nogle af tilbuddene. Midt på pladsen troner også en ny sort Peugeot Cabriolet som en heldig deltager vinder retten til at cruise i en uge. Trine Lumbye er rigtig glad selv om hun altså opgav at komme med de andre ud at løbe. Det var så fedt at se alle de mennesker samlet, og jeg er virkelig lettet over at vi fik så mange tilmeldinger, og at det hele bare klapper, siger hun. Mange deltagere meldte sig først til i ugen op til løbet, så det har været nervepirrende fordi hele ideen med arrangementet er at det skal give et overskud. Skolebestyrelsen ved Lyng Skole har allerede for flere år siden taget initiativ til projektet Lyng, leg og læring der handler om at udstyre skolen med udendørs faciliteter med det formål at få mere fysisk aktivitet ind i både leg og læring. Den slags kræver penge, og de forældrevalgte i bestyrelsen har derfor dannet en forældreforening for at have mulighed for at samle og søge penge. Indtil nu har det blandt andet resulteret i den flotte Tarzan-bane til kroner, og med familieløbet og et par nylige sponsorater er foreningen godt på vej til at kunne give skolen endnu en facilitet. Det er første gang foreningen prøver kræfter med et løb, og derfor er kun familier fra skolen og områdets daginstitutioner inviteret i år. Håbet er at løbet kan blive en fast tradition, og fra næste år kan der godt komme flere med. FLERE ETApER Ud over at gruppen bag løbet har investeret i professionelle løbsnumre til alle deltagere, er der også bygget en tjekket målportal med digitalur der tæller minutter og sekunder fra løbets startskud. Uret når kun op på 16 minutter og 10 sekunder før første deltager er i mål. Det er Oliver som selv har gået på Lyng Skole indtil sidste år hvor han fortsatte i syvende på overbygningsskolen i Erritsø. Han får altså ikke glæde af de faciliteter han som deltager i løbet er med til at skaffe økonomi til, men det gør hans små søskende, og han synes det er helt fint med sådan et arrangement, siger han. Det ambitiøse projekt Lyng, leg og læring blev født tilbage i 2008 af den tidligere bestyrelse, og trods kommunal velvilje var der ikke penge til det store projekt der både handler om gode legemuligheder og faciliteter til udendørs undervisning 10 SKOLEBØRN NR

11 alt sammen med fokus på fysisk aktivitet. Derfor tog forældrene fat. Frem for at samle penge ind i mange år til et stort forkromet projekt har bestyrelsen erkendt at det er nødvendigt at dele det op så tingene bliver etableret efterhånden som der er råd. Når vi laver et stort arrangement som familieløbet, er det vigtigt at der ret hurtigt bagefter kommer et synligt resultat så alle deltagerne kan se hvad deres penge går til, siger Trine Lumbye. Og formentlig bliver resultatet denne gang en klatrevæg. På ønskesedlen står desuden en interaktiv legeplads der også kan bruges til opgaver i skoleregi. Allerede nu har projektet givet et udendørs klasselokale og en stor container til undervisning i natur og teknik. EN KOmmuNAL OpgAVE? Efterhånden kommer flere og flere løbere i mål denne lørdag eftermiddag, og med en frisk kulør i kinderne fortæller Kathrine storsmilende og sejrsstolt at hun har løbet hele vejen sammen med både mor og de tre mindre søskende. Som alle de øvrige deltagende børn får også Kathrine en guldmedalje som et synligt bevis på at hun har været med i løbet. De voksne må nøjes med æren og fornøjelsen ved at støtte projektet. Blandt dem er Lise Ravn Boklund der har haft sine tre børn med rundt på ruten, og hun synes det er super at kunne være med til at samle penge ind på denne måde og samtidig få en god og hyggelig dag ud af det. Det er en god kombination at vi både laver noget motion i dag, og at pengene skal gå til mere bevægelse og idræt på skolen, siger hun. Nogle forældres kommentar til bestyrelsens bestræbelser på at samle penge ind har været at det bør være en kommunal opgave at sikre gode faciliteter på skolerne. Det er det jo sådan set også, men i de her sparetider hvor lejrskoler og skolefester sløjfes er det ikke realistisk. Så den eneste måde at få nogle aktiviteter på er at gøre det selv, og det her er en god måde fordi dem der bidrager, er dem der magter det. Det er jo frivilligt at være med, siger Lise Ravn Boklund som endnu har to af sine børn på skolen. ILDSjÆLE Og ENERgI For at et projekt som dette kan lykkes, skal der ildsjæle til. Der skal være nogle med energi og gejst til at trække, siger Trine Lumbye der jo selv netop er en af disse ildsjæle. Mange forældre vil gerne bidrage i små doser, og det var for eksempel ikke svært at finde frivillige til at tage en times tjans som kaffesælger ved familieløbet, men det store slid med planlægning, sponsorjagt og afvikling kræver kræfter i større stil. Jeg tror så også der er en udløbsdato på ildsjæle. Det kan ikke være de samme hele tiden for på et tidspunkt brænder man ud, siger Trine Lumbye der kom i bestyrelsen ved sidste valg og nok er sådan én der bare har et stort energiniveau. Når et løb som dette så også giver et overskud på over , og målet var kroner, er det med til at holde ildsjælens flamme ved lige. Ligesom det motiverer da der i dagene efter løbet tikkede en stribe sms er ind på hendes mobil med gode beskeder. Det giver mig da et kick når jeg får en sms om at det var et super godt arrangement og at det var professionelt lavet, siger Trine Lumbye. AKTuELT SKOLEBESTYRELSENS HåNDBOg Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. Skolebestyrelsens håndbog sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. medlemspris: kr. 164, - Ikke-medlemspris: kr. 245, - Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse LyNG, LEG OG LÆRING I 2008 fik den daværende skolebestyrelse en idé om at etablere faciliteter på Lyng Skoles udearealer til både leg og læring. Gennem fonde, sponsorater og aktiviteter der giver overskud, samles penge ind til projektets enkelte dele. Da bestyrelsen ikke må samle penge ind, har den dannet en forældreforening med de forældrevalgte medlemmer der også kan trække på andre aktive. Foreningen har desuden nu entreret med en professionel fundraiser i håb om at få større fondsbeløb til nogle af projektets mål, blandt andet et hamsterhjul i menneskestørrelse. Telefon SKOLEBØRN NR

12 FOR BORDENDEN I EgET LIV AF CONNIE MIKKELSEN på BuSKELuNDSKOLEN I SILKEBORg ER DER INgEN KLASSER I gængs FORSTAND. ELEVERNE undervises på ALDERSBLANDEDE HOLD, Og udviklingen AF SOcIALE Og personlige KOmpETENcER ER LIgESTILLET med udviklingen AF FAgLIgE KOmpETENcER. målet ER AT ALLE SKAL VIDERE med EN ungdomsuddannelse På danskholdet emmer det af arbejdsiver. Her får de skrappeste elever udfordringer tilpasset deres niveau. Foto: Heidi Lundsgaard. Du skal tegne en trekant som den dér, siger 10-årige Lucas Kondrup fra 3. årgang og peger på siden med geometriske figurer i matematikbogen for 2. klasse. Lucas J., der er fra 2. årgang, går straks i gang med at tegne på frihånd. Nej, du skal bruge din lineal. Det står dér, irettesætter Lucas K. og peger igen i bogen. Lucas J. fisker sin lineal op af tasken og arbejder koncentreret med at tegne helt lige trekanter mens hans unge læremester holder øje med at det går rigtigt til. Den figur kan du måske lige måle op inden du tegner den, foreslår Lucas K. og udpeger den næste trekant. Lucas J. måler tre centimeter på den ene led og to på den anden. På den måde bliver det nemmere at gengive figurerne præcist, forstår han. Det er godt at Lucas K. kan fortælle hvad man skal, siger eleven og går beredvilligt videre til næste opgave. For Lucas K. falder det tilsyneladende også naturligt at udfylde mentorrollen her i sin hjemmegruppe som de tryghedsskabende stamhold kaldes. Så ved man hvad de laver forkert så man kan forklare det bedre næste gang, påpeger den 10-årige og tilføjer at hvis de små fjoller for meget, kan man altid bede læreren om hjælp. FORSKELLEN ER STYRKEN For Lucas Kondrup og de øvrige elever i klasse er det en ny måde at gå i skole på. Hidtil har det primært været eleverne på Buskelundskolens årgange der gik på aldersblandede hold, men fra og med skoleåret 2011/12 er alle godt 500 elever blevet klasseløse. I stedet er de nu inddelt i hjemmegrupper og udegrupper og i tre afdelinger bestående af lilleskolen, storeskolen og projektskolen for henholdsvis klasse, klasse og 7.-9 klasse. Meningen er at give eleverne bedre betingelser for at udvikle sig som hele, velfungerende mennesker med empati, refleksion og selverkendelse foruden naturligvis de faglige kvalifikationer som de forventes at have når de forlader folkeskolen. Skoleleder Gorm Sæderups motto er at eleverne skal gøres selvbestemmende på et kvalificeret grundlag. Hvis de bare lærer at gøre hvad de voksne siger, så falder det hele jo fra hinan- 12 SKOLEBØRN NR

13 den så snart de skal videre i uddannelsessystemet, siger han og pointerer at det resten af samfundet efterlyser, er innovative, omstillingsparate voksne med et drive der gør dem selvkørende både i erhvervsøjemed og i det hele taget. Derfor, forklarer Gorm Sæderup, skal børnene gøres i stand til at sætte sig for bordenden af deres eget liv. De skal bevare og udvikle evnen til at ville noget, turde noget og kunne noget i samspil med andre, og her kan den aldersblandede skole gøre en forskel, mener han. Som det forklares i Buskelundskolens forældrefolder, Nye Fællesskaber fremtidens skole for nutidens børn, er det videnskabeligt påvist, at hjernen udvikler sig bedst i samspil med andre og på tværs af forskelligheder som for eksempel alder, køn og herkomst. SOm EN SøSKENDEFLOK Lærer på Buskelundskolen, Anne Jespersen, mener at den nye skoleform i særdeleshed har vist sig at være til gavn for en fagligt stærk elev som Lucas som havde tendens til at være urolig i timerne. Det har han ikke længere. I dag er Lucas tvunget til at gå ind i nogle relationer hvor han skal tage ansvar. Og det gør han så. Det giver ham en fornemmelse af at han bliver anerkendt og set op til, og det har udviklet ham markant siden skoleårets start, forklarer Anne Jespersen. Lucas mor, Le Kondrup, oplever også, at hendes søn er blomstret op og er blevet gladere for at gå i skole. For Lucas fungerer det helt klart bedre nu, men om det er på grund af de aldersintegrerede hold, eller om det er fordi der er kommet mere fokus på det sociale, er svært at adskille, siger Le Kondrup. Gorm Sæderup forklarer at det man tilstræber i den aldersblandede skole, er at eleverne mere kommer til at optræde som én stor søskendeflok hvor de ældre hjælper de yngre, fremfor en flok tvillinger der konkurrerer på livet løs om at blive de bedste. Af samme grund arbejder vi også i stages, not ages, som den engelske professor Stephen Heppel, siger. Altså stadier ikke alder, oversætter Gorm Sæderup. STINES DANSKHOLD Bag glasruderne til klasseværelse D4 finder vi et eksempel på hvad dette motto betyder i praksis. Her er Nanna Tolborg i gang med at undervise storeskolens hold C1 i dansk. Hold C1 er sammensat af de elever fra 5. og 6. klasse der er kommet rigtig langt i deres danskfaglige udvikling. Heriblandt 13-årige Stine Mygind fra 6. årgang. Så må I gerne tage jeres blærerøvspapir frem og begynde at blære jer over for hinanden, instruerer Nanna Toldborg. Eleverne har hver især udformet et A4-ark med essensen af den grammatiske viden de har opsamlet indtil nu, altså blærerøvspapiret. Signalet er klart: på hold C1 behøver man ikke putte med sin faglige kompetence. Vi arbejder meget bedre sammen på det her hold end vi gjorde i min gamle klasse, siger Stine Mygind der i det hele taget befinder sig fint i den klasseløse skole. Jeg synes ikke det er forvirrende. Vi får en ugeplan hver uge hvor der står hvad vi skal, så det er ikke svært at finde ud af, siger hun og kan ikke umiddelbart nævne nogen ulemper ved den nye skoleform. FREMTIDENS SKOLE FOR NuTIDENS børn Buskelundskolen i Silkeborg blev indviet i år 2000 og har fra starten været tænkt som en udviklingsskole. Fra dette skoleår er visionen om en klasseløs skole fuldt udrullet, og de godt 500 elever er delt i tre afdelinger: lilleskolen for klasse, storeskolen for klasse og projektskolen for klasse. Undervisningen foregår i aldersblandede fællesskaber i en vekselvirkning imellem hjemmegruppetid og udegruppetid. Hvert barn har en primærvoksen som følger barnets udvikling tæt og løbende vurderer om barnet får det optimale ud af undervisningen, eller om noget kan gøres bedre. Se mere på under Nye Fællesskaber. ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ INDSKOLINg Forældreguide Matematik FORÆLDREguIDE LÆSNINg Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. Oplæsning indbyder til fortrolighed og giver både forældre og barn oplevelser og nærhed. Hvis barnet oplever læsningen som sjov, både fordi det glider og fordi historien fanger, vil det smitte af på motivationen og lysten til at lære. Folderen er et redskab, der sætter barnet i centrum i skole/hjem-samarbejdet. FORÆLDREguIDE matematik Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. Hvor mange dage er der til jul, hvor meget kan man få for lommepengene, kan det betale sig at købe den billige mobil med det dyre abonnement? Matematikken gemmer sig alle vegne, men den er ikke altid så let at få øje på. Den skal hjælpes frem og det kan forældrene være med til. Denne folder kommer med adskillige praktiske bud på, hvordan man forælder hjemme kan støtte barnets indlæring af matematik. For begge foldere gælder: Minimumssalg 25 stk. pris for medlemmer for 25 stk. 150,- kr. pris for ikke medlemmer 225,- kr. Forældreguide ABCDEFGHIJ OPQRSTUVWZ Læsning Telefon SKOLEBØRN NR

14 Når ældre elever får en mentorrolle i forhold til deres yngre holdkammerater, udvikler begge parter sig optimalt, er Buskelundskolens erfaring. Her er det 10-årige Lucas Kondrup, der lærer 9-årige Lucas J. at tegne geometriske figurer. Foto: Heidi Lundsgaard. Alle skal føle at de har muligheden for at rykke sig. Ikke mindst de svage elever. Holddelingen må aldrig blive statisk, un- Det skulle da lige være at klassesammenholdet i den nye hjemmegruppe bestående af elever fra både 4., 5. og 6. årgang ikke er lige så godt som i Stines gamle 6. klasse. Derfor er mit personlige mål også at skabe større sammenhold i min hjemmegruppe, siger hun og viser invitationen til den juleafslutning hun arrangerede for hjemmegruppen i december. Vi hyggede os og spillede bingo, og det blev en succes, noterer hun med et selvsikkert smil. FLYDENDE HOLDDANNELSER Mens Stine og danskholdet arbejder videre, forklarer Nanna Tolborg hvordan holddelingen af eleverne foregår efter varierende prin- cipper, der for eksempel kan bygge på faglige niveauer, arbejdshastighed og temperament, særlige interesseområder og forskellige eller ensartede læringsstile. Vores skoleår er inddelt i fire planperioder, men eleverne vurderes løbende, og man kan sagtens skifte hold midt i en periode, siger hun. Nanna Tolborg erkender at det er en udfordring for lærerne hele tiden at have øje for den optimale holddeling. Det kræver et indgående kendskab til hver eneste elev, for alfa og omega er at holddelingen skal give mening for hver enkelt, forklarer hun. Desuden må niveaudelingen ikke opleves stigmatiserende. derstreger Nanna Toldborg der mener at denne måde at gå i skole på sikrer bedre indlæringsforhold for alle. Det er helt tydeligt at eleverne tager ansvar for egen læring, og at de løfter det ansvar, siger hun begejstret. Nanna Tolborg mener at den selvforståelse eleverne på Buskelundskolen hermed opnår, er guld værd, og at overliggeren på Buskelundskolen derfor gerne må placeres højt. Vi synes ikke det er tilstrækkeligt at 80 procent af vores elever kommer videre med en ungdomsuddannelse. Ambitionen må være 100 procent. Det er dét vi gerne vil måles på i fremtiden, siger Gorm Sæderup. Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand Fra 2 haner samtidig! Meget sikre skole-løsninger hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken Morud Tlf Fax Mobil Meget høj kapacitet kan klare et stort pres på kort tid Direkte fra hanen 100% gennemstrømskøler Ingen risiko for bakterieudvikling ingen skjult vandtank i anlægget Minimal vedligeholdelse ingen rensninger eller skift af filtre Meget billig i drift ingen udgifter til serviceaftale lavt strømforbrug Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) VA-godkendte opfylder danske lovkrav 14 SKOLEBØRN NR

15 Det er en god idé at skrive op, hvilke lektier du har for. I nogle klasser bruger man Husk de korte pauser dem derhjemme, hvilke lektier Brug alle sanser når du lærer Vi lærer forskelligt. Nogen lærer bedst når de læser inden i sig selv, andre når de læser højt og lytter. Andre igen lærer bedst ved at bevæge sig eller Fortæl dig selv at du gerne vil lære noget, og at du ikke laver lektierne lært eller arbejdet med, BEKYmRINgER gjort TIL SKAmmE SKOLESTART Skriv op hvilke lektier du har for lektiebøger, i andre klasser dag- eller ugeplaner. Du kan også bruge bogen til at skrive, hvad du skal i din fritid, så bliver det lettere for dig at planlægge din tid og nå det du gerne vil. Afsæt en fast tid til lektier På den måde øver du dig i at blive mere selvstændig og ansvarlig. Det er en god idé, hvis du fortæller Vælg et bestemt sted Det er en god idé, hvis du har en bestemt plads, hvor du laver dine lektier. Det du har for, og hvornår du vil lave dem. skal være et sted, som du selv vælger og et sted hvor der er den ro du ønsker. Undgå ting som forstyrrer dig i arbejdet. ved at forbinde det de skal lære til farver, lyd og lugt. Forsøg at finde frem til den måde, hvorpå du lærer bedst. Så bliver arbejdet med at lære både lettere og sjovere. Lav det sværeste først Begynd altid med de lektier som du synes er mest krævende og svære. Så er du mest oplagt og kan bedre beregne den tid du skal bruge. Tro på dig selv for at stille din lærer Gør det hyggeligt omkring dig Når du har det rart, bliver det lettere at arbejde. Forsøg at skabe hygge omkring dig og plads til dig og bøgerne. De fleste arbejder bedst, når der er stille, men nogle synes at rolig musik gør det lettere at lære, fordi de bliver mere afslappede. eller dine forældre tilfredse. Alle må arbejde for at opnå gode resultater, hvad enten det er i skolen, til sport eller på arbejdet. Gør dig umage og arbejd så godt som muligt. Fortæl og vis, det du har til en som kan opmuntre dig. Det er en god idé at holde korte pauser under lektielæsningen. Du kan trække frisk luft, bevæge dig eller bare slappe af. Men pas på du ikke glemmer Repetition er vigtig når du vil lære Når du har læst, så genfortæl, (gerne højt) for dig selv, hvad der stod, for at tjekke om du har lært stoffet godt nok. Det er også en god idé at kigge sine noter igen- Lev sundt og hold dig i form Du er selv med til at bestemme om du vil leve sundt. Det vigtigste er, at du får nok søvn og at du spiser regelmæssigt og sundt. En solid morgenmad, en god frokost samt frugt og vand (evt. tiden, så pauserne nem, så du er sikker på, at bliver for lange. du husker og har forstået meningen og helheden med det du lærer. skolemælk) er med til at give dig den energi du skal bruge til at klare dagen. Motion er godt for din krop, så det er en god idé at fx cykle til skole, gå til gymnastik, dans, boldspil, svømning m.m. i din fritid. Udgivet af Skole og Samfund Tegninger: Malene Hald gode ARBEjDSVANER Vær med til at give barnet gode arbejdsvaner allerede fra skolestart. 13-årige Stine Mygind synes det fungerer fint med undervisning på aldersblandede hold, som for eksempel her, hvor hun gennemgår en dansk tekst sammen med den et år yngre Marius. Han er 5. årgang, hun er 6. årgang. Foto: Heidi Lundsgaard. Plakaten Gode arbejdsvaner kan være med til at sætte gang i en debat om, hvad gode arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen hvor forældre, elever og lærere deltager. Det var ikke med udelt begejstring at 13-årige Stine Mygind og hendes forældre så de nye tider på Buskelundskolen i møde. Stine var egentlig lidt træt af det. Hun var glad for sin gamle klasse, og vi var nok lidt bekymrede for den faglige kontinuitet, fortæller hendes far, Jørgen Mygind. I dag hvor tre fjerdedele af skoleåret er gået, er der dog ikke megen skepsis tilbage. Stine ville muligvis have udviklet sig endnu mere rent fagligt i en traditionel skole. Det ved vi jo ikke. Men det virker nu ikke som om omstillingen har været på bekostning af det faglige niveau. Til gengæld oplever vi at Stine har fået nogle helt andre kompetencer i spil, fremhæver hendes far. Vi føler at hun er blevet meget mere bevidst om sin rolle, og at hun påtager sig et ansvar for at få samarbejdet i hjemmegruppen til at fungere på trods af de forskelligheder der er. Det er jo nogle utroligt stærke sociale kompetencer som vi ikke fik med os da vi gik i skole, fortsætter Jørgen Mygind. Han er sikker på at det vil komme eleverne til gavn at de bliver en del af et større fællesskab, men i forhold til forældrefællesskabet har den nye skoleform nogle negative konsekvenser, påpeger han. Vi føler i hvert fald ikke det samme fællesskab med forældrene i Stines hjemmegruppe som vi gjorde med forældrene i hendes gamle klasse, siger Jørgen Mygind der mener at det er en omkostning der er til at bære. Set i det store perspektiv. Plakaten giver idéer til, hvordan man kan indarbejde gode arbejdsvaner. At børnene får gode arbejdsvaner allerede fra skolestarten, vil komme dem til gavn og glæde i hele deres skoleforløb. Det giver sikkerhed og selvtillid at vide, at man har gjort det man skulle og gjort det så godt som muligt. Plakaten er i A3 format og kan fx hænges op derhjemme ved siden af skoleskemaet. Minimumssalg: 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 134,- Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 200,- Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon SKOLEBØRN NR

16 KORT NYT BENEDIKTE ASK SKOTTE VALgT TIL VIcEpRÆSIDENT I DEN EuROpÆISKE FORÆLDRESAmmENSLuTNINg EpA Skole og Forældres formand Benedikte Ask Skotte blev valgt til vicepræsident i European Parents Association (EPA) på generalforsamlingen den 28. april. EPA er paraplyorganisation for 43 forældreorganisationer i 28 europæiske lande. På generalforsamlingen i Liechtenstein, som havde samlet mere end 100 delegerede fra hele Europa, blev Benedikte Ask Skotte udpeget til vicepræsident for organisationen. Hun har været med i EPAs bestyrelse i to år og er altså nu avanceret til den næsthøjeste post i organisationen. NY KAmpAgNE Om INKLuSION Skole og Forældre skal sammen med Det Centrale Handicapråd gennemføre en oplysningskampagne om inklusion. Undervisningsministeriet har netop bevilget 3,5 millioner kroner til en kampagne, der skal klæde skolebestyrelserne på til dialog om inklusion. Kampagnen skal blandt andet give skolebestyrelserne redskaber til at lave en politik for hver enkelt skoles holdning til mangfoldighed. - Skolebestyrelserne skal have værktøjer til at tage dialogen om børnenes forskellighed helt ud i hver enkelt klasse, så mangfoldighed opleves som meningsfyldt af forældrene. Kampagnen skal helt konkret få skolebestyrelserne til at lave en politik for inklusion, så den har forældrenes opbakning, siger Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre. SKOLE Og FORÆLDRES LANDSmøDE 2012 Skole og Forældre afholder ordinært landsmøde d. 16. og 17. november på Hotel Nyborg Strand. Hver medlemsskole har en plads til landsmødet. Skoler på elever har to pladser og skoler med 1000 elever og derover har tre pladser til mødet. udpegning AF LANDSmøDEDELEgEREDE I den forbindelse bedes I allerede nu udpege en landsmødedelegeret blandt jeres forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer og senest d. 31. august 2012 skal navn på delegeret være Skole og Forældre i hænde. Skole og Forældre vil gerne sikre, at de elever, der har særlige behov, i praksis får de rigtige undervisnings- og støttetilbud i de normale klasser. Derfor er den nye kampagne et vigtigt skridt på vejen til at inkludere flere elever på en kvalificeret måde. - Forskellighed er en styrke og det er naturligt, at folkeskolen afspejler det lokalsamfund, som skolen er en del af, men resurser og lærernes kvalifikationer skal følge de børn, der er i klasserne. På den måde kan forældrene være trygge ved, at alle børn får et ordentligt undervisningstilbud, siger Benedikte Ask Skotte. Kampagnen sættes i gang i løbet af skoleåret Læs mere om kampagnen på: Udpegede delegerede samt spørgsmål til landsmødet kan rettes til Lizzi Ege Johansen på eller på telefon Mere information om mødet vil følge til de udpegede landsmødedelegerede. 16 SKOLEBØRN NR

17 REDIGERET AF LIZZI EGE JOhANSEN DANSK NATuRVIDENSKABSFESTIVAL 2012 gratis FOREDRAgSORDNINg I uge 39 hed i hele landet i uge 39. I 2012 afholdes Få besøg i klassen af en foredragsholder, festivalen for 11. gang fra mandag den som fortæller om spændende naturviden- 24. september til fredag den 28. septem- skab, teknik og sundhed. ber. Temaet er Alt det vi ikke ved, men Videnskaben på Besøg er et gratis tilbud skolen kan også finde på sit helt eget tema. til lærere, hvor forskere, studerende og andre, der arbejder med naturvidenskab, Festivalens formål er at skabe begejstring teknik og sundhed, kommer ud på skolen? TEMA 2012: ALT DET VI IKKE VED ILLUSTRATION: CLAUS LYNGGAARD/OKTAN.DK TRYK: PE OFFSET fokus på naturvidenskab, teknik og sund- Dansk Naturvidenskabsfestival sætter MASSER AF OPLEVELSER I HELE LANDET DNFplakat2012_v8pan021_formering2.indd 1 12/09/ for naturvidenskab blandt børn og unge og fortæller deres egen naturvidenskabe- samt at styrke og udvikle skolerne og gym- lige historie. Målgruppen er elever i grund- sieklasser kan året rundt bestille en na- nasierne i en naturvidenskabelig retning. skoler ( klasse) og på ungdomsud- turvidenskabelig foredragsholder på: dannelser (1.-3.g) og foredragene afholdes Brug festivalen som en anledning til at i forbindelse med Dansk Naturvidenskabs- holde naturfaglige temadage, en emneu- festival den september KONTAKT ge med fokus på naturvidenskab, teknik Fra uge 19 er online foredragskatalog klar Anne Marie Svennson, Dansk Naturvi- og sundhed på skolen. Bestil en gratis på og der åbnes for denskabsformidling på foredragsholder, udfør spændende hands bestillinger af foredrag fra d. 16. maj formidling.dk eller telefon / on-forsøg, deltag i masseeksperiment for for yderligere oplysninger. Læs mere om, hvordan skolen kan være levelser uden for skolen fx på museer, BESTIL EN ScIENcE AmBASSADøR året RuNDT virksomheder. Grundskolens klasser og gymna- meside børn og unge, få naturvidenskabelige op- med på Dansk Videnskabsfestivals hjem- BøRNENE ER DET VIgTIgSTE - fremtiden, skolen og barnet Hvordan kan vi arbejde med sammenhængen mellem vores nene uddannes efter tidligere tiders ideer, der ikke længere forventninger til fremtidens samfund og den aktuelle skole- og ruster dem til den fremtid, de går i møde. undervisningsudvikling? Sådan spørger professor Steen Hildebrandt i sin nye debatbog Børnene er det vigtigste - frem- Hildebrandt sætter debatten om folkeskolen ind i en større tiden, skolen og barnet. kontekst, hvor det danske samfunds udvikling ses i forhold til globalisering, den teknologiske udvikling, befolkningstilvæksten Med udgangspunkt i en række og klimaet, der alt sammen har indflydelse på, at vi bør nytænke skoleprojekter, kronikker, ar- måden, vi uddanner os på. bejdsgrupper, evaluerings- Og det gevaldigt! For vi skal ikke købe politikernes tale om projekter mm., som Steen at udvikle verdens bedste skole. Vi skal have en skole, der pas- Hildebrandt har deltaget i og ser til os, Danmark og børnene, fortsætter Steen Hildebrandt. skrevet om, er denne bog et opgør med den retning, som Børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet den danske folkeskole de er skrevet af professor i organisation og ledelse Steen sidste mange år har bevæget Hildebrandt. Bogen er netop udkommet på TURBINE sig i. Et opgør med en tan- Forlaget. Den er på 216 sider og koster 279,- kr. inkl. moms. kegang, hvor målinger, tests Bogen kan købes på og statistikker kommer før mennesker, og hvor bør- ISBN SKOLEBØRN NR

18 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE AKTuELT FOR SKOLEBESTYRELSEN 5 MAJ 2012 IPads i stedet for bøger, yes! Så bliver det sjovt at gå i skole. Foto: Søren Holm. SKOLEBESTYRELSEN Og IT I SKOLEN MED IPADS I STEDET FOR BØGER ER DER GARANTI FOR ELEVERNES ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN...S. 3 AF SEKRETARIATSLEDER NIELS-ChRISTIAN ANDERSEN Tidskriftet Skolebørn Nr. 5 - Maj 2012, 79. årgang (dateret fra første nr. af Forældreraadstidende). Oplag: bladet udkommer 9 gange om året. Næste nummer: 16. august 2012 Deadline: 18. juni 2012 ISSN: Redaktion: Redaktør Claus Engelund (Dj) Ansvarsh. red. benedikte Ask Skotte Redaktionssekretær Lizzi Ege johansen Layout og Tryk: jørn Thomsen Elbo A/S Svanemærket trykkeri, licens Tryksag Abonnement: helårs abonnement: kr. 565,50 Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 240,50 Annoncer: AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 hasselager Tlf: / Fax: Mail: Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og»skolebørn«angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner. Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på: Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og indlæg der indsendes uopfordret. Artikler bragt i»skolebørn«er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik. Der er gennem de seneste år brugt meget store summer på IT i skolen, og i artiklen på s. 3 kan man læse om, hvordan en målrettet satsning på brug af IT i undervisningen gør det både sjovere og mere udbytterigt for børnene at gå i skole en ren vindersag! Danske elever er også blandt dem i verden, der anvender IT mest, både i skolen og derhjemme. Men alt er ikke idyl. For som man kan læse i omstående artikel, så er de danske elever især pigerne ikke særlig gode til læsning og informationssøgning på skærm. En del af forklaringen finder man muligvis i EVA s evaluering af anvendelsen af IT i skolen fra Den viste, at de fleste lærere først og fremmest bruger IT som et supplement til den almindelige undervisning i stedet for at integrere IT i fagdidaktikken. Til undskyldning for lærerne skal det siges, at der ikke findes særlig meget dansk IT-baseret undervisningsmateriale fordi skolerne stadig mest efterspørger trykte materialer, siger forlagene. Der er således god grund for skolebestyrelsen til at beskæftige sig med skolens brug af IT. Det er jo f.eks. skolebestyrelsen, der godkender anvendelsen af undervisningsmidler. Har I i den forbindelse drøftet, hvorvidt der måske skal satses mere på IT-baserede materialer? Det er skolebestyrelsen, der laver principper for samarbejdet mellem hjem og skole. Har I i den forbindelse drøftet, hvorvidt elektroniske vidensdelingssystemer som f.eks. Forældreintra i højere grad skal i spil? Det er skolebestyrelsen, der godkender skolens budget. Har I i den forbindelse drøftet, hvor mange midler, der skal afsættes til indkøb af computere, ipads eller smartboards? Har I drøftet, om man måske kunne forestille sig, at eleverne bruger deres egne ipads eller bærbare i skolen? Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed. Har I i den forbindelse drøftet behovet for efteruddannelse af lærerne i brugen af IT i undervisningen? Måske kunne det være nyttigt at forsøge at besvare alle disse og mange flere spørgsmål ved at lave en egentlig, sammenhængende ITstrategi for skolen. Det er et stort og spændende arbejde, som vil komme til at berøre stort set alle skolebestyrelsens kompetenceområder. God fornøjelse! 18 SKOLEBØRN NR

19 KALENDER HOVEDBESTYRELSEN Skole og Forældres Landsmøde 2012 Til alle forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på medlemsskoler Dato: Fre-/lørdag d nov. Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Udpegning af landsmødedelegeret senest 31. aug Yderligere information følger til de udpegede landsmødedelegerede Kontakt: Skole og Forældre v/lizzi Ege Johansen, tlf OBS OBS OBS Til skolerne med forskudt skolebestyrelsesvalg Husk at få de nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer på plads i Skole og Forældres medlemssystem senest d. 25. juni, så de nye medlemmer kan modtage bladet Skolebørn til august. Landsformand Benedikte Ask Skotte Venezuelavej Jyderup tlf.: , mobil tlf.: Næstformand Mette With hagensen, Hyldehaven 45, 6800 Varde mobil tlf.: , Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune tlf.: , Peter Bager, Langeland Kommune tlf.: , Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune tlf.: , Grethe Bremer, Skanderborg Kommune tlf.: , AF SOLVEIg gaarsmand, LEDER AF FORÆLDRERåDgIVNINgEN HVORFOR SKAL mit BARN FLYTTE SKOLE? Hvorfor skal mit barn flytte skole? Det er jo ikke mit barn, der har gjort noget forkert? Det er sådan forældre spørger, når Forældrerådgivningen foreslår, at skoleskift kunne være en mulighed, når de oplever problemer med deres barns skolegang pga. mobning, dårlig trivsel eller at barnet bliver behandlet som syndebuk på skolen. Forældrenes logik er forståelig: hvorfor skal barnet både udsættes for dårlig behandling og føle sig udskilt fra det kendte miljø. Det opleves som dybt uretfærdigt. Men sagen bør ses fra en anden side: hovedproblemet i sådanne henvendelser ligger i, at barnet dagligt skal hen på en skole, hvor det bliver behandlet dårligt og en skole, der trods forældrenes henvendelser, ikke har formået at skabe trivsel for barnet, vil i de fleste tilfælde være en skole med en særlig kultur, som forældrene og barnet ikke kan ændre inden for en overskuelig tid. Derfor må den naturlige konsekvens være at flytte barnet til en skole med en kultur, der sikrer barnet en tryg skoledag. Det er barnet, der er vinderen og ikke taberen i skoleskiftet. Man kan sammenligne situationen med en voksens jobsituation: at gå hen til en arbejdsplads hver dag, hvor man vidste, at nogen konstant var på nakken af én. Det ville være ulideligt, og det er det også for et barn. Derfor kan det være en vindersituation at skifte skole. Bagefter kan man overveje, om man vil klage til kommunen over skolens dårlige undervisningsmiljø, så andre kan få gavn af de erfaringer, man har gjort sig, men lad ikke trivselsproblemer blive en magtkamp om, hvem der skal flytte fra en skole, for barnet bliver taberen, hvor skolen ikke magter at gøre noget ved en problemstilling trods forældrenes vilje til samarbejde. Per Carøe, Rudersdal Kommune tlf.: , henrik Christensen, Sønderborg Kommune tlf.: , John Christiansen, Lolland Kommune tlf.: , Jens Darket, Rudersdal Kommune tlf.: , Kenneth Gøeg, Horsens Kommune tlf.: , Charlotte Schibler hansen, Favrskov Kommune tlf.: , henrik hjorth hansen, Tårnby Kommune tlf.: , Roar hylleberg, Odense Kommune tlf.: , Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune tlf.: , Finn Juel Larsen, Aalborg Kommune tlf.: , Anders høgsbro Madsen, Københavns Kommune tlf.: , Christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune tlf.: , Jon Madsen, Bornholms Regionskommune tlf.: , Berit Nielsen, Randers Kommune tlf.: , Per-henry Nilsson, Københavns Kommune tlf.: , Pia Sødequist, Greve Kommune tlf.: , Ivar Tønnesen, Københavns Kommune tlf.: , Forældrerådgivningen tlf = medlem af forretningsudvalget

20 BøRNEpOLITISK KOmmENTAR AF JEPPE BUNDSGAARD, LEKTOR OG FORSKER I IT-DIDAKTIK sorteret Magasinpost smp IT ERSTATTER IKKE FAgLIgE KOmpETENcER Det står rigtig skidt til med integration af IT i de danske skoler, det står vist klart for enhver der følger med i den offentlige debat. Men det er nu ikke helt sandt. I juni 2011 offentliggjorde PISA-konsortiet resultaterne af en undersøgelse af danske børns kompetencer i elektronisk læsning som blev gennemført i Af den fremgik det at danske elever er blandt de unge i verden der har mest adgang til IT, herunder internet, derhjemme. Hvad der er endnu mere overraskende er, at danske skoleelever er blandt dem der anvender IT mest i skolens fag! Danmark er det land i undersøgelsen hvor klart flest elever bruger computeren som et integreret værktøj i undervisningen. Desværre er det ikke hele rapporten der er så opmuntrende læsning. For når elevernes kompetencer til at læse på skærm, dvs. søge information, samt vurdere, udvælge og kommunikere om denne, måles, så står det skidt til. Danske elever ligger således under det internationale gennemsnit for læsning på skærm, hvor de ved læsning på papir ligger på gennemsnittet. Selv ikke unge som deltog i online fællesskaber som Facebook, blogs osv., havde særlige kompetencer til læsning på skærm. Hvad er der gået galt? Jeg tror det er ganske enkelt. Vi har været så imponerede af elevernes aktiviteter med IT, at vi ikke har opdaget, at det var helt specifikke aktiviteter de kunne udføre, mens de ikke af sig selv lærte at bruge computere til mere komplekse opgaver. IT skal ikke forstås som en teknologi der skal beherskes, men som en anledning til nye måder at arbejde med information, produktion og kommunikation på. Vi kan meget mere, end vi kunne tidligere. Men vi lærer det ikke alt sammen af os selv. Lærerne skal med andre ord ikke bare lade børnene arbejde med internettet og alle de spændende muligheder. Lærerne skal undervise eleverne. Hvad er det så der skal undervises i og hvordan? Jeg vil blot pege på tre eksempler. Det ene er informationssøgning, som er en læseopgave langt mere end det er en teknisk opgave. Det handler om at kunne danne sig et hurtigt overblik over mange små fragmenter af tekster på søgesiden, det handler om at kunne forestille sig hvad der står på en side, uden at se andet end et kort uddrag, det handler om at kunne vurdere lødighed, sværhedsgrad, interesser osv. Det andet eksempel er brug af matematikprogrammer som regneark og geometriprogrammer. Her handler det ikke om at kunne indsætte en formel, men om at kunne modellere et virkeligt problem som et matematisk problem som derefter kan behandles med regnearket eller geometriprogrammet. Det tredje eksempel er brug af præsentationssoftware, som ikke så meget handler om at kunne sætte smarte animationer ind, som det handler om at kunne præsentere en problemstilling på en måde så det er til at forstå for den givne målgruppe. Der er med andre ord tale om at eleverne skal udvikle deres faglige kompetencer, mere end de skal udvikle deres tekniske kompetencer. al Henvendelse til: eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Baggrund: lederne blev spurgt om at give en hurtig og kort tilbagemelding på brugen af I-pads i deres skoler ved at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 8: side 9: side 9: side 10: side 11: side 12: Skolelederen har ordet Kalenderen SMS-service på Intraen Huskeliste Forældremøderne Idrætsdagene på

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Kandidater til skolebestyrelsesvalg ved Erritsø fællesskole 2013

Kandidater til skolebestyrelsesvalg ved Erritsø fællesskole 2013 Jack Tranberg Jeg er 42 år. Uddannet tømrer, arbejder pt. som faglig sekretær ved 3f Kolding. Gift med Mette Toft Tranberg. 4 Børn, hvor de 3 er hjemmeboende, Agnes Toft Tranberg som går på Højmosen/Lyngskole

Læs mere

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR På Holmeagerskolen betragter vi forældre som en ressource, og vi lægger op til og forventer et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn for vores børn. Det er vores mål at

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere