Statusrapport Fra Ungdomspolitikkens styregruppe

Transkript

1 Statusrapport Fra Ungdomspolitikkens styregruppe 2011/12 har stået i Uddannelsens tegn Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade Hobro Tlf raadhus@mariagerfjord.dk Journalnummer: P Ref.: Marie Garsdal Brøsted Direkte tlf magbr@mariagerfjord.dk Dato: I Ungdomspolitikken står der: Mariagerfjord Kommune skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Også for de unge mellem 15 og 25 år. Vi vil give vores unge et rigt, trygt og udfordrende ungdomsliv, der giver dem lyst til at bo her eller til at vende tilbage til kommunen senere i livet. Side 1 af 5

2 Ungdomspolitik og Strategiplan Ungdomspolitikken indeholder fire temaer: Uddannelse, Demokrati, Fritid og Trivsel. Temaerne indgår i en cyklus og har dermed særligt fokus et år ad gangen. Det særlige fokus forpligter organisationen til at indarbejdet årets tema på tværs af fagskel og forskellige institutioner. Det forgangne års tema var uddannelse og dette er en statusrapport. Styregruppen Ungdomspolitikkens styregruppe er nedsat med repræsentanter fra de fleste fagudvalg (ved fagchefer) og med stor politisk repræsentation. Styregruppen mødes en gang om året når politikkens tema skifter. Temaernes cyklus følger skoleåret. Styregruppens formand er Niels Peter Christoffersen Uddannelse fundamentet for de unges fremtid I Ungdomspolitikken er der 5 målsætninger under temaet uddannelse: 1. Vi vil give ungdomsuddannelsesgaranti for alle. 2. Vi vil sikre en god overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. 3. Vi vil udvikle overgangen mellem eventuel ledighed og uddannelse. 4. Vores uddannelsesinstitutioner skal have en anerkendende tilgang til de unge og møde dem med krav om selvstændighed, ansvar og respekt. 5. Vi vil sikre god offentlig transport, så de unge i randområderne har mulighed for at holde fast i en uddannelse. I Strategiplanen gøres målsætningerne handlingsanvisende. I det følgende gennemgået årets resultater. 1) Vi vil tilbyde ungdomsuddannelsesgaranti for alle Det har vi realiseret ved at vi: Lave uddannelsesplaner for alle unge. UU 1 og Jobcenteret samarbejder. Vejlede de unge til uddannelse. Det gøres bla. gennem VAKS-aktivering 2. Have muligheden for at give uddannelsespålæg til alle unge i målgruppen. Tilbyde ekstra støtte til unge, der ikke er uddannelsesparat. Dette gøres igennem projekt Ungeindsats Himmerland, der er et tværkommunalt projekt drevet af socialfondsmiddel. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere. starte projektet mere skub i EGU 3 (med midler fra KL). Der er iværksat 25 ekstra EGU-forløb. Af disse 25 er 4 oprettet som kommunale, ordinære praktikpladser til EGU. Projektet er et samarbejde mellem produktionsskolerne og UU. Etablere lærerpladser til unge med afsluttet grundforløb. Der er etableret 20 lærerpladstilbud. Heraf er de 10 besat. Projektet kører videre til midt juni Et samarbejde mellem Jobcenteret, ungdomsuddannelserne og UU. Etableret 14 nye private EGU-pladser ved opsøgende kontakt til virksomhederne. De fleste EGU forløb laves i samarbejde med produktionsskolerne. 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning 2 Straks-aktiveringsprojekt i arbejdsmarkedregi 3 Erhvervgrunduddannelse Side 2 af 5

3 Lave et 10. klasses skoleprojekt med fokus på de elever, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Det er samarbejde mellem Mariagerfjord 10. klassecenter og UU. Finansieringen skal findes ved hjælp af SATS-puljemidler og ansøgningen skal udarbejdes i et tæt samarbejde med erhvervsskoler og produktionsskoler i et tværkommunalt samarbejde mellem Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord kommuner. Formulering af projektansøgningen er godt i gang. Projektet forventes igangsat fra januar Etablere en boglig, gymnasial linje på Mariagerfjord 10. klassecenter i samarbejde med de lokale gymnasiale uddannelser i bestræbelserne på at klargøre de unge til de boglige udfordringer der er i forbindelse med gymnasiet. Indføre mentorstøtte til unge der påbegynder uddannelse. Denne ordning er lavet som et samarbejde mellem jobcenter og UU. 2) Vi vil sikre en god overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelser Styrke dialogen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne for at afstemme faglige forventninger. Det har vi realiseret ved: Afholde samarbejdsmøder mellem gymnasiet og folkeskolens lærer for at udveksle forventninger og erfaringer. Der arbejdes på samme mulighed for de øvrige uddannelser i kommunen. Udvikle tilbud om kursusforløb for lærere på erhvervsuddannelserne. Skabe samarbejdsmodeller og netværk på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Det sætter fælles udfordringer og udviklingsmuligheder på dagsordenen. Etablere møder for uddannelsesinstitutionernes ledere (skolefagchef, arbejdsmarkedschef og leder af UU), der mødes 3 gange årligt. Etablere et netværk for de uddannelsesansvarlige fra ungdomsuddannelser, jobcenterteamleder og ungekoordinator fra UU. Fokusområdet er fastholdelse. Netværksgruppen deltager desuden i et samarbejdsprojekt under KL. Her mødes flere at landets deltagende kommuner 3-4 gange årligt for at arbejde med et tættere samarbejde. Etablere vejledernetværk. Her mødes vejledere fra ungdomsuddannelserne og UU for at styrke samarbejdet. På møderne drøftes bl.a. overlevering fra grundskole til ungdomsuddannelse. UU vejlederne fungerer som overgangsmentorer for elever med særlige behov og fare for frafald. Arbejde for løbende og tæt kontakt mellem ungdomsuddannelserne, jobcenter og UU. Udarbejde en strategi for fastholdelse af unge, der er i fare for frafald Styrke UEA 4 -aktiviteter. Det har vi bla. gjort i forbindelse med uddannelsesmesse 2011, der var lavet i samarbejde med Erhvervsrådet. Til den kommende messe i 2013 vil der blive udarbejdet UEA opgaver til eleverne som forberedelse til messen. Styrke brobygningsforløbet. Et samarbejde mellem 10. klasse, efterskolerne og 9. klasse Indførelse af obligatorisk introduktionskursus for kommunens 8. klasse elever. 4 Uddannelses-Erhvervs-Arbejdsmarkeds (skole, vejledning og underviser samarbejder om aktiviteter) Side 3 af 5

4 Brobygningsprojekt for unge der ikke er uddannelsesparate i et regionalt samarbejde mellem Tech. College, Tradium og Jobcenteret. Udvikle erhvervsrettede 10-klassesforløb 3)Vi vil lette overgangen fra eventuel ledighed til uddannelse Det har vi realiseret ved at: Deltager i projekt Ungeindsats Himmerland. Et tæt samarbejde mellem projektkoordinatorerne med tilhørsforhold i UU, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter i Jobcenteret. Et tværkommunalt projekt med unge der ikke er uddannelsesparate. VAKS-aktivering for unge under 30 der søger om offentlig ydelse. Lave en strategiplan hvor samarbejde mellem sagsbehandlere, UU-Vejleder og andre der arbejder med unge i kommunen beskrives og intensiveres. Der er etableret projekt brug for alle hvor unge under 30 også tilbydes vejledning til uddannelse. Der er indført mentorordning i overgangen fra offentlig ydelse, VAKS aktivering og til andre unge med behov herfor i et samarbejde mellem jobcenter og UU. Indgået et samarbejde med flere jyske kommuner om OCN 5 -certificering af STUuddannelsen 6. Her gives beviser på deltagernes uformelle kompetencer. Det skaber kvalitetssikring af de uddannelser der udbydes til de unge, samtidig med at der giver et læringsbevis for den opnåede læring i forløbet. 4) Vi vil have uddannelsesinstitutioner, der har en anerkendende tilgang til de unge og møder dem med krav om selvstændighed, ansvar og respekt ved at Det har vi realiseret ved at: Styrke dialogen mellem uddannelsesinstitutionerne, UU og Jobcenteret. Alle parter mødes 3 gange årligt til udveksling af erfaringer, løsning af spørgsmål og nye tiltag. Gruppen er for vejledere, men der er også jævnlig kontakt i ledergruppen. Sikre gode udviklingsmuligheder for uddannelsesinstitutionerne: Tech.college Mariagerfjord er flyttet til nye lokaler på Kirketoften. Placeringen tæt på Ungdomsuddannelser gir bedre vilkår for udviklingen af uddannelse i kommunen Oprette et grundforløb på SOSU. Dette foregår i lejede lokaler på Tradium. Forberede oprettelsen af et HF-tilbud i Hadsund, under VUC. 5 Open College Network. En metode til at sætte målbare tal på de kompetencer man især lærer udenfor det formelle uddannelsessystem. 6 Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Side 4 af 5

5 5) Strategi for hvordan vi får bedre transport De trafikale udfordringer gennemsyrer alle ungdomspolitikken temaer og er et fokusområde på tværs af fagenhederne og i byrådssalen. Generelt betragtet er transport til og fra uddannelsesinstitutioner det, der har højest prioritet. Det er fritidslivet der har de største udfordringer og her er styregruppen udenfor handlemulighed. Det skal dog nævnes at: Byrådet har fra 2013 bevilget kr. årligt til Ungdomsskolen. Pengene skal bruges til at sikre at alle kommunens unge har mulighed for at deltage i Ungdomsskolens arrangementer. Pengene bruges til buskørsel og der arbejdes lige nu med muligheden for at Kommunen kan få sin egen bus, så flere institutioner har adgang til billig transport. Konkrete eksempler på tværgående handlinger i det forgangne år: Vi har indført at det er grundskolevejlederen der følger den unge indtil det 18. år. Derefter overtager UU-vejlederen indtil det fyldte 25. år. Det giver stabilitet og tryghed og øger fastholdelsesgraden. Før skete skiftet efter 9./10. klasse. Det 18. år skiller og skaber et tomrum i sagsbehandlingen på tværs af børne- og voksenområdet. Det gør overgangen usmidig. Denne erkendelse har ført til at anbringelsesområdet er begyndt at skille ved 16 år. F. eks med et visitationsudvalg der går på tværs. PPR laver voksenudredning for arbejdsmarkedsområdet. Værktøjet kan og skal målrettes mere, men er et udtryk for et nyt tværgående sigte. Børne- og Familieområdet er begyndt at arbejde med et skole- eller uddannelsesmål når de bevilger støtte. I lovgivningen er der stor adskillelse mellem skoletid- og fritid, men der arbejdes nu på tværs med fokus på det hele liv. Uddannelsesplaner lægges fremover ind i handleplanerne. Opsamling og anbefaling Styregruppen har afsluttet årets tema og udarbejdet denne statusrapport. Vi er glade og stolte over de mange konkrete resultater vi kan præsentere efter Ungdomspolitikkens- og Strategiplanens første leveår. Det vigtigste er de tværgående tiltag. Det er de sværest at realisere med samtidig dem, der giver de største resultater. I styregruppen vil vi også fremover arbejde for at tænke på tværs med de unge i centrum og dermed leve op til den tværgående tænkning, der er nødvendig på et område, der går på tværs af lovgivning og kasser. For at sikre at den tværgående indsats kan resultere i konkrete handlinger vil Styregruppen arbejde for at få Ungdomspolitikken på budgettet fra Budgetønske Vi anmoder om at der fremover afsættes kr. årligt til fremme af tværgående tiltag på ungdomsområdet. Side 5 af 5