Sammenlignende undersøgelse af hydrauliske bindemidler
|
|
- Harald Larsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenlignende undersøgelse af hydrauliske bindemidler Forfatter: Mette Tranberg Werchmeister, studerende Danmarks Tekniske Universitet Medforfatter: Trine Maaholm Kræmer, studerende Danmarks Tekniske Universitet Sammenfatning I denne artikel beskrives en undersøgelse til sammenligning af fire forskellige hydrauliske bindemidler med hensyn til styrke, dynamisk elasticitetsmodul, kapillarsugning, fordampningsegenskaber og saltmodstandsdygtighed. Undersøgelsen er udført i efteråret 27 som afgangsprojekt på diplomingeniøruddannelsen på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Introduktion Hydrauliske restaureringsmørtler anvendes ofte til restaurering af historiske murværkskonstruktioner, der har været udsat for nedbrydning i form af fugt og salte. Ved anvendelse af hydrauliske restaureringsmørtler kan levetiden for puds og mørtelfuger forlænges. Hydrauliske bindemidler har været kendt i og anvendt i historisk tid, enten i form af puzzolan, som blev tilsat kalken, eller som naturligt hydrauliske kalktyper. I forbindelse med en aktuel restaureringsopgave af Magnuskathedralen ved Kirkjubøur på Færøerne, samt udgivelse af normen [7] til standardiseret prøvning af bygningskalk, er der foretaget en nærmere undersøgelse af fire hydrauliske bindemidler. Prøvelegemerne blev støbt i størrelsen 4x4x16mm og testes efter følgende hærdetider, 14, 28 og 153 døgn. I denne artikel er der lagt vægt på de målte resultaterne fra fordampningsegenskaber, kapillarsugning og saltmodstandsdygtighed fra 28 døgn, i og med at resultaterne for de tre hærdetider viste samme resultat. De målte resultater fra porøsitet og densitet, dynamisk E-modul og styrkeudvikling er vist i tabeller eller grafer for alle tre hærdetider. Bindemidler Følgende bindemidler undersøges i mørtel: - St. Astier kalk - Hvid Cement + læsket kalk - Ny Jurakalk - Metastar + læsket kalk Tilsætningsmaterialer: - Sand kornstørrelse indenfor,1-1,4mm - Vand vandværksvand St. Astier kalk er en naturlig hydraulisk kalk, NHL og opfylder den europæiske norm for bygningskalk. St. Asier er klassificeret i styrkeklassen NHL3,5. Hvid Cement er en hurtig hærdende cement. Den er karakteriseret ved den hvide farve og høje styrke. Ny Jurakalk er en naturlig hydraulisk kalk, der ligesom St. Astier opfylder den europæiske norm og er klassificeret i styrkeklassen NHL5. 1
2 Metastar er et puzzolan og er i modsætning til andre puzzolaner udviklet til anvendelse i mørtler. Læsket kalk er en vådlæsket kalkdej. Læsket kalk blandes i mørtlen med henholdsvis Hvid Cement og Metastar. Forskellen på de naturlig hydrauliske kalke og cement er, at de fremstilles ved brænding ved forskellige temperaturer og derved danner de forskellige mængder klinkerkomponenter, alite C 3 S og belite C 2 S. Klinkekomponenterne har betydning for styrkeudviklingen. Ved fremstillingen af de naturlige hydrauliske kalke dannes der meget C 2 S og lidt C 3 S, hvorimod under fremstilling af cement dannes der meget C 3 S. Dette betyder at cementen i forhold til hydraulisk kalk udvikler styrke hurtigt. Puzzolan er mineralske tilsætningsstoffer, der hovedsagligt består af siliciumdioxid, SiO, og aluminiumoxid, Al O Mørtlerne vil i det følgende være omtalt som St. Astier, Hvid Cement, Ny Jurakalk og Metastar. Indledning til laboratorieforsøg Formålet med at udføre forskellige laboratorieforsøg med prøvelegemerne er at sammenligne og give et indtryk af de valgte hydrauliske bindemidlers egenskaber i mørtel. Laboratorieforsøgene omfattede: - Densitet og porøsitet, [13] - Dynamisk E-modul, Pundit [15] - Styrker, [6] - Kapillarsugning, [13] - Fordampningsegenskaber, [11, 27] - Saltmodstandsdygtighed, [26] Dynamisk E-modul Trykstyrke Kapillarsugning Fordampningsegenskaber Saltmodstandsdygtighed 2
3 Figur 1. Principskitser dynamisk E-modul vha. ultralydsmåling, trykstyrke, kapillarsugning, fordampningsegenskaber og saltmodstandsdygtighed som undersøges vha. NaSO 4, der udvikler sig i prøvelegemet ved optagelse af vand. Recepter Beregning af recepterne var lavet på baggrund af standarden [7-9]. Efter flere kalkulations vanskeligheder nåede vi frem til følgende blandingsforhold efter masse se Tabel 1. Yderligere er det angivet i [7-9] at der skulle anvendes 27± 1g vand til mørtel til en stålform med 3 prøvelegemer af størrelsen 4 x4x16mm. Mørteltype Bindemiddel Sand Blandingsforhold St. Astier 1 2,6 1:2,6 Læsket kalk Hvid Cement Hvid Cement 8 1:1:8 1 1 Ny Jurakalk 1 2,6 1:2,6 Læsket kalk Metastar Metastar 28 6:1: Tabel 1. Blandingsforhold for de fire typer mørtler. Tilslaget var det sammen for samtlige prøvelegemer. Der er anvendt en normsand med kornstørrelse indenfor,1-1,4mm. Støbning Støbningen blev udført efter standarden for prøvning af metoder til cement [1]. Mørtlen blev blandet i en røreskål vha. en røremaskine ved to hastigheder, en langsom og en hurtig. Hastigheden på maskinen var ikke givet. Der blandes i alt i 7-1 min. Prøvelegemerne blev støbt i stålforme af størrelsen 4x4x16mm. Til komprimering af prøvelegemerne anvendtes et faldbord. Komprimeringen skete af to gange 25 fald ved hhv. halvt og helt fyldt. Herefter afrettedes prøvelegemerne med en murerske. Billede 1. Friske prøvelegemer i stålforme. Prøvelegemerne blev opbevaret i et klimarum med konstant temperatur og relativ luftfugtighed, RF=85 %. Efter to døgn i klimarummet blev prøvelegemerne afformet. Efter afformning blev prøvelegemerne igen anbragt i klimarummet, indtil de skulle anvendes til laboratorieforsøg. Der blev støbt i alt ca. 18 prøvelegemer til laboratorieforsøgene. 3
4 Resultater Densitet og porøsitet Ved anvendelse af veje-dyppe-veje metoden bestemmes densitet og porøsitet for prøvelegemerne. Et materiales porøsitet og densitet er afgørende for mange af dets egenskaber, for eksempel stivhed og styrke af materialet. Densitet og porøsitet er to direkte afhængige faktorer, hvor densiteten aftager med stigende porøsitet. Mørteltype Målt gennemsnitlig porøsitet Målt gennemsnitlig tørdensitet 3 [%] [ kg m ] St. Astier Hvid Cement Ny Jurakalk Metastar Tabel 2. Den målte gennemsnitlige porøsitet og densitet. Resultaterne for densitet og porøsitet viste at Hvid Cement havde den laveste gennemsnitlig porøsitet, hvorimod Metastar havde den højeste gennemsnitlige porøsitet. For resultaterne for densitet viste St. Astier at have den højeste gennemsnitlige tørdensitet, og modsat viste resultaterne for Metastar den laveste gennemsnitlige tørdensitet. Resultaterne for St. Astier og Ny Jurakalk var rimelig ens. Den største forskel indbyrdes, for hærdeperioderne 14, 28 og 153 døgn ses hos Metastar. Se Figur 2. Porøsitet [%] Tørdensitet [kg/m3] St. Astier 14 døgn St. Astier 28 døgn St. Astier 153 døgn Hvid Cement 14 døgn Hvid Cement 28 døgn Hvid Cement 153 døgn Ny Jurakalk 14 døgn Ny Jurakalk 28 døgn Ny Jurakalk 153 døgn Metastat 14 døgn Metastar 28 døgn Metastar 153 døgn Figur 2. Den målte porøsitet som funktion af den målte tørdensitet for prøvelegemer hærdet i 14, 28 og 153 døgn. Dynamisk E-modul Dynamisk E-modul blev målt ved hjælp af Pundit ultralydsapparat, som frembringer ultralydbølger og måler den tid det tager fra den ene ultralydstranducer (transmitter) via prøvelegemet til det modtages af den anden ultralydstranducer (receiver). Lydhastigheden omregnes til dynamisk E-modul ved hjælp af følgende formel: E dyn = l 2 ρ t d 4
5 hvor l er længden af prøvelegemet t er lydhastigheden ρ d er tørdensiteten Billede 2. Måling af lydhastighed på et prøvelegeme. Resultaterne fra dynamisk E-modul viste stor forskel på kalkcement-mørtlen og kalkmørtlerne. Hvid Cement opnåede hurtig stivhed og allerede efter 14 døgn lå den langt højere end kalkmørtlerne ved 28 døgn. Den største udvikling gennem hærdetiderne ses hos Ny Jurakalk, der opnåede et dynamisk E-modul på 14 GPa efter 153 døgn. St. Astier følger lige efter med en værdi på 13 GPa. Metastar viste ingen udvikling. Se Tabel 3. Målt dynamisk E-modul 14 døgn 28 døgn 153 døgn [ GPa ] [ GPa ] [ GPa ] St. Astier Hvid Cement Ny Jurakalk Metastar Tabel 3. Målte middelværdier for dynamisk E-modul for de fire mørteltyper. Styrke Der er målt både bøjetræk- og trykstyrker på mørtelprøvelegemerne ved hjælp af prøvemaskinen Mohr og Federhaff AG. Billede 3. Trykbrud af prøvelegeme. 5
6 Resultaterne fra bøjetrækprøvning kunne ikke anvendes. Prøvelegemerne var for svage i forhold til den anvendte maskines mindste måleområde. Trykstyrkerne ses i nedenstående Tabel 4 og er afbildet som funktion af hærdetiden, se Figur 3. Målt trykstyrke 14 døgn 28 døgn 153 døgn Tabelværdier [ MPa ] [ MPa ] [ MPa ] [ MPa ] St. Astier 2, 2,4 8,3 1 2 Hvid Cement 5,3 6,8 6,2 2 1 Ny Jurakalk 2, 2,5 8,7 1 2 Metastar,7,7,4 1 2 Tabel 4. Målte trykstyrker for St. Astier, Hvid Cement, Ny Jurakalk og Metastar mørtler for samtlige hærdetider, samt tabelværdier [17]. Trykstyrke [MPa] Tid [døgn] St. Astier Hvid Cement Ny Jurakalk Metastar Figur 3. Målt gennemsnitlig trykstyrke som funktion af hærdetid for henholdsvis St. Astier, Hvid Cement, Ny Jurakalk og Metastar mørtler for 14, 28 og 153 døgn. Udviklingen af trykstyrken var for St. Astier og Ny Jurakalk forholdsvis ens. Udviklingen er stigende fra en relativ lav trykstyrke til en højere trykstyrke end for Hvid Cement ved 153 døgn. Hvid Cement udviklede hurtigt en høj trykstyrke allerede efter 14 døgn var den langt højere end for kalkmørtlerne og topper ved 28 døgn. Metastar viste stort set ingen udvikling og lå langt lavere end de andre mørtler. Karbonatisering Efter der var foretaget styrkeforsøg dryppes de nyligt brudte stykker af mørtel med phenopthalin for at se hvor meget mørtlen var kabonatiseret. Phenopthalinen dryppedes på hele brudfladen, så det blev tydeligt hvor langt karbonatiseringen var nået ind. Det var tydeligt at se at prøverne fra 14 og 28 døgn ikke var karbonatiseret mere end 1-5mm. For prøverne fra 153 døgn viste Metastar sig at være mere karbonatiseret end de andre tre mørtelblandinger, men var stadigvæk ikke helt gennemkarbonatiseret. Billede 4 viser karbonatiseringsforløbet. På hvert billede er venstre prøvelegeme fra 153 dages hærdetid, mens højre prøvelegeme er fra 14 dages hærdetid. 6
7 Billede 4. Karbonatisering af prøvelegemer. Begge billeder viser karbonatisering af Metastar. Kapillarsugning Kapillaritetstallet har betydning for hvor hurtigt vandopsugningen foregår. Højt kapillaritetstal betyder hurtig opsugning, og omvendt et lavt kapillaritetstal betyder at opsugningen sker langsomt. Kapillarsugning udførtes ved at placere et prøvelegeme på afstandsholdere i en fotobakke med destilleret vand. Prøvelegemernes startvægt blev noteret inden forsøget igangsættes. Efter prøvelegemerne var placeret med vandkontakt, blev de efterfølgende vejet ved passende intervaller 1,2,4,8,16 6 min. Prøvelegemerne blev vejet indtil de var helt opfugtet. Billede 5. Kapillarsugning. Figur 4 illustrerer den kapillærer vandopsugning for de anvendte materialer. Når et materiale bringes i kontakt med vandoverfladen vil der opstå kapillarsugning, hvor der transporteres vand op igennem materialet. Vandopsugningen viste med tiden aftagende opsugningshastighed. 7
8 12 Q kap Q [kg/m^2] St. Astier 28 døgn Hvid Cement 28 døgn Ny Jurakalk 28 døgn Metastar 28 døgn Tid [sqrt(s)] Figur 4. Målte gennemsnitlige vandopsugninger fra kapillaritetsforsøget fra 28 døgns hærdetid for St. Astier, Hvid Cement, Ny Jurakalk og Metastar mørtlerne. Kapillaritetstallet, k og modstandstallet, m udregnes ved følgende formler: Qkap k = t t m = kap kap 2 h Hvor Q kap aflæses på y-aksen og t kap aflæses på x-aksen, ved at indlægge to tangenter. Se Figur 4. I Tabel 5 ses de målte resultater fra kapillaritetsforsøget med prøvelegemer hærdet i 28 døgn. Det største kapillaritetstal, k ses hos Metastar, men det største modstandstal, m ses hos Hvid Cement, hvilket stemmer overens med ovenstående figur. Her ses det tydeligt at Metastar var langt hurtigere opfugtet, og Hvid Cement var længst tid om at blive opfugtet. 28 døgn t kap Målt Tabelværdier Kapillaritetstal, k Modstandstal, m Kapillaritetstal, k Modstandstal, m kg 2 m s 1 2 s 1 6 m 2 kg 2 m s 1 2 s 1 6 St. Astier,2 2,3,25,7-1,2 Hvid Cement,1 4,5,5 -,6 2,5 4 Ny Jurakalk,2 1,1,25,7-1,2 Metastar,5,8,25,7-1,2 Tabel 5. Målte kapillaritetstal, K og modstandstal, M for St. Astier, Hvid Cement, Ny Jurakalk og Metastar mørtlerne for 28 døgn. Fordampningsegenskaber Når et materiale udsættes for udtørring transporteres fugten fra det indre ud til overfladen af materialet, hvor fugten vil fordampe. Denne fugttransport drives af forskelle i fugtindholdet mellem det indre og det ydre. Materialets fugtindhold vil dermed forsøge at opnå ligevægt med omgivelsernes fugtindhold. Udtørringstiden for et materiale afhænger af en række betingelser, såsom størrelse, form, vandindhold af det pågældende materiale, overfladeart osv. m 2 8
9 Forsøget blev udført på de opfugtede prøvelegemer fra kapillarsugningsforsøget. Prøvelegemerne blev placeret på afstandsholdere i et lokale med konstant temperatur og konstant relativ luftfugtighed på henholdsvis 2 C og RF = 6%. Resultaterne fra fordampningsforsøget viste, at der ingen forskel er i fordampningsegenskaber for en kalkmørtel eller en kalkcementmørtel. Se Figur 5. Vandtørstofforholdet, u er beregnet ud fra følgende formel: ( m( t) m) u = 1 m Hvor m(t) er massen af prøvelegemet til tiden t m er den tørre masse af prøvelegemet Vandtørstofforhold [%] St. Astier 28 døgn Hvid Cement 28 døgn Ny Jurakalk 28 døgn Metastar 28 døgn Tid [min] Figur 5. Masseændring som funktion af udtørringstid for St. Astier, Hvid Cement, Ny Jurakalk og Metastar for 28 døgn. Saltmodstandsdygtighed Når et materiale skal anvendes i et område der er stærkt udsat for påvirkning af salt, er det vigtigt at vide, hvordan materialet opfører sig under påvirkningen af salt og hvor bestandigt det er. I dette forsøg anvendtes natriumsulfat, NaSO 4 som ekspanderer i prøvelegemet ved optagelse af vand. Prøvelegemerne blev udsat for en række cykluser indtil de var ødelagte. De anvendte prøver var inden forsøgets igangsættelse skåret ud i størrelsen 4x4x4mm og udtørret til standardiseret tilstand. 1 cyklus indebærer følgende: Prøverne placeres på afstandsholdere i en fotobakke med saltopløsningen et saltbad. Prøverne blev i saltbadet i 2 timer, hvorefter de vejes og udtørres i en ovn ved 15 grader i min. 16 timer. Cyklussen gentages til prøverne var ødelagte. 9
10 Billede 6. Prøvelegemer i saltbad. Når prøverne står i saltbadet vil opløsningen trænge ind i alle revner og porer. Når de tages op af saltbadet og udtørres vil noget af saltet forblive i porerne og krystallisere. På et tidspunkt vil der være ophobet så mange saltkrystaller i prøven at denne ikke længere kan modstå det tryk der sker inde i porerne når saltet krystalliserer, og derved vil prøven begynde at forvitre. Mørteltype Startmasse Slutmasse Ændring Cykler [g] [g] [%] Antal St. Astier 112,46 113, Hvid Cement 112,25 11, Ny Jurakalk 112,31 112,1 9 Metastar 14,73 11, Tabel 6. Gennemsnitlig målt start- og slutmasse samt procentvis ændring og antal cykler for prøver fra hærdeperioden 28 døgn. Forsøget blev udført på 6 prøvelegemer af hver mørtelblanding. I Tabel 6 ses at den procentvise ændring for Hvid Cement og Metastar er negativ mens St. Astier er positiv og Ny Jurakalk er nul. Den negative ændring viser at prøverne er gået ned i masse under forsøget, hvorimod den positive ændring viser at prøven har taget på i vægt. Forsøget saltmodstandsdygtighed med prøvelegemer hærdet i 28 døgn blev standset efter 9. Cyklus. På dette tidspunkt var resterede kun prøver med Hvid Cement og St. Astier, men disse prøver var ikke længere fuldstændig hele, men var begyndt at gå i stykker i et sådan omfang at en enkelt eller to cykler mere havde gjort, at prøverne ville være gået helt i stykker. 1
11 14 12 Masse [g] St. Astier Hvid Cement Ny Jurakalk Metastar 2 Diskussion Antal cyklus Figur 6. Gennemsnitlig målt masse som funktion af cyklus for prøver hærdet i 28 døgn. Styrker Styrkeudviklingen blev målt op til 153 døgn. For naturlig hydraulisk kalk gælder det, at styrken udvikler sig langsomt i forhold til cement. Dette ses tydeligt af resultaterne i Tabel 4, hvor Hvid Cement udviklede den maksimale styrke efter 28 døgn, hvilket skyldes det store indhold af alite. St. Astier og Ny Jurakalk udviklede styrke under hele hærdeperioden, hvilket skyldes indholdet af belite. Figur 3 peger på at de typer hydrauliske kalke kan endnu højere styrke efter 153 døgns hærdetid. Selvom recepten for Hvid Cement ikke var efter standarden, giver det alligevel et indtryk i hvor hurtigt cementen opnår fuld styrke. Dette stemmer overens med producenten Aalborg Portlands eget udsagn om, at Hvid Cement har opnået den fulde styrke efter 28 døgn. Metastar viste meget lave værdier. Dette kan skyldes at vandindholdet i den læskede kalk indgår i den samlede mængde læsket kalk og derfor bliver den beregnede mængde Metastar for lav. Af samme årsag er styrkeresultatet for Hvid Cement fra 153 døgn for lavt. Målte trykstyrker Producentens oplysninger Trykstyrker 14 døgn 28 døgn 153 døgn 28 døgn [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] St. Astier NHL3,5 2 2,4 8,3 1,3 Ny Jurakalk NHL5 2 2,4 8,7 9,7 Tabel 7. Målte trykstyrker og producentens oplysninger for St. Astier og Ny Jurakalk mørtler. I Tabel 7 sammenlignes de målte styrkeresultaterne for St. Astier og Ny Jurakalk med producentens oplysninger. [19,2]. Det er interessant at styrkeudviklingen for St. Astier og Ny Jurakalk er så ens, når de deklareres til at ligge i to forskellige styrkeklasser, henholdsvis NHL3,5 og NHL5. De hydrauliske kalk indeholder belite, som har en langsommere styrkeudvikling. Derimod indeholder cementen en stor andel af det hurtigt hærdende mineral alite. Porøsiteten påvirker mørtlens styrkeudvikling. Ifølge Ryschkewitch formel kan porøsitetens indflydelse på materialets styrke vurderes ved nedenstående formel. 11
12 Formlen er empirisk og anvendes her til at optegner sammenhængen mellem porøsitet og trykstyrke, så denne kan bruges til sammenligning med resultaterne. σ ( p) σ = exp ( B p) hvor σ ( p) er den forventede styrke af materialet med porøsiteten p σ er styrken af det kompakte materiale, det vil sige den teoretiske styrke svarende til p = B er en materialeparameter der normalt sættes til 7 p er porøsiteten Ryschkewitch formel kan tilpasses aktuelle forsøg ved at ændre på B og σ. Hvis den tilpasses de aktuelle måleresultater kan det ikke afvises at Ryschkewitch graf kan σ og porøsiteten opgivet, kan σ findes. Derved kan formlen bruges til at udarbejde en mørtelblanding med en ønsket styrke. anvendes. Er ( p) På Figur 7 er den målte trykstyrke afbildet som funktion af porøsiteten sammen med Ryschkewitch formel, hvor σ er sat til 2, 5 og 1MPa. Styrke som funktion af porøsitet og Ryschkewitch' graf Styrke [Mpa]] St. Astier 14 St. Astier 28 St. Astier 153 Hvid Cement 14 Hvid Cement 28 Hvid Cement 153 Ny Jurakalk 14 Ny Jurakalk 28 Ny Jurakalk 153 Metastar 14 Metastar 28 Metastar 153 Ryschkewitch' graf 1MPa Ryschkewitch' graf 5MPa Ryschkewitch' graf 2MPa,,1,2,3,4 Porøsitet Figur 7. Målepunkterne for porøsitet og trykstyrke sammenlignet med Ryschkewitch formel hvor σ sættes til 2, 5 og 1 MPa. Fordampningsegenskaber Resultaterne fra fordampningsforsøget viste, at der ingen forskel er på fordampningsegenskaberne for de fire materialer. 12
13 Kapillarsugning Hvid Cement var den blanding der var længst tid om at blive opfugtet. Dette kan hænge sammen med at den har en fin porestruktur, hvilket gør det vanskeligt for vandet at trænge ind i prøven. Modsat var Metastar den blanding der var hurtigst opfugtet, som kan hænge sammen med at den har en mere åben porestruktur. Forskellen mellem en kalkmørtel og en kalkcementmørtel Fordelene ved de naturlige hydrauliske kalke er, at de ikke hærder nær så hurtigt som cement, men samtidig ses det at de udvikler relativ høj trykstyrke. Det er erfaret under støbning at de hydrauliske kalke er mere bearbejdelige end cementen. Ofte siges det at en kalkmørtel er bedre til at fordampe væske, men af resultaterne fra fordampningsforsøget ses det tydeligt, at der ingen forskel er i diffusionsåbenheden om det er en kalk-mørtel eller en kalkcementmørtel. Den bedste bearbejdelighed under støbningen var hos St. Astier og Ny Jurakalk. Konklusion Resultaterne fra de udførte forsøg, dynamisk E-modul, bøjetræk- og trykstyrke, kapillarsugning, fordampningsegenskaber og saltmodstandsdygtighed kan anvendes til at vurdere bindemidlers anvendelighed til restaurering og andre formål. Skal der vælges mellem en kalkmørtel og en kalkcementmørtel, er det vigtigt at tage forbehold for at cementen er meget hård og stærk. Der skal selvfølgelig tages forbehold for at de lave resultater for mørtlen med Metastar skyldes, at vandindholdet i den læskede kalk indgår i den samlede mængde læsket kalk og derfor bliver den beregnede mængde Metastar for lav. Til den mulige restaurering af Magnus Kathedralen anbefales det at bruge en kalkmørtel med Naturlig Hydraulisk kalk fra St. Astier eller en kalkcementmørtel med Hvid Cement fra Aalborg Portland. Dette anbefales på baggrund af, at disse to mørtler samlet set gav de bedste resultater i dette projekt. 13
14 Litteraturliste [1] DS/EN Udgave Metoder til prøvning af cement Del 1: Styrkebestemmelse. Methods of testing cement Part 1: Determinations of strength. [2] DS/EN Udgave Metoder til prøvning af cement Del 1: Styrkebestemmelse. Methods of testing cement Part 1: Determination of strength. [3] DS/EN Udgave Metoder til prøvning af cement Del 2: kemisk analyse af cement. Methods of testing cement Part 2: Chemical analysis of cement. [4] DS/EN Udgave Metoder til prøvning af cement Del 6: Bestemmelse af finhed. Methods of testing cement Part 6: Determination of fineness. [5] DS/EN /A1 1.udgave Tillæg. Prøvningsmetoder til undersøgelse af mørtel til murværk Del 11: Bestemmelse af hærdnet mørtels bøjnings- og trykstyrke. Methods of test for mortar for masonry Part 11: Determination of flexural and compressive strength of hardened mortar. [6] DS/EN Udgave Prøvningsmetoder til undersøgelse af mørtel til murværk Del 11: Bestemmelse af hærdet mørtels bøjnings- og trykstyrke. Methods of test for mortar for masonry Part 11: Determination of flexural and compressive strength of hardened mortar. [7] DS/EN Udgave Bygningskalk Del 1: Definitioner, specifikationer og overensstemmelseskriterier. Building lime Part 1: Definitions, specifications and conformity criteria. [8] DS/EN 459-1/AC 1. Udgave Rettelsesblad. Bygningskalk Del 1: Definitioner, specifikationer og overensstemmelseskriterier. Building lime Part 1. Definitions, specifications and conformity criteria. [9] DS/EN Udgave Bygningskalk Del2: Prøvningsmetoder. Building lime Part 2: Test methods. [1] Bygningsmaterialer: Grundlæggende egenskaber. Redigeret af Finn R. Gottfredsen og Anders Nielsen. 1. udgave, 3 oplæg , Polyteknisk Forlag, Lyngby, Danmark. [11] Laboratoriet for varmeisolering. Danmarks Tekniske Højskole meddelelse nr. 29. Fugtfordelinger i gasbeton under varme- og fugttransport. Moisture distributions in cellular concrete during heat- and moisture transfer. Anker F. Nielsen. Marts [12] BYG.DTU. TEGLS PORESTRUKTUR Forår 25 KKH. [13] Fugtopsugning i bygningsmaterialer. Udleveret øvelsesvejledning af Kurt Kielsgaard Hansen. 14
15 [14] Beton - Bogen. Redigeret af Aage D. Herholdt, Chr. F. P. Justesen, Palle Nepper- Christensen og Anders Nielsen. Aalborg Portland. Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor. 2. udgave [15] Ikke-destruktive undersøgelser af bygningsmaterialer - med speciel fokus på natursten i udendørs miljø. Non-destructive testing of building materials - with a special focus on natural stones in outdoor exposure. BYG.DTU. Polyteknisk eksamensprojekt. Ditte Alm, Susanne Brix og Helle Howe Kjærgaard. [16] Bygningsbevaring. Tredje udgave af: Blad om materialer til vedligeholdelse og renovering af bl.a. fredede og andre bevaringsværdige bygninger Skandinavisk Jurakalk A/S. [17] Materialebogen 28. Internetsider [18] [19] [2] [21] [21] [22] [23] [24] [25] [26] DS/EN Prøvninger af natursten. Bestemmelse af modstandsevne overfor saltkrystallisation. Natural stone test methods - Determination of resistance to salt crystallisation [27] Moisture movements in render on brick wall. K.K. Hansen, T.A. Munch, P.S. Thorsen & C. Villumsen. Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark, Kgs. Lyngby, Denmark. L.C. Bentzon. Optiroc A/S, Karlstrup, Denmark. 15
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereFunktionsmørtel. baseret på luftkalk
Nordisk Forum for Bygningskalk Årsmøde Helsingør 10 oktober 2014 Funktionsmørtel Hvorfor kalkmørtel? baseret på luftkalk Anders Nielsen Sektionen for Bygningsmaterialer Instituttet for Byggeri og Anlæg
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereMUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE
MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE Der skelnes normalt mellem muremørtler, fugemørtler og pudsmørtler. Ingredienserne er imidlertid de samme, men der kan være forskellige krav til sammensætning
Læs mereMØRTEL HISTORIE OG TYPER
MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det
Læs mereTI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad
Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereTegl og mørtel på DTU-Byg. Prof. E. Suenson,
Bygningskalk på DTU Anders Nielsen, Docent em. DTU Byg Wolfgang Kunther, Adjunkt DTU Byg Kurt Kielsgaard Hansen, lektor DTU Byg Inge Rörig-Dalgaard, seniorforsker DTU Byg Tegl og mørtel på DTU-Byg Prof.
Læs mereFIBERARMERING AF BETON
AF: Emil Bøggild S144563 Kursus: 11837 AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: 23-08-2015 Fiskenet som fiberarmering i beton. Titelblad Titel: Kursus: Universitet:
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereTI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde
Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Deskriptorer: Karbonatiseringsdybde Udgave: 1 Dato: 1987-05-21 Sideantal: 5 Udarbejdet af: TJ Hærdnet
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereMiddelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereKalkmælk. Hydrat. Slutpuds
Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereBestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur
Dansk standard DS/EN 1352 2. udgave 2004-05-03 Bestemmelse af statisk trykelasticitetsmodul for autoklaveret porebeton eller letbeton med porøse tilslag og åben struktur Determination of static modulus
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereBORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk
BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER
Læs mereDen nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.
NOTAT DS 414, 5. udgave - konsekvenser og muligheder Dette notat søger at belyse konsekvenserne og mulighederne for det murede byggeri, når DS 414, 4. udgave bortfalder, og 5. udgave erstatter den nuværende
Læs mereAske som erstatning for cement i beton Institut for byggeri og anlæg
Aske som erstatning for cement i beton Institut for byggeri og anlæg Sammenligning af egenskaber for træaske og flyveaske i en mørtelblanding B.Eng 2016 Skrevet af: Henrik Haslund Thustrup S110289 DTU
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereMurværksundersøgelser Mårup Kirke
Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereAmmoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs merePraktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MARTS 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 3 UDFØRELSE 4 3.1 Stabilisering in situ 5 3.2 Stabilisering
Læs mereNHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel
NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereKalkmørtelen længe leve
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK DANMARK Oplæg til møde i Raadvad. februar 0 om styrkeforholdet i rene kalkmørtler Anders Nielsen Kalkmørtelen længe leve I Danmark har vi en lang og stadig levende tradition
Læs merePrærørskontrol Jørn Bech Teknologisk Institut
Jørn Bech Teknologisk Institut Gennemførte prøvninger Bestemmelse af revnedannelse og ovalitet ved bøjning i flexrør Bestemmelse af varmetransmission (U-værdi) i uældede og ældede twinrør og flexrør Bestemmelse
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereTEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R
TEKNISK RAPPORT 184/8 8 TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R I MURVÆRK Carsten Bredahl Nielse n Laboratoriet for Bygningsmateriale r Danmarks Tekniske Højskol e maj 1988 Indhold : Indlednin g Resume sid e Baggrund
Læs mereHYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD
1.1 PARADIGME UDBUD August 2017 / 1. Entrepriseaftale (SB) Projekt gennemgang Projektgennemgangsmøde Byggemøde ved Godkendt referat Mødereferat Hele entreprisens opstart entrepriseaftalen 2. / 2.5 Kapitel
Læs mereKapillarsugning INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER. Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer
INSTITUT FOR BÆRENDE KONSTRUKTIONER OG MATERIALER Kapillarsugning Del af Varme- og fugttekniske undersøgelser af alternative isoleringsmaterialer KURT KIELSGAARD HANSEN ERNST JAN DE PLACE HANSEN DEPARTMENT
Læs mereAmmoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
Læs mereFuger i murværk Vejledning.
Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereMørtel og kvartsmel Anders Nielsen
Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Stenmel (kvartsmel eller kalkfiller) kan anvendes til at forbedre kalkmørtels bearbejdelighed og styrke. I dette notat videregives nogle tanker om og erfaringer med at
Læs mereIndsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.)
Concrete Structures - Betonkonstruktioner Kogebog for bestemmelse af tværsnitskonstanter Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) Indsæt billede BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.) Department of Civil Engineering
Læs mereUltratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop
Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes
Læs mereHoldbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand
Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereBEGREBSAFKLARING. Muremørtler. BEGREBSAFKLARING, juni 2018
BEGREBSAFKLARING Muremørtler Hovedbudskab Udtrykkene kalk og kalkmørtel samt hydraulisk kalkmørtel og cement bliver i daglig tale, og også indenfor murerfaget, brugt meget upræcist, hvad der er medvirkende
Læs merePrøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning
Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereA7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold
A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fgtparaetre - Gravietri Kildeæssig baggrnd Teksten til etoderne er darbejdet so vejledning til øvelser i bygningsaterialelære på BYG- DTU af lektor Krt Kielsgaard
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mereDanfast er et brugsklar fugemateriale til faste fuger og anvendes fx til:
Danfast antracit Danfast antracit Danfast er et brugsklar fugemateriale til faste fuger og anvendes fx til: Terrasser Gangstier Indkørsler Nye/ældre belægninger Belægninger af beton/natursten 2-15 mm fugebredde
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereFarvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen Agenda Reparation af nye konstruktioner Reparationsmetoder Branchenetværk Reparation af nye konstruktioner
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering
Læs mereTI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
Læs mereVærd at vide om Leca letklinker
Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereSEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING
Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereBorgmästaren 2, Nyköping. Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.)
4. Kalkbruksanalys Rekvirent: Sörmlands museum Box 314 611 26 Nyköping Sag: 090710 Dato: 31. august 2009 Rapport nr.: R090710 Side 1 af 11 RAPPORT Bygværk: Borgmästaren 2, Nyköping Prøve(r): Undersøgelse(r):
Læs mereFugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens
Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur
Læs mereWeber Cempexo Murmaling er en murmaling som anvendes primært til maling mineralske underlag som:
Cempexo Murmaling, Hvid Cempexo Murmaling, Hvid Weber Cempexo Murmaling er en murmaling som anvendes primært til maling mineralske underlag som: Beton Gasbeton Fibercement Mursten Puds/vandskuring Sandsten
Læs mereDifferentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P
Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene
Læs mere1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *
Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret
Læs mereVejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder
Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereFysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
Læs mereHydraulisk kalk og hydrauliske kalkmørtler fra Nordisk NHL
Produktkatalog Hydraulisk kalk og e kalkmørtler fra Nordisk NHL 1 Naturlige kalkprodukter fra Nordisk NHL Indhold Naturlige kalkprodukter fra Nordisk NHL NHL-mørtlens kvalitet NHL-mørtlens egenskaber 3
Læs mereund??? Einer für Alles??? Alt-i-én VANDTÆTNING Jengel
und??? Einer für Alles??? Alt-i-én VANDTÆTNING Udvendig vandtætning ved jordkontakt Med Multi-Tæt 2K HURTIGT! Ekstrem hurtigtørrende og tværbinding uanset vejr på mindre end 18 timer. HURTIGERE End nogensinde
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereHarmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall
Harmonisk oscillator Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall November 27, 2007 Formål At studere den harmoniske oscillator, som indgår i mange fysiske sammenhænge. Den harmoniske oscillator illustreres
Læs mereHemmeligheden bag god maling!
Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereFugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus
Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering
Læs mere... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... JORDSTABILISERING UDBUD JANUAR 2013
... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... UDBUD JANUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 2.5 Laboratorieforprøvning 5 3 UDFØRELSE
Læs mere