CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Møller Christensen

Transkript

1 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Mathias 7. semester Møller Christensen Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen V/ VIA University College Vejleder: Inger Magrethe Jensen [CCS MÅLEREGLER I PRAKSIS] En analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler Af Mathias Møller Christensen 19. oktober

2 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober2015 Mathias Møller Christensen TITELBLAD RAPPORT TITEL: CCS Måleregler i praksis - håndteringen af CCS Måleregler En analyse af forståelsen og VEJLEDER: lnger Magrethe Jensen FORFATTER: Mathias M. Christensen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: SIDETAL (å2400 anslag): 30 (71635 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddan nelsen til byg n i ngskonstru ktø r- alt ansvar ved rø rende, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 1. Forord Specialet er udarbejdet som en del af 7. semesters afsluttende opgave på bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg vil gerne takke Marianne Friis, schmidt hammer lassen architects for inspiration til valg af emne, samt min vejleder Inger Magrethe Jensen, VIA University College. En særlig tak til: Erik Falck Jørgensen, ph,d studerende ved DTU, for den videre inspiration til valg af rapportens fokus og retning. Samt Asbjørn Levring, Autodesk for indgående forståelse af programmer og mængder. For lån af Revit modeller vil jeg gerne takke følgende: - Morten Thomsen, Aart Architects - Birte Bæk, Henning Larsen Architects - Troels Sønder Olsen, Aarhus Arkitekterne Samt en stor tak til de interviewede: - Morten Thomsen, Aart Architects - Jacob Güldner, Grontmij - Simon Arnbjerg, schmidt hammer lassen architects - Tonni Elkjær, Søren Jensen Rødgivende Ingeniørfirma - Christoffer Nielsen, schmidt hammer lassen architects 2

4 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Mathias Møller Christensen 2. Abstract This report is a part of graduation at the Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. It is ment to explain the understanding and the use of the new bips standard CCS Rules of measurement, which is a standard for regulations of measurement when tendering with bills of quantities. The construction industry is heading in a direction, where building information modelling is a permanent part of design and construction. The quantities you extracts from a 3D model is placed at the Bill of quantities for getting a clear basis and a fair competition between contractors. When using bills of quantities it is important to document, how the quantities are measured, because quantities are not just quantities, that you can use. When modelling a 3D model, there are several aspects off influence at the detailing, and this will reflect at the quantities of the model. This is why the building construction industry have regulations for measurement, and why bips has developed CCS Rules of measurement. Measurement rules documents, how quantities are measured and specifies the rules for these. The reports purpose is to show, how CCS Rules of measurement shall be handled and evaluate peoples understanding of the new standard. The first section in the report is a theoretical section, which explains the theory behind bills of quantities. The second is an empirically section, which is based on interviews and analyzes. The first part of the section contains interviews, and in the last part of the empirically section I have analyzed 3D models and the use of CCS Rules of measurement. By using the theory and the results and knowledge from the interviews and analyzes I have set up some examples of how you can use CCS Rules of measurement. The overall result can conclude, that the users do understand the standard, but they agree, that there is missing a guidance. The CCS Rules of measurement can be used as it is, but when it is necessary, you can make measurement rules, that are project-specific. 3

5 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Mathias Møller Christensen 3. Indholdsfortegnelse 1. Forord Abstract Billedliste Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Teoretisk redegørelse IKT-Bekendtgørelsen Udbud med mængder IKT specifikation Informationsniveauer og LOD Mængder og mængdeudtag Måleregler Klassifikation Juridiske forhold CCS Måleregler Formål

6 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Mathias Møller Christensen Struktur CCS Måleregler, Bygningsdele CCS Prissætningsregler Projektspecifikke måleregler Empirisk redegørelse Brugen af måleregler Sammendrag af interview Morten Thomsen, BIM Manager Sammendrag af interview med Jacob Güldner, CAD specialist Sammendrag af korrespondance Troels Sønder Olsen, BIM Manager Sammendrag af interview med Tonni Elkjær, Ingeniør i bygningsdesign Delkonklusion Brugernes forståelse af CCS Måleregler Sammendrag af interview Christoffer Nielsen, bygningskonstruktør Sammendrag af interview Martin Nielsen, bygningskonstruktør Sammendrag af interview Simon Andreas Arnbjerg, ICT & BIM Manager Sammendrag af interview med Tonni Elkjær, Ingeniør i bygningsdesign Delkonklusion Cases Case 1 Erhvervsakademiet Lillebælt Case Glostrup Hospital Delkonklusion Håndteringen af CCS Måleregler

7 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Mathias Møller Christensen JJW Arkitekters erfaring med CCS Måleregler Håndtering og udarbejdelse af projektspecifikke måleregler Struktur og principper for navngivning af CCS Måleregler Tilføjelse til CCS Måleregel M_AD_11 Vægopbygning, lette vægge Afvigelse til CCS Måleregel M_NCE_11 Tagdækning Supplerende måleregel CCS Måleregel M_AD_P12 Vægopbygning, murede vægge Supplerende måleregel til CCS Måleregel M_QQA_11 Vindue Delkonklusion Konklusion Kildeliste Bibliografi Bilag Billedliste Figur 1 Sammenhæng med klassifikation, (Alectia, 2013) Figur 2 Strukturen for CCS Måle- og CCS Prissætningsregler (bips, 2015) Figur 3 CCS Måleregel M_AD_ Figur 4 Udklip af opmålingsregel fra DNV Skødstrup (Grontmij, 2014) Figur 5 Anvisning for målepunkter i CCS Måleregler, basis Figur 6 Udklip Revit model, 3D view Figur 7 Udklip fra Revit model samling mod gulvkonstruktion Figur 8 Udklip fra CCS Måleregel M_AD_11 med figur 1 og Figur 9 Udklip fra Revit model, væg modelleret til underkant bjælke

8 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Mathias Møller Christensen Figur 10 Udklip CCS Måleregel M_AD_11 figur Figur 11 Udklip Revit model, væg modelleret til underkant dæk Figur 12 Udklip Revit model, Væg modelleret til underkant bjælke Figur 13 Udklip Revit model, væg modelleret igennem bjælke Figur 14 Udklip Revit model, gulvkonstruktion mod indvendig skillevæg Figur 15 Udklip Revit model, gulvkonstruktion modelleret ind til center væg Figur 16 Udklip CCS Måleregel M_AC_11 figur 1 og Figur 17 Udklip Revit model, gulvkonstruktioner modelleret ind i dørhul Figur 18 Udklip Revit model, gulvkonstruktion mod ydervæg Figur 19 Udklip Revit model, modelleringsfejl ved dørhul Figur 20 Udklip CCS Måleregel M_AC_11 figur 5 og Figur 21 Udklip Revit model, trappens optrin Figur 22 Udklip Revit model, trappens udtrin Figur 23 Udklip Revit model, loft modelleret igennem vægskørt Figur 24 Udklip Revit model, loft modelleret igennem skillevæg Figur 25 Udklip Revit model, loft til forkant væg Figur 26 Udklip CCS Måleregel M_BG_11 figur Figur 27 Udklip Revit model, niveauspring i loft Figur 28 Udklip CCS Måleregel M_BG_11 figur Figur 29 Udklip Revit model, samling mellem loft og brystning Figur 30 Udklip CCS Måleregel M_BG_ Figur 31 Udklip Revit model, vægbeklædning med fliser Figur 32 Udklip CCS Måleregel M_NCB_11 figur Figur 33 Udklip CCS Måleregel M_NCE_11 figur

9 CCS Måleregler i praksis, en analyse af forståelsen og håndteringen af CCS Måleregler. 19. oktober 2015 Mathias Møller Christensen Figur 34 Udklip Revit model, tagdækning ved murkrone Figur 35 Udklip CCS Måleregel M_NCE_11 figur Figur 36 Udklip Revit model, tagdækning igennem ovenlys Figur 37 Udklip fra 3D-view i Revit model Glostrup Sygehus Figur 38 Udklip Revit model, væg ført op i dækkonstruktion Figur 39 Udklip Revit model, væg ikke ført til dæk Figur 40 Udklip Revit model, modelleringsfejl ved loft Figur 41 Udklip Revit model, gulvkonstruktion modelleret ud i vindueshul Figur 42 Udklip Revit model, dækkonstruktion ført til forplade Figur 43 Eksempel på projektspecifik måleregel Figur 44 Udklip af CCS Måleregler, bygningsdel M_NCE_11 - Tagdækning Figur 45 Udklip CCS Måleregel M_AD_ Figur 46 Udklip fra CCS Måleregel M_NCE_ Figur 47 Udklip Revil model, samling tagdækning og ovenlys Figur 48 Udklip CCS Måleregel M_NCE_ Figur 49 Udarbejdet eksempel på illustration af målepunkter for murede vægge Figur 50 Udklip Revit model, ovenlys

10 5. Indledning med problemformulering I dette afsnit beskrives baggrunden for specialet, samt hvilken problemstilling der føre til specialets problemformulering og afgrænsningen af denne. I afsnittet findes yderligere information om anvendelse af teori og empiri samt fremgangsmåden. Sidst i afsnittet er der en beskrivelse af specialets struktur samt argumentation herfor. 5.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette skriftelige speciale er udarbejdet som en del af mit afgangsprojekt på 7. semester, fra bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA University College Aarhus, som består af et speciale og et bachelorprojekt. I specialet vil jeg undersøge håndteringen og forståelsen af CCS Måleregler i forbindelse med opmåling af mængder ved udbud med mængder. For at besvare problemstillingerne i specialet bruges primært interviews sammen med relevant faglig teori, der ud fra en videnskabsteoretisk metode analyseres, sammenholdes, perspektiveres og til sidst konkluderes. 5.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål I min praktikperiode på bygningskonstruktøruddannelsen var jeg hos schmidt hammer lassen architects. Her havde jeg den store fornøjelse af at være med på et af bips 1 STARTprojekter. STARTprojektet havde til formål at opkvalificere medarbejdere i CCS Måleregler og vurdere anvendelsesmulighederne i Revit Architecture - herunder forskelle mellem CCS Måleregler og Revits måde at opgøre mængder. Afsluttende på projektet udarbejdede vi i projektgruppen en rapport, som blev afleveret til bips. Efterfølgende har jeg udført kvalitetssikring på CCS Måleregler for bips, inden de blev udgivet d. 1. juli Deltagelsen i STARTprojektet har åbnet mine øjne for, hvad der er af problematikker ved udbud med mængder - herunder måleregler, men også for hvor store fordele, der kan være ved at udbyde med mængder. Jeg ser med specialet en mulighed for at skabe et indgående kendskab, til CCS Måleregler der er en ny standard, som stadig skal bestå sin prøve i branchen. Antallet af projekter der udbydes med mængder er stigende og vil i fremtiden blive endnu mere udbredt, og på baggrund af dette så anser jeg specialet for at omhandle et højaktuelt emne. Samtidig ser jeg det som en mulighed i forbindelse med min 1 Bips er en forening der arbejder for byggebranchens virksomheder, det er det fælles udviklings- og digitale værktøjsforum for byggeri og anlæg, bips står for: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde. 9

11 fremtid i branchen hvor mit fokus vil være på IKT - herunder processer og kommunikation samt optimering Fagligt formål Specialet er udarbejdet med to formål: 1.) Specialet har til formål af redegøre for håndteringen af CCS Måleregler på baggrund af analyser, samt analysere brugernes forståelse af standarden. Analyserne skal samtidig påvise vigtigheden af modelleringsteknik i Revit, samt sammenhængen imellem informationsniveauer/lod og mængder. Dermed vil specialet kunne hjælpe kommende brugere til forståelse af brugen af CCS Måleregler. Specialet skal ikke ses som en manual eller vejledning, men resultatet skal være nemt at reproducere i en presset hverdag. 2.) For udviklingsgruppen ved bips og cuneco, som står bag CCS Måleregler, vil specialet kunne bruges som inspiration til den videre udvikling af standarden. 5.3 Problemformuleringsspørgsmål Hvordan skal bips standarden CCS Måleregler håndteres af rådgivere ved projektering af projekter, der skal udbydes med mængder, og hvordan er rådgivernes forståelse af standarden og dennes struktur? 5.4 Afgrænsning Specialet vil ikke redegøre og analysere på processerne omkring udbud med mængder, men vil kort introducere de juridiske forhold, samt områder og værktøjer der har indflydelse på processen med valg og udarbejdelse af målereglerne på et projekt. Specialet forholder sig alene til de måleregler i bips standarden CCS Måleregler, og vil ikke forholde sig til CCS Prissætningsregler, da de kun udgivet som proof-ofconcept, som brugere kan bruge til at skabe forståelse for anvendelsen af dem. På baggrund af denne information vil specialet ikke komme forholde sig til prissætningsreglerne og brugen af dem. Analyserne vil forholde sig til de måleregler, som anvendes på de bygningsdele arkitekter er ansvarlige for, og ikke de regler der omhandler bærende konstruktioner eller tekniske installationer. Analyser vil alene forholde sig til 3D modeller udført i softwaren Revit Architecture, og vil derfor ikke forholde sig til, hvordan 3D modeller er udført i andre programmer. 10

12 5.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Rapporten bygger på et teoretisk grundlag bestående af IKT bekendtgørelsen og dertilhørende vejledning, bips standarder, rapporter udarbejdet af brancheforeninger og branchens aktører. 5.6 Valg af metode og empiri Til forståelse af håndteringen af mængder og brugen af måleregler, vil jeg interviewe personer i branchen med stor erfaring, indenfor udbud med mængder og udarbejdelse af dertilhørende måleregler. Kilderne vil hovedsageligt være personer, der er implicerede i de ny supersygehuse, og dermed kan komme med information og erfaring herom. For at undersøge hvordan forståelsen er for brugerne af CCS Måleregler, har jeg opfordret personer i branchen til at gennemlæse standardens samlede dokumenter, for herefter at komme med deres kommentarer vedr. forståelsen af hvordan CCS Måleregler fungerer. Jeg har valgt at lave en visuel analyse, af lånte Revit modeller og sammenligne dem med CCS Måleregler, for på den måde finde frem til hvordan almen modelleringsskik er ift. CCS Måleregler. Resultatet af analysen vil sammen med den indhentede empiri fra interviews danne grundlag for, hvordan man laver et sæt måleregler til et projekt. 5.7 Rapportens struktur og argumentation Specialets overordnede struktur er tredelt, hvor den første del er en indledning med problemformulering, specialets anden del er hovedafsnittet som er opbygget med først en teoretiske redegørelse, der giver den grundlæggende viden omkring de juriske forhold der er ved udbud med mængder. Den teoretiske redegørelse omhandler og beskriver derudover hvilke fordele, der er ved udbud med mængder, og hvorfor der udbydes med mængder, samt de vigtigste værktøjer i forbindelse med udbud med mængder. Den teoretiske redegørelse skal give mest mulig baggrundsviden, for hvad der har indflydelse ved udbud med mængder. I den sidste del af den teoretiske redegørelse, redegøres der for bips standarden CCS Måleregler. Teoretisk redegørelse: - IKT Bek. - Udbud med mængder 11

13 - IKT specifikation - Informationsniveauer og LOD - Mængder og mængdeudtag - Måleregler - Juridiske forhold - CCS Måleregler Den næste del af hovedafsnittet er den empiriske redegørelse, hvor der undersøges, hvordan måleregler opbygges og bruges i branchen. Videre undersøges der om brugere forstår strukturen for CCS Måleregler og brugen heraf. Til sidst analyseres der på cases, hvor resultatet bruges som grundlag for den videre håndtering af CCS Måleregler ift. projektspecifikke måleregler og udarbejdelse og valg af måleregler. Empirisk redegørelse - Brugen af måleregler - Brugerens forståelse af CCS Måleregler - Cases - Håndteringen af CCS Måleregler I specialets tredje og sidste del besvares specialets problemformulering med en konklusion. Konklusionen drages på baggrund af den valgte teori og resultatet af hovedafsnittets analyser og interviews. 12

14 6. Teoretisk redegørelse I følgende afsnit redegøres der for de juridiske bestemmelser, samt tekniske forhold og værktøjer der er i forbindelse med udbud med mængder. 6.1 IKT-Bekendtgørelsen Afsnittet omhandler de paragraffer i IKT Bekendtgørelsen der omhandler udbud med mængder. Uddrag der omhandler mængder fra IKT BEK. 118 af Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodeller. Stk. 2 Bygherren skal sikre: 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelse 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFCformat, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. (Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet, 2013) IKT Bekendtgørelsens 7 og 9 siger, at bygherren skal stille krav om, at der anvendes 3D modeller under projektering og udførelse, og at denne 3D model bl.a. skal kunne bruges til mængdeudtag. Dertil anviser den, at bygherren kan stille krav om udbud med mængder, men at bygherren selv bestemmer, om der skal stilles krav til det. Hvis der vælges udbud med mængder, fastlægger IKT Bekendtgørelsens 9 hvad der så skal være indeholdt i udbudsmaterialet. 6.2 Udbud med mængder I dette afsnit vil jeg afklare, hvilke forhold der har indflydelse på digitale 3D modellers egnethed i forbindelse med udbud med mængder, samt de processer hvor mængder bruges som værktøjer i projektering og udførelse. 13

15 Ved udbud med mængder skal det forstås, at bygherren udbyder et projekt med en mængdefortegnet tilbudsliste. Det betyder, at der på tilbudslisten er anført, hvilke mængder der skal prissættes, og dermed sikre et mere entydigt grundlag for den bydende og dermed sikre en bedre konkurrence. Ved udbud med mængder er det normalt, at den vindende entreprenør får et nærmere specificeret tidsrum til at verificere de angivende mængder. Her vil de se om de mængder, der er budt på er indeholdt i beskrivelser, tegninger og tilbudsliste, og om der er noget, der ikke er indeholdt, som skal lægges til. Herefter vil der blive afholdt et møde mellem rådgiver og entreprenør, hvor man fastlægger de endelige mængder, og dermed prisen på projektet (Bygningsstyrelsen, 2013). Udbud med mængder forudsætter, at de aktuelle digitale modeller reelt er egnede til at generere de nødvendige mængder eller alternativt at der kan foretages de nødvendige opmålinger. Det forudsætter tillige, at de tilgængelige opmålingsregler er egnede og tilstrækkelig dokumenterede til den aktuelle opmåling. (Bygningsstyrelsen, 2013 side 50) Udbud med mængder bliver brugt i forbindelse med flere og flere udbud. Udover at have tegnet og beskrevet projektet har rådgiveren også lavet mængdeudtag. De mængder rådgiveren trækker ud af 3D modellen, vil entreprenøren så bruge i forbindelse med sin kalkulation og tilbudsgivning. Udbud med mængder er stadig nyt for mange rådgivere, og det kan være vanskeligt, når mængder kan udtrækkes og beregnes forskelligt. Rådgiveren har samtidig ansvaret for at få lavet, et entydigt udbudsmateriale, hvor alle informationer er gennemgående, så de tilbudsgivende kan forstå projektet og få et overblik over dets udbudsmateriale (Bygningsstyrelsen, 2013). Til dette bruger rådgiverne forskellige værktøjer, som skaber en overordnet struktur. Disse er i de følgende afsnit beskrevet IKT specifikation I dette afsnit vil jeg klarlægge, hvad IKT specifikationen er, og hvad den har af betydning i forbindelse med udbud med mængder. Ved udbud med mængder stilles der høje krav til, hvordan man rent teknisk modeller i Revit - altså god modelleringsskik. Dertil sætter det også store krav til personer på projektet, og deres forståelse for udbud med mængder. Dette gælder både internt, men bestemt også eksternt i forbindelse med projekteringen - altså skal der være fokus på koordineringen og styringen af projektet. Denne koordinering sker mellem IKT og BIM ansvarlige på projekterne. Et vigtigt redskab for denne koordinering er IKT Specifikationen, som rådgiverne har udarbejdet. Den samlede IKT-koordinering på et projekt varetages af en IKT-koordinator udpeget af bygherren. Dvs. at IKT- 14

16 koordinatoren har ansvaret for at organisere, koordinere, formidle og beskrive anvendelsen af IKT i samarbejdet mellem projektets parter fra idé til realiseret byggeri (Bygningsstyrelsen, 2013). IKT specifikationen er det aftalegrundlag, som udfærdiges mellem parter til at fastlægge byggesagens IKT ydelser. Dvs. at der i IKT ydelsesspecifikationen skal specificeres mht. metoder og omfanget, der skal benyttes gennem projekteringen (Bygningsstyrelsen, 2013) Informationsniveauer og LOD I dette afsnit vil jeg give en indgående forståelse for, hvad informationsniveauer og LOD er, og hvordan de bruges i praksis. CCS Informationsniveauer er udarbejdet for at give bygge- og anlægsbranchen et fælles sprog og metoder fra idé til drift gennem hele byggeprocessen til udveksling af informationen for at gøre udvekslet information mere entydig. Det er informationsniveauerne, der grupperer de informationer, der er knyttet til et objekt igennem processen fra idé til realisering. CCS Informationsniveauer er opdelt i 7 niveauer, hvilket i takt med at processen går fra ide til realiseret byggeri, går objekter fra niv. 1 til niv 7. Informationsniveauerne kan tilknyttes objekter, som kan være bygværker, bygningsdele, fysiske rum, brugsrum og materiel. Informationsniveauerne kan bruges til f.eks. at definere, hvilket informationsniveau et objekt skal være på, på et bestemt tidspunkt i processen. Altså kan de bruges til at definere, hvad der skal afleveres og modtages ved overgang eller udveksling mellem projektets aktører (bips, 2014). CCS Informationsniveauer er stadig kun på et overordnet stadie. Det er målet at man får udviklet detaljerede regler for dem. Her tænkes på regler for specifikation af ydelser, krav ved udveksling af informationer, hvornår bygningsdele skal være i en bygningsmodel og hvilket niveau af detaljering. I akut mangel på et sådant værktøj er der flere i branchen, der har udgivet deres bud på en IKT leverancespecifikation. MT Højgaard er en af de aktører, der på grund af store udfordringer i forbindelse med brugen af BIM, har valgt at udgive et bygningsdelskatalog for at efterkomme deres eget og samarbejdspartneres behov, som det er her og nu. Kataloget er inspireret af Level of Development (LOD), der er udviklet af det amerikanske arkitektforbund (AIA), som man har tilpasset danske forhold (MT Højgaard, 2014). Et lignede bud på MT Højgaards Bygningsdelskatalog er BIM7AA s Detaljering af Ansvar (BDA). Dog er BDA opstillet i et skema og ikke et katalog. BDA bygger ligesom MT Højgaards bygningsdelskatalog på den amerikanske LOD. BIM7AA har udviklet BDA en med henblik på at faslægge ejerskab, grænseflader, modelleringsniveau og ansvar for de enkelte objekter i bygningsdelsmodellerne, når 15

17 der mellem rådgivende parter skal udformes kontrakt (BIM7AA, 2015). Det er dog vigtigt at pointere, at BDA en ikke er en standard, men en vejledning som skal projekttilrettes til projekterne (Arnbjerg, 2015) Mængder og mængdeudtag I dette afsnit redegøres for, hvad mængder er, og hvad mængdeudtag kan bruges til. Det er vigtigt at forstå, at mængder ikke bare er mængder, men at mængder kan være flere ting til forskellige formål og forskelligt grundlag. I forbindelse med projekteringen kan rådgiveren bruge mængder til at lave kalkulationer, hvilket kaldes kalkulationsmængder. De mængder rådgiveren har taget ud af modellerne ved udbud med mængder, betegnes som udbudsmængder. Udbudsmængder er de mængder, der er på udbudsmaterialets tilbudsliste. Det er vigtigt at have forståelse for, at denne mængde afspejler projektets detaljering. Altså om projektet er detailprojekteret, eller om det er i forbindelse med tidligt udbud 2, eller funktionsudbud 3, her vil mængden være angivet som en overordnet mængde (bips, 2008). For bygherren er det en stor fordel, at objektbaseret bygningsmodellering udføres, således at udbud med mængder understøttes. Derfor anbefaler Bygningsstyrelsen i Vejledning til IKT bekendtgørelsen at bygherren stiller krav om udbud med mængder. Det er en stor fordel for bygherren at sikre, at den objektbaserede bygningsmodellering sker på en sådan måde, at udbud med mængder kan understøttes. Det anbefales derfor, at bygherren stiller krav om, at modellering sker på en sådan måde, at det er muligt at gennemføre digitalt udbud baseret på mængder udtaget af den digitale bygningsmodel. (Bygningsstyrelsen, 2013 side 39) Potentialet med kalkulation forbundet med opgørelse af mængder, der er udtrukket af objektbaserede bygningsmodeller, har store potentielle gevinster. Mængderne kan bruges gennem projekteringsfaserne til kalkulationer. I de tidlige faser baseret på arealer og i de sene faser og ved udbud baseret på bygningsdele og dermed forbundne ydelser (Bygningsstyrelsen, 2013). Igennem projekteringsfaserne bliver 3D modellen mere detaljeret. Man kan derfor ikke foretage en kalkulation, der er mere detaljeret end, hvad mængderne i 3D modellen tillader (Levring, 2010). 2 Med tidligt udbud skal der forstås at en entreprenør bliver inddraget under projekteringen for at påvirke projektet i en udførselsvenlig retning med ideer og forslag til bygbare løsninger. 3 Ved funktionsudbud skal der forstås at man udbyder dele af et projekt med henblik på at entreprenøren overtager ansvaret for den færdige detailprojektering og dermed påtaget sig projekteringsansvaret. 16

18 Opfyldelse af mål og strategi for BIM på et projekt sker ved at arbejde efter fastlagte processer. En af disse processer er mængdeudtag, som bidrager til at processen for udbud bliver mere effektiv (Pape & Olsen, 2014). Vejen til succes for udbud med mængder er, at bygherren og rådgiverne tager 100 procent ansvar for projektet og viser fuldt dokumenteret tillid til modellerne. De har nemlig den største indsigt i projektets mængder. ( procent) Måleregler I dette afsnit redegøres der for, hvad måleregler er, og hvorfor de er til. Bips udgav i 2008 Opmålingsreglerne F110 og Opmålingsregler F110, som har vist sig ikke at være tilstrækkelige og derfor uanvendelige. Grunden til dette er, at der mellem bips opmålingsregler og de projekterendes software er forskel på, hvordan mængder håndteres (Levring, 2010). Det er af afgørende betydning, at du kommunikerer kalkulationsoutputtet således, at der ikke opstår problemer i udbudsfasen. Det indebære bl.a., at du entydigt definerer, hvilke forudsætninger mængderne er beregnet ud fra. (Levring, 2010 side 19) Opmålingsreglerne blev udviklet for at sikre, at mængdeopgørelser i udbudsprocessen er struktureret og rationel. Brugen af måleregler er altså for at specificere, hvorledes geometrien af bygningsdele opmåles, så de bydende entreprenører har et fælles grundlag for deres tilbud. De beskriver og anviser, hvilke metoder der er anvendt ved opgørelsen af mængder, samt specificerer hvorfra og til en bygningsdel der er trukket mængder ud på måles (bips, 2008). Formålet med, at opmålingsregler og metoder skal være dokumenterede, er at sikre, at alle tilbud afgives på et ensartet grundlag. Formålet er tillige at sikre, at der ikke efter kontrakters indgåelse opstår usikkerhed med deraf følgende tvister om hverken opmålingsregler eller -metoder. Såfremt mængderne er udtaget af geometrien i en objektbaseret, digital bygningsmodel må der redegøres for, hvordan mængderne er udtaget, så det er muligt for den udførende at kontrollere dette, og så det er muligt efter kontraheringen og under byggeriet, at korrigere for ændrede mængder. (Bygningsstyrelsen, 2013 side 52) 17

19 Måleregler vil videre igennem udførelsesfasen ved forhandling kunne bruges i forbindelse med ændringer i projektet. Entreprenørerne vil i deres tilbud og ved verificering kunne forholde sig til målereglerne, og på den måde finde ud af hvad deres tilbud indeholder. Målereglerne danner tillige en fælles standard, som imellem rådgivere kan bruges til strukturering af 3D modeller samt kommunikationen omkring 3D modellerne (Bygningsstyrelsen, 2013) Klassifikation I dette afsnit redegøres der for, hvorfor man klassificerer bygningsdele, og hvordan klassifikation, typekodning etc. har betydning og giver værdi til projekter, der udbydes med mængder. I Ydelsesbeskrivelsen 2012 Byggeri og Planlægning står der skrevet, at der til IKT i byggeriet skal udføres klassificering af digitale projektinformationer, ved anvendelse af et fælles klassifikationssystem. Omfanget af dette skal fremgå af IKT Specifikationerne (FRI og DANSKE ARK, 2012). Klassifikation af bygningsdele giver en grundlæggende struktur for dataudveksling - altså har klassifikationssystemer til formål at skabe overblik over bygningsdele, og danne grundlag for standardiseret strukturering af data (Jørgensen, 2010). Figur 1 Sammenhæng med klassifikation, (Alectia, 2013) I forbindelse med udbud med mængder bruges klassifikation af bygningsdele til at binde 3D model, bygningsdele, beskrivelser og tilbudsliste sammen. Dette skaber en overordnet struktur, som både rådgivere og entreprenører kan overskue. På den 18

20 måde giver klassifikation af bygningsdele stor værdi ved udbud med mængder (Güldner, 2015) Juridiske forhold I dette afsnit vil jeg kort redegøre for de juridiske forhold, for ansvar og risiko placering ved udbud med mængder mellem bygherren og entreprenøren med AB92 som aftalegrundlag. Ved udbud med mængder påtager bygherren sig ansvaret for de udtagne mængder, dvs. at hvis der angives mængder på tilbudslisten, så bærer bygherren risikoen. Jf. AB92 2, stk Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud. Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. (Boligministeriet, 1992) Ved at angive i byggesagsbeskrivelsen, at entreprenøren skal verificere mængderne, lader bygherren sit ansvar for mængder overgå til entreprenøren, så snart verificeringen er accepteret mellem projektets parter. Altså ved verificering af mængder, godkender entreprenøren mængderne, og dermed påtager denne sig risikoen. 6.3 CCS Måleregler CCS Måleregler og CCS Prissætningsregler er ny fælles standard indenfor byggeri og anlæg. Der specificerer regler for, hvordan opmåling af bygningsdele foretages, samt hvordan ydelser omkring disse objekter og bygningsdele prissættes Formål CCS Måleregler er udviklet som en del af CCS 4 med det formål, at der indenfor byggeri og anlæg skabes en fælles standard, der præcisere reglerne for hvordan bygningsdeles geometri opmåles. CCS Måleregler skal kunne bruges gennem hele byggefasen fra idé til og med drift, hvor de vil skabe et fælles entydigt grundlag for kommunikation mellem byggeriets parter (bips, 2015). I 2012 udgav Dansk Byggeri og Bygningsstyrelsen rapporten De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud, som er en analyse 4 CCS står for cuneco classification system som er en digitalt infrastruktur som gør det muligt at kommunikere entydigt gennem byggeprocessen hele vejen fra idé til drift. CCS er udviklet af cuneco som er center for produktivitet i byggeriet, bag cuneco står bips men i samarbejde med byggebranchens andre parter og foreninger. 19

21 udarbejdet af Arbejdsgruppen, hvor man har undersøgt om digitalt udbud og IKTbekendtgørelsens krav om digitalt udbud med mængder. Formålet med rapporten var at undersøge, om det har gjort, at de udførende virksomheder har kunnet effektivisere tilbudsprocesser og dermed indhente de påstående besparelser. På baggrund af resultatet af rapportens analyser, har man opstillet som en række anbefalinger til initiativer i prioriteret rækkefølge. Et af punkterne er ønsket af en detaljering af udbudsmængder og måleregler, altså en standard for måleregler (Arbejdsgruppen, 2012). 1) Der bør igangsættes en række standardiseringsinitiativer omhandlende: - Struktur af indhold i prækvalifikationsmateriale. - Struktur af indhold i udbudsmateriale. - Struktur af indhold og detaljering i tilbudsmateriale. - Tilbudslisters struktur og detaljering. - Detaljering af udbudsmængder og opmålingsregler. - Krav til digitale bygningsmodellers informationsindhold. - Standarder for digitale udvekslingsformater og filformater. (Arbejdsgruppen, 2012 side 22) Baggrunden for udvikling af CCS Måleregler skal ses som en erkendelse af, at der i branchen mangler en de facto standard for opmåling af bygningsdele. bips ambition med CCS Måleregler har været at skabe et værktøj for opmåling af mængder, der dækker de mest anvendte bygningsdele. Altså skal de kunne bruges i forhold til valg af materialer og geometrisk form, men også så de forholder sig til de udførelsesmetoder, der er mest brugt i praksis (cuneco, 2014). 20

22 6.3.2 Struktur Figur 2 Strukturen for CCS Måle- og CCS Prissætningsregler (bips, 2015) CCS Måle- og Prissætningsregler består af 6 elementer fordelt på CCS Måleregler og CCS Prissætningsregler. Hvoraf CCS Måleregler består af: - CCS Måleregler, Basis beskriver strukturen principper, og regler der er ved anvendelse af CCS Måleregler. Derudover indeholder den også generelle målemetoder samt definationer af enheder. - CCS Måleregler, Bygningsdelsoversigt fungerer som et opslagsværk, der skal være med til at overskueliggøre CCS Måleregler i takt med, at der bliver lavet revisioner eller tilføjet nye måleregler. For at gøre CCS Måleregler gældende skal bygningsdelsoversigten indskrives i projektets beskrivelser med revisions nr. og dato. - CCS Måleregler, Bygningsdele består af en række datablade, der indeholder målereglerne for de enkelte bygningsdele de tilhører. Databladene dækker over de mest anvendte bygningsdele, men i tilfælde hvor man har bygningsdele eller objekter, der ikke er omfattet af de eksisterende datablade, skal der udføres projektspecifikke måleregler i et selvstændigt dokument (bips, 2015). 21

23 6.3.3 CCS Måleregler, Bygningsdele CCS Måleregler, bygningsdele er en samling datablade, der består af måleregler for enkeltstående bygningsdele. Målereglerne forholder sig ikke kun til mål af den enkelte bygningsdel, men også til hvordan bygningsdelen måles i dets sammenhæng med andre bygningsdele i f.eks. et bygværk. Anvisningerne af hvor der skal måles anvises på små illustrationer, som egentlig er meget lignende en detalje, på illustrationen er der anvist, hvilke målepunkter en bygningsdel skal måles til/fra for forskellige målemetoder. Figur 3 CCS Måleregel M_AD_11 CCS Måleregler, bygningsdele består af 37 datablade med måleregler for bygningsdele, men der vil løbende blive justeret og suppleret til disse på baggrund af erfaringer, der bliver gjort i forbindelse med anvendelsen. Er CCS Måleregler ikke dækkende for et projekt, skal der udarbejdes et særskilt dokument, som skal navngives CCS Måleregler, Projektspecifikke måleregler (bips, 2015) CCS Prissætningsregler Som et supplement til CCS Måleregler har cuneco udviklet CCS Prissætningsregler. Dette har man valgt at gøre på baggrund af forespørgsel fra branchen på et værktøj til at specificere omfanget af ydelser (cuneco, 2015). Oprindelig var det tanken alene at udsende CCS Måleregler, men i forbindelse med høringen blev det klart, at branchen efterlyste et værktøj til at specificere omfanget af ydelser og ikke kun mål til anvendelse i udbudssituationen. ( Prissætningsreglerne er stadig i udviklingsfasen. Så i første omgang har man valgt kun at udgive prissætningsregler for fagområdet betonkonstruktioner som et proof-of- 22

24 concept. Dermed vil brugere have muligheden for at sætte sig ind i principperne og strukturen for CCS Prissætningsregler (cuneco, 2015). Prissætningsreglerne er sat op på en sådan måde, at de refererer til specifikke måleregler på et datablad af CCS Måleregler, bygningsdele. Eftersom prissætningsreglerne ikke er færdigt udviklede, vil CCS Måleregler fungere selvstændigt og alene forholde sig til mål (bips, 2015). 6.4 Projektspecifikke måleregler I dette afsnit redegøres der for strukturen i CCS Måleregler vedr. projektspecifikke måleregler. Ved brugen af CCS Måleregler er der mulighed for at få udarbejdet projektspecifikke måleregler, hvis de måleregler der er indeholdt i standarden ikke er dækkende i sig selv. De projektspecifikke måleregler kan være eventuelle tilføjelser og/eller afvigelser til CCS Måleregler, bygningsdele eller supplerende måleregler. De supplerende projektspecifikke måleregler kan f.eks. være for bygningsdele, der ikke er omfattet eller indeholdt i CCS Måleregler, et andet eksempel er en system leverance, f.eks. ovenlysmoduller eller karnapper. De projektspecifikke måleregler udarbejdes i særskilt dokument, der navngives CCS Måleregler, projektspecifikke måleregler. De enkelte måleregler enten det er tilføjelser, afvigelser eller supplerende måleregler navngives efter de i CCS Måleregler, basis opstillede regler for kode for måleregler (bips, 2015). 7. Empirisk redegørelse 7.1 Brugen af måleregler I dette afsnit vil jeg klarlægge, hvordan man i dag udarbejder måleregler, samt hvordan man forholder sig til dem. For at klarlægge dette, har jeg foretaget en række interviews med en række rådgivere med stor erfaring indenfor udbud med mængder Sammendrag af interview Morten Thomsen, BIM Manager Morten fortæller, at ved projekter med udbud med mængder udarbejder de et projektspecifikt dokument med måleregler for projektet (jf. bilag 1.1.1). Hertil tilføjer han, at der dog er forskel på, hvor detaljeret de skal laves. Her henviser han til, at man ved Aart Architects har en del projekter i Norge, hvor man er længere fremme med digital projektering end i Danmark. I dokumentet med måleregler forklares der, hvordan Revit opgør mængderne for de forskellige bygningsdele. Målereglerne udarbejder man, fordi det er nødvendigt, og fordi der er mangel på en fælles beskrivelse, af hvad det er for en mængde, der er på tilbudslisten. 23

25 Bygningsdele der ikke er modelleret i Revit modeller, men som skal udbydes med mængder, opmåler de manuelt. Ellers er resten indeholdt i beskrivelserne. De måleregler de selv har udarbejdet, anses af Morten for værende fine, men han vurderer at det bliver godt med en fælles standard, man altid kan henvise til (Thomsen, 2015) Sammendrag af interview med Jacob Güldner, CAD specialist Jacob fortæller, at man efter at have studeret de gamle F110 og F111 Opmålingsregler vurderede man, at de bar for meget præg af, at mange havde den tro, at det at trække mængder ud af bygningsmodeller bare er at trykke på en knap (jf. bilag 1.1.2). De var alt for teoretiske og kunne slet ikke bruges. Derfor udarbejder man selv projektspecifikke måleregler ved at omskrive dem. Der var mange der havde et eller anden minutiøst billede af de her 3D modeller. At du trykker på en rød knap og så får du kørt det hele ud på en liste. (Güldner, 2015 min. 04:15) Figur 4 Udklip af opmålingsregel fra DNV Gødstrup (Grontmij, 2014) Målereglerne er et meget vigtigt dokument, når der afleveres mængder. Dokumentet med måleregler skal indeholde informationer om, hvordan mængden er opgjort - altså hvordan man er kommet frem til den. På samme tid er det vigtigt, at dokumentet skal være forståeligt for alle parter, rådgivere og entreprenører. Hertil påpeger Jacob 24

26 vigtigheden af ensartethed i målereglerne, så entreprenørerne ikke skal forholde sig til alt for mange måleregler. Dertil tilføjer han, at placeringen af målereglen på tilbudslisten er vigtig, da det sikrer, at entreprenøren byder på det grundlag og ikke andet. Selvfølgelig vil man derudover lave en mindre beskrivelse i bygningsdelsbeskrivelsen omkring målereglen, men ellers er det i dokumentet med måleregler, entreprenøren finder grundlaget. Om manglen på en ny standard vurderer Jacob, at det der har manglet er en standard for at ensarte målereglerne. Så man ikke skal forholde sig til forskellige dokumenter med måleregler fra projekt til projekt. Man skal prøve at gøre det så standardiseret så meget så muligt. (Güldner, 2015 min. 10:43). Her tænker han specielt på entreprenørerne, men pointerer, at det er hele vejen rundt, at man skal have forståelsen af vigtigheden af måleregler, og at det skal være så simpelt så muligt. Projektspecifikke måleregler vil der altid være, men kan man ramme 80-90% i standarden, så vil det være en kæmpe hjælp for entreprenørerne (Güldner, 2015) Sammendrag af korrespondance Troels Sønder Olsen, BIM Manager Troels skriver som svar på mine spørgsmål at det vigtigste i målereglerne er, at man har sin opmærksomhed på, at de skal beskrives ud fra, hvordan man har modelleret en bygningsdel i softwaren, samt hvordan den kan udtrækkes (jf. bilag 1.2.1)...helt generelt så er mængder er udmærket ting, forudsat at de er opgjort med de rette forbehold og metoder (Olsen, 2015). Han mener som udgangspunkt at måleregler er et vigtigt, element i kommunikationen ved udbud med mængder. Dertil er det samtidig vigtigt at mængderne er modelleret efter de faste principper, som målereglerne anviser (Olsen, 2015) Sammendrag af interview med Tonni Elkjær, Ingeniør i bygningsdesign Tonni vurderer ikke bips opmålingsregler F111 som ubrugelige, men han mener, at F111 indeholder alt for mange måleregler, og derfor kan være med til at forvirre entreprenørerne (jf. bilag 1.1.4). Derfor har man valgt, at man laver egne måleregler, der skal tilpasses projektet, hvor selve strukturen varierer alt efter projektet, og de rådgivere der udarbejder dem. På nogle projekter er strukturen i målereglerne udarbejdet, således at de er opdelt efter kategorier. Eksempelvis kan alle vægge hører under en måleregel. På andre projekter har man valgt at udarbejde en struktur, hvor der er måleregler for alle typer i en kategori på et projekt - altså vil der eksempelvis være måleregler for hver type væg. Ved udarbejdelsen af målereglerne til Det nye Universitets hospital (DNU) startede man med at trække entreprenører ind for at høre deres krav og ønsker til strukturen for måleregler. Her var det helt tydeligt, at det ikke er så vigtigt, hvordan mængderne 25

27 helt præcist er trukket ud, men det var vigtigt, at det er beskrevet hvordan de var trukket ud, så entreprenørerne kan omregne mængderne til deres kalkulationer. Det er vigtigt at målereglerne er på et niveau, hvor det giver værdi. Eftersom entreprenørerne skal gennemgå mange dokumenter, vil det lette deres arbejde markant, hvis strukturen/arbejdsgangen er præcis og overskuelig. De udbudte mængder er på bygningsdelsniveau, og ikke specificeret helt ned på søm og skruer, da det ikke skaber værdi. Hertil skal rådgiveren være skarp på, hvad der er modelleret i 3D modellen, og hvordan for det handler om at tage ansvar for sit arbejde. For de entreprenører der er dygtige til BIM er gået fra udtræk af mængder i modellen til nu at kontrollere, hvordan der er modelleret, samt korrektheden her af (Elkjær, 2015) Delkonklusion Måleregler er et vigtigt værktøj i kommunikationen ved udbud med mængder, som skal beskrive, hvordan mængder er opgjort. Ved udarbejdelsen af måleregler har man i branchen stort fokus på at gøre dem enkle og simple, så de er lette at overskue og forstå for entreprenørerne. I manglen på en fælles standard der lever op til hvad branchen har brug for, udarbejder man egne måleregler projektspecifikt fra projekt til projekt. Til det er det vigtigt, at 3D modellen er udført efter faste modelleringsprincipper, så der er overensstemmelse mellem 3D modellen og målereglerne. 7.2 Brugernes forståelse af CCS Måleregler Forstår brugeren CCS Måleregler, eller er det en specialist opgave? Jeg har bedt de interviewede forholde sig til CCS Måleregler, basis og komme med deres kommentarer til forståelsen af strukturen på baggrund heraf Sammendrag af interview Christoffer Nielsen, bygningskonstruktør En ting der mangler, til forståelsen af brugen af CCS Måleregler er en vejledning. (jf. bilag 1.1.6). Det er nemt nok bare at give brugeren dokumentet, og sige det er det, du skal forholde dig til. Der står bare ingen steder, hvordan man skal bruge det. Her tænker Christoffer på den udførende, som modtager af målereglerne. Det er for Christoffer nemt at forstå og bruge den, men han stiller spørgsmålstegn ved, om det samme gælder for modtageren. 26

28 Figur 5 Anvisning for målepunkter i CCS Måleregler, basis Christoffer henviser bl.a. til kap. 3.4 Målepunkter, som han mener mangler beskrivelse af, hvordan det bruges. Ellers synes han, anvisningen af målemetoder i kap. 3. virker rigtig godt og er godt forklaret. Til gengæld er kap. 4 efter Christoffers mening ikke gennemarbejdet, og efter gennemlæsningen af kapitlet står man med flere spørgsmål end svar. Hans største bekymring, i forbindelsen med brugen er modtageren. Forstår de det de modtager på baggrund af det materiale, der er tilknyttet CCS Måleregler. Det vurderer han, at de ikke gør og henviser til manglen af en manual eller vejledning (Nielsen, 2015) Sammendrag af interview Martin Nielsen, bygningskonstruktør Selve den overordnede forståelse af dokumentet og strukturen er nem at forstå, når man har kendskab til den generelle struktur i bips standarder og dokumenter (jf. bilag 1.1.3). Hvis man sidder og arbejder med dokumentet og har skabt sig den overordnede forståelse for standarden, vil det være nemt at implementere CCS Måleregler. Det store spørgsmål er, hvordan man formidler det her videre til den udførende... hvordan formidler jeg som projekterende det videre..? (Nielsen, 2015 min. 05:45). Der mangler noget, omkring hvordan formidlingen skal foregå, hvis måleregler skal angives på tilbudslisten, bør det anvises på en eller anden måde i dokumentet. Det kræver jo at dem der sidder og projekterer fra starten er beviste om hvordan tilbudslisten skal se ud. Det er forståeligt, men ikke let forståeligt. (Nielsen, 2015 min. 16:20). Det kræver at man ved hvad det er for nogle mængder man skal bruge, og det skal være afklaret inden man går fra generiske objekter til bygningsdele, og det er jo ofte i de tidlige faser. Det er det der skal fremkomme af IKT- 27

29 specifikationerne, men er IKT-specifikationerne færdigt udarbejdet på det tidspunkt, eller afventer den stadig bygherrens beslutninger til indholdet af bygningsmodellen. Martin vurderer at det vil kræve nogle projekter, og det kræver nogle fejl, før man er i stand til at bruge CCS Måleregler (Nielsen, 2015). Interviewet er vedlagt som bilag Sammendrag af interview Simon Andreas Arnbjerg, ICT & BIM Manager Simon sammenligner CCS Måleregler med bips standarden for dokumenthåndtering A104 dokumenthåndtering 5 med det skal der forstås, at der er en overordnet struktur, som man skal bruge. Dette vurderer han til at være godt. For før var der ikke den her overordnede struktur - altså en standard for, hvordan man skal gøre. I sammenligningen med A104 henviser han til, at CCS Måleregler er et fleksibelt system, som kan tilpasses projektspecifikt efter behov. Jeg forstår den her struktur som og læse A104, jeg får et system jeg kan bruge, men jeg skal så vælge hvordan jeg vil bruge det. (Arnbjerg, 2015 min. 19:32) Generelt kan CCS Måleregler godt virke nørdet. Her henvises til proceduren omkring navngivningen af målereglerne. Det er dog Simons klare holdning, at det hører med, fordi det er et system, der skal håndtere meget. Det at bruge CCS Måleregler kræver at man går ind og analyserer på sin modelleringsdisciplin og holder det op i mod CCS Måleregler, og på den måde så gå ind og tilpasse enten målereglerne eller modelleringen af sin model. Her er det vigtigt, at man går ind og synliggøre for de involverede personer på projektet, hvordan det skal bruges. Der står ikke noget om, hvordan man skal bruge det? (Arnbjerg, 2015 min ). Til det efterlyser Simon en vejledning for, hvordan man bruger CCS Måleregler. Hans argument er, at der er en struktur, men hvordan håndteringen og implementeringen skal foregå mangler. Simon stiller spørgsmålstegn ved, om det er de enkelte firmaer, der selv skal lave manualer for brugen af CCS Måleregler, eller om det er bips, der skal lave en manual. Hertil vil han også gerne vide, om det er meningen, man skal have en standardmanual, eller det skal være projektspecifikke manualer fra projekt til projekt. Simon henviser til en måde, hvorpå man kan ensrette CCS Måleregler som standard, 5 A104 Dokumenthåndtering er en anvisning udarbejdet af bips som en fælles standard for dokumenthåndtering og mappestruktur inden for byggeri og anlæg. 28

30 så det ikke bliver rent cowboyland, hvor alle har deres egen måde at bruge strukturen på (Arnbjerg, 2015) Sammendrag af interview med Tonni Elkjær, Ingeniør i bygningsdesign Tonni er af den holdning, at CCS Måleregler er for bredt dækkende, og at de på den måde ikke er håndgribelige at håndtere (jf. bilag 1.1.4). Med det mener han, at der er for mange muligheder, som man skal forholde sig til. Han frygter, at den nye standard er for omfattende for entreprenørerne, og at de ikke vil kunne overskue den. Han har gennem tiden erfaret, at entreprenørerne går kolde, hvis der er for meget, de skal overskue. Man skal derfor udarbejde målereglerne forholdsvis simple og nemt gennemskuelige. Han mener at standarden er på et niveau, hvor der er for meget teori, og at der har været for lidt praksis ind over udarbejdelsen af den. Det er fint man får en standard, men udfordringen er, at man går et niveau for langt ned, så det ikke er håndgribeligt at håndtere. Går man derimod et niveau op, er det håndterbart og det er muligt at lave en firmatilpasset standard. På den måde vil man få et sæt måleregler, der er relevant for et projekt, som giver mening og skaber værdi. Samtidig bliver der ikke er en masse, man skal forholde sig til. Hans endelige vurdering er, at implementeringen af standarden skulle vil være nemmere, hvis standarden er mere simpel og håndgribelig (Elkjær, 2015) Delkonklusion De interviewede er blevet bedt om at komme med deres kommentarer til forståelsen af strukturen i CCS Måleregler. Fælles for alle de interviewede, er der en overordnet enighed om, at standarden er letforståelig. Ligeledes er der en fælles holdning til, at håndteringen af CCS Måleregler er en specialistopgave. De adspurgte lægger stor vægt på, at man som rådgiver skal have stor fokus på, hvordan man udfører sin 3D model, således at den og målereglerne stemmer overens. Her påpeges der på vigtigheden af at få dette kommunikeret ud i projektgruppen. Hertil efterspørger de interviewede vejledning til brugen og forståelsen af standardens struktur for både rådgivere og entreprenører. 7.3 Cases I dette afsnit vil jeg redegøre for analyserne på to af de Revit modeller, som jeg har lånt (jf. bilag 3). Analysen udføres visuelt, hvor modellernes opbygning sammenlignes med de enkelte måleregler i CCS Måleregler, bygningsdele. I forbindelse med specialet har jeg af lånt fire 3D modeller, udført i Revit, af tre tegnestuer. Fælles for de fire Revit modeller er, at ingen af dem er lavet i forbindelse med projekter, der er udbudt med mængder, hvilket sandsynligvis vil afspejle sig på 29

31 resultatet. Dog vurdere jeg dette som værende den rigtige måde, at kunne sammenligne CCS Måleregler med almen modelleringsteknik. Til analyseren vil følgende datablade fra CCS Måleregler, bygningsdele blive brugt: - M_AC_11 Etageadskillelsesopbygning R0 - M_AD_11 - Vægopbygning, Lette vægge R0 - M_BC_32 Dækkonstruktion, Skeletkonstruktion R0 - M_BG_11 Loftkonstruktion- R0 - M_FR_11 Overflader, Rum R0 - M_NCB_11 Vægbeklædning R0 - M_NCE_11 Tagdækning R0 - M_QQA_11 Vindue R0 - M_QQB_11 Vinduesparti R0 - M_QQC_11 Dør R0 Resultatet af analysen skal påpege hvor det er, man skal være opmærksom i forbindelsen med CCS Måleregler ved udbud med mængder. Analyserne er i sine fulde omfang vedlagt som bilag. Indledende vil jeg komme med nogle eksempler på, hvordan en bygningsdel kan modelleres forskelligt i Revit. Eksempel jeg udarbejdet i forbindelse med STARTprojektet ved schmidt hammer lassen architects, som viser hvor vigtigt det er at få klarlagt sine faste modelleringsprincipper. 30

32 Murkrone modell. som stacked wall - A1 dækker væggens fulde areal - Væg og murkrone opdeles I to typer - Mængde for murkrone kan udbydes som enten A eller lbm. - Væggen skal indstilles i højder - L2 er væggens samlede højde, men kan ikke trækkes ud af Revit Murkrone modell. ved Modify Virtical Structure, forpl. trukket op - A1 dækker væggens fulde areal - Væg udbydes inkl. murkrone - Murkrone kan ikke trækkes ud som lbm. Murkrone modell. som to vægge - Modellering forgår over to arbejdsgange - Murkrone skal indstilles base og top offset - A1 dækker væggens fulde areal - Væg og murkrone opdeles I to typer - Mængde for murkrone kan udbydes som enten A eller lbm. - L2 er delt i to Murkrone modell. væg top offset(ell. level for murkrone) og attach til tag - A1 dækker hele væggen - L2 er væggens fulde højde - A1 er inkl. murkrone - Murkrone kan ikke trækkes ud som lbm. 31

33 Langsgående væg modell. attach top til tag - A1 måles på væggen højeste side fra uk tagkon. - Ved at attach top skal man have defineret hvor man gene vil have væggen skal slutte sig til taget, altså hvad der er structure. - Entr. skal selv lave tillæg af mængde Tværgående væg modell. attach top til tag - A1 måles på væggen højeste side fra uk. tagkon. - Entr. skal selv lave tillæg af mængde Langsgående væg modell. top offset - A1 måles fra væggens ok. dermed får man den korrekte mængde. - Det er hurtigere at attach top end at edit profile, hvis der sker ændringer for taghældning skal alle vægge redigeres ved top offset. Tværgående væg modell. med edit profile - A1 måles fra væggens ok. dermed får man den korrekte mængde. - Det er hurtigere at attach top end at edit profile, hvis der sker ændringer for taghældning skal alle vægge redigeres ved edit profile. 32

34 Ydervæg modell. som stacked wall m. sweep placeret på øverste væg. - A1 dækker væggens fulde areal - Væg og murkrone opdeles I to typer - Mængde for murkrone kan udbydes som enten A eller lbm. Ydervæg modell. m. wall sweep ovenpå. - A1 måles fra skæringspunktet af væggens yderside og uk. den tagkon. som væggen er attach til. - Mængde for murkrone kan udbydes som enten A eller lbm. Ydervæg modell. attach top til tag - A1 måles fra skæringspunktet af væggens yderside og uk. den tagkon. som væggen er attach til. - Entr. skal selv lave tillæg af mængde Ydervæg modell. som stacked wall - A1 dækker væggens fulde areal - Væg og murkrone opdeles I to typer 33

35 7.3.1 Case 1 Erhvervsakademiet Lillebælt Figur 6 Udklip Revit model, 3D view I analysen af Revit modellen vil der ved denne case blive sammenlignet med de enkelte måleregler. Det gøres for at give læseren en bredere forståelse for målereglerne. Den samlede analyse er vedlagt som bilag CCS Måleregel M_AD_11 - Vægopbygning, lette vægge : Projektet består af en bærende konstruktion i søjler og bjælker, og så er dækkene udført som beton. 34

36 Figur 7 Udklip fra Revit model samling mod gulvkonstruktion Jf. figur 7 ses et etagedæk, hvor overkant færdigt gulv er punktet 0, og overkant af dækket er i De lette skillevægge i modellen er modelleret som vist i figuren, fra overkant gulv, altså som er modelleret fra level 0. Figur 8 Udklip fra CCS Måleregel M_AD_11 med figur 1 og 2 35

37 I målereglen M_AD_11 er der anvist to måder for, hvorfra man skal måle i bunden af væggen. Dette ses på figur 8. Målereglens figur 1 forholder sig til vægge, der er modelleret ned til dækket, mens figur 2 forholder sig til vægge, der starter fra overkant gulv. Så her vil det være måleregler M_AD_11 Vægopbygning, lette vægge være dækkende i sig selv og der skal ikke laves en projektspecifik måleregel. Figur 9 Udklip fra Revit model, væg modelleret til underkant bjælke. Hvis man så kigger på både top og bund af væggen. Så viser det sig, at målereglen ikke er dækkende alligevel. For på figuren ovenfor er der anvist, at den lette skillevæg er ført til underkant bjælke. Kigger man på målereglens figur 3, så er væggen her anvist til at skulle føres op til underkant dæk. Figur 10 Udklip CCS Måleregel M_AD_11 figur 3 36

38 Hvis man så skal prøve at sammenligne med, hvilke måleregler der er i databladet for vægge, M_AD_11 - Vægopbygning, lette vægge, så er toppen af væggen anvist afsluttet ved underkant dæk på figur 3 i databladet, jf. figur 10. I tilfældet her vil man skulle modellere alle sine indvendige lette vægge op til underkant dæk, for at følge målereglen. Alternativet vil være at lave en projektspecifik måleregel, hvor der anvises, at væggen kun er ført til underkant af bjælken. Det er dog ikke alle steder, at der er en bjælke over en skillevæg, så her er væggen ført til underkant dæk. Figur 11 Udklip Revit model, væg modelleret til underkant dæk. For ikke at få forskellige måleregler til de indvendige lette vægge, vurderes det, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udarbejde en projektspecifik måleregel for de indvendige lette vægge. Det anvises således, at begge eksempler forekommer i projektet. Modelleringsfejl: Nedenfor ses et samlet eksempel på en typisk modelleringsfejl i Revit. Skillevæggene i projektet skal føres til underkant af bjælkerne, men nedenfor er der et eksempel på en væg, der er ført til underkant dæk. Dette vil klart afspejle sig i projektets mængder. 37

39 Figur 13 Udklip Revit model, væg modelleret igennem bjælke. Figur 12 Udklip Revit model, Væg modelleret til underkant bjælke. CCS Måleregel M_AC_11 Etageadskillelsesopbygning : I analysen af modellens etagedæk og gulve, viser analysen at modellen er velstruktureret. I modellen har man modelleret efter faste principper. Dog møder man enkelte modelleringsfejl. Figur 14 Udklip Revit model, gulvkonstruktion mod indvendig skillevæg. 38

40 På figur 14 ses, hvordan slidlaget er ført til forkant af væggen. Denne løsning er et fast princip i modellen, hvor man har udført sine gulvkonstruktioner på den måde. Enkelte steder er der dog sket en fejl. Jf. figur 15, så er gulvkonstruktionen modelleret ind til væggens centrum. Figur 15 Udklip Revit model, gulvkonstruktion modelleret ind til center væg. Ved sammenligning med målereglen for etageadskillelse, kan man se i målereglens figur 2, at målereglen anviser at gulvkonstruktionen skal føres til forkant væg. Så her er modellen udført i overensstemmelse med målereglen, med undtagelse af de fejl jf. figur 15. Figur 16 Udklip CCS Måleregel M_AC_11 figur 1 og 2 39

41 I Revit modellen er gulvkonstruktionen modelleret til indvendig side af ydervæggen jf. figur 18. Dette er også overensstemmende med målereglen M_AC_11, jf. figur 16, så Figur 18 Udklip Revit model, gulvkonstruktion mod ydervæg. viser målereglens figur 1 at gulvkonstruktionen skal måles fra indvendig side af ydervæggen. Et sted i modellen, som ved gulvkonstruktioner kan være en stor udfordring, er ved døråbninger. I modellen er gulvkonstruktionen modelleret ind i dørhullerne under døren og mødes jf. figur 17. Enkelte steder er det dog kun på den ene side, at gulvkonstruktionen er ført med ind i dørhullet jf. figur 18. Figur 17 Udklip Revit model, gulvkonstruktioner modelleret ind i dørhul. 40

42 Figur 19 Udklip Revit model, modelleringsfejl ved dørhul I målereglen M_AC_11 er gulvkonstruktioner anvist til at skulle møde hinanden i dørhuller. Modellen er igen overensstemmende med målereglen med undtagelse af de få modelleringsfejl. Figur 20 Udklip CCS Måleregel M_AC_11 figur 5 og 6 I målereglens figur 6 jf. figur 20 er der anvist, at gulvkonstruktioner, ved afslutning ved en trappe, er ført ud til forkant væg/brystning. I modellen er der to typer af trapper: Betontrapper, der ikke er omfattet arkitekten, samt indbyggede ståltrapper. Analysen af Revit modellen viser, at betontrappen er placeret i en skakt, og dermed 41

43 ikke ført mod gulvkonstruktionen. Modellens anden type trappe er udført i et atrium, med dækforkanter udført som brystninger. Figur 22 Udklip Revit model, trappens udtrin Figur 21 Udklip Revit model, trappens optrin Analysen viser, at gulvkonstruktionen ikke er udført som figur 6 i målereglen anviser, og derfor vil man være nød til enten at lave en projektspecifik måleregel for gulvkonstruktionen, eller også modellere gulvkonstruktionen anderledes. CCS Måleregel M_BG_11 Loftkonstruktion : Projektet er udført med nedhængte lofter med niveauspring langs ydervægge. Modelleringsmæssigt forekommer der mangler for modellens loft. Analysen viser mange modelleringsfejl som tydeligt vil afspejle sig ved mængdeudtag. Figur 23 Udklip Revit model, loft modelleret igennem vægskørt Figur 24 Udklip Revit model, loft modelleret igennem skillevæg 42

44 I målereglens figur 1 jf. figur 26 er der anvist, at lofter måles fra forkant vægge, og resultatet af analysen på lofter viser, at de er udført fra forkant væg, men at man til tider har ført loftet igennem fra rum til rum. Figur 26 Udklip CCS Måleregel M_BG_11 figur 1 Figur 25 Udklip Revit model, loft til forkant væg I målereglen for loftkonstruktioner jf. figur 28 anviser figur 4, hvordan man skal måle ved niveauspring i lofter. Figuren viser, at man kan måle mængder på to måder, en hvor man har det lodrette stykke med, og en hvor man ikke har det lodrette stykke med. Langs Revit modellens ydervægge er loftet udført med et niveauspring, hvor den lodrette del er udført som en væg. Så her vil man vælge den måleregel, hvor det lodrette stykke ikke er med i mængden. Figur 27 Udklip Revit model, niveauspring i loft Figur 28 Udklip CCS Måleregel M_BG_11 figur 4 43

45 Det lodrette stykke som i modellen er udført som væg, vil så være omfattet af målereglen for vægkonstruktioner M_AD_11. I Revit modellens atrium er der på forkanten af dækkene udført en brystning, hvor loftet støder imod. Figur 29 Udklip Revit model, samling mellem loft og brystning I modellen er loftet generelt modelleret til indvendig side af brystningen, men i målereglen er der anvist, at loftet er ført til den udvendige side af brystningen. Så her er der en uoverensstemmelse. Derfor vil man skulle lave en projektspecifik måleregel herfor. Figur 30 Udklip CCS Måleregel M_BG_11 CCS Måleregel M_NCB_11 Vægbeklædning : målereglen forholder sig til både udog indvendige vægbeklædninger. I målereglens figur 8 er der anvist, at vægbeklædninger skal måles fra overkant gulv. 44

46 Figur 32 Udklip CCS Måleregel M_NCB_11 figur 8 Det specielle ved Revit modellen er, at der i modellens rum med fliser på vægge er der linoleum på gulvene med en opkant på 100 mm. Derfor skal vægbeklædningen først starte 100 mm over overkant gulv, som man har gjort i modellen. Man vil derfor være nød til at lave en projektspecifik måleregel. Figur 31 Udklip Revit model, vægbeklædning med fliser I modellen er vægbeklædning modelleret til underkant loft, men i målereglen er der ikke nogen figur med en illustration, der anviser hvor til vægbeklædningen på indvendig side af en væg skal måles til i toppen. Dette vil man selv skulle definere enten med tekst eller en illustration. CCS Måleregel M_NCE_11 Tagdækning : Målereglen forholder sig til tagdækning i både tagpap og tegl. Revit modellen er udført med fladt tag med isolering og tagpap på betondæk. I målereglen for tagdækning anvises der på figur 4 jf. figur 33, at tagfladen måles til indvendig side af murkronen. Figuren snyder dog lidt, da illustrationen viser, at der i murkronen er udført bagmur med op i murkronen. Man vil i dette tilfælde, hvor man 45

47 Figur 33 Udklip CCS Måleregel M_NCE_11 figur 4 ikke har bagmuren med op, skulle lave en projektspecifik tilføjelse til målereglen. I modellen er tagdækningen udført til indvendig side af murkronen. Figur 34 Udklip Revit model, tagdækning ved murkrone 46

48 I Revit modellen er der i taget placeret ovenlys vinduer, og her har man ikke lavet huller i tagdækningen, men ført denne igennem ovenlysenene jf. figur 36. Dette stemmer ikke overens med målereglen for tagdækning, jf. figur 35 hvor figur 10 anviser at tagdækningen måles til udvendig side af ovenlysets lysning. Figur 36 Udklip Revit model, tagdækning igennem ovenlys Figur 35 Udklip CCS Måleregel M_NCE_11 figur Case Glostrup Hospital Figur 37 Udklip fra 3D-view i Revit model Glostrup Sygehus I analysen af Revit modellen vil der alene blive anvist, hvor de modelleringsmæssige udfordringer og fejl er i modellen. Den samlede analyse er vedlagt som bilag

49 Modelleringsmæssigt er Revit modellen udført med mange fejl, dette skyldes dog formegentlig at Revit modellen Glostrup Sygehus er udført på et knap så detaljeret Figur 39 Udklip Revit model, væg ikke ført til dæk Figur 38 Udklip Revit model, væg ført op i dækkonstruktion niveau. De fleste fejl er ved vægge i samlinger med dæk, hvor de enkelte steder i bunden ikke er ført til dæk. Ligeledes er der i modellen mange vægge, som i toppen er ført for højt op i dækkene. Fejl som dette har stor indflydelse ved mængdeudtag, hvor mængderne vil afspejle de mængder, der er enten for lidt eller for meget. Dette er en menneskelig fejl af den projekterende, og har ikke noget at gøre med hvordan Revit opmåler mængderne. En anden fejl, der findes i modellen er ved modellens lofter. På en etage er udført to lofter i samme rum. Denne fejl er formegentlig sket, fordi man har startet med at lave Figur 40 Udklip Revit model, modelleringsfejl ved loft 48

50 den nederste etage for herefter at lave copy/paste op på de ovenstående etager. På en enkelt etage har man dog valgt at fjerne en væg. Derfor mangler der i modellen loft der hvor væggen var placeret. Modellens dækkonstruktioner bære præg af, at man ofte kan rette op på, hvordan objektere er udført i projektets 2D tegninger, snit og detaljer. Modellens tagkonstruktion som er anvist i figuren nedenfor, viser at dækket i tagkonstruktionen Figur 42 Udklip Revit model, dækkonstruktion ført til forplade er ført med ud til væggens forplade. Dækket er sammen med isolering og tagdækning defineret som et objekt. Derfor er dækket tegnet med ud til forpladen. Her vil det af hensyn til mængder være mere korrekt at modellere dækket som et objekt og isolering og tagdækning som et objekt. Figur 41 Udklip Revit model, gulvkonstruktion modelleret ud i vindueshul En typisk fejl i modellen er ved dørhuller og vindueshuller til gulv, hvor man har modelleret gulvkonstruktionen med ud i hullet. På figuren ovenfor ses at væg og gulv 49

51 overlapper hinanden. I dette tilfælde betyder det at væggen er for høj, da den kun skal være ført til underkant af dækket Delkonklusion På baggrund af analysen af Revit modellernes opbygning og strukturering, viser der sig at være mange projektspecifikke måleregler der skal udføres til projekterne. Dette gælder for både tilføjelser, afvigelser eller supplerende måleregler, for at man har overensstemmende modellerne og CCS Måleregler. Analysen viser også, at ændringer ift. måleregler har store indflydelser på projektet andre måleregler. Eksempelvis vil der på et projekt med en trappe, der ikke stemmer overens med målereglen for trapper, være nødvendighed for, at der laves en projektspecifik måleregel hertil. Dette kan betyde, at andre dækkonstruktioner bliver nødsaget til at skal have tilføjelser og/eller afvigelser. Måske skal der endda laves en supplerende måleregel. I forbindelse med analysearbejdet har jeg analyseret modellerne, hvor jeg har holdt modellerne op imod de forskellige måleregler. På baggrund af dette, er der kommet en rigtig god visuel kvalitetssikring ud af det. Forskellige typer af modelleringsfejl vil blive opdaget på baggrund af denne. Ved bestemmelse af projektets måleregler skaber dermed et godt grundlag for KS af modellerne og dermed mængderne. Modellerne afspejler, det at man helst ikke vil arbejde mere i modellen end højest nødvendigt, med det menes der at ikke er brugt meget tid på at kontrollere modellen for modelleringsfejl og oprette dem. Dette er et reelt og et godt grundlag for overvejelser i forbindelse med fastlæggelse af faste modelleringsprincipper. Kunsten er at modellere så de mængder der kommer ud af modellen, skaber mest mulig værdi for alle parter. Ved udbud med mængder skal den rådgiveren i forbindelse med modelleringen af bygningen have fokus på at arbejde med faste principper for modelleringen. 7.4 Håndteringen af CCS Måleregler I dette afsnit vil jeg håndtere CCS Måleregler og opstille eksempler på projektspecifikke måleregler og navngivningen af dem. Opbygningen af de projektspecifikke måleregler gøres ud fra de i CCS Måleregler, basis opstillede regler for projektspecifikke måleregler, samt den overordnede struktur CCS Måleregler er opbygget efter. Grundlaget for udarbejdelsen af de projektspecifikke måleregler er resultatet. Erfaringen jeg har gjort mig i den teoretiske del samt den opsamlede viden fra interviews og analyser. Der udover medtages JJW Arkitekters erfaring med brugen af CCS Måleregler, da denne vurderes værende af stor værdi, da de har haft et projekt udbudt med mængder med CCS Måleregler. 50

52 7.4.1 JJW Arkitekters erfaring med CCS Måleregler bips konferencen 2015, Nyborg Strand Arkitekten kobler model, beskrivelser og tilbudsliste vha. CCS v/jesper Pildal Hansen, JJW Arkitekter På årets bips konference d. 14. september fortalte Jesper Pildal Hansen omkring implementeringen af CCS hos JJW Arkitekter, samt hvordan de rent praktisk har anvendt det på case Katrinedal Skole. I oplægget fortalte han bl.a. om brugen af CCS Måleregler, og hvordan man ved JJW havde grebet det an med målereglerne på projektet. I processen med valg af måleregler har JJW Arkitekter haft fokus på, hvad der skaber værdi for bygherren og entreprenørerne ved udbud med mængder. Altså hvilken enhed en bygningsdel skal udbydes som (om det skal være løbende meter, kvadratmeter, styk, vægt osv.). Ud fra de vurderinger og fastlæggelser bestemmes strukturen for bygningsmodeller. Hertil anbefaler JJW at man i 3D modellen skal modellere de bygningsdele, der skal fremgå i tilbudslisten. Dog skal bygningsdelene holdes på et overordnet niveau i modellen. Formidlingen af gældende måleregler på projektet gjorde man ved at vedlægge en oversigt, hvor målereglerne var oplistet. Hertil havde man vedlagt selve målereglerne. I oversigten havde man anvist, hvilken måleregel der er gældende for hvilken bygningsdel. For på den måde ikke at skabe tvivl omkring, hvilke måleregler der er gældende og ikke på tilbudslisten. På projektet anviste man den måleregel, der tilhørte en bygningsdel i modellen som et parameter, for at skabe en sammenhæng mellem Revit model, beskrivelser og tilbudsliste. I oplægget fortalte han omkring, hvordan man havde valgt, at udbyde karnapper som en systemleverance og derfor angivet mængden som stk. Til karnappen har man udarbejdet en projektspecifik måleregel, der anviste hvilke bygningsdele der hørte med herunder. 51

53 Figur 43 Eksempel på projektspecifik måleregel (JJW Arkitekter, 2015) JJW s erfaring med CCS Måleregler på projektet Katrine Skole er, at målereglerne er lette at forstå og anvende, og at det er enkelt at supplere med egne projektspecifikke måleregler. En vigtig detalje er at når man begynder et sted og laver en måleregel, så påvirker det mange andre steder - altså skal man være meget betænksom og omhyggelig, når man udarbejder projektspecifikke måleregler. Jesper påpeger, at der er mere arbejde for projektlederen/sagsarketekten, og at der er en del ekstra og processer ved arbejdet i 3D modellen. Beslutninger om udformning og opdeling af tilbudsliste, altså valg af entrepriseform, og opdeling af arbejder samt valg af enheder for bygningsdele giver strukturen i modellen. Jo hurtigere man har truffet beslutningen herfor jo mindre arbejde har man i modellen. (BIMBYEN, 2015) Håndtering og udarbejdelse af projektspecifikke måleregler I flg. afsnit vil jeg redegøre for håndtering og udarbejdelsen af projektspecifikke måleregler samt komme med eksempler på projektspecifikke måleregler og argumentere for dem. De projektspecifikke måleregler og deres indhold skal overholde de principper og regler, der er angivet i CCS Måleregler. Derudover skal de være navngivet og nummereret som kapitel 4.3 i CCS Måleregler, basis foreskriver, uanset om det er en tilføjelse, afvigelse eller en supplerende måleregel. 52

54 Struktur og principper for navngivning af CCS Måleregler Ved navngivning med kode af måleregler er der to typer af navngivning, man skal have styr på. Her kan man hurtigt blive forvirret. Der er er kode til navngivningen af en bygningsdels måleregel, og så er der en kode for navngivning af en måleregler, der kan bruges ved den tilhørende bygningsdel denne kaldes Måleregel ID. De forskellige måleregler til en bygningsdel forholder sig til målemetoder jf. figur 43. Måleregel bygningsdel Forskellige måleregler der forholder sig til målemetoder der er til en bygningsdel. Måleregler for bygningsdele er navngivet som følgende: M_XXX_NN M = Måleregel XXX = CCS klassifikationskode for bygningsdel NN = Nummer Måleregler til en bygningsdel er navngivet som følgende: M_XXX_NN_YN YN = Nummer for målemetode Projektspecifikke måleregler med tilføjelser og/eller afvigelser for bygningsdele navngives som følgende: M_XXX_NNP P = Projektspecifik Figur 44 Udklip af CCS Måleregler, bygningsdel M_NCE_11 - Tagdækning Projektspecifikke måleregler med tilføjelser og/eller afvigelser til en bygningsdel navngives som følgende: 53

55 M_XXX_NN_YNP Projektspecifikke måleregler som er supplerende for bygningsdele navngives som følgende: M_XXX_PNN Projektspecifikke måleregler som er supplerende til en bygningsdel navngives som følgende: M_XXX_NN_PYN (bips, 2015) I de følgende afsnit kommer der eksempler på tilføjelser, afvigelser og supplerende projektspecifikke måleregler, hvor der gives eksempler på navngivningen efter strukturen for navngivning Tilføjelse til CCS Måleregel M_AD_11 Vægopbygning, lette vægge Et eksempel på en tilføjelse er i en gipsvæg hvor der er lavet gennemføringer af ventilationsrør, dette vil man dog ikke modellere i sin 3D model da det er alt for Figur 45 Udklip CCS Måleregel M_AD_11 54

56 tidskrævende. I et sådant tilfælde har man i CCS Måleregler mulighed for at specificere hvilke arealer af huller der er fratrukket fra gipsvæggens areal. Den anvendte måleregel for opmåling af gipsvæggen er for areal, og her har man flere muligheder af målemetoder for arealer men i målereglen er det A-h som betyder areal minus huller. Når man så ikke har lavet huller for ventilation, skal der laves en tilføjelse hertil, det gør man ved at tilskrive et x så målemetoden kommer til at hedde A-hx. Udover at tilføje x skal der suppleres med information til reglen. I dette tilfælde her anvises, at der ikke er trukket huller for ventilationsrør fra. Informationen anføres i parentes som følgende eksempel (x=ø200). At x er ø200 betyder at der ikke er lavet huller for rør mindre end ø200. her vil den endelige måleregel komme til at hedde M_AD_11_A1, og så vil man under målemetoden angive at denne er A-hx(x=ø200). 55

57 Afvigelse til CCS Måleregel M_NCE_11 Tagdækning Figur 46 Udklip fra CCS Måleregel M_NCE_11 Et eksempel på en afvigelse til en måleregel, er hvor der er taget udgangspunkt i en samlingen mellem et ovenlys og tagdækningen fra case 1 Erhvervsakademiet Lillebælt. I samlingen mellem de to bygningsdele er der en afvigelse fra, hvordan målereglen anviser at tagdækningen er opmålt. Det drejer sig specifikt omkring målereglens figur 10 som viser at tagdækningen måles ind til bagside af ovenlysets Figur 47 Udklip Revil model, samling tagdækning og ovenlys 56

58 lysningsplade. Jf. figur 44. I Revit modellen er tagdækningen jf. figur 45 udført til udvendigside af ovenlyset, derfor skal der laves en afvigelse til databladet M_NCE_11. Afvigelsen indarbejdes i dokumentet for projektspecifikke måleregler, og navngives efter det opsatte regelsæt for navngivning af måleregler jf. CCS Måleregler, basis afsnit 4.3 Kode for måleregel. Afvigelsen til målereglen M_NCE_11 navngives som en projektspecifik måleregel ved at tilføje et P, så den kommer til at hedde M_NCE_11P. I målereglen skal afvigelsen videre angive hvilken specifik måleregel og -metode afvigelsen gælder for, i dette eksempel er det målemetode med Måleregel ID M_NCE_11_A2. Figur 48 Udklip CCS Måleregel M_NCE_11 Hvor A2 angiver målemetoden som er det projicerede areal, altså det vanrette mål for tagfladen, jf. figur 44. Målereglens ID i den projektspecifikke måleregel kommer til at hedde M_NCE_11_A2P. Projektspecifikke måleregler altid gælder forud for CCS 57

59 Måleregler. Derfor vil denne afvigelse som specifikt er i forhold til figur 10 i målereglen altid gælde forud for denne Supplerende måleregel CCS Måleregel M_AD_P12 Vægopbygning, murede vægge Der findes ikke en måleregel for murede vægge i CCS Måleregler, så her vil man selv skulle lave en supplerede måleregel. Som en supplerende måleregel navngives den M_AD_P11 og til føjes en beskrivende tekst som eksempelvis kunne lyde således: Vægopbygning, murede vægge. Til målereglen skal man definere de forskellige målemetoder der er knyttet til målereglen samt udarbejde illustrationer der angiver, hvordan forskellige målemetoder måler bygningsdelen. Et eksempel på en Figur 49 Udarbejdet eksempel på illustration af målepunkter for murede vægge selv udarbejdet illustration til en supplerende projektspecifik måleregel kan være figur 47 som anviser hvortil i toppen af væggen den opmåles. 58

60 Supplerende måleregel til CCS Måleregel M_QQA_11 Vindue Et andet eksempel på en supplerende måleregel er en systemleverance, hvor flere forskellige bygningsdele hører sammen i et system. I følgende eksempel tages der igen udgangspunkt i case 1 Erhvervsakademiet Lillebælt. Her er det ovenlyset, som kan udbydes som en systemleverance, hvor selve vinduet sammen med det tilhørende bygningsdele er et system. Målereglen for bygningsdelen navngives som følgende M_QQA_P11 Ovenlysvindue og den skal indeholde klare anvisninger af, hvad der hører med til systemet. Dette sammen med beskrivelserne er forståeligt for de bydende entreprenører. Ved systemleverance vil man ofte udbyde denne mængde som antal, der er anvist som stk. Den projektspecifikke måleregel vil således hedde M_QQA_11_NP, hvor N angiver, at der er tale om en måleregel der opgør sin mængde på styk/antal. Ligesom der i de tidligere eksempler er brugt måleregler for areal, hvor der i målereglen er angivet et A Delkonklusion Figur 50 Udklip Revit model, ovenlys JJW Arkitekters vurdere på baggrund af deres erfaring med CCS Måleregler, at standarden er at målereglerne er lette at forstå og anvende. Desuden er det enkelt at supplerer med egne projektspecifikke måleregler. Ved udarbejdelsen af projektspecifikke måleregler vurdere jeg, at der i arbejdet med de projektspecifikke måleregler er en struktur, som definere, hvordan disse skal opbygges. Til navngivningen af de projektspecifikke måleregler er der specificeret, 59

61 hvordan denne skal behandles, som jeg vurdere hurtigt kan være forvirrende for brugeren, dette gør jeg på baggrund af den erfaring, jeg har fået. På sigt vil strukturen dog være nemt forståelig, når man har arbejdet med denne nogle gange og fået noget erfaring. 8. Konklusion Formålet med specialet var at undersøge, hvordan CCS Måleregler håndteres, og om de er forståelige for brugeren. Jeg har i specialet overordnet redegjort for hvad CCS Måleregler er, samt hvordan de håndteres. Derudover har jeg redegjort for hvordan, man i dag gør med måleregler i forbindelse med udbud med mængder. Den teoretiske redegørelse der er valgt i opgaven, er relevant for den dybere forståelse af udbud med mængder og baggrunden herfor, samt hvilke værktøjer der er vigtige for strukturen, kommunikationen og processen. I den empiriske redegørelse har jeg ved henvendelse til personer i branchen mødt stor interesse for CCS Måleregler. Størstedelen havde ikke kendskab til standarden, men ville meget gerne høre mere om den. Her har jeg fået enkelte personer til at studere standarden for derefter at udtale sig omkring deres vurdering af den overordnede forståelse af standarden. I analyserne i den empiriske redegørelse har jeg analyseret på modelleringsteknik i Revit modeller fra to cases. I analyserene har jeg visuelt undersøgt modellerne for derefter at vurdere entydigheden mellem, hvordan modellen er modelleret og hvordan de forskellige måleregler anviser bygningsdele er målt. Videre har jeg redegjort for, hvordan projektspecifikke måleregler håndteres, med struktur og navngivning på baggrund af de tidligere udførte analyser i afsnittet. Specialet har overordnet vist at omkring håndtering af CCS Måleregler er der enighed blandt brugerne, som vurderer at standarden er nem at forstå, men at der mangler en vejledning, der skal hjælpe til en nemmere forståelse for rådgivere, men bestemt også for entreprenørerne. Ligeledes har specialet vist at i det store hele minder måden man skal håndtere CCS Måleregler på, i forbindelsen med fastlæggelsen af målereglerne, meget om den måde man gør i branchen nu. Den store forskel er så at der nu er lavet en standard med en struktur for, hvordan man opbygger sine måleregler. Standarden består af en overordnet basisbeskrivelse der beskriver strukturen og de generelle regler og målemetoder, samt en bygningsdelsoversigt der indeholder en liste over gældende måleregler. For at CCS Måleregler er gældende, skal bygningsdelsoversigten angives med revisionsnummer og dato i beskrivelserne, og projektspecifikke måleregler er altid gældende forud for CCS Måleregler. Den sidste del af CCS Måleregler er datablade med måleregler for bygningsdele, som kan direkte implementeres i et projekt, og er der behov for 60

62 tilføjelser, afvigelser eller supplerende måleregler udarbejdes der projektspecifikke måleregler. De projektspecifikke måleregler skal strukturens og navngives efter de i CCS Måleregler, basis beskrevne regler. På baggrund af udførelsen af projektspecifikke måleregler efterspørger jeg et paradigme til opbygningen af projektspecifikke måleregler, så man sikrer en mere entydig udførelse. På den måde vil man sikre genkendelighed på tværs af projekterne. Der er godt nok beskrevet, hvad de projektspecifikke måleregler skal indeholde, og hvordan de skal navngives, men hvis man virkelig vil sikre sig entydighed, bør man udarbejde standarddokumenter, der er opsat til de projektspecifikke måleregler. Det kunne f.eks. være et Word ark, med opsatte tabeller klar til at indskrive sine data, samt opsætning af figurer. På den måde sikrer man sig mere entydighed mellem projekterne, og dermed gør man det nemmere for entreprenørerne. 61

63 9. Kildeliste Bibliografi Alectia, Byggeokonomer.dk. [Online] Available at: d_med_maengder_og_sammenhaeng_i_projektmaterialet.pdf [Senest hentet eller vist den ]. Arbejdsgruppen, De udførende virksomheders potentiaale, udfordringer og krav til digitalt udbud. s.l.:dansk Byggeri og Bygningsstyrelsen. Arnbjerg, S., BIM Manager [Interview] (9 September 2015). BIM7AA, BIM7AA. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. BIMBYEN, bimbyen.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. bips, bips.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. bips, Dansk Byggeri. [Online] Available at: ABahUKEwjW6PalsPvHAhVI3iwKHQEBAfU&url=http%3A%2F%2Fwww.danskbygge ri.dk%2ffiles%2ffilbibliotek%2ferhvervs- %2520og%2520byggeteknik%2FByggeprocesser%2F16853.opm%25C3%25A5lings reglerudbu [Senest hentet eller vist den ]. bips, CCS Informationsniveauer. R0 red. s.l.:bips. bips, bips.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. 62

64 bips, bips.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. bips, CCS Måleregler, basis red. s.l.:bips. Boligministeriet, AB92. s.l.:boligministeriet. Bygningsstyrelsen, Vejledning til IKT bekendtgørelsen. s.l.:bygningsstyrelsen. cuneco, CCS Måleregler. Høringsversion red. s.l.:cuneco. cuneco, cuneco.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Elkjær, T., Ingeniør i bygningsdesign [Interview] ( ). FRI og DANSKE ARK, Ydelsesbeskrivelse for byggeri og anlæg 2012, s.l.: FRI og DANSKE ARK. Grontmij, Openvia.dk. [Online] Available at: _Revit_10_dec_2014_Jacob_Güldner.pptx [Senest hentet eller vist den ]. Güldner, J., CAD Specialist [Interview] (31 August 2015). JJW Arkitekter, bips.dk. [Online] Available at: dsliste_vha._ccs_jjw_arkitekter.pdf [Senest hentet eller vist den ]. Jørgensen, K. A., aau.dk. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet, IKT Bekendtgørelsen nr s.l.:klima-, Energi-, og Bygningsministeriet. 63

65 Levring, A., Modelbaseret kalkulation. s.l.:det Digitale Byggeri. MT Højgaard, Bygningsdelskatalog med informationsniveauer (LOD). 1.2 red. s.l.:mt Højgaard. Nielsen, C., Bygningskonstruktør [Interview] ( ). Nielsen, M., Underviser, bygningskonstruktør [Interview] ( ). Olsen, T. S., BIM koordinator [Interview] ( ). Pape, D. W. & Olsen, P. B., En stærkere byggeproces - BIM i teori og praksis. s.l.:mt Højgaard. Thomsen, M., BIM Manager [Interview] (11 September 2015). 64

66 10. Bilag Bilagsliste 1. Bilag 1.1 Bilag 1 - Interviews Interview med Morten Thomsen, Aart Architects Interview med Jacob Güldner, Grontmij Interview med Simon Arnbjerg, schmidt hammer lassen architects Interview med Tonni Elkjær, Søren Jensen Rødgivende ingeniører Interview med Martin Nielsen, VIA University College Interview med Christoffer Nielsen, schmidt hammer lassen architects 1.2 Bilag 2 - Korrespondancer Korrespondance med Troels Sønder Olsen, Aarhus Arkitekterne 1.3 Bilag 3 Analyser Analyse case Erhvervsakademiet Lillebælt Analyse case Glostrup hospital

67 1. Bilag 1.1 Bilag 1 - Interviews Interview med Morten Thomsen, Aart Architects Interviewet er vedlagt som lydfil Interview med Jacob Güldner, Grontmij Interviewet er vedlagt som lydfil Interview med Simon Arnbjerg, schmidt hammer lassen architects Interviewet er vedlagt som lydfil Interview med Tonni Elkjær, Søren Jensen Rødgivende ingeniører Interviewet er vedlagt som lydfil Interview med Martin Nielsen, VIA University College Interviewet er vedlagt som lydfil Interview med Christoffer Nielsen, schmidt hammer lassen architects Interviewet er vedlagt som lydfil.

68 1.2 Bilag 2 - Korrespondancer Korrespondance med Troels Sønder Olsen, Aarhus Arkitekterne korrespondance: Den 5 juli 2015 skrev jeg til Troels: Hej Troels Jeg kontakter dig nu i forbindelse med at jeg er ved at forberede mit speciale, som skal omhandle udbud med mængder, og her vil jeg gå ind og analysere på hvordan CCS Måleregler stemmer overens med hvordan Revit opgør mængder. Vi mødte hinanden til jeres BIM7AA møde, hvor jeg var med schmidt hammer lassen architects for at fortælle jer om CCS Måleregler, efterfølgende er jeg blevet henvist til dig af Marianne Friis (schmidt hammer lassen architects) i håb om at du kan hjælpe mig. Jeg har igennem foråret siddet med på et af bips startprojekter i min praktik ved schmidt hammer lassen architects, hvor vi har testet og afprøvet de foreløbige CCS Måleregler. Efterfølgende har jeg været med til at lave KS på de færdige CCS Måleregler der i løbet af kort tid vil udkomme. Mit mål med mit speciale er at dokumentere hvor CCS Måleregler fungere, og hvor de ikke er tilstrækkelige, samt finde ud af hvor meget man vil være nød til at lave projektspecifikt. Analysen skal tage udgangspunkt i almen modelleringsteknik og resultatet skal kunne bruges til at tilpasse hvordan man teknisk modellere i Revit. For at kunne lave disse analyser er jeg nød til at have Revit modeller, som er udført professionelt efter almen modelleringsteknik. Jeg håber at du på vegne af Aarhus Arkitekterne kan hjælpe mig, jeg vil rigtig gerne låne Revit modeller af jer, om det er en eller flere er ikke så vigtigt, hvis bare jeg kan låne en vil jeg være glad. Jeg har af SHL lånt en model, men for ikke kun at forholde mig til Revit modeller fra samme sted og dermed få et mindre repræsentativt resultat, vil jeg gerne analysere på modeller fra forskellige steder. Jeg har ikke de store krav til Revit modellerne, de behøver ikke at være fra projekter der er udbudt med mængder, bare de er udført efter almen modelleringsteknik. Hvad angår detaljering, så er en model fra sidst i hovedprojekt eller fra udbud at foretrække, det vil nok give det mest pålidelige resultat. Jeg ved godt at der både er en masse rettigheder og forretningshemmeligheder i forbindelse med Revit modeller, men jeg ved at i tidligere har været behjælpelige med lignede. Jeg vil pointere at modeller kun vil blive brugt til at udfører analyser, og

69 at de ikke vil blive delt med andre. Hvis det ikke er muligt at låne mig en model, kan en mulighed måske være at jeg kommer på jeres kontor og udfører min analyse. Hvis du har tid og lyst vil jeg på et senere tidspunkt kontakte dig for at få et interview vedr. udbud med mængder. Ved spørgsmål skal du endelig kontakte mig. På forhånd tak. Den 3. september 2015 skrev jeg til Troels: Hej Troels Endnu en gang tak for hjælpen med lån af Revit model. Jeg kontakter dig denne gang fordi jeg er ved at lave en undersøgelse af brugerens forståelse af CCS Måleregler. Altså om de er til at forstå eller det rent faktisk er for specialister. Jeg tænker du er en travl person der har meget at se til, men jeg håber du kan finde tid til det. Jeg har uploadet materialet på dropbox under nedenstående link, hvor du vil finde alt materialet på CCS Måleregler. Det jeg gerne vil have dig til er at læse dokumentet CCS Måleregler, Basis R0 igennem og derefter nedskrive dine kommentarer på ca. 10 linjer og sende dem til mig. l=0 Jeg anslår det til at tage ca. 30 min, men jeg tænker du vil anse det for at være spændende. Det vil være en kæmpe hjælp for mig, så jeg håber du har tid og lyst. Den 14. september svarede Troels: Hej Mathias, Det har jeg desværre ikke mulighed for. Men helt generelt.. Måleregler er som udgangspunkt en fin og vigtig ting. Det er dog af allerstørste vigtighed, at man er opmærksom på, at de skal beskrives ud fra hvordan en bygningsdel modelleres i softwaren og hvordan den kan udtrækkes. Det er relativt

70 enkelt for bjælker og søjler, udfordrende for vægge og nærmest umuligt for overflader. Og hvorfor så det? Vi hverken kan eller skal lave ændringer/behandle de mængder som kommer ud af modellen. Naturligvis skal vi tage forbehold for modelleringsmetode tag laves ikke med opkant, men den mængde er ret vigtig, så mængden er et vandret fladeareal ikke et total fladerareal. Men vi skal også være særligt opmærksom der hvor vi ikke modellerer en mængde, som malede overflader. Hvis man vil have dem, så skal de modelleres en for en. Hvem har økonomi til det? Selv hvis man gjorde det, er man så sikker på at det er sådan maleren gør mængden op? (det er det ikke..). Så helt generelt er mængder en udmærket ting, forudsat at de er opgjort med de rette forbehold og metoder.

71 1.3 Bilag 3 Analyser Analyse case Erhvervsakademiet Lillebælt Skeletvægge Samling mellem skeletvæg og gulvkonstruktion Skeletvæg top mod etagedæk

72 Lysning i ovenlysvindue, forskellen mellem 3D og 2D tegning Skeletvæg mod tag

73 Skeletvæg mod ydervæg Skeletvæg mod etagedæk

74 Skeletvæg modelleringsfejl i højde Etagedæk Gulvopbygning mod vægge

75 Gulvopbygning i dørhul Gulvopbygning med fald

76 Modelleringsfejl ved gulvopbygning Overgang mellem gulv og trappe Gulvkonstruktion ved søjle, forskel på modellering

77 Lofter Loft mod væg Loft ved niveauspring og brystninger Loft ved søjle

78 Modelleringsfejl ved lofter Tagkonstruktion Tagkonstruktion ved murkrone

79 Tagkonstruktione ved ovenlys Vægbeklædning Vægbeklædning ved gulvopbygning med fald

80 Vægbeklædning ved gulvkonstruktion med linoleum ført med op af vægge. Ydervægge Fejl ved modellering af ydervægge Analyse case Glostrup hospital Skeletvægge Skeletvæg med etagedæk

81 Modelleringsfejl ved skeletvægge

82 Etagedæk Etagedæk mod facade Etagedæk i dør- og vindues åbning Lofter

83 Faren ved kopi/paste Tagkonstruktion Tag mod murkrone Ydervægge