SPINDET. Taler du min kultur? SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT. 13. årgang 1. nummer ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPINDET. Taler du min kultur? SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT. 13. årgang 1. nummer ISSN 1603 79 79"

Transkript

1 SPINDET SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT Taler du min kultur? 13. årgang 1. nummer ISSN

2 Redaktionen Katrine Sivkær Pettersen Nanna Pedersen Sofie Ravn Johannes Vad Katrine Poulsen Mathilde Laurent Boe Demsy Przemyslak Julie Marie Drejer Grafik og layout Julie Marie Drejer Fotograf Jesper Drejer Illustrationer Kater Ravnen Udgiver Fagligt Forum for Sprogpsykologi (FAFOS) ISSN Udgivet Juni 2013 Hjemmeside 1

3 Katrine Sivkær Pettersen Nanna Pedersen Johannes Vad Mathilde Laurent Boe Demsy Przemyslak Sofie Ravn Katrine Poulsen Julie Marie Drejer 2

4 Indhold 04 Leder 05 Koralrevet og det elektriske felt 09 Speciale - sommerfugle i maven? 13 Sproget og social forandring 17 En kultur for sig 21 Praktik i Peru 27 Sprog og kulturs rolle i interkulturel kommunikation 31 Kærlighed på papir - sandt eller falsk? 35 Putting bah ind i Spinde-t 39 Boganmeldelser 43 Nyt fra FAFOS 3

5 Leder Katrine Sivkær Pettersen Journalist Stud. mag. i sprogpsykologi Så hør nu på mig! Stemmen kommer fra en frustreret kvinde på en banegård i Indien. Den er hverken blid eller afdæmpet, men bevidst rettet mod manden bag skranken. Efter lang tids argumentation er det ikke lykkes kvinden at overbevise manden om, at hun skal have refunderet sine billetter - selv om hun har ført samtalen på nøjagtig samme måde, som hun ville have gjort i Danmark. Manden ignorerer hende i chok over den direkte og højlydte tone, og det resulterer i tårer og frustration hos kvinden. Situationen viser tydeligt de misforståelser, der kan opstå, når to kulturer mødes. Havde kvinden blot vidst, at det ikke er velset at hæve stemmen offentligt i Indien, kunne situationen være undgået. For dét kvinden troede var en almindelig samtale, var for manden et tegn på disrespekt fra kvindens side og det afværges bedst ved ignorering. Vi kender alle til situationer, hvor vi pludselig bliver bevidste om kulturforskelle. De kan komme til syne på mange forskellige niveauer og behøver ikke nødvendigvis at være afgrænset til kulturelle forskelle mellem lande. Er det f.eks. god skik i dine øjne at komme 10 min. for sent til en middag? Eller kommer du hellere 10 min. for tidligt? Vi afslører hele tiden vores egen kultur i vores sprog og adfærd, og din kultur kan være anderledes end din nabos. Altså traditioner. Og det er i misforståelsen af andre kultures traditioner, at vi opdager forskellene. Læs f.eks. artiklen om Sprog og kulturs rolle i interkulturel kommunikation på side 27 eller lær mere om Perus undervisningskultur på side 21. Men kultur er et vidt begreb og så meget mere end landes forskellige traditioner. I dette nummer af Spindet kan du derfor bl.a. blive klogere på voldelig og ikke-voldelig kommunikation, netdatinguniverset, kulturer som koralrev, og så har vi boganmeldelser, der giver bud på nye kulturmøder. F.eks. narrativ samtaleterapi. Vi har med andre ord valgt at dykke ned i kulturen. For netop kultur kan komme til udtryk i vores mellemmenneskelige kommunikation og adfærd på utallige måder. Som noget nyt vil vi også skabe en ny og mere levende kultur på spindet.net. Og vi håber, du vil tage aktiv del i den. For hvad skal vi egentlig med sprogpsykologi, og hvilken kultur er det, vi bevæger os i? Læs mere på side 35. Rigtig god læselyst! Den Danske Ordbog definerer kultur ved [ ] alle de materielle og ikkematerielle resultater af menneskelig aktivitet, der føres videre fra generation til generation. 4

6 Koralrevet og det elektriske felt 5

7 Nanna Pedersen BA i engelsk Stud. mag. sprogpsykologi Hvis man går ind og googler danskhed på nettet, finder man en blandet gruppe af links og billeder. Den obligatoriske Wikipedia-artikel, en ordbogsdefinition, en danskhedstest og også et billede af det danske flag og Sidney Lee. Bortset fra billedet af Sidney Lee giver disse links og billeder et nogenlunde indtryk af, hvad danskhed handler om. Gyldendals Den Store Danske skriver bl.a. dette om danskhed: danskhed, dansk mentalitet og kultur, dansk ejendommelighed og tænkemåde. Begrebet bygger på forestillingen om, at det danske folk har en særlig egenart, gudgiven eller som resultat af det danske folks særlige historie; en egen kultur, der som en konstant eller foranderlig størrelse videregives til hver ny generation gennem opvæksten. (Gyldendal u.å.). Ergo dækker termen danskhed over, hvad der gør, at vi adskiller os fra ikke-danskere. Hvis man nu kigger på den del af danskheden, som omhandler den danske kultur, så er det oplagt at stille spørgsmålet: hvad er dansk kultur? Måske endnu vigtigere er spørgsmålet: Er det muligt at blive en del af det fællesskab, som en kultur skaber? Og i så fald: hvordan bliver man en del af det danske fællesskab? For at finde ud af, hvordan man bliver en del af det danske kulturelle fællesskab, må man først se på, hvordan man kan anskue begrebet kultur. Den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen foreslår to metaforer for, hvordan man kan forstå kultur. Disse metaforer bliver præsenteret i hans bog Kulturelle veikryss. Essays om kreolisering fra Metaforerne kan hjælpe med at skabe en ide om, hvor komplekse kulturfællesskaber er, og at det ikke altid er lige nemt at blive deltager i en kultur på lige fod med de oprindelige deltagere. Eriksen (1994) noterer, at begge disse metaforer for kultur er idealtyper, og at der ikke findes noget samfund i verden, som opererer efter kun den ene type. Den første kulturmetafor, som Eriksen (1994) introducerer, er kulturen som et koralrev. Med denne metafor mener han, at kulturen kan ses som et fundament, der bliver bygget videre på fra generation til generation. Når man sammenligner kulturen med et koralrev, antydes det, at kulturen både vedligeholdes og forandres. Kulturen fortsætter med at være det samme rev gennem en lang periode, men for hver generation bliver der ændret en lille smule. I denne metafor er kulturen noget man har - man vælger sin kultur lige så lidt, som man vælger sine slægtninge. Den anden metafor, som Eriksen (1994) nævner, er kulturen som et elektrisk felt. Ved denne metafor har kulturen ingen skarpe grænser og kan sprede sig i alle retninger. Det, at kulturen ses som et elektrisk felt, betyder, at feltet kan forsvinde, hvis man slukker for strømmen. Ifølge denne metafor er kultur er noget, man gør. Kulturen er et valg - og en proces, eftersom det elektriske felt kan sprede sig i alle mulige retninger. Hvis man kigger på det danske kulturelle fællesskab, kan man se, hvad Eriksen (1994) mener, når han siger, at ethvert samfund har en blanding af begge metaforer. Sammenligner man dansk kultur og samfund med koralrevsmetaforen, kan det give en idé om, hvorfor det nogle gange kan være svært for folk udefra at blive en del af det danske fællesskab. Ifølge koralrevsmetaforen vil ikke-etniske danskere forblive de andre, fordi de kunstigt har revet sig løs fra deres eget koralrev. Et eksempel på hvordan ikke-etniske danskere kan gøres til de andre, ses i noget så simpelt som at kalde dem indvandrere eller andengenerationsindvandrere. I ordet indvandrere ligger betydningen, at de er indvandret fra et andet koralrev og derfor ikke oprindeligt hører til det koralrev, som de nu er i. Ordet andengenerationsindvandrer gør specifikt opmærksom på, at selv om personen er født her, så er han eller hun efterkommer af en indvandrer. 6

8 Man kan spørge sig selv, hvor mange generationer der skal til, før en person kan kalde sig dansker uden noget præfiks. I bogen Den Fremmede, byen og nationen. Om livet som etnisk minoritet fra 2010 undersøger Lasse Koefod og Kirsten Simonsen, hvordan livet er for etniske minoriteter i Danmark. En af de interviewede, Nasar, rammer problemet med ordet indvandrere, når han udtaler: Jeg er ikke indvandret nogen steder fra. Jeg er højest udvandret fra Smørum og ind mod byen. (Koefod & Simonsen 2010: 108). Andre udtryk, som får interviewpersonerne til at føle sig som den anden eller den fremmede, er f.eks. skrub hjem eller perkere. Især udtrykket skrub hjem indikerer, at personen ikke hører til i dette koralrev, da hans eller hendes hjem er et andet sted. Vælger man i stedet at sammenligne den danske kultur med metaforen om det elektriske felt, er alt ikke tabt på forhånd, hvis man ønsker at være en del af det danske fællesskab. Hvor koralrevsmetaforen lægger vægt på det sted, som man kommer fra, lægger metaforen om det elektriske felt vægt på nutiden og fremtiden. Hvad man gør, bliver vigtigere, end hvem man er. Flere af Koefod og Simonsens (2010) interviewpersoner fortæller, at de oplever danskhed som det at deltage i aktiviteter og engagere sig i samfundet. For når de engagerer sig i samfundet, har de noget tilfælles med de andre danskere, og derfor udviskes den grænse, som hedder dem og os. De bliver forbundet med de andre, når de deltager i kulturen og samfundet. kun vil blive mere og mere multietnisk, vil det måske have sine fordele at se kultur som noget, alle kan være en del af. Det kan nemlig godt blive lidt ensomt at forblive inden for sit eget koralrev. Litteratur: Eriksen, Thomas Hylland (1994): Det tapte kulturelle øyrike. Kulturelle veikryss. Essays om kreolisering. Oslo: Universitetsforlaget. Gyldendal (u.å.): Den Store Danske. Hentet den 14. april 2013 på danskhed Koefod, Lasse & Kirsten Simonsen (2010): Den Fremmede, byen og nationen. Om livet som etnisk minoritet. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Der er selvfølgelig flere lag i fremstillingen af den danske kultur gennem Eriksens (1994) metaforer. Der er flere hundrede bøger og google-sider med links om, hvordan man kan analysere en kultur, og hvilke problematikker der kan opstå, når man prøver at blive en del af fællesskabet. En ting er dog sikker: hvor koralrevsmetaforen er med til at adskille mennesker og forhindre kommunikation, prøver metaforen om det elektriske felt at fokusere på, hvad der forbinder folk og åbne op for kommunikation. Når den danske kultur og det danske samfund i dag 7

9 8

10 Speciale - sommerfugle i maven? Specialet ligger som kronen på værket til sidst på kandidaten. Nogle ser frem mod det med bekymring, andre ser frem til at kunne gå i dybden med noget de virkelig brænder for. Spindet har talt med to tidligere studerende fra Sprogpsykologi som fortæller hvordan de greb deres speciale empirisk/teoretisk an og giver nogle gode råd med på vejen. 9

11 Navn: Rebecca Preisler Ahmad Bachelor: Spansk og religionsvidenskab Specialetitel: Ikke mere dem og os i København? En analyse af Københavns Kommunes ny inklusionspolitik (2012) Mit speciale tog empirisk udgangspunkt i Københavns Kommunes andet (og nyeste) styringsdokument om deres inklusionspolitik på integrationsområdet. Fokus var på diskurserne og den diskursive konstituering af sociale identiteter i dokumentet. Den sprogpsykologiske problemstilling var motiveret af den grundlæggende overbevisning at sprogbrug enten kan være med til at nedbryde eller styrke det samfundsmæssige fællesskab og samtidig er med til at sætte rammer for konkrete politiske tiltag. I forhold til min empiri var det oplagt for mig også at inddrage det første styringsdokument, samt referaterne af de møder der ledte op til vedtagelsen af den nye politik, og fx se på hvilke kompromisser der var sket undervejs, og hvilke eksperter politikerne havde gjort brug af på deres møder. Teoretisk var mit speciale baseret på udvalgte analysekategorier fra Faircloughs kritiske diskursanalyse som giver gode metodiske redskaber til at afdække tekstens selvfølgeligheder og giver én en analyse med validitet og transparens. Gode råd: Det som gjorde min specialeskrivning til en virkelig skøn tid var, at jeg havde valgt et emne som både interesserede mig, og som kunne have en betydning for andre mennesker. Dét at min empiri var skarpt afgrænset, var tilfredsstillende, fordi jeg kunne gå i dybden og være konkret. Ellers er mine råd: Skriv, skriv, skriv og slet bagefter. Dermed får du noget fra hånden, og det giver selvtillid. Både på kort og på lang sigt, når du kigger tilbage på hvad du faktisk har produceret. Struktur. Del din dag skarpt op i arbejde og fritid. Jeg fandt et rart sted at sidde på det nærmeste bibliotek (Det kongelige bibliotek på Gothersgade) og arbejdede dér alle hverdage kl. ca Specialet er publiceret og tilgængeligt på Efter afleveringen holdt jeg foredrag for de involverede i dokumentet, og jeg har brugt mit speciale til at skrive artikler og en kronik som jeg nu søger at få publiceret. Det var også på baggrund af mit speciale at jeg blev tilbudt at undervise i faget Kulturforståelse og interkulturel kommunikation (under Dansk som andetsprog på INSS) i forårssemestret På den måde er mit speciale ikke slut endnu. 10

12 Navn: Martin Krusbæk Specialetitel: Emotioner & Vaner på Arbejdspladsen - En Sprogpsykologisk Undersøgelse af Trivsel (2011) Mit speciale gik ud på at undersøge hvordan og hvorfor uoverensstemmelsen mellem en virksomheds trivselsinitiativer og medarbejdernes emotionelle lukkethed kommer til udtryk. Jeg valgte at belyse medarbejdernes emotioner og vaner for derigennem at se om det kunne give et svar på uoverensstemmelsen. Jeg benyttede metoderne interview og observationer til at belyse vaner og emotioner og diskutere om metoderne er hensigtsmæssige i forhold til at undersøge vaner og emotioner. Min empiriindsamling var, at jeg observerede fire mennesker i en fagforening i en uge og interviewede dem enkeltvis af ca. 20 minutters varighed. på at søge en ph.d. stilling senere. Gode råd: Jeg har to råd til specialeskrivere. Det første er, at man hele tiden skal tænke på konsekvenser af de valg og fravalg man foretager, og huske at fortælle læseren det. Lige fra overvejelser om teorier til metoder, analyser og diskussion. Det andet råd er at du skal læse en hulens masse litteratur og tage noter i relation til den empiri du vælger at indsamle. De noter bliver din smøringsolie i dit specialemaskineri. Jeg fandt bl.a. ud af, gennem konversationsanalyser og et teoretisk apparat funderet i James og Damasio, at metoderne er adgangsgivende til udvalgte emotioner hos medarbejderne, men der er grænser for hvor langt hver medarbejder vil gå i bestræbelserne for at indlemme kollegaer eller undersøgeren (mig) i private emner. De tre største bidragydere til mit teoretiske apparat var James, Damasio og Van Maanen. Da jeg var færdig, var jeg ude og fremlægge mine konklusioner og lavede en særskilt vurdering i fagforeningen. Jeg har nu fundet job som kommunikationsmedarbejder i Forsvarets Personeltjeneste med et arbejdsområde inden for kommunikation og HR hvor jeg ikke bruger mit speciale direkte, men kan trække på flere af mine sprogpsykologiske kompetencer når jeg f.eks. sætter mig i brugerens sted i forhold til den HR-portal jeg administrerer. Jeg overvejer dog også at omskrive mit speciale til en artikel til Nys (Nydanske Sprogstudier) med henblik 11

13 12

14 13 Sproget og social forandring - en kort introduktion til Marshall Rosenbergs Ikkevoldelig Kommunikation

15 Boe Demsy Przemyslak BA i filosofi og innovation, kognition og kulturel betydning Stud. mag. i sprogpsykologi Marshall Rosenberg (am. psykolog, f. 1934) skriver i sin bog Ikkevoldelig kommunikation fra 1998, at siden han var ung, har han været optaget af to spørgsmål: Hvordan går det til, at vi mister kontakten med vores medfølende natur, så vores adfærd bliver voldelig og vi udnytter andre? Og omvendt, hvad er det, der gør, at nogle mennesker bliver ved med at have kontakt med deres medfølende natur, selv under de vanskeligste vilkår? (Rosenberg 2002:17). Til at besvare disse spørgsmål har Rosenberg gjort sproget til sit genstandsfelt - for den måde vi bruger ordene på, har, ifølge ham, afgørende betydning i forhold til konfliktløsning og social forandring (Rosenberg 2002:19). Han har som psykolog arbejdet med mange forskellige slags konflikter. Både på politisk plan, mellem etniske grupper i krig og mellem bander, i politiet og fængslet, på skoler og også i parforhold og med individuelle mennesker. Rosenberg har stor tiltro til det enkelte individs dømmekraft og potentiale, når det kommer til social forandring, han skriver: Get very clear about the kind of world we would like and then start living that way. As soon as we start living by a different spirituality we re already starting social change (Rosenberg 2005:6). Men hvad mener Rosenberg med spiritualitet? Svaret kommer her: [...]moment-by-moment, we re staying connected to our own life and to the lives of others (Rosenberg 2005:5). Hvis jeg skulle sammenligne Rosenbergs ikkevoldelige kommunikation med positioneringsteorien af Davies og Harré, ville Rosenbergs ikkevoldelige sprog heri, være et sprog, som normativt kunne bruges til aktivt og insisterende at positionere mennesker ligeværdigt. At social forandring kan ske gennem vores sprogbrug, er heller ikke noget nyt for os i dag. Men det Rosenberg tilbyder, er en helt konkret metode til, hvordan vi ikke kun kan analysere magtforhold i sproget, men også hvordan vi selv individuelt kan bruge sproget til at etablere ligeværdige forhold og skabe forandring ved både at være ærlige og empatiske. Det er forbindelsen mellem mennesker, der, ifølge Rosenberg, udgør forskellen på, hvorvidt de oplever sig som konkurrenter eller som samarbejdspartnere. Og det er her sproget kan have en afgørende betydning. Sproget kan nemlig bruges til at skabe kontakt eller afstand. Grundlæggende består modellen for ikkevoldelig kommunikation af fire sproglige trin: 1. iagttagelse, 2. følelse, 3. behov, 4. anmodning (Rosenberg 2002:22-23). Lad os tage et helt simpelt hverdagseksempel: Jeg venter på en ven på den aftalte tid, men han dukker først op en halv time senere. Dette er sket de sidste 5 gange, men jeg har ikke sagt noget, blot skudt det hen og tænkt, at det nok bare var et tilfælde. Men nu begynder det at irritere mig, og jeg får den tanke, at han faktisk er lidt ligeglad med mig. Jeg kan mærke, at det ødelægger mit forhold til ham. Dette vil jeg gøre noget ved, for jeg er blevet bevidst om, at jeg ønsker at andre mennesker også fortæller mig, hvis der er noget, jeg gør, som går dem på, sådan at konflikten kan tages, mens den endnu er lille. Men hvordan kan jeg sige det? Ud fra Rosenbergs model vil et skoleeksempel komme til at lyde nogenlunde sådan her: Når jeg ser at du kommer en halv time senere, end vi aftalte (iagttagelse), så bliver jeg irriteret og vred (følelser), fordi jeg har brug for at kunne stole på aftaler (behov). Lad os vente et øjeblik med anmodningen. At adskille iagttagelse og følelser og koble følelserne sammen med behovet er et af kernepunkterne i ikkevoldelig kommunikation. Mange vil måske mene, at det også er en iagttagelse at sige: Du er irriterende, når du kommer for sent. Men en iagttagelse skal være objektiv på den måde, at det skal være noget, som vi alle kan sanse og blive enige om. 14

16 At være irriterende er ikke en iagttagelse, det er en vurdering. At komme en halv time senere end planlagt er en iagttagelse. Derimod bliver følelsen irriteret koblet sammen med et behov, jeg selv har og ikke noget, som den anden gør. Denne sproglige manøvre kan synes lille, men gør en stor forskel, fordi den ikke gør den anden ansvarlig for mine følelser, men giver den anden medindflydelse på at optimere min trivsel via sine handlinger. Men hvilken anmodning skal jeg runde min sætning af med? Ifølge Rosenberg, er det oftest mest hensigtsmæssigt at slutte af med en anmodning, så vi eksplicit fortæller den anden, hvad vi ønsker som feedback til det, vi har sagt. Det kunne enten være Vil du ikke fortælle mig, hvorfor du er kommet for sent de sidste 5 gange? hvis jeg har brug for at forstå, hvad der egentlig gør, at den anden ikke er kommet som aftalt. Det kunne være startpunktet for sammen at finde en måde, hvorpå begge trives med de aftaler, vi laver. En præmis, som netop gør kommunikationen ikkevoldelig er, at jeg med min måde at tale på prøver at skabe kontakt, frem for at få den anden til at gøre, hvad jeg vil have. Ovenstående sætning er et eksempel på at udtrykke ærlighed uden at vurdere. De fleste mennesker reagerer, ifølge Rosenberg, nemlig på vurderinger ved enten at tage skylden på sig eller forsøge at lægge den fra sig på en ene eller den anden måde, og dette kommer der ikke et samarbejde ud af, kun et hierarki. En anden måde at bruge modellen på, er som sagt at analysere det, den anden har sagt ud fra empati. Hvis jeg nu havde sagt, da min ven endelig var kommet efter en halv times venten: Hvor er du bare irriterende, når du kommer for sent, så kunne han eventuelt have responderet ud fra modellen på denne måde: Når jeg kommer en halv time senere, end vi har aftalt (iagttagelse), bliver du så vred og irriteret (følelse), fordi du har brug for at kunne planlægge din tid efter, hvad du aftaler med andre og gerne ville have brugt denne halve time på noget som var mere givende for dig end at stå og vente (behov)? (I den empatiske model er anmodning ikke altid nødvendig, fordi spørgsmålet i sig selv er en anmodning om at blive besvaret). Denne gang bliver min vurdering via modellen analyseret til iagttagelser, følelser og behov. På den måde går min ven ikke ind i at uddele skyld, han afviser dog heller ikke min vurdering, men oversætter den til ord, som kan være kontaktskabende. Uanset om han rammer rigtig eller ej, vil hans ord være en åbning for at vise forståelse for min irritation og kan lede til yderligere dialog. Mit eksempel her er meget banalt, men valgt fordi det er enkelt og måske også genkendeligt. Det er en lille ting, der med tiden kan vokse sig stor, hvis der ikke bliver taget hånd om det. Måske ville jeg begynde at tænke om min ven, at han var ufølsom, respektløs eller ikke til at stole på, og dette kunne få indflydelse på den måde, jeg omgås og taler om og med ham, uden jeg selv lægger mærke til det eller vil det. Min gennemgang har været meget kort. Rosenbergs teori er langt mere detaljeret og omfattende. Den bliver i dag brugt både som terapeutisk metode, i konfliktmægling og til at genopbygge fred og tillid folk imellem efter voldsomme krige. I sprogpsykologisk øjemed kunne teorien bruges som sproglig analysemodel for hvorfor konflikter opstår og fortsætter, hvordan magtforhold opstår eller udlignes, hvordan samtaler, forhandlinger og samarbejder kan tolkes Derudover kan den bruges normativt og rådgivende til hvordan ligeværdige relationer skabes og opretholdes. Litteratur: Rosenberg, Marshall: Ikkevoldelig Kommunikation, Borgen Rosenberg, Marshall: The Heart of Social Change, PuddleDancer Press,

17 Illustration: 16

18 En kultur for sig. En reportage fra MELLEM OS SAGT din historie fortalt af dig 17

19 Julie Marie Drejer BA i dansk Stud. mag. i sprogpsykologi Normalt er vi sprogpsykologer vant til at stifte bekendtskab med historiefortælling fra teoretikere. Sidste semester blev kurset Den mundtlige fortælling udbudt, og fortælleren Gravers Graversen har også været forbi. Men hvorfor ikke selv prøve historiefortællingen af i praksis? Le sirop corps d homme, siger Thomas, og publikum bryder ud i latter, mens der ivrigt klappes og grines. Thomas er i gang med at fortælle om en episode, hvor han befinder sig på et apotek i Frankrig for netop at købe Le sirop corps d homme til sin hæse drukhals, som vennen betryggende har anbefalet. Han fortæller, at selvom man får 11 i fransk, kan sproget godt være fremmed for en, når der er røget lidt procenter indenbords dagen forinden. Det erfarede han, da det, han bestilte til sin hals, viste sig at være noget helt andet, end han havde forventet, nemlig den mandlige krops sirup. (Newyorker)konceptet Jeg sidder i en kælder på Vesterbro i et proppet lokale med dæmpet lys. Stemingen er uformel og varm, og vi sidder omkring 60 mennesker i lokalet. Jeg befinder mig ved Danmarks eneste faste fortællescene, hvor der normalt fortælles historier af professionelle historiefortællere, men i aften er fortællingerne fortalt af publikum rollerne er så at sige byttet rundt. Konceptet stammer fra newyorkerscenen, The Moth, hvor ivrige amerikanere deler deres historier små som store, spændende som sjove. Konceptet er nu importeret til Danmark af fortællevirksomheden BestTellers. I løbet af aftenen er der 10 fra publikum, som får mulighed for at betræde BestTellers scene med en fem minutter lang fortælling, der matcher aftenens tema, som denne aften er fremmed. Aftenens eneste krav til de fortællende er, at deres historie skal være sand, og de ikke må medbringe andet end sig selv på scenen. Derudover står temaet frit til fortolkning og kan derfor vendes og drejes kun fantasien sætter grænser. Fælles fortællekultur At stå på en scene og fortælle sin historie er grænseoverskridende for de fleste, hvorfor BestTellers før arrangementet tilbød gratis fortælletræning af en af deres professionelle historiefortællere. Til trods for at alle ikke benyttede sig af det, var der rift om pladserne på scenen. Aftenen skydes i gang ved, at en tilfældig fra publikum starter med at løfte et champagneglas, hvorunder der står et navn navnet på den, der som den første skal betræde scenen og fortælle sin historie til et spændt publikum. Lysten til at fortælle og lytte til andres historier er derfor stor, og gennem aftenen bliver der skabt en fælles fortællekultur blandt publikum og de fortællende på scenen. Det er samtidig en aften med uforudsigelig underholdning, hvor ingen på forhånd kan vide, hvad aftenen byder på ikke engang arrangørerne, da man på forhånd ikke ved, hvem der skal op og fortælle, og hvad de udvalgte vil fortælle om. Ud over Thomas franske apotekshistorie, byder aftenen på historier om alt fra et møde med en munk i Tibet til en rafleleg ved en firmajulefrokost. Aftenen rundes af med, at værtinden læser de titler op, som de 10 historier har fået tildelt af publikum, mens der klappes og jubles i kælderlokalet. 18

20 Da arrangementet er slut, får jeg en snak med værtinden, Nadja, om hendes indtryk af aftenen. Folk var modige, og der var opbakning og sympati fra publikum. Det er der brug for, når nogen stiller sig op og giver noget af sig selv. Vi har masser at lære af hinanden, og vi kan godt tåle at give noget af os selv. Det at stille sig op og fortælle der er vi bagud. Vi kan derfor lære noget af den amerikanske fortællekultur. Gennem historiefortælling finder vi ud af, at vi måske har mere tilfælles, end vi går og tror, svarer Nadja. Alt i alt var det en god og anderledes oplevelse fyldt med latter, klapsalver og god stemning, som varmt kan anbefales uanset om man har planer om at fortælle sin historie eller ej. 19

21 Hvorfor har vi brug for historier? Ifølge fortællevirksomheden BestTellers har vi behov for historiefortælling, da vi får sammenhæng og mening gennem den. Det er vigtigere end nogensinde før, da vi befinder os i en tid, hvor vi selv skal skabe denne sammenhæng. Derudover kan vi lære noget af hinanden, da vi kan spejle os i andres historier vi kan altså genkende sig selv. Tilmed husker vi bedre, når der tales i billeder, hvilket sker i en fortælling. 20

22 Praktik i Peru - En artikel baseret på observationer, undersøgelser og oplevelser 21

23 80 Maja Olsen Cand. mag. i sprogpsykologi I 2011 var jeg så heldig at få en praktikplads hos den peruvianske NGO Pachatusan og deres danske samarbejdspartner NGO en Axis, der blandt andet arbejder med uddannelse i den 3. verden. Det betød, at jeg skulle tilbringe fem måneder i Perus bjerge, hvor formålet var at undersøge brugen af interkulturel og tosproget undervisning på tre udvalgte primarias. En primaria svarer til klasse i en dansk folkeskole. Denne artikel er derfor baseret på mine observationer, undersøgelser og oplevelser. Det projekt, jeg blev en del af, hedder Modelo Moray. Det er et stadigt eksisterende skoleprojekt udarbejdet af Pachatusan i samarbejde med Axis og dets formål er at støtte og bevare de quechuatalendes sprog og traditioner. Landsbyernes viden og traditioner bliver inkorporeret i undervisningen på i alt 51 primarias i det sydlige Peru (regionen Cusco) via interkulturel og tosproglig undervisning. Projektet drejer sig samtidig om at respektere og værdsætte livet i landsbyerne, og derfor er der implementeret skolehaver på alle 51 primarias, hvor børnene lærer om landbrug (Andees Pachatusan 2011). I Peru bliver der i dag talt mere end 42 forskellige sprog, hvor spansk og quechua er de sprog med flest talere. Faktisk taler mere end 17 % af befolkningen quechua, lige som quechua er modersmålet hos de børn i de tre skoler, hvor jeg foretog mine undersøgelser. Since the 1970 s indigenous organisations have claimed their right to an education based on their own languages and cultures. They contributed actively to the development of an education model widely known as Intercultural Bilingual Education (IBE). (Pérez 2009:1) klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse Fig. 1 Denne figur viser, hvordan fordelingen af spansk og Spansk Modersmål deres modersmål skal være i primaria. Figuren er udarbejdet af uddannelsesministeriet i Peru, og jeg har fået figuren af rektor Agripino i Huillcapata. Den vertikale akse er vist i procentantal. Som en del af IBE skal børnene fra landet i Peru tilbydes at blive undervist efter denne figur, hvor der i 1. klasse undervises 80 % på deres modersmål og de resterende 20 % på spansk. Efterhånden som eleverne bliver ældre, bliver der mere og mere undervisning på spansk og mindre undervisning på modersmålet. Modersmålsundervisningen forsvinder ikke helt, fordi der skal holdes fast i den tosproglige uddannelse. Målet er at bevare de originale sprog og vise respekt over for andre sprog og kulturer, samt styrke børnenes identitet (Saroli 2007). Men da jeg ankom til Peru, var det ganske tydeligt, at der i deres samfund foregår en marginalisering af de quechuatalende. Denne marginalisering så jeg blandt andet i det peruvianske skolesystem, som i modsætning til ovenstående ikke respekterer de quechuatalendes kultur og sprog, fordi det didaktiske materiale repræsenterer en urban kultur og kun bliver udgivet på spansk. Jeg så desværre ingen skoler, der fulgte denne model. Jeg opdagede desuden også, hvordan mange børn på landet havde taget afstand til deres kultur og modersmålet quechua. På grund af denne marginalisering daler mange børns selvtillid, og adskillige stopper i skolen inden at have fuldført 6. klasse. Sproget quechua mister dagligt talere, fordi mange selv vælger eller vælger for deres børn, at sproget ikke skal videreføres (Pérez 2010:2). Det quechuatalende mindretal bliver ofte diskrimineret på grund af deres sprog, traditioner og kultur; derfor har børn fra sproglige minoritetsgrupper et ydre pres fra samfundet 22

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse

Sproghjælp. - en vejledning til vejledere. Hospitalsenhed Midt. HR-uddannelse Sproghjælp - en vejledning til vejledere Hospitalsenhed Midt HR-uddannelse Mit sprogs grænse er min verdens grænse. Wittgenstein Sproghjælp Denne pjece er udarbejdet som ét af resultaterne af et aktionsforskningsprojekt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere