OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. 1. semester Bioanalyse og professionskendskab. Bioanalytikeruddannelsen i Odense

Transkript

1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 1. semester Bioanalyse og professionskendskab Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017

2 1. semester Bioanalyse og professionskendskab Indhold 1. Semesterets fokus og temaer Mål for læringsudbyttet Struktur og fagligt indhold Omfang og fordeling af ECTS Semestrets fag Studieaktiviteter Læringsudbytte for teoretisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Studiestartsprøve Forudsætninger for deltagelse i semesterprøve Læringsudbytte for klinisk forløb Generelle læringsudbytter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag Humanistiske fag Samfundsvidenskabelige fag Forudsætninger for bedømmelse af semesterprøve Semesterprøve Bedømmelseskriterier Prøveform Produktkrav Bedømmelsesgrundlag Bedømmelse Prøvetid Prøvested Censur Krav til opnåelse af karaktererne 02 og Omprøve... 24

3 3 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er professionskendskab, som opnås gennem arbejde med bioanalyse og laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. Den studerende arbejder teoretisk og praktisk med prøvemateriale, identifikation og måling af og med stoffer i et biologisk system. Der introduceres til sikkerhedsmæssige og etiske problemstillinger samt kvalitetstænkning og kommunikation i alle processer, som indgår i laboratoriemedicinsk arbejde fra prøvetagning til det færdige analyseresultat. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i nedenstående 6 temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning for Bioanalytikeruddannelsen, UCL. På semester 1 indgår alle temaer i undervisningen. Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesterets afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over udvalgte områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og sikkerhed. Har viden om professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik Har viden om etik og kan reflektere over professionsrelaterede etiske problemstillinger Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og- metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Har viden om udvalgte metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed

4 4 Har viden om og kan reflektere over metoder til formulering af professionsrelevante problemstillinger Den studerende: Kan vurdere kvaliteten af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold. Kan anvende og begrunde udvalgte metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring Kompetencer Den studerende: Kan håndtere udvalgt professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 22,5 teoretiske ECTS heraf 2 tværprofessionelle ECTS samt 7,5 kliniske ECTS. Det teoretiske forløb finder sted på uddannelsesinstitutionen de første 15 uger af semesteret og det kliniske forløb foregår på de kliniske uddannelsessteder i de sidste 5 uger af semesteret.

5 5 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 15 ECTS ECTS-Point Teori Klinik Bioanalyse 3,5 2,0 Kvalitetssikring og udvikling 1,5 1,0 Bioanalytisk diagnostik 1,0 1,0 Biomedicin 4,0 Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 0,5 Naturvidenskab 10 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3,0 2,0 Biostatistik 1,0 Humanbiologi 4,0 Humanvidenskab 2 ECTS, heraf tværprofessionelle elementer 0,75 ECTS Kommunikation 0,5 0,25 Etik og professionsetik 0,5 Samfundsvidenskab 3 ECTS hvoraf 1,25 er tværprofessionelle Jura 0,25 Socialpsykologi og samarbejde 0,25 0,5 Informations- og kommunikationsteknologi 0,5 skabsteori og forskningsmetodologi 0,25 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. Udgangspunktet er den studerendes arbejde; selvstændigt og i samspil med undervisere, vejledere, praksisfeltet og medstuderende.

6 6 Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der skemalægges gennemsnitligt 30 lektioners studieaktiviteter pr. uge. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at en gennemsnitligt studieuge svarer til 40 timers arbejde for den studerende. Antallet og fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier for semesteret fremgår af bioanalytikeruddannelsens hjemmeside og semesters studieplaner: Holdundervisning Forelæsning Simulationstræning i undervisningslaboratorium Klinisk undervisning Temadag Trivselsdag Semesterprøve Feedback Peer feedback Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Studieopgaver, individuelt og i grupper Udarbejdelse af oplæg Arbejde med e- læringsopbjekter Journal- og rapportskrivning Deltagelse i klinisk praksis Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Evaluering af studie- og undervisningsforløb samt egen indsats Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på studieopgaver Uddannelsesfaglig vejledning Holdmøde Egen forberedelse til undervisning, praktik og prøve Selvstændige studieaktiviteter Studieteams Litteratursøgning Studiecafé

7 7 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den kliniske del til at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes studieplaner til de enkelte fag, hvor detaljerede læringsmål, -aktiviteter og litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Alle Identificere egne læringsbehov Identificere og anvende professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Kompetencer Evaluere og udvikle egne indsatser i læreprocesser 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 3,5 ECTS Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Mikroskopering Centrifugering Fotometri Histokemi Akkreditering I Kvalitetssikring Beskrive opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer Forklare principper i fiksering og HE-farvning Anvende mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer til udvalgte laboratoriemedicinske metoder Udføre vævsfiksering samt vurdere fiksativets indvirkning på proteiner og væv Udføre en HE-farvning Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og -

8 8 1,5 ECTS udvikling i den danske sundhedssektor Forklare simple metoder til intern kvalitetskontrol ved kvantitative analyser og formålet med disse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved fotometri, elektrofysiologiske undersøgelser, blodprøvetagning, fiksering samt histokemisk farvning og beskrive tiltag til forebyggelse og afhjælpning af disse fejl Beskrive hvordan kvaliteten af fiksering og histokemisk farvning vurderes Anvende simple kvalitetssikringsmetoder og -regler til at vurdere kvaliteten af udvalgte analyseresultater Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Biomedicin 4 ECTS Blodtryk Blodprøvetagning Måling af elektriske impulser Almen histologi Special histologi Patofysiologi Blodprøvetagning Immunologi I Homeostase Mikrobiologi Nuklearmedicin Forklare forhold der påvirker det arterielle blodtryk Forklare procedure for korrekt blodprøvetagning Beskrive princippet i måling af elektriske impulser ved EKG og ENG Forklare hvordan et EKG udføres korrekt Navngive EKG-takkerne og relatere dem til hjertes kontraktion Relatere forandringer i EKG til udvalgte hjerte-kar lidelser Definere begreberne latens (ms), amplitude (µv) og ledningshastighed (m/s) og relatere til forandringer i disse ved udvalgte neurofysiologiske lidelser Udføre en korrekt blodtryksmåling Under vejledning udføre korrekt EKG og blodprøvetagning Forklare og eksemplificere homeostasen Forklare vævsarternes morfologi og relatere dette til deres funktion Forklare den histologiske opbygning af hjertet og de forskellige kartyper og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande

9 9 Beskrive forskellige typer af antikoagulans og deres betydning for prøvematerialets egenskaber Beskrive immunforsvarets bestanddele og overordnede virkemekanismer Beskrive antigener og antistoffers opbygning samt deres anvendelse i udvalgte diagnostiske metoder Overordnet beskrive udvalgte udstyr, analyser og deres anvendelse inden for det klinisk mikrobiologiske og nuklearmedicinske laboratoriespeciale Den studerende kan Identificere og beskrive hjertemuskelfibre og udvalgte blodkar ved hjælp af lysmikroskopet Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Professionsidentitet Beskrive bioanalytikeres professionsidentitet og kernefaglighed ved at identificere professionens genstandsfelt og grundlæggende værdier og særlige kendetegn Reflektere over bioanalytikerprofessionens udviklingsmuligheder 5.3 Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 ECTS Kemi I Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Beskrive stoffers kemiske egenskaber og deres interaktioner Forklare hvordan simple opløsninger og fortyndinger fremstilles Beskrive kemiske ligevægte samt betydningen af ligevægtskonstanten Udføre mængdeberegninger og simple støkiometriske beregninger Anvende Le Chateliers princip ved indgreb i et kemisk ligevægtssystem Anvende og udføre kvalitetssikring af volumetrisk udstyr og vægte

10 10 Anvende og reflektere over metoder til kemikalie- og biosikkerhed i relation til arbejdet i de laboratoriemedicinske specialer Kompetencer Vurdere kvaliteten af volumetrisk udstyr Biostatistik 1 ECTS Humanbiologi 4 ECTS Biostatistik I Cellebiologi Blod Blodtyper Hæmatologi Hæmostase Nervesystem Hjerte og kredsløb Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare betydningen af et måleinstruments nøjagtighed for det færdige analyseresultat Anvende regler for betydende cifre Beregne og anvende udvalgte statistiske parametre Identificere, fremstille og tolke udvalgte grafiske metoder til datapræsentation Beskrive den eukaryote celles opbygning og basale processer Beskrive blodets sammensætning og funktion Beskrive de modne hæmatopoietiske cellers dannelse, morfologi og funktion samt udvalgte cellers nedbrydning og klassificering Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Forklare det hæmostatiske system og begrunde diagnostiske analyseparametre i forhold til udvalgte lidelser Beskrive AB0 og RhD-systemet i relation til blodtransfusionforklare hjertets og kredsløbets samt nervesystemets anatomiske opbygning og fysiologiske funktion Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Relatere hjerte og kredsløbs anatomiske opbygning med den fysiologiske funktion

11 Humanistiske fag Kommunikation 0,5 ECTS Etik og Professionsetik 0,5 ECTS Grundlæggende kommunikations teori Situationsbestemt patientkommunikation Etik Professionsetik Forklare kommunikationsteorier og -metoder samt begrunde den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Vurdere kommunikationen i forbindelse med udvalgte laboratoriemedicinske borgerundersøgelses og prøvetagningssituationer Forklare bioanalytikerens personlige, faglige og etiske ansvar i dennes faglige virke Reflektere over etiske og professionsetiske problemstillinger 5.5 Samfundsvidenskabelige fag Socialpsykologi og samarbejde 0,25 ECTS Teori om samarbejde Kulturteori Beskrive udvalgte teorier om samarbejde Beskrive udvalgte kulturbegreber og -teorier samt betydningen af kulturelle forskelle og interkulturel kommunikation Anvende viden om udvalgte teorier i samarbejdet med medstuderende og kommende kolleger i en kulturel mangfoldighed Anvende viden om kulturbegreber og kulturteorier i mødet med patient og pårørende

12 12 skabsteori og forsknings metodologi 0,25 ECTS Informations- og kommunikationsteknologi 0,5 ECTS Journal- og rapportskrivning Mundtlig formidling Faglig vejledning Bibliotek Beskrive metoder til mundligt at formidle bioanalytikerfaglig viden Identificere fordele samt udfordringer ved at arbejde i teams Forklare simple værktøjer til konfliktforebyggelse og -håndtering Angive forhold og adfærd, som kan påvirke studiet og/eller et kollegialt fællesskab positivt eller negativ for den enkle og/eller andre Selvstændigt udarbejde laboratoriejournaler over laboratorieøvelser Kan mundligt formidle bioanalytikerfaglig viden samt reflektere over kvaliteten af formidlingen Reflektere over Belbins grupperoller i forbindelse med etableringen af nye teams samt i det fortløbende samarbejde Udarbejde teamkontrakter Anvende Fronter og stud.ucl.dk til at søge information ift. studiet Anvende bibliotekets ressourcer til søgning af viden Anvende et referencestyringsprograms basale funktioner Angive og beskrive formål og anvendelse af it systemer i sundhedsvæsnet generelt, og i særdeleshed i kliniske laboratoriers samarbejde med primære og sekundære sundhedsaktører Beskrive hvorfor et dokumenthåndteringssystem anvendes i kvalitetssikringen på sygehuset, og i særdeleshed på laboratorierne Give et overblik over sammenhænge og beskrive snitflader mellem udvalgte it systemer i sundhedsvæsnet Anvende Infonet og hjemmesider til søgning af informationer som har relevans for deres læring og kliniske arbejde

13 Studiestartsprøve Formålet med prøven at sikre, at ikke studieaktive studerende udskrives og erstattes af nye studerende fra uddannelens standby-pladser. Studiestartsprøven iværksættes som obligatorisk tilstedeværelse i semestrets to første studieuger (uge 35+36). Dokumentation af tilstedeværelse indhentes ved hjælp af tre stikprøvekontroller, hvor det registreres og dokumenteres, om den studerende deltager ved tilstedeværelse i undervisning. Dokumentationen foretages af den semesteransvarlige underviser, som møder op i begyndelsen af en tilfældig K1 eller K4 studieaktivitet med underskriftsedler, som de tilstedeværende studerende underskriver. For at bestå studiestartsprøven skal en studerende have været til stede ved alle stikprøvekontroller. Ved sygdom kan der dispenseres ved fremsendelse af lægeerklæring. Omprøve afvikles som to stikprøvekontroller i 3. studieuge (uge 37). For at bestå omprøven skal en studerende have været til stede ved begge stikprøvekontroller. Ved sygdom kan der dispenseres ved fremsendelse af lægeerklæring. Ved ikke bestået studiestartsprøve udskrives den studerende af studiet med øjeblikkelig virkning. 5.7 Forudsætninger for deltagelse i semesterprøve Der er mødepligt og krav om aktiv deltagelse i den teoretiske undervisning. Fremmødet kontrolleres ved 24 stikprøver, der gennemføres løbende i uge (inkl.) Manglende fremmøde ved 3 stikprøver medfører indkaldelse til samtale med uddannelsesleder Manglende fremmøde ved 5 stikprøver medfører at den studerende ikke kan indstilles til ordinær semesterprøve. I praksis kan den studerende deltage ved semesterprøven, men har allerede brugt et prøveforsøg. Der er mødepligt og krav om aktiv deltagelse til holdmøder. Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Øvrige forudsætninger for deltagelse i semesterprøven: Deltagelse i 10 ud af 12 af øvelser, herunder godkendelse af evt. produkt Aktiv deltagelse i workshop omkring etik og blodprøvetagning i uge 49 Aflevering af fotometrijournalen og aktiv deltagelse i peer review Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning.

14 14 Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 1 uge efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke denne mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er afløsningsopgavernes indhold ikke redeligt, kan disse ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven. Den studerende har da brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 1 er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Sammensætningen af emner varierer i forhold til den enkelte kliniske afdeling og opdeles således i emner, som den studerende skal eller kan præsenteres for. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes individuelle studieplaner, hvoraf læringsaktiviteter og evt. anvendt litteratur fremgår. 6.1 Generelle læringsudbytter Alle Professionsdannelse Læringsbehov og processser Opgaveskrivning Færdighed Identificere egne læringsbehov Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner

15 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 2 ECTS Kvalitetssikring og -udvikling 1 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan præsenteres for: Mikroskopering Centrifugering Afpipettering Volumetri Den studerende skal præsenteres for: Kvalitetssikring Den studerende kan præsenteres for: Akkreditering Beskrive relevant prøve og/eller patient/donor håndtering Håndtere, præanalytiske, analytiske og postanalytiske dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Definere forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling Beskrive de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og beskrive hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med resultatvurdering Kompetencer Vurdere og reflektere over egne læringsbehov i forhold til udførelse af bioanalytiske procedurer

16 16 Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af understående emner: Nuklearmedicinsk diagnostik Klinisk fysiologiske undersøgelser Histologisk diagnostik Mikrobiologisk diagnostik Biokemisk diagnostiske undersøgelser Klinisk immunologiske undersøgelser Blodprøvetagning Den studerende skal præsenteres for: Professionsidentitet Fagterminologi Beskrive præanalytiske, analytiske og postanalytiske dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Beskrive procedure for korrekt blodprøvetagning Beskrive etiske problemstillinger Under vejledning udføre korrekt blodprøvetagning Under vejledning udføre udvalgte bioanalytiske procedurer Under vejledning vurdere udvalgte resultater Definere bioanalytikerens professionsidentitet og kernefaglighed Beskrive elementer af bioanalytikerprofessionens udviklingsmuligheder Anvende korrekt faglig terminologi 6.3 Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 2 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Kemi Biokemi Immunologi Fotometri Anatomi Fysiologi Strålefysik Beskrive analyse-/undersøgelsesprincipper Beskrive sikkerhedsforanstaltninger ved bioanalytiske procedurer Under vejledning udføre udvalgte bioanalytiske procedurer og tilhørende sikkerhedsforanstaltninger Kompetencer Under vejledning håndtere udvalgt sundheds- og

17 17 Scintilationsprincip Kromatografi Histokemi Cytologi Identifikation af mikroorganismer Blodkomponentfremstilling Resistensbestemmelse Molekylærbiologi Kemikaliesikkerhed Arbejdsmiljø Etik Strålehygiejne og affaldshåndtering Biosikkerhed informationsteknologi i relation til bioanalytisk diagnostik 6.4 Humanistiske fag Kommunikation 0,25 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og professionel kommunikation Beskrive betydningen af kommunikationen i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende Demonstrere situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende 6.5 Samfundsvidenskabelige fag Jura 0,25 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Sundhedsloven Angive patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder i sundhedsvæsenet Søge relevant viden om patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder

18 18 Socialpsykologi og samarbejde 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Mødet med patient, donor og/eller pårørende Tværfagligt og professionelt samarbejde Den studerende kan præsenteres for: Gruppeprocesser og konflikthåndtering Beskrive betydningen af kommunikationen og samarbejde i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle Demonstrere samarbejde med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende 6.6 Forudsætninger for bedømmelse af semesterprøve 100 % obligatorisk aktiv deltagelse og godkendelse af specialforløb i blodprøvetagning. Obligatorisk aktiv deltagelse i praktik fra uge 51 til og med 4. Aktiv deltagelse indbefatter et maksimalt fravær på 10 % af det planlagte forløb samt løsning af eventuelle afdelingsspecifikke opgaver. Godkendelse af skriftlig klinikopgave. Krav til skriftlig klinikopgave findes på Praktikportalen. De konkrete tidspunkter for mødepligt aftales og beskrives i en individuel studieplan. Hvis prøveforudsætningerne ikke er opfyldt, kan den studerende få mulighed for en skriftlig afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte semesteransvarlig med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, og den studerende vil ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 7. Semesterprøve Semestret afsluttes med en individuel teoretisk prøve. 7.1 Bedømmelseskriterier Den studerende udprøves inden for alle fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab.

19 19 Prøven sammensættes af et antal af nedenstående bedømmelseskriterier, hvor udvalg, antal og sammensætning vil variere fra prøve til prøve. Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Bioanalyse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Bioanalytisk diagnostik Biomedicin Mikroskopering Centrifugering Histokemi Akkreditering I Kvalitetssikring Blodtryk Måling af elektriske impulser Almen histologi Special histologi Patofysiologi Immunologi I Homeostase Beskrive opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop, centrifuge og absorptionsfotometer Forklare principper i fiksering og HE-farvning Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling i den danske sundhedssektor Forklare simple metoder til intern kvalitetskontrol ved kvantitative analyser og formålet med disse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved elektrofysiologiske undersøgelser, blodprøvetagning, fiksering samt histokemisk farvning og beskrive tiltag til forebyggelse og afhjælpning af disse fejl Beskrive hvordan kvaliteten af fiksering og histokemisk farvning vurderes Anvende simple kvalitetssikringsregler til at vurdere kvaliteten af udvalgte analyseresultater Forklare forhold der påvirker det arterielle blodtryk Beskrive princippet i måling af elektriske impulser ved EKG og ENG Forklare hvordan et EKG udføres korrekt Navngive EKG-takkerne og relatere dem til hjertes kontraktion Relatere forandringer i EKG til udvalgte hjerte-kar lidelser Definere begreberne latens (ms), amplitude (µv) og ledningshastighed (m/s) og relatere til forandringer i disse ved udvalgte neurofysiologiske lidelser Forklare og eksemplificere homeostasen Forklare vævsarternes morfologi og relatere dette til deres funktion

20 20 Fag Emner Bedømmelseskriterie Forklare den histologiske opbygning af hjertet og de forskellige kartyper og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive immunforsvarets bestanddele og overordnede virkemekanismer Beskrive antigener og antistoffers opbygning samt deres anvendelse i udvalgte diagnostiske metoder Den studerende kan Identificere og beskrive hjertemuskelfibre og udvalgte blodkar ved hjælp af lysmikroskopet

21 21 Naturvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kemi I Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Beskrive stoffers kemiske egenskaber og deres interaktioner Forklare hvordan simple opløsninger og fortyndinger fremstilles Beskrive kemiske ligevægte samt betydningen af ligevægtskonstanten Udføre mængdeberegninger og simple støkiometriske beregninger Anvende Le Chateliers princip ved indgreb i et kemisk ligevægtssystem Anvende og udføre kvalitetssikring af volumetrisk udstyr og vægte Anvende og reflektere over metoder til kemikalie- og biosikkerhed i relation til arbejdet i de laboratoriemedicinske specialer Kompetencer Vurdere kvaliteten af volumetrisk udstyr Biostatistik Biostatistik I Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare betydningen af et måleinstruments nøjagtighed for det færdige analyseresultat Anvende regler for betydende cifre Beregne og anvende udvalgte statistiske parametre Identificere, fremstille og tolke udvalgte grafiske metoder til datapræsentation

22 22 Fag Emner Bedømmelseskriterie Humanbiologi Humanistiske fag Cellebiologi Blod Blodtyper Hæmatologi Hæmostase Nervesystem Hjerte og kredsløb Beskrive den eukaryote celles opbygning og basale processer Beskrive blodets sammensætning og funktion Beskrive de modne hæmatopoietiske cellers dannelse, morfologi og funktion samt udvalgte cellers nedbrydning og klassificering Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Forklare det hæmostatiske system og begrunde diagnostiske analyseparametre i forhold til udvalgte lidelser Beskrive AB0 og RhD-systemet i relation til blodtransfusionforklare hjertets og kredsløbets samt nervesystemets anatomiske opbygning og fysiologiske funktion Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Relatere hjerte og kredsløbs anatomiske opbygning med den fysiologiske funktion Fag Emner Bedømmelseskriterie Kommunikation Etik og Professionsetik Grundlæggende kommunikations teori Situationsbestemt patientkommunikation Etik Professionsetik Forklare kommunikationsteorier og -metoder samt begrunde den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Vurdere kommunikationen i forbindelse med udvalgte laboratoriemedicinske borgerundersøgelses og prøvetagningssituationer Forklare bioanalytikerens personlige, faglige og etiske ansvar i dennes faglige virke Reflektere over etiske og professionsetiske problemstillinger

23 23 Samfundsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Socialpsykologi og samarbejde Informations- og kommunikationsteknologi Teori om samarbejde Kulturteori Beskrive udvalgte teorier om samarbejde Beskrive udvalgte kulturbegreber og -teori samt betydningen af kulturelle forskelle og interkulturel kommunikation Angive og beskrive formål og anvendelse af it systemer i sundhedsvæsnet generelt, og i særdeleshed i kliniske laboratoriers samarbejde med primære og sekundære sundhedsaktører Beskrive hvorfor et dokumenthåndteringssystem anvendes i kvalitetssikringen på sygehuset, og i særdeleshed på laboratorierne Give et overblik over sammenhænge og beskrive snitflader mellem udvalgte it systemer i sundhedsvæsnet 7.2 Prøveform Det teoretiske forløb afsluttes med en skriftlig tilstedeværelsesprøve i uge 50, dato og tidspunkt vil fremgå af skema for semestret. 7.3 Produktkrav Der udleveres et prøvesæt ved prøvens begyndelse. I prøvesættes angives vægtningen af de enkelte opgaver. Der kan samlet gives maksimalt 100 point. Elektronisk besvarelse af udleveret prøvesæt uploades som pdf-fil i Wiseflow. 7.4 Bedømmelsesgrundlag Den studerendes skriftlige besvarelser ved prøven. 7.5 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse. For at bestå prøven, skal der som minimum opnås 50 point

24 Prøvetid Prøven varer 4 timer. 7.7 Prøvested University College Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 7.8 Censur Prøven bedømmes internt uden ekstern censur. 7.9 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Ved prøven kan den studerende maksimalt opnå 100 point. For at opnå karakteren 02, skal den studerende opnå minimum 50 point. For at opnå karakteren 12, skal den studerende opnå minimum 90 point. I øvrigt gælder følgende sammenhæng mellem point og karakter: Point , ,5-79, , Karakter Omprøve Teoretisk del af prøve: 1. omprøve finder sted fredag i uge omprøve finder sted ved næste ordinære prøve