BAsereT PÅ miljøtal FrA 2011 miljøredegørelse 2012

Transkript

1 BASERET PÅ MILJØTAL FRA 2011 miljøredegørelse 2012

2 Indhold Forord Beskrivelse af virksomhederne Miljøledelsessystemet Kontakt til borgere og virksomheder Myndigheder Miljøpolitik Generelt om miljøtal og væsentlige miljøforhold Aktiviteter, miljøtal og væsentlige miljøforhold: Genbrugspladser Genbrugscenter Forbrændingsanlæg Miljøanlæg Kørselsafdeling Modtagestation Vendsyssel Arbejdsmiljø Nåede vi miljømålene for 2011? Målsætninger Mål og handlingsplan for Certifikater Forsidebillede: Vi købte i 2011 nogle gamle silotoppe, som vi fik malet, så de ligner vores bobler til indsamling af pap og papir. De bliver brugt som genbrugsvaretegn i Brønderslev og i forbindelse med udstillinger. Og så var der vist noget med en aprilsnar. 2

3 Forord Hermed udsendes EMAS-miljøredegørelse 2012 for miljøarbejdet i de to fælleskommunale affaldsselskaber Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S Modtagestation Vendsyssel I/S Miljøredegørelsens data er baseret på miljøtal for kalenderåret 2011 og omfatter alle afdelinger i de to selskaber. Udover EMAS-registreringen er AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S certificerede efter de internationale standarder DS/EN ISO 14001:2004 for miljøledelse og DS/OHSAS for arbejdsmiljøledelse. Miljøledelsessystemet efter ISO 14001/EMAS blev påbegyndt hos AVV I/S i maj 1998, og i juni 1999 fulgte Modtagestation Vendsyssel I/S efter med et tilsvarende miljøledelsessystem. I 2001 besluttede de to selskabers bestyrelser at lave et fælles miljøledelsessystem, som siden har været gældende for de to selskaber. I 2009 lod selskaberne det fælles miljøledelsessystem certificere efter arbejdsmiljøstandarden OHSAS Denne miljøredegørelse er den tiende i rækken af fælles EMAS-miljøredegørelser for AVV I/S og Modtage station Vendsyssel I/S. EMASmiljøredegørelse 2012 er verificeret af Det Norske Veritas Danmark A/S, akkrediteringsnr. 6001, i henhold til bestemmelserne i EUs miljøforordning EMAS. Den næste EMAS-miljøredegørelse udsendes i maj AVV I/S, Modtagestation Vendsyssel I/S, maj 2012 Torben Nørgaard Teknisk chef Lisbeth Sanderhoff Miljøkoordinator 3

4 Beskrivelse af virksomhederne AVV I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab, som omfatter Brønderslev og Hjørring kommuner. AVV tager sig primært af indsamling og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Modtagestation Vendsyssel I/S er ligeledes et fælleskommunalt affaldsselskab. Udover de to AVV-kommuner deltager Frederikshavn og Læsø kommuner i selskabet. Modtagestation Vendsyssels opgave er at indsamle og behandle farligt affald. AVV og Modtagestation Vendsyssel udfører affaldsopgaver for inte ressenterne samt borgere og virksomheder i området. Begge selskaber har en politisk valgt ledelse, der består af byrådsmedlemmer, valgt af medlemskommunernes byråd. Den daglige ledelse og administration af begge selskaber varetages af AVVs øverste ledelse bestående af direktør, teknisk chef, administrationschef og direktionsassistent. Medarbejderne ved de to selskaber er ansat som specialarbejdere, håndværkere, kontorpersonale og udviklingsmedarbejdere. AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S Navn og adresse AVV I/S - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S, Mandøvej 4, 9800 Hjørring, cvr-nr Asaa Genbrugsplads, Skelgårdsvej 55, 9340 Asaa, P-nr Bindslev Genbrugsplads, Barkholtvej 3B, 9881 Bindslev, P-nr Bjergby Genbrugsplads, Asdalvej 53, 9800 Hjørring, P-nr Brønderslev Vest Genbrugsplads, Enggårdsvej 21, 9700 Brønderslev, P-nr Brønderslev Øst Genbrugsplads, Stadevej 140, 9700 Brønderslev, P-nr Børglum Genbrugsplads, Børglumvej 427, Børglum, 9760 Vrå, P-nr Hirtshals Genbrugsplads, Grævlingevej 13, 9850 Hirtshals, P-nr Hjallerup Genbrugsplads, Håndværkervej 60, 9320 Hjallerup, P-nr Hjørring Genbrugsplads Vest, Krustrupvej 56, 9800 Hjørring, P-nr Hjørring Genbrugsplads Øst, Miljøvej 4, 9800 Hjørring, P-nr Jerslev Genbrugsplads, Sejerøgade 10, 9740 Jerslev, P-nr Lendum Genbrugsplads, Industrivej 3, Lendum, 9870 Sindal, P-nr Poulstrup Genbrugsplads, Saksagervej 121, 9760 Vrå, P-nr Sindal Genbrugsplads, Ledetvej 10, 9870 Sindal, P-nr Tårs Genbrugsplads, Postholdervej 34, 9830 Tårs, P-nr Vennebjerg Genbrugsplads, Grønne Klitvej 25, 9800 Hjørring, P-nr Affaldscenter Dronninglund, Dregårdsvej 1B, 9330 Dronninglund, P-nr Genbrugscenter, Miljøvej 5, 9800 Hjørring, P-nr Forbrændingsanlæg, Miljøvej 7, 9800 Hjørring, P-nr Miljøanlæg Rønnovsdal, Rønnovsholmvej 154, Harken, 9800 Hjørring, P-nr Miljøanlæg Stadevej, Stadevej 140, 9700 Brønderslev, P-nr Miljøanlæg Trynbakke, Trynbakkevej 5, 9881 Bindslev, P-nr Modtagestation Vendsyssel I/S, Miljøvej 10, 9800 Hjørring, Cvr-nr , P-nr Ansvarlig ledelse Direktør Steen Madsen Teknisk chef Torben Nørgaard Administrationschef Niels O. Larsen Direktionsassistent Dina K. Bentzen Driftsleder Thomas N. Thomsen Driftsleder Peter L. Kristensen Driftsleder Michael Bering Driftsleder Niels Jørgen Kræmmergård Driftsleder Flemming Nielsen Miljøkoordinator Lisbeth Sanderhoff Antal ansatte 103 Tilsynsmyndighed Brønderslev og Hjørring kommuner samt Miljøstyrelsen Århus Regnskabsår 1. januar 31. december

5 AVV I/S Genbrugspladser: 17 genbrugspladser for borgere og virksomheder 35 affaldsfraktioner modtagelse og sortering af farligt affald Kørselsafdeling: afhentningsordning for storskrald tømning af bobler til papir og glas transport af genanvendelige materialer fra affaldsproducenter og genbrugspladser til videre behandling Genbrugscenter: genbrugsbutikker sortering af flasker og tøj presning af pap, papir og plast makulering af fortroligt papir demontering samt omlastning af elektronikaffald og kølemøbler Administration: administrative opgaver rådgivning udviklingsopgaver anlægsopgaver varetager opgaver for både AVV og Modtagestation Vendsyssel Forbrændingsanlæg: forbrænding af affald, slam og klinisk risikoaffald kontrol og neddeling af affald produktion af el og varme enkeltkremering af kæledyr Modtagestation Vendsyssel I/S Miljøanlæg: komposteringsanlæg behandling og lagring af glas, dæk, tanke o.lign. mellemlagring tre anlæg til deponering af affald Modtagestation: indsamling af farligt affald og klinisk risikoaffald behandling og sortering af farligt affald rådgivning og kurser for virksomheder og kommuner 5

6 Miljøledelsessystemet Miljøledelsessystemet er opbygget, så det overholder kravene i ISO14001, EU s EMAS-forordning samt i arbejdsmiljøstandarden OHSAS Hos os og i denne redegørelse anvendes ordet miljø således for både det eksterne miljø og arbejdsmiljøet. Udover miljø har vi valgt at lade kvalitet indgå i vores system, dels for systematisk at styre væsentlige forhold, dels for at gøre systemet nærværende for flest mulige medarbejdere. Vi har dog p.t. ingen planer om at lade kvalitetsdelen certificere. Organisering af miljøarbejdet Miljøarbejdet er bygget op omkring de to selskaber: AVV I/S genbrugspladser genbrugscenter forbrændingsanlæg Modtagestation Vendsyssel I/S miljøanlæg kørsel administration For hver afdeling er udpeget en systemansvarlig. Vi har udpeget en miljøkoordinator til at koordinere arbejdet på tværs i afdelingerne, der refererer til ledelsen. Miljøledelsessystemets dokumenter vedligeholdes udelukkende elektronisk. Alle medarbejdere har adgang til miljøledelsessystemet via vores intranet. Miljøpolitik, miljømål og miljøhandlingsplan Miljøpolitikken fastsættes af AVVs og Modtagestation Vendsyssels ledelse og godkendes af de respektive bestyrelser. Miljøpolitikken gennemgås og revideres årligt. Miljømålene for de enkelte afdelinger præciserer miljøpolitikken og revideres årligt ved ledelsens miljøgennemgang. For hvert miljømål oprettes der et projekt, som blandet andet indeholder en handlingsplan. Handlingsplanen omfatter altid en ansvarlig samt en tidsfrist for gennemførelse. Projekterne gennemføres i samspil mellem relevante medarbejdere, driftslederen for området samt ledelsen. Inddragelse af medarbejdere Medarbejdere inddrages, hvor det er relevant i forbindelse med projekter og ved korrigerende eller forbyggende handlinger. Endvidere er miljø på dagsordenen i forbindelse med afdelingsmøder og informationsmøder. Hver afdeling har en arbejdsmiljøgruppe. For at styrke medarbejderinddragelsen i væsentlige beslutninger og for at fremme sundhed, trivsel og samarbejde har vi oprettet et MED-udvalg. MED-udvalget er en sammensmeltning af samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøudvalget. Koordineringen af arbejdsmiljøgruppernes arbejde foregå i MED-udvalget. Organisering af miljøarbejdet AVVs / Modtagestation Vendsyssels bestyrelser Bestyrelsesformænd Ole Ørnbøl/Bruno Müller AVVs og Modtagestation Vendsyssels ledelse Direktør Steen Madsen Teknisk chef Torben Nørgaard Adm. chef Niels O. Larsen Direktionsassistent Dina K. Bentzen Miljøkoordinator Lisbeth Sanderhoff Genbrugspladser Systemansvarlig og driftsleder Thomas N. Thomsen Kørsel Systemansvarlig og driftsleder Peter L. Kristensen Genbrugscenter Systemansvarlig Morten Henriksen Driftsleder Peter L. Kristensen Forbrændingsanlæg Systemansvarlig Berit Andersen Driftsleder Michael Bering Miljøanlæg Systemansvarlig og driftsleder Niels Jørgen Kræmmergård Modtagestation Systemansvarlig og driftsleder Flemming Nielsen 6

7 Kontakt til borgere og virksomheder Administrationen arbejder på tværs af anlæggene hos AVV og Modtagestation Vendsyssel. Målsætningen er at gøre kontakten så direkte og vedkommende som muligt. Derudover vejleder vi borgere og virksomheder inden for alt fra genbrugsdesign til øget genanvendelse. Dialog Vi går i dialog med vores brugere, fordi vi tror på, at den personlige formidling fremmer lysten til at sortere affaldet godt. I 2011 havde vi besøgende. Besøgstallet dækker rundvisninger på vores anlæg, affaldsdage for skoleklasser samt forbrugerarrangementer. I 2011 arrangerede vi marked for børnetøj- og udstyr, forbrugeraftener om genbrugsfletning og genbrugsbjesk, en teaterforestilling, blueskoncert på affaldsscenen og børnekor på genbrugspladsen. Derudover involverede vi 2 klasser i Hjørring og Brønderslev i en affaldsminimeringskonkurrence, som satte fokus på emballageaffald. I samme forbindelse delte vi indkøbsnet ud i Føtex i Hjørring og samlede emballage sammen fra borgernes nykøbte varer. Sociale medier Vi benytter sociale medier som Facebook, blogs og YouTube til at formidle autentiske og uhøjtidelige historier om affald og vores dagligdag. Vi tror på, det fremmer kendskabet til AVV og muliggør en mere direkte kontakt og feedback. AVV s slogan i den sammenhæng er Oplevelser med affald, og domænet oplevelsermedaffald.dk huser bloggen, hvor vi præsenterer autentiske og letfordøjelige historier om affald, men også har gæstebloggere som designeren Gitte Lacarriere, der udgiver kreative genbrugs- og designtips. I 2011 blev vi nomineret til EU s prestigefyldte EMAS Award for vores indsats med brugerinddragelse og medarbejderinddragelse bl.a. på baggrund af vores indsats med de sociale medier. Vi var oppe imod andre virksomheder fra EU. Vi modtog i 2011 en præmie i genbrugsdesign for vores deltagelse i den prestigefyldte EMAS Award. Affaldsrådgivning Affaldsrådgivningen er gratis og består i vejledning af borgere og virksomheder om håndtering af affald. Hvert år udgiver vi en affaldshåndbog for henholdsvis AVV og Modtagestation Vendsyssel med tilbud til virksomheder. Ligeledes udgiver AVV en affaldsguide til borgere samt informationsmateriale til sommerhusejere og turister i de to kommuner. Derudover besøger vi løbende virksomhederne på deres egen arbejdsplads og gennemgår deres behov. 7 Se video fra vores blueskoncert på Affaldsscenen.

8 Myndigheder Miljømyndighed Miljøcenter Århus er myndigheden for godkendelse og tilsyn med AVVs forbrændingsanlæg. Ligeledes har Miljøcenteret tilsyn med deponeringsanlæggene Rønnovsdal og Trynbakke. Hjørring Kommune står for miljøgodkendelse af de to deponeringsanlæg. Brønderslev Kommune står for godkendelse og tilsyn med deponeringsanlægget Stadevej, da dette anlæg kun modtager inert affald (dvs. ikke-vandopløseligt affald). Arbejdstilsyn I 2009 blev samtlige vores anlæg arbejdsmiljøcertificeret og er nu registreret med en krone smiley. Det betyder, at vi ikke modtager besøg fra Arbejdstilsynet. Vores arbejdsmiljøorganisation henter dog regelmæssigt vejledning hos Arbejdstilsynets Call Center. Brønderslev og Hjørring kommuner står for både miljøgodkendelse og tilsyn med alle øvrige affaldsanlæg afhængig af, i hvilken kommune anlægget er placeret. Det drejer sig om genbrugspladser, genbrugscentret og modtagestationen for farligt affald. Krone Smiley en viser, at virksomheden har et anderkendt arbejdsmiljøcertifikat. I 2011 har der været miljøtilsyn på flere af vores anlæg. Endvidere har vi gennem de sidst år samarbejdet med Miljøstyrelsen Århus og Hjørring Kommune om at indføre overgangsbestemmelserne på vores deponier. Der arbejdes fortsat med at få vores miljøgodkendelser revideret. 8

9 Miljøpolitik AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S fungerer enkeltvis og i samarbejde som et center i Nordjylland, der opfylder samfundets stigende forventninger og krav til viden om affaldshåndtering og drift af moderne anlæg for affaldsbehandling. AVV rådgiver virksomheder og borgere om fordelene ved at sortere affaldet rigtigt. Selskaberne videreudvikler og forbedrer løbende konceptet om levering af totalløsninger på affaldsområdet og tilrettelægger affaldssystemerne som en kombination imellem interne og eksterne indsamlingssystemer og behandlingsanlæg. Som annoncør, konsulent og kursusudbyder informerer og rådgiver selskaberne aktivt om affaldshåndtering. Endvidere tilbyder selskaberne rundvisninger, der gennem praktiske oplevelser og direkte kommunikation giver de besøgende en aktuel indsigt i affaldshåndteringen. Selskabernes aktiviteter påvirker miljøet, såvel det eksterne miljø som medarbejdernes arbejdsmiljø. AVV og Modtagestation Vendsyssel ønsker at tilgodese miljøet og har formuleret nedenstående politik. AVV og Modtagestation Vendsyssel vil: tilrettelægge affaldsbehandlingen, så der i hele processen frem til slutdisponeringen opnås genbrug med omtanke og mest miljø for pengene løbende vedligeholde og udvikle medarbejdernes viden om affald og miljø skabe en rummelig arbejdsplads med fokus på respekt og arbejdsglæde samt sikre gode arbejdsforhold og fremme medarbejdernes sundhed sikre en effektiv og forureningsforebyggende affaldshåndtering, forebygge skader og arbejdsrelateret sygdom, overholde lovgivningen på miljøområdet samt foretage forbedringer herudover fastholde, udvikle og dokumentere vores miljøpræstation gennem et dynamisk miljøledelsessystem skabe troværdighed omkring vores miljøpræstationer ved certificering efter ISO14001 og OHSAS18001 informere åbent og direkte om miljøpolitik og miljøforhold, blandt andet gennem årlige miljøredegørelser verificeret efter den europæiske EMAS-forordning 9

10 Generelt om miljøtal og væsentlige miljøforhold Hvad er miljøtal? De miljøtal, vi viser på de følgende sider, er en række nøgletal for vores miljøpåvirkninger. Miljøtallene viser både, hvor store mængder råvarer vi modtager, og hvilke produkter vi sender ud af huset. Vores råvarer er det affald, som afleveres og indsamles fra virksomheder og borgere. Vores produkter er: elektricitet og fjernvarme, som vi producerer ved forbrænding af affald sorterede materialer til genbrugsindustrien affald til deponering på AVVs anlæg affald til behandling på andre anlæg Hvad er væsentlige miljøforhold? Når vi i det følgende beskriver miljøforholdene for hvert anlæg, er formålet at tydeliggøre, hvilke påvirkninger vores aktiviteter udøver på det eksterne miljø og på medarbejdernes arbejdsmiljø. Miljøpåvirkningerne for de enkelte anlæg er illustreret i starten af hvert afsnit med et flowdiagram. De enkelte anlægs arbejdsmiljø samt direkte og indirekte miljøpåvirkninger vurderes på baggrund af kriterier, som vi har opstillet. Vurdering af miljøpåvirkningerne foretages i forbindelse med sikkerhedsrunder, arbejdspladsvurderinger, væsentlige ændringer i aktiviteter mv. på hvert anlæg. Vurdering af de nævnte forhold, foretages løbende og samles i anlæggenes kortlægninger. Ud fra disse opstilles de miljømål, som vi arbejder med i løbet af året. 10

11 Genbrugspladser - Aktiviteter Hjørring AVV står for driften af genbrugspladserne i Brønderslev og Hjørring kommuner. Vi har 17 genbrugspladser, seks i Brønderslev Kommune og 11 i Hjørring Kommune. Pladserne dækker tilsammen et areal på ca m². Vores udgangspunkt for placering af genbrugspladser er, at borgere maksimalt skal have fem til syv km til nærmeste genbrugsplads. Brønderslev AVVs genbrugspladser På genbrugspladserne kan borgere og virksomheder aflevere alle typer affald, med undtagelse af dagrenovation. Genbrugspladserne holder åbent på alle hverdage og lørdage, mens enkelte pladser også holder åbent søn- og helligdage. Fra genbrugspladserne bliver affaldet sendt til viderebehandling, enten i form af genanvendelse, forbrænding, deponering eller specialbehandling. Alt affald bliver vejet, så vi har overblik over affaldsstrømmene. Siden 2006 har genbrugspladserne være åbnet for virksomheder, som mod betaling fra gang til gang kunne aflevere deres affald på vores genbrugspladser. Den 1. januar 2010 ændredes reglerne, hvilket betød, at virksomheder mod et årligt gebyr frit kunne benytte samtlige genbrugspladser. Vores erfaring er, at mange virksomheder har taget muligheden til sig og benytter genbrugspladserne hyppigt. Vi har i 2011 etableret og igangsat driften af en ny genbrugsplads i Bjergby på Asdalvej. Desuden har vi gennemført større ombygninger af pladserne på Stadevej i Brønderslev samt i Aså og Tårs. Affaldsflow Støj Emissioner Affald Genanvendelse Forbrug: El Vand Diesel Forbrænding Deponering Spildevand Specialbehandling 11

12 Genbrugspladser - Miljøtal Indgåede mængder og besøgende Affald på genbrugspladserne ton Besøgende biler Affald pr. besøg kg Mængden af affald indleveret på genbrugspladserne i 2011 er steget med 9% set i forhold til året før. Antallet af besøgende er ligeledes steget med 9% til ca Det skyldes bl.a. AVVs nye plads i Bjergby, udvidet åbningstid i Aså samt at virksomhederne for alvor har brugt deres ret til adgang til pladserne. Samtlige 17 genbrugspladser kan benyttes af virksomheder - en flexibel løsning for mange. 12

13 Forbrug Vand m³ El* Kwh Diesel liter Fyringsolie Liter * Der er ikke separat elmåler for Genbrugsplads Hjørring Øst. Elforbruget går på genbrugscenterets el-måler. Elforbruget for Miljøanlæg Stadevej indgår i regnskabet for genbrugspladserne. Mængden af forbrugt vand er steget med 45% i forhold til Det lyder af meget, men årsagen skal findes i flere store byggerier samt det at genbrugspladserne Bjergby, Asaa, Miljøvej og Tårs nu medregnes i opgørelsen. Elforbruget er faldet med 11%. Forbruget af diesel er steget lidt, hvilken skyldes, at vi på Stadevej fra 2011 selv har udført en del maskinarbejde, som tidligere blev udført af fremmed entreprenør. Udgåede mængder Genanvendeligt ton Brændbart ton Deponering ton Farligt affald ton I alt ton I forhold til sidste år er affaldsmængden steget med over 9%. Den mest markante ændring ses på mængden af affald til forbrænding, som er steget med 20%. Stigningen skyldes primært stor fokus på pladserne om at få udsorteret grene til forbrædning i stedet for at sende det til kompostering. Behandling af affald fra genbrugspladserne 7% 1% 35 % Genanvendelse Forbrænding Deponering 57 % Farligt affald 13

14 Genbrugspladser - Væsentlige miljøforhold Væsentligste miljøforhold for genbrugspladserne er støj samt udledning fra de lastbiler, der henter affald fra genbrugspladserne. Ved både planlægning og drift af pladserne søges transportarbejdet reduceret for at nedbringe miljøpåvirkningerne. Den korte afstand mellem pladserne reducerer den samlede transport fra brugerne til behandlingsanlægget i forhold til, hvis vi valgte at have færre større pladser. Samtidig anvender vi primært lokale affaldsbehandlere eller egne lokale anlæg for at reducere transporten. Således anvendes flere forskellige aftagere for bl.a. murbrokker, haveaffald samt jern- og metalskrot. Vi søger løbende at optimere containerstørrelserne, så transportarbejdet reduceres, samtidig med at brugervenligheden på den enkelte genbrugsplads tilgodeses. Transportarbejdet udføres af henholdsvis AVVs kørselsafdeling og eksterne vognmænd. Fordelingen opgjort i kr. er 40% til AVVs kørselsafdeling og 60 % til eksterne vognmænd. Udover reduktion i transportarbejdet forsøger vi at nedbringe påvirkningerne ved, at stille krav til vognmændene om bilernes udledning af skadelige partikler (EURO-norm), om tidspunkter for kørsel samt om adfærden på pladserne. Eksterne henvendelser og tilsyn Tilsynsmyndighederne har besøgt flere af vores genbrugspladser i Tilsynene gav anledning til et par bemærkninger, bl.a. om tætheden af en impermeabel belægning under en jerncontainer. Belægningen er udskiftet med et støbt betondæk og vi har etableret olie- og benzinudskiller. For at være på forkant iværksætter vi en moderniseringsrunde af forholdene omkring jerncontainerene på samtlige pladser. Vi har fået enkelte henvendelser fra borgere om at vores vognmænd kører for stærkt. Henvendelserne har resulteret i stramninger overfor vore vognmænd. Desuden har der været klager over flyvsk affald, hvilket har resulteret i at AVV på pladsen i Dronninglund har opført et fanghegn rundt om pladsen. Driften af genbrugspladserne påvirker miljøet med støj samt udledning fra lastbiler og maskiner.

15 Genbrugscenter - Aktiviteter På genbrugscenteret samles hovedparten af det genanvendelige affald fra AVVs genbrugspladser, indsamling i bobler, storskraldsordning og fra virksomheder. Vi sorterer og omlaster affaldet, så det kan sendes til videre forarbejdning i genbrugsindustrien. Aktiviteterne omfatter presning af pap, papir, plast, sortering af flasker, glas og dåser, sortering af tøj og brugsting til salg i AVVs genbrugsbutikker samt omlastning af elektronikaffald og hårde hvidevarer. Hårde hvidevarer fra genbrugspladserne køres til genbrugscenteret. Her demonteres kølekompressorerne inden hvidevarene omlastes og sendes til videre behandling. Partier af elektronikaffald fra virksomheder modtages på genbrugscenteret og sorteres og omlastes inden det sendes videre til behandling. Ansvaret for den videre behandling af elektronik og hårde hvidevarer hører under producentansvarsordningen. Der kan gøres gode genbrugsfund i vores butikker, og der er hver dag rift om at komme først til hylderne. Mange ting, der afleveres på genbrugspladserne eller afhentes som storskrald, er for gode til at havne i forbrændingsovnen. Dem sælger vi i stedet i AVVs genbrugsbutikker. Butikkerne har dagligt besøgende. Overskuddet fra butikkernes salg går til finansiering af AVVs øvrige genbrugsaktiviteter og medvirker på den måde til at nedbringe det renovationsgebyr, borgerne i AVVområdet betaler. Genbrugscenteret råder sammen med kørselsafdeling, besøgscenter og administration over et totalt areal på m² samt et bebygget areal på m². Desuden råder AVV over et uudnyttet areal i tilknytning til anlæggene i Hjørring på m². Affaldsflow Affald Støj Emissioner Salg i butik Forbrug: El Gas Vand Varme Tråd til emballering Genanvendelse Forbrænding Deponering Spildevand Specialbehandling 15

16 Genbrugscenter - Miljøtal Indgåede mængder Pap og papir ton Flasker, glas og dåser ton Hårde hvidevarer ton Elektronik ton Andet ton I alt ton Genbrugscenteret modtager mange mindre affaldsfraktioner. Disse fraktioner er medregnet under Andet og er bl.a. tøj, møbler, brugsting, plast, dæk og PVC. Affaldet kommer fra virksomheder, institutioner, genbrugspladserne og storskrald afhentet hos borgerne. Vi modtog i % mere affald i genbrugscenteret end i Den største stigning er i mængden af pap og papir. Endvidere er mængden af elektronik modtaget i 2011 stadig høj. Demontering af kølekompressorer før hvidevarerne omlastes og sendes til videre behandling. 16

17 Forbrug El* MWh Fjernvarme MWh Vand m Tråd til ballepresser kg Gas til truck kg Diesel til truck liter * I elforbruget indgår el til administrationen og Genbrugsplads Hjørring Øst, Miljøvej. Forbruget af el og vand har stort set været uændret i 2011, mens varmeforbruget er faldet til normalt niveau, efter at 2010 havde lange perioder med hård vinter. Genbrugscenteret har i 2011 udskiftet en gastruck med en dieseldrevet truck. Forbruget til denne fremgår af tabellen. Før bortskaffede vi affald. Nu udnytter vi ressorcer. Korrekt sortering sikrer en god kvalitet af materialerne, der sendes til genanvendelse. 17

18 Udgåede mængder Butik* ton Genanvendelse ton Forbrænding ton Deponi ton I alt ton * Mængden af de materialer, vi har solgt i butikken, er beregnet ud fra omsætningen kr. i omsætning svarer til 116 kg - baseret på målinger foretaget i De udgåede mængder er de mængder, vi har afsat til videre behandling i genbrugsindustrien eller kørt til et af vores andre anlæg, f.eks. forbrændingsanlægget. I genbrugsbutikkerne har vi solgt for 9% mere end i 2010, og omsætningen er nu på 4,2 millioner kroner. Genbrugsbutikkerne sælger også varer på netauktionen Da vi i 2011 har modtaget lidt mere affald (indgåede mængder) end i 2010 medfører det, at der er lidt mere affald at afsætte (udgåede mængder). Genbrugscenter - Væsentlige miljøforhold Genbrugscenteret har ikke nogen væsentlige miljøpåvirkninger, men har selvfølgelig et forbrug af el og fjernvarme. Indirekte har genbrugscenteret en positiv påvirkning på miljøet, idet vi sikrer, at genanvendelige materialer bliver håndteret, så flest mulige materialer kan genanvendes. Genbrug og materialegenanvendelse medvirker til at reducere udledningen af drivhusgasser. Udvinding af nye råvarer er væsentlig mere CO ² -krævende end oparbejdning af indsamlede materialer, for eksempel sparer ét ton genanvendt aluminium miljøet for udledningen af ca. 12 ton CO ². Valg af aftagere samt transport Genbrugscenteret modtager affaldet leveret ved genbrugscenteret, men der er transport i forbindelse med flytning af containere ved genbrugscenteret, kørsel til forbrændingsanlægget (der ligger ved siden af genbrugscenteret), samt ved transport til behandlere af genanvendeligt affald. En del genanvendelige materialer sælges afhentet hos genbrugscenteret. Genbrugscenteret køber primært sine transportydelser hos AVVs kørselsafdeling. Når genbrugscenteret vælger aftagere, inddrages en række hensyn: Nytteværdien af behandling, aftagerens miljøstatus, pris og transportafstand. Vi vælger lokale aftagere, hvor det er muligt. Arbejdsmiljø Flere rutiner i forbindelse med sortering af brugsting og tøj er lagt om for at reducere de ergonomiske belastninger. Desuden er der indrettet et egentligt atelier til fotografering af varer til netauktionen, dette betyder, ud over forbedret billedkvalitet, færre håndteringer af til tider tunge emner. Endelig samarbejdes der med genbrugspladserne og kørselsafdelingen om nyt mere synligt arbejdstøj. Eksterne henvendelser og tilsyn Der har i 2011 været miljøtilsyn fra Hjørring Kommune. Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger. Der har ikke været eksterne henvendelser fra borgere, virksomheder eller andre interesseparter. 18

19 Forbrændingsanlæg - Aktiviteter Forbrændingsanlægget modtager forbrændingsegnet affald fra virksomheder og borgere. Virksomhederne kan selv aflevere affaldet til forbrænding, mens dagrenovationen fra borgere samles ind via de kommunale renovationsordninger. Vi brænder desuden klinisk risikoaffald fra sygehuse og laboratorier, maling/olieaffald, medicin/giftrester samt slam fra kommunale renseanlæg. I en mindre oliefyret ovn foretages endvidere enkeltkremering af døde kæledyr. Udledningen herfra er koblet på forbrændingsanlæggets røgrensning. kullet, som aflejrer sig på filter poserne. Restproduktet - kalk og aktivt kul med forurenende stoffer - bliver blæst af og opsamles i bunden af siloen, hvorfra det sendes til behandling. Forbrændingsanlægget er placeret på en m² stor grund. Det bebyggede areal er på ca m² I 2011 skærpede landets miljømyndigheder generelt kravene til indberetning af overskridelser. Vi foretager nu straks opfølgning og afrapportering af uregelmæssigheder i emissionerne. Ved udnyttelse af energien fra forbrændingsanlægget producerer vi elektricitet og fjernvarme. Den mindste af anlæggets to ovne producerer kun fjernvarme. Varmen og elektriciteten sælges videre til forsyningsvirksomheder. Forbrændingsprocessen skaber nogle restprodukter, som sendes til videre behandling. Inden røgen sendes ud gennem skorstenen, renser vi røggassen ved at tilsætte aktivt kul og kalk, hvorefter røgen ledes gennem en række filterposer. Tungmetaller og dioxin i røgen bliver opsuget af Affaldsflow Affald Støj Emissioner Fjernvarme og el Forbrug: Vand El Diesel Luft Kemikalier Restprodukter: Slagger Røgrenseprodukter Metaller Spildevand 19

20 Forbrændingsanlæg - Miljøtal Indgåede og brændte mængder Dagrenovation* ton Storaffald ton Klinisk risikoaffald ton Slam ton Andet erhvervsaffald ton Farligt affald ton Indgået i alt ton Brændt ton * Dagrenovation fra tidligere Dronninglund Kommune bliver brændt hos Reno-Nord i Aalborg. Den samlede affaldsmængde for 2011 er steget med 12%. I forhold til år 2008, som har været det år hvor vi har modtaget mest affald, er mængden steget med 6%. Størst stigning har der været på erhvervsaffald og farligt affald. Stigningen i farligt affald skyldes, at vi modtager en del fra Norge, mens stigningen i erhvervsaffaldet skyldes at vi har nedbragt mellemlageret på Rønnovsdal samt at vi har modtaget en øget affaldsmængde fra andre kommuner. Der er i 2011 blevet brændt 8% mere slam i forhold til Men vi modtager stadig ikke så meget slam, som vi gjorde for nogle år siden, idet rensningsanlægget er begyndt at presse mere vand ud af slammet, dette har reduceret årsmængden med ca. 20%. Driftstimer Ovnlinie 3 timer Ovnlinie 2 timer I alt timer Kapaciteten på ovnlinie 3 er på 7 ton/time, mens kapaciteten på den noget ældre ovnlinie 2 er på 3 ton/time. I 2011 er driftstimerne på ovn 2 forøget med 43%, dette skyldes, at vi nu har mulighed for at afsætte varme til Hirtshals og derfor har kunnet holde ovnen i drift i længere tid. Driftstimerne på ovnlinie 3 er steget med 4%, hvilket skyldes færre nedlukninger til reparation af ovnen. 20

21 Forbrug El MWh Diesel liter Letolie liter Spildolie liter Luft mio. Nm Vand m Kalk ton Aktivt kul kg Salt * kg Ammoniakopløsning * kg * Disse forbrug er opgjort udfra indkøbte mængder. Vi anvender letolie og spildolie som støttebrændsel. Støttebrændsel anvendes for at holde temperaturen i ovnen oppe og sikre en effektiv forbrænding. Brugen af støttebrændsel er afhængig af affaldets sammensætning og kvalitet. Kalk og aktivt kul anvendes ved rensning af røggassen. Til produktion af kedelvand anvender vi salt, ammoniakopløsning samt en mindre mængde natronlud. Udgåede mængder Slagge ton Røgrenseprodukter ton Metaller ton I alt ton Spildevand m

22 Forbrug og udgåede mængder pr. ton brændt affald El kwh/ton Støttebrændsel * liter/ton 1,6 1,3 2,0 2,6 Vand liter/ton Spildevand liter/ton Kalk kg/ton Røgrenseprodukt kg/ton Slagge ton/ton 0,21 0,20 0,19 0,20 * Sum af letolie og spildolie. Vi arbejder løbende på at effektivisere driften af anlægget for at overholde miljøkrav og udnytte anlæggets kapacitet. I 2011 har vi arbejdet med at nedbringe CO overskridelser og EBK underskridelser. Antallet af CO overskridelser er reduceret med 90% mens antallet af EBK underskridelser er reduceret med 58%. Yderligere har vi reduceret stort set alle vores udledningsværdier. Resultatet er opnået på baggrund af en række tekniske tiltag samt gennem dialog med vagtpersonalet om tilførsel af affaldsmængder og typer. De opnåede gevinster har resulteret i øget forbrug af støttebrændsel, kalk og vand. pr. ton brændt affald. Det øgede kalkforbrug resulterer i en øget mængde røgrenseprodukt, ligesom det øgede vandforbrug medfører en øget udledning af spildevand. Energiregnskab Varmeproduktion * MWh El-produktion MWh Energiproduktion i alt MWh Energiproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 2,50 2,48 2,45 2,43 Varmesalg MWh Bortkølet varme MWh Ledningstab MWh Eget varmeforbrug MWh * Der er fortaget ændring i opgørelsesmetoden af varmeproduktionen i I 2010 blev en ny fjernvarmeledning til Hirtshals taget i brug. 73% af fjernvarmebehovet i Hirtshals blev i 2011 dækket med affaldsvarme. Vores varmesalg er steget med 10 % i forhold til Som følge af det øgede antal driftstimer på ovnlinje 2, har ovnen også kørt i perioder, hvor der ikke har været muligt at afsætte al den producerede varme. Det har således været nødvendigt at bortkøle en øget mængde varme i Som følge af det udvidede ledningsnet, er ledningstabet fordoblet. 22

23 Emissioner - krav i lovgivningen Enhed Grænseværdi Udledt 2008 Udledt 2009 Udledt 2010 Udledt 2011 Total udledning 2011 Røggasmængde Nm3/ton mio Nm3 Støv/partikler (k) mg/nm3 10 0,3 0,03 0,1 0,1 38 kg CO (k) mg/nm kg HCL (k) mg/nm3 10 0,3 0,8 0,9 0,4 263 kg SO 2 (k) mg/nm kg TOC (k) mg/nm ,02 0,05 0,008 5,36 kg NO x (k) mg/nm kg Hg mg/nm3 0,05 0,01 0,004 0,004 0,001 0,56 kg Cd + Tl* mg/nm3 0,05 0,002 0,002 0,003 0,002 0,97 kg Sb + As + Pb + Cr + Cu + Mn + Ni + V** mg/nm3 0,5 0,014 0,03 0,1 0,01 6,88 kg Cd + As + Ni + Cr*** mg/nm3 0,08 0,003 0,003 0,03 0,01 3,65 kg Dioxin ng/nm3 0,1 0,002 0,002 0,02 0,001 0, kg * Cadminum + Thallium ** Antimon + arsen + bly + chrom + cobolt + kobber + mangan + nikkel + vanadium *** Cadmium + arsen + nikkel + chrom (k) kontinuerlige målinger Emissionerne er vist som døgnmiddelværdier. Vi har gennemført flere tiltag til effektivisering af driften og det positive resultatet ses af de væsentlig reducerede udledningsværdier. I enkelte situationer har vi overskridelser på halvtimes-middelværdierne for CO. Overskridelserne indberettes til miljømyndigheden. Antallet af disse overskridelser er ligeledes faldet markant, som følge af de gennemførte tiltag. De gennemførte tiltag omfatter forbedret styring af ovnenes støttebrændere, etablering af ekstra renselemme med vandrensesystem, forbedring af styringen for vandniveauet i vådudslaggeren samt øget fokus på affaldets sammensætning og brændværdi. Drivhusgasser Ved affaldsforbrænding med energiudnyttelse reducerer man generelt udledningen af drivhusgasser, fordi det forudsættes, at affaldet erstatter fossilt brændsel. Affaldsforbrænding sparer miljøet for 0,5 ton CO ² pr. ton brændt affald. AVV sparede således miljøet for udledningen af ca ton CO ² i Vi har i vores miljøgodkendelse ingen krav om opgørelse eller måling af drivhusgasser. Ud fra stikprøvemålinger har vi estimeret udledningen af CO ² Enhed CO ² ton CO ² -belastningen fra affaldsforbrændingen er dog reelt væsentlig lavere (15-30% af det udledte), fordi organisk affald ved forbrænding afgiver den CO ², som det tidligere har optaget og derfor kan betragtes som CO ² -neutralt. 23

24 Forbrændingsanlæg - Væsentlige miljøforhold Forbrændingsanlæggets væsentligste miljøpåvirkning er emissionerne fra røggassen og de restprodukter, der dannes ved forbrændingsprocessen. De øvrige miljøpåvirkninger omfatter forbrug af el til elmotorer, der driver anlæggets maskiner, samt forbrug af vand til køling af slaggen. Transportarbejde Forbrændingsanlægget modtager affaldet leveret i siloen. Dog er der periodevis behov for mellemlagring af affald. Affaldet mellemlagres på Miljøanlæg Rønnovsdal. For ikke at skabe unødvendig transport fylder vi så vidt muligt mellemlageret med affald fra området syd for Rønnovsdal. Fra forbrændingsanlægget transporteres slagge til Miljøanlæg Rønnovsdal, hvor det sorteres og lagres, indtil det kan afsættes til genanvendelse. Slaggen indbygges ved forskellige anlægsarbejder. Restprodukt fra rensningen af røggassen bliver transporteret til Norge, hvor en sikker slutdeponering er mulig. Der foretages deponering i mine i grundfjeld. Alternativ slutdeponering kunne foretages i Tyskland. Forbrændingsanlægget køber sine transportydelser hos forskellige vognmænd, også hos AVVs kørselsafdeling. Vi indrager vognmandens miljøstatus ved valg af leverandør. Eksterne henvendelser og tilsyn I 2011 skærpede landets miljømyndigheder generelt kravene til indberetning af overskridelser. Vi foretager nu straks opfølgning og afrapportering af uregelmæssigheder i emissionerne. Det øgede fokus har givet positive resultater. Arbejdstilsynet har besøgt forbrændingsanlægget i forbindelse med en underentreprenørs arbejde på vores anlæg. Besøget gav ikke anledning til bemærkninger. Vi renser røgen i filtre med kalk og aktivt kul og ikke som tidligere med vand. Derfor er udledningen ikke synlig. 24

25 Miljøanlæg - Aktiviteter AVVs miljøanlæg - hhv. Rønnovsdal, Stadevej, Trynbakke og Dronninglund - behandler affald, som kræver bearbejdning og omlæsning med entreprenørmaskiner, og affald som kræver meget plads. Miljøanlæggene råder tilsammen over et areal på m² svarende til 27,87 hektar. Miljøanlæggene modtager affald fra AVVs øvrige afdelinger. Affaldet er primært slagge, have-/grenaffald, jord til behandling og affaldstyper til mellemlagring. Miljøanlæg Rønnovsdal har gennem årene ændret karakter fra udelukkende at være et anlæg for deponi til at være et anlæg, der også mellemlagrer samt forarbejder affald til genbrug og forbrænding. Rønnovsdal fungerer som hovedanlæg. Aktiviteterne på Rønnovsdal omfatter mellemlagring af genanvendelige materialer som f.eks. glas, dæk og landbrugsplast, neddeling og eksport af imprægneret træ, modtagelse af asbest, sortering af blandet affald, slaggesortering, kompostering af have-/grenaffald samt deponering. Deponiet på Rønnovsdal har lermembran, og perkolat udledes til offentlig kloak. Miljøanlæg Stadevej omfatter deponi til inert affald, dvs. ikkevandopløseligt affald. Her findes udelukkende naturlig beskyttelse af grundvandet i form af et lerlag, som leder gennemsivet regnvand til Stubdrup Bæk. Miljøanlæg Trynbakke omfatter specialdeponi til kemikalieforurenet jord. Desuden findes et deponi for blandet affald. Deponierne på Trynbakke har lermembran, og perkolatet opsamles og køres med slamsuger til offentlig kloak. Vi har søgt om godkendelse til at foretage nedlukning og reetablering af de to eksisterende deponier på Trynbakke, samtidig har vi søgt om tilladelse til at etablere en ny etape for mineralsk affald. Affaldscenter Dronninglund omfatter et miljøanlæg, hvor der foretages oplagring og behandling af mur- og betonbrokker samt have- og grenaffald. Endvidere foretager vi mellemlagring af genanvendelige materialer, inden de sendes til videre behandling. Fra Rønnovsdal sender vi fyldpladsaffald og ren jord til voldarbejde til Stadevej. Affaldsflow Støj Emissioner Affald Genanvendelse Forbrug: El Vand Smøre- og hydraulikolier Fyringsolie Diesel Forbrænding Deponering Perkolat Spildevand Specialbehandling 25

26 Miljøanlæg - Miljøtal for Rønnovsdal Indgåede mængder Oparbejdningsaktiviteter Erhvervsgenbrugsplads ton Kompostering ton Trærødder ton Dæk ton Glas ton Gips ton Mur- og betonbrokker ton Jord til behandling * ton Kemikalieforurenet jord ton Mellemlager af deponeringsegnet affald ton Mellemlager støvende asbest*** ton 175 Mellemlager af brændbart affald ton Mellemlager for trykimprægneret træ ton Slam til behandling ** ton Slagge ton Mellemlager af biomasseaffald ton Andet genanvendeligt ton I alt ton Deponi Blandet til deponi ton * Jord til behandling omfatter ren jord og olieforurenet jord, samt jord til 19-anlæg. ** Slam til behandling omfatter sand fra olieudskillere og rendestensbrønde. *** Sendes til anlæg der har godkendelse til at deponere støvende asbest. Vi har modtaget en øget mængde have- og grenaffald til kompostering på Rønnovsdal, som følge af at vi i en periode har haft lukket for modtagelse af denne fraktion på Stadevej. 26

27 Slagge fra forbrændingsanlægget er en væsentlig indgået mængde. Jern og ikke-magnetiske metaller bliver sorteret fra forbrændingsanlæggets slagge for at blive genanvendt. Frasorteringen betyder udover øget materialegenanvendelse også en forbedring af slagge som vejmateriale. Slaggesorteringen foretages periodisk og mængden kan ikke henføres til et givent kalenderår. I tabellen herunder er vist de sorterede slaggemængder og de procentvise frasorterede genanvendelige mængder jern og metaller. De frasorterede mængder er indregnet i de udgåede mængder på side 28. Der blev i 2011 sorteret 726 ton jern og metaller fra forbrændings slagger. Sorteret slagge ton Frasorterede metaller Pct 0,92 1,29 0,91 0,81 Frasorteret jern Pct 5,96 5,50 7,03 5,23 Forbrug Diesel* liter Vand** m El kwh Smøre- og hydraulikolie* liter Fyringsolie liter Forbrugene, som knytter sig til miljøanlæggets maskinpark, er sammen med vand og øvrige energiforbrug angivet i skemaet herover. Det øgede strømforbrug i 2011 skyldes problemer med pumper, der sidder i gennemløbs- og perkolat brøndene. * Indkøbte mængder. Indkøbet er til brug på alle tre miljøanlæg. ** Vand bruges til sanitet og rengøring, hvorfor spildevandsmængden er tilsvarende. 27

28 Udgåede mængder Fra oparbejdningsaktiviteter Genanvendelse ton Forbrænding, frasorteret ton Forbrænding, mellemlager ton Deponering** ton Farligt affald ton I alt ton Fra deponi Genanvendelse* ton Forbrænding ton Deponi (på andet anlæg) 39 0 I alt ton Perkolat m Metangas kg * Affald sendt til genanvendelse fra deponi omfatter f.eks. jern og brokker, der fejlagtigt har været indeholdt i affaldslæs til deponi. * * herunder også mængder til deponi på andre anlæg. Perkolat for Rønnovsdal Metan-emissionen og emissionerne fra perkolaten indberettes til Miljøstyrelsen, som sørger for offentliggørelse i EU s PRTR-register. Udledningen af metangas er udelukkende estimeret ud fra den deponerede mængde, uden hensyn til hvilke affaldstyper, der er deponeret. Ledningsevne ms/m ph-værdi ph 7,55 7,59 7,24 7,36 COD mg/l Klorid mg/l På Rønnovsdal udtager vi prøver til analyse af perkolaten fire gange årligt. Indholdet af analyseparametrene varierer over årene. Resultatet indsendes til tilsynsmyndigheden, der ikke har fastsat grænseværdier for indholdet af forurenende stoffer i perkolat. Målingerne bruges til at følge udviklingen gennem årene. Udregner vi udledningen på baggrund af perkolatmængden og de udførte analyser viser beregningen, at der er udledt kg COD, svarende til 935 kg TOC samt kg klorid. 28

29 Miljøanlæg - Miljøtal for Stadevej Indgåede mængder Oparbejdningsaktiviteter Have- og grenaffald ton Trærødder ton Ren jord ton Mur- og betonbrokker ton Jord til 19-anlæg ton I alt ton Deponi Fyldplads* ton * Sorteringen fyldpladsaffald omfatter inerte materialer som, glas, rockwool o. lign. Kompostpladsen på Stadevej er blevet renoveret. Pladsen er etableret med kørefast tæt belægning. I perioden, hvor arbejdet blev udført, er alt have- og grenaffald blevet leveret på miljøanlæg Rønnovsdal. Udgåede mængder Metangas kg Fra oparbejdningsaktiviteter Genanvendeligt ton Genanvendeligt affald består af brokker, kompost samt knuste, rensede grene til jordforbedring. Komposten afsættes via genbrugspladserne til interesserede borgere, mens knuste rensede grene afsættes til jordbrugere eller virksomheder med relation til disse. 29

30 Miljøanlæg - Miljøtal for Trynbakke Indgåede mængder Deponi Kemikalieforurenet jord ton Tilførslen af kemikalieforurenet jord er stoppet i henhold til overgangsplanen. Der er søgt om nedlukning og reetablering af deponiet. Forbrug Vand m El kwh Udgåede mængder Perkolat m Metangas kg Perkolat for Trynbakke Ledningsevne ms/m ph-værdi ph 7,73 7,86 7,71 7,78 COD mg/l Klorid mg/l På Trynbakke udtages der prøver til analyse af perkolaten fire gange årligt. Resultatet indsendes til tilsynsmyndigheden, der ikke har fastsat grænseværdier for indholdet af forurenende stoffer i perkolat. Målingerne bruges til at følge udviklingen gennem årene. Hvis vi udregner udledningen på baggrund af perkolatmængden og de udførte analyser, viser det, at der er udledt 510 kg COD svarende til 170 kg TOC samt 765 kg klorid. 30

31 Miljøanlæg - Miljøtal for Dronninglund Indgåede mængder Oparbejdningsaktiviteter Have- og grenaffald (til kompostering) ton Ren jord ton Mur- og betonbrokker ton Grenaffald (til forbrænding) ton Mellemlager brændbart ton Landbrugsplast ton 2 Affald til sortering ton Mellemlager af biomasse affald ton Dæk ton 6 2 Glas ton 3 1 Gips ton 8 2 Imprægneret træ ton 1 0 I alt ton Deponi Deponeringsegnet ton Affaldscenter Dronninglund der, rummer et miljøanlæg, blev indviet i oktober Udgåede mængder Deponeringsegnet affald bliver omlastet i Dronninglund og kørt til Rønnovsdal eller Stadevej. Fra oparbejdningsaktiviteter Forbrænding ton Forbrænding, mellemlager ton Deponering ton Genanvendeligt ton I alt ton Genanvendeligt affald består blandt andet af mur- og betonbrokker samt jordforbedringsmateriale. 31

32 Miljøanlæg - Væsentlige miljøforhold Miljøanlæggenes væsentligste miljøpåvirkninger omfatter risikoen for nedsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. Indirekte er modtagelse og sortering af affald væsentlig, idet det kan være med til at hindre forurening. Envidere medfører valg af aftagere samt transportarbejdet indirekte påvirkninger af miljøet. Deponering Vi deponerer affald på Rønnovsdal og Trynbakke, som har membraner af ler under deponierne. Stadevej er udelukkende fyldplads, og der kræves ingen membran. Vi er løbende opmærksom på faren for forurening af grundvandet fra deponierne. Opmærksomheden er yderligere skærpet efter 16. juli 2009, hvor overgangsplanen trådte i kraft. Der er etableret flere moniteringsbrønde på Rønnovsdal, Trynbakke og Stadevej. Et udvidet moniteringsprogram er startet op, hvor et akkrediteret firma fire gange om året udtager og analyserer prøver af grundvandet for en række udvalgte stoffer. Der har aldrig været problemer med overholdelse af grænseværdierne for disse stoffer i grundvandet. Der er ikke lovgivningskrav til indholdet i dette vand, men indholdet skal analyseres. Der er ikke sket væsentlige ændringer af de målte parametre gennem de sidste år. Modtagekontrol Vi foretager kontrol og sortering for at så meget affald som muligt kan sendes til genbrug og forbrænding, og at farligt affald sendes til specialbehandling. Ved modtagelse af affald bliver flere affaldstyper aflæsset på asfalteret areal nær bygning. Dette skal sikre, at vi bedre kan kontrollere ved aflæsning og sikre, at det er nemmere at arbejde videre med affaldet efter aflevering. Valg af aftagere samt transport Når miljøanlæggene vælger aftagere, inddrager vi en række hensyn. Nytteværdien af behandlingen, aftagerens miljøstatus, pris og transportafstand. Der bliver ligeledes målt på perkolatvandet, som er opsamlingen af det regnvand, der siver ned gennem affaldet fra de to anlæg. Vi forsøger at reducere transportarbejdet for miljøanlæggene ved at have flere indsamlings- og behandlingssteder samt ved at anvende lokale aftagere. I 2009 etablerede AVV et affaldscenter i Dronninglund, som omfatter et miljøanlæg, således af flere affaldstyper kan behandles lokalt. Miljøanlæggene køber sine transportydelser hos forskellige vognmænd, også hos AVVs kørselsafdeling. Vognmandens miljøstatus inddrages ved valg af leverandør. Eksterne henvendelser og tilsyn Miljøstyrelsen Århus har været på tilsyn på Miljøanlæg Rønnovsdal og Miljøanlæg Trynbakke. Vi er i løbende dialog med miljømyndighederne om implementering af overgangsplanerne. Vi har gennem længere tid været i dialog med godkendelsesmyndigheden om en udvidelse af Trynbakke. Anlægget vurderes ikke som kystnært, hvilket betyder, at vi nu udelukkende søger tilladelse til at etablere en etape for mineralsk affald samt om tilladelse til at foretage nedlukning og reetablering af de to eksisterende deponier på Trynbakke. 32