Digitale spil - sociale og lærende fællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitale spil - sociale og lærende fællesskaber"

Transkript

1 Digitale spil - sociale og lærende fællesskaber Navn: Mads Duerlund Bergholm Studie.nr.: Vejleder: Lene Münster Censor: Anne Merethe Løvmose Bachelorperiode: Forår 2014 Antal tegn: Udd.: University college Lillebælt Pædagogseminariet Odense Tegninger: Mads Duerlund Bergholm

2 Abstrakt Opgavens fokus er de digitale medier, hvor udgangspunktet er sociale og lærende fællesskaber. Efter min overbevisning har computerspil et potentiale, som ikke udnyttes formelt i pædagogisk praksis. Igennem et praktisk/musisk forløb vil jeg derfor se på, hvordan man som pædagog kan udnytte de digitale medier. De primære teoretikere, der bruges til at belyse problemstillingen, er Beth Juncker og Flemming Mouritsen og deres syn på den kultur, som børn er en del af. Samt Lotte Nyboe til blandt andet at forstå, hvad der ligger bag barnets leg. Da det er et praktisk/musisk projekt, har jeg udført et observationsstudie, hvor jeg dels har filmet og dels har observeret en gruppe drenge, mens de sammen spillede computerspillet Minecraft. Undervejs observerede jeg deres fælles interaktion. Den er grundlaget for min analyse og mundtlige fremlæggelse. De seks drenge viste tegn på leg og kultur. Deres intuitive evne til at indgå i et fællesskab og naturlige tilgang til det digitale lader mig konkludere, at det digitale medie har sin plads i pædagogisk praksis. Gennem det digitale medie er det muligt at skabe rammerne for læring i det uformelle rum på trods af det institutionelle element af voksenstyring. Det anbefales på baggrund af denne opgave at benytte børns eksisterende nysgerrighed og nå dem pædagogisk i den digitale verden. Side 1 af 29

3 Indhold Abstrakt... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Metode... 4 Projekt: Minecraft... 5 Kildekritik... 6 Teori... 8 Læringsprocesser... 8 Legekultur Social læring og fællesskab Den digitale verden af spil Analyse Sociale aspekt Lærende aspekt Legende aspekt Konklusion Litteraturliste Bilag: Optakt: kl Vi prøver: kl Det lykkedes! kl Byggeriet påbegyndes: kl Der bygges: kl Pause: kl Efter pausen: kl Side 2 af 29

4 Indledning Man kan spørger sig selv, hvor udbredt dét at spille digitale spil egentlig er i den danske befolkning, og om det virkelig kan passe, at digitale spil fylder så meget. Kulturministeriet har undersøgt, hvor mange der spiller regelmæssigt. Undersøgelsen viser, at 17% af danske mænd og 19% af danske kvinder på den ene eller anden måde har de digitale spil i hænderne hver dag (Palludan 2013, s ). For mig er det et tegn på, at ungdommen bruger de medier, der er til rådighed, og at de udvikler sig igennem de digitale medier. Interessen for digitale spils påvirkning af unge er blevet undersøgt kvalitativt af en gruppe engelske forskere. Denne undersøgelse viser, at børn, på trods af at de spiller digitale spil, ikke udvikler negative sociale tendenser (Parkes 2012, s6). Palludan forklare, at betegnelsen gamer ofte bliver associeret med unge, der tilbringer det meste af deres tid på deres værelser placeret foran computerskærmen. Det er en fordom, som i dag har svært ved at blive taget seriøst, da computerspil ikke længere bare er computerspil. Det at spille sammen online eller i samme lokale er lige så stor en del af spillet som spillet i sig selv (Palludan 2013, s171). Som pædagog og gamer er jeg interesseret i at undersøge, hvordan den digitale verden kan bruges i mit fag, og hvordan de unges spilinteresse kan bidrage til udviklingen af social læring. Side 3 af 29

5 Problemformulering Hvordan kan de digitale medier indgå i det sociale og lærende fællesskab, med udgangspunkt i en praktisk/musisk aktivitet, og hvordan kan jeg inddrage disse i min fremtidige pædagogiske praksis? Afgrænsning I denne opgave tager jeg udgangspunkt i en målgruppe bestående af de 6-9- årige i skolefritidsordningen (SFO). Jeg har valgt denne gruppe for at få en dybere forståelse for børnene og deres forhold til de digitale medier, samt de sociale og lærende aspekter, som medierne skaber. Som pædagog er det denne aldersgruppe, der har min interesse, og det er derfor også oplagt at tage udgangspunkt i den. Når der i opgaven nævnes digitale medier, menes der telefoner, computere, ipads, spillekonsoller og lignende (det vil sige apparater, som tillader brugeren at spille fysisk sammen med andre eller over nettet). Metode Der vil blive taget udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske tilgang til læring. Ifølge denne videnskabsteoretiske retning sker individets udvikling i den sociale relation (Illeris 2009, s128). Den virkelighed, individet befinder sig i, er direkte styret af den kulturelle sammenhæng, hvor vedkommende befinder sig, og man danner derfor erfaringer baseret på de sammenhænge, hvor man er aktivt deltagende (Brinkkjær 2011, s127). Det socialkonstruktivistiske perspektiv danner grundlag for min erkendelse af læring, udvikling og fællesskaber. Teorierne, jeg har valgt til at analysere min empiri med, er derfor valgt ud fra det synspunkt, at eksempelvis digital kompetence dannes i en relation, hvor barnet spiller eller på anden måde er i kontakt med et digitalt medie. Side 4 af 29

6 Projekt: Minecraft Denne opgave er et praktisk/musisk projekt, hvilket kommer til udtryk gennem den skabende proces, som er tilgængelig via de digitale medier. Her er der fokus på, hvordan fællesskabet kan skabe rammerne for social læring igennem legekultur, og hvordan computerspil kan fungere som udviklingsplatform. Det er netop den digitale legekultur, som børn er en del af, og det tilknyttede sociale aspekt, der gør det naturligt for børn at være skabere af deres egne lege og eventyr. For at belyse dette vil jeg i samspil med Højby Skoles SFO (Sjælland) være igangsætter på et projekt, som indebærer seks børn, der spiller Minecraft på computer. Målet med projektet er at undersøge børns interaktion igennem et digitalt medie, og hvordan børnene løser en given opgave. Projektet vil også blive brugt som inspiration til, hvordan der kan arbejdes videre med digitale medier i det pædagogiske arbejde. Jeg har valgt computerspillet Minecraft, fordi brugeren selv skaber handling og mening; selve spillet stiller kun værktøjerne til rådighed og overlader derigennem indholdet til brugeren. Selve spillet har ikke nogen missioner, der skal løses, eller prædefinerede eventyr, som dikterer handlingsforløbet. Spillet består af millioner af kvadratiske kasser, som repræsenterer træ, sten, uld og lignende, som man bruger som byggeklodser. Som bruger kan man spille på to forskellige måder: Survival mode: Brugeren starter i en tilfældig genereret verden, hvor det eneste værktøj er hænderne. Der er ikke hjælp til at komme i gang, så brugeren må prøve sig frem. Hurtigt skal der bygges et hus/hule som beskyttelse mod natten. På sigt har man eksempelvis bygget slotte og undervandsborge, og man har heste og rustninger lavet af diamant. Alt, hvad man skal bruge til at bygge de forskellige ting, skal findes, før de kan bruges. Creative mode: I denne type kan man starte enten i en tilfældigt genereret verden som i survival mode, eller man kan skabe et fladt landskab kun af græs. Her har man alt det, man skal bruge, lige ved hånden, man er udøde- Side 5 af 29

7 lig, og man kan flyve. Som navnet siger, handler det om fantasi og frie tøjler. I projektet vælger jeg at benytte creative mode, da det tillader børnene at være udelukkende kreative, frem for at skulle holde sig i live. Spillet har ikke en defineret tidsbegrænsning eller andre vinderfaktorer, så man stopper, når man har lyst. I sammenhæng med projektet har jeg oprettet seks demokontoer, hvorfra der kan spilles i 100 minutter. Sammen med børnene defineres et mål, som de skal bruge spilperioden på at bygge. Processen og det efterfølgende spil vil blive filmet og blive vist frem til den mundtlige fremlæggelse. Som det fremgår af min empiri, var det dog umuligt at bruge de demokontoer, som jeg havde medbragt, på grund af skolens netværksopsætning (Bilag1). To af de deltagende drenge brugte deres egne kontoer, mens jeg erhvervede fire kontoer andetstedsfra. Med afsæt i undersøgelsens resultater vil jeg udvikle en folder. Folderen målrettes skolen og giver dem forslag til, hvordan spil som Minecraft kan styrke børns sociale kompetencer og læring. Præsentation af folderen vil ligeledes være del af den mundtlige fremlæggelse. Deltagerne til projektet var udvalgt på forhånd af den tilknyttede pædagog. Jeg har en mundtlig aftale med forældrene om, at de må filmes, og at de må indgå i min opgave. Aftalerne foregik igennem den tilknyttede pædagog. Kildekritik Min primære kritik af kilder går på min egen empiri. Det var oprindeligt planen, at det filmede materiale skulle bruges som baggrund for analysen, men der var desværre tekniske problemer undervejs, som ejg først opdagede, da jeg kiggede materialet igennem. Derfor kunne det filmede ikke bruges til en fyldestgørende analyse. Side 6 af 29

8 Derfor ændrede jeg plan og nedskrev empirien i stedet. Dette var jeg nødt til at gøre ud fra hukommelsen, da jeg ikke havde taget noter under vejs, på nær to citater. Empirien er skrevet få dage efter, at jeg var på besøg på Højby Skole, så det kan ikke undgås, at der muligvis vil være huller i min hukommelse, samt at der vil være elementer af subjektivitet. Det er beskrevet efter bedst evne, og jeg har holdt det så objektivt og beskrivende, som jeg var i stand til. Udfaldet af min empiri er præget af deltagerne og ville derfor også have haft et andet resultat, hvis det havde været andre der deltog. Seks andre børn havde muligvis givet et andet resultat. Ligeledes har det betydning, at det kun var drenge og ikke et mix af de forskellige køn. Derfor er jeg også opmærksom på, at jeg ikke kan udlede noget generelt gældende på baggrund af min empiri og analyse, men jeg har i stedet søgt at vise nogle tendenser, som man kan have med i overvejelserne i sin pædagogiske praksis. De anvendte bøger er udvalgt på baggrund af vejledning og indhold. De internetsider, som er blevet brugt, er alle fra officielle institutter, bortset fra en enkelt, der er fra et kommercielt forehavende. Kilden henviser dog til noget, der i sig selv ikke bærer opgaven, så det er af lille betydning. Side 7 af 29

9 Teori Læringsprocesser Beth Juncker, professor (Børne Kultur Portalen 2012), antager, at børnekultur og børns kultur ikke er til stede samtidig (Juncker 2009, s208). Det pædagogiske børnekulturbegreb, børnekultur, har en tradition for at ville hjælpe de kulturløse børn ind i kulturen og give dem redskaber til at tænke og argumentere. Dette skal gøre børnene i stand til at vælge det gode til og det dårlige fra. Børnekulturbegrebet har til formål at værne om børns bedste gennem oplevelser og aktiviteter (Juncker 2009, s2014). Juncker inddeler yderligere børnekulturen i kultur for børn, som handler om tilrettelæggelse af oplevelser, og kultur med børn, der tilrettelægger aktiviteter for børn (Juncker 2009, s211). Børns kultur er inddelt i beings (at de lever i nuet) og becomings (at de er fremtidens brugere). Juncker forklarer, at det ikke er børnene, der har ændret sig, men at voksne nu tillægger deres handlemønstre værdi og væsentlighed (Juncker 2009, s215). I min analyse vil jeg se på, om Junckers antagelser om børns kultur og børnekultur er til stede i empirien. Flemming Mouritsen, lektor ved Syddansk Universitet (Børne Kultur Portalen 2012), har yderligere delt børnekulturen op i tre typer, som også omfatter børns kultur (Mouritsen 1996, s10-12): For børn: Det er den del af kulturen, der er produceret af voksne for børn. Her er der tale om alt, der er skabt med børn i tankerne, såsom litteratur, film, teater, legetøj, slik og computerspil. Der er yderligere to underkategorier, hvor produktionen af kvalitetskultur for børn med pædagogisk relevans eller kunstnerisk selvforståelse er den ene. Den anden er det markedsorienterede og underholdningsprægede. De to typer er ikke adskilte, men flyder sammen. Jeg antager, at dette dækker over den føromtalte børnekultur, da det også her er den voksne, der har tænkt et produkt til børn. Både børne- Side 8 af 29

10 kulturen og kvalitetskulturen med pædagogisk relevans er overvejende ensrettet fra voksen til barn. Med børn: Her handler det om, at voksne og børn er sammen om kulturteknikker og forskellige medier. Her er der også to underkategorier. Den ene er den specialiserede fritidsaktivet, der dækker over elementer som sport og lignende, som børn kan gå til. Den anden er de uformelle projekter, som børn selv kan tage fat i; alene eller sammen med voksne. De to kategorier er ikke faste, men flydende. Af børn: Her sammenligner Mouritsen børns kultur og legekultur (se Legekultur side 9). Det er de kulturelle udtryk, børn kreerer sammen i deres netværk. Han nævner rim, remser og gåder med mere, men skriver også, at barnet lever i øjeblikket, hvor computerspil blandt andet er nævnt. Barnet bruger blandt andet computeren til at udtrykke sig igennem. Dér, hvor Junkers kulturelle opfattelse adskiller sig fra Mouritsen, er, at Mouritzen ser en sammenhæng mellem børnekultur og børns kultur. I forhold til min empiri vil jeg derfor se på, om der kan trækkes paralleller mellem de to opfattelser. Det antropologiske kulturbegreb dikterer, at børn er i kultur. Her interesserer begrebet sig ikke for individet, men i stedet for det kollektive fællesskab. Dette fællesskab er ét, hvor alle har ret til at deltage og bidrage. Dette kulturbegreb er ikke noget, vi besidder, men i stedet noget vi ser med. Kirsten Hastrup, professor i antropologi (Juncker 2009, s216), forklarer også, at kultur ikke er noget, man taler om, men noget man taler fra. Det er en erhvervet viden, man har fået igennem praksis og ikke fra bøger. Hun fortsætter med at forklare, at den kulturelle viden er den viden, som tillader mennesket at begå sig i en given verden (Juncker 2009, s ). Jeg vil se på, om deltagerne i projektet befinder sig i en kultursammenhæng, som tillader dem at Side 9 af 29

11 begå sig i spilverdenen uden behovet for at få forklaret spillets uskrevne regler. Juncker antager, at uddannelsessystemet ikke understøtter den brede vifte af medierelaterede udtryk og produktionsformer i børns kultur, hvilket gør, at barnet i stedet lærer igennem aktiviteter i det uformelle rum (Juncker 2009, s208). I denne sammenhæng antager jeg, at det uformelle rum dækker over aktiviteter, der fordrer uformel læring. Det er interessant at se på, hvor børnekulturen og børns kultur adskilles, og om de to syn på kultur kan flettes sammen. Børns kultur, som foregår igennem diverse medier, må derfor antages at tillade barnet at udtrykke sig uforstyrret af institutionelle rammer på tværs af digitale medier. Læring dækker over mere end blot den formelle læring fra undervisningen i skolen og den uformelle læring, som erhverves i fritiden. Dog er de to former for læring afhængige af hinanden og sker sideløbende (Nyboe 2009, s67). Her i opgaven vil jeg tage fat på den uformelle læring, da det er den, der knytter sig til lyst og motivation i den lærende og legende kontekst (Nyboe 2009, s70). Jeg vælger den uformelle frem for den formelle, da jeg mener, at vi i det pædagogiske har pladsen til at skabe det uformelle rum. Selve legen bør være omdrejningspunktet for læringen. Legekultur Lotte Nyboe, lektor ved Syddansk Universitet (Syddansk Universitet, u.å.), beskriver også legen og legekulturen som værende nært beslægtet med læring (Nyboe 2009, s72). Læring og leg er to sider af samme sag, da det først er, når barnet begejstres i aktiviteten, at tid og sted ophører med at være en faktor. Dette kaldes også flow og beskriver en følelse af komplet indlevelse, og at intet andet end aktiviteten har betydning (Nyboe 2009, s74). Barnets legekultur lægger sig i dag op ad mediekulturen, hvilket gør, at de digitale medier er legens primærkilde. Den digitale leg forudsætter, at barnet besidder forskellige egenskaber såsom teknisk snilde i de anvendte programmer og en forforståelse for de grundlæggende mekaniske principper. Som eksempel kræver de fleste online spil, at man kan læse og skrive og Side 10 af 29

12 forstå engelsk (Nyboe 2009, s73). Det må antages at være oplagt, da engelsk er det mest talte sprog i vesten (Thomas 2013). Nyboe beskriver, at legekultur og læringskultur begge har rod i legen, men at pædagogen ser på den med et mere funktionelt perspektiv og bruger legen som værktøj (Nyboe 2009, s74). Det er pædagogens ansvar at skabe eller understøtte situationer, hvor børnene har mulighed for at opleve fornyelse, erfaring og forandring (Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender 2004, s6). I analysen vil jeg se på, hvordan man som pædagog kan bruge Minecraft som lege- og læringsredskab. Barnets socialisering opnås nemlig kun til dels igennem voksenstyrede aktiviteter. Det er dog ikke her, barnet primært opnår forståelse for sin identitet, normforståelse eller værdier, men gennem de uformelle læringsprocesser uden pædagogiske intentioner (Juncker 2009, s205). Det må derfor antages, at man som fagperson kan udnytte barnets naturligt anlagte nysgerrighed til at skabe læringsmiljøer, hvor den uformelle læring tilgodeses. Med det in mente vil jeg i analysedelen se på, om børnene i kraft af de frie tøjler, er i et uformelt rum. Social læring og fællesskab Etienne Wegner skriver, at: ( ) vi kan have adgang til alle mulige verdener og alt, hvad vores fællesskaber har udviklet, men hvis vi ikke har adgang til at deltage i oplevelsen, så kommer vi ingen vegne. Så aner vi ikke, hvad det drejer sig om (Wegner 2008, s68). Det beskriver behovet for at kunne begå sig i den sociale arena. Der er tale om behovet for at være deltagende i en aktivitet for at kunne forstå og værdsætte de implicitte erfaringer, som dannes på baggrund af oplevelsen (Wegner 2008, s68). Læring set i et socialt perspektiv er interaktionen mellem den socialt definerede kompetence og den personlige oplevelse. For at kunne blive en del af et givent fællesskab kræver det, at man er aktivt opsøgende og indgår i akti- Side 11 af 29

13 viteten, hvilket betyder mange timers engagement i fællesskabet (Wegner 2008, s69). Derfor vil jeg blandt andet se på, om der i empirien dannes et fællesskab, hvor børnene engageres og hvad der eventuelt sker af læring. Læringen vil foregå i takt med, at fællesskabets kompetence bliver koblet på den ellers i forvejen etablerede personlige verdensopfattelse, og denne på sigt kommer til at afspejle fællesskabets opfattelser (Wegner 2008, s69). Rammerne for social læring bygger derfor på nogle parametre, som skaber grundlaget for læring, hvilket kan deles op i følgende kategorier (Wegner 2008, s70): Ustabil ligevægt: I et praksisfællesskab kan ét menneskes oplevelse udvikle et fællesskabs kompetencer. Et praksisfællesskab kan derfor ses som værende i ustabil ligevægt. Det forudsætter, at en række separate oplevelser af omverdenen bidrager til fællesskabets kompetencepøl. Hvis afstanden mellem oplevelsen og kompetencen er for stor, sker der meget lidt eller ingen læring. Forum for ikke-læring: Sker der det modsatte, at oplevelsen gentages regelmæssigt, vil det reproducere den samme kompetence igen og igen. Det vil ikke være produktivt, og der vil ikke forekomme læring. På sigt vil det nedslide fællesskabet. Fællesskabet har også en identitet. Identiteten spiller en rolle for, hvorvidt fællesskabet accepterer en ny tilkommende eller ej (Wegner 2008, s72). Er man derimod etableret i fællesskabet og har en magtposition, vil man have indflydelse på, hvad der læres. I kraft af, at der er dem med og uden magt i fællesskabet, vil evnen til at påvirke kompetencepølen også være skævvreden; den sociale karakter er derfor meget vigtig for karakteren af læringen (Wegner 2008, s72). Når jeg skal analysere min empiri, vil det derfor være interessant at se på, hvordan fællesskabet formes, da det har en betydning for, hvordan læringen opnås, og hvilke af de to ovennævnte former for læring, børnene vil gennemgå. Side 12 af 29

14 Den digitale verden af spil Journalisterne Rasmus Palludan og Esben Shouboe har spurgt en SFOpædagog om, hvorfor børnene er underlagt tidsbegrænsning på computerspil i den pågældende SFO. Pædagogen svarede, at børnene fanges af magien (Palludan 2013, s173). Det at spille kan for spilleren virke som om, at man er afskåret fra omverdenen, da man er i et univers, hvor de gængse regler ikke er absolutte og ens mål afviger fra hverdagens. Legen, som spillet i bund og grund er, er yderst vigtig for barnets udvikling. Dette kommer til udtryk igennem spillets eksperimenterende, udfordrende og udforskende kvaliteter; alt dette mens barnet har det sjovt. Legen tillader også barnet at skabe bånd til de medspillende, og de udvikler deres fantasi i fællesskabet. Barnet vil også udvikle tillid og empati samt blive bedre problemløsere; læringen foregår frivilligt, men ubevidst (Palludan 2013, s173). Jeg vil se på, hvordan dette kommer til udtryk i mit Minecraftprojekt. Dét at indgå i et fællesskab vil åbne op for en verden af nye kompetencer og sproglig indforståelse (Wegner 2008, s68). Unikke udtryk, som er opstået i et givent fællesskab, vil have haft en periode, hvor det var nyt. Som udtrykket er blevet afprøvet, vil det have fået fodfæste og blevet en del af kulturen. Noget, der i starten har virket fjollet, eller er kommet til af omstændigheder, bliver internt anerkendt og accepteret (Wegner 2008, s70). Analyse I min analyse vil jeg bearbejde den vedlagte empiri. Fokus vil være på tre områder: det sociale aspekt, det lærende aspekt og det legende aspekt. De deltagende børn er Sebastian, Andreas, Tobias, Jonas, Pelle og Mads. Den tilknyttede pædagog er Michael. Side 13 af 29

15 Sociale aspekt Wegner skriver, at vores adgang til de forskellige fællesskaber i sig selv ikke er nok, men at vi også skal have adgang til at deltage i oplevelsen. Drengene, der deltog i dette projekt, oplevede jeg som ( ) en gruppe venner, som alle er blevet udvalgt, da de kan godt sammen (Bilag1, s25). Dog er gruppen ikke så harmonisk, som først antaget. Der er allerede et etableret fællesskab i drengegruppen, på baggrund af den fælles udvælgelse til projektet, samtidig med at et andet fællesskab er etableret. Det ses, da Tobias siger Os tre (Tobias, Andreas og Sebastian, red.) begynder på huset, nej, vi begynder på båden os tre (Bilag1, s27). Uanset hvilke fællesskaber, der er til stede, er der en usagt magtkamp baseret på dette projekt. ( ) bygget et hus, som der er blevet sat ild i. ( ) Tobias siger, det ikke er ham ( ) (Bilag1, s28). Mads er ikke en del af den fælles indsats. Han er ved at fylde en grotte med TNT (Bilag1, s28). Pelle fortæller de andre, at alle seks skal være med (Bilag1, s28). Pelle er meget opmærksom på, at det er et fælles projekt, og at alle bør deltage. Han har løbende fokus på, at Mads også skal være en del af projektet Pelle siger, at Mads skal være med til at bygge sammen med de andre (Bilag1,s 28), også selvom Mads ikke har interessen i at bygge sammen med dem. Mads solo spillestil, antager jeg, er influeret af, at Mads, før projektet gik i gang, sad ( ) for sig selv og ser ud som om han er ked af det ( ) to piger har sagt noget til ham (Bilag1, s25). Hans måde at bearbejde episoden på er, at han vælger at være passiv i den fælles indsats. Hans position i fællesskabet er derfor yderlig, og hans evne til at biddrage med læring er derigennem minimal. Han har ingen magt i dette fællesskab. Side 14 af 29

16 Jonas status i fællesskabet er også udsat fra starten af Han afslutter med at sige måske lavt og bøje sig ind over bordet med armene over kors (Bilag, s27). På baggrund af hans kropslige reaktion kan jeg udlede, at han ikke er i et etableret fællesskab med de andre drenge før projektet. Dog er han indstillet på at bidrage, men ved ikke hvordan de andre vil tage imod hans input. Hans vej ind i fællesskabet er igennem Pelle, som åbenlyst accepterer Jonas forslag Jonas foreslår, at de kan lægge gulvtæpper. Pelle synes, det er en god idé og foreslår, at de skriver deres navn med gulvtæpperne"(bilag1, s28). Den transformation, Jonas gennemgår, vises, da han i pausen fortæller mig Man kan godt blive venner (igennem Minecraft, red.) selvom man ikke leger sammen normalt (Bilag1, s29). Kontrasten til den positive indflydelse fra Pelle ses ved, at Tobias vælger ( ) at tænde bål på sandet under de andres fødder. Pelle spørger, hvem der har sat ild til ørkenen, hvor Tobias siger, at det ikke er ham og skyder skylden på Mads (bilag1, s28). Tobias er igennem spillet meget opmærksom på, at Mads ikke bygger sammen med de andre, og Sebastian ( ) vil ikke have, at Mads bygger andet end det, de har aftalt (Bilag1, s28). Hvorvidt det udelukkende er Tobias indflydelse, som har videregivet den holdning til Sebastian, eller om Mads generelt er udsat i drengegruppen, er svært at sige. Tobias og Sebastian er som nævnt tidligere en del af et andet, mindre, fællesskab, hvilket også kan bidrage til den fælles holdning omkring Mads. Jeg antager, at Mads normalt også er ude i periferien, når det kommer til eventuelle forudgående fællesskaber med disse drenge. Fællesskabets sociale karakter er markeret af drengenes indbyrdes forhold. Dem, der har magten i fællesskabet og som er med til at definere, hvad der læres, fluktuerer mellem de positive og negative indflydelser, som er til stede. Dog er fællesskabet også i stand til at skabe plads til individuel indflydelse. Som beskrevet i afsnittet Social læring og fællesskab, er man i kraft af sin magtposition i stand til at påvirke, hvad der læres. Pelle er et eksempel på dette, da han igennem sin empati skaber plads til Jonas og Mads i fællesskabet. Deres fællesskab kan derfor argumenteres for at være i ustabil Side 15 af 29

17 ligevægt i kraft af, at magtindehaverne influerer resten og skaber grundlag for ny læring. Forestiller man sig, at dette projekt kørte over flere uger, hvor der ikke skete noget læring, ville det blive et forum for ikke-læring, da den samme kompetence ville blive reproduceret igen og igen, hvilket til sidst vil nedbryde fællesskabet. Andreas er med til at skabe fundamentet for videre fællesskab, da han ( ) snakker ind over og siger, at de skal bygge T-kanoner (Bilag1, s27). Udtrykket er en forkortelse af en eksisterende forkortelse, som Sebastian gør ham opmærksom på Det hedder TNT (Bilag1, s27). I afsnittet bliver det beskrevet, hvordan noget fjollet på sigt kan blive etableret, hvilket dette udtryk også gør. I løbet af spilsessionen bruges det flere gange. Som pædagogisk redskab bør man fremtidigt tage højde for sammensætningen af deltagerne. Med afsæt i mit observationsstudie ser jeg tendenser som peger mod at bruge spil som Minecraft til at tackle mobning ved hjælp af samarbejdsøvelser og indlemmelse af generte børn i eksisterende fællesskaber. Dette kan opnås ved, at pædagogen i fællesskab med børnene konstruerer et uformelt rum, som sætter nye rammer for, hvordan børnene ser på fællesskabet. Igennem det digitale medie er der rig mulighed for, at generte og udsatte børn kan bidrage med nye kompetencer til fællesskabet. Fremadrettet bør sammensætningen af fællesskaber med formål at indlemme nye børn være bygget på et fundament af åbensindede og rolige deltagere. Det er min overbevisning, at man i samarbejde med børnene bliver nødt til at skabe rammerne for den sociale adfærd og indføre nødvendige restriktioner. Som i afsnittet Den digitale verden af spil har pædagogen også sat en tidsbegrænsning på, hvor længe der må spilles. Dette kan være med til at gøre spillet mere intenst og dermed prioriterer børnene: Er det vigtigst at bygge tårnet færdig eller være efter de andre? Lærende aspekt At spille Minecraft med børnene vil både ifølge Junker og Mouritsen falde ind under kategorien børnekultur. Selve aktiviteten var præget af det insti- Side 16 af 29

18 tutionelle, ved at drengene var udvalgt på forhånd, og at jeg var en styrende kraft spillet igennem. De følgende citater illustrerer pædagogens styrende funktion i observationstidsrummet: ( ) hvor jeg imens får dem til at åbne computerne op og gå ind på Minecrafts hjemmeside (Bilag1, s25). Han gør det på min opfordring ( ) (Bilag1, s26). Jeg spørger dem, hvad de kunne tænke sig at bygge (Bilag1, s27). Jeg opsummerer for dem ( ), hvad de vil bygge (Bilag1, s27). Michael og jeg bliver enige om, at vi stopper spillet (Bilag1, s29). Selvom det er drengene, der står for at bygge det, de har valgt, og hverken Michael eller jeg er direkte deltagende, er det stadig igennem mig, at det hele sker. Jeg har sorteret i deres forslag med henblik på, at spilletiden skulle udnyttes ordentligt, og jeg styrer, hvornår deres spil slutter. Minecraft anskues i denne sammenhæng for at være en tilrettelagt oplevelse, eller kultur for børn. Mouritzen antager, at kulturen for børn, den voksenkreerede, markedsorienterede og underholdningsprægede kultur, lægger op af den pædagogiske kunstneriske, selvforståede kultur. Hensigten igennem dette projekt var at observere drengene spille så uforstyrret som muligt, men antager man, at den pædagogiske indsats er rettet derefter, vil spil som Minecraft, ifølge Junckers børnekulturbegreb, kunne bruges til at understøtte drengenes moralske udvikling. Dog er drengene i dette tilfælde sat i en situation, hvor de selv er ansvarlige for deres læring. Jeg vælger at kalde drengenes frihed i denne kontekst for placebofrihed, da de til dels er underlagt den voksenstyrede struktur, men selv står for store dele af indholdet og aktiviteten. Side 17 af 29

19 Kultur med børn er, ifølge Mouritsen, barnets og den voksnes fælles kultur, hvor barnet kan vælge den voksne til og fra alt efter behov. I dette projekt er den voksne obligatorisk, men selve aktiviteten er i sin udformning overladt til drengene selv. Dog er aktiviteten på trods af den voksenstyrede tilgang mere kultur af børn end de foregående kulturtyper. Både Juncker og Mouritsen antager, at kultur af børn eller børns kultur er barnets evne til at leve i nuet. Dette vil jeg dække i afsnittet om det legende aspekt. Juncker anvender udtrykket becomings, fremtidens brugere, hvilket Sebastian demonstrerer, da han udviser stor viden for det tekniske aspekt Sebastian er en stor hjælp til at få det op og køre. Han fandt ud af at få spillet til at virke i samarbejde med femteklasserne ( ) (Bilag1, s26-27). Hans forforståelse for spillets natur og maskinernes anvendelse tillader mig at spekulere omkring det fællesskab, han er en del af. Den naturlige omgang med maskinerne vil gavne ham og hans ligesindede, da de unægtelig vil kunne bruge denne og lignende kompetencer i fremtiden. Det stiller ham også i en magtposition. Det faktum, at ingen af drengene op til eller igennem forløbet havde svært ved at begå sig i spiluniverset, tillader mig også at antage, at de alle til dels besidder dette familiære forhold til de digitale medier, om end i mindre grad end Sebastian ( ) de andre drenge ytrer verbalt, at han er den, der har bedst styr på det (Bilag1, s26). Drengenes anerkendelse af hans evner illustrerer også fællesskabets interne magtbalance. Det antropologiske kulturbegreb er ifølge Hastrup ikke noget, man besidder, men en optik man har. Drengenes omgang med de digitale medier, som beskrevet ovenfor, giver et godt billede af dette. Hastrup antager yderligere, at sådan en kulturoptik ikke er erhvervet igennem bøger, men igennem praksis. Dette forhindrer ikke drengene i selv at være opmærksomme på computerspils værdi i gængs undervisning Det kunne være sjovt at spille Minecraft i timerne (som en del af undervisningen, red.) (Bilag1, s 29). Hvilken værdi spil har i de forskellige fag, må være op til den enkelte underviser at bedømme. Dette projekt handler om social læring, hvor der er Side 18 af 29

20 fokus på det uformelle rum. Ved at sætte den digitale verden op, så den nærmer sig det uformelle rum, men stadig holder fast i den formelle læring, antager jeg, at man kan skabe rammerne for læring. I kraft af, at uformel læring er lystbetonet, er det oplagt at formode, at det vil motivere fællesskabet. Der er flere muligheder for at udnytte Minecrafts placebofrihed og derigennem skabe rammerne for social læring. Som i dette fællesskab, hvor der er intern splid (Tobias hetz på Mads), kan man skabe kontrollerede miljøer, hvor det kan påtales. Idet, at man spiller i en verden, der er uden ende og mål, er det oplagt at udnytte spillets indbyggede anonymitet, og skabe kontekster som fordrer børnenes tænkning og argumentationsfærdigheder. Det vil også være oplagt at udnytte denne anonymitet til at introducere generte og forsigtige børn til eksisterende fællesskaber, eller skabe helt nye. Legende aspekt Ifølge Nyboe leger et barn først, når tid og sted ikke længere er relevant. Pelle mener ikke, at der er tid nok. Der bliver forhandlet ( ) om, hvor længe de må spille endnu (Bilag1, s29). I dette tilfælde er Pelle opmærksom på tiden, de har at spille i, og vil have mere. Drengene har på dette tidspunkt spillet Minecraft i lidt over to timer (Bilag1), så jeg antager, at det er et udtryk for, at de ikke har haft et koncept af tid, mens de har spillet. Det vil sige, at drengene er i leg. Der bliver kaldt til pause, men Sebastian og Andreas vil ikke stoppe, da de er bekymret for, at huset vil blive brændt ned (Bilag1, 28-29). Dette kan både være et tegn på, at de reelt er bekymret, men det kan også være en måde at få lov til at spille længere på. Alle drengene blev bedt om samtidig at stoppe spillet, hvilket gør deres bekymring ubegrundet. Deres ønske om at spille længere er sammen med ytringer som Nej jeg vil ikke stoppe og Jeg er ikke sulten (Bilag1, s28) tegn på, at de er i flow. For at kunne lege i den digitale verden bør deltagerne også besidde basale evner inden for det mekaniske og softwaretekniske aspekt. Man kan da ikke spille uden mus (Bilag1, s25), De logger ind ( ) (Bilag1, s25), ( ) Side 19 af 29

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere