SKRIFTLIG TILSYNSERKLÆRING 2011 ELISE SMITHS SKOLE

Transkript

1 SKRIFTLIG TILSYNSERKLÆRING 2011 ELISE SMITHS SKOLE Grundskolerne er som alle andre uddannelsesinstitutioner blevet en dagens kampplads, hvor der udkæmpes politiske og kulturpolitiske sværdslag med brask og bram. Det må som den udøvende part, som skole i disse uddannelsesrollespil - kunne man kalde dem være meget svært at agere og til stadighed finde smil, overskud og venlighed over for den kæmpende lovgivende modpart. Skolerne generelt, deres ledelse og deres ansatte bliver mere og mere målt og vejet på en finvægt eller rettere kontrolleret eller evalueret, så man som underviser til tider og i den grad føler sig angrebet på sin faglighed og vilje til netop kun at ville det bedste for Danmarks børn og unge. Og hvorfor denne kamp kan man spørge? Alle vil jo, at vore børn og unge får de bedste kompetencer med sig i livet. Både fagligt, kreativt og socialt. Men de rådgivende og besluttende uddannelses- og kulturpolitiske personer i dagens Danmark er i vildrede om, hvilken vej Danmark bør gå både nu og i fremtiden. Og netop nu, hvor finanskrise, meget knappe offentlige midler, - også set langt ud i fremtiden, arbejdsløshed visse år endnu, alt sammen har bidt sig fast i samfundet. Besparelser alle vegne, også på det uddannelsesmæssige område. Vor statsminister melder ud om klare mål og frihed til at nå de uddannelsespolitiske mål. Og stiller krav om, at børnene skal gives de bedste forudsætninger for at klare sig bedst muligt i en verden, der stiller nye krav til alle. Men samtidig flere og flere besparelser på skoleområdet. De unge skal på baggrund af den konkurrencetruende situation i verden være lige så kompetente som de unge i Fjernøsten: Kina, Japan og Indien, som uddanner topmotiverede, flittige, ambitiøse og vidende unge i rå mængder hvert år. Vi skal inden 2020 skabe uddannelser i verdensklasse inden for alle uddannelsesområder i det videnssamfund, vi nu lever i. Ja, dagligdagen er også blevet frustrationernes kampplads. For hvad skal vi stille op i denne situation? Skal vi ringe til bedemanden, eller er der håb? Ja, jeg mener i mit tilsyn, at der er håb, netop der, hvor treenigheden i en skole, gennem dens ledelse, lærerne, pædagogerne og øvrigt personale, eleverne og deres forældre i fælles samklang prøver at løfte denne store udfordring. Det er Elise Smiths Skole et godt eksempel på. Denne treenighed (ikke forstået som indspisthed) og forældrenes store engagement vil samtidig være det bedste tilsyn for at en skole fungerer optimalt. 1

2 Hertil kommer elevtallets tilvækst og ventelisterne også som udtryk for, at her går det godt, en skole med en i tiden tilpasset pædagogik og kultur i en foranderlighedens verden. Min opgave som tilsynsførende er at se eller rettere kontrollere, om skolen er i stand til at løfte disse udfordringer, både fagligt, socialt og i almindelighed. Hvorfor så kontrol på Elise Smiths Skole, som jo hele tiden lokalt i Århus ligger i top ti karaktermæssigt ved afgangsprøverne for 9. klasserne. Afgangsprøver, som er lig folkeskolens og med ekstern bedømmelse. For det er jo netop et krav, at skolen skal danne i, hvad der i almindelighed står mål med folkeskolen. Men sådan er tidens krav fra det offentlige til ikke offentlige institutioner. (Kig selv på karakteranalyserne på Undervisningsministeriets hjemmeside, som er linket på skolens hjemmeforside). De offentlige tilskudsmidler bliver pga. besparelser mere og mere øremærkede, samtidig med at der følger en tung evaluering med. Sådan er det. For tænk, hvis målene ikke blev opfyldt, og værst af alt, at der var misbrug. Det er i særdeleshed ikke tilfældet her på Elise Smiths Skole. Måske, fordi skolelederen taler dansk. Det skal han ifølge loven, og det gør han, dog med charmerende skawbo accent. Eller måske fordi majoriteten i bestyrelsen også ifølge loven skal have et cpr.nr., hvad de også har. Nej, nok snarere fordi skolen er en stor demokratisk enhed, meget flot struktureret med synlige organer inden for alle områder. - En demokratisk forældrevalgt bestyrelse, som går til opgaven med ildhu, og som sammen med ledelse, medarbejder og revision effektivt styrer økonomien meget flot. - En synlig og effektiv ledelse, som gør alt for at løse aktuelle problemstillinger, opgaver og visioner. Og visioner er der mange af. - Et yderst engageret lærerkollegium med lærerråd og fagråd, som alle i den grad brænder for deres fag og dets udvikling, - de færre økonomiske ressourcer tik trods. Altid positive, udadvendte og videnssøgende. - Et teknisk administrativt personale, som altid smiler, trods arbejdsbyrden. - Et aktivt elevråd, demokratisk vagt af skolens herlige unger, og som i den grad giver deres meninger til kende i den daglige undervisning og i elevrådet, og som sørger for et utal af sociale aktiviteter. - Tillidsmænd og -kvinder. - Medarbejderindflydelsesorgan, - Arbejdsmiljø og undervisningsmiljø, - Klasseråd af meget engagerede forældre, som har tilvalgt skolen, og som gennem deres børns daglige gode oplevelser omkring udviklingen i faglig indlæring, dannelse og forståelse af fællesskab, melder positivt tilbage, og hvis der er utilfredshed, nok skal gøre opmærksom på problemer, bl.a. i 2

3 - Repræsentantskabet. - Men heldigvis og bedst gennem den åbne kommunikationsdør for alle mulige samtaler som findes på skolen og i nærmiljøet. Et godt eksempel på en optimal fungerende demokratisk model, som skolen bør værne meget om, men selvfølgelig gentænke og videreudvikle i tiden. Kontrol eller mistro, om man vil, viser sig nu også i revisions-årsrapporten, hvor en evalueringsstramning har gjort, at den skal indeholde ledelsens årsberetning. Dette gør det så lettere for mig at vurdere det almene, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne beretning. Selvfølgelig kan al denne kontrol også anskues i en kommunikations-, oplysnings- eller synlighedsproces, hvad den selvfølgelig også bør. For optimal kommunikation er alfa og omega i vore tider. Også her er skolen med i tiden, nu hvor al kommunikation på skolen foregår gennem hjemmesiden og diverse intra er, som personaleintra, elevintra og forældreintra. Undervisningsministeriet arbejder nu med 1. Et institutionelt tilsyn gennem Institutionsstyrelsen angående vedtægter, styrelseslove, regnskaber og anvendelse af tilskud, og 2. Et eksternt decentralt tilsyn under Skolestyrelsen. Undervisningsministeriet har tilladt en 2 års overgangsperiode til den nye tilsynsform, hvorfor skolen næste år skal vælge enten et fortsat eksternt tilsyn med en eller flere certificerede tilsynsførende eller en selvevalueringsmodel på mange, mange sider godkendt og stikprøvekontrolleret af ministeriet. Jeg skal dog indtil da tilse, om skolen kan leve op til dens egen målsætning og give sikkerhed for, at børnene får en undervisning og en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at undervisningen lever op til lovens krav om bl.a. at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Ligeledes, at skolens almindelige virksomhed er i orden. Det faglige tilsyn skal omfatte: - et tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, engelsk og regning/matematik, - tilsyn med skolens samlede undervisningstilbud, - om der evt. er tilbud om sprogstimulering i dansk. - om undervisningssproget er dansk, - at vurdere undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet og drøfte indholdet af undervisningsplaner med leder og lærere, - inddrage forhold, som forældre har gjort opmærksom på, - og følge op på forhold fra tidligere tilsyn. Jeg har i år valgt at fokusere mit tilsyn på 1. skolens nye IT 7. klasse, 2. på en klasse med mange enkeltintegrerede elever, samt på 3. skolens temauge før efterårsferien, og også her vægte de ovennævnte krav foruden 4. at overvære fremlæggelse af projektopgaver i en 9. klasse. 3

4 I indeværende skoleår er det blevet til i alt - 3 tilsynsdage i efteråret. I temaugen før efterårsferien med emner om sundhed og bevægelse var jeg med i tværfaglige og tværklassemæssige undervisningsforløb: I 3. og 4. klasserne Action Tour ved Brabrand sø, og i 9. klassernes tværfaglige værkstedsproduktioner med skrivehold om bevægelsesglæde og fascination af idræt med produktion af haikudigte, som dækkede hele den øverste etage, dialoggrupper med værdispørgsmål om sundhed, madværksted med fremstilling af sundt slik i form af tørrede frugtkugler, smooties og bagte æbler. (Meget velsmagende! skulle jeg hilse at sige også fra mig selv). Og kampagne lommefilm om sundhed, optaget med mobiltelefon og mesterligt redigeret. Fantastiske forløb. 2 dage, som til fulde indfriede mine forventninger om en meget kreativ skole med meget engagerede lærere og elever, som gik til opgaverne med vilje, lyst og godt kammeratskab på tværs af alder og individualitet. Jeg vil her henvise til min lille oplevelsesartikel i vedhæftet denne rapport og mine billeder, som man også har kunnet se i efteråret cirkulere på skolens hjemmeforside. Og så min første besøgsdag i den nye IT klasse 7. A, hvor jeg overværede dansk, biologi og historie med brug af elevernes egne computere mest muligt. - 2 tilsynsdage her i foråret. Igen en hel dag i 7. A om IT-forløbet med matematik, geografi og dansk og opfølgning med en lille undersøgelse blandt eleverne. De har hver især meldt tilbage til mig med 10 gode og 10 dårlige ting ved at anvende computer i undervisningen. En brugerundersøgelse, som virkelig har givet stof til eftertanke og en opfølgende samtale med klasselæreren, nu skolens kommende pædagogiske IT konsulent om elevernes og hendes egne erfaringer. Og en dag i en 2. klasse med 5 enkeltintegrerede elever i fagene dansk og naturfag, samt en 9. klasse med dansk og projektopgavefremlæggelser. - 2 repræsentantskabsmøder, hvor jeg er ansvarlig for indkaldelse, bearbejdning af obligatoriske tilbagemeldingsskemaer fra klasserepræsentanterne og klasselærerne om undervisning, sociale forhold og andet, og ledelse af dette givtige forum. Både givtigt for mig som tilsynsførende, men i særdeleshed givtigt for en halvårlig status på alle områder af, hvad der rører sig på skolen. Et unikt forum, hvor alle instanser er repræsenteret, og hvor kun tiden sætter sin begrænsning for engagementet i temadrøftelser og diskussioner. 4

5 Alle generelle ting lægges åbent frem, og hvad kan man ønske sig mere af et demokrati, med respekt for tavshedspligt og personsager. De flotte referater fra møderne ligger fremme på skolens hjemmeside. LÆS DEM og bliv godt og grundigt orienteret om skolen i sin helhed. Og endelig diverse planlægnings- og opfølgningsmøder. Som jeg siger hvert år og med efterhånden historisk erfaring, har Elise altid været kendt for at være en samarbejdets skole, hvor faglighed, innovation, kreativitet og det store engagement, som alle udviser, er med til, at alle dannes i hinanden og er afhængige af hinanden i en gensidig ÅBEN, ÆRLIG og TILLIDSFULD DIALOG med HANDLING på problemerne. Sådan skal det være og sådan foregår det også for det allermeste. Men jeg har dog i indeværende år oplevet, at forældre i et par enkelte tilfælde har kontaktet mig for at bede mig være mediator i et procesforløb. Dette gør jeg gerne, men ser helst, at problemer behandles i de rette fora, og oftest er problemerne udsprunget af mangelfuld eller forkert kommunikation til trods for skolens ihærdige forsøg på at kommunikere optimalt. Jeg gør her opmærksom på skolens nedskrevne kommunikationspolitik. Det er min opgave at føre tilsyn, også omkring problemer, så henvend jer fortsat, hvis noget en sjælden gang skulle gå i hårdknude. FAGLIGT Er der til stadighed en meget stor og bred tilfredshed med den veltilrettelagte og glimrende undervisning på alle trin. Der er en høj teoretisk og praktisk faglighed og en meget fin vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk undervisning, samt implementering af kreative fag i den faglige undervisning. Netop kombinationen af teori og praksis kan ses på de mange flotte udstillinger, som hele året kan beskues på hovedtrappen. Elevernes standpunkter i de undersøgte fagområder på de enkelte klassetrin lever helt op til ministeriets fælles mål, og enkelte klasser bruger også de nationale test. Elever og forældre melder utroligt positivt tilbage på den tværfaglige undervisning og undervisningen på tværs af klasserne, og i særdeleshed tema-emneuger vækker begejstring, bl.a. grundet det store og flotte forarbejde fra lærere og pædagoger. Projektopgaverne, som nu påbegyndes i 6. klasserne, er nok den største forbedring af undervisningen, som er sket inden for de senere år. Her går faglighed, fordybelse, analyse, redigering, kreativ proces og produkt, samt fremlæggelse i skøn harmoni med nutidens krav til dannelse og udvikling, og det er meget flotte opgaver, jeg har overværet fremlæggelsen af i 9. klasse under det overordnede emne En jord forskellige verdener som f.eks. projektopgavefremlæggelserne Virtuelle verdener og Det økonomiske kredsløb, hvor eleverne svarede godt for sig i den efterfølgende gode debat. 5

6 Der arbejdes godt med differentieret undervisning og træning af bogligt svage elever, både i klassen og gennem diverse kurser, samt opfølgningskurser for de ældste elever inden skoleafslutning. Flere pædagogiske læringsmetoder er i spil, f.eks. læringsstil-modeller, og de anvendes efter behov i udvalgte undervisningsforløb på forskellige klassetrin for at tilgodese den bedste dannelse og udvikling for eleven. Skolen har en udarbejdet en flot politik for indskoling på forskellige niveauer, og nye forældre er meget glade for de velorganiserede introduktionsforløb i både 0.klasserne og den nye 7. klasse. Det er meget vigtigt, at alle skolens mange organer introduceres på bedste vis på disse møder, og at der hurtigst muligt skabes sociale kontakter mellem eleverne og mellem de nye forældre. For det er primært i klassen, at skolelivet leves, selvom undersøgelser viser, at frikvarteret har den største betydning for indlæring. Også hvor der måtte komme en ny elev i klassen og børn og forældre fra andre kulturlande gøres der en stor indsats for aktivt at integrere disse nye elever. 10 % af skolens elever har en anden etnisk herkomst end dansk. Skolen har derfor en to-sprogskonsulent og udarbejdet en to-sprogspolitik. Skolen er meget rummelig, hvilket bl.a. kommer til udtryk i antallet af de mange enkeltintegrerede elever. Det var derfor skuffende, at det blev Elise Smiths Skole, der i vinter kom på avisforsiden i den løbende debat om inkludering af elever med særlige behov fra specialklasser til almindelige klasser i folkeskolen og de frie skoler ud fra et enkelt tilfælde her på Elise Smiths Skole. Der er stor forskel på, hvad man må og ikke må, samt skal og ikke skal imellem folkeskolen og de frie skoler, og dette skal man hele tiden have for øje i debatten, som let politisk kan løbe af sporet - usagligt og forkert. Men forhåbentlig kan en sådan debat være med til at bedre og analogisere forholdene for de 2 skoleverdener, så handleplaner og muligheder bliver ens, og så der også vil være lige økonomiske rammer. Mit tilsyn i en 2. klasse med 5 enkeltintegrerede elever viser, at klasselærer og tilknyttede støttelærere og pædagoger udfører en næsten umulig opgave, det store antal taget i betragtning. Til trods for at alle lærerne er meget dygtige til at strukturere undervisningsmodulerne fra starten af timerne og i modulerne for netop at undgå for megen uro, og også gode til at tage pauser, når der var behov, samt inkludere praktik og leg; Ja så var der uro, koncentrationsbesvær og hele tiden forstyrrende ting i undervisningen, som må siges at have nået det tilladelige, når mindre end halvdelen af tiden kan udnyttes effektivt til indlæring. Her er grænsen nået i antallet af elever med særlige handicap, også selvom alle eleverne var glade for hinanden. Lærerne og pædagogerne har en kæmpe vilje til løsning af denne opgave, men de skulle nødigt slides op. Og det er derfor frustrerende, at tilskuddet til netop disse enkeltintegrerede elever til brug for støttelærere og andre tiltag reduceres til stadighed. 6

7 For netop når antallet er mindre, lykkes det flot på skolen til stor glæde for alle i klassen og dens omgivelser, også selvom tilskudsressourcerne er få. Og det er flot, at forældrene her på skolen viser socialt ansvar gennem bestyrelsens beslutning om at bevilge ekstra til dette område fra forældrebetalingen. Her skal også nævnes, at de nye IT tiltag har vist sig at have stor gavn for elever med særlige behov, som f. eks. læse-, stave-, indlærings- og adfærdsvanskeligheder. Og det er netop på dette område, at jeg i år har sat mit fokus. De 2 hele dage i 7.A, som skolens 2. IT klasse, hvor så megen undervisning som mulig skal foregå på computer og via nettet, viste mange plusser, men desværre også mange minusser. Eleverne medbringer deres egen computer til brug i undervisningen. Det sparer skolen for en investering, men det giver mange praktiske problemer i dagligdagen med de mange forskellige pcmodeller, som f.eks. kompabilitet til diverse systemer, programmer, hastigheder m.m. Verdenen er ny og derfor vil der selvfølgelig være mange begyndervanskeligheder af teknisk art, downloadingshastighed, opladning, el-tilslutning, glemt kabel m.m., ting som selvfølgelig kan løses, hvis der er vilje og ressourcer til det. Men også mange pædagogiske problemer i forhold til tilgængelige programmer, som ikke koster en arm i afgift, og som er afprøvede og gennemtænkt i forhold til fælles mål og krav. Det kræver virkelig meget at være foregangslærer i de forskellige fag i en sådan klasse, og der gøres en stor indsats for at fremme denne proces, så computeren bliver et middel i dagligdagen og ikke et mål i sig selv. Undervisningsministeriet kunne måske her give en håndsrækning ved at stille programmer til rådighed i open source. Men også lærerne skal have de tilstrækkelige kvalifikationer til at undervise i brug af IT. Og her er det nok den samme tredjedels model som på folkeskoleområdet: 1/3 magter opgaven til fulde, 1/3 delvis og resten er stået af. Husk! At vi skal have en ambitiøs anvendelse af IT i uddannelserne for at være i verdensklasse inden 2020, hvis det da ikke er for sent med den hastighed, som verden forandrer sig med lige nu inden for dette område. Det kræver satsning, og efteruddannelse er et MUST. Ministeriet har udarbejdet fagmål for området, og overordnet drejer det sig om de fire pinde : Informationssøgning og indsamling, Produktion og formidling, Analyse og Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. Eleverne viser stor begejstring for denne tekniske elektroniske tilgang, ligesom deres mobiltelefoner er et hit. De søger og indsamler oplysninger vidt og bredt, producerer flotte lay-out ede powerpointpræsentationer, velstrukturerede, så orden igen er blevet in, prøver at analysere, men kommer 7

8 måske ikke i dybden, og de får også elektronisk kommunikeret til klassen og afleveret elektronisk til læreren, men stadigvæk ikke til tiden. På elevintra er de meget aktive. Det ses på log-on profilen, og de kan til stadighed her få oplysninger om diverse opgaver, krav og afleveringstidspunkter. Men, men, men har det haft den ønskede effekt, når for mange elevers adfærd er destruktiv i processen og selvansvarligheden mangler. Mindre Grundtvig og mere arbejdsdisciplin udtrykte en lærer i går i en stafet på ministeriets hjemmeside. Både Og, vil jeg sige. Eleverne har ikke tilstrækkelig adfærdsforståelse for dette nye medium. De sidder som Jens Vejmand bagved skærmen med musen i sin hånd og logger ind på alt muligt andet end det relevante, som læreren har forlangt. De falder hele tiden i fælden, - musefælden. Mange er ukoncentrerede, facebook er, sms er, twitter osv. og har ikke styrke nok til at lade være med at logge sig ind på diverse reklamer og hjemmesider, og hvis ikke på computeren, ja, så bruges eller misbruges mobilen. Eleverne siger, de kan MULTITASKE, men det må tiden vise, og som klasselæreren udtrykte det: Måske skal der en generationsevolution til, før det optimale nås. En kæmpe udfordring for undervisningsmiljøerne nu, hvor vi uddannelsesmæssigt er ved en korsvej, og hvor mange unge i udlandet løber fra os på disse områder på grund af en anden pædagogisk tilgang. Kære forældre, det er op til jer sammen med lærerne at skabe det arbejdsrum, hvor disse ting kan lykkes. Klasselæreren er desværre allerede gået tilbage til mere brug af bogen og tidligere tiders pædagogik. Og der er også fysiske og sundhedsmæssige problemer så som ødelæggelse af computer, forsikring, arbejdsmiljø, parabener, varme, udluftning, mindre plads på bordene, når der skal være plads til både stikket hue eller cap, madpakke, 1½ liters cola, 17 computer, penalhus, mobiltelefon, bøger og meget mere. Men også træthed, skærmhovedpine, øjenproblemer bl.a. pga. af for små skærmstørrelser, håndledsproblemer, rygproblemer ved transport frem og tilbage mellem skole og hjem, når man også skal have bøger og gymnastik tøj med, komme ud i frikvartererne, ludomani i computerspillets betydning, for ikke at tale om sociale problemer de ægte venskaber og ikke de virtuelle, mobning m.m.m. Og så kræver IT en meget høj etik i omgang med disse medier. Nogle ting kan sikkert hurtigt ændres, mens andre adfærdsmæssige tiltag nok vil ta tid, hvis ikke alle arbejder sammen om dette. Men det har virkelig været fornøjeligt at føre tilsyn fra bagvæggen i klassen og se, hvad der foregår. Uanset dette lidt negative IT- opstød, så VIL eleverne skolen. 8

9 De er generelt videbegærlige og tager godt fat i undervisningen, og de allerfleste er motiverede, positive og med en stor lyst til læring, hvilket giver mange fagligt stærke klasser med stor trivsel i et godt læringsmiljø. Den større og større faglige differentiering mellem piger og drenge fortsætter, og skolen bør fortsat være meget opmærksom på dette problem gennem nye, måske mere praktiske tiltag for drengene, og mulighed for alle om at gå til afsluttende eksamen i praktiske fag. Der synes at være stor overensstemmelse mellem forældrenes og skolens mål, og forældrene er som sagt meget engagerede og aktive i skole/hjemsamarbejdet og i samarbejdet forældrene internt gennem de mange sociale aktiviteter i klasserne, og der er stor ros fra forældreside til alle personalegrupper på skolen og dens SFO for et flot udført arbejde. SOCIALT Megen af lærernes tid går med løsning af sociale problemer, og skolen har derfor fokus på samarbejdsformer og sociale kompetencer. Det sociale fællesskab skaber uddannelsesparathed, motivation og lyst til læring. Eleverne rater elevkammerater på første pladsen, lærerne på 2. pladsen og forældrene på 3. pladsen i socialt samvær i en ny undersøgelse. Fra eleverne møder i skolen første dag og til de forlader skolen, dannes de til respekt for andre og samarbejde på tværs, så de føler sig trygge og godt tilpas. Og det synes at have givet et flot resultat i samværet med hinanden, på tværs af klasser og alder. Skolen gør meget for bredt at skabe legekammerater og venner. Skolens Grundlov bliver markeret hvert år på skolens fødselsdag den 1. november og her huskes på skolens få regler, så at alle skal have det godt, at alle skal være med til at skabe en god stemning og ikke mobbe andre, og at man lytter til hinanden, bliver klogere på hinanden og tager del i hinandens sorger og glæder. Elevrådet gør en stor indsats for i årets løb at skabe sociale aktiviteter af forskellig art, og de er på skolens grundlovsdag meget aktive, ligesom de deltager aktivt i skolens organer, bl.a. repræsentantskabet. Enkelte gange går de sociale tiltag ikke altid som ønsket. Så må skolens AKT (adfærd, kontakt, trivsel)- gruppe træde til i en klasse. Dette sker altid i tæt samspil med klassens forældre. Det er vigtigt, at I forældre er opmærksomme på jeres barns velbefindende i dagligdagen og straks kommunikerer med klasselæreren, hvis problemer skulle opstå. Der er vilje til at løse problemer fra alle sider. De mange fælles aktiviteter i klassen og på tværs af klasserne både i og uden for skoletid er også med til at skabe en god fællesskabsfølelse. Forældreintra og skolens kommunikationspolitik er med til at fremme den positive udvikling. 9

10 For generelt fungerer skole-hjemsamarbejdet rigtig godt. Klasseforældrerådene fungerer godt, og forældrene er blevet gode til at diskutere spilleregler og skabe fælles retningslinjer for eleverne. Netop i klasser, hvor der er fokus på fælles forældreaktivitet, synes tingene at glide let i et godt socialt miljø. Derfor bør der være fokus på denne proces i alle klasser. DET ALMENE TILSYN Gennem mine mange besøg på skolen samt ved drøftelse med skolens personale og elever får jeg vurderet elevernes dagligdag, fysiske forhold, og hvad der i øvrigt måtte røre sig på skolen. ALLE MINE OBSERVATIONER viser samlet, At undervisningen på Elise Smiths Skole til fulde og mere til lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og ministeriets fælles mål og planbeskrivelser. Selv timetallet er over det gennemsnitlige på landsplan. Elise Smiths Skole ER en meget rummelig skole, både hvad angår socialklasser, etnicitet, religion og elever med særlige handicap, og de dannes alle til fremtidens hurtige foranderlighed gennem flot faglighed, kreativitet og fokus på elevernes sundhed. Men det er vigtigt, at skolen har fokus på videreuddannelse af medarbejderne, så de står godt rustet til de tunge inkluderingsopgaver. Min Konklusion vil derfor være: Skolen får mit blå stempel og jeg vil sige: At skolen rammer plet i tiden, og at pilen er i centrum. Men at der også et par enkelte gange kan være et par forbi ere eller skønhedsfejl, dog stadig inden for skydeskiven. Heldigvis er det menneskeligt at fejle. Det er fejlene, der skaber udvikling, - Beautiful Mistakes, som er dette års Festugetema. Og som Johannes Møllehave siger med en let omskrivning af mundheldet Man skal lære så længe man lever: Man skal lære så længe man har elever. Den 186-årige Elise skaber fortsat et godt skoleliv for børnene. Med disse ord vil jeg gerne sige tak til alle på skolen for den store tillid, I viser mig i mit arbejde, og for den åbenhed, jeg altid møder for dokumentation i min opgave. Lars Bæk-Sørensen Tilsynsførende ved Elise Smiths Skole, Ny Munkegade 13, 8000 Århus C skolekode

11 Faktuelle bilag fra de enkelte tilsynsbesøg i klasserne og i temaugen kan ses på forældreintra. Her følger dog min artikel fra temaugen med billeder: Naturen gi r store oplevelser, udfordringer, fællesskab og sammenhold, træthed og ømme muskler. Nypudsede cykler og cykelhjelme glimtende i efterårssolen tidligt torsdag morgen før efterårsferien ved Åbrinken og med forventningsfulde elever, forældre og bedsteforældre linet up ved startlinjen, som var det et speedway-mesterskab, der skulle begynde. Dog ikke et speedwayløb, men ADVENTURE RACE på Brabrandstien og Naturcenter Sølyst for 3.A og 4.B som led i Elise Smiths skoles SUNDHEDS-temauge, og klassernes deltagelse i projektet Aktiv Danmark Rundt. Velopdragne elever, som straks linede up på kommando på en flere hundrede meter lang stribe, ikke for individuel ræs, men for i fællesskab at drage af sted på dagens mange oplevelser. Og det blev en fantastisk dag ved Naturcenter Sølyst og rundt om Brabrandsøen fra klokken til 16.00, hvor eleverne trætte og ømme blev hentet af deres forældre. Klassernes 2 lærere havde gjort et stort forarbejde for dagens mange aktiviteter, som medinddrog alle elever, og viste at alle kunne være med i de mange opgaver: fysisk, mentalt og kreativt. Og der blev sandelig brændt mange kalorier af. De deltagende 35 elever, 2 lærere og 9 forældre eller bedsteforældre og undertegnede blev delt op i 7 hold og 5 post-bestyrere, hvorefter starten gik på tid og alle aktiviteterne påbegyndt. Og her var alt fra mange forskellige hukommelsesopgaver, brikspil, minerede fliser, bære på træstammebåre, pin s højest oppe på træ, bold i spand eller urtepotte med 200 meter løb som strafpoint for hele holdet og bike and run, som var ved at tage livet af nogle. Alle overlevede dog virkelig sejt og skulle herefter på sidste opgave: Cykeltur Brabrandsøen rundt. Godt at den tilsynsførendes cykel var punkteret. I 9. klasse kan det for disse elever kun ende med en triatlon, hvor sveden vaskes af ved en sidste tur tværs over søen. Sikke et sammenhold, godt inkluderende kammeratskab mellem en tredje og fjerde klasse. Frie, glade og begejstrede børn, som gik til opgaverne med stor ildhu. Og sikke en flot fælles afslutning med vinderhold, bål, bålstegte pølser og brød, hvor der blev fyldt nye kalorier på. Dejligt at opleve engagerede forældre og bedsteforældre og en meget stor tak til de 2 lærere for en fantastisk solskinsdag, hvor solens stråler viste sig på mange måder. Naturcenter Sølyst er et godt sted for sådanne sundheds- og ud i naturen - aktiviteter Lars Bæk-Sørensen tilsynsførende 11

12 12