Plantestruktur, udbytte og kvalitet Optimal gødskning af vinplanter Svovl i vin Böckser

Transkript

1 #6.14 Plantestruktur, udbytte og kvalitet Optimal gødskning af vinplanter Svovl i vin Böckser

2 Løvvægspleje i dansk vinavl Løvvægspleje i dansk vinavl En analyse af plantestruktur, udbytte og kvalitet Af Torben Bo Toldam-Andersen, lektor i frugtavl, KU I 2012 og 2013 har vi ved Pometet Københavns Universitet gennemført en række små kuponprojekter i samarbejde med en række vinavlere og Agrotech. Projekterne blev støttet fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Det projekt, som skal omtales her, havde til formål at undersøge, hvordan udbytte og kvalitet af druer til vin kan øges ved en bedre løvvægspleje (canopy management). Det vil blandt andet sige en optimering og tilpasning af vinstokkens bladareal og frugtmængde til hinanden. Men det handler også om at analysere en lang række vækstparametre på planterne for at forstå, hvilke komponenter og faktorer der er afgørende for både udbytteniveau og druekvalitet. I projektet gennemførte vi derfor en række målinger af bladareal, skudvækst og drueklase-parametre (antal, størrelser, kvalitet) på udvalgte plantninger. Hos en avler forsøgte vi også at instruere i de dyrkningsprincipper, vi har udviklet på Københavns Universitet, Pometet, men hovedvægt i det ret kortvarige projekt var på en detaljeret beskrivelse og analyse. I forsøget deltog 4 avlere på Sjælland foruden Pometet, og arbejdet omfattede sorterne Solaris, Ortega, Rondo og Regent. Dataindsamlingen bestod i hos hver enkelt avler og for hver sort tilfældigt at udvælge en række i vinmarken og ud fra tilfældige tal opnået ved kast med en terning at udvælge 8 planter i rækken. F.eks hvilket førte til plante 5 i rækken efterfulgt af plante 8, Eksempel på indsamlede frugtbærende skud af Rondo. Foto: Torben T-A. ApS Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: bk-pack@bk-pack.dk bk-pack.dk Fuglenet til vinplanter Beskytter effektivt mod fugle Blå, bredde 0,9 m x 250 m pr. rulle Blå, bredde 1,2 m x 250 m pr. rulle Blå, bredde 3,2 m x 100 m pr. rulle Sekretær til Foreningen af Danske Vinavlere søges FDV søger ny sekretær til at servicere såvel nye som gamle medlemmer med information om foreningen, og til at dirigere eksterne henvendelser videre til de personer, der er udpeget til at besvare forskellige problemstillinger. Sekretærens opgaver er blandt andet: Registrering af nye medlemmer og vedligeholdelse af medlems databasen Anden medlemsadministration Servicering af medlemmer i forbindelse med foreningsaktiviteter Servicering af journalister og andre eksterne henvendelser Deltagelse som referent i landsdækkende møder og evt. i bestyrelsesmøder Opgaverne er mangeartede og et kendskab til vinavl i Danmark er ønskeligt, men ikke en afgørende forudsætning. Geografisk placering er underordnet. Stillingen er ledig fra begyndelsen af 2015 og er en deltidsstilling, hvor aflønningen aftales efter omfanget af arbejdet. Ansøgning til formanden inden udgangen af januar 2015: Formand Jean Becker, Skrænten 15, 3460 Birkerød eller jean@vinavl.dk. Vinpressen / December

3 Løvvægspleje i dansk vinavl 9 og 14 osv. På hver plante blev optalt antal frugtbærende skud og total antal klaser. Desuden blev et tilfældigt frugtbærende skud udvalgt (v.hj.a. terningekast) og skuddet klippet af ved basis. Forsigtigt blev skuddet hevet ud af løvvæggen og pakket ned i plastsække. I alt blev således 8 planter og 8 frugtbærende skud beskrevet for hver sort hos hver avler. Planteafstande blev også noteret. Hjemme i laboratoriet blev skud og blade målt. Klaserne klippet af, talt, målt og vejet og saftprøver gennemmålt på Winescan. Hvad er udbytte-komponenter for noget? Før jeg går videre til resultaterne, vil jeg gerne forsøge at forklare, hvordan jeg arbejder med at analysere en frugtbærende plante som f.eks. vin. Metoden er i øvrigt den samme for æble, solbær og andre frugt- og bærplanter. Det bedste er måske at tage udgangspunkt i en situation, vi alle kender. Man går ud i sin vinmark eller er på besøg hos en kollega, og så går man rundt og forsøger at danne sig et indtryk af, hvordan planterne udvikler sig. Gror skuddene godt, ser der ud til at være mange klaser, hvor langt er de i udvikling osv. Med tiden opbygger man en vis rutine for at kunne vurdere, om det ser godt eller mindre godt ud. Imidlertid kan det være svært præcist at svare på, hvorfor den ene kollega har et større udbytte eller en bedre druekvalitet end den anden. For at kunne opnå den indsigt og dermed blive i stand til at gå hjem til sig selv og justere på dyrkningen, så man opnår højere udbytte eller bedre frugtkvalitet, er man nødt til at gå systematisk til værks i sin analyse. Her kommer begrebet udbytte-komponenter ind i billedet. Når vi høster vores udbytte i en mark, høster vi et antal klaser af en hvis størrelse. Det vil sige de 2 helt basale komponenter, som giver os et bestemt udbytte, udgøres af antal klaser og deres gennemsnitlige størrelse/vægt. Et udbytte på 1 tons druer kan således være opnået med klaser à 100g. Det kan vi imidlertid ikke bruge til så meget, vi er nødt til at undersøge, hvad der er bestemmende for, at vi får klaser, og hvad der bestemmer, at de vejer 100g. Med hensyn til klasestørrelsen, så bestemmes den af, hvor mange druer der er i klasen, og hvor store de er, og ligeledes kan klaseantallet opdeles i komponenter, som bestemmer det. Det er især antal klaser per frugtbærende skud og antal frugtbærende skud per plante (eller per løbende meter række). Øvelsen går således ud på at måle og veje alle de komponenter man kan, som er bestemmende for udbyttet. Og på lignende vis kan man forsøge at analysere komponenter, som er bestemmende for kvaliteten. I det følgende vil jeg beskrive, hvad vi fik ud af denne øvelse. Hvad fandt vi ud af? Vi starter som ovenfor med at se på de enkelte klaser. I figur 1 på side 14 kan man se, at klasestørrelsen ikke helt overaskende er meget stærkt påvirket af, hvor mange bær der er i klasen. Ca. 90% af variationen skyldes variation i antallet af bær per klase, mens bærstørrelsen har en mindre betydning. Man kan konstatere, at det ikke er sådan, at de store klaser med mange bær har mindre bær (næsten tværtimod), men der er en tendens til, at der ved mange bær per klase ( ) er en større spredning i størrelse end ved de små klaser (f.eks. ca. 50 bær/klase) og det er interessant, at de allermindste klaser med meget få bær også ofte har små bær. Endelig kan man se, at der på nær en enkelt hos avler 2 ikke er nogen klaser hos avlerne, som har mere end ca. 90 bær/ klase. Alle klaser med mere end 90 bær er fra Pometets planter, og en analyse af dem opdelt på de enkelte sorter viser for alles sorter en markant større klasestørrelse i Pometet end hos avlerne. Og det skyldes primært flere bær per klase. Allerede på dette niveau i undersøgelsen kan man begynde at komme med nogle forklaringer. Når man finder, at de store klaser med mange bær også er blandt dem med de største bær, og de små klaser med få bær også er dem med de mindste bær, så siger det noget om, at planternes vækstkraft (vigør) spiller en vigtig rolle. Hvis man i stedet sammenlignede 2 planter, hvor der ikke er forskelle i vækstkraft, så vil det normalt være sådan, at hvis der er mange bær, vil størrelsen af de enkelte bær blive mindre på grund af konkurrencen mellem de mange bær, mens klaser med få bær vil udvikle få men store bær. Ser vi en forskel i vigør, som i den nærværende undersøgelse, så vil det oftest være sådan, at det kan relateres til gødskning, vanding og beskæring og evt. generelle vækstbetingelser så som jordtype og planternes sundhedstilstand. Går vi et niveau højere op i udbytte analysen, så er udbyttet per frugtbærende skud en meget central komponent, som er bestemt af førnævnte klasestørrelse samt af antallet af klaser per skud. I figur 2 på side 14 er denne sammenhæng vist. I dette tilfælde kan man se, at med stigende klasestørrelse (vægt/klase) får man stigende udbytte i gram frugt/frugtbærende skud, imidlertid er antallet af klaser også vigtigt. Antal klaser er illustreret ved kuglestørrelsen og for Pometets vedkommende, så praktiserer vi en klaseudtynding, så der i gennemsnit er ca. 1 klase per skud (blå linje). Få klaser/skud giver altså små kugler i figuren og en klasevægt på f.eks. 200 g giver et udbytte per skud på lidt mere eller ca. 200 g. Avlerne derimod har nu på figuren den største kuglestørrelse og i gennemsnit ca. 1½ klase/skud (rød linje), og avler 3 har stort set altid ca. 2½ klase per skud. Det større antal klaser kompenserer i stor udstrækning for den mindre klasestørrelse, så udbyttet per frugtbærende skud ikke er væsentligt forskelligt fra Pometets planter. Dog er næsten alle observationer med under 100 g frugt/skud at finde hos især avler 4 og nogle hos avler 1 og 2 og et enkelt af de 8 skud Solaris fra Pometet. Figuren er et meget godt eksempel på, hvordan de enkelte udbyttekomponenter kan kompensere for hinanden, og et udbytte per frugtbærende skud på f.eks. 200 g kan opnås ved at have en stor klase (Pometet) eller flere små (avlere). Næste niveau i udbytteanalysen er så at se på, hvor mange frugtbærende skud der er enten per plante eller per meter række. Jeg vælger her per m række, da man ellers er nødt til at se produktiviteten per plante i forhold til planteafstandene. I figur 3 på side 15 fremkommer nu en måske lidt overraskende stor forskel mellem Pometets planter og avlernes. Når man tænker på, at produktiviteten per frugtbærende skud i figur 2 ikke syntes at være så forskellig mellem avlerne og Pometet, så er det interessant, at udbyttet per m række pludselig i Pometet (sammenlignet ved samme klaseantal per skud) er næsten 3 gange så stort! Kuglestørrelsen viser her antal bær per klase og man fornemmer igen, hvor væsentlig en udbytteparameter det er, og samtidig ses også betydningen af klase antallet/skud for avlernes udbytte. Avlerne har bare meget svært ved at komme over 2 kg/m række (på nær et par enkelte observationer hos avler 3). Forklaringen på forskellen mellem Pometet og avlerne er udover klasestørrelsen, at der simpelthen er flere frugtbærende skud per m række. Forskellen i skudantallet er egentlig ikke særlig 12 Vinpressen / December 2014

4 Løvvægspleje i dansk vinavl stor, men kombinationen af komponenterne giver tilsammen et meget kraftigt udslag. I tabel 1 kan man se de indsamlede skuddata, og f.eks. så bliver udbyttet i Solaris hos avler 2 lynhurtigt mere end halveret i forhold til Pometet p.g.a. de meget få skud. Avler 4 ville man måske tro ville have det største udbytte per m række p.g.a. de (alt for) mange skud/m, men det er på ingen måde tilfældet, fordi det er den avler som suverænt har de mindste klaser og mindste udbytter per skud. Klaseudviklingen er her så dårlig, at de mange skud ikke kan kompensere. Faktisk er de mange skud en del af problemet/årsagen. Roden kan slet ikke understøtte væksten i de mange skud, så hver enkelt skud bliver til ingenting. Skudlængden er i gennemsnit kun 45 cm! Den burde være 3 gange så stor. Vi er her tilbage ved de forskelle i vækstkraft, jeg skrev om ovenfor. Det er afgørende, at planten ikke har flere skud en roden kan understøtte, så en tidlig skududtynding hvor væksten fokuseres i de bedste skud fra de bedste knopper, kombineret med en god vinterbeskæring, hvor knopantallet er fastlagt, og ikke mindst at der er udvalgt et skud til nedbinding som ranke(r) af en høj kvalitet. Skud af høj kvalitet fås ved, at man i vækståret forinden har haft etableret en god kraftig stab, som har udviklet 2 gode erstatningsskud. Disse veludviklede skud vil have en god vækstkraft og knopper som er veludviklede med veludviklede blomsteranlæg. Disse helt centrale kvaliteter god vækstkraft, gode knopper med gode blomsteranlæg giver en ranke, som kommer med gode skud fra samtlige knopper. Man får med andre ord de skud per meter række, som man skal have (10-12 skud/m er optimalt), og de skud som kommer, har en høj frugtbarhed i form at store blomsterstande med en høj evne til at sætte frugt. Og én veludviklet klase per skud er alt, der skal til! Avler 4 har med skud på 45 cm ingen mulighed for at finde ordentlige skud til brug som ranke næste år, så fejlene i dyrkningen slæbes videre fra år til år og bliver som regel forstærket med tiden og ender ofte med at tage livet af planten. Den gode nyhed er, at det samme gælder med modsat fortegn for den gode dyrkningspraksis, og derfor er det altafgørende, at man får startet planterne rigtigt op i etableringsårene. En vigtig sammenhæng for frugtudviklingen og frugtkvaliteten er desuden, at skuddene på ranker af god kvalitet kommer hurtigt ud af knopperne og den første klase kommer tidligt i blomst. En avler som derimod har en plante som kommer svagt i gang med alt for mange skud og som er nødt til også at beholde klase nr. 2 (eller 3) på skuddet for at få et nogenlunde udbytte, hans klase nr. 2 vil blomstre flere dage senere end klase 1, og hele hans drueudvikling og mulige modningsgrad af druerne er dermed reduceret fra start og når aldrig at indhente den gode plante, som en god dyrkningspraksis kan give. Jeg vil ikke gennemgå alle tal i tabel 1. De taler for sig selv, men man kan se at vækstkraften er meget variabel hos avlerne. Nr. 2 og 4 har svag vækst, korte og tynde skud med lille udvikling af sommersideskud, mens avler 1 og 3 har en vækstkraft, der minder om Pometets planter. Tabel 2: Karakterisering af bladene for de enkelte lokaliteter opdelt på sorter. Skudtæthed er baseret på planteafstand og optælling af antal skud på de 8 tilfældigt udvalgte planter. Bladarealer er gennemsnit målt på de udvalgte skud fra de 8 valgte planter. Bladstørrelse er beregnet udfra totalt areal og antal blade, mens specifikt bladareal er baseret på totalt bladareal og bladvægten. Avler, Sort Primære frugtbærende skud Skud tæthed Skud/m Skud længde cm/skud Skud tykkelse g/10 cm Sideskud Vægt alle sideskud g Pometet, Solaris 14 1, ,0 1,9 33,3 39,2 Avler 1, Solaris 10 0, ,8 3,0 15,1 13,3 Avler 2, Solaris 6 1, ,9 1,4 1,1 1,5 Avler 3, Solaris 10 2, ,8 1,4 22,8 12,8 Avler 4, Solaris 17 3, ,1 0,8 0,1 0,1 Pometet, Rondo 12 3, ,5 1,9 11,5 13,1 Avler 1, Rondo 11 1, ,6 1,5 12,1 6,8 Avler 3, Rondo 8 2, ,1 2,2 14,0 9,8 Avler 4, Rondo 11 3, ,0 1,1 2,5 2,4 Pometet, Ortega 12 1, ,1 2,1 6,1 7,7 Avler 2, Ortega 8 1, ,4 1,6 6,0 6,4 Pometet, Regent 11 2, ,4 0,8 13,5 7,9 Tabel 1: Karakterisering af skudvæksten for de enkelte lokaliteter opdelt på sorter. Skudtæthed er baseret på planteafstand og optælling af antal skud på de 8 tilfældigt udvalgte planter. Skudlængde, tykkelse og vægt af sideskud er gennemsnit for de udvalgte skud på de 8 planter. I tabel 2 er vist data på bladene fra de indsamlede skud op delt på de primære blade, som sidder direkte på skuddet og så de sekundære blade, som sidder på sommersideskuddene. Ved god vækst kan ca % af bladarealet side på sideskuddene. Man må løbende trimme disse, så de ikke bliver for dominerende og dermed skygger for de primære blade og gør løvhækken for bred, tæt og mørk. Det vigtigste produktionsapparat er de primære blade. Forskelle i vækstkraft kommer også i bladene klart til udtryk. Bladstørrelsen varierer inden for de enkelte sorter meget betydeligt. For Solaris er forskellen mellem avler 3 og avler 4 f.eks. næsten en faktor 3 (115 -> 317 cm 2 /blad). Bladtykkelsen er ydermere meget forskellig. Hos avler 4 er bladene meget tynde (og små) så 46 cm 2 vejer kun 1 g. Mens bladene ved avler 3 er meget tykkere faktisk næsten dobbelt så tykke! Beregner man vægten af de 2 forskellige blade er forskellen nærmest enorm (2,5 g vs 12,2 g/blad). Det siger vist sig selv, at fotosyntesekapaciteten i de 2 blade er vidt forskellig. Det er som at sammenligne en formel 1 racer med en knallert! Afslutningsvis kan man i tabel 2 konstatere, at det er ret almindeligt, at have omkring cm 2 bladareal på de frugtbærende skud, når de er veludviklede. Avler, Sort Primære frugtbærende skud Totalt areal cm 2 /skud Bladstørrelse cm 2 /blad Specifikt areal cm 2 /g blad Sideskud Bladareal cm 2 Pometet, Solaris , Avler 1, Solaris , Avler 2, Solaris , Avler 3, Solaris , Avler 4, Solaris , Pometet, Rondo , Avler 1, Rondo , Avler 3, Rondo , Avler 4, Rondo , Pometet, Ortega , Avler 2, Ortega , Pometet, Regent , Vinpressen / December

5 Løvvægspleje i dansk vinavl Kuglestørrelse repræsenterer vægt/bær R² = 0, Kuglestørrelse repræsenterer klaser/skud R² = 0,96 g/klase Pometet Rondo Pometet Solaris Pometet Ortega Pometet Regent Avler 1 Avler 2 Avler 3 Avler 4 Linear (All) G frugt/frugtbærende skud R² = 0,59 R² = 0,64 Pometet Rondo Pometet Solaris Pometet Ortega Pometet Regent Avler 1 Avler 2 Avler 3 Avler 4 Linear (Pometet) Linear (Avlere) Bær/klase Figur 1. Sammenhæng mellem klasestørrelse (g/klase) og antal bær/klase samt bærstørrelse (vægt/bær). Store kugle = store bær, små kugler = små bær Vægt/klase Figur 2. Sammenhæng mellem vægt/klase, klaser/skud og udbytte/skud hos avlerne og for de enkelte sorter ved Pometet. Blå linje er for Pometet, Rød for alle avlere og sort for de enkelte avlere. Da vi har talt, hvor mange skud der er per plante og hvor mange klaser, kan vi kombinere det med oplysningerne om, hvordan de enkelte skud ser ud (længde og bladareal m.v.). Vi kan derfor estimere, hvor meget bladareal der er per g frugt på de enkelte skud, eller vi kan beregne det på helplante-niveau (eller per m række). Da vi også har målt kvaliteten på druerne for hvert enkelt skud for sig, kan vi også se på sammenhængene til både udbytte og druekvalitet. I figur 4 er beregnet, hvor stort et bladareal der er per g frugt på plante-niveau, og dette er sammenholdt med sukkerindholdet målt som % Brix (opløseligt tørstof). Ud fra avlernes data er estimeret en kurve som viser, at ved 40 cm 2 blad per g frugt opnås druer med ca. 21 Brix, men når bladarealet falder per g drue (d.v.s. ved stigende udbytte), så falder druekvaliteten relativt hurtigt således, at ved det dobbelte udbytte (20 cm 2 /g frugt) falder sukkerindholdet til omkring 17,5 % Brix. Alle data fra den enkelte sort hos den enkelte avler/ lokalitet er beregnet til et gennemsnit, så der er data fra 8 skud (planter) bag hvert punkt på figuren. Ved Pometet blev målt på 4 sorter, hvorfor der er 4 punkter. De 2 ligger tæt på avlernes kurve. Det er Ortega og Regent, mens Solaris og Rondo ligger væsentligt over kurven. Det betyder, at planterne her både giver et væsentligt højere udbytte, men også af druer af en højere kvalitet (jvf figur 3). Som en bemærkning til kurven kan nævnes, at man i de varme vindistrikter (Sydeuropa) regner med, at der skal ca. 10 cm 2 blad til at producere 1 g drue af god kvalitet, mens man i de kølige vindistrikter f.eks. Franken i Tyskland regner med, at der skal ca. 15 cm 2 blad per g drue for at opnå druer af høj kvalitet. Ud fra de indsamlede data mener jeg, at det tyder på, at en naturlig konsekvens af vores endnu køligere klima er, at vi i DK for at opnå en optimal sammenhæng mellem Podede vinplanter sælges Stort sortiment i vin- og spisedruer samt sydfrugter: fersken, mandel, 14 Vinpressen / December 2014

6 Løvvægspleje i dansk vinavl / International Cool Climate Wine Symposium R² = 0,61 Kuglestørrelse repræsenterer vægt/klase 25,0 20,0 R² = 0,77 G frugt/m række R² = 0,44 Pometet Rondo Pometet Solaris Pometet Ortega Pometet Regent Avler 1 Avler 2 Avler 3 Avler 4 Linear (Pometet) Linear (Avlere) Brix % 15,0 10,0 5,0 Pometet Avler 1 Avler 2 Avler 3 Avler Poly. (Avlere) 0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Klaser/skud Figur 3. Sammenhæng mellem klaser/skud, antal bær/klaser og udbytte per m række opdelt for avlerne og Pometet. udbytte og kvalitet skal sigte efter ca. 20 cm 2 blad per g drue og måske 25 cm 2 længere nordpå i Skandinavien. Ved et bladareal på cm 2 per frugtbærende skud (jvf tabel 2) giver det et optimaludbytte på 200 g per skud. Det vil i de fleste sorter svare til 1-1½ veludviklede klaser/skud. Figuren viser imidlertid også, at kvaliteten af den dyrkningspraksis man har er afgørende for, 0,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Blad/Frugt cm 2 /g (hele planten) Figur 4. Sammenhæng mellem blad-frugt forholdet beregnet på helplante niveau og frugtkvaliteten målt som % Brix, målt i saften opnået ved presning af alt frugt på hvert af de 8 skud/sort for sig. Hvert datapunkt repræsenterer data fra 1 sort på lokaliteten. om man er i stand til at realisere potentialet. Nogle af de allervigtigste elementer i dyrkningen, som man skal have styr på, er gødskning og løvhækkens pleje (beskæring), og de er indbyrdes tæt forbundne og derfor forsøgt belyst i denne og de 2 gødningsartikler i dette og det kommende nummer af Vinpressen. International Cool Climate Wine Symposium 2016 Det niende International Cool Climate Wine Symposium (ICCWS) afholdes i Brighton i England den maj Programmet, som omfatter seminarer, masterclass workshops og vinsmagninger, er for en stor del fastlagt på nuværende tidspunkt, og dækker emner som den seneste forskning omkring klimaudviklingen/-udfordringerne, teknologi af særlig relevans for vinproduktion i køligt klima, teknik til produktion af både mousserende og stille vine, og nyt om cool climate vinområder i fremgang og om nye markeder og forbrugergrupper. Man kan købe billetter til hele arrangementet med early bird rabat frem til udgangen af 2014 besparelsen er på 20% ( 100), således at man slipper med 500 for hele symposiet og har adgang til alle sessions, masterclasses, workshops og vinsmagninger, inklusive forfriskninger formiddag og eftermiddag og frokost. For et opdateret program, køb af billetter mv.v henvises til symposiets website Og hvis man ønsker at modtage nyhedsbreve vedrørende symposiet, kan man kontakte Hannah Garner fra Proven Communication (hannah.garner@provencommunication.co.uk). Vinpressen / December

7 Analyser som værktøjer til optimal gødskning af vinplanter Analyser som værktøjer til optimal gødskning af vinplanter I. Jordanalyser Af Torben Bo Toldam-Andersen, Lektor i frugtavl, KU I 2013 blev gennemført et såkaldt kuponprojekt støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation med det formål at skaffe viden om, hvordan en kombination af bladanalyser og jordbundsanalyser kan bruges som redskab for forbedret ernæring af vinstokke under Danske/ Skandinaviske forhold. Projektet blev administreret af Agrotech i Taastrup, og foruden mig deltog en gruppe vinavlere. Udgangspunktet er, at planter i god/optimal gødningstilstand vokser og udvikler sig bedre end planter, som mangler et eller flere næringsstoffer. De vil dermed kunne producere et højere udbytte af druer, og forudsat at man opnår en god balance mellem vegetativ vækst og frugtudvikling, vil druerne kunne være af en højere kvalitet, og dermed vil en optimal gødskning kunne give både flere og bedre druer og dermed et bedre potentiale for en højere kvalitet i den færdige vin. Indenfor frugtavlserhvervet i Danmark har man igennem mange år brugt jordog bladanalyser til at specialdesigne gødninger og gødningsplaner og med held kvalitetsoptimeret specialkulturer af bær og diverse træfrugt. Desuden er der i vindyrkningen i Europa og verdens andre vindistrikter udviklet lignende erfaringer, som naturligt også kan danne grundlag for anbefalinger under vores forhold. Danske vinmarker er anlagt på meget forskellige jordtyper underlagt forskellige klimatiske betingelser, og da vi i Skandinavien er på kanten af det mulige m.h.t. vindyrkning, er optimale dyrkningsteknikker kritisk for planternes produktionsevne og druekvaliteten. Det er nok meget naturligt, at de synlige dele af planterne tager det meste af vores opmærksomhed, så dyrkning let bliver lig med beskæring og anden løvpleje, og det nærmeste man kommer et fokus på jorden og rødderne er i forbindelse med den evindelige kamp med ukrudtet. Imidlertid er skud- og bladudviklingen helt afhængig af rodens evne til at optage og forsyne planten med vand og næringsstoffer, og dermed er arbejdet med løvvæggen tæt forbundet med plantens ernæring. Imidlertid har jeg gentagne gange oplevet, at gødningstilførsel er helt udeladt, eller kun praktiseret ret tilfældigt ud fra hvad man lige havde adgang til. Der synes at være en udbredt opfattelse af, at vin ikke skal gødes eller i hvert fald kun meget sparsomt, og at det nærmest er en optimal målsætning, at de skal udpines, hvis de skal levere frugt af høj kvalitet. Man kan også støde på vinanmelder-klummer og lignende, hvor der med stor overbevisning udbredes den lære, at vin sender deres rødder ned i både 10 og 15 meters dybde, hvorfra de til enhver tid vil kunne hive alle de nødvendige næringsstoffer og vandressourcer op. Hvis en plante alligevel udviser mangelsymptomer, så skyldes det givetvis, at man ikke har været god nok til at pine planten og derfor ikke i tide har fået den tvunget til at vokse de mange meter ned i dybderne. Sjovt nok er den slags skrøner meget sejlivede, selv om de spredes af folk, som normalt aldrig har været i nærheden af at beskæftige sig med dyrkning af vin. Den slags er det rene vrøvl! Der findes givetvis steder i verden, hvor forholdene i jorden/undergrunden er meget specielle, og hvor man kan finde rødder af vin og andre planter i ekstreme dybder, men det normale ser ikke sådan ud! Slet ikke i en almindelig god dansk dyrkningsjord. Her foregår langt størsteparten af rodudvikling og rodaktivitet med hensyn til optag af vand og næring indenfor den øverste halve til hele meter og i mindre omfang ned til 2 meter, især i veldrænede jorde. Der vil ofte kunne være stærkt reduceret rodudvikling allerede når man når nedenfor pløjelagets dybde p.g.a. kompakt jord, og der vil normalt ikke være dyberegående rødder end den dybde, hvor vandspejlet ligger. I nedbørsrige perioder kan det godt ligge ret tæt på jordoverfladen. En kortere varende oversvømmelse er normalt ikke et problem, men står rødderne under vand i længere tid drukner de. Det er med andre ord meget vigtigt at sikre gode forhold for, at planterne kan hente det de har brug for inden for den øverste meter af jordprofilen. Det gøres ved at sprede gødning ud på jorden, og som grundlag for at vurdere, hvor meget jorden har at byde på og dermed hvor meget, der er brug for at tilføre, udtages der jordprøver. Disse analyseres for det plantetilgængelige indhold af de relevante næringsstoffer. Derudover er det en rigtig god ide at sikre god dræning og inden plantning at løsne jorden i dybden (50-60 cm dybde) med en grubning. Da der mig bekendt ikke er noget datamateriale tilgængeligt specifikt for vin i Danmark, har jeg i det efterfølgende refereret dels til tyske tal og anbefalinger, dels til dansk frugtdyrkning i almindelighed med hensyn til anbefalede optimalværdier. I projektet er der desuden gennemført dataindsamling i 4 vinmarker på Sjælland foruden Pometet, og undervejs er tilføjet data fra et andet projekt hos yderligere en vinavler. Hvilke næringsstoffer er aktuelle? Man opdeler næringsstofferne i 2 hovedgrupper ud fra, i hvor store mængder planterne har brug for dem. Dem som bruges i stort omfang kaldes makronæringsstoffer, og det drejer sig om især kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Man snakker ofte om NPK gødning, som i handelen f.eks. kan have betegnelsen NPK Det betyder, at gødningen indeholder 14 % N, 3 % P og 15 % K. Derudover er de øvrige vigtigste makronæringsstoffer: Svovl (S), calcium (Ca) og magnesium (Mg). Man kan også, ud fra en analyse af hvad planter indeholder, argumentere for at kulstof (C), brint (H) og ilt (O) er vigtige grundstoffer, men dem beskæftiger vi os normalt ikke med i forbindelse med gødskning. De optages især i form af kuldioxid (CO 2) og vand (H 2O). I de nordiske lande har vi i øvrigt tradition for at angive gødningerne på deres 16 Vinpressen / December 2014

8 Analyser som værktøjer til optimal gødskning af vinplanter grundstof form, som i eksemplet ovenfor. I Tyskland, Holland og England bruger man derimod at angive og beregne ud fra stoffernes oxid-form: P = P 2O 5 og K = K 2O. Det betyder at P 2O 5 må omregnes til P ved at gange med 0,4364, mens omregningsfaktoren for K 2O til K er 0,8301. En tysk gødningssæk med angivelsen for P og K svarer således til en Dansk/ Nordisk sæk med angivelsen Der er altså ikke 7 % fosfor i den tyske pose, men kun 3 %. En ikke uvæsentlig forskel, men nok mest aktuelt for vinavlere i Sønderjylland, og vil man vide mere, kan den danske Håndbog for frugt og bæravlere anbefales. Den udgives årligt af Gartneri Rådgivningen i Odense. De stoffer, som optages i mindre mængder, betegnes mikro-næringsstoffer. Det er stofferne jern (Fe), mangan (Mn), kobber (Cu), zink (Zn), molybdæn (Mo), bor (B) og klorid (Cl). Disse stoffer har det til fælles, at de, hvis de optages i større mængde, hurtigt får en giftvirkning på planterne. Optimal doseringen for disse stoffer angives derfor indenfor et ret lille interval. Frugtkulturerne (herunder druer) er normalt følsomme for klorid, og det udgør et særligt problem, da det ved køb af makro-gødninger (NPK) ofte forekommer som en forurening (biprodukt). Det er derfor vigtigt at anføre, at man ønsker at købe kloridfattige gødninger. Mobilitet Der er stor forskel på, hvor bevægelige næringsstofferne er i jorden og i planterne. I jorden afhænger mobiliteten (tilgængeligheden) især af jordens ph, ofte angivet som reaktionstal Rt (reaktionstal = ph +½). Ved Rt mellem 6 og 7 er de fleste næringstoffer tilgængelige. Man forsøger derfor at opnå dette niveau i jorden. I tabel 1 er angivet optimal Rt for de vigtigste makro og mikro-næringsstoffer: Nærings-stof Optimal Rt N P K Ca + Mg S Fe Mn B + Cu + Zn Mo Tabel 1. Optimale Rt intervaller for næringsstofferne. Indenfor disse intervaller er stofferne mest mobile i jordvæsken og dermed mest tilgængelige for planterne. Stof Jordtype og tilstræbt indhold Tyskland, vin * Normalt sker der en forsuring af jorden p.g.a. den ionbytning, planterødderne laver når de optager næring. D.v.s. at ph (Rt) langsomt falder. For at opretholde det optimale ph-niveau spredes kalk. Under normale forhold regnes med, at det kræver 2-4 tons/ha hvert 4. år. Og falder ph (Rt) til under det anbefalede, så kræver det ca. 5 tons kalk på lerjord og ca. 3 tons på let sandjord at hæve Rt med 0,5. Jordtypen spiller altså også en rolle, og normalt anbefales en højere ph i lerjorde (7-8), mens lette sandjorde ligger noget lavere 6-7. Er der meget organisk stof (humus) i jorden, kan optimalniveauet være lidt lavere. Generelt anbefaler vi i Danmark til både træfrugt og buskfrugt et Rt mellem 6,0-7,5. Det er i god overensstemmelse med de tyske anbefalinger til vin (Rt): Let jord: 6,5-7,0, svær: 7,0-7,7 (Müller 2008). Mobilitet i planter På lignende vis har næringsstofferne forskellig mobilitet i planternes transportvæv. Stofferne N, P, K og Mg er mobile, mens mindre mobile stoffer er S, Fe, Mn, Cu og Zn, og stoffer som er meget lidt mobile (immobile) er Ca og B. En af konsekvenserne af stoffernes forskellige mobilitet er, at der ved mangel på de enkelte stoffer udvikles symptomer forskellige steder. For de mobile stoffer viser manglen sig på de ældre blade, fordi planten prioriterer de nye og unge blade, og fordi stofferne er mobile, så kan planten tømme de gamle blade og flytte stofferne (N, P, K og Mg) hen til de nye. Opstår der mangel på nogle af de ikke mobile stoffer Ca, B (S, Fe, Mn, Cu og Zn), så viser manglen sig derimod på de yngste blade. Da stofferne ikke kan flyttes fra de gamle blade, og ny-optag via roden fra jorden ikke er nok til at dække behovet, ja så kommer stofferne til at mangle til opbygningen af de nye blade. Ud over disse forskelle i placering udvikler hvert Danmark, frugtavl ** Krævet mængde for at hæve 1 enhed P Alle 5-9 mg/100g Pt: 3,0-6,0 25 kg/ha K Let 8-17 mg/100g Træfrugt Kt: kg/ha Middel svær mg/100g Buskfrugt Kt: Svær mg/100g Jordbær/hindbær Kt: Mg Alle 6-9 mg/100g Mgt: kg/ha B Alle 7-9 mg B/10kg Bt: 4-8 0,25 kg/ha Cu - - Cut: 4-8 2,5 kg/ha Tabel 2. Optimalværdier i jordprøver: * Kilde: Müller De tyske tal er omregnet fra oxidform til dansk standard, så tallene kan sammenlignes direkte. ** Håndbog for Frugt og bæravlere. Der til kan tilføjes et optimalniveau på ca. 2 % for organisk stof (humus). enkelt næringsstof sine helt specifikke mangelsymptomer. Mange amerikanske universiteter har flotte hjemmesider hvor de giver rådgivning. Vil man lære mere om mangelsymptomer i vin, kan man f.eks. besøge siden for Universitet i Oregon: catalog/html/em/em9024/ Resultater af jordprøver udtaget i Danske vinmarker og Pometet i Taastrup I det følgende præsenteres resultaterne af de i undersøgelsen udtagne jordprøver. Avlerne er anonymiseret som avler 1-5, og prøver er udtaget i flere områder hos hver avler for at illustrere den variation, der kan være indenfor selv relativt små områder. Prøverne er udtaget i de øverste 25 cm ved 20 stik fordelt over arealet. Jordprøven blev herefter blandet godt og ca. ½ kg sendt til et autoriseret laboratorium. Bladprøver fra de sorter som dyrkes, hvor jordprøverne er taget, præsenteres i en anden artikel i næste nummer af Vinpressen. Så kan man sammenholde jord og bladanalyserne. Lokalitet + Sort dyrket i arealet Organisk stof, % Vurdering Rt Vurdering 1, Rondo, mark A 0,9 Lavt 6,1 Lavt 1, Rondo, mark B 1,1 Lavt 5,7 Lavt 1, Solaris 0,9 Lavt 5,4 Lavt 2, Solaris 1,9 Ok 5,8 Lavt 2, Ortega 1,6 Ok 5,4 Lavt 3, Rondo 2,1 Ok 7,6 Ok 3, Solaris 1,4 (Lavt) 6,9 Ok 4, Rondo 1,5 (Lavt) 6,3 (Lavt) 4, Solaris 1,8 Ok 7 Ok 5, Solaris, mark A Ikke målt Ikke målt 5,8 Lavt 5, Solaris, mark B Ikke målt Ikke målt 6,5 Ok Pom, Solaris 1,29 Lavt 7,2 Ok Pom, Ortega 1,27 Lavt 7,3 Ok Pom, Rondo 1,11 Lavt 7,4 Ok Tabel 3. Værdier for indhold af organisk stof og reaktionstal (Rt) samt vurdering i forhold til anbefalede optimalværdier. Pom = Pometet. Hvis værdien kun ligger lidt udenfor optimalområdet er vurderingen sat i parentes f.eks.: (lav). For lave værdier er angivet i fed skrift. Vinpressen / December

9 Analyser som værktøjer til optimal gødskning af vinplanter I tabel 3 ses, at indholdet af organisk stof er lavt i Pometet og hos avler 1, mens avler 3 og 4 begge har en mark, som ligger i underkanten. Det vil i disse tilfælde være en god ide at tilføre organisk gødning i form af kompost eller husdyrgødning. Jordenes Rt (ph) er for lavt hos avler 1 og 2 og i avler 5 s mark A. Niveauet bør her hæves mellem ½ og 1 enhed svarende til ca. 2-4 tons kalk/ha. I tabel 4 er på lignende vis vist resultaterne for de 3 vigtigste næringsstoffer. Det ses, at især fosfor-tallene er meget lave hos alle avlere og lave i Pometet. I Danmark bruger vi ofte betegnelsen fosfor tal (Ft), hvor 1 enhed svarer til 3 mg/100 g, og det kræver ca. 75 kg P/ha for at hæve tallet en enhed. Det ses, at der i de fleste tilfælde er brug for at hæve tallet med ca. 3-4 enheder svarerende til kg P/ ha. Det er meget store mængder, og det kan være en god ide at forsøge at gøde op over nogle år. Det kan dog også for avler 1 og 2 hjælpe betydeligt på forfor tilgængeligheden at hæve ph. Ofte skyldes mangel på P, at for lille en andel af jordens fosfor indhold er opløseligt p.g.a. lav ph. Planter som mangler fosfor er svage i væksten, bladene krøller nedefter, og der opstår rød/bronze-farvninger på bladfladen mellem nerverne. Niveauerne ser noget bedre ud med kalium, hvor det kun er meget lavt i én prøve, men generelt til den lave side hos de øvrige avlere. Kalium er det næringsstof, som optages i størst mængde, og er særligt vigtigt for frugtudviklingen. Desuden vigtigt for reguleringen af plantens vandbalance og modning af skuddene efter høst. K indgår i balance med Ca og Mg, og der må ikke overgødes med kalium, da det reducerer optaget af Ca og Mg, hvorved f.eks. problemer med stilklammelse kan øges. Druemost indeholder ca. 1½ g K/L (mest efter brug af skindkontakt). Per tons høstede druer bortføres ca. 2 kg K. Kalium mangel ses især på ældre blade, som udvikler en mørkviolet farvning i bladkanten og mellem ribberne. Det udvikler sig til nekroser, og især i slutningen af sæsonen kan bladene se brændte ud i kanten, mens der i starten af sæsonen først ses gulfarv- ninger af takkerne i bladkanten. Bærudviklingen reduceres ved K mangel. Der skal 25 kg/ha til at hæve Kt en enhed, så det er ikke så store mængder, der mangler i de målte jorder. Magnesiumtallene i tabel 4 er hos 2 avlere meget lave og hos de 3 andre ok eller i underkanten af optimalområdet. I Tyskland anbefales 6-9 mg/100 g og i Danmark siger vi 8-12 til frugt, så det afhænger jo lidt af, hvad man vælger at styre efter. Den ene jordprøve i Pometet er i overkanten med Mg, hvilket måske kan skyldes vores mangeårige brug af bladsprøjtning med bittersalt (magnesium sulfat) for at forebygge stilklammelse i druer (og priksyge i æble). Magnesium er en vigtig bestanddel af klorofyl, som er afgørende for bladenes fotosyntese. Desuden er Mg vigtig for stabiliteten af cellevæggene/cellemembranerne. Mg mangel er derfor ødelæggende for både bladudvikling, fotosyntese kapaciteten (sukkerproduktionen) og for frugtudvikling og frugtkvalitet. Man mener, at stilkenes kollaps ved stilklammelse er forbundet med manglende cellevægsstabilitet, hvorfor det er kritisk at mangle Mg, og bladsprøjtning med bittersalt gentagne gange i vækstsæsonen kan være en forebyggende metode. Ikke mindst ved dyrkning af Rondo og Cabernet Cortis, som begge har stor tendens til stilklammelse, skal man være opmærksom på Mg tallet. Calcium har en lignende effekt på cellevægsstabiliteten. Ved kalkning kan det være en rigtig god ide at vælge dolomitkalk, som indeholder ca. 10 % Mg. Mikro-næringsstofferne Kobber er et lidt lumskt stof, da det ikke ved lav til moderat mangel giver tydelige symptomer på bladene. Ofte er det først ved frugtsætning, at problemerne viser sig ved lav/dårlig kerneudvikling og dermed dårlig frugtsætning og frugtudvikling. Hos 3 af de undersøgte avlere blev der fundet meget lave kobber tal. Hvilket jeg vil betegne som kritisk. Disse avlere har nu et godt argument for at bladsprøjte planterne med kobber. I Danmark må vi ikke bruge kobber som fungicid, men det er et fuldt tilladt plante næringsstof. Og kan man dokumentere kobber mangel, er der ingen problemer i at sprøjte det ud, og der er jo ikke noget i vejen for at lægge bladsprøjtningerne, så man også får gavn af kobberets andre egenskaber (fungicid virkning). Bor niveauerne var noget bedre end kobber, men igen kritisk meget lave værdier hos avler 1. Zink værdierne er ligeledes lave her. Anbefalet niveau for Zn i Danmark ligger på Zt: 3-5. Bor (og Zn) mangel er en alvorlig sag i frugtafgrøder, da de er vigtige for celledelingsprocesserne og især vigtige for frugtsætningen. Bor er desuden vigtig for pollenudvikling. Mangel på B og Zn kan vise sig som både dårlig klaseudvikling, blomster og blomsterstande der tørrer ind og stærk udvikling af høns og kyllinger. Disse Prøve P mg/ mg/ K mg/ Mg mg/ 100 g 100 g 100g 100 g 1, Rondo, mark A 4,1 Meget lavt 9,4 Lavt 2,5 Meget lavt 1, Rondo, mark B 5,3 Meget Lavt 15 Ok 2,4 Meget lavt 1, Solaris 4,7 Meget Lavt 11 (Lavt) 2,4 Meget lavt 2, Solaris 3,1 Meget Lavt 15 Ok 6,7 (Lavt) 2, Ortega 3 Meget Lavt 13 (Lavt/OK) 6,5 (Lavt) 3, Rondo 5,0 Meget Lavt 14 OK 7,5 OK 3, Solaris 5,1 Meget Lavt 13 (Lavt/OK) 7,1 (OK) 4, Rondo 3,4 Meget Lavt 10 Lavt 7,4 OK 4, Solaris 3,2 Meget Lavt 20 Ok 9,4 OK 5, Solaris, mark A 4,9 Meget Lavt 13 (Lavt) 4,6 Meget lavt 5, Solaris, mark B 2,7 Meget lavt 7,9 Meget lavt 4,4 Meget lavt Pom, Solaris 4,4 Meget Lavt 20 Ok 11 Ok Pom, Ortega 7,3 Lavt 24 Ok 13 (Ok) Pom, Rondo 7,3 Lavt 19 Ok 10 Ok Tabel 4. Værdier for fosfor (P) kalium (K) og magnesium (Mg), samt vurdering i forhold til anbefalede optimalværdier. Jf. tabel Vinpressen / December 2014

10 Analyser som værktøjer til optimal gødskning af vinplanter / Vinskue 2014 En rettelse symptomer bliver nok ofte vurderet til dårligt vejr i blomstringen eller svampe angreb i blomstringen. Det kan det selvfølgelig også godt skyldes, men der kan også være en mangelfuld gødskning som forklaring. Udbringning som bladgødskning er en glimrende måde at gøde med mikronæringsstofferne. Især ved mangel opnår man en hurtig effekt. Et væsentligt problem er blot, at skaden er sket, når man kan se symptomerne. Hos en avler er der meget høje zink tal. Det skal man også passe på med ved mikro-næringsstofferne, som får giftvirkning ved høje doser. En måde at sænke tilgængeligheden af Zn (og B) er at hæve ph ved kalkning. Sammenfattende viste jordanalyserne, at der I vinmarkerne er behov for at få kalket for at få en mere optimal tilgængelighed af næringsstofferne. Det gælder især i forhold til mikronæringsstofferne, hvor problemerne med meget lave tal var størst, men også i forhold til at øge fosfor tilgængeligheden, som også var meget lav i alle de undersøgte vinmarker. Jordprøver kan fortælle noget om, hvor tilgængelige næringsstoffer er i jorden, men bladanalyser er nødvendige for at undersøge, i hvilke omfang planterne er i stand til faktisk at optage dem. Bladanalyser fra de samme marker samt forslag til gødningsanvendelse belyses i en fortsættende artikel i næste nummer af Vinpressen. Kilder: Müller, E Der Winzer 1. Weinbau. Eugen Ulmer KG. ISBN sider. Håndbog for Frugt og Bæravlere Gartneri Rådgivningen A/S. ISBN sider. Prøve Cu mg/ Kg B mg/kg Zn mg/kg 1, Rondo, mark A 1,7 Meget lavt 1,3 Meget lavt 2,1 Lavt 1, Rondo, mark B 1,4 Meget lavt 1,2 Meget lavt 3,1 (Ok) 1, Solaris 1,3 Meget lavt 0,8 Meget lavt 2,4 Lavt 2, Solaris 1,6 Meget lavt 4 (OK) 2,8 (lavt) 2, Ortega 2,2 Meget lavt 3,3 Lavt 3,3 Ok 3, Rondo 2,9 Lavt 9,1 Højt 4,2 Ok 3, Solaris 3,1 Lavt 8,1 Ok 4,9 Ok 4, Rondo 3,7 (Ok) 6,8 Ok 5,7 Ok 4, Solaris 5 Ok 11 Ok 9,3 Højt 5, Solaris, mark A 2,8 Lavt 6,7 Ok 25 Højt 5, Solaris, mark B 3,7 (Ok) 5,3 (Ok) 31 Højt Pom, Solaris 8,3 Ok 4,8 Lavt 4,1 Ok Pom, Ortega 8,3 Ok 5,9 Ok 5,4 Ok Pom, Rondo 3,7 (lavt) 6,6 Ok 5,8 Ok Tabel 5. Værdier for kobber (Cu) bor (B) og zink (Zn), samt vurdering i forhold til anbefalede optimalværdier. Jf. tabel 2. Vinskue 2014 En rettelse Af Lars Holt Da jeg skrev om årets vinskue, fik jeg desværre byttet om på kommentarerne til analysen for årets bedste vin. Den rigtige kommentar kommer her: Årets vinbonde blev Flemming Højfeldt fra Langå Søgård Vinlaug med en guldmedalje for sin rosévin. Analysen med Winescan gav følgende resultat: ph 3,29, 11,87% vol. alc., total syre 7,19 g/l, volatil syre 0,24 g/l, glycerol 6,13 g/l og restsukker 0,8 g/l. Og kommentarerne blev: Ingen bemærkninger ser ok ud. Fine lave tal for volatil syre og glycerol. Tyder på en ren vellykket gæring. Sulfitmålingen gav følgende resultat: 47,2 mg fri SO 2 pr. l og 115,2 mg total SO 2 pr. l Og kommentarerne til sulfitmålingen: Svovling i overkanten. Burde ligge ca. 20 mg lavere i fri svovl. Risiko for at have svovl i næsen. Dommernes kommentarer: Flot klar lys sart lakse rosé farve. God bærfrugtnæse. Frisk tør smag med lidt mineralsk. Provence farve. Frugtede blomstrende noter. Sødme, fyldig elegant og velbalanceret. Klar gammelrosa farve brillant. Svag, men ren og frisk frugtduft (parfume?). Let og tør frugtsmag frisk og ren stil. Vinpressen / December