Århus Retshjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Retshjælp 1935-2010"

Transkript

1 Århus Retshjælp Redigeret af STEEN ELKJÆR JØRGENSEN SØREN KJEMS BETTINA LEMANN KRISTIANSEN DORTE Æ. KRISTIANSEN BIRTHE RISINGE HEIDI TOFT SIMONSEN JENS VEDSTED-HANSEN ÅRHUS RETSHJÆLP 2010

2 ÅRHUS RETSHJÆLP Udgivet i anledning af retshjælpens 75-års jubilæum Produktion: Scandinavian Book, Århus ISBN Bagsidefotografi: Fotograf Kim Døssing

3 Forord Af Århus Retshjælps forhandlingsprotokol fra 1935 fremgår følgende: Aar 1935 den 5. September Kl. 4 Eftm. afholdtes paa Landretssagfører Kier's kontor i Aarhus Møde af følgende: Professor Christen Møller, der repræsenterede Studenterforeningens Retshjælpsfraktion, Overretssagfører Wilde, der mødte for Juridisk Forening i Aarhus og Landretssagfører Kier repræsenterende Aarhus Sagførerforening. Anledningen til Mødet var, at man paatænkte her i Aarhus at lave en Retshjælp for ubemidlede. Til det Øjemed var der i Foraaret paa et bredere Grundlag afholdt et Møde, hvor der formuleredes en Skrivelse til Aarhus Byraad med Anmodning om at yde Hjælp og Støtte til det ovennævnte Øjemed. Fra Byraadet forelaa nu en Skrivelse, indeholdende Tilsagn om at stille Lokaler til Raadighed paa Tinghuset, om Hjælp til et Bibliotek m.v., samt om et mindre Tilskud til Driften. 75-års jubilæet bliver markeret med reception og en efterfølgende sammenkomst for nuværende og tidligere rådgivere. Som en markering af jubilæet besluttede retshjælpens styrelse desuden, at der skulle udgives et skrift. Dette jubilæumsskrift indeholder en række bidrag fra personer, der er eller har været tilknyttet retshjælpens virksomhed som rådgivere, ansatte eller bestyrelsesmedlemmer. Skriftet falder i tre hoveddele. De første bidrag omhandler Århus Retshjælps organisatoriske og økonomiske udvikling gennem de forløbne årtier, fra den spæde start i lånte lokaler på Tinghuset over årene i Bødker Balles Gård til den nuværende rådgivningsaktivitet i huset på Vester Allé ved siden af Retten i Århus. Derefter følger nogle bidrag vedrørende selve retshjælpsarbejdet, hvor nuværende og tidligere rådgivere beretter om deres erfaringer og om den betydning, arbejdet med retshjælp har haft for dem selv og for retshjælpens brugere.

4 Til sidst er der nogle bidrag, der belyser udvalgte juridiske emner inden for retshjælpens område samt nogle af fremtidens udfordringer for retshjælpsarbejdet i Danmark og dermed også for Århus Retshjælp. Vi er glade for at kunne være med til at fejre retshjælpens 75-års jubilæum, og ikke mindst for at der er så mange der vil fejre det sammen med os. Tak til alle dem, der gennem tiden har bidraget til Århus Retshjælps virksomhed til gavn for mennesker, der kun på den måde har kunnet opnå de rettigheder, som lovgivningen tillagde dem. Søren Kjems Birthe Risinge Jens Vedsted-Hansen

5 Indholdsfortegnelse Fra advokaternes retshjælp til rådgivernes retshjælp Redigeret interview af Søren Kjems med tidligere formand for bestyrelsen, professor Halfdan Krag Jespersen... 7 Om reformen af Århus Retshjælp af landsdommer Lis Sejr Organisation og økonomi af daglig leder Søren Kjems, Århus Retshjælp Uden jurastuderende ingen retshjælp af daglig leder Birthe Risinge, Århus Retshjælp Rådgiver i Århus Retshjælp af cand. jur. Steen Elkjær Jørgensen, rådgiver i Århus Retshjælp En lille historie til jubilæumsskriftet af Gitte Aaberg, teamleder, People & Development, DONG Energy A/S Retsløshed for enhver af advokat (H) Steffen Ebdrup Portræt af Århus Retshjælp og dens klienter af lektor, ph.d. Bettina Lemann Kristiansen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Retfærdighed for de ikke privilegerede af professor Gorm Toftegaard Nielsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Forvaltningssager, retshjælp og menneskerettigheder af professor Jens Vedsted-Hansen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Udlændingeret, EU og retshjælpen af daglig leder Søren Kjems, Århus Retshjælp Aktuelle udfordringer og udviklingsperspektiver for Århus Retshjælp af daglige ledere Søren Kjems og Birthe Risinge og lektor Bettina Lemann Kristiansen... 96

6 Vedtægter for Den Selvejende Institution Århus Retshjælp Retshjælpens bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer og daglige ledere

7 Fra advokaternes retshjælp til rådgivernes retshjælp Redigeret interview af Søren Kjems med tidligere formand for bestyrelsen, professor Halfdan Krag Jespersen Halfdan Krag Jespersen startede som student i 1959 i retshjælpen, hvor professor Stig Jørgensen var leder. Rådgivningen foregik dengang i Tinghuset i to af retssalene, hvor hver rådgivergruppe normalt en advokat sammen med en fuldmægtig/juridisk studerende som sekretær sad ved hver sit bord. Der blev om nødvendigt skrevet breve i sagerne, som blev underskrevet af rådgiveren (advokaten), eller af frk. Brandt, retshjælpens mangeårige sekretær ( ). Stig Jørgensen blev i 1961 afløst af landsretssagfører Hugo Schmidt, men lederens rolle dengang var mere tilbagetrukket, idet advokatrådgiveren i praksis havde det faglige ansvar. Da Hugo Schmidt i 1963 blev partner med højesteretssagfører Storm Mortensen, blev Halfdan Krag Jespersen leder, hvorefter det faglige ansvar for brevene kom til at ligge hos den daglige leder. Halfdan fortæller, at livet i retshjælpen i perioden fra , hvor han forlod lederposten, var præget af et betydeligt socialt samvær efter lukketid torsdag aften, såvel i Tinghuset som på Restaurant Kellers Gård. Halfdan mener, at det var forbundet med en vis prestige at arbejde frivilligt i retshjælpen. Rådgiverne var hovedsagelig advokater i byen. Advokatfirmaernes indehavere havde dog ikke mulighed for at arbejde i retshjælpen. Som nævnt fratrådte Halfdan som daglig leder i 1973, hvor han samtidig indtrådte i retshjælpens bestyrelse. Halfdan blev bestyrelsesformand i 1979 efter Hans Eiler Christensen, og fortsatte indtil 1995, hvor han fratrådte efter at have gennemført en ændring af retshjælpens vedtægter, der medførte at retshjælpens øverste ledelse, bestyrelsen, fremover skulle udpeges af de personer, som rent faktisk dannede basis for retshjælpens virksomhed, nemlig rådgiverne. De tidligere vedtægter afspejlede den tidligere rådgiversammensætning af advokater og universitetslærere. Dette fandt Halfdan særdeles uhensigtsmæssigt især i forholdet til 7

8 advokaternes repræsentation i styrelsen, da advokaterne havde oprettet en konkurrerende advokatvagt i byen. Halfdan fandt det derfor essentielt at retshjælpen skulle være herre i eget hus, hvilket blev gennemført via en vedtægtsændring i Halfdan Krag Jespersen var tilknyttet retshjælpen i 36 år, kun overgået af landsretssagfører Knud Kier, der var medstifter af retshjælpen i 1935 og forblev i retshjælpens bestyrelse til sin død i 1973, dvs. i alt 38 år hvor han i øvrigt blev afløst af Halfdan. 8 8

9 Ukendt fotograf 9

10 Om reformen af Århus Retshjælp af landsdommer Lis Sejr Retshjælpen i 70 erne Formålet med denne artikel er at give et billede af de ændringer, der skete i Århus Retshjælp i slutningen af 70 erne, hvilke betød, at retshjælpen forlod sin hidtidige lidt beskedne tilværelse og fik en mere markant profil som institution i Århus. Århus Retshjælp har siden etableringen i 1935 været den solide base for retshjælpsarbejde i Århus sideløbende med den retshjælp, der efter retsplejelovens 135 har været ydet af advokatkontorer. Rammen og organiseringen for retshjælpen var i mange år den samme. Retshjælpen holdt til på Tinghuset med en åbningstid på 1 time om ugen. Rådgivningen blev varetaget i hold på 2 personer, heraf en uddannet jurist og en jurastuderende. De uddannede jurister var fortrinsvis advokater, advokatfuldmægtige og universitetsansatte. Der var dog også eksempler på jurister i stillinger, der i dagligdagen havde meget lidt med juraen at gøre, men som vedligeholdt forbindelsen til faget gennem deltagelse i retshjælpsarbejde, eksempelvis en bibliotekar fra Statsbiblioteket, J. Tougaard Larsen, der gennem mange år troligt mødte op i retshjælpen en gang om ugen for at rådgive. Daværende professor Jørgen Nørgaard fungerede dengang som daglig leder. Sekretariatsfunktionerne blev varetaget af blandt andre den navnkundige frk. Brandt, som var sekretær hos den daværende bestyrelsesformand, landsretssagfører Hans Eiler Christensen, og H. Unnerup, som alle jurastuderende kendte fra hans daglige arbejde på ekspeditionskontoret på jurastudiet. Det økonomiske grundlag var tilskud fra Århus Kommune og justitsministeriet. Til illustration af niveauet kan det nævnes, at der i 1975 blev modtaget kr. fra kommunen og kr. fra ministeriet. Midlerne var sparsomme, og der var da også et 10 10

11 underskud på kr. det pågældende år. Ud over Studentersamfundets Retshjælp i København, der havde drevet retshjælpsvirksomhed siden 1885, og Århus Retshjælp var der gennem årene også i enkelte andre større byer blevet etableret retshjælpskontorer, og særligt i løbet af 60 erne blev der i flere og flere byer oprettet private retshjælpskontorer, der ofte var rettet mod bestemte kvarterer eller klienter på bestemte institutioner. Udbredelsen af de retshjælpstilbud, der blev stillet til rådighed for den del af befolkningen, som på grund af økonomi eller andre omstændigheder ville have svært ved at få juridisk bistand, var dog sporadisk, ligesom også kendskabet til mulighederne var begrænset. Forud for ændringerne i tilskudsordningen som følge af EF-momsdirektivet i 1978/79 udgjorde statens samlede udgifter til retshjælp ved advokat og tilskud til retshjælpsinstitutioner på årsbasis ca kr. En beregning baseret på statens udgifter samt opgørelser fra retshjælpskontorerne i København og Århus er nævnt i rapporten Retshjælp i et lokalområde, 1977, side 46, hvor det anslås, at personer pr. år benyttede sig af de eksisterende retshjælpstilbud. Tingenes tilstand blev sat på ord af N.C. Bitsch i en artikel i Juristen 1976, side 420, hvor han karakteriserede det eksisterende retshjælpssystem som værende præget af mangel på sammenhæng og enkelthed, et hullet kludetæppe af retssikkerhed. Dette udtrykker den stigende erkendelse i 70 erne af, at statens tilbud om retshjælp til den mindrebemidlede del af befolkningen mere havde karakter af legitimering end et reelt tilbud. Netop på denne tid blomstrede der imidlertid både i Danmark og i andre lande en debat op om den formodede diskrepans mellem retshjælpstilbud og behovet for retshjælp. Endvidere blev der, særligt i Norge, lavet undersøgelser til afdækning af det formodede behov. 11

12 Stiftelsen af endnu et retshjælpstilbud i Århus Inspireret af den voksende debat om retshjælp og i lyset af, at der samtidig var et stadigt stigende antal nyuddannede jurister, som var arbejdsløse, tog nogle universitetslærere på Aarhus Universitet, herunder undertegnede, i slutningen af 1974 initiativ til sammen med en gruppe af arbejdsløse jurister at oprette et retshjælpskontor, hvor arbejdsløse jurister under supervision af lærerne kunne fungere som rådgivere. Kontoret blev bevidst søgt placeret i et boligområde med en befolkningsgruppe, som af såvel økonomiske som andre grunde måtte antages at have en barriere over for at søge juridisk bistand ved advokat på traditionel vis. Med velvillig bistand fra Brabrand Boligforening fik gruppen adgang til lokaler i en lejlighed i Gellerupparken, der var et beboelsesområde med 1776 lejligheder med en vis koncentration af socialt belastede familier, herunder også en del dog mindre end i dag familier med anden etnisk baggrund. Kontoret fik naturligt nok navnet Gellerupparkens Retshjælp og blev ved Jørgen Nørgaards mellemkomst oprettet som en filial af Århus Retshjælp, der indtil 1. april 1977 finansierede driften. Herefter blev retshjælpskontoret udskilt som en selvstændig institution. Til kontoret blev knyttet et forskningsprojekt med bevilling fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Formålet hermed var at følge retshjælpskontorets arbejde gennem registrering af sagerne med henblik på at få et indtryk af, hvilket behov for retshjælp der kunne opfanges gennem et lokalt placeret retshjælpskontor. Projektet blev siden udvidet med en opsøgende undersøgelse omfattende 100 husstande i området. Resultaterne af undersøgelserne er gengivet i den allerede nævnte rapport Retshjælp i et lokalområde. Optakten til reformen af Århus Retshjælp Interessen for retshjælpsarbejde havde efterhånden også sat sine spor i det politiske liv, og i 1978/79 øgedes bevillingerne til retshjælp som en udløber af EF-momsdirektivet, der medførte, at advokatarbejde herefter skulle pålægges moms. Når man ser på tallene, var det 12 12

13 dog nærmest et plaster på såret og ikke et markant løft. I 1978 blev der på retshjælp og fri proces i alt anvendt ca. 21 mio. kr., hvoraf ca kr. som nævnt vedrørte retshjælp, mens resten angik fri proces. Af det forventede provenu fra advokatmoms på 100 mio. kr. blev der afsat i alt 25 mio. kr. til fri proces og retshjælp, jf. Folketingstidende 1977/78, tillæg B, sp. 838 f. En væsentlig del af de afsatte midler til retshjælp var møntet på forbedringer af retshjælp ved advokat, idet standardvederlaget herfor samtidig forhøjedes til 200 kr. (mod hidtil 80 kr. for rådgivning og 160 kr. ved udfærdigelse af ansøgning, klage, stævning mv.). Det var dog også forudsat, at der skulle ske en forøgelse af tilskuddene til retshjælpsinstitutioner. Forud herfor var undertegnede blevet spurgt, om jeg ville overtage funktionen som daglig leder for Århus Retshjælp efter Jørgen Nørgaard. At udfylde funktionen efter en sådan faglig kapacitet syntes jeg var så overvældende, at det måtte kræve mindst to personer. Resultatet blev derfor, at daværende lektor ved Aarhus Universitet Anders Damm og jeg overtog hvervet i fællesskab den 1. april Den 1. august 1979 blev Anders Damm afløst af daværende lektor Jørgen Graversen. Da vi fik nys om muligheden for en forøgelse af bevillingerne, øjnede vi en chance for at skabe en bedre og mere tidssvarende platform for retshjælpsarbejdet i Århus. Vi havde erfaringer fra Gellerupparken, hvor retshjælpskontoret både i kraft af placeringen i et lokalområde og med åbningstider på i alt 13 ½ time om ugen havde været mere tilgængeligt. Endvidere havde kendskabet til eksistensen af tilbuddet været udbredt i lokalområdet, hvilket som påvist i undersøgelsen opfangede et betydeligt retshjælpsbehov, som måtte formodes i vidt omfang ikke at ville være blevet dækket af de eksisterende ordninger. Det fremgår således af undersøgelsen, at ca. 10 % af områdets husstande på årsbasis henvendte sig til kontoret. 13

14 De tanker, vi gjorde os, var dels at udvide åbningstiden væsentligt i forhold til den hidtidige ene time om ugen, dels at få oprettet filialer i forskellige beboelsesområder i Århus. Den daværende bestyrelse med Hans Eiler Christensen som formand var noget tøvende over for disse i lyset af retshjælpens mangeårige stabile fundament med 1 time om ugen på Tinghuset revolutionerende tanker, men vi fik dog grønt lys til at prøve at finde ud af, hvad man forestillede sig i justitsministeriet med hensyn til en forøgelse af bevillingen, der i året 1978 var på kr. fra ministeriet. Spørgsmålet var, hvor højt vi turde sigte, når der skulle søges om ny bevilling. Vi ville jo på den ene side nødig fremstå som urealistiske og useriøse projektmagere gennem en overdimensioneret ansøgning, men på den anden side jo heller ikke risikere at gå glip af nogle muligheder. Jørgen Graversen og jeg blev enige om, at vi skulle prøve at stikke en finger i jorden gennem en samtale med justitsministeriet, og jeg blev udset til at foretage en opringning til daværende kontorchef Ebbe Nielsen, der stod for retshjælpsbevillingerne. Ebbe Nielsen bekræftede under samtalen, at der var mulighed for at søge om en væsentlig forøgelse af bevillingerne, og jeg forklarede i løse træk vores tanker om et forøget aktivitetsniveau og udvidede åbningstider i et forsøg på om muligt at lokke et udsagn ud om, hvilket bevillingsniveau man kunne forestille sig i ministeriet. Den slags lykkes selvfølgelig ikke med en dreven embedsmand i den anden ende af røret, og jeg måtte selv gå til biddet. Det var lidt gæt på et tal, for hvor meget kunne jeg tillade mig at foreslå i lyset af det hidtidige niveau. Jeg besluttede at tage munden fuld og løbe risikoen for en høj latter i den anden ende. Jeg spurgte, om man i ministeriet ville falde ned af stolene, hvis vi søgte om en halv million kr. Og så var det mig, der var ved at falde ned af stolen, da jeg fik svaret, at det ville man ikke. Da jeg i bestyrelsen refererede samtalen, troede man knap sine egne øren, og for en sikkerheds skyld blev et af bestyrelsesmedlemmerne, daværende retspræsident Grathe, sat til at foretage en kontrolopringning til Ebbe Nielsen. Man skulle jo nødig løbes over ende af 14 14

15 disse unge frembrusende universitetslektorer med alle deres ideer. Grathe vendte dog tilbage med en fuld bekræftelse af indholdet af samtalen. Som sagt, så gjort. Vi søgte om og fik en driftsbevilling på en halv million kr. for året 1979 samt et etableringstilskud på kr. Dermed var vejen banet for virkeliggørelse af planerne om et langt mere omfattende retshjælpstilbud end det hidtidige. Der skulle dog handles meget hurtigt, da der inden for ganske kort tid skulle stables en udvidelse på benene, således at vi kunne påvise, at bevillingen havde resulteret i opfangelse af et hidtil udækket retshjælpsbehov. Bevillingen blev først givet i slutningen af juni måned På et bestyrelsesmøde i begyndelsen af august blev det besluttet at søge at virkeliggøre tankerne. Planerne om den udvidede åbningstid medførte, at der måtte findes nye lokaler, idet den planlagte åbningstid ikke kunne rummes på Tinghuset. Det lykkedes med noget besvær at finde velegnede lokaler i Bødker Balles Gaard 15, hvilke dog krævede en del istandsættelse, som straks blev iværksat. Samtidig arbejdede vi ihærdigt på at virkeliggøre tankerne om at brede retshjælpstilbuddet ud geografisk med oprettelse af filialer rundt om i lokalområdet. Der blev trukket i mange tråde i et par hektiske måneder, men velviljen var stor fra alle sider og pr. 15. november 1979 blev projektet søsat. Fra dette tidspunkt ydedes der retshjælp fra hovedkontoret i Bødker Balles Gaard med en ugentlig åbningstid på 10 timer om ugen (eftermiddage og aftener), og fra 5 filialer med en samlet ugentlig åbningstid på 8½ time. Der åbnedes en filial, Fremmedarbejderkontoret, der havde til huse i et af kommunen drevet fremmedarbejdercenter. Derudover var der filialer placeret i Odder (lånte lokaler i et lægehus), Skanderborg (på folkebiblioteket), Risskov (på kommunens områdekontor) og i Viby (på kommunens områdekontor). 15

16 Det var en stor omvæltning og springet fra den hidtidige ugentlige åbningstid på 1 time til det nye langt mere omfattende retshjælpstilbud krævede naturligvis også mange organisatoriske ændringer. Der skulle laves fordeling af rådgivergrupperne på de forskellige åbningstider og -steder, og der skulle sikres supervision uanset den geografiske spredning af grupperne. Det blev besluttet at yde en vis timeløn til både kandidatrådgivere og studenterrådgivere, og der blev fastansat en sekretær. Også journaliseringssystemet blev ændret fuldstændigt. Som et kuriosum kan nævnes, at registreringer i retshjælpen hidtil var foregået i store sorte protokolbøger med frk. Brandts sirlige håndskrift. Dette skulle nu ændres til en mere tidssvarende registrering, og registreringerne fra protokollerne skulle overføres. Dette tog frk. Brandt sig af. Hun mødte på Tinghuset en eftermiddag efter normal arbejdstid og blev tilsyneladende så grebet af arbejdet, at hun glemte tid og sted. Da hun ud på aftenen ville afslutte arbejdet, måtte hun konstatere, at alle udgange var blevet låst, så de ikke kunne låses op indefra. Hun havde heller ikke adgang til en telefon. Det var jo før mobiltelefonernes tid, og i øvrigt ville det være utænkeligt, at den aldrende frk. Brandt skulle have været i besiddelse af en sådan genstand. Resultatet blev, at frk. Brandt måtte tilbringe hele natten på Tinghuset i en umagelig stol! Forløbet efter udvidelsen Reformen af retshjælpen gav også genlyd i visse advokatkredse. Mange advokater syntes utvivlsomt, at udvidelsen blot var en forbedring af et tilbud om juridisk bistand til befolkningsgrupper, som ellers ikke ville have fået hjælpen. Der var dog også nogle, som opfattede udvidelsen som angreb på deres erhvervsmuligheder. Jeg mindes en opringning fra en meget vred advokat, der gav udtryk for, at initiativet var en direkte konkurrence til advokaternes arbejde og ville medføre en nedgang i deres indtjeningsmuligheder. På tilsvarende vis havde jeg indtryk af, at bestyrelsesformanden Hans Eiler Christensen blev udsat for en del kritik fra advokatside. Om dette har været medvirkende til, at han valgte at 16 16

17 trække sig tilbage fra bestyrelsesarbejdet fra december 1979, kan man kun gisne om. Årsagen kunne også meget vel være, at han syntes, at de mange ændringer krævede nyt blod i bestyrelsen. Formandsposten blev herefter overtaget af professor Halfdan Krag Jespersen, der med stort engagement kastede sig ud i arbejdet med fornyelsen af retshjælpen. Den ændrede struktur betød, at vi hurtigt måtte erkende, at der krævedes en ledelse af retshjælpen, som i højere grad kunne supervisere den daglige rådgivning. Den nødvendige supervision kunne ikke varetages med en ledelse, som ikke havde sin daglige gang i retshjælpen, men opererede som fjern-ledere. Derfor blev det besluttet at oprette en egentlig lederstilling, som blev opslået i Juristen. Det viste sig dog i første omgang at være for vanskeligt at tiltrække ansøgere med tilstrækkelig erfaring til en sådan stilling. Det besluttedes derfor foreløbig at undlade at besætte stillingen og i stedet på deltid ansætte to faste juridiske rådgivere, som sideløbende skulle have en anden uddannelsesstilling som advokatfuldmægtig eller lignende. Stillingerne blev besat med Søren Kjems og Vibeke Kirkegaard, hvilket for begges vedkommende viste sig at være et usædvanlig godt valg. Det var blandt andet væsentligt, at tilknytningen til retshjælpen på lederside ikke blot skulle være en gennemgangslejr i en overgangsperiode til en karrieremæssigt bedre stilling. Ikke mindst Søren Kjems, der jo i dag fortsat er leder for retshjælpen (nu sammen med Birthe Risinge) må siges at have opfyldt dette kriterium, og det har betydet, at der har været stabilitet og kontinuitet i retshjælpen. I september 1980 indtrådte Anders Damm atter som daglig leder, nu som ansat kontorchef på deltid, og Jørgen Graversen og undertegnede udtrådte. Anders Damm fortsatte som leder indtil ultimo 1981, hvor de to fastansatte rådgivere, Søren Kjems og Vibeke Kirkegaard, overtog lederstillingen i fællesskab. Udvidelsen af retshjælpen blev også afspejlet i tilgangen af henvendelser. Allerede den forholdsvis korte periode fra 15. november 1979 til udgangen af året viste en væsentlig 17

18 forøget aktivitet, men først med opgørelsen fra 1980 kunne resultatet for alvor ses. Der blev i 1980 registreret 3796 personlige henvendelser mod 1882 i Der var således tale om en stigning på 102 %. Hertil kom et betydeligt antal telefoniske henvendelser, som dog ikke blev registreret, men som ofte også indeholdt decideret juridisk rådgivning. Adgang til at rette telefonisk henvendelse var også nyt i forhold til den hidtidige organisation, der udelukkende var baseret på personlig henvendelse. De personlige henvendelser førte til oprettelse af 2155 nye sager over for tallet for 1979, der var på 746 nye sager, altså en stigning på 189 %. Tendensen fortsatte i 1981, hvor der blev registreret 4589 personlige henvendelser, hvortil kom 2370 telefoniske henvendelser, hvoraf der i 819 tilfælde blev givet egentlig juridisk rådgivning. Der blev oprettet 2522 nye sager i dette år. Tallene viste således med tydelighed, at udvidelsen havde resulteret i opfangelse af et retshjælpsbehov, som måtte formodes hidtil at have været udækket

19 Organisation og økonomi af daglig leder Søren Kjems, Århus Retshjælp Jeg blev sammen med Vibeke Kirkegaard ansat den 1. november 1979 som halvdags fast juridisk medarbejder. Organiseringen og økonomien for retshjælpens arbejde var allerede fastlagt af bestyrelsen og de daværende ledere Lis Sejr, Anders Damm og Jørgen Graversen, som det fremgår af ovenstående artikel af Lis Sejr. Retshjælpens driftstilskud fra justitsministeriet i 1979 på kr. var grundlaget for de væsentlige ændringer i retshjælpens organisering med nyt hovedkontor og fem filialer. Desværre holdt justitsministeriets bevillinger ikke trit med omkostningsudviklingen, hvorfor retshjælpen allerede i 1985 måtte lukke filialerne i Viby og Risskov og dernæst i Odder, Skanderborg og Fremmedarbejdercentret i Det var dog ikke alene økonomiske overvejelser, der medførte, at filialerne lukkede. Det handlede også om, at antallet af henvendelser var meget varierende, hvorfor det var ressourcespild at holde en filial med én eller to henvendelser åben, ligesom retshjælpens rekruttering af rådgivere ændrede sig i løbet af 1980'erne. Der blev flere studerende og væsentlig færre færdiguddannede rådgivere fra advokatbranchen og senere også fra universitetet. Dette øgede behovet for den faglige supervision, et behov der viste sig vanskeligt at opfylde over for de rådgivere, som alene rådgav på filialerne og dermed ikke havde deres gang på hovedkontoret. Dette var også grunden til, at filialerne ikke blev forsøgt genåbnet, da retshjælpsområdet efter et ihærdigt forarbejde over for retsudvalget og justitsminister i 1989 blev tilført 1,6 mio. kr. ekstra til i alt 6 mio. kr. en stigning på 36,4 %. Som illustration hertil kan det nævnes, at bevillingen til retshjælp ved advokat samtidig blev forøget med 251 % fra 2.924,769 kr. til kr. Århus Retshjælp fik sin part af forøgelsen, da vor bevilling blev øget med godt 30 %, der blev benyttet til at udvide og styrke åbningstiderne i kontoret i Bødker Balles Gård. De følgende år steg bevillingerne kun svagt, hvorfor retshjælpen måtte ændre ledelsesstruktur for at tilpasse udgifterne til et realistisk tilskudsniveau. Dette betød, at Vibeke Kirkegaard fratrådte som leder ved udgangen af I 1994 ændredes vedtægterne, 19

20 således at de afspejlede rådgivergruppens sammensætning. Det blev nu rådgivere, der på et årligt Fællesmøde valgte styrelsen mod de tidligere interessenter i retshjælpen: Advokatforeningen i Århus, Det juridiske fagråd, Århus Universitet og Den Juridiske Forening i Århus, som før udpegede flertallet i styrelsen. Den ændrede ledelsesstruktur gjorde det økonomisk muligt for retshjælpen at fortsætte sit aktivitetsniveau indtil 1996, hvor tilskuddet direkte faldt til under tilskudsniveauet i1992. Begrundelsen herfor var bl.a., at der på Færøerne i 1996 blev åbnet en retshjælpsinstitution, uden at ministeriet havde sørget for, at finansbevillingen var blevet øget i den anledning. Jeg har selv rådgivet initiativgruppen på Færøerne i 1995 og været på besøg på Færøerne i forbindelse med opstarten af retshjælpen i 1996, hvorfor det var med beklagelse, at jeg måtte konstatere, at justitsministeriet havde ladet de bestående retshjælpsinstitutioner bære omkostningerne ved den i øvrigt prisværdige etablering af retshjælpen på Færøerne, der på det tidspunkt var i en dyb økonomisk krise. Der blev derfor igen taget kontakt til folketingspolitikere og justitsminister, hvilket bevirkede, at bevillingerne til de private retshjælpsinstitutioner og advokatvagter i 1998 blev forøget med 0,9 mio. kr., svarende til 12,7 % til 8 mio. kr. Justitsministeriets tilskud til retshjælpsinstitutionerne var herefter i den 10-årige periode steget fra 6 mio. kr. til 8 mio.kr., i alt 33 1/3 %, mod retshjælp ved advokat i samme periode steg fra kr. til kr. en stigning på 149,2 %. Sagsantallet for advokat ved retshjælp og retshjælpsinstitutionerne er senest opgjort for 1994 af småsagsudvalget (betænkning 1341/ 1997 p ). Sagsantallet for advokatretshjælp og de private retshjælpsinstitutioner var stort set ens med og sager, men udgifterne var kr. for advokatretshjælp og 6.6 mio. kr. for retshjælpsinstitutionerne. Beløbet til retshjælpsinstitutionerne indeholder tilskud til advokatvagterne, som i 1994 har opgivet sagsantallet til Dette betyder, at advokatretshjælp kostede kr. pr. sag, medens de private retshjælpsinstitutioner kostede mindre end 307 kr. pr. sag

21 I 2005 flyttede retshjælpen efter 25 år i Bødker Balles Gård til Vester Allé 8 i den tidligere inspektørbolig for Christiansgades Skole. Retshjælpen er nu nabo til Tinghuset i Vester Allé 10, hvor vi startede i Desværre fandt justitsministeriet ikke anledning til at øge tilskuddet til retshjælpen, hvis udgifter til husleje var steget væsentligt i det nye lejemål. Retshjælpen måtte derfor igen omstrukturere, dvs. at rådgiverne fik lønreduktion, men samtidig omlagde man åbningstiderne, så de blev fordelt på alle dage, hvilket utvivlsomt var en forbedring af borgernes adgang til retshjælpen. Retshjælpen har deltaget i retsplejerådets reformarbejde af den civile retsplejeadgang til domstolene. Arbejdet afsluttedes i 2004 med afgivelse af betænkning 1436, der indeholdt en beskrivelse af forslag til omorganisering af bl.a. advokatretshjælp, fri proces og retshjælpsinstitutioner. Forslaget blev omsat til lov nr. 554 af 24. juni 2005, der trådte i kraft 1. januar Det fastsættes her, at enhver har ret til vederlagsfri retshjælp i form af helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne retshjælp kan ydes af advokatvagter og retshjælpskontorer. Denne vederlagsfri retshjælp, som har hjemmel i retsplejeloven 323 og 324, forudsætter, at hjælpen gives af retshjælpskontorer private retshjælpsinstitutioner og advokatvagter der i det væsentlige er baseret på frivillig arbejdskraft. Denne værnepligtsaglige tilstand for private retshjælpsinstitutioner og advokatvagter er udmøntet i bekendtgørelse af 1296 af 8. december Det skal bemærkes, at finanslovsbevillingerne for 2007 for retshjælpsinstitutioner ikke blev forhøjet som konsekvens af reformen. Civilstyrelsen, som ved reformen havde overtaget området for justitsministeriet, havde en uheldig hånd i realiseringen af reformen. De ændringer mellem institutionernes tilskud, som kunne blive en konsekvens af de ændrede tilskudsvilkår, blev først åbenbaret ved modtagelse af bevillingerne ultimo april 2007, selvom Civilstyrelsen tidligere havde oplyst, at der ikke ville ske væsentlige ændringer i tilskudsstørrelsen. Reduktionen for Århus Retshjælp var af en sådan størrelse, at retshjælpen varslede lukning ved udgangen af oktober 2007, selvom retshjælpens fastansatte personale straks gik ned i løn, at rådgiverne helt ophørte med at modtage løn, ligesom åbningstiderne blev reducerede. Andre retshjælpsinstitutioner og advokatvagter var ligeledes lukningstruede, hvorfor justits- 21

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2011 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2011 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2016 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2016 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2012 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2012 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende Institution Silkeborg Retshjælp (CVR-nr )

Vedtægter for Den selvejende Institution Silkeborg Retshjælp (CVR-nr ) Vedtægter for Den selvejende Institution Silkeborg Retshjælp (CVR-nr. 88 26 18 28) 1 Status, navn og hjemsted 1.1 Retshjælpen er en selvejende institution. Retshjælpens navn er Den selvejende Institution

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR.

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Forkortet DMR. Vedtægter for Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR. Foreningens hjemsted er Århus Kommune. Foreningens formål

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0421 Dok.: MHH40258 Besvarelse af spørgsmål nr. S 822 fra medlem af Folketinget Christine Antorini (S). Spørgsmål:

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede].

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede]. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-3592/HCH 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at [indklagede],

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk Vi har i år 2009 indledt en retssag mod haveforeningen Strandparken via advokat Peter Rørdam.

klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk Vi har i år 2009 indledt en retssag mod haveforeningen Strandparken via advokat Peter Rørdam. 1 Palle Flebo-Hansen 132.000 kr. for at føre en sag frem til hovedforhandling og her taler vi kun om en kolonihave sag? Sent pr. mail til: Fra klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk Palle Flebo-Hansen

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag. 2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-24647-22. Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed.

Denne rapport om undersøgelse i Løkken Sparekasse fremsendes under henvisning til 346, stk. 3 i lov om finansiel virksomhed. Løkken Sparekasse Att.: Direktionen Søndergade 3 9480 Løkken 25. marts 2009 Ref. MFT J.nr. 6252-0207 Afsluttende konklusioner på undersøgelse i Løkken Sparekasse Denne rapport om undersøgelse i Løkken

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling.

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling. Kendelse af 20. september 2002. 01-234.862 Klageren, der ikke havde nogen forsikringsteoretisk uddannelse, skulle gennemføre den teoretisk uddannelse til forsikringsmægler for at kunne drive forsikringsmæglervirksomhed

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup.

Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Ollerup d 13/3-11 Ansøgning om tilskud til en Juniorklub i Ollerup. Initiativgruppen bag en juniorklub i Ollerup består af forældre til børn i 1. - 3. klasse på Ollerup friskole, men støttet af forældrebestyrelserne

Læs mere

RETSHJÆLPSORDNINGER I DANMARK

RETSHJÆLPSORDNINGER I DANMARK RAPPORT RETSHJÆLPSORDNINGER I DANMARK Projektperiode: November 2001 Marts 2002 Projektnr.: 30831 Kunde: Advokatsamfundet Kronprinsessegade 28 1306 K Rapporteringsmåned: Marts 2002 Indhold Kapitel 1 Indledning.......

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed.

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed. 2008 DATS er inde i en lidt turbulent tid hvad angår DATS navn og de værdier, som navnet repræsenterer. Der har været år med faldende medlemstal, og det er efterhånden blevet tydeligt, at navnet Dansk

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 19. september 2016 Sagsnr. 2016-1076/MKJ 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Kære kollegaer kære venner Tak for ordet og endnu engang velkommen til ADV s generalforsamling. Jeg skal - vanen tro - hér på generalforsamlingen

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. København, den 28. marts 2012 Sagsnr. 2010 634/VTA/JML 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: Klagen vedrører advokat As adfærd og salær på

Læs mere

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO)

Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Pressemeddelelse Juridisk område Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 24 41 Telefax 89 89 19 99 E-mail: psh@jyskebank.dk 26.02.2010 Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO) Jyske

Læs mere

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z.

K E N D E L S E. Sagsfremstilling: I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/z. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2011-2966/MLA/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade 70 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet fejlagtige oplysninger om boligydelsen

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Forsetty Advokathjælp

Forsetty Advokathjælp Forsetty Advokathjælp Vilkår af 1. november 2014 1. Almindelige vilkår 1.1 Hvem er dækket af Advokathjælp Advokathjælpen gælder for den person, som er har (i) modtaget Advokathjælpsbevis, (ii) har købt

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer

Kære medlemmer. Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Lett Advokatfirma Adv. Henrik Puggaard J.nr. 237028-3 RMN NYHEDSBREV 10. SEPTEMBER 2012 Kære medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter betinget forligstilbud til foreningens medlemmer Jyske Bank A/S fremsætter

Læs mere

Kommunal borgerrådgiver

Kommunal borgerrådgiver Kommunal borgerrådgiver Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober, at administrationen gennemgår, hvordan andre kommuner har etableret en ordning med borgerrådgivere og - på baggrund heraf - udarbejde

Læs mere

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter:

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter: Kendelse af 21. november 2001. 00-224.386. Ikke hjemmel til at undlade forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Lise Høgh, Ellen Andersen og Jan

Læs mere

Dette notat beskriver hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved dimensioneringen af de fem socialtilsyn.

Dette notat beskriver hvilke forudsætninger, der er lagt til grund ved dimensioneringen af de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Syd Socialtilsyn Midt Socialtilsyn Nord Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden Den 2. oktober 2013 NOTAT Dimensioneringsforudsætninger for de fem Socialtilsyn Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn,

Læs mere

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen Overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelse i bekendtgørelse og den praksis, der følges Henstillet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet at tilvejebringe overensstemmelse

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole.

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. 2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. Resumé: udtalt, at en kommune lovligt kan give tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A. Den 18. marts 2009 blev der i sag nr. 33/2008-S B A/S C ApS samt D ApS mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig derfor til indklagede. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Ifølge retsbogsudskrift af 16. september 2009 fra retten i Holbæk blev den mellem parterne verserende retssag

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere