Nr Den første trykmaskine. Side 5. Ny artikelserie: Om at udstille Side 16. Det dyre slik Side 44. Spørgekassen Side 48

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 2009. Den første trykmaskine. Side 5. Ny artikelserie: Om at udstille Side 16. Det dyre slik Side 44. Spørgekassen Side 48"

Transkript

1 Nr MAJ 70. ÅRGANG LØSSALG KR. 45,00 Ny artikelserie: Om at udstille Side 16 Findes der Grønlandske søndagsbreve? Side 22 Det dyre slik Side 44 Spørgekassen Side 48 M1 Den første trykmaskine Side 5 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 Nu bliver det lige så nemt at handle i Norge som i Danmark Pr har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner. 6 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER. Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore registrerede kunder. Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 85,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms altså kun med vanlig brugtmoms på 5%. Postboks N-5504 HAUGESUND Tlf Fax KONTAKT I DANMARK: Muslingevej Egå Tlf FAX eller Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf FAX

3 NYT FRA FORBUNDET Selv om sæsonen så småt er ved at være forbi, behøver du ikke lægge frimærkerne helt på hylden. I sommerens løb er der flere frimærkearrangementer, og dem kan du finde her i DFT og ellers vil du kunne finde dem på vores hjemmeside, efterhånden som oplysningerne når frem til os på redaktionen. Personligt login Når vi taler om hjemmesiden, så er den store nyhed denne gang, at vi indfører et personligt login. Det er et ønske fra mange af vores medlemmer, som nu slipper for at skulle finde de nye passwords frem hver gang, og vi slipper for at skulle fremtrylle mere eller mindre fantasifulde passwords. Meningen med det personlige password er også at undgå misbrug. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at opbygningen af en så omfattende hjemmeside ikke er gratis. Det er vel ikke mere end rimeligt, at dem der betaler gildet - nemlig medlemmerne - så også er dem, der har glæde af siden - og at de ikke bliver kigget over skuldrene af glade gratister. Du kan se, præcis hvordan du logger dig på hjemmesiden fra idag på side 14, hvor alt er beskrevet i detaljer. Her kan du også se, at Forbundets bibliotek nu er tilgængeligt på nettet. Dette DFT Vi har denne gang været så heldig, at der har været rigtigt meget stof til bladet. Desværre er der så en del artikler, der ligger over, hvilket vi beklager overfor forfatterne. Heldigvis er de fleste artikler, som bliver trykt i DFT af god lang holdbarhed. De kan tåle at læses nu, om et år eller ja for den sags skyld om flere år. Så vi håber på overbærenhed. Men hvis du brænder for at skrive en ny artikel, så skal du alligevel ikke holde dig tilbage. Kontakt redaktionen med dine ideer og lad os lave en aftale. Det kunne jo være, der kommer et par regnvejrsdage. DFF og verdenspressen I den forløbne måned har jeg ellers haft den fornøjelse at tale med den danske verdenspresse om DFF og frimærkehobbyen. Det er jo positivt, men baggrunden var måske ikke så positiv. Det startede med en artikel i Amagerbladet - på forsiden - hvor der stod, at Frimærkeforbundet var underfrankeret. En journalist havde været på besøg i Amager Frimærkeklub og inde i bladet lavet en udmærket reportage fra en klubaften. Under journalistens besøg fortalte formanden for Amager Frimærkeklub, Karsten Nielsen, så journalisten, at klubben var ved at melde sig ud af DFF, og at grunden angiveligt var, at DFF ikke længere ville modtage breve og ej heller længere selv ville sende breve ud fra kontoret. Det syntes journalisten jo var en god historie, og det var den måske også - hvis den var rigtig! Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at man ikke kan sende breve til DFFs kontor. Jeg modtager hver dag breve fra mange kanter, nogle uden frimærker, nogle med nye frimærker på og nogle med gamle, gamle frimærker på. Samtidigt sender jeg rigtigt mange breve afsted. Portoudgiften i DFF nærmer sig ca kr. om året, så nogle frimærker bliver der da slikket på. Det er næsten udelukkende helt nye frimærker købt til fuld pålydende på posthuset, men indimellem modtager jeg betaling for småydelser på kontoret i form af frimærker, og det er ikke altid de helt nye mærker, samlerne finder frem. Disse frimærker skal jo også bruges - jeg går ikke ud fra, at I mener, jeg skal smide dem ud! Nå tilbage til verdenspressen. En opringning til Amagerbladet fik ryddet misforståelsen af vejen, og journalisten måtte da indrømme, at han ikke lige selv kunne huske, hvornår han havde frankeret et brev. Som et kuriosum kunne jeg fortælle journalisten, at det da godt kunne være, at Amager Frimærkeklub havde meldt sig ud af DFF. De havde blot ikke ulejliget sig med at fortælle det til deres forbund, før de gik til pressen med det. Nu gik det ikke værre eller bedre, end at Radioavisen åbenbart også læser Amagerbladet. En journalist kontaktede mig, men da hun dels fik at vide, at klubben ikke havde meddelt udmeldelsen til deres forbund, og at historien i øvrigt heller ikke var sand, så mistede hun hurtigt interessen for den sag. Ca. 2 uger senere falder en journalist fra politiken.dk en søvnig søndag formiddag også over samme historie fra Amagerbladet. Trods det, at han får at vide, hvordan det hele hænger sammen, bringer han alligevel historien på politikens hjemmeside, og den finder plads i Metroexpres dagen efter. Er det agurketid? Morale Moralen er selvfølgelig, at journalister er skrupelløse - de vil sælge deres gamle mor for en god historie, og at sandheden er ilde hørt. I DFFs bestyrelse er vi forundret over den fremgangsmåde Amager Frimærkeklub ved Karsten Nielsen har anvendt. Det har han iøvrigt også fået at vide personligt af DFFs formand, Jan L. Drejer. Tilbage står, at det er rigtigt, at internet og fylder mere og mere i alle administrationer og også i DFFs. Der kommer nu så mange henvendelser til forbundskontoret, at hvis ikke de kunne besvares pr. mail - ja så ville jeg løbe skrigende bort. Men breve kan stadig sendes, og der bliver da også stadig sendt nogle stykker. God sommer! Krarup 3

4 POSTVÆSENETS NYE TRYKMASKINE Af Ib Krarup Rasmussen Post Danmark Frimærker er i øjeblikket inde i en meget spændende periode. Man har underskrevet en aftale med det danske firma Nilpeter A/S i Slagelse, som er et af verdens førende virksomheder i etiketttrykkemaskiner. Og det er jo netop det Post Danmark Frimærker vil i fremtiden - fremstille selvklæbende frimærker, men på et højt grafisk og sikkerhedsmæssigt niveau. Mange lande, der i dag laver selvklæbende frimærker, giver køb på det, der ellers har kendetegnet frimærketryk, nemlig et kompliceret og dyrt tryk, som f.eks. ståltryk eller kobbertryk, som er svært at eftergøre. I stedet har vi set simple offsettrykte mærker, som entreprenører i Østeuropa eller Asien, eller hvor det nu er henne, men lethed har kunnet eftergøre. Se blot artiklen sidste år i DFT om falske svenske frimærker. M3 trykmaskinen fra 1968 er, som man kan, se en saga blot. Maskinen er næsten helt demonteret. På billedet ses Lene Reipuert inspicere den sidste nedbrydning M4 var stadig i produktion, da vi besøgte postens trykkeri i midten af marts. Her ses stålstikdelen af M4 som skal genbruges i den nye trykmaskine Dette vil man undgå i Danmark ved at fastholde ståltrykket og de graverede frimærker som en meget central del af de danske frimærkers udseende. Vi besøgte Post Danmark Frimærker ved frimærkechef Lene Reipuert på et tidspunkt, hvor M3 maskinen næsten var helt væk, og hvor de sidste mærker i 2009s produktion var ved at blive trykt på M4. Den vil derefter også blive skilt ad, men stålstikdelen skal integreres i den nye maskine. Vi vil følge processen hen over året med udflytning og indflytning. Se hvordan prøvetrykningen forløber osv. Foreløbig er man foran tidsplanen. Indtil da kaster vi blikket tilbage til den tid, da det danske postvæsen begyndte at tænke på selv at producere frimærker. Et dyk ned i gamle arkivkasser på Rigsarkivet og i Post- og Telemuseet har kastet nyt lys over nogle overvejelser og prøvelser man havde, da det hele startede i begyndelsen af 1930erne med M1-maskinen. En senere artikel vil se på M2, M3 og M4 og især de prøvemærker man benyttede sig af dengang. I forbindelse med den følgende artikel på de næste sider om begyndelsen, indkøbet af M1 i , skal lyde en stor tak til Erik Jensen, Post- og Telemuseet for hjælp til at fremskaffe materiale og arkivalier til artiklen. 4

5 POSTVÆSENETS TRYKMASKINER 1933 M1 den første trykmaskine Af Ib Krarup Rasmussen Det har undret mig, når man i frimærkelitteraturen kan læse: I 1933 besluttede postvæsenet selv at overtage trykningen af frimærker og købte fra firmaet Goebel i Darmstadt en ståltryksmaskine af nyeste slags, som trykte fra cylindre på ruller af gummieret papir, som også perforerede, separerede og nummererede arkene. Denne trykmaskine blev taget i brug 28. marts 1933, og de første stålstukne frimærker blev udgivet 1. juli samme år. (JSA 1951: The postage stamps of Denmark , p.153). I Frimærker, folk og filateli har man på side 68 en lignende formulering, dog er årstallet 1933 nu skiftet ud med At lave en sådan større ændring af frimærkeproduktionen er ikke noget, man bare laver. At købe en trykmaskine sker heller ikke blot fra den ene dag til den anden. Det er en proces, der kræver undersøgelser, fremsendelse af tilbud fra flere forskellige sider, afvejning af de forskellige tilbud samt andre vigtige forhold. Og før den endelige beslutning har man måttet gennemføre forskellige forsøg mm. Det er en proces, der tager tid. Det kan derfor ikke passe at postvæsenet i 1933 beslutter. Når jeg læser den filatelistiske litteratur om emnet, er der næsten ingen, der stiller spørgsmålet, hvorfor postvæsenet tager denne beslutning, og der er selvfølgelig slet ingen, der besvarer spørgsmålet. Det har undret mig. En forklaring? Vi skal uden for de filatelistiske skribenters rækker for at få bare en antydning af en forklaring. I P&Ts historie skrevet af Bent Blüdnikow ser vi en sådan årsagsammenhæng uden helt at kunne sige, at det var derfor. Han fortæller først, at både karavelmærket fra 1927 og især serien fra 1930 i anledning af Christian Xs 60 års fødselsdag blev udsat for stor kritik i de danske medier. Generaldirektør Mondrup var dog ikke enig i kritikken, men mente tværtimod, at de pågældende frimærker var fremragende. I øvrigt var der folk, der var så utilfredse med kongefrimærkerne, at de i protest udlod at frankere deres breve med frimærker og i stedet påførte dem et stempel, hvor der stod, at det skete i protest mod kongemærkerne. Så den generelle utilfredshed med de danske frimærker har nok haft en vis betydning for beslutningen. Thiele i økonomiske vanskeligheder Men langt vigtigere var et andet forhold. Blüdnikow beskriver s , hvordan H.H.Thieles Bogtrykkeri, der fra 1851 havde trykt de danske frimærker, i 1930 kom i økonomiske vanskeligheder. Det var kriseår, og de ramte også trykkeriet. Blüdnikow skriver, at trykkeriet ikke blev ledet effektivt, og at indehaverne i letsindigt havde trukket store beløb fra driftskapitalen til andre formål. Trykkeriet, der havde 90 medarbejdere, havde dårligt penge til lønninger. (s. 225) Man anmodede derfor om forskud fra Post- og Telegrafvæsenet. Mondrup havde accepteret at give H.H.Thieles Bogtrykkeri et forskud først på kr. og derefter på kr. Post- og Telegrafvæsenet fik sikkerhed i bygningerne. (s. 126) 2. Hovedrevisorat påtalte dette allerede i 1930 og sagde, at det ikke var omfattet af kontrakten mellem trykkeriet og postvæsenet. Med andre ord kan man også sige, at revisorerne uddelte en næse til generaldirektoratet. Og det er jo ikke rart, især ikke for en generaldirektør! Derfor gik man i gang med at undersøge mulighederne af selv at trykke frimærker i postvæsenets eget regi. Beslutningen Beslutningen blev taget allerede i Det fremgår af arkivmateriale beliggende i Rigsarkivet vedrørende Frimærketrykkemaskine, bilag til forarbejder og foreløbige tilbud - Arkiv.nr. M.n.40.a - løbenr Den 27. juni 1930 sender man nemlig brev til Chambon i Paris (det viser sig senere at være i London, salgskontoret er) og man sender brev til Goebel i Darmstadt. Man beder begge fabrikker om tilbud på trykmaskiner. Samtidigt forespørger man også det svenske postvæsen, hvor deres amerikanske trykmaskine kommer fra. Samtidigt går man i gang med 5

6 Oversigt over Tilbud paa Frimærketrykkemaskine Firma Pris Ydelse ved Trykning af Frimærker Enkelte Brevkort Konvolutter Goebel I ca kr. ab Fabrik Maskine for Trykning af 1) Frimærker RM , 2) Postkort 8750, 3) Konvol ) Frimærkeruller 1545 = RM , Klicheer 64000, Ialt ark pr. Time a 50 Min Arbejdsdage til Fremstilling af Ark Stk. pr. Time a 50 Min Stk. pr. Time a 50 Min. Goebel II a) RM ca. Kr ab Fabrik 3000 Ark pr. Time a 50 Min. Kan kun trykke Frimærker Goebel II b) RM ca. Kr ab Fabrik 3000 Ark pr. Time a 50 Min. Kan kun trykke Frimærker Chambon Ltd. I ca. Kr ab Fabrik 5000 Ark pr. Time Stk. pr. Time Stk. pr. Time Chambon Ltd. II ca. Kr /1200 Ark. pr. Time (Dybtryk) 3000 Stk. pr. Time (Bogtryk) 6000 Stk. pr. Time ( Offset ) Cowdrey Machine Works $ ca. Kr ab Fabrik Ingen Oplysninger Kan kun trykke Frimærker at overveje, hvor det nye trykkeri skal indrettes og laver tegninger over Udvidelse af værkstedsbygningerne ved Amager Fælledvej dateret 18/ Der er kontorchef E.V. Holmblad, der har fået til opgave at finde ud af, hvilken trykmaskine man skal købe. Han indhenter oplysninger fra de forskellige leverandører. Der er dog tydeligt, at kontakten er bedst med Goebel i Darmstadt. Han har f.eks. svært ved at finde ud af, hvor den franske maskine skal købes, og det tilsvarende gælder den amerikanske. 11. marts 1931 laver Holmblad en samlet oversigt over tilbuddene fra de tre fabrikker (se ovenfor), og på arket er Goebel II b) understreget det er den, man vælger. Leveringstiden var opgivet til 10 måneder, men det har sikkert varet lidt længere. Så engang inden udgangen af 1931 er bestillingen sat iværk overfor Goebel. Kontakten til den amerikanske producent har ikke været god. Der ligger i sagsmappen et par telegrammer fra USA. Hovedindholdet er stort set: Hvornår bestiller I maskinen? I oversigten kan man også se, at der mangler en række basale 6

7 11/ Trykkemetode Papir Antal Farver Leveringstid Bmrk Dybtryk ætset Kobber Gummeret 2 ca. 10 Mdr. ab Fabrik Pladeperforater: nøjagtig Perforering - Forburg af Farve til Frimærkeark: ca. 450 Kg. - ca RM - Intet Forbrug af Vask eller Aftørringsstof. Frimærker, Brevkort, Korsbaand og Konvolutter er trykt ved Dybtryk - samlet Årlig Udgift: Lønninger 7 Mad Kr Papir til Frimærkeproduktion og Konv. Kr Farve etc. Kr Amor. af % = kr Forrentning af Kr ,63% = Kr Prisen kan mulig reduceres med 5-8% - Ialt Kr Dybtryk Staalstik Ugummeret 1 ca. 10 Mdr. ab Fabrik Ikke Pladeperforator, unøjagtig Perforering - Farveforbrug til Frimærkeark ca Kg RM Dybtryk Staalstik Gummeret 1 ca. 10 Mdr. ab Fabrik Pladeperforator - Farveforbrug til Frimærker ca Kg. ca RM Bogtryk og Offset - Offset kun til Konvolutter Gummeret 2 ca. 8 Mdr. ab Fabrik Formentlig Pladeperforator Dybtryk (Staalstik) Bogtryk og Offset Gummeret 1 Farve med Dybtryk og 1 Farve med Bogtryk ca. 10 Mdr. ab Fabrik Formentlig Pladeperforator - Trykket skal beskyttes af en Papirbane Dybtryk - Staalstik Ugummeret 1 Farve ca. 5 Mdr. ab Fabrik Ikke Pladeperforator oplysninger fra USA f.eks. maskinens kapacitet. Det er også interessant at se, at der i 1931 ikke var taget endelig stilling til hvilken trykmetode, der skulle anvendes. Både bogtryk, dybtryk (ætsning), dybtryk (stålstik) og offset er inde i billedet. Man kigger også på maskiner som enten kun kan lave frimærker, eller som både kan lave frimærker og diverse helsager. Prøvetryk Hvornår præcis trykmaskinen er stillet op i København, kan jeg ikke se. Det er indlysende logisk, at der bliver lavet prøvetryk både i Tyskland og i Danmark. I Tyskland må man nødvendigvis lave færdige tryk, som kunden kommer og godkender, inden maskinen skilles ad og transporteres til Danmark. Det er en ganske almindelig forretningsmåde ved fremstilling af maskiner, især maskiner, som er komplicerede, og som er fremstillet specielt til kunden. Det er i hvert fald tilfældet her. Maskinen er i øvrigt så speciel, at Goebel senere beder det danske postvæsen lave særlige prøveserier, som de kan bruge til reklamefremstød, men mere herom længere fremme. I arkivmapperne er en samlet oversigt over arbejdstegninger, 7

8 aftryk af urmoletter og dattermoletter, farveprøver osv., som frimærketrykkeriet fremstiller i 1936 på foranledning af hovedkontoret. Produktionen har da foregået i ca. 4 år, og man har vel følt anledning til at få et samlet overblik over, hvilke prøver mm., der var i beholdning. Man havde i øvrigt i 1932 fået lavet en tilsvarende oversigt over Prøve- og Modelsamlingen, sikkert i forbindelse med afviklingen af samarbejdet med H.H.Thieles Bogtrykkeri. Men i oversigten fra 1936 er indeholdt nogle af de prøver, som blev fremstillet i Tyskland: 2 x 2 ark prøvetryk 15 øre karavelmærke overstemplet Muster (Goebels tryk) Farven er ikke angivet. Mærker overtryk Muster, som jo findes på markedet, stammer altså fra prøvekørslerne i Tyskland i forbindelse med godkendelsen af maskinen, og før den blev taget ned og sendt til Danmark. Det er til at forstå, at det i et privat trykkeri i Tyskland med de kaotiske forhold, der opstår i 30erne og senere i forbindelse med 2. verdenskrigs afslutning kan ske, at dansk prøvemateriale, som de forskelligt farvede 15 øres karavelmærker langsomt siver ud på markedet. I øvrigt er der en vild forvirring i diverse auktionskataloger, hvad angår prøvetryk og essays fra netop denne periode. Ting, der stammer fra langt senere tider, f.eks, Prøvemærket med post-og telegrafvæsenets logo og Prøvemærke Karavel violet trykt i Tyskland i med påtrykt Muster Prøvemærke Karavel grå trykt i Danmark - uden påtrykt af Muster bemærk ark.nr det kunne tyde på mærkerne er fremstillet i Danmark som hænger sammen med købet af M2 i 1953 tidsfæstes til Mærker med påtrykt muster må stamme fra Tyskland (og her findes der både bølgeliniemærker og karavelmærker). Spørgsmålet er, om de tilsvarende prøver fra prøvekørslerne i Danmark også er på markedet. Jeg tvivler. Der har altid været streng kontrol ved det danske postvæsens trykkerier, men hvem ved? Man lavede i begyndelsen en del prøvekørsler for at se, hvilke trykfarver man skulle anvende på den nye trykmaskine. Juli 1934 afleverede trykkeriet til Generaldirektoratet således i alt 6 plomberede pakker med i alt over 300 ark med forskellige trykfarver: 87 ark med svensk farve Tryckfärger 178 ark mærket Sadolin og Holmblad 60 ark mærket Hostman og Steinberg og endelig 16 ark med prøver fra kongefrimærket og luftpostfrimærket. Disse pakker findes efter oplysninger fra Erik Jensen på Post- og Telemuseer ikke idag. I Mogens Juhls bog: Haandbog over Danmarks Stålstukne Frimærker står side 20, at man ved trykningen af de stålstukne frimærker anvendte farver fra følgende fabrikker: A.B.Tryckfärger, Stockholm, Hostman-Steinbergs Grafiske Farvefabrik og endelig A/S Sadolin og holmblad. Mogens Juhl skriver at det skete i denne rækkefølge, at man begyndte med de svenske trykfarver og endte med at bruge dansk. Så eksperimenteret har man. Men Mogens Juhls oplysninger er nu ikke helt rigtige. Man endte nemlig med at lave en prøvebog i 3 eksemplarer, hvoraf kun en idag findes tilbage på Post- og Telemuseet. Samlingen hedder Farveprøvesamling over de i øjeblikket anvendelige Farver til Trykning af Frimærker med Staaltrykmaskinen. I den samling er der 17 farvenuancer fra Sadolin og Holmblad, 6 farvenuancer fra A.B.Tryckfärger og en (nemlig orange) fra den tyske fabrik Hostmann-Steinberg. 8

9 Prøvemærke 1 øre orange trykt i Tyskland med påtrykt Muster - den endelige udgave af 1 øre blev ikke trykt i orange, som det bogtrykte mærke, men i en grønlig sort nuance. Den orange udgave var dog overvejet, som vi kan se Man anvendte altså trykfarver fra alle tre leverandører samtidig. Farvetrykkene er består af 5 øre bølgelinie, 15 øre karavel, 50 øre Chr. X, 10 øre gebyrmærke, 10 øre portomærke og luftpostmærker uden værdiangivelse. Men der er også et blad med et H.C.Andersen mærke i de samme 24 forskellige nuancer som de øvrige udgaver. H.C.Andersen prøvemærket Der har i længere tid verseret prøvetryk på markedet af et H.C.Andersen mærke. En typisk betegnelse er: H.C.Andersen. ESSAY i lysegrøn farve, udført af Johs. Britze. Produceret i forbindelse med indkøringen af den første stålstik-trykkemaskine. Takket 12 ¾ Der findes et ark på Post- og Telemuseet. Her er betegnelsen mere korrekt: ukendt oprindelse. Det er her nok på sin plads at skelne mellem essays og prøvemærker. Et prøvemærke er fremstillet på en trykmaskine, som et Det egentlige prøvemærke til M1 var et motiv af Helligåndskirken. Tegnet af C.O.Ehlers og graveret af Johs. Britze. Det er trykt i grøn, rød og som her lysgrøn i ark a 100 stk. frimærke ville være blevet trykt. På en ståltryksmaskine er det altså med mærkebillede graveret på en stålcylinder og med papir på rotationsruller. Et essay kan godt være lavet på en stålstiksgravure, men der er tale om et aftræk i mindre mængde, nærmest som håndarbejde. Mærket er ikke trykt i 1932, eller 1933 og det har ikke noget med indkøringen af den nye trykmaskine at gøre. Der er rigtigtnok blevet lavet nogle aftryk i forskellige farver, også af H.C.Andersen gravuren, men ikke på selve trykmaskinen. Derimod findes der et senere oplag produceret i sommeren 1934 og årsagen til denne produktion er, at Goebel har lagt en ordre ind hos det danske postvæsen til denne særlige produktion af H.C.Andersen-mærker. Det er korrekt, at graveringen er foretaget af Britze. Repræsentanter for Goebel har set gravuren i Danmark og måske også de forskellige essays og ønsket at få lavet en særlig produktion af mærket. Man køber rettighederne til gravuren fra Britze og sætter en ordre i gang i Danmark på mærket i forskellige farver. Man sender fra Tyskland en ny trykcylinder til erstatning af den, der går til ved produktionen af mærkerne. Generaldirektoratet sender i juni aftryk af den uhærdede molette i 8 forskellige farver til Tyskland og spørger, hvilke farver man ønsker arkene leveret i. Goebel svarer: 500 ark rød og 500 ark violet. Arkene produceres (ifølge produktionsprotokollerne) 27. juli 1934 og 28. august 1934 udsteder P & Ts tekniske tjeneste en faktura til Goebel på: Fremstilling af 1 trykcylinder med H.C.Andersen mærke (inklusive nødvendige moletter) samt trykning af 1821 ark H.C.Andersen mærker kr. 371,00 Det er faktisk muligt at skelne aftrækkene fra 1933 af den oprindelige gravure fra den færdige produktion i 1934 af de mere end mærker. Den oprindelige, som vi kan kalde type 1, har ikke skravering 9

10 H.C.Andersenmærke type 1 - aftryk af originalgravure fra anvendt til interne farveprøver i P & T. H.C.Andersen-mærket - type 2 - trykt i juli 1934 i1821 ark til levering i Tyskland. Bemærk også den perfekte takning disse mærker har fremfor mærkerne ovenfor, som måske nærmest er linietakkede? på reversen helt ned i højre billedhjørne, og skjorteknappen er hel. Type 2 - fra 1934 har skravering helt ned i højre billedhjørne og knappen i skjorten er kun halvt synlig. Der er også andre og mindre variationer imellem de to typer, men det er ikke nødvendigt at nævne dem her. Ørnemærke Af den samme korrespondance fremgår også, at man har fremstillet et ørnemærke Adlermarke det kaldes et Werbemarke i et noget større oplag nemlig 6704 ark. Hvilket motiv, der er tale om, ved jeg ikke, ej heller hvilke farver, der er tale om. Af fakturaen ser det ud som om gravure og cylinderfremstilling er sket i Tyskland. Denne faktura er dateret 19. juli1934. Navnet Goebel er måske skrevet for neden på mærkerne? Både ørnemærket og H.C.Andersen mærket er altså reklamemærker for den tyske maskinproducent, som man har kunnet bruge og kunnet udlevere i forbindelse med salgskontakter til mulige købere af trykkemaskiner fra fabrikken. Kunderne har sikkert været over hele kloden og er kommet fra mange forskellige trykkerier også uden for sikkerhedstrykkeribranchen. Prøvemærkerne kan altså være distribueret mange steder. Oplaget er da heller ikke ubeskedent: stk. Hvis der i øvrigt er en læser, der kender noget til Adlermærket (f.eks. hvordan det ser ud), hører vi naturligvis gerne. Prøvemærker Hvilke prøvemærker findes der fra den danske M1-maskine? Vi har konstateret, at H.C.Andersens mærket er fra 1934, og at det ikke er et prøvemærke for at få maskinen kørt ind. Karavelmærkerne uden skraveret storsegl i værdien 15 øre i forskellige farver med påtrykt Muster er fremstillet i Tyskland, før maskinen flyttes til Danmark. Om det samme er tilfældet med karavelmærker i forskellige farver uden påtrykt Muster er mere usikkert. Det kan være en produktion lavet umiddelbart efter, at maskinen er opstillet i København i 1932/33. Der findes også prøvetryk af bølgeliniemærker 1 øre orange type 1 og 5 øre violet samt Chr. X-udgaven 50 øre grå påtrykt Muster Er de fra Tyskland eller Danmark? Det ville være logisk at tro, at de var fremstillet i Tyskland. Af oversigten fra 1936 er vedlagt 4 ark kongemærker 50 øre i brun, rød, grå og rød (fra prøvecylinder). Det rejser i øvrigt hele det generelle spørgsmål om de første 10

11 trykcylindre til alle værdierne er fremstillet i Danmark eller Tyskland? Der findes også et mærke med Helligåndskirken i en række farver, bla. rød, lysegrøn og mørkegrøn. I pos. 137 på i den meget lange liste over afleveringer fra trykkeriet til Generalpostdirektoratet af prøver står: Prøvestik af udkast til frimærke, Helligåndskirken. Oprindeligt mente jeg, at det var usikkert om prøvemærket er trykt i Tyskland eller Danmark. I Post- og Telemuseets arkivalier om frimærkeproduktion fandt jeg imidlertid det helark, som er afbildet på forsiden af DFT denne gang. Arkene er ikke trykt, som det er vist. Bølgeliniemærkerne er påklistret senere. Men dobbeltpræget i pos. 3 Side i Farveprøvemappen Teksten til farveplancherne er: 1 - orange - nr Hostmann-Steinberg 2 - orange - nr brun - nr brun - nr brun - nr brun - nr brunrød - nr rødbrun - nr , 2-8 er alle Sadolin & Holmblad (S&H) 9 - rød - rød 4 fra Tryckfärger 10 - rød - nr. 169 (S&H) 11 - violet - 10D II (Tryckf.) 12 - violet - nr. 97 (S&H) 13 - blå - nr. 150 (S&H) 14 - blå - nr. 143 (S&H) 15 - blå - 4D V (Tryckfärger) 16 - blå - nr. 147 (S&H) 17 - blågrøn - nr. 149 (S&H) 18 - grøn - 5D IV - (Tryckf.) 19 - grøn - nr. 57 (S&H) 20 - grønsort - nr. 220 (S&H) 21 - grønsort - grønsort I (Tryckfärger) 22 - grå - nr. 187 B-2 (S&H) 23 - grå - nr. 186 (S&H) 24 - grå - 8D VII (Tryckfärger) findes også i andet ark på museet. Arket er dateret 1933 og et tydeligt blevet brugt til at markere dårlig farvepåføring. Mærket er dateret 1932, men ifølge protokollerne startede man produktionen 28/ af 5 øres mærker afbrudt i både april og maj måned af hyppige prøvekørsler. Jeg tror på denne baggrund, det er korrekt at antage, at mærket med Helligåndskirken er det egentlige prøvemærke til M1. Der findes jo iøvrigt også et helark 5 øres bølgelinie med hjerter. Hvor det passer ind ved jeg ikke. Tilsvarende findes der også graveringer af Fr. Britze over et mærke med Ribe domkirke uden værdiangivelse, Tyge Brahe med værdiangivelsen 1 øre, samt et mærke med Chr. V. Tidsangivelsen er ukendt. Men jeg kender kun disse mærker som enkeltstykker, og det drejer sig sandsynligvis kun om aftræk af en originalgravure, ikke om mær- 11

12 Disse prøvemærker (essays) er sandsynligvis ikke trykt i ark og stammer derfor ikke fra M1 - dateringen er usikker ker produceret i ark. Kunne det være i forbindelse med udgaven i 1936 i anledning af 400 året for reformationen? Eller er det blot tale om arbejdsprøver fra Britzes hånd? Der findes også i Post- og Telemuseet aftryk i forskellige farver af et portræt af Christian d. 4 samt en gravure af den samme konge i rustning. Men det er ganske givet utakkede håndprøver, som ikke har været i nærheden af M1. Trykcylindrene Det er kendt fra AFAkatalogerne, at de første bølgeliniemærker og karavelmærker findes i 2 (eller 3) typer. Det er måske ikke så kendt hvorfor. Det er dog beskrevet i litteraturen, især i Mogens Juhls bog, J.Smidt Andersens bog fra 1951 og fra Aage Tholls mange artikler om emnet. JSA har i øvrigt også delagtiggjort den udenlandske filatelistiske verden i forholdet ved f.eks. at offentliggøre en længere artikel i The London Philatelist i Årsagen til, hvorfor der er forskellige typer, skal søges i tryktekniske forhold og nærmere i, hvilke trykcylindre, man anvendte. Vender vi os mod litteraturen, f.eks. JSA og Mogens Juhl får vi følgende forklaring: De oprindelige trykcylindre leveret fra Tyskland var stålcylindre overtrukket med et tyndt højglanspoleret kromlag. I dette kromlag blev frimærket præget med samme reliefmolette f.eks. 200 gange for almindelige dagligmærkers vedkommende. Trykcylindren var så færdig til brug. I driften vidste det sig, at cylindren hurtigt blev slidt, hvorefter der opstod lysere partier på de enkelte mærker. Man kunne efterpræge, men det var vanskeligt og der kunne let opstå dobbeltprægninger (hvilket der jo heldigvis for filatelisterne er rigeligt af i disse første ståltrykmærker). Derfor gik man over til en lidt anden fremgangsmåde (JSA siger, det skete i 1938). Trykcylinderen blev i stedet for et kromlag, ad galvanisk vej forsynet med et 1mm tykt kobberlag. I dette kobberlag prægede man så mærkebilledet på samme måde som før. Efter prægningen forkromede man så trykcylinderen med et meget tyndt kromlag ca. 0,002mm eller 2my. Når kromlaget blev slidt kunne det fornyes, man behøvede ikke at præge på ny. Selvom kromlaget er meget tyndt er det nok til at prægningen skulle være dybere end før for at få et tilstrækkeligt tydeligt mærkebillede. Derfor var man nødt til at lave modifikationer i graveringen dette resulterede i mindre forskelle, men det var nok til, at vi kan konstatere fremkomsten af de nye typer. Den officielle forklaring ser vi af et brev dateret 30. juni 1938 fra trykkeriet kaldet Værkstederne. I Anledning af det af Bogholderikontoret fremsatte Ønske om Redegørelse for de stedfundne Ændringer i de af Værkstederne fremstillede ståltrykte Frimærker tjener følgende til Oplysning. De oprindeligt benyttede Trykcylindre, der indkøbtes hos Maskinens Leverandør var forchromede Staalcylindre. Forinden Forchromningen blev hver enkelt Mærke præget i selve Staalet med samme Molette, hvorved alle Mærkerne 200 pr. Cylinder blev ens i Trykket. Denne Fremgangsmaade viste sig i visse Henseender mindre heldig, idet f.eks. Cylinderen særligt for de store Rasterpartier ret hurtigt blev slidt, hvorved der opstod lysere Partier paa de enkelte Mærker, og en Efterprægning af Cylinderen rummede bl.a. den Fare, at enkelte Mærker kunde blive dobbeltprægede. Desuden var en benyttet Cylinder næsten værdiløs. Man gik derfor over til ad galvanisk Vej at overtrække Cylinderen med en (dobbelt) Kobberlag i hvilket Mærkerne prægedes og derefter forchrome den færdige Cylinder. Denne Fremgangsmaade viste sig at have flere Fordele, bl.a. kom Trykket til at staa renere, og blev Chromlaget slidt, kunde det let fornyes, uden at Cylinderen blev efterpræget. Endelig kunde Cylinderen benyttes igen efter, at det gamle Kobberlag var aftaget og nyt paalagt. I Hovedsagen er alle Frimærkeserierne efter H.C.Andersen Serien fremstillet efter det nye Princip. Det var ikke muligt at overføre denne Fremgangsmaade paa de benyttede gangbare Mærker, f.eks. Bølgelinieog Karavelmærkerne uden at der foretoges en Ændring af de gamle Moletter til disse Typer. Gravuren maatte gøres dybere for at opnaa tilnærmelsesvis samme Udseende af Trykket som tidligere, og det er de herved fremkomne Smaaændringer, som har givet Anledning til Forespørgselen. Tilsvarende smaa Ændringer vil antagelig fremkomme paa alle de efter den tidligere Fremstillingsmaade leverede Mærker, efterhaanden som Staalcylindrene bliver opslidt. De her (ved Værkstederne) beroende godkendte Ark ombyttes med et nyt Ark, saafremt der fermstilles ny Molette. Chr. Andersen 12

13 Dette prøvemærke stammer fra 1953 ved indkøringen af M2 og ikke som mange auktionskataloger skriver - fra 1933 Der er i øvrigt mindre unøjagtigheder i Mogens Juhls og JSAs beskrivelse af fremgangsmåderne frem for Chr. Andersens. Den sidste må siges at være ret tæt på begivenhederne, så mon ikke hans version er den rette. Om det første proces taler han om en forchromet stålcylinder leveret fra Tyskland, men han siger også at prægningen sker direkte ned i stålet! Og han tilføjer at cylinderen efterfølgende bliver forchromet. Mogens Juhl siger, at prægningen sker ned i forchromningen, ikke i stålet og han omtaler ikke en efterforchromning. Chr. Andersen fortæller os også, at fordi prægningen sker ned i stålet kan en cylinder ikke bruges igen. Det er også derfor, at Goebel ved bestilling af H.C.Andersenmærkerne følger bestillingen op med at levere en erstatningscylinder. Der er små nuanceforskelle, men måske alligevel lidt vigtige. Intermezzo NFT Jeg vil slutte af med en lille historie om, hvordan frimærkepressen faktisk bliver læst af postvæsenet. I NFT 1933, nr. 8 side 188 er der et kort mødereferat, hvor der blev skrives om de nye danske frimærker: Trykpladerne kan efter Sigende kun holde til 24 Timers Trykning, og det sidste Par Timer er de formentlig noget medtagne. I Generaldirektoratet læser man åbenbart også NFT og skriver til Værkstederne og beder dem kommentere udtalelsen og også nærmere fortælle om erfaringerne om trykcylindrenes holdbarhed. Værkstederne svarer i detaljer. Dette svar bringes dog ikke videre til redaktionen af NFT. Man meddeler blot redaktionen at den anførte Tid, efter de Erfaringer der paa nuværende Tidspunkt er indvundet, kun andrager en ringe Brøkdel af Trykcylindrenes Levetid. Maskinen har i øvrigt arbejdet alt for kort Tid til at nøjagtigere Varighed kan angives. Derimod er der noget mere kød på Værkstedernes interne svar til Generaldirektoratet: Svaret er dateret 23. august 1933: I Besvarelse af l.t.5805 af 23/8-33 vedrørende det i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift side 188 anførte ganske misvisende Bemærkninger skal man først bemærke, at der overfor Værkstedernes Personale foreligger Ordre om ikke til udenforstaaende at give Meddelelser vedrørende Værkstedernes interne Forhold. Med Hensyn til Varigheden af de benyttede Trykcylindre er det formentlig noget for tidligt at udtale sig bestemt om denne. Følgende Cylindre til større Oplag har trykt: 5 Øre Cyl.I : Ark plus Prøvekørsel ca Ark = ca Ark 5 Øre Cyl. II: Ark og endnu brugbar 10 Øre Cyl. I: Ark. Kromlaget på Cyl. Itu. Cyl. Kasseret 10 Øre Cyl. II: Ark. Viste Tegn på Slid. Re-moletteret og formentlig atter brugbar 10 Øre Cyl. III: Ark og endnu brugbar 15 Øre Cyl.I: Ark; trykker endnu; men viser begyndende Tegn på Slid. Chr. Andersen Om disse oplysninger er nye, om de kan bruges i diskussionen om de forskellige typers oplagstal, herunder især det dyre slik, skal jeg lave være op til andre at diskutere. Bemærk dog, at 5 øres cylinderen blev benyttet til prøvekørsel. Men en timeproduktion på ark kan vi se, at 10 øre cyl.i kun holdt til ca. 35 timers kørsel, så lidt rigtigt har der vel alligevel været i NFTs oplysninger.! Litteraturfortegnelse Auktionskataloger - Thomas Høiland - diverse udgaver Danmarks Stålstukne Frimærker , af: Mogens Juhl, 1948 Danske frimærker i stålstik 50 år, hæftet udgivet af Post- og Telegrafvøæsenet, 1983, ingen forfatter Handbook of Danish Essays, vol. 2, , af: William R. Benfield og Bruno Nørdam, 2004 Håndbog og specialkatalog over Danmarks staalstukne Frimærker, af: Tom Plovst m.fl., 1970 Lidt om Fremstillingen af Danmarks staalstukne Frimærker, af: E.Th.Bjørn, i Udstillingskatalog, Øst for Storebælt, November 1947 Lidt om vore staalstukne Frimærker, af: A. Tholl, i: udstillingskatalog HOFI 61 (1961) P & Ts historie , af: Bent Blüdnikow, 1993 The Postage Stamps of Denmark, af: J.Schmidt Andersen (JSA), 1951 Arkivmapper i Rigsarkivet - Litra M.n.40.a - Frimærketrykkemaskinen Arkivmapper i Post- og Telemuseet: Litra F.e - Frigørelsesmidler 13

14 HJEMMESIDEN - DANFIL.DK Sidste nyt om hjemmesiden Af Søren Chr. Jensen På DFFs hjemmeside oprettes nu et forum til dialog mellem forbundets medlemmer. Det hedder Kontaktforum og er placeret i den lukkede del medlemsområdet. Du åbner trykker på log in i menubjælke øverst, taster dit brugernavn og personlige password. Nu åbnes den lukkede del, og her trykker du på Kontaktforum i menubjælke øverst til højre. Kontaktforum er en chatside, hvor du kan komme i dialog med andre DFF medlemmer. Her kan du komme med kommentarer, stille spørgsmål, svare på andres spørgsmål og i det hel taget kommunikere med hele Frimærke Danmark, der er medlemmer af DFF. Så snart NET-KLUBBEN starter op, bliver Kontaktforum også kommunikationsværktøj for denne klub. Der er pt. nogle organisatoriske og praktiske problemer, der først skal løses. Kontaktforum er allerede klar til indlæg. Indlæg slettes automatisk efter en periode. Regler Der er nødt til at være nogle regler for optræden i Kontaktforum. Der er altid nogen, der ikke kan styre deres personlighed. Proceduren er, at overtrædes reglerne, slettes indlægget straks. Der skal holdes en sober og venlig stil Man må ikke omtale andres indlæg negativt (der skal være plads til alle holdninger og meninger) Der kan ikke købes/sælges/ byttes via Kontaktforum. Ændring af adgang til den lukkede del I og med at der bliver brugt rigtigt mange kræfter og i og for sig også mange penge på at udvikle den lukkede del af forbundets hjemmeside, opstår behoveet også for at det kun er dem, der er med til at betale gildet - altså medlemmerne, som kan få fornøjelse af hjemmesiden. Derfor indfører vi nu med det samme et personligt log-ind. Når du nu for fremtiden logger på medlemssiderne skal du brugede 2 felter brugernavn og kodeord. Brugernavnet er dit medlemsnummer - det er for klubmedlemmer 6 cifre og for bladabonnenter 7 cifre. Medlemsnummeret står på bagsiden af DFT, lige over dit navn. Kodeordet for at komme ind første gang er christianx - X er stort. Du kommer nu til en ny side, hvor du skal ændre dit kodeord fra christianx til noget andet. Du skal bruge mindst 6 tegn og undlad at bruge æ-ø-å. Husk at skrive dit nye kodeord i feltet og noter det ned! Du er ny logget på medlemesiderne. Du vil første gang opleve at der på siden står: Du har endnu ikke registreret din -adresse. Det kan du gøre i formularen nedenunder. Det er lidt vigtigt, at du registrerer mailadressen. Hvis du f.eks. glemmer din kode, så har vi mulighed for at sende den til dig senere pr. mail. Mailadressen kan ændres senere. Hvis du ikke har en mailadresse kan du naturligvis alligevel logge dig på hjemmesiden. Nyheder De, der jævnligt besøger hjemmesiden, kan konstatere, at der nu er lagt rigtig meget stof ind på menupunkterne. Dette vil fortsat blive udviklet. Bibliotek På den lukkede del er forbundet bibliotek nu lagt ind. Det er en bagvedliggende database, der indeholder alle titlerne på bøgerne. Der er lavet en søgemulighed, så det er nemt at finde den bog, du aktuelt skal bruge. Efterfølgende er der mulighed for at låne bogen hjem, mod at du betaler udgifterne ved fremsendelse. Alverdens lande Beskrivelse af de forskellige frimærkelande, deres udgivelser, muligheder for specielle samlinger og eventuelle farer i form af falske frimærker er nu lagt ud på hjemmesiden. Pt. ligger de fleste af de europæiske lande der og nogle enkelte verdensdele. I første omgang kommer landene udenfor Europa kun som hele verdensdele, men efterhånden vil de enkelte og vigtigste frimærkelande blive beskrevet enkeltvis. Her har du muligheden for at vise din kunnen. Har du specialviden om et land ude i verden, så se på en af siderne, hvorledes de er bygget op, og skriv dit eget indlæg. Du skal bare følge skabelonen (overskriften) og sende det til webmaster. Webmaster vil selvfølgelig have ret til at rettet til, så det følger linien i hjemmesiden. Normalt tilføjes 2-3 illustrationer et klassisk og et nyt frimærke fra området. 14

15 15

16 OM AT UDSTILLE 1. DEL Om at udstille En ny artikelserie fra DFF Dommerkollegiet Af Lars Engelbrecht, Formand for DFF Dommerkollegiet Der findes mange gode grunde til, at frimærkesamlere ønsker at udstille deres samlinger. Nogle vil gerne udstille, fordi de - meget naturligt - er stolte over det, de har fået samlet sammen gennem årene. Andre drives af konkurrencen og ønsket om at vinde de højeste medaljer. Andre igen har fundet ud af, at man genopdager alle de dejlige ting, man har i sin samling, når man skal sætte den op til en udstilling. At udstille sin frimærkesamling giver også mulighed for at møde andre samlere med samme interesser - og selv om man konkurrerer om at finde frimærker inden for samme område, kan man lære meget af hinanden og naturligvis også bytte med hinanden. Uanset hvilken grund du har til at gå i gang med at udstille, så er du garanteret mange spændende timer med at sætte din samling op på den måde, du synes er bedst. Men der vil også være en masse spørgsmål, som trænger sig på, så snart du er kommet i gang med opsætningen: Hvad skal jeg vise? Hvordan skal jeg montere det på arkene? Hvilket computerprogram skal jeg bruge? Hvordan melder jeg mig til en udstilling? Hvilken klasse skal jeg krydse af på tilmeldingsskemaet? Hvilken bedømmelse får jeg mon af dommerne? Og spørgsmålene bliver typisk ikke færre, selv når du har udstillet flere gange: Hvorfor fik jeg ikke den guldmedalje, jeg havde regnet med? Hvad betyder det, at jeg fik 3 points i opsætning, og hvordan kan jeg gøre det bedre? Hvornår kan jeg udstille på en international udstilling? Osv. Osv. DFF Dommerkollegiet starter nu en artikelserie her i DFT, hvor vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål for både nye og erfarne udstillere. Vi vil i hvert af de kommende numre af DFT bringe en artikel om et specifikt emne i relation til udstilling og bedømmelse. Artiklerne er skrevet af medlemmerne af DFF Dommerkollegiet, og vil berøre emner som: Opsætning af plancher, gennemgang af reglementer, gode råd til indledningsplanchen, tekstning af objekter, juryens arbejde på en udstilling og meget mere. Artiklerne er redigeret af Christian Jantzen som er klubdommer i DFF Dommerkollegiet - i samarbejde med Lars Engelbrecht. Alle artikler vil ligeledes være tilgængelige på dommerkollegiets hjemmeside: dk/dffdommerkollegiet/ efterhånden som de offentliggøres i DFT. Der er mulighed for at stille spørgsmål om det at udstille til dommerkollegiet ved at sende en til artikelseriens redaktør: Så skal vi efter bedste evne besvare spørgsmålene på vores hjemmeside og i DFT. Første artikel omhandler forskellen på en samling og et udstillingseksponat og ser også på, hvordan man starter et eksponat. Roskilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: Algade Roskilde Tlf Fax

17 Artikel 1A: Opsætning til udstilling Af Lars Engelbrecht Fra samling til eksponat Når du har besluttet dig for at sætte din samling op til udstilling, er det vigtigt at vælge nøjagtigt, hvad du vil udstille. En frimærkesamler har jo som regel masser af frimærker. I udstillingssammenhæng handler det dog ikke om at vise så meget som muligt, men at vise et bestemt område så godt som muligt! Det man vælger at vise på en udstilling kalder man eksponatet - i modsætning til samlingen, som jo er alle de frimærker man har. Dit eksponat skal naturligvis omhandle et emne, du synes er interessant, og hvor du har samlet noget materiale, der er interessant at vise frem. Det er først og fremmest vigtigt at begynde at overveje overskriften på eksponatet. Her er eksempler på overskriften på nogle danske udstilleres eksponater: Kolding egnens Posthistorie, Gymnastik, Britisk Indien , Danmark , Nordens Fugleliv, Slanger, Fodboldens verden, Norge , 4 RBS Danmarks første frimærke, Krigen 1864, Rumæniens Korsbånd, En Trafikplanlæggers Liv og Virke. Mulighederne er nærmest uendelige! Eksponatet starter med at du afgrænser emnet Afgrænsningen af eksponatet er vigtig. En titel som fx Danmarks frimærker kunne måske være et indlysende valg. Men omfanget af materialet, som du i så fald skulle vise, er alt, alt for stort til et udstillingseksponat. Så selv om du samler på Danmarks frimærker, så bør du finde et snævrere område at udstille. Fx Danmarks Bølgelinie frimærker eller endnu snævrere: Danmarks Bogtrykte Bølgeliniemærker eller endnu mere snævert: Varianter i bogtrykte 15 øre Bølgelinie. På udstillinger hænger eksponater i rammer. I Danmark og i mange andre lande består en ramme af plancher, der fylder 16 A4 sider. Så dit emne skal være stort nok til at fylde mindst 16 A4 sider, da du godt kan nøjes med at udstille blot en ramme. Men ellers er der mulighed for at udstille mellem 3 og 8 hele rammer (altså mellem 48 og 128 A4 sider eller tilsvarende). Du kan ikke udstille kvarte eller halve rammer, så du må have fat i 16- tabellen for at finde ud af, hvor mange rammer du skal satse på. Et eksponat bliver til Der er flere muligheder at starte ud med: Nogle starter med første gang at udstille et bredt emne på flere rammer (fx 4 rammer med Danmarks Bølgelinie mærker), for derefter at snævre eksponatets emne ind, efterhånden som man får mere materiale. Andre starter med at udstille én ramme af en bestemt værdi for derefter at udvide til flere rammer med yderligere værdier. Når du har fastlagt et emne er det en god idé at danne dig et overblik over, hvordan du vil vise det, du har skrevet i titlen. Vi kalder det en plan for eksponatet. Planen viser de forskellige overskrifter på kapitler i eksponatet nøjagtig som en bog har en titel og hvert kapitel har en overskrift. Planen giver dig en 17

18 struktur at arbejde ud fra, når du skal tilrettelægge den mere detaljerede opsætning af eksponatet. Du kan danne dig et overblik over, hvor de forskellige objekter (mærker, breve eller ikke-postalt materiale) skal placeres i det samlede forløb. Planen kan også give dig et praj om, hvor du endnu mangler objekter, så dit eksponat tager sig bedst muligt ud. Lad andre inspirere dig Inden du kaster dig ud i at sætte eksponatet op, er det en god idé at lade dig inspirere af andres eksponater. Det gør man bedst ved at gå på en frimærkeudstilling. Du finder listen over de kommende udstillinger i DFT eller på dommerkollegiets hjemmeside. På internettet kan du også finde flere og flere eksponater, som er scannet ind og som du kan se side for side via din computer. En god dansk hjemmeside, der viser posthistoriske eksponater er dk/collections/. Vi kan også anbefale den internationale hjemmeside, Exponet: japhila.cz/hof/index02.htm. Her er der et væld af eksponater inden for samtlige udstillingsklasser, og hver uge kommer der nye eksponater til. En anden god idé er at lade erfarne udstillere hjælpe dig og kommentere dit eksponat, før du udstiller det. Og vent ikke, indtil du sirligt har sat alt op, før du søger hjælp fra andre. En erfaren udstiller vil kunne give dig gode råd og vejledning, hvis du viser ham eller hende blot et par sider af eksponatet samt det materiale, du har tænkt dig at udstille i eksponatet. På den måde undgår du de mest grundlæggende (og irriterende) fejl som udstiller. Et eksponat tager form Herefter kan du gå i gang med den egentlige opsætning. Også det arbejde han du gribe an på forskellige måder. Nogle starter med at sætte materialet ind i en indstiksbog, hvor hver side i indstiksbogen er en side i eksponatet. På den måde er det meget nemt at flytte rundt på mærker og breve, men til gengæld er det svært at flytte rundt på siderne. En variation af denne metode er at bruge sorte indstiksplancher i plastiklommer, hvilket giver mulighed for at indsætte og bytte rundt på siderne. Hvis du er ferm til computeren kan du scanne alle objekter ind, og så på computeren sætte de indscannede billeder op på sider. Under alle omstændigheder vil vi anbefale, at du ikke starter med at lave siderne i deres endelige form fra side et og derud af. Det er bedre først at Bruksgatan 30 tlf lave et groft udkast på samtlige sider. Når du har det samlede udkast, kan du begynde at lave den endelige opsætning. I næste artikel fortæller en erfaren udstiller om sin egen udvikling fra samler til udstiller. Mere information om at udstille: SE Helsingborg Køb billigt - køb i Sverige Skriftlig salg 15/5 18

19 Artikel 1B: Hvorfor begyndte jeg at udstille? Af Birthe King Samlerinteressen bliver vakt Som de fleste andre børn havde jeg en lille samling frimærker, lige nok til at få mit samler duelighedstegn som spejder. Så snart jeg havde fået det, var den samling ude. Min mand samlede seriøst som barn, men solgte sin samling i teenage-årene. Da vi blev gift talte han meget om, at han havde fortrudt salget. Så jeg forslog, at han skulle begynde igen. Det gjorde han og begyndte med moderne Storbrittanien. Han var dog også ret interesseret i danske frimærker. Med lup og pincet kiggede vi efter tykke og tynde og omvendte rammer på de to-farvede mærker, som jeg syntes var meget smukke. Vi studerede sejlet på karavel-mærkerne, men da vi skulle til at undersøge om feltet i løvens løftede højre forpote (bølgelinie-mærkerne) var udfyldt eller ej, så stod jeg af. Vi diskuterede hvad vi kunne tænke os at samle på og overvejede interessante, historiske områder i Europa, som fx lande der ikke længere eksisterer. Efter mange overvejelser besluttede vi os for at se lidt på Slesvig, og i tidens løb har min mand fået opbygget et posthistorisk guldmedalje eksponat. Og her kom min historiske og sproglige viden ind i billedet. Jeg kunne nemlig læse ikke blot adresser og notater på de foldede breve og kuverter, men også selve indholdet - hvor det fandtes. Hvilke sociale, kulturelle og historiske forhold blev ikke afsløret! Den første store korrespondance bestod af 22 breve skrevet under 1864-Krigen mellem Hans og Ane Katrine Pedersen. De var nygifte, da Hans blev indkaldt til hæren som hestepasser. mens Ane passede deres forretning i Odense. Ved læsningen blev det klart, at Ane ventede sig. Selv om Hans ansøgte om orlov mange gange, kunne han ikke få lov at besøge Ane. Af det sidste brev fremgår det, at de har fået en søn, som han endnu ikke har set. Så var min interesse vakt. Det posthistoriske aspekt kom til udtryk i feltpostannulleringerne. Feltpostnumrene fortæller om hærens tilbagetrækning, men det var nu det sociale og historiske aspekt, der greb mig. Det blev forstærket af min slægtsforskning, hvor jeg lærte, at to af mine tipoldeforældre havde deltaget i denne krig. Den ene en gårdmand fra Midtjylland blev såret og kæmpede ved Dybbøl 19 april, hvor blev taget til fange. Den anden en skibskaptajn fra Kerteminde hjalp til med at evakuere hæren fra Als til Fyn. De første udstillinger For ca. ti år siden foreslog nogle filatelistvenner, at min mand og jeg burde udstille. Vi havde aldrig tænkt over, at der kunne være forskel på at have en samling og et eksponat. Vi havde ingen idé om hverken nationale eller internationale udstillinger og anede ikke, at der eksisterede en hel verden af udstillinger. Vi ville gerne prøve noget nyt, og med råd og vejledning udstillede vi for første gang på den nationale udstilling i London i 2000 med The Schleswig-Holstein Question vi kunne udstille uden tidligere kvalifikationer i Åben Klasse. Vi fik en stor vermeil medalje, og fuld af entusiasme arbejdede vi hele vinteren med The Soldier, his Wife, the Mill, and the Baby til Hafnia 01, igen i Åben Klasse med temaet Kommunikation. Vi fortolkede dette emne i vores valgte periode, 1864, som brevskrivning, og fortalte historien om Hans og Ane Katrine, illustreret med uddrag af deres breve. Vi vidste endnu ikke, at der fandtes reglementer for de forskellige udstillingsklasser, og da vi havde misforstået hele ideen med Åben Klasse, kom vi hjem med en bronze medalje. Mange udstillere bliver desillusionerede efter sådan en oplevelse, men vi tog det som en udfordring. Efter mange diskussioner med dommere, og gode råd fra erfarne udstillere og venner, besluttede vi at udstille hver for sig. Min mand blev posthistoriker, mens jeg valgte Åben Klasse. Et guldmedalje eksponat bliver til Kritik fra dommerne og forslag til forbedringer kan man tage eller lade være, men min erfaring er, at selvom man måske umiddelbart er uenig med en dommers kritik af ens eksponat, så lyt alligevel og læg mærke til hvad dommeren foreslår. Efter nogle dages eftertænksomhed er der måske alligevel noget rigtigt i det. Og det er også klogt at lytte og snakke med andre udstillere. I særdeleshed er det vigtigt ar studere så mange eksponater som muligt. Der er altid gode ideer at hente fra andre eksponater og fra andre klasser. Det er en kompliment til andre filatelister, når man låner ideer fra deres eksponater. På hver eneste udstilling kan man finde noget nyt, ligegyldigt på hvilket niveau udstillingen eller udstilleren er. Som specialeemne til min BEd (Bachelor of Education med historie som hovedfag) havde jeg valgt Holstebro : The Influence of the German Occupation on Daily Life in a Danish Provincial Town. Jeg havde allerede en del bøger og ting og sa- 19

20 Figur. 1. Kuvert med Free Danes mærkat udstedt af Det Danske Råd i London ger om emnet, og det var derfor oplagt at begynde at lede efter postalt materiale. I begyndelsen samlede jeg alt, hvad der havde med Danmark og 2. Verdenskrig at gøre, til huse: Kuverter, postkort, klistermærker, propaganda, billeder, aviser, osv. Men købet af en større samling fra 2. Verdenskrig blev et solidt grundlag for mit første eksponat. Da mit samlerudgangspunkt var det sociale og historiske med det posthistoriske i anden række, var det oplagt at udstille i Åben Klasse, og jeg udstillede første gang med fem rammer ved NORDIA02 i Kristiansand. Jeg fik 82 points med Denmark: Conscience, Conflict and Camps Der var megen interesse for mit eksponat, og jeg fik utroligt mange opmuntringer og gode råd. Så jeg arbejdede videre med min samling. Det følgende år udstillede jeg nationalt i London (87 points) og på NORDIA03 i Reykjavik, hvor jeg opnåede 90 points. Jeg blev ved med at søge efter nyt materiale, og efterhånden som forhandlere vidste at jeg var interesseret i 2.Verdenskrig fik jeg tilbudt både postalt og ikke-postalt materiale. I 2005 var jeg parat til at prøve en FIP udstilling, og mit eksponat blev dømt det bedste i Åben Klasse i Brno. Siden da, med forbedringer og lidt nyt materiale hver gang, har jeg opnået internationalt guld, sidst i Bukarest Jeg er blevet ved med at samle materiale og har udbygget mit eksponat til otte rammer. Jeg har været meget heldig at finde et område, som jeg i forvejen havde stor interesse i og en del viden om. Men det var også heldigt, at jeg begyndte at samle på emnet længe førend materialet blev særdeles populært og dermed alt for dyrt. Emnet egner sig specielt godt egner til Åben Klasse, og desuden er selve tidsperioden enormt spændende set fra et posthistorisk synspunkt, med mange forskellige og skiftende postruter til udlandet og censur fra lande verden over. Så min lære er: At udstille giver endnu mere samlerglæde! Mere information om at udstille: Figur 2. Originalt fotografi fra jernbane sabotage i Vestjylland 20

René Kejlskov Jørgensen

René Kejlskov Jørgensen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) K K K Aage (Nicolai) Kabell Signatur: 1920-1981 Professor i nordisk sprog og litteratur Vitus Bering

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

Reglement for bedømmelse af helsager

Reglement for bedømmelse af helsager Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.

Læs mere

August (Nicolai) Petersen

August (Nicolai) Petersen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) P P P Jørgen Peetz Signatur: 1937- - Programmør Har skrevet en del artikler til Dansk Posthistorisk Leksikon.

Læs mere

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen I løbet af de sidste fire år har jeg udviklet mig fra utilfreds udstiller til fæl dommer. I denne proces mener jeg at have høstet en del erfaringer, som jeg tror andre

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Specialreglement for evalueringen af filatelistiske litteratureksponater ved F.I.P.- udstillinger. 1: Eksponater i konkurrenceklassen I overensstemmelse

Læs mere

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB MEDLEM ELLER EJ? Kan man ikke lige så godt sidde derhjemme og samle på frimærker? Bliver det mere spændende og sjovt, når man er medlem af en frimærkeklub? Svaret

Læs mere

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager Global virksomhed GEMINI er en international handelsog produktionsvirksomhed etableret i 1989, med kontorer i København, Hong Kong og Kina. Vi er specialister i fremstilling af unikt merchandise, luksus

Læs mere

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2

Læs mere

a Derfor skal vi have ID-kort a Sådan kan du håndtere a Bestiling af ID-kort

a Derfor skal vi have ID-kort a Sådan kan du håndtere a Bestiling af ID-kort a Derfor skal vi have ID-kort a Sådan kan du håndtere ID-kortene i det daglige a Bestiling af ID-kort trin for trin KM s ID-kort Sådan gør du! Januar 2009 version 1.0 KØBENHAVNS MALERLAUG1 1.0 Derfor skal

Læs mere

Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på www.ptt-museum.dk.

Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på www.ptt-museum.dk. Frimærkets historie Indholdsfortegnelse Til lærere... s. 1 Indledning... s. 2 Forhistorien... s. 2 Hvad betyder frimærke... s. 3 Danmarks første... s. 3 Sådan fremstilles frimærker.. s. 4 Stålstik.....

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Frank Banke (Jørgensen)

Frank Banke (Jørgensen) Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) B B B Frank Banke (Jørgensen) Signatur: 1961 Frimærkehandler DAKA katalogerne: Klassisk Danmark 1999,

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

KIF Brugerguide Holdsider webmaster@kjellerupif.dk

KIF Brugerguide Holdsider webmaster@kjellerupif.dk Indholdsfortegnelse 1)Login på hjemmesiden...2 1.1)Oprettelse af en bruger med adgang...2 1.2)Generel login information...2 1.2.1)Glemt personlig kode...2 2)Forklaring af administrationssiden...3 2.1)Navigationsområdet...4

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling):

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): Kom godt i gang med CoinDB programmet fra PetriSoft (Holder styr på din Mønt- seddel- eller frimærkesamling) Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): CoinDB er et Windows program, der anvendes af mønt-

Læs mere

Helsagssamleren. En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht. Artiklerne 1-13

Helsagssamleren. En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht. Artiklerne 1-13 Helsagssamleren En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht Artiklerne 1-13 Indhold: Artikel 1: Helsager: Hvad er det, og hvad er det ikke? Artikel 2: De forskellige former for helsager

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, annoncører og deres familie, et rigtigt DECEMBER 2007 GODT NYTÅR 2008 Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale

Læs mere

Nr. 3 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2014

Nr. 3 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2014 Nr. 3 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2014 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af Repræsentantskabsmødet, første mødeaften i den nye sæson. Heudover et foredrag af DFF s formand Søren

Læs mere

Vejledning til brug af Foreningsportalen

Vejledning til brug af Foreningsportalen Børne- og Kulturforvaltningen Kultur- og Fritidsafdelingen Vejledning til brug af Foreningsportalen Foreningsportalen kan benyttes af både borgere og foreninger til søgning af foreningsoplysninger. Som

Læs mere

ACTONAS WEBSITE Onlinebestilling og support, når det passer dig!

ACTONAS WEBSITE Onlinebestilling og support, når det passer dig! ACTONAS WEBSITE Onlinebestilling og support, når det passer dig! www.actonacompany.com 2 FORDELE Du kan afgive ordrer via vores website, når det passer dig. Få detaljeret produktinformation, når du har

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg Opgaven Der skal designes en hjemmeside til en pensioneret revisor, som ønsker at starte en fritids beskæftigelse op, som privat revisor. Han Ønsker en hjemmeside der skal kort fortælle om hans forretning.

Læs mere

Mulighederne er uendelige...

Mulighederne er uendelige... Mulighederne er uendelige... Indhold Flyers / Løsblade...................................... 3 Foldere / Brochurer.................................... 4 Brevpapir / Kuverter...................................

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

For at komme videre er det nødvendigt at vælge punktet Produkter i menuen til venstre. Her kan du navigere dig rundt på shoppen.

For at komme videre er det nødvendigt at vælge punktet Produkter i menuen til venstre. Her kan du navigere dig rundt på shoppen. Kære kunde, Vi har lavet en lille guide til hvordan man handler på vores webshop. Følg blot disse anvisninger så du trygt kan foretage din bestilling. Du har jo allerede fundet vejen til Shoppen, så lad

Læs mere

VEJLEDNING TIL MØDEBOOKING PÅ WWW.AGROPARK.DK

VEJLEDNING TIL MØDEBOOKING PÅ WWW.AGROPARK.DK Kære lejere. Som I nok alle ved, har vi - efter lejernes ønske om at kunne se, hvilke mødelokaler der er ledige - fået udviklet et booking-modul til Intranettet, hvorfra al booking af mødelokaler fremover

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S Rev. 05-10 Brugervejledning Webshop Sika Danmark A/S Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1. Indledning 2 2. Quickguide forklaring af menu 3 2.1 Menu til venstre 3 2.2 Topmenu 3 3. Log-in 5 4. Bestilling

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Højskoleprogram 2012-2013

Højskoleprogram 2012-2013 Højskoleprogram 2012-2013 Kom til Mørke og se lyset! Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole blev stiftet i 1987. Højskolen er en hel unik

Læs mere

Velkommen. Endnu engang tak, fordi du vil bruge tid på at hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker til at få et bedre liv.

Velkommen. Endnu engang tak, fordi du vil bruge tid på at hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker til at få et bedre liv. Velkommen Velkommen som indsamlingsleder til Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling. Sogneindsamlingen afholdes hvert år den første søndag i marts, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde. Sogneindsamlingen

Læs mere

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 3 xx Polen: God samling i 3 bind. Få ubrugte. Høj 500 4 xx Bulgarien: God samling i 4 album.

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor!

2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor! Forslag til Web kursus indhold. 1. Hvordan finder man vores side? 2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor! 3. Gennemgå hvordan man bliver oprettet som medlem og får adgang

Læs mere

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel Arbejdsgang - Skriv artiklens tekst - Gør billeder klar - Log-in på hjemmesiden - Opret ny artikel - Vælg kategori - Skriv overskrift - Indsæt tekst - Tilføj billeder - Gennemgå artiklens indstillinger

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre.

Læs mere

ElevIntras værktøjer. En gennemgang af udvalgte værktøjer. Version: August 2012

ElevIntras værktøjer. En gennemgang af udvalgte værktøjer. Version: August 2012 ElevIntras værktøjer En gennemgang af udvalgte værktøjer Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Værktøjer i ElevIntra...4 Læsekontrakt...4 Motionskontrakt...7 Faglig læsning...10 Tip en tekst...12 Gæt

Læs mere

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Administrator v1.0 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-KONTOR Ideen med Rekvi-Kontor systemet udsprang

Læs mere

En blog med dansk brugerflade. Opret en Smartlog konto Gå til http://www.smartlog.dk/ Opret en konto ved at skrive din e-mailadresse

En blog med dansk brugerflade. Opret en Smartlog konto Gå til http://www.smartlog.dk/ Opret en konto ved at skrive din e-mailadresse Blogs Om blogs http://www.it-borger.dk/den-nye-it-verden/internet/blogs Om at oprette blogs http://www.it-borger.dk/laer-om-it/internet/nar-du-vil-pa-nettet/blogs/sadan-laver-du-en-blog Råd når du laver

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne.

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne. Vejledning i brug af Interbook Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne. 1 Indledning Tønder Kommunes lokalebookingsystem og foreningsportal (Interbook) er et program,

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Introduktion til SU s. Medlemsregistrerings og Booking System

Introduktion til SU s. Medlemsregistrerings og Booking System Introduktion til SU s Medlemsregistrerings og Booking System Den 1. juni 2013 gik startskuddet til SU s nye Medlemsregistrerings og BookingSystem. I det efterfølgende kan I læse en introduktion til systemets

Læs mere

Kom godt i gang med DanaShop

Kom godt i gang med DanaShop Kom godt i gang med DanaShop Tillykke med jeres nye webshop I din webshop fra DanaWeb findes der utroligt mange muligheder for at tilpasse den til lige netop jeres behov. DanaWeb har opsat alle shoppens

Læs mere

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014 Stamps Færøerne Nr. 21 September 2014 ISSN 1603-0036 0036 Postkort fra Kina? Færøsk miniark vinder pris Julen 2014 Postkort fra Kina Kunne du tænke dig at modtage postkort fra fjerntliggende lande verden

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

Velkommen til AgeForce

Velkommen til AgeForce Velkommen til AgeForce Kapitel 1... 2 Opret din egen profil... 2 Log ind - og log ud - på AgeForce.... 4 Kapitel 2... 5 Fanebladet Hjem din profil... 5 Kapitel 3... 6 Rediger din profil... 6 Rediger dine

Læs mere

BESKO ONLINE det helt rigtige valg

BESKO ONLINE det helt rigtige valg BPW THE QUALITY FACTOR BESKO ONLINE det helt rigtige valg Online bestilling døgnet rundt Detaljeret produktkatalog www.beskoonline.dk BESKO ONLINE - DET HELT RIGTIGE VALG FOR DIG www.beskoonline.dk Dine

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted Nævnet har modtaget klagen den 28. februar 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

TAKKEN. Medlemsblad for Randers Filatelistklub NR.1 * 2015

TAKKEN. Medlemsblad for Randers Filatelistklub NR.1 * 2015 TAKKEN Medlemsblad for Randers Filatelistklub NR.1 * 2015 Klubbens bestyrelse Formand: Erik Sørensen Lathyrusvej 3 Stevnstrup 8870 Langå Tlf. 86467230 Næstformand Jannic Rasmussen Kasserer: Jette Bach

Læs mere

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Brugervejledning for Spiller/Pårørende Kort om kampseddel.dk Kampseddel.dk er udarbejdet som et webbaseret værktøj til den frivillige Træner/Leder i en

Læs mere

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler 04.10 Forbrugsartikler Vejledning www.ski.dk/forbrugsartikler Om denne vejledning SKI ønsker at gøre det nemt for offentlige enheder at bruge vores rammeaftaler. Vi har derfor udarbejdet denne vejledning

Læs mere

Vejledning til Kilometer Registrering

Vejledning til Kilometer Registrering Vejledning til Kilometer Registrering iphone Appen som holder styr på dit firma og privat kørsel. Udviklet af Trisect Development 2011. www.trisect.dk For iphone version 4.2 og nyere. Med Kilometer Registrering

Læs mere

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...

Læs mere

Visitkort online -bestil direkte fra internettet

Visitkort online -bestil direkte fra internettet Visitkort online -bestil direkte fra internettet D www.cimo.dk 20886Folder Visitkort.indd 1 22/02/07 15:53:26 Løbet tør for visitkort? uheldigt. -hvad gør du nu? Du kan naturligvis gøre, som du plejer.

Læs mere

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Version 1.1 10/08/2008 Indhold Indledning...1 Åbningsside...2 Login...5 Leder Info...5 Oprettelse af indhold...5 Oprettelse af artikel...5 Gem artikel...11 Hvem

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige 17 INDHOLD Elektronisk fakturering fra 1. februar 2005 3 Nye oplysninger på regningen Husk altid EAN-nummeret! 4 Elektroniske regninger

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

3.b)Orientering fra Sekretær LT 2 3.c)Orientering fra Kasser EKH 2 Udsende regninger status 2 Regnskab 3 Kasser posten. 3

3.b)Orientering fra Sekretær LT 2 3.c)Orientering fra Kasser EKH 2 Udsende regninger status 2 Regnskab 3 Kasser posten. 3 Beslutningsprotokol bestyrelsesmøde nr. 4-2012. Sted: Gl. Estrup Dyrskue. Randersvej 4, 8963 Auning vi mødes ved den gamle stald Dato: 03.06.2012 Tid. 11.00 Slut : Ca.15.30 Indkaldte Deltagere: Pernille

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering

Håndbog i elektronisk fakturering Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering giver svar på: Hvordan laver man en elektronisk regning? Hvilke nye oplysninger skal med på regningen?

Læs mere

- 1 - Fig. 1: Lånertjek ved bestil i OPAC

- 1 - Fig. 1: Lånertjek ved bestil i OPAC - 1 -, bibliotek.dk, PIN-kode, webservices. Baggrund "" er efterhånden blevet en indviklet sag. I VIP-basen findes der rigtig mange parametre og metoder vedr. lånertjek, som skal udfyldes og haves styr

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere