Nr Den første trykmaskine. Side 5. Ny artikelserie: Om at udstille Side 16. Det dyre slik Side 44. Spørgekassen Side 48

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 2009. Den første trykmaskine. Side 5. Ny artikelserie: Om at udstille Side 16. Det dyre slik Side 44. Spørgekassen Side 48"

Transkript

1 Nr MAJ 70. ÅRGANG LØSSALG KR. 45,00 Ny artikelserie: Om at udstille Side 16 Findes der Grønlandske søndagsbreve? Side 22 Det dyre slik Side 44 Spørgekassen Side 48 M1 Den første trykmaskine Side 5 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 Nu bliver det lige så nemt at handle i Norge som i Danmark Pr har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner. 6 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER. Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore registrerede kunder. Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 85,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms altså kun med vanlig brugtmoms på 5%. Postboks N-5504 HAUGESUND Tlf Fax KONTAKT I DANMARK: Muslingevej Egå Tlf FAX eller Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf FAX

3 NYT FRA FORBUNDET Selv om sæsonen så småt er ved at være forbi, behøver du ikke lægge frimærkerne helt på hylden. I sommerens løb er der flere frimærkearrangementer, og dem kan du finde her i DFT og ellers vil du kunne finde dem på vores hjemmeside, efterhånden som oplysningerne når frem til os på redaktionen. Personligt login Når vi taler om hjemmesiden, så er den store nyhed denne gang, at vi indfører et personligt login. Det er et ønske fra mange af vores medlemmer, som nu slipper for at skulle finde de nye passwords frem hver gang, og vi slipper for at skulle fremtrylle mere eller mindre fantasifulde passwords. Meningen med det personlige password er også at undgå misbrug. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at opbygningen af en så omfattende hjemmeside ikke er gratis. Det er vel ikke mere end rimeligt, at dem der betaler gildet - nemlig medlemmerne - så også er dem, der har glæde af siden - og at de ikke bliver kigget over skuldrene af glade gratister. Du kan se, præcis hvordan du logger dig på hjemmesiden fra idag på side 14, hvor alt er beskrevet i detaljer. Her kan du også se, at Forbundets bibliotek nu er tilgængeligt på nettet. Dette DFT Vi har denne gang været så heldig, at der har været rigtigt meget stof til bladet. Desværre er der så en del artikler, der ligger over, hvilket vi beklager overfor forfatterne. Heldigvis er de fleste artikler, som bliver trykt i DFT af god lang holdbarhed. De kan tåle at læses nu, om et år eller ja for den sags skyld om flere år. Så vi håber på overbærenhed. Men hvis du brænder for at skrive en ny artikel, så skal du alligevel ikke holde dig tilbage. Kontakt redaktionen med dine ideer og lad os lave en aftale. Det kunne jo være, der kommer et par regnvejrsdage. DFF og verdenspressen I den forløbne måned har jeg ellers haft den fornøjelse at tale med den danske verdenspresse om DFF og frimærkehobbyen. Det er jo positivt, men baggrunden var måske ikke så positiv. Det startede med en artikel i Amagerbladet - på forsiden - hvor der stod, at Frimærkeforbundet var underfrankeret. En journalist havde været på besøg i Amager Frimærkeklub og inde i bladet lavet en udmærket reportage fra en klubaften. Under journalistens besøg fortalte formanden for Amager Frimærkeklub, Karsten Nielsen, så journalisten, at klubben var ved at melde sig ud af DFF, og at grunden angiveligt var, at DFF ikke længere ville modtage breve og ej heller længere selv ville sende breve ud fra kontoret. Det syntes journalisten jo var en god historie, og det var den måske også - hvis den var rigtig! Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at man ikke kan sende breve til DFFs kontor. Jeg modtager hver dag breve fra mange kanter, nogle uden frimærker, nogle med nye frimærker på og nogle med gamle, gamle frimærker på. Samtidigt sender jeg rigtigt mange breve afsted. Portoudgiften i DFF nærmer sig ca kr. om året, så nogle frimærker bliver der da slikket på. Det er næsten udelukkende helt nye frimærker købt til fuld pålydende på posthuset, men indimellem modtager jeg betaling for småydelser på kontoret i form af frimærker, og det er ikke altid de helt nye mærker, samlerne finder frem. Disse frimærker skal jo også bruges - jeg går ikke ud fra, at I mener, jeg skal smide dem ud! Nå tilbage til verdenspressen. En opringning til Amagerbladet fik ryddet misforståelsen af vejen, og journalisten måtte da indrømme, at han ikke lige selv kunne huske, hvornår han havde frankeret et brev. Som et kuriosum kunne jeg fortælle journalisten, at det da godt kunne være, at Amager Frimærkeklub havde meldt sig ud af DFF. De havde blot ikke ulejliget sig med at fortælle det til deres forbund, før de gik til pressen med det. Nu gik det ikke værre eller bedre, end at Radioavisen åbenbart også læser Amagerbladet. En journalist kontaktede mig, men da hun dels fik at vide, at klubben ikke havde meddelt udmeldelsen til deres forbund, og at historien i øvrigt heller ikke var sand, så mistede hun hurtigt interessen for den sag. Ca. 2 uger senere falder en journalist fra politiken.dk en søvnig søndag formiddag også over samme historie fra Amagerbladet. Trods det, at han får at vide, hvordan det hele hænger sammen, bringer han alligevel historien på politikens hjemmeside, og den finder plads i Metroexpres dagen efter. Er det agurketid? Morale Moralen er selvfølgelig, at journalister er skrupelløse - de vil sælge deres gamle mor for en god historie, og at sandheden er ilde hørt. I DFFs bestyrelse er vi forundret over den fremgangsmåde Amager Frimærkeklub ved Karsten Nielsen har anvendt. Det har han iøvrigt også fået at vide personligt af DFFs formand, Jan L. Drejer. Tilbage står, at det er rigtigt, at internet og fylder mere og mere i alle administrationer og også i DFFs. Der kommer nu så mange henvendelser til forbundskontoret, at hvis ikke de kunne besvares pr. mail - ja så ville jeg løbe skrigende bort. Men breve kan stadig sendes, og der bliver da også stadig sendt nogle stykker. God sommer! Krarup 3

4 POSTVÆSENETS NYE TRYKMASKINE Af Ib Krarup Rasmussen Post Danmark Frimærker er i øjeblikket inde i en meget spændende periode. Man har underskrevet en aftale med det danske firma Nilpeter A/S i Slagelse, som er et af verdens førende virksomheder i etiketttrykkemaskiner. Og det er jo netop det Post Danmark Frimærker vil i fremtiden - fremstille selvklæbende frimærker, men på et højt grafisk og sikkerhedsmæssigt niveau. Mange lande, der i dag laver selvklæbende frimærker, giver køb på det, der ellers har kendetegnet frimærketryk, nemlig et kompliceret og dyrt tryk, som f.eks. ståltryk eller kobbertryk, som er svært at eftergøre. I stedet har vi set simple offsettrykte mærker, som entreprenører i Østeuropa eller Asien, eller hvor det nu er henne, men lethed har kunnet eftergøre. Se blot artiklen sidste år i DFT om falske svenske frimærker. M3 trykmaskinen fra 1968 er, som man kan, se en saga blot. Maskinen er næsten helt demonteret. På billedet ses Lene Reipuert inspicere den sidste nedbrydning M4 var stadig i produktion, da vi besøgte postens trykkeri i midten af marts. Her ses stålstikdelen af M4 som skal genbruges i den nye trykmaskine Dette vil man undgå i Danmark ved at fastholde ståltrykket og de graverede frimærker som en meget central del af de danske frimærkers udseende. Vi besøgte Post Danmark Frimærker ved frimærkechef Lene Reipuert på et tidspunkt, hvor M3 maskinen næsten var helt væk, og hvor de sidste mærker i 2009s produktion var ved at blive trykt på M4. Den vil derefter også blive skilt ad, men stålstikdelen skal integreres i den nye maskine. Vi vil følge processen hen over året med udflytning og indflytning. Se hvordan prøvetrykningen forløber osv. Foreløbig er man foran tidsplanen. Indtil da kaster vi blikket tilbage til den tid, da det danske postvæsen begyndte at tænke på selv at producere frimærker. Et dyk ned i gamle arkivkasser på Rigsarkivet og i Post- og Telemuseet har kastet nyt lys over nogle overvejelser og prøvelser man havde, da det hele startede i begyndelsen af 1930erne med M1-maskinen. En senere artikel vil se på M2, M3 og M4 og især de prøvemærker man benyttede sig af dengang. I forbindelse med den følgende artikel på de næste sider om begyndelsen, indkøbet af M1 i , skal lyde en stor tak til Erik Jensen, Post- og Telemuseet for hjælp til at fremskaffe materiale og arkivalier til artiklen. 4

5 POSTVÆSENETS TRYKMASKINER 1933 M1 den første trykmaskine Af Ib Krarup Rasmussen Det har undret mig, når man i frimærkelitteraturen kan læse: I 1933 besluttede postvæsenet selv at overtage trykningen af frimærker og købte fra firmaet Goebel i Darmstadt en ståltryksmaskine af nyeste slags, som trykte fra cylindre på ruller af gummieret papir, som også perforerede, separerede og nummererede arkene. Denne trykmaskine blev taget i brug 28. marts 1933, og de første stålstukne frimærker blev udgivet 1. juli samme år. (JSA 1951: The postage stamps of Denmark , p.153). I Frimærker, folk og filateli har man på side 68 en lignende formulering, dog er årstallet 1933 nu skiftet ud med At lave en sådan større ændring af frimærkeproduktionen er ikke noget, man bare laver. At købe en trykmaskine sker heller ikke blot fra den ene dag til den anden. Det er en proces, der kræver undersøgelser, fremsendelse af tilbud fra flere forskellige sider, afvejning af de forskellige tilbud samt andre vigtige forhold. Og før den endelige beslutning har man måttet gennemføre forskellige forsøg mm. Det er en proces, der tager tid. Det kan derfor ikke passe at postvæsenet i 1933 beslutter. Når jeg læser den filatelistiske litteratur om emnet, er der næsten ingen, der stiller spørgsmålet, hvorfor postvæsenet tager denne beslutning, og der er selvfølgelig slet ingen, der besvarer spørgsmålet. Det har undret mig. En forklaring? Vi skal uden for de filatelistiske skribenters rækker for at få bare en antydning af en forklaring. I P&Ts historie skrevet af Bent Blüdnikow ser vi en sådan årsagsammenhæng uden helt at kunne sige, at det var derfor. Han fortæller først, at både karavelmærket fra 1927 og især serien fra 1930 i anledning af Christian Xs 60 års fødselsdag blev udsat for stor kritik i de danske medier. Generaldirektør Mondrup var dog ikke enig i kritikken, men mente tværtimod, at de pågældende frimærker var fremragende. I øvrigt var der folk, der var så utilfredse med kongefrimærkerne, at de i protest udlod at frankere deres breve med frimærker og i stedet påførte dem et stempel, hvor der stod, at det skete i protest mod kongemærkerne. Så den generelle utilfredshed med de danske frimærker har nok haft en vis betydning for beslutningen. Thiele i økonomiske vanskeligheder Men langt vigtigere var et andet forhold. Blüdnikow beskriver s , hvordan H.H.Thieles Bogtrykkeri, der fra 1851 havde trykt de danske frimærker, i 1930 kom i økonomiske vanskeligheder. Det var kriseår, og de ramte også trykkeriet. Blüdnikow skriver, at trykkeriet ikke blev ledet effektivt, og at indehaverne i letsindigt havde trukket store beløb fra driftskapitalen til andre formål. Trykkeriet, der havde 90 medarbejdere, havde dårligt penge til lønninger. (s. 225) Man anmodede derfor om forskud fra Post- og Telegrafvæsenet. Mondrup havde accepteret at give H.H.Thieles Bogtrykkeri et forskud først på kr. og derefter på kr. Post- og Telegrafvæsenet fik sikkerhed i bygningerne. (s. 126) 2. Hovedrevisorat påtalte dette allerede i 1930 og sagde, at det ikke var omfattet af kontrakten mellem trykkeriet og postvæsenet. Med andre ord kan man også sige, at revisorerne uddelte en næse til generaldirektoratet. Og det er jo ikke rart, især ikke for en generaldirektør! Derfor gik man i gang med at undersøge mulighederne af selv at trykke frimærker i postvæsenets eget regi. Beslutningen Beslutningen blev taget allerede i Det fremgår af arkivmateriale beliggende i Rigsarkivet vedrørende Frimærketrykkemaskine, bilag til forarbejder og foreløbige tilbud - Arkiv.nr. M.n.40.a - løbenr Den 27. juni 1930 sender man nemlig brev til Chambon i Paris (det viser sig senere at være i London, salgskontoret er) og man sender brev til Goebel i Darmstadt. Man beder begge fabrikker om tilbud på trykmaskiner. Samtidigt forespørger man også det svenske postvæsen, hvor deres amerikanske trykmaskine kommer fra. Samtidigt går man i gang med 5

6 Oversigt over Tilbud paa Frimærketrykkemaskine Firma Pris Ydelse ved Trykning af Frimærker Enkelte Brevkort Konvolutter Goebel I ca kr. ab Fabrik Maskine for Trykning af 1) Frimærker RM , 2) Postkort 8750, 3) Konvol ) Frimærkeruller 1545 = RM , Klicheer 64000, Ialt ark pr. Time a 50 Min Arbejdsdage til Fremstilling af Ark Stk. pr. Time a 50 Min Stk. pr. Time a 50 Min. Goebel II a) RM ca. Kr ab Fabrik 3000 Ark pr. Time a 50 Min. Kan kun trykke Frimærker Goebel II b) RM ca. Kr ab Fabrik 3000 Ark pr. Time a 50 Min. Kan kun trykke Frimærker Chambon Ltd. I ca. Kr ab Fabrik 5000 Ark pr. Time Stk. pr. Time Stk. pr. Time Chambon Ltd. II ca. Kr /1200 Ark. pr. Time (Dybtryk) 3000 Stk. pr. Time (Bogtryk) 6000 Stk. pr. Time ( Offset ) Cowdrey Machine Works $ ca. Kr ab Fabrik Ingen Oplysninger Kan kun trykke Frimærker at overveje, hvor det nye trykkeri skal indrettes og laver tegninger over Udvidelse af værkstedsbygningerne ved Amager Fælledvej dateret 18/ Der er kontorchef E.V. Holmblad, der har fået til opgave at finde ud af, hvilken trykmaskine man skal købe. Han indhenter oplysninger fra de forskellige leverandører. Der er dog tydeligt, at kontakten er bedst med Goebel i Darmstadt. Han har f.eks. svært ved at finde ud af, hvor den franske maskine skal købes, og det tilsvarende gælder den amerikanske. 11. marts 1931 laver Holmblad en samlet oversigt over tilbuddene fra de tre fabrikker (se ovenfor), og på arket er Goebel II b) understreget det er den, man vælger. Leveringstiden var opgivet til 10 måneder, men det har sikkert varet lidt længere. Så engang inden udgangen af 1931 er bestillingen sat iværk overfor Goebel. Kontakten til den amerikanske producent har ikke været god. Der ligger i sagsmappen et par telegrammer fra USA. Hovedindholdet er stort set: Hvornår bestiller I maskinen? I oversigten kan man også se, at der mangler en række basale 6

7 11/ Trykkemetode Papir Antal Farver Leveringstid Bmrk Dybtryk ætset Kobber Gummeret 2 ca. 10 Mdr. ab Fabrik Pladeperforater: nøjagtig Perforering - Forburg af Farve til Frimærkeark: ca. 450 Kg. - ca RM - Intet Forbrug af Vask eller Aftørringsstof. Frimærker, Brevkort, Korsbaand og Konvolutter er trykt ved Dybtryk - samlet Årlig Udgift: Lønninger 7 Mad Kr Papir til Frimærkeproduktion og Konv. Kr Farve etc. Kr Amor. af % = kr Forrentning af Kr ,63% = Kr Prisen kan mulig reduceres med 5-8% - Ialt Kr Dybtryk Staalstik Ugummeret 1 ca. 10 Mdr. ab Fabrik Ikke Pladeperforator, unøjagtig Perforering - Farveforbrug til Frimærkeark ca Kg RM Dybtryk Staalstik Gummeret 1 ca. 10 Mdr. ab Fabrik Pladeperforator - Farveforbrug til Frimærker ca Kg. ca RM Bogtryk og Offset - Offset kun til Konvolutter Gummeret 2 ca. 8 Mdr. ab Fabrik Formentlig Pladeperforator Dybtryk (Staalstik) Bogtryk og Offset Gummeret 1 Farve med Dybtryk og 1 Farve med Bogtryk ca. 10 Mdr. ab Fabrik Formentlig Pladeperforator - Trykket skal beskyttes af en Papirbane Dybtryk - Staalstik Ugummeret 1 Farve ca. 5 Mdr. ab Fabrik Ikke Pladeperforator oplysninger fra USA f.eks. maskinens kapacitet. Det er også interessant at se, at der i 1931 ikke var taget endelig stilling til hvilken trykmetode, der skulle anvendes. Både bogtryk, dybtryk (ætsning), dybtryk (stålstik) og offset er inde i billedet. Man kigger også på maskiner som enten kun kan lave frimærker, eller som både kan lave frimærker og diverse helsager. Prøvetryk Hvornår præcis trykmaskinen er stillet op i København, kan jeg ikke se. Det er indlysende logisk, at der bliver lavet prøvetryk både i Tyskland og i Danmark. I Tyskland må man nødvendigvis lave færdige tryk, som kunden kommer og godkender, inden maskinen skilles ad og transporteres til Danmark. Det er en ganske almindelig forretningsmåde ved fremstilling af maskiner, især maskiner, som er komplicerede, og som er fremstillet specielt til kunden. Det er i hvert fald tilfældet her. Maskinen er i øvrigt så speciel, at Goebel senere beder det danske postvæsen lave særlige prøveserier, som de kan bruge til reklamefremstød, men mere herom længere fremme. I arkivmapperne er en samlet oversigt over arbejdstegninger, 7

8 aftryk af urmoletter og dattermoletter, farveprøver osv., som frimærketrykkeriet fremstiller i 1936 på foranledning af hovedkontoret. Produktionen har da foregået i ca. 4 år, og man har vel følt anledning til at få et samlet overblik over, hvilke prøver mm., der var i beholdning. Man havde i øvrigt i 1932 fået lavet en tilsvarende oversigt over Prøve- og Modelsamlingen, sikkert i forbindelse med afviklingen af samarbejdet med H.H.Thieles Bogtrykkeri. Men i oversigten fra 1936 er indeholdt nogle af de prøver, som blev fremstillet i Tyskland: 2 x 2 ark prøvetryk 15 øre karavelmærke overstemplet Muster (Goebels tryk) Farven er ikke angivet. Mærker overtryk Muster, som jo findes på markedet, stammer altså fra prøvekørslerne i Tyskland i forbindelse med godkendelsen af maskinen, og før den blev taget ned og sendt til Danmark. Det er til at forstå, at det i et privat trykkeri i Tyskland med de kaotiske forhold, der opstår i 30erne og senere i forbindelse med 2. verdenskrigs afslutning kan ske, at dansk prøvemateriale, som de forskelligt farvede 15 øres karavelmærker langsomt siver ud på markedet. I øvrigt er der en vild forvirring i diverse auktionskataloger, hvad angår prøvetryk og essays fra netop denne periode. Ting, der stammer fra langt senere tider, f.eks, Prøvemærket med post-og telegrafvæsenets logo og Prøvemærke Karavel violet trykt i Tyskland i med påtrykt Muster Prøvemærke Karavel grå trykt i Danmark - uden påtrykt af Muster bemærk ark.nr det kunne tyde på mærkerne er fremstillet i Danmark som hænger sammen med købet af M2 i 1953 tidsfæstes til Mærker med påtrykt muster må stamme fra Tyskland (og her findes der både bølgeliniemærker og karavelmærker). Spørgsmålet er, om de tilsvarende prøver fra prøvekørslerne i Danmark også er på markedet. Jeg tvivler. Der har altid været streng kontrol ved det danske postvæsens trykkerier, men hvem ved? Man lavede i begyndelsen en del prøvekørsler for at se, hvilke trykfarver man skulle anvende på den nye trykmaskine. Juli 1934 afleverede trykkeriet til Generaldirektoratet således i alt 6 plomberede pakker med i alt over 300 ark med forskellige trykfarver: 87 ark med svensk farve Tryckfärger 178 ark mærket Sadolin og Holmblad 60 ark mærket Hostman og Steinberg og endelig 16 ark med prøver fra kongefrimærket og luftpostfrimærket. Disse pakker findes efter oplysninger fra Erik Jensen på Post- og Telemuseer ikke idag. I Mogens Juhls bog: Haandbog over Danmarks Stålstukne Frimærker står side 20, at man ved trykningen af de stålstukne frimærker anvendte farver fra følgende fabrikker: A.B.Tryckfärger, Stockholm, Hostman-Steinbergs Grafiske Farvefabrik og endelig A/S Sadolin og holmblad. Mogens Juhl skriver at det skete i denne rækkefølge, at man begyndte med de svenske trykfarver og endte med at bruge dansk. Så eksperimenteret har man. Men Mogens Juhls oplysninger er nu ikke helt rigtige. Man endte nemlig med at lave en prøvebog i 3 eksemplarer, hvoraf kun en idag findes tilbage på Post- og Telemuseet. Samlingen hedder Farveprøvesamling over de i øjeblikket anvendelige Farver til Trykning af Frimærker med Staaltrykmaskinen. I den samling er der 17 farvenuancer fra Sadolin og Holmblad, 6 farvenuancer fra A.B.Tryckfärger og en (nemlig orange) fra den tyske fabrik Hostmann-Steinberg. 8

9 Prøvemærke 1 øre orange trykt i Tyskland med påtrykt Muster - den endelige udgave af 1 øre blev ikke trykt i orange, som det bogtrykte mærke, men i en grønlig sort nuance. Den orange udgave var dog overvejet, som vi kan se Man anvendte altså trykfarver fra alle tre leverandører samtidig. Farvetrykkene er består af 5 øre bølgelinie, 15 øre karavel, 50 øre Chr. X, 10 øre gebyrmærke, 10 øre portomærke og luftpostmærker uden værdiangivelse. Men der er også et blad med et H.C.Andersen mærke i de samme 24 forskellige nuancer som de øvrige udgaver. H.C.Andersen prøvemærket Der har i længere tid verseret prøvetryk på markedet af et H.C.Andersen mærke. En typisk betegnelse er: H.C.Andersen. ESSAY i lysegrøn farve, udført af Johs. Britze. Produceret i forbindelse med indkøringen af den første stålstik-trykkemaskine. Takket 12 ¾ Der findes et ark på Post- og Telemuseet. Her er betegnelsen mere korrekt: ukendt oprindelse. Det er her nok på sin plads at skelne mellem essays og prøvemærker. Et prøvemærke er fremstillet på en trykmaskine, som et Det egentlige prøvemærke til M1 var et motiv af Helligåndskirken. Tegnet af C.O.Ehlers og graveret af Johs. Britze. Det er trykt i grøn, rød og som her lysgrøn i ark a 100 stk. frimærke ville være blevet trykt. På en ståltryksmaskine er det altså med mærkebillede graveret på en stålcylinder og med papir på rotationsruller. Et essay kan godt være lavet på en stålstiksgravure, men der er tale om et aftræk i mindre mængde, nærmest som håndarbejde. Mærket er ikke trykt i 1932, eller 1933 og det har ikke noget med indkøringen af den nye trykmaskine at gøre. Der er rigtigtnok blevet lavet nogle aftryk i forskellige farver, også af H.C.Andersen gravuren, men ikke på selve trykmaskinen. Derimod findes der et senere oplag produceret i sommeren 1934 og årsagen til denne produktion er, at Goebel har lagt en ordre ind hos det danske postvæsen til denne særlige produktion af H.C.Andersen-mærker. Det er korrekt, at graveringen er foretaget af Britze. Repræsentanter for Goebel har set gravuren i Danmark og måske også de forskellige essays og ønsket at få lavet en særlig produktion af mærket. Man køber rettighederne til gravuren fra Britze og sætter en ordre i gang i Danmark på mærket i forskellige farver. Man sender fra Tyskland en ny trykcylinder til erstatning af den, der går til ved produktionen af mærkerne. Generaldirektoratet sender i juni aftryk af den uhærdede molette i 8 forskellige farver til Tyskland og spørger, hvilke farver man ønsker arkene leveret i. Goebel svarer: 500 ark rød og 500 ark violet. Arkene produceres (ifølge produktionsprotokollerne) 27. juli 1934 og 28. august 1934 udsteder P & Ts tekniske tjeneste en faktura til Goebel på: Fremstilling af 1 trykcylinder med H.C.Andersen mærke (inklusive nødvendige moletter) samt trykning af 1821 ark H.C.Andersen mærker kr. 371,00 Det er faktisk muligt at skelne aftrækkene fra 1933 af den oprindelige gravure fra den færdige produktion i 1934 af de mere end mærker. Den oprindelige, som vi kan kalde type 1, har ikke skravering 9

10 H.C.Andersenmærke type 1 - aftryk af originalgravure fra anvendt til interne farveprøver i P & T. H.C.Andersen-mærket - type 2 - trykt i juli 1934 i1821 ark til levering i Tyskland. Bemærk også den perfekte takning disse mærker har fremfor mærkerne ovenfor, som måske nærmest er linietakkede? på reversen helt ned i højre billedhjørne, og skjorteknappen er hel. Type 2 - fra 1934 har skravering helt ned i højre billedhjørne og knappen i skjorten er kun halvt synlig. Der er også andre og mindre variationer imellem de to typer, men det er ikke nødvendigt at nævne dem her. Ørnemærke Af den samme korrespondance fremgår også, at man har fremstillet et ørnemærke Adlermarke det kaldes et Werbemarke i et noget større oplag nemlig 6704 ark. Hvilket motiv, der er tale om, ved jeg ikke, ej heller hvilke farver, der er tale om. Af fakturaen ser det ud som om gravure og cylinderfremstilling er sket i Tyskland. Denne faktura er dateret 19. juli1934. Navnet Goebel er måske skrevet for neden på mærkerne? Både ørnemærket og H.C.Andersen mærket er altså reklamemærker for den tyske maskinproducent, som man har kunnet bruge og kunnet udlevere i forbindelse med salgskontakter til mulige købere af trykkemaskiner fra fabrikken. Kunderne har sikkert været over hele kloden og er kommet fra mange forskellige trykkerier også uden for sikkerhedstrykkeribranchen. Prøvemærkerne kan altså være distribueret mange steder. Oplaget er da heller ikke ubeskedent: stk. Hvis der i øvrigt er en læser, der kender noget til Adlermærket (f.eks. hvordan det ser ud), hører vi naturligvis gerne. Prøvemærker Hvilke prøvemærker findes der fra den danske M1-maskine? Vi har konstateret, at H.C.Andersens mærket er fra 1934, og at det ikke er et prøvemærke for at få maskinen kørt ind. Karavelmærkerne uden skraveret storsegl i værdien 15 øre i forskellige farver med påtrykt Muster er fremstillet i Tyskland, før maskinen flyttes til Danmark. Om det samme er tilfældet med karavelmærker i forskellige farver uden påtrykt Muster er mere usikkert. Det kan være en produktion lavet umiddelbart efter, at maskinen er opstillet i København i 1932/33. Der findes også prøvetryk af bølgeliniemærker 1 øre orange type 1 og 5 øre violet samt Chr. X-udgaven 50 øre grå påtrykt Muster Er de fra Tyskland eller Danmark? Det ville være logisk at tro, at de var fremstillet i Tyskland. Af oversigten fra 1936 er vedlagt 4 ark kongemærker 50 øre i brun, rød, grå og rød (fra prøvecylinder). Det rejser i øvrigt hele det generelle spørgsmål om de første 10

11 trykcylindre til alle værdierne er fremstillet i Danmark eller Tyskland? Der findes også et mærke med Helligåndskirken i en række farver, bla. rød, lysegrøn og mørkegrøn. I pos. 137 på i den meget lange liste over afleveringer fra trykkeriet til Generalpostdirektoratet af prøver står: Prøvestik af udkast til frimærke, Helligåndskirken. Oprindeligt mente jeg, at det var usikkert om prøvemærket er trykt i Tyskland eller Danmark. I Post- og Telemuseets arkivalier om frimærkeproduktion fandt jeg imidlertid det helark, som er afbildet på forsiden af DFT denne gang. Arkene er ikke trykt, som det er vist. Bølgeliniemærkerne er påklistret senere. Men dobbeltpræget i pos. 3 Side i Farveprøvemappen Teksten til farveplancherne er: 1 - orange - nr Hostmann-Steinberg 2 - orange - nr brun - nr brun - nr brun - nr brun - nr brunrød - nr rødbrun - nr , 2-8 er alle Sadolin & Holmblad (S&H) 9 - rød - rød 4 fra Tryckfärger 10 - rød - nr. 169 (S&H) 11 - violet - 10D II (Tryckf.) 12 - violet - nr. 97 (S&H) 13 - blå - nr. 150 (S&H) 14 - blå - nr. 143 (S&H) 15 - blå - 4D V (Tryckfärger) 16 - blå - nr. 147 (S&H) 17 - blågrøn - nr. 149 (S&H) 18 - grøn - 5D IV - (Tryckf.) 19 - grøn - nr. 57 (S&H) 20 - grønsort - nr. 220 (S&H) 21 - grønsort - grønsort I (Tryckfärger) 22 - grå - nr. 187 B-2 (S&H) 23 - grå - nr. 186 (S&H) 24 - grå - 8D VII (Tryckfärger) findes også i andet ark på museet. Arket er dateret 1933 og et tydeligt blevet brugt til at markere dårlig farvepåføring. Mærket er dateret 1932, men ifølge protokollerne startede man produktionen 28/ af 5 øres mærker afbrudt i både april og maj måned af hyppige prøvekørsler. Jeg tror på denne baggrund, det er korrekt at antage, at mærket med Helligåndskirken er det egentlige prøvemærke til M1. Der findes jo iøvrigt også et helark 5 øres bølgelinie med hjerter. Hvor det passer ind ved jeg ikke. Tilsvarende findes der også graveringer af Fr. Britze over et mærke med Ribe domkirke uden værdiangivelse, Tyge Brahe med værdiangivelsen 1 øre, samt et mærke med Chr. V. Tidsangivelsen er ukendt. Men jeg kender kun disse mærker som enkeltstykker, og det drejer sig sandsynligvis kun om aftræk af en originalgravure, ikke om mær- 11

12 Disse prøvemærker (essays) er sandsynligvis ikke trykt i ark og stammer derfor ikke fra M1 - dateringen er usikker ker produceret i ark. Kunne det være i forbindelse med udgaven i 1936 i anledning af 400 året for reformationen? Eller er det blot tale om arbejdsprøver fra Britzes hånd? Der findes også i Post- og Telemuseet aftryk i forskellige farver af et portræt af Christian d. 4 samt en gravure af den samme konge i rustning. Men det er ganske givet utakkede håndprøver, som ikke har været i nærheden af M1. Trykcylindrene Det er kendt fra AFAkatalogerne, at de første bølgeliniemærker og karavelmærker findes i 2 (eller 3) typer. Det er måske ikke så kendt hvorfor. Det er dog beskrevet i litteraturen, især i Mogens Juhls bog, J.Smidt Andersens bog fra 1951 og fra Aage Tholls mange artikler om emnet. JSA har i øvrigt også delagtiggjort den udenlandske filatelistiske verden i forholdet ved f.eks. at offentliggøre en længere artikel i The London Philatelist i Årsagen til, hvorfor der er forskellige typer, skal søges i tryktekniske forhold og nærmere i, hvilke trykcylindre, man anvendte. Vender vi os mod litteraturen, f.eks. JSA og Mogens Juhl får vi følgende forklaring: De oprindelige trykcylindre leveret fra Tyskland var stålcylindre overtrukket med et tyndt højglanspoleret kromlag. I dette kromlag blev frimærket præget med samme reliefmolette f.eks. 200 gange for almindelige dagligmærkers vedkommende. Trykcylindren var så færdig til brug. I driften vidste det sig, at cylindren hurtigt blev slidt, hvorefter der opstod lysere partier på de enkelte mærker. Man kunne efterpræge, men det var vanskeligt og der kunne let opstå dobbeltprægninger (hvilket der jo heldigvis for filatelisterne er rigeligt af i disse første ståltrykmærker). Derfor gik man over til en lidt anden fremgangsmåde (JSA siger, det skete i 1938). Trykcylinderen blev i stedet for et kromlag, ad galvanisk vej forsynet med et 1mm tykt kobberlag. I dette kobberlag prægede man så mærkebilledet på samme måde som før. Efter prægningen forkromede man så trykcylinderen med et meget tyndt kromlag ca. 0,002mm eller 2my. Når kromlaget blev slidt kunne det fornyes, man behøvede ikke at præge på ny. Selvom kromlaget er meget tyndt er det nok til at prægningen skulle være dybere end før for at få et tilstrækkeligt tydeligt mærkebillede. Derfor var man nødt til at lave modifikationer i graveringen dette resulterede i mindre forskelle, men det var nok til, at vi kan konstatere fremkomsten af de nye typer. Den officielle forklaring ser vi af et brev dateret 30. juni 1938 fra trykkeriet kaldet Værkstederne. I Anledning af det af Bogholderikontoret fremsatte Ønske om Redegørelse for de stedfundne Ændringer i de af Værkstederne fremstillede ståltrykte Frimærker tjener følgende til Oplysning. De oprindeligt benyttede Trykcylindre, der indkøbtes hos Maskinens Leverandør var forchromede Staalcylindre. Forinden Forchromningen blev hver enkelt Mærke præget i selve Staalet med samme Molette, hvorved alle Mærkerne 200 pr. Cylinder blev ens i Trykket. Denne Fremgangsmaade viste sig i visse Henseender mindre heldig, idet f.eks. Cylinderen særligt for de store Rasterpartier ret hurtigt blev slidt, hvorved der opstod lysere Partier paa de enkelte Mærker, og en Efterprægning af Cylinderen rummede bl.a. den Fare, at enkelte Mærker kunde blive dobbeltprægede. Desuden var en benyttet Cylinder næsten værdiløs. Man gik derfor over til ad galvanisk Vej at overtrække Cylinderen med en (dobbelt) Kobberlag i hvilket Mærkerne prægedes og derefter forchrome den færdige Cylinder. Denne Fremgangsmaade viste sig at have flere Fordele, bl.a. kom Trykket til at staa renere, og blev Chromlaget slidt, kunde det let fornyes, uden at Cylinderen blev efterpræget. Endelig kunde Cylinderen benyttes igen efter, at det gamle Kobberlag var aftaget og nyt paalagt. I Hovedsagen er alle Frimærkeserierne efter H.C.Andersen Serien fremstillet efter det nye Princip. Det var ikke muligt at overføre denne Fremgangsmaade paa de benyttede gangbare Mærker, f.eks. Bølgelinieog Karavelmærkerne uden at der foretoges en Ændring af de gamle Moletter til disse Typer. Gravuren maatte gøres dybere for at opnaa tilnærmelsesvis samme Udseende af Trykket som tidligere, og det er de herved fremkomne Smaaændringer, som har givet Anledning til Forespørgselen. Tilsvarende smaa Ændringer vil antagelig fremkomme paa alle de efter den tidligere Fremstillingsmaade leverede Mærker, efterhaanden som Staalcylindrene bliver opslidt. De her (ved Værkstederne) beroende godkendte Ark ombyttes med et nyt Ark, saafremt der fermstilles ny Molette. Chr. Andersen 12

13 Dette prøvemærke stammer fra 1953 ved indkøringen af M2 og ikke som mange auktionskataloger skriver - fra 1933 Der er i øvrigt mindre unøjagtigheder i Mogens Juhls og JSAs beskrivelse af fremgangsmåderne frem for Chr. Andersens. Den sidste må siges at være ret tæt på begivenhederne, så mon ikke hans version er den rette. Om det første proces taler han om en forchromet stålcylinder leveret fra Tyskland, men han siger også at prægningen sker direkte ned i stålet! Og han tilføjer at cylinderen efterfølgende bliver forchromet. Mogens Juhl siger, at prægningen sker ned i forchromningen, ikke i stålet og han omtaler ikke en efterforchromning. Chr. Andersen fortæller os også, at fordi prægningen sker ned i stålet kan en cylinder ikke bruges igen. Det er også derfor, at Goebel ved bestilling af H.C.Andersenmærkerne følger bestillingen op med at levere en erstatningscylinder. Der er små nuanceforskelle, men måske alligevel lidt vigtige. Intermezzo NFT Jeg vil slutte af med en lille historie om, hvordan frimærkepressen faktisk bliver læst af postvæsenet. I NFT 1933, nr. 8 side 188 er der et kort mødereferat, hvor der blev skrives om de nye danske frimærker: Trykpladerne kan efter Sigende kun holde til 24 Timers Trykning, og det sidste Par Timer er de formentlig noget medtagne. I Generaldirektoratet læser man åbenbart også NFT og skriver til Værkstederne og beder dem kommentere udtalelsen og også nærmere fortælle om erfaringerne om trykcylindrenes holdbarhed. Værkstederne svarer i detaljer. Dette svar bringes dog ikke videre til redaktionen af NFT. Man meddeler blot redaktionen at den anførte Tid, efter de Erfaringer der paa nuværende Tidspunkt er indvundet, kun andrager en ringe Brøkdel af Trykcylindrenes Levetid. Maskinen har i øvrigt arbejdet alt for kort Tid til at nøjagtigere Varighed kan angives. Derimod er der noget mere kød på Værkstedernes interne svar til Generaldirektoratet: Svaret er dateret 23. august 1933: I Besvarelse af l.t.5805 af 23/8-33 vedrørende det i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift side 188 anførte ganske misvisende Bemærkninger skal man først bemærke, at der overfor Værkstedernes Personale foreligger Ordre om ikke til udenforstaaende at give Meddelelser vedrørende Værkstedernes interne Forhold. Med Hensyn til Varigheden af de benyttede Trykcylindre er det formentlig noget for tidligt at udtale sig bestemt om denne. Følgende Cylindre til større Oplag har trykt: 5 Øre Cyl.I : Ark plus Prøvekørsel ca Ark = ca Ark 5 Øre Cyl. II: Ark og endnu brugbar 10 Øre Cyl. I: Ark. Kromlaget på Cyl. Itu. Cyl. Kasseret 10 Øre Cyl. II: Ark. Viste Tegn på Slid. Re-moletteret og formentlig atter brugbar 10 Øre Cyl. III: Ark og endnu brugbar 15 Øre Cyl.I: Ark; trykker endnu; men viser begyndende Tegn på Slid. Chr. Andersen Om disse oplysninger er nye, om de kan bruges i diskussionen om de forskellige typers oplagstal, herunder især det dyre slik, skal jeg lave være op til andre at diskutere. Bemærk dog, at 5 øres cylinderen blev benyttet til prøvekørsel. Men en timeproduktion på ark kan vi se, at 10 øre cyl.i kun holdt til ca. 35 timers kørsel, så lidt rigtigt har der vel alligevel været i NFTs oplysninger.! Litteraturfortegnelse Auktionskataloger - Thomas Høiland - diverse udgaver Danmarks Stålstukne Frimærker , af: Mogens Juhl, 1948 Danske frimærker i stålstik 50 år, hæftet udgivet af Post- og Telegrafvøæsenet, 1983, ingen forfatter Handbook of Danish Essays, vol. 2, , af: William R. Benfield og Bruno Nørdam, 2004 Håndbog og specialkatalog over Danmarks staalstukne Frimærker, af: Tom Plovst m.fl., 1970 Lidt om Fremstillingen af Danmarks staalstukne Frimærker, af: E.Th.Bjørn, i Udstillingskatalog, Øst for Storebælt, November 1947 Lidt om vore staalstukne Frimærker, af: A. Tholl, i: udstillingskatalog HOFI 61 (1961) P & Ts historie , af: Bent Blüdnikow, 1993 The Postage Stamps of Denmark, af: J.Schmidt Andersen (JSA), 1951 Arkivmapper i Rigsarkivet - Litra M.n.40.a - Frimærketrykkemaskinen Arkivmapper i Post- og Telemuseet: Litra F.e - Frigørelsesmidler 13

14 HJEMMESIDEN - DANFIL.DK Sidste nyt om hjemmesiden Af Søren Chr. Jensen På DFFs hjemmeside oprettes nu et forum til dialog mellem forbundets medlemmer. Det hedder Kontaktforum og er placeret i den lukkede del medlemsområdet. Du åbner trykker på log in i menubjælke øverst, taster dit brugernavn og personlige password. Nu åbnes den lukkede del, og her trykker du på Kontaktforum i menubjælke øverst til højre. Kontaktforum er en chatside, hvor du kan komme i dialog med andre DFF medlemmer. Her kan du komme med kommentarer, stille spørgsmål, svare på andres spørgsmål og i det hel taget kommunikere med hele Frimærke Danmark, der er medlemmer af DFF. Så snart NET-KLUBBEN starter op, bliver Kontaktforum også kommunikationsværktøj for denne klub. Der er pt. nogle organisatoriske og praktiske problemer, der først skal løses. Kontaktforum er allerede klar til indlæg. Indlæg slettes automatisk efter en periode. Regler Der er nødt til at være nogle regler for optræden i Kontaktforum. Der er altid nogen, der ikke kan styre deres personlighed. Proceduren er, at overtrædes reglerne, slettes indlægget straks. Der skal holdes en sober og venlig stil Man må ikke omtale andres indlæg negativt (der skal være plads til alle holdninger og meninger) Der kan ikke købes/sælges/ byttes via Kontaktforum. Ændring af adgang til den lukkede del I og med at der bliver brugt rigtigt mange kræfter og i og for sig også mange penge på at udvikle den lukkede del af forbundets hjemmeside, opstår behoveet også for at det kun er dem, der er med til at betale gildet - altså medlemmerne, som kan få fornøjelse af hjemmesiden. Derfor indfører vi nu med det samme et personligt log-ind. Når du nu for fremtiden logger på medlemssiderne skal du brugede 2 felter brugernavn og kodeord. Brugernavnet er dit medlemsnummer - det er for klubmedlemmer 6 cifre og for bladabonnenter 7 cifre. Medlemsnummeret står på bagsiden af DFT, lige over dit navn. Kodeordet for at komme ind første gang er christianx - X er stort. Du kommer nu til en ny side, hvor du skal ændre dit kodeord fra christianx til noget andet. Du skal bruge mindst 6 tegn og undlad at bruge æ-ø-å. Husk at skrive dit nye kodeord i feltet og noter det ned! Du er ny logget på medlemesiderne. Du vil første gang opleve at der på siden står: Du har endnu ikke registreret din -adresse. Det kan du gøre i formularen nedenunder. Det er lidt vigtigt, at du registrerer mailadressen. Hvis du f.eks. glemmer din kode, så har vi mulighed for at sende den til dig senere pr. mail. Mailadressen kan ændres senere. Hvis du ikke har en mailadresse kan du naturligvis alligevel logge dig på hjemmesiden. Nyheder De, der jævnligt besøger hjemmesiden, kan konstatere, at der nu er lagt rigtig meget stof ind på menupunkterne. Dette vil fortsat blive udviklet. Bibliotek På den lukkede del er forbundet bibliotek nu lagt ind. Det er en bagvedliggende database, der indeholder alle titlerne på bøgerne. Der er lavet en søgemulighed, så det er nemt at finde den bog, du aktuelt skal bruge. Efterfølgende er der mulighed for at låne bogen hjem, mod at du betaler udgifterne ved fremsendelse. Alverdens lande Beskrivelse af de forskellige frimærkelande, deres udgivelser, muligheder for specielle samlinger og eventuelle farer i form af falske frimærker er nu lagt ud på hjemmesiden. Pt. ligger de fleste af de europæiske lande der og nogle enkelte verdensdele. I første omgang kommer landene udenfor Europa kun som hele verdensdele, men efterhånden vil de enkelte og vigtigste frimærkelande blive beskrevet enkeltvis. Her har du muligheden for at vise din kunnen. Har du specialviden om et land ude i verden, så se på en af siderne, hvorledes de er bygget op, og skriv dit eget indlæg. Du skal bare følge skabelonen (overskriften) og sende det til webmaster. Webmaster vil selvfølgelig have ret til at rettet til, så det følger linien i hjemmesiden. Normalt tilføjes 2-3 illustrationer et klassisk og et nyt frimærke fra området. 14

15 15

16 OM AT UDSTILLE 1. DEL Om at udstille En ny artikelserie fra DFF Dommerkollegiet Af Lars Engelbrecht, Formand for DFF Dommerkollegiet Der findes mange gode grunde til, at frimærkesamlere ønsker at udstille deres samlinger. Nogle vil gerne udstille, fordi de - meget naturligt - er stolte over det, de har fået samlet sammen gennem årene. Andre drives af konkurrencen og ønsket om at vinde de højeste medaljer. Andre igen har fundet ud af, at man genopdager alle de dejlige ting, man har i sin samling, når man skal sætte den op til en udstilling. At udstille sin frimærkesamling giver også mulighed for at møde andre samlere med samme interesser - og selv om man konkurrerer om at finde frimærker inden for samme område, kan man lære meget af hinanden og naturligvis også bytte med hinanden. Uanset hvilken grund du har til at gå i gang med at udstille, så er du garanteret mange spændende timer med at sætte din samling op på den måde, du synes er bedst. Men der vil også være en masse spørgsmål, som trænger sig på, så snart du er kommet i gang med opsætningen: Hvad skal jeg vise? Hvordan skal jeg montere det på arkene? Hvilket computerprogram skal jeg bruge? Hvordan melder jeg mig til en udstilling? Hvilken klasse skal jeg krydse af på tilmeldingsskemaet? Hvilken bedømmelse får jeg mon af dommerne? Og spørgsmålene bliver typisk ikke færre, selv når du har udstillet flere gange: Hvorfor fik jeg ikke den guldmedalje, jeg havde regnet med? Hvad betyder det, at jeg fik 3 points i opsætning, og hvordan kan jeg gøre det bedre? Hvornår kan jeg udstille på en international udstilling? Osv. Osv. DFF Dommerkollegiet starter nu en artikelserie her i DFT, hvor vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål for både nye og erfarne udstillere. Vi vil i hvert af de kommende numre af DFT bringe en artikel om et specifikt emne i relation til udstilling og bedømmelse. Artiklerne er skrevet af medlemmerne af DFF Dommerkollegiet, og vil berøre emner som: Opsætning af plancher, gennemgang af reglementer, gode råd til indledningsplanchen, tekstning af objekter, juryens arbejde på en udstilling og meget mere. Artiklerne er redigeret af Christian Jantzen som er klubdommer i DFF Dommerkollegiet - i samarbejde med Lars Engelbrecht. Alle artikler vil ligeledes være tilgængelige på dommerkollegiets hjemmeside: dk/dffdommerkollegiet/ efterhånden som de offentliggøres i DFT. Der er mulighed for at stille spørgsmål om det at udstille til dommerkollegiet ved at sende en til artikelseriens redaktør: Så skal vi efter bedste evne besvare spørgsmålene på vores hjemmeside og i DFT. Første artikel omhandler forskellen på en samling og et udstillingseksponat og ser også på, hvordan man starter et eksponat. Roskilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: Algade Roskilde Tlf Fax

17 Artikel 1A: Opsætning til udstilling Af Lars Engelbrecht Fra samling til eksponat Når du har besluttet dig for at sætte din samling op til udstilling, er det vigtigt at vælge nøjagtigt, hvad du vil udstille. En frimærkesamler har jo som regel masser af frimærker. I udstillingssammenhæng handler det dog ikke om at vise så meget som muligt, men at vise et bestemt område så godt som muligt! Det man vælger at vise på en udstilling kalder man eksponatet - i modsætning til samlingen, som jo er alle de frimærker man har. Dit eksponat skal naturligvis omhandle et emne, du synes er interessant, og hvor du har samlet noget materiale, der er interessant at vise frem. Det er først og fremmest vigtigt at begynde at overveje overskriften på eksponatet. Her er eksempler på overskriften på nogle danske udstilleres eksponater: Kolding egnens Posthistorie, Gymnastik, Britisk Indien , Danmark , Nordens Fugleliv, Slanger, Fodboldens verden, Norge , 4 RBS Danmarks første frimærke, Krigen 1864, Rumæniens Korsbånd, En Trafikplanlæggers Liv og Virke. Mulighederne er nærmest uendelige! Eksponatet starter med at du afgrænser emnet Afgrænsningen af eksponatet er vigtig. En titel som fx Danmarks frimærker kunne måske være et indlysende valg. Men omfanget af materialet, som du i så fald skulle vise, er alt, alt for stort til et udstillingseksponat. Så selv om du samler på Danmarks frimærker, så bør du finde et snævrere område at udstille. Fx Danmarks Bølgelinie frimærker eller endnu snævrere: Danmarks Bogtrykte Bølgeliniemærker eller endnu mere snævert: Varianter i bogtrykte 15 øre Bølgelinie. På udstillinger hænger eksponater i rammer. I Danmark og i mange andre lande består en ramme af plancher, der fylder 16 A4 sider. Så dit emne skal være stort nok til at fylde mindst 16 A4 sider, da du godt kan nøjes med at udstille blot en ramme. Men ellers er der mulighed for at udstille mellem 3 og 8 hele rammer (altså mellem 48 og 128 A4 sider eller tilsvarende). Du kan ikke udstille kvarte eller halve rammer, så du må have fat i 16- tabellen for at finde ud af, hvor mange rammer du skal satse på. Et eksponat bliver til Der er flere muligheder at starte ud med: Nogle starter med første gang at udstille et bredt emne på flere rammer (fx 4 rammer med Danmarks Bølgelinie mærker), for derefter at snævre eksponatets emne ind, efterhånden som man får mere materiale. Andre starter med at udstille én ramme af en bestemt værdi for derefter at udvide til flere rammer med yderligere værdier. Når du har fastlagt et emne er det en god idé at danne dig et overblik over, hvordan du vil vise det, du har skrevet i titlen. Vi kalder det en plan for eksponatet. Planen viser de forskellige overskrifter på kapitler i eksponatet nøjagtig som en bog har en titel og hvert kapitel har en overskrift. Planen giver dig en 17

18 struktur at arbejde ud fra, når du skal tilrettelægge den mere detaljerede opsætning af eksponatet. Du kan danne dig et overblik over, hvor de forskellige objekter (mærker, breve eller ikke-postalt materiale) skal placeres i det samlede forløb. Planen kan også give dig et praj om, hvor du endnu mangler objekter, så dit eksponat tager sig bedst muligt ud. Lad andre inspirere dig Inden du kaster dig ud i at sætte eksponatet op, er det en god idé at lade dig inspirere af andres eksponater. Det gør man bedst ved at gå på en frimærkeudstilling. Du finder listen over de kommende udstillinger i DFT eller på dommerkollegiets hjemmeside. På internettet kan du også finde flere og flere eksponater, som er scannet ind og som du kan se side for side via din computer. En god dansk hjemmeside, der viser posthistoriske eksponater er dk/collections/. Vi kan også anbefale den internationale hjemmeside, Exponet: japhila.cz/hof/index02.htm. Her er der et væld af eksponater inden for samtlige udstillingsklasser, og hver uge kommer der nye eksponater til. En anden god idé er at lade erfarne udstillere hjælpe dig og kommentere dit eksponat, før du udstiller det. Og vent ikke, indtil du sirligt har sat alt op, før du søger hjælp fra andre. En erfaren udstiller vil kunne give dig gode råd og vejledning, hvis du viser ham eller hende blot et par sider af eksponatet samt det materiale, du har tænkt dig at udstille i eksponatet. På den måde undgår du de mest grundlæggende (og irriterende) fejl som udstiller. Et eksponat tager form Herefter kan du gå i gang med den egentlige opsætning. Også det arbejde han du gribe an på forskellige måder. Nogle starter med at sætte materialet ind i en indstiksbog, hvor hver side i indstiksbogen er en side i eksponatet. På den måde er det meget nemt at flytte rundt på mærker og breve, men til gengæld er det svært at flytte rundt på siderne. En variation af denne metode er at bruge sorte indstiksplancher i plastiklommer, hvilket giver mulighed for at indsætte og bytte rundt på siderne. Hvis du er ferm til computeren kan du scanne alle objekter ind, og så på computeren sætte de indscannede billeder op på sider. Under alle omstændigheder vil vi anbefale, at du ikke starter med at lave siderne i deres endelige form fra side et og derud af. Det er bedre først at Bruksgatan 30 tlf lave et groft udkast på samtlige sider. Når du har det samlede udkast, kan du begynde at lave den endelige opsætning. I næste artikel fortæller en erfaren udstiller om sin egen udvikling fra samler til udstiller. Mere information om at udstille: SE Helsingborg Køb billigt - køb i Sverige Skriftlig salg 15/5 18

19 Artikel 1B: Hvorfor begyndte jeg at udstille? Af Birthe King Samlerinteressen bliver vakt Som de fleste andre børn havde jeg en lille samling frimærker, lige nok til at få mit samler duelighedstegn som spejder. Så snart jeg havde fået det, var den samling ude. Min mand samlede seriøst som barn, men solgte sin samling i teenage-årene. Da vi blev gift talte han meget om, at han havde fortrudt salget. Så jeg forslog, at han skulle begynde igen. Det gjorde han og begyndte med moderne Storbrittanien. Han var dog også ret interesseret i danske frimærker. Med lup og pincet kiggede vi efter tykke og tynde og omvendte rammer på de to-farvede mærker, som jeg syntes var meget smukke. Vi studerede sejlet på karavel-mærkerne, men da vi skulle til at undersøge om feltet i løvens løftede højre forpote (bølgelinie-mærkerne) var udfyldt eller ej, så stod jeg af. Vi diskuterede hvad vi kunne tænke os at samle på og overvejede interessante, historiske områder i Europa, som fx lande der ikke længere eksisterer. Efter mange overvejelser besluttede vi os for at se lidt på Slesvig, og i tidens løb har min mand fået opbygget et posthistorisk guldmedalje eksponat. Og her kom min historiske og sproglige viden ind i billedet. Jeg kunne nemlig læse ikke blot adresser og notater på de foldede breve og kuverter, men også selve indholdet - hvor det fandtes. Hvilke sociale, kulturelle og historiske forhold blev ikke afsløret! Den første store korrespondance bestod af 22 breve skrevet under 1864-Krigen mellem Hans og Ane Katrine Pedersen. De var nygifte, da Hans blev indkaldt til hæren som hestepasser. mens Ane passede deres forretning i Odense. Ved læsningen blev det klart, at Ane ventede sig. Selv om Hans ansøgte om orlov mange gange, kunne han ikke få lov at besøge Ane. Af det sidste brev fremgår det, at de har fået en søn, som han endnu ikke har set. Så var min interesse vakt. Det posthistoriske aspekt kom til udtryk i feltpostannulleringerne. Feltpostnumrene fortæller om hærens tilbagetrækning, men det var nu det sociale og historiske aspekt, der greb mig. Det blev forstærket af min slægtsforskning, hvor jeg lærte, at to af mine tipoldeforældre havde deltaget i denne krig. Den ene en gårdmand fra Midtjylland blev såret og kæmpede ved Dybbøl 19 april, hvor blev taget til fange. Den anden en skibskaptajn fra Kerteminde hjalp til med at evakuere hæren fra Als til Fyn. De første udstillinger For ca. ti år siden foreslog nogle filatelistvenner, at min mand og jeg burde udstille. Vi havde aldrig tænkt over, at der kunne være forskel på at have en samling og et eksponat. Vi havde ingen idé om hverken nationale eller internationale udstillinger og anede ikke, at der eksisterede en hel verden af udstillinger. Vi ville gerne prøve noget nyt, og med råd og vejledning udstillede vi for første gang på den nationale udstilling i London i 2000 med The Schleswig-Holstein Question vi kunne udstille uden tidligere kvalifikationer i Åben Klasse. Vi fik en stor vermeil medalje, og fuld af entusiasme arbejdede vi hele vinteren med The Soldier, his Wife, the Mill, and the Baby til Hafnia 01, igen i Åben Klasse med temaet Kommunikation. Vi fortolkede dette emne i vores valgte periode, 1864, som brevskrivning, og fortalte historien om Hans og Ane Katrine, illustreret med uddrag af deres breve. Vi vidste endnu ikke, at der fandtes reglementer for de forskellige udstillingsklasser, og da vi havde misforstået hele ideen med Åben Klasse, kom vi hjem med en bronze medalje. Mange udstillere bliver desillusionerede efter sådan en oplevelse, men vi tog det som en udfordring. Efter mange diskussioner med dommere, og gode råd fra erfarne udstillere og venner, besluttede vi at udstille hver for sig. Min mand blev posthistoriker, mens jeg valgte Åben Klasse. Et guldmedalje eksponat bliver til Kritik fra dommerne og forslag til forbedringer kan man tage eller lade være, men min erfaring er, at selvom man måske umiddelbart er uenig med en dommers kritik af ens eksponat, så lyt alligevel og læg mærke til hvad dommeren foreslår. Efter nogle dages eftertænksomhed er der måske alligevel noget rigtigt i det. Og det er også klogt at lytte og snakke med andre udstillere. I særdeleshed er det vigtigt ar studere så mange eksponater som muligt. Der er altid gode ideer at hente fra andre eksponater og fra andre klasser. Det er en kompliment til andre filatelister, når man låner ideer fra deres eksponater. På hver eneste udstilling kan man finde noget nyt, ligegyldigt på hvilket niveau udstillingen eller udstilleren er. Som specialeemne til min BEd (Bachelor of Education med historie som hovedfag) havde jeg valgt Holstebro : The Influence of the German Occupation on Daily Life in a Danish Provincial Town. Jeg havde allerede en del bøger og ting og sa- 19

20 Figur. 1. Kuvert med Free Danes mærkat udstedt af Det Danske Råd i London ger om emnet, og det var derfor oplagt at begynde at lede efter postalt materiale. I begyndelsen samlede jeg alt, hvad der havde med Danmark og 2. Verdenskrig at gøre, til huse: Kuverter, postkort, klistermærker, propaganda, billeder, aviser, osv. Men købet af en større samling fra 2. Verdenskrig blev et solidt grundlag for mit første eksponat. Da mit samlerudgangspunkt var det sociale og historiske med det posthistoriske i anden række, var det oplagt at udstille i Åben Klasse, og jeg udstillede første gang med fem rammer ved NORDIA02 i Kristiansand. Jeg fik 82 points med Denmark: Conscience, Conflict and Camps Der var megen interesse for mit eksponat, og jeg fik utroligt mange opmuntringer og gode råd. Så jeg arbejdede videre med min samling. Det følgende år udstillede jeg nationalt i London (87 points) og på NORDIA03 i Reykjavik, hvor jeg opnåede 90 points. Jeg blev ved med at søge efter nyt materiale, og efterhånden som forhandlere vidste at jeg var interesseret i 2.Verdenskrig fik jeg tilbudt både postalt og ikke-postalt materiale. I 2005 var jeg parat til at prøve en FIP udstilling, og mit eksponat blev dømt det bedste i Åben Klasse i Brno. Siden da, med forbedringer og lidt nyt materiale hver gang, har jeg opnået internationalt guld, sidst i Bukarest Jeg er blevet ved med at samle materiale og har udbygget mit eksponat til otte rammer. Jeg har været meget heldig at finde et område, som jeg i forvejen havde stor interesse i og en del viden om. Men det var også heldigt, at jeg begyndte at samle på emnet længe førend materialet blev særdeles populært og dermed alt for dyrt. Emnet egner sig specielt godt egner til Åben Klasse, og desuden er selve tidsperioden enormt spændende set fra et posthistorisk synspunkt, med mange forskellige og skiftende postruter til udlandet og censur fra lande verden over. Så min lære er: At udstille giver endnu mere samlerglæde! Mere information om at udstille: Figur 2. Originalt fotografi fra jernbane sabotage i Vestjylland 20

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

René Kejlskov Jørgensen

René Kejlskov Jørgensen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) K K K Aage (Nicolai) Kabell Signatur: 1920-1981 Professor i nordisk sprog og litteratur Vitus Bering

Læs mere

Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation

Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation Udstillingsreglement for danske udstillinger Kapitel 1 Formål mv. 1 Reglementet skal sikre en ensartet afvikling af frimærkeudstillinger i Danmark

Læs mere

Leif W(illy) Rasmussen

Leif W(illy) Rasmussen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) R R R Claus Rafner Signatur: 1959 - Historiker, cand.mag. Handbook and Catalog of Danish Tobacco and

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Danmarks sjældneste helsag

Danmarks sjældneste helsag Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 3: Arkstørrelse samt typer i rammegruppe 3 Af: Lars Engelbrecht Dette er tredie artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

August (Nicolai) Petersen

August (Nicolai) Petersen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) P P P Jørgen Peetz Signatur: 1937- - Programmør Har skrevet en del artikler til Dansk Posthistorisk Leksikon.

Læs mere

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd.

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. En dreng sagde til sin far: Jamen, når I ikke havde computere, hvordan kom I så på nettet? Nettet er ikke noget problem for børn,

Læs mere

Reglement for bedømmelse af helsager

Reglement for bedømmelse af helsager Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.

Læs mere

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 8. november 2015, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** =

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager Global virksomhed GEMINI er en international handelsog produktionsvirksomhed etableret i 1989, med kontorer i København, Hong Kong og Kina. Vi er specialister i fremstilling af unikt merchandise, luksus

Læs mere

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen I løbet af de sidste fire år har jeg udviklet mig fra utilfreds udstiller til fæl dommer. I denne proces mener jeg at have høstet en del erfaringer, som jeg tror andre

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Benno Øjvind Raarup Nielsen 1913 Fængselsoverbetjent Formand for Danmarks Filatelist-Union 1971-1972

Benno Øjvind Raarup Nielsen 1913 Fængselsoverbetjent Formand for Danmarks Filatelist-Union 1971-1972 Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) N N N N(iels) S(ørensen) Nedergaard Signatur: 1859-1945 Frimærkehandler og katalogudgiver Udgiver af

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

Ry og Omegns Frimærkeklub

Ry og Omegns Frimærkeklub Ry og Omegns Frimærkeklub Klubudstilling 1. og 2. september 2012 BULLETIN NR. 4. JANUAR 2012 Sidste nyt: DM i Hjemstavnsfilateli 1 Ry kalder alle udstillere! Så er det ved at være tid til at træffe beslutning

Læs mere

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå?

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? 100 3 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider.

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

a Derfor skal vi have ID-kort a Sådan kan du håndtere a Bestiling af ID-kort

a Derfor skal vi have ID-kort a Sådan kan du håndtere a Bestiling af ID-kort a Derfor skal vi have ID-kort a Sådan kan du håndtere ID-kortene i det daglige a Bestiling af ID-kort trin for trin KM s ID-kort Sådan gør du! Januar 2009 version 1.0 KØBENHAVNS MALERLAUG1 1.0 Derfor skal

Læs mere

Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen

Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen Udstillingsteknikker Af: Henrik Mouritsen Hvordan arbejder man mest effektivt med sit eksponat, således at man opnår det højst mulige antal points som ens materiale berettiger til? Det kan der selvfølgelig

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13949 Klager: Indklaget: Klagen vedrører: xx xxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx CVR-nr.: xx xx xx xx xx xxxxxxx xxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxx Køb af bil Modtagne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Koster det noget at oprette sig som bruger på ALTdanmark?... 2 Hvordan opretter jeg mig som bruger på ALTdanmark?... 2 Hvordan ændre jeg mit kodeord.... 3 Hvad hvis jeg har glemt mit

Læs mere

Introduktion til SU s. Medlemsregistrerings og Booking System

Introduktion til SU s. Medlemsregistrerings og Booking System Introduktion til SU s Medlemsregistrerings og Booking System Den 1. juni 2013 gik startskuddet til SU s nye Medlemsregistrerings og BookingSystem. I det efterfølgende kan I læse en introduktion til systemets

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag. MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 E-mail: maarfrim@gmail.com MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 e-mail: maarfrim@gmail.com DECEMBER 2014 Adresser, mail adr. tlf.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg Opgaven Der skal designes en hjemmeside til en pensioneret revisor, som ønsker at starte en fritids beskæftigelse op, som privat revisor. Han Ønsker en hjemmeside der skal kort fortælle om hans forretning.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 NEM-ID Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1 Hvordan får jeg Nem-ID? A: Ved personlig henvendelse i borgerservice. Du kan få Nem-ID ved personlig henvendelse i borgerservice- og skattecentre.

Læs mere

Albert Vilhelm Riber Magius

Albert Vilhelm Riber Magius Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) M M M Helge Madsen Signatur: 1939-2012 Lærer Danmark 1854-1905 ubrugt guld 2005 Steffen Madsen 1978-

Læs mere

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB MEDLEM ELLER EJ? Kan man ikke lige så godt sidde derhjemme og samle på frimærker? Bliver det mere spændende og sjovt, når man er medlem af en frimærkeklub? Svaret

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Karsten Hagsten Rasmussen

Karsten Hagsten Rasmussen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) H H H Lars Haagen Signatur: 1941- - Elektriker Posten på Bornholm guld 2004 Jesper Haff 1924-2011 - Civilingeniør

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Brugervejledning til medarbejdere - STARK Tøjwebshop

Brugervejledning til medarbejdere - STARK Tøjwebshop Brugervejledning til medarbejdere - STARK Tøjwebshop Indholdsfortegnelse 1. Kom godt i gang med STARK Tøjwebshop.... 2 1.1. Hvor og hvornår kan du tilgå STARK Tøjwebshoppen?... 2 2. Køb på STARK Tøjwebshop....

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 184-2012 KK mod Ejendomsmæglerfirmaet AA A/S afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. juni 2012 har KK indbragt ejendomsmæglerfirmaet AA A/S og ejendomsmægler YY for

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TvDanmark v/advokat Jan Christiansen Thor Clasen Jonasen Banegårdspladsen 1, 8. Mejlgade 69, st. th. 1570 København V 8000 Århus C København den 5. maj 2004 Reklameafbrydelse i Final

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere. af Henrik Mouritsen

Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere. af Henrik Mouritsen Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere af Henrik Mouritsen På DFF s dommerkollegiums sidste møde blev det besluttet ikke blot officielt at tillade synopsis sider i

Læs mere

Guide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave 2008. Ide og layout Christoffer S. Rasmussen

Guide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave 2008. Ide og layout Christoffer S. Rasmussen Guide Administration af FDF.dk/Nyborg 1. Udgave 2008 Ide og layout Christoffer S. Rasmussen FDF.Dk/NyboRG Den nye hjemmeside for FDF Nyborg er baseret på et bloksystem. Det vil sige at det er super nemt

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TIL BRUG AF MC IKAST HJEMMESIDE.

BRUGERVEJLEDNING TIL BRUG AF MC IKAST HJEMMESIDE. BRUGERVEJLEDNING TIL BRUG AF MC IKAST HJEMMESIDE. www.mcikast.dk På hjemmesiden kan du se alle de kommende ture både i indland og udland. Du kan også se de ture, som er kørt. Alle turene er placeret i

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel Arbejdsgang - Skriv artiklens tekst - Gør billeder klar - Log-in på hjemmesiden - Opret ny artikel - Vælg kategori - Skriv overskrift - Indsæt tekst - Tilføj billeder - Gennemgå artiklens indstillinger

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde 3 ejerlejligheder til salg i en ejendom. Klagerne var interesserede i at afgive bud på en af ejerlejlighederne.

KENDELSE. Indklagede havde 3 ejerlejligheder til salg i en ejendom. Klagerne var interesserede i at afgive bud på en af ejerlejlighederne. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Annemette Lyngh Fælledvej 18 2200 København N Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne

Læs mere

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S

Rev. 05-10. Brugervejledning. Webshop Sika Danmark A/S Rev. 05-10 Brugervejledning Webshop Sika Danmark A/S Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1. Indledning 2 2. Quickguide forklaring af menu 3 2.1 Menu til venstre 3 2.2 Topmenu 3 3. Log-in 5 4. Bestilling

Læs mere

KIF Brugerguide Holdsider webmaster@kjellerupif.dk

KIF Brugerguide Holdsider webmaster@kjellerupif.dk Indholdsfortegnelse 1)Login på hjemmesiden...2 1.1)Oprettelse af en bruger med adgang...2 1.2)Generel login information...2 1.2.1)Glemt personlig kode...2 2)Forklaring af administrationssiden...3 2.1)Navigationsområdet...4

Læs mere

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod Starthjælp til e-bogs- og bogprojekter via mybod mybod starthjælp Velkommen til mybod! Med din registrering har du fået adgang til alle vigtige funktioner og værktøjer, som du skal bruge for selv at udgive

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 17. april 2016, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** = postfrisk

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede har krav på betaling som krævet.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede har krav på betaling som krævet. 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Lise Christiansen, Lene Pedersen og Steen Christiansen Hovedgaden 46 3220 Tisvildeleje Nævnet har modtaget klagen den

Læs mere

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Specialreglement for evalueringen af filatelistiske litteratureksponater ved F.I.P.- udstillinger. 1: Eksponater i konkurrenceklassen I overensstemmelse

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

6. November 2014 JB Plastics Projekt Gruppe D MULA Rie, Rasmus Seindal, Benjamin Vinje,Andreas, Anders, Jonatan Vanja og Pia JB PLASTICS

6. November 2014 JB Plastics Projekt Gruppe D MULA Rie, Rasmus Seindal, Benjamin Vinje,Andreas, Anders, Jonatan Vanja og Pia JB PLASTICS JB PLASTICS Gruppe D: Rie, Rasmus, Benjamin, Andreas,, 1 P a g e Contents Analyse af firmaet og dets behov... 3 Brainstorming proces... 3 WBS... 4 Start WBS en:... 4 Slut WBS en:... 6 Designproces... 7

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

ACTONAS WEBSITE Onlinebestilling og support, når det passer dig!

ACTONAS WEBSITE Onlinebestilling og support, når det passer dig! ACTONAS WEBSITE Onlinebestilling og support, når det passer dig! www.actonacompany.com 2 FORDELE Du kan afgive ordrer via vores website, når det passer dig. Få detaljeret produktinformation, når du har

Læs mere

FORÆLDRE -INTRA. En lille vejledning

FORÆLDRE -INTRA. En lille vejledning FORÆLDRE -INTRA En lille vejledning Marstrup Skole. Forældreintra 1 Foråret 2007 Gennem de sidste par år har Marstrup Skole, ligesom kommunens øvrige skoler, arbejdet med SkoleIntra til intern kommunikation

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Stamps Færøerne Nr. 25 September 2015 ISSN 1603-0036 0036 Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Provisoriemærkerne fra 1940-41 - 75 års jubilæum Når vi sammenligner 2. verdenskrig

Læs mere

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling):

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): Kom godt i gang med CoinDB programmet fra PetriSoft (Holder styr på din Mønt- seddel- eller frimærkesamling) Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): CoinDB er et Windows program, der anvendes af mønt-

Læs mere

Grafisk produktion og workflow 2 PORTFOLIO 2012 GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW PORTFOLIO 2012 GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW 3

Grafisk produktion og workflow 2 PORTFOLIO 2012 GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW PORTFOLIO 2012 GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW 3 portfolio 2012 Grafisk produktion og workflow 2 PORTFOLIO 2012 GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW PORTFOLIO 2012 GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW 3 Info om bogen Betegnelse : Design med Viden Omfang : 192 sider

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere