UDGIVET AF REALDANIA BYG KVOTEHUSET. Sætter beboerne i spil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDGIVET AF REALDANIA BYG KVOTEHUSET. Sætter beboerne i spil"

Transkript

1 UDGIVET AF REALDANIA BYG KVOTEHUSET Sætter beboerne i spil

2 AF BIRGITTE KLEIS KVOTEHUSET Sætter beboerne i spil

3 MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse seks erfaringer 5 Balancerede erfaringer 6 Perspektiv og potentiale 6 Huset skubber til vanerne Lev i samarbejde med huset? 9 Hverdagsscenarie 9 Din adfærd sparer CO2 9 En uberegnelig joker 11 Stof til eftertanke 11 Tværfaglig udviklingsproces Antropologisk analysemodel 15 En tænkt familie 15 Værdiskabende screening 16 Energibudget skaber overblik 16 Arkitekturen, teknologien og kvoten Klimabæltet øger bevidstheden 19 Snusfornuftige greb 19 Feedback fra teknologien 20 Skærmen og knappen 20 Nødstartsknappen 22 Målinger og evaluering Store energibesparelser i vente 26 Hverdagslivet målt og vejet 27 Husets CO2-profil

4 MINICO2 HUSENE MINICO2 HUSENE STEENSAGER STEENSAGER Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2 Typehuset På en grund lidt vest for Nyborg har Realdania Byg udviklet og opført seks nye enfamiliehuse. De hedder Mini- CO2 Husene og har det til fælles, at de alle er enfamiliehuse, de er mellem 135 og 150 kvadratmeter store og inden for en almindelig parcelhusøkonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk men på hver sin måde. Det er ikke gjort før herhjemme. Nyt er det også at målrette hvert hus en særlig parameter i forhold til, hvor vidtgående det er muligt at reducere CO2-udledningen. I hvert enkelt projekt skrues altså op for et afgrænset felt, mens de øvrige parametre holdes inden for gældende bygningsregler. Det betyder, at det bliver muligt at vurdere vægten af de forskellige parametre, målt i forhold til hinanden. CO2-udledning sker i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord både CO2, når huset bygges, og når beboere lever i huset og bruger vand, varme og el. Derudover udledes CO2, når huset løbende vedligeholdes, og når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets levetid, og endelig betyder det også noget for CO2-regnskabet, når huset efter endt brug skal bortskaffes. SEKS HUSE SEKS ERFARINGER Kvotehuset, som er et af de seks huse, lægger op til, at beboerne skal i spil. Erfaringer viser, at netop beboerne er den helt store joker i spillet, når det gælder CO2-udledning, fordi de alt efter adfærd kan påvirke energiforbruget 6 kg 15 kg 10 kg 5 kg 13 kg KVOTEHUSET vs. REFERENCEHUSET CO2-udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af Kvotehusets brugsfase er på henholdsvis 15 og 10 kg CO2/ m 2 /år over en periode på 50 år. For Referencehuset gælder, at de tilsvarende tal er 24 kg CO2/m 2 /år for den forbrugte el og 13 kg CO2/m 2 /år for den forbrugte varme. Materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Kvotehuset er 6 kg CO2/m 2 /år og er dermed lidt højere end Referencehusets tilsvarende (5 kg CO2/m 2 /år i en periode på 50 år) (se side 28). 24 kg 4 5

5 MINICO2 HUSENE med en faktor 10, op eller ned i forhold til det estimerede energiforbrug, og dermed også i forhold til CO2-udledning. Kongstanken er, at Kvotehuset på tre niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand. For det første gennem sin arkitektur, for det andet ved hjælp af dets iboende teknologi og endelig ganske kontroversielt ved at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde CO2, beboerne kan udlede pr. måned. Det skal forstås som en slags budgetkonto, der hjælper beboerne med at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør husets tekniske systemer opmærksom på det. Tanken er på denne måde at skabe eftertanke og skære unødigt overforbrug væk, uden at forringe livskvaliteten. Upcycle House retter fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget CO2, der kan spares ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer eller helst upcyclede materialer til opførelsen. Det Foranderlige Hus tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af dets levetid i takt med, at familien vokser, og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi på selve ombygningen, udledes der CO2. For at imødegå denne udledning er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f.eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning uden tilførsel af nye materialer og uden brug af destruktive metoder med byggerod til følge. Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi nødt til at finde ud af, hvad nyt byggeriet kan bidrage med. Hidtil har vi været gode til at få styr på energi til opvarmning, men har måske i den forbindelse glemt de øvrige forhold i byggeriet, som også udleder CO2. Et byggeri er jo en enormt kompleks proces. Her kan Mini-CO2 Husene måske være et værdifuldt bidrag. Ambitionen i de to Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og som ydermere har en levetid på mindst 150 år. Levetid er en meget væsentlig faktor, når det handler om at reducere CO2-udledning, for hvis et hus kan stå i 150 år, svarer det til to-tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus og dermed lige så mange gange sparet CO2. Det er ambitiøst og skal lykkes ad to veje; den ene ved at opføre et hus af traditionelle materialer, som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, den anden vej ved at bryde ny grund og opføre huset af dagens og morgendagens materialer og knytte dem sammen på nye måder. BALANCEREDE ERFARINGER Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen i det sjette og sidste hus at samle og balancere erfaringerne og resultaterne fra alle de foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og inden for en almindelig økonomisk ramme at Jørgen Søndermark, Realdania Byg udvikle et MiniCO2 Typehus med mindst muligt CO2-aftryk og bredest mulig arkitektonisk appel. PERSPEKTIV OG POTENTIALE Det er Realdania Bygs mål, at projektet vil række ud over de seks konkrete huse og dermed komme andre end de seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Kuben Management efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt anvendelige veje, der kan medvirke til at reducere CO2-aftrykket i byggeriet. De gode ideer er samlet i et fælles baggrundsdokument, der stilles til rådighed for den danske byggebranche via Realdania Bygs hjemmeside. Dokumentet indeholder konkrete ideer til, hvordan der spares CO2, og i dokumentet samles desuden alle de kvaliteter og værdier, der er afledt af tankerne om at reducere CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejerne får til rådighed, når de bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de første 50 år. Fordeling af af energiforbrug i et typisk i et typisk parcelhus parcelhus KWH/M2/ÅR Energiforbrug til materialer Energiforbrug til drift ENERGI + Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af, konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb. Det er denne del, som dette projekt har fokus på. Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of life El til bygningsdrift Varmebehov Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2015, udgør den del af et parcelhus CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse, udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %. 6 7

6 FORUDSÆTNING OG ANALYSE HUSET SKUBBER TIL VANERNE LEV I SAMARBEJDE MED HUSET Mennesker er forskellige i alt, hvad de foretager sig; i valget af bil, politisk tilhørsforhold, opdragelse af børn og ønsker til bolig og boform. Det er banalt, men valg i livet afhænger naturligvis af, hvilke forudsætninger den enkelte har, hvilke sammenhænge, livet byder på, og hvilke værdier, der sættes højt: Mens nogle foretrækker en lejlighed i byens heksekedel med en vicevært, der ordner tingene, er andres drøm et parcelhus, som de kan gå og passe, og en have, som de kan dyrke. Og mens nogle mennesker har tid og overskud til at tænke grundigt over, om de selv og deres hus bruger meget eller lidt energi, er andre optaget af et væld af andre tanker. Fælles for de mange er dog en lyst og vilje til at spare på energien og reducere forbruget af CO2, uden at skulle give køb på livskvaliteten. HVERDAGSSCENARIE Lige netop de sidste kunne derfor bo i Kvotehuset, hvor et hverdagsscenarie kunne tage sig sådan ud: Moderen går fra køkkenet lige ind i væksthuset for at plukke tomater til madpakkerne, mens faderen henter brød i det svale viktualierum til morgenmaden. Teenagedatteren er stukket i klip-klapperne og står nu og hænger sit tøj op i den overdækkede tørregård, så det kan være tørt til festen om aftenen, mens familiens yngste har gang i en konkurrence med sig selv, om han kan nå at vaske shampooen helt ud af håret, mens bruseren stadig lyser glad grøn. Om aftenen nøjes faderen med at varme en mindre del af ovnen op, for resterne fra aftensmaden i går fylder ikke så meget, og moderen lægger tøj i vaskemaskinen uden at tænde den; det skal den nok selv finde ud af senere, når det energimæssigt bedst kan betale sig at starte maskinen. Knægten spiller play-station på tredje time sammen med kammeraterne i husets multimedierum, hvor tv, dvd og spillemaskiner er samlet. Børn og maskiner genererer så meget varme, at termostaten automatisk reducerer varmen fra radiatoren. Inden familien går til ro, tjekker faderen lige på husets tablet, om CO2-kvoten holder. Her midt i august, hvor mere end halvdelen af året er gået, ser det ud til, at de holder sig fint under halvdelen af årets kvote, så det bliver nok ikke nødvendigt at trykke på nødstartsknappen. Kvoten fastsatte familien sidste år i maj sammen med en energivejleder, og siden har den fungeret som den diskrete støttepædagog, der har guidet familien frem mod deres energimål. Og mon ikke et kig på energibudgetkontoen vil vise, at der bliver plads til en lille belønning for hele familien, når året er omme? DIN ADFÆRD SPARER CO2 Selve huset og dets tekniske installationer hjælper med at øge beboernes bevidsthed om forbruget af CO2 og puffer dermed til deres vaner, både når det gælder måden at opbevare madvarer, vaske og tørre tøj, tage brusebad og bruge spilkonsoller, og kvoten er den målestok, som viser familien, om deres adfærd og besparelser Centralt i huset med god visuel kontakt til opholdstuen ligger Multimedierummet. For husets mindre børn er rummet dét sted, hvor de kan hoppe og danse foran tv- og computerspil uden at genere resten af huset, og for teenagerne er det stedet, hvor de kan trække sig tilbage og høre musik og se film. Kongstanken i Kvotehuset er at undersøge, hvordan det kan hjælpe beboerne med at opnå en fornuftig adfærd i forhold til at bruge CO2. Først og fremmest ved hjælp af bygningsdesignet. Her handler det blandt andet om at give mulighed for at tørre tøj under tag udendørs og mulighed for at opbevare madvarer i et viktualierum. Gode gamle dyder, der minder om, at det var muligt at løse praktiske opgaver for 150 år siden, da man ikke havde strøm. Jørgen Søndermark, Realdania Byg 8 9

7 FORUDSÆTNING OG ANALYSE OPFATTELSER AF OG INTERAKTION MED VIKTUALIERUMMET KLIP FRA ANTROPOLOGENS SKRIVEBORD: Positiv opfattelse Dejligt køligt rum. Let at komme til og bruge i dagligdagen. Nemt at få leveret varer lige til døren. Negativ opfattelse Ved ikke, hvad jeg skal bruge det til; ville hellere have haft et stort køleskab og en kummefryser! Positiv interaktion Jeg stiller ting der, som ellers var kommet i køleskab. Jeg kan let overskue, hvad jeg har. Negativ interaktion Jeg rydder rummet og installerer ekstra køleog fryseplads. Positiv effekt Mindre madspild og mindre energiforbrug på køleskab end normalt. Jeg er tilfreds med, at mit praktiske hus hjælper mig med at spare energi. Negativ effekt Større energiforbrug! Blommer fra sommerens høst, kælderkolde øl, glas og flasker, frugt og grønt. Alt holder sig friskt, køligt og sprødt i Viktualierummet, som er husets mindste og mørkeste rum, der helt uden brug af strøm sikrer en konstant sval temperatur. har effekt. Men er det overhovedet nødvendigt at sætte rammer for, hvordan vi bruger vores huse? Nogle vil måske indvende, at et hus, som er opført, så det overholder de energiramme-krav, som kommer i 2015, nok af sig selv sikrer, at det ikke bruger store mængder energi. Og det er rigtigt, men det er bare ikke hele svaret. EN UBEREGNELIG JOKER Energirammekravet sætter ganske vist krav til bl.a. isoleringsevnen for alle bygningsdele og krav til, hvor meget varme, der forsvinder fra huset men det sker ud fra, hvordan en meget ideel familie lever i huset. F.eks. forudsættes det, at beboerne maksimalt har 20 grader i huset, og elforbruget inkluderer kun el til drift af bygningen, mens forbrugs-el til belysning, køkkenmaskiner og underholdning kommer oveni. Størrelsen af det kan overraske. Men de færreste lever faktisk som Bygningsreglementets dukse! Det er nemlig først, når huset står færdigt på grunden og tages i brug af beboerne, at det for alvor begynder at koste på CO2-regnskabet. Ganske vist fylder byggematerialernes egen indlejrede energi og den energi, der bruges på at opføre huset, sin del i CO2-regnskabet, men set i forhold til husets samlede levetid, som måske vil være år, udgør driften af huset, altså beboernes forbrug af varme, vand og el gennem hele livet, en langt større post på regnskabet. Beboerne er samtidig en uberegnelig joker i spillet, fordi de alt efter adfærd kan påvirke CO2-regnskabet med en faktor 10 op eller ned i forhold til et estimeret energiforbrug og dermed også i forhold til CO2-udledning. Der er med andre ord al mulig god grund til at skubbe beboernes adfærd i den rigtige retning, uden at det går ud over livskvaliteten. Tanken er ikke at gøre det til en bodsøvelse, men blot at fjerne fedtkanten det overflødige, ubetænksomme forbrug og de dårlige vaner. Ud over at arkitekturen gør sit til, at dette sker, benytter Kvotehuset sig også af passive og aktive teknologier, som ved hjælp af feedback skal åbne beboernes øjne for, at alle handlinger afføder et CO2-forbrug, og at en simpel ændring i adfærd kan reducere forbruget markant. STOF TIL EFTERTANKE De forskellige teknologier betyder dog ikke, at huset overstyrer sine beboere og fratager dem ansvaret for, hvorvidt CO2-forbruget bliver for stort. I sidste ende er det op til beboerne selv at styre forbruget med hjælp fra den såkaldte CO2-kvote. På samme måde som en almindelig budgetkonto hjælper med at sikre, at der er penge nok til at betale de faste regninger gennem et helt år, giver CO2-kvoten overblik over, hvad energien bliver brugt til, og hvor meget, der er tilbage til resten af måneden. Og på samme måde som med budgetkontoen, så er det ikke nødvendigt at kigge på den hver dag; når først tingene er lagt til rette, så kører det, som det skal. Overordnet er det tanken, at kvoten i første omgang skal give stof til eftertanke om energiforbruget, men samtidig kan den også ses som et billede på en fremtidig virkelighed, hvor nye lovkrav og stigende energipriser formodentlig vil skærpe kravet til at spare på energien og reducere CO2-udslip. Viktualierummet er placeret lige bag køkkenet, hvor de tunge mure, det flisebelagte gulv, den lille trækrude og orienteringen mod nordøst sikrer perfekt opbevaring af alskens forråd. Her er god plads til opbevaring, og her er det nemt og hurtigt at finde de ingredienser, der skal bruges til et godt måltid

8 EKSTERIØR FAKTA Huset er brutto 150 m2 og er opført i ét plan med køkken/alrum, bad, 3 værelser, et multirum og et bryggers. Uden for husets nettoareal, men integreret i konstruktionen, kommer dertil et viktualierum og et væksthus. Huset er konstrueret med linjefundament og terrændæk af beton, og ydervægge er primært bygget op af porebetonelementer med facade af eternitplader. Ydervæggene langs viktualierum og væksthus er teglstensvægge. Taget er beklædt med tagpap. Isoleringen i vægge og tag er mineraluld

9 FORANDERLIGE KOMPONENTER Dør om dør med bryggers og køkken ligger husets overdækkede tørregård. Den sydvendte bagvæg skærmer for nysgerrige blikke og fungerer samtidig som varmelager for solens stråler, så der er lunt, når tøjet skal tørres, og når der er brug for en udendørs gildesal til fastelavnsfest, studentergilde osv. TVÆRFAGLIG UDVIKLINGSPROCES ANTROPOLOGISK ANALYSEMODEL I Kvotehuset er det altså beboerne, som skal i spil, og derfor har en væsentlig del af udviklingsopgaven handlet om at indkredse, hvem de kommende beboere kunne tænkes at være og tegne et billede af deres adfærdsmønster vel at mærke før der er sat navn på dem. Arkitekterne har således helt fra projektets begyndelse arbejdet tæt sammen med en antropolog med ekspertise inden for brugeradfærd i forhold til energi og teknologi og med en ingeniør med speciale i energi og indeklima. Udfordringen har været at forklare og formidle, hvorfor beboere handler, som de gør, og hvordan de kan formås at ændre deres adfærd. Ét er nemlig at vælge specifikke materialer og installere en række tekniske løsninger i et hus og herefter måle effekten af dem ved hjælp af tal og enheder, noget andet er at indkredse den menneskelige interaktion, der har skabt effekten, og desuden beskrive, hvorfor beboerne overhovedet ændrer deres adfærd. Den viden er vigtig at uddrage, hvis de indhøstede erfaringer skal kunne bruges i andre sammenhænge, sådan som det er intentionen med Kvotehuset. Derfor er der udviklet en antropologisk model, der har været brugt til at afprøve og kvalificere ideer i løbet af udviklingsfasen, og som desuden er tænkt som dokumentationsredskab, når effekten af beboernes liv i huset og det deraf følgende CO2-forbrug efter nogle år skal måles, evalueres og forklares. EN TÆNKT FAMILIE Den familie, som måtte vælge at flytte ind i Kvotehuset, har som nævnt ikke været kendt på forhånd, så for at kunne tegne et billede af brugerforudsætningerne, har antropologen i stedet udarbejdet såkaldte personas, altså en opdigtet familie, og tillagt dem en række holdninger og værdier. Forestillingen er, at det er en kernefamilie med mor, far, en teenager og et yngre barn, som bor i Kvotehuset. Det er en ressourcestærk familie med en sikker indkomst, som gerne vil bo i børnevenlige omgivelser i et område med et godt omdømme. De sætter pris på at have en moderne og energirigtig bolig med plads til både privatliv, hobbyer og selskabelighed. Huset skal på den ene side falde godt ind i omgivelserne og på den anden side må det gerne give anledning til gode historier om dét at spare CO2. Selv om beboerne ikke har stor viden om at spare energi, vil de gerne gøre det rigtige, såfremt det altså ikke koster på livskvalitet eller pengepung, men de er samtidig i tvivl om, hvad de selv kan og skal gøre i praksis. I projektet kaldes dette en zebra-familie, eftersom familien på samme måde som en zebra bruger sine striber til at kamuflere sig. Den ene zebra kan ikke udskilles fra den anden, og alligevel har den sit eget fuldstændigt specifikke mønster. På samme måde med familien, som gerne tilpasser sig de andre på vejen og alligevel fremhæver det, der adskiller den fra de andre. Familien er ikke mainstream og heller ikke avantgarde og køber altså et typehus som kan noget særligt. Når vi vil skabe adfærdsændring, installerer vi en teknologi, som resulterer i en effekt. Vi glemmer bare, at det, der egentlig har skabt effekten, er den måde, som brugerne interagerer med teknologien. Det er brugernes interaktion, som i sidste ende skaber en effekt det er ikke teknologien i sig selv. Hvordan brugerne interagerer med teknologien, afhænger meget af, hvordan de opfatter den. Og hvordan brugerne opfatter den, afhænger af teknologiens kontekst og af brugernes egne forudsætninger, dvs. hvilke erfaringer, de selv kommer med. Johanne Mose Entwistle, antropolog, Alexandra Instituttet 14 15

10 FORANDERLIGE KOMPONENTER KVOTEHUSETS VIRKEMIDLER Vi har beskrevet en mulig positiv og en mulig negativ reaktion på alle tiltag. Det har været med til at påvirke formgivningsprocessen, at vi tidligt er blevet opmærksomme på nogle tiltag, som måske ikke ville fungere. Det har resulteret i en systematik og nogle diskussioner, som jeg ikke tror, at vi ellers ville have haft. Udviklingsprocessen og de enkelte tiltag er blevet kvalificeret, fordi vi har arbejdet systematisk med de forskellige værktøjer i en tværfaglig gruppe, og jeg vil vove den påstand, at alt er gennemtænkt på et andet niveau end i en traditionel byggeproces. Hvis kvoten overstiges, kan beboerne tydeligt mærke det: Når grænsen for kvoten er nær, giver huset først en advarsel til alle beboere ved et teaterblink med lyset. Når kvoten nås, lukkes der ned for vand, varme og el, og det er nødvendigt at trykke på den store blå nødstarts-knap for igen at få aktiveret de forbrugende elementer. For fortsat at holde gang i huset skal forbruget planlægges og fordeles. Johanne Mose Entwistle, antropolog, Alexandra Instituttet Selv om familien er fri fantasi, er metoden bag udviklingen af den ikke grebet ud af den blå luft, men bygger blandt andet på omfattende viden om boligpræferencer i Danmark og på kvantitative og kvalitative studier af energiforbrug og -adfærd i danske hjem. NØDSTART BONUS? NIV. 2 BONUS? NIV. 1 KONCEPT FOR KVOTEHUSET OVER KVOTEN UNDER VÆRDISKABENDE SCREENING Med udgangspunkt i de skitserede personas og deres formodede værdier har projektgruppen ved hjælp af et visuelt screeningsværktøj vurderet 50 mulige arkitektoniske og teknologiske elementer og deres påvirkning af brugerne. Meningen har været at teste alle ideer allerede i udviklingsfasen og hænge dem op på menneskelige handlingsmønstre og reaktioner for at sandsynliggøre de kommende beboeres opfattelse af og interaktion med de forskellige tiltag. Screeningsværktøjet, eller Edderkoppespindet som det kaldes, vurderer et givent arkitektonisk eller teknologisk element ud fra ti forskellige værdiskabende parametre, herunder anlægsøkonomi, driftsøkonomi, tid, bekvemmelighed, sundhed, indeklima, æstetik, fleksibilitet, gadgetværdi og fremvisningsværdi: I hvor høj grad sparer et element tid eller bidrager med kvalitetstid, i hvor høj grad bidrager elementet med værdi for beboerne i kraft af dets teknologi, og hvor meget værdi er der i at fortælle om elementet og vise det frem. Denne metode giver mulighed for at overskue de enkelte elementers karakter, ligheder og forskelle og ikke mindst deres CO2-besparende potentiale, når de stilles op ved siden af hinanden. Dermed er det lettere at vælge de mest effektive og værdiskabende elementer og sikre, at elementerne ikke kun scorer højt på nogle få værdiskabende parametre. ENERGIBUDGET SKABER OVERBLIK Helt fra begyndelsen har arkitekterne, antropologen og energiingeniørerne arbejdet tæt sammen om at definere karakteren, funktionen og størrelsen af husets energibudgetkonto eller Kvoten, som den kaldes. Mens selve huset er opført, så det overholder kravene til lavenergiklasse 2015 og dermed sikrer de bygningsfysiske forudsætninger for, at varmeforbruget holdes på et fornuftigt niveau, er kvoten for forbrug af koldt og varmt vand og el fastlagt efter undersøgelser af tilgængelige Walk-in Closet Kontor Soveværelse Vugge Børn Legerum statistikker over danskeres gennemsnitlige energiforbrug. Derudover er der udarbejdet en liste over, hvad en familie typisk har af el-udstyr, og hvor meget udstyret bruger af energi. Undersøgelser af elforbruget viser, at danskerne i gennemsnit bruger 1500 kwh pr. person om året et tal, der har været ganske stabilt i flere år til trods for, at elforbrugende hårde hvidevarer i samme periode er blevet langt mere effektive. Det betyder således, at elforbruget må komme fra et andet sted; nemlig fra et hastigt voksende forbrug af tv, computere, play-stations og tablets. Statistikkerne viser dog også, at elforbruget svinger meget fra husholdning til husholdning, fra 5 kwh pr. m2 pr. år helt op til 50 kwh. pr. m2 pr. år, hvilket kun kan forklares med forskelle i brugeradfærd. I Kvotehuset er det ambitionen at reducere elforbruget til mellem 900 og 1000 kwh pr. person om året og samtidig snævre den samlede forbrugskurve for varme, vand og el ind omkring en middelværdi. Det er hverken Soveværelse Vugge Børneværelse godt at bruge for meget eller for lidt energi: For meget genererer CO2; for lidt kan være til skade for huset og for livet i huset, fordi der kan opstå skimmel og råd, hvis der spares så meget på varmen, at der bliver for koldt. Kvoten er tænkt som en årskvote, der deles i tolv månedskvoter, eftersom det vil være vanskeligt at styre forbruget for et helt år ad gangen. Månedskvoterne er heller ikke lige store; de er i sagens natur større om vinteren, når der er behov for at varme op. n Kvotehuset sætter en grænse for Børneværelse mængden af CO2, som beboerne Soveværelse kan udlede Legeområde pr. måned. Børneværelse n Kvotehuset har teknologi, som hjælper beboerne med at slukke lys, varme op og ventilere på de rigtige tidspunkter og som fortæller om forbrugets aktuelle størrelse. n Kvotehusets udformning gør det nemmere at spare energi og har f.eks. et overdækket udendørs tørrestativ og et svaleskab, så man sparer køleskabsstørrelse. Vi har haft et nogenlunde konstant strømforbrug de sidste år. Det er ikke positivt, for de hårde hvidevarer er blevet markant mindre strømslugende vi har dog været dygtige til at fylde hullet ikke mindst med vores multimedier. Så hvordan kan byggeriet hjælpe beboerne med at bruge færre underholdningsapparater? Det er ikke nemt, men ved at etablere et multimedie-rum i huset kunne det blive en mere bevidst handling at tænde for f.eks. tv eller playstation, så man som konsekvens bruger det hele lidt mindre. Simpelthen fordi man går ind i et særligt rum til denne aktivitet. Det bevarer så stuen som et fælles rum med tid og plads til at være ordentligt sammen uden forstyrrende indslag. Beboerne bruger i kvotens udgangspunkt slet ikke varme fra maj til september, så hvis der er brug for at tænde for varmen i et særligt koldt forår, er familien nødt til at bruge mindre i andre måneder eller bruge mindre af noget andet. Kvoten er nemlig en totalkvote, som ikke er delt op i særlige kvoter for varme, vand og el, og det vil sige, at beboerne selv administrerer forbruget, både i løbet af året og i forhold til, hvad de bruger kvoten til. Det er en totalkvote, men forbruget bliver opgjort pr. måned. Når familien den 31. januar er endt under kvoten, så kan kvoten selvfølgelig bruges næste måned, eller den kan gemmes til november. Familien lægger altså et CO2-budget fuldstændig på samme måde som et almindeligt økonomisk budget. Når det handler om økonomi, kan de fleste jo godt finde ud af at administrere det, og selv om det i forhold til den overordnede ambition handler om at reducere CO2, så betyder det jo også sparede penge for den enkelte familie. Steffen E. Maagaard, energiingeniør, MOE 16 17

11 Facade Vest 1:250 Facade Nord 1:250 REALISERING Facade Syd 1:250 Facade Øst 1:250 Facade Vest 1:250 Facade Syd 1:250 Facade Nord 1:250 Værelse Rum nr. 1 9 m2 Facade Øst 1:250 Soveværelse Rum nr m2 ARKITEKTUREN, TEKNOLOGIEN OG KVOTEN Facade Nord 1:250 Facade Vest 1:250 Køkkenhave Rum nr m2 Værelse Rum nr. 2 9 m2 Multirum Rum nr. 7 8 m2 Væksthuset Rum nr. 9 5 m2 Stue Rum nr m2 Overdækket terrasse Rum nr m2 Gang Rum nr. 6 Toilet Rum nr. 5 3 m2 Bad Rum nr. 4 5 m2 Vindfang/bryggers Rum nr. 8 6 m2 Viktualierum Rum nr m2 Køkken / alrum Rum nr m2 Hævet solplint / trædæk Stueplan 1:125 Overdækket indgang Tørrerum Rum nr m2 KLIMABÆLTET ØGER BEVIDSTHEDEN Kvotehuset arbejder som nævnt sammen Facade med Vest 1:250 sine beboere på tre områder i forhold til at reducere CO2-forbruget. Først og fremmest gennem bygningsdesignet, der helt selvfølgeligt udnytter arkitekturens grundgreb ved at placere funktionerne rigtigt i forhold til dagslys og solorientering og rigtigt Facade Øst i 1:250 forhold til krav om privathed og fællesskab. Dernæst ved hjælp af dets iboende teknologi og endelig ved at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde CO2, beboerne kan udlede pr. måned. Huset er et præcist tegnet længehus, der er placeret på langs af grunden og har et knapt tag med ensidig hældning, som er højest mod vest. Fra vejen mod nord er der adgang langs husets østside til et overdækket indgangsparti. Ud mod vejen står facaden forholdsvis lukket, og mod syd åbner huset sig op ud til en fuldt overdækket terrasse, der er integreret i bygningskroppen. Facaderne, som mod øst og vest tegner sig med høje smalle vinduer og glasdøre til det fri, er beklædt med helt lyse facadeplader af fibercement, på nær et enkelt sted: I midten af huset markerer en udbygning af mokkabrune tegl, der går på tværs af og ind gennem huset nemlig, at her er noget særligt på færde: Her ligger Kvotehusets såkaldte bevidsthedsbælte eller Klimabæltet, som det kaldes. Facade Øst 1:250 Placeringen i midten og på tværs af huset er på ingen måde tilfældig; dels skaber udbygningen en fysisk buffer mellem den private del med børneværelser og soveværelse mod nord og den fælles del af huset med køkken og stue mod syd, dels betyder placeringen, at beboerne passerer Klimabæltet flest mulige gange i løbet af dagen. Tanken er, at det vil øge beboernes bevidsthed dagligt at blive fysisk og visuelt konfronteret med husets særlige funktioner. SNUSFORNUFTIGE GREB Ved indgangen stopper en muret væg blikke fra vejen ind i den private del af haven og danner ryg for den overdækkede tørregård, der desuden er oplagt at bruge som morgenmadsterrasse, fordi den ligger lige ud for køkkendøren. Ved siden af indgangsdøren afslører et vægparti, at murværket også fortsætter inde i huset. Tunge murede vægge danner ramme om husets viktualierum, der er uisoleret og orienteret, så det altid opretholder samme svale temperatur, hvilket er langt bedre at opbevare madvarer i end et køleskab. Lige overfor viktualierummet, på den modsatte side af husets hovedfærdselsåre, er et indendørs væksthus placeret også kaldet CO2-fabrikken. Det kan umiddelbart lyde som et paradoks at placere et væksthus indendørs, eftersom et væksthus jo skal være konstant varmt og have rigelig adgang til lys, for at grøntsager kan vokse. Men i Kvotehuset er væksthuset isoleret fra resten af huset bag tykke teglmure og er således ikke i termisk forstand en del af husets indre. Et stort vestvendt vinduesparti fra gulv til loft sikrer, at der kommer tilstrækkeligt dagslys ind, mens udvendige trælameller udgør en solafskærmning øverst, som forhindrer, at planterne bliver brændt af eftermiddagssolen. At væksthuset er isoleret fra det omgivende hus, betyder dog ikke, at det ikke er en integreret del af huset; det er i allerhøjeste grad en del af huset, takket være to interne vinduer, som dels skaber visuel kontakt til stuen, dels giver mulighed for et kig ind til husets multimedierum, der ligger som nabo til væksthuset. Udenfor knytter en lav muret væg med integreret siddemulighed og arbejdsbord an til væksthuset, og her ligger køkkenhaven med højbede til de planter, der tåler det danske vejr

12 ENERGIFORBRUG & INDEKLIMA A K T U E L T D A G S F O R B R U G 2 2. S E P T E M B E R K V O T E A K T U E LT F O R B R U G Å R S O V E R S I G T Funktionsoversigt S å m e g e t C O 2 m å v i b r u g e i d a g... I N F O P O W E R E D B Y Z E N S E T E C H N O L O G Y BRUGERVEJLEDNING POPUP MENU 7.2 KG CO2 2.4 KG CO2 100% K V O T E 86% 33% S A M L E T F O R B R U G 12.2 KG CO2 25% E L 81.2 KG CO2 63% R U M VA R M E 32.2 KG CO2 42% K O L D T V A N D L I N K 1 Zensehome Control 67.2 KG CO2 53% V A R M T V A N D L I N K 2 DMI L I N K 3 Familie Kalender Tanken bag multimedierummet er dels at samle husstandens tv, computere og spilkonsoller ét sted, dels at reducere antallet af elforbrugende apparater og samtidig reducere antallet af timer, apparaterne kører. En placering i et særligt rum betyder nemlig, at beboerne træffer en bevidst beslutning, inden de går derind for at bruge dem, i modsætning til det automatiske tryk på fjernbetjeningen, der let sker, når tv, computere og spilkonsoller er placeret i f.eks. stuen eller køkkenet. I en familie med yngre børn vil et særligt multimedierum sikkert være et hit, mens ældre børn typisk vælger at trække sig tilbage til egne værelser med egne computere. Til de snusfornuftige, arkitektoniske greb i huset hører også, at indgangen fører ind i et kombineret vindfang og bryggers, hvor en skydedør til fordelingsgangen sikrer, at der ikke kommer træk videre ind i huset, når indgangsdøren åbnes. Hele endevæggen i fordelingsgangen udgøres af et vinduesparti, så det ikke er nødvendigt at tænde lys i løbet af dagen. Endelig er der i forældresoveværelset taget en direkte konsekvens af, at de fleste mennesker trives bedst ved at sove i et rum med ca. 17 grader, hvilket er tre til frem grader under normal rumtemperatur. Dette er ganske enkelt løst ved at isolere rummet indvendigt mod gangen og badeværelset og gøre døren tæt, så varmen ikke siver ind i soveværelset hvis beboerne vel at mærke husker at holde dørene lukket. FEEDBACK FRA TEKNOLOGIEN Det er i sig selv ikke nyt at installere state of the art -teknologier i et nyopført lavenergihus. Det nye er, at teknologierne i Kvotehuset giver beboerne direkte og pædagogisk feedback på deres energiforbrugende handlinger, og at alt forbrug bliver registreret og gjort til lettilgængelig information for beboerne. Et godt eksempel på feedback er husets termostater, som i stedet for en skala fra 1 til 5 viser den faktiske rumtemperatur i displayet. Det er synligt og let at reagere på især med tanke på, hvor meget energi det koster at skrue en grad op. Termostaterne er i stand til selv at slukke for varmen, hvis de registrerer et pludseligt temperaturfald, når der f.eks. luftes ud om morgenen, ligesom de er knyttet til en central styringsenhed, der viser temperaturen i alle rum. Et andet eksempel er helt bogstaveligt meget farverigt: Bruseren i badeværelset er udstyret med et display, som efter nogle minutters bad begynder at skifte farve fra grøn til rød, så selv teenageren kan forstå, at nu er det tid at slukke for vandet. Hvis hun bare bruger varmt vand i den mængde, som hun plejer, risikerer hun nemlig en dag at overskride kvoten, mens hun står i badet, og så slukker det varme vand. Så må hun ud og trykke på nødstartsknappen for at tænde for vandet igen. SKÆRMEN OG KNAPPEN Lige i husets hjerte, ved Klimabæltet hvor alle går forbi, har info-skærmen sin faste plads, og her kan hele husets energiforbrug aflæses til alle tider. De færreste tænker over, at de bruger energi i deres daglige gøremål i hjemmet. Rent vanemæssigt løser de fleste en praktisk opgave, som opfylder forskellige services og behov for f.eks. komfort, underholdning eller hygiejne, og derfor overvejer de tidligst at reducere energiforbruget, den dag ekstraregningen lander i postkassen. Dette kaldes medieret forbrug, og hvis familien kigger for sjældent på skærmen, kan det være for sent, for så er energien brugt. Værelser Multirum Toilet Baderum KLIMABÆLTET Køkkenhave CO2-fabrikken Væksthus 1 Klimabælte 2 Tørregård 3 Viktualierum CO2fabrikken/Væksthus 5 Køkkenhave Regulerende bruser 7 Klimareguleret soveværelse 8 Multi(medie)rum 9 Dobbeltovn 10 Masser af dagslys Intelligente termostater 12 Intelligent vaskemaskine 2 KLIMABÆLTET Tørregård Viktualierum 13 Eco-feedback CO2-forbrugsregistrering EL + VAND + VARME 14 Kvoten > nødstart Køkken Stue Ophold Terrasse 20 21

13 ENERGIFORBRUG & INDEKLIMA Huset er udstyret med en lang række tiltag, der kan medvirke til at reducere CO2-udledningen: Solafskærmning, tilstrækkeligt dagslys, solorientering, naturlig ventilation, indvendig isolering samt overdækket tørreområde, viktualierum, vindfang, havestue og multimedierum. Solafskærmning Dagslys nok Sove/køkken Stue/ophold Solorientering 15 o 20 o Overdækket tørreområde Viktualierum Elforbruget registreres ved hjælp af en lille måler, som er indbygget direkte i stikkontakterne, og tilsvarende systemer opsamler information om forbrug af vand og varme hvert 15. minut, sådan at det er muligt at følge med i udsving, både nu og her og i løbet af f.eks. et døgn eller en måned. Det lyder teknisk og utilgængeligt, men det er det ikke. Skærmen er i virkeligheden en almindelig flytbar tablet f.eks. en ipad med en særligt udviklet app, der også fungerer på en smartphone. App en er logisk og intuitiv at aflæse og bruge og giver samtidig mulighed for at aflæse forbruget hvor som helst og når som helst i bussen på vej til arbejde eller i kø i supermarkedet. Skulle faderen i huset have glemt at slukke for kaffemaskinen, kan han tilmed gøre det via sin telefon på vej til arbejde eller fra lufthavnen i London. Skærmens informationer er således gjort grafisk, funktionelt og mentalt så let anvendelige, at beboerne bliver lokket til at kigge på skærmen tilpas ofte til at opdage, hvis de bruger for meget energi. Det er en god ide at tjekke familiens C02-forbrug på den mobile app eller via husets infoskærm, før der tændes for den varme bruser. For overskrides kvoten, mens man er i bad, lukker huset ned! Lyset og det varme vand ryger, og man må traske den tunge vej hen ad gangen til den centrale nødstartsknap og give den et tryk, så alt kommer op at køre igen. En påmindelse med et glimt i øjet om, at der er låg på energien her i huset, som teenageren sikkert husker bedre end mange formaninger. Vindfang Havestue Multimedierum 26 o 15 o 20 o Naturlig ventilation Indvendig isolering NØDSTARTSKNAPPEN Under skærmen sidder nødstartsknappen, som både i konkret og overført betydning er helt central i Kvotehuset. Spørgsmålet om, hvorvidt nødstartsknappen bare er en ond gimmick, der skal straffe beboerne ved at slukke for det varme vand og efterlade dem uden adgang til varme og strøm indtil næste måned, er oplagt. Svaret er, at det er den selvfølgelig ikke: Et tryk på knappen aktiverer alle systemer med det samme, men et tryk på knappen øger forhåbentlig også bevidstheden om, at der er brugt for meget energi, og det derfor er nødvendigt at sætte energi til side, så der også er til næste måned. På den måde er nødstartsknappen det håndgribelige udtryk for hele tankesættet bag Kvotehuset: Det skubber til vanerne og hjælper i sidste ende med at sikre, at der er penge nok året rundt til posterne på energibudgetkontoen. Og omvendt: Huset lokker også med en belønning for hele familien, når årsregnskabet gøres op og sparet CO2 omregnes til sparet energi, der igen omregnes til sparede kroner og ører

14 INTERIØR Et arkitektonisk hovedgreb er Klimabæltet, som beboerne på grund af dets placering kommer til at krydse mange gange i løbet af dagen. Den fysiske synlighed og daglige konfrontation noget at pege på og røre ved bærer historien og får beboerne i gang med at tænke over tingene det er den vigtigste motivator. Kristian Nordheim, arkitekt, Pluskontoret Arkitekter 24 25

15 Bruge 60 W glødepærer ENERGIFORBRUG & INDEKLIMA MÅLINGER OG EVALUERING STORE ENERGI- BESPARELSER I VENTE Inden eksperimentet kommer så vidt, at der flytter en familie ind i Kvotehuset, kan livscyklusanalysen, som er udarbejdet sammen med forskere på SBi, allerede nu give et fingerpeg om, at det vil være muligt ganske betragteligt at nedbringe det samlede forbrug af el og varme og de deraf følgende CO2-udledninger. Ifølge analysen kan der forventes en årlig CO2-besparelse på 46 % i elforbruget og 33 % i varmeforbruget forudsat at de mange installerede tiltag og elementer påvirker beboerne, sådan som arbejdsgruppen Brugsvand 6% Køle/frys 18% Diverse 3% Belysning 13% Vask 17% har forudset. De forventede besparelser i elforbruget stammer især fra underholdning, belysning og tørretumb- Brugsvand 6% ler, mens besparelser i varmeforbruget er resultatet af et mindre forbrug af varmt brugsvand og intet varmetab, når der luftes ud i huset. Køle/frys 18% Når procenterne omregnes til tal for en periode på 50 år og sammenlignes med et Referencehus, vil Kvotehusets forbrug af el ligge på 15 kg CO2/m2/ år, mens Referencehuset bruger 24 kg CO2/m2/år i 50 år. De tilsvarende tal for varme ligger på 10 kg CO2/m2/år i Kvotehuset og 13 kg CO2/m2/år over 50 år i Referencehuset. Underholdning 34% Madlavning 9% Diverse 3% Belysning 13% Skrue temperaturen 1 C op Bruge 60 W glødepærer i stedet for sparepærer Tage 3 minutter længere bad Lade TV, DVD mv. stå på standby Modtage reklametryksager Surfe mere end 1 time om dagen Vaske 3 gange om ugen ved 60 i stedet for 40 At det er muligt at nedbringe CO2-udslippet fra beboernes aktiviteter i Kvotehuset, er der således ikke tvivl om. Spørgsmålet er mere, hvor gode arkitekt, antropolog og energiingeniør har været til at gætte på, hvad der vil virke. Derimod viser et blik på beregningerne af CO2-udledningen i forbindelse med konstruktion og materialer, at Kvotehusets konstruktion og materialeforbrug er lidt Madlavning højere 9% end Referencehusets, nemlig 6 kg CO2/ Vask 17% m2/år over en periode på 50 år mod 5 kg CO2/m2/år. Forklaringen er bl.a., at Kvotehuset er mindre end Referencehuset, men har Underholdning 34% Andel af adspurgte 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Den rigtige rangering Beboernes rangering Undersøgelser af elforbruget i danske boliger viser, at mere end 30 % af forbruget bruges på underholdning, mens der kun bruges 9 % på madlavning og 17 % på vask. Andre undersøgelser dokumenterer, at vi generelt tror, det koster på elforbruget at bruge tørretumbler, men at det ikke koster ret meget at skrue 1 grad op for varmen og i virkeligheden er det lige omvendt. større overflade, og at der derfor er mere klimaskærm, som erfaringsmæssigt koster meget i CO2-regnskabet. Grunden til, at Kvotehuset er mindre, er, at væksthuset og viktualierummet ikke regnes med i husets bruttoareal, fordi de er kolde rum. Hvis disse rum tages med i bruttoarealet, ender CO2-belastningen af Kvotehusets konstruktion og materialer på 5,5 kg CO2/m2/år. Pointen er altså, at huset ikke koster ekstra i CO2-regnskabet, fordi det er et kvotehus. Men når CO2 fordeles over et mindre areal, bliver tallet naturligvis højere. HVERDAGSLIVET MÅLT OG VEJET Det er håbet, at de mennesker, der køber og flytter ind i Kvotehuset, vil se det som et værdifuldt og interessant eksperiment at medvirke i. Planen er, at beboernes energiforbrug bliver målt og registreret gennem de første to til tre år. Siden skal resultaterne evalueres ved hjælp af den metode, der har været brugt i forbindelse med udviklingen af projektet, og videreformidles til hele byggebranchen. Projektgruppen og bygherre har i samarbejde skitseret flere forskellige registreringsmetoder. En mulig metode går ud på at lade familien bo i huset det første år, som de plejer, uden at regulere deres adfærd og forbrug, og først det næste år introducere kvoten. På den måde vil der være et indeks at sammenligne med, når kvoten træder i kraft, og et billede af, hvor meget tid, beboerne bruger på at spare CO2, hvor meget de reelt sparer i CO2 og penge og endelig, hvilken eventuel sundhedseffekt, det har. Når en familie har valgt at købe Kvotehuset med dets iboende kvaliteter og betingelser, er det planen, at de selv beslutter sig for det system, der vil virke mest motiverende for dem i bestræbelserne på at holde sig længst muligt under kvoten. Hvis man spørger folk, hvad de tror, de bruger mest energi på, svarer de typisk, at det må være tørretumbleren, mens det at hæve temperaturen en enkelt grad kommer nederst på listen. I virkeligheden er det omvendt: At øge temperaturen fra 20 til 21 grader koster meget mere på energiregningen end at tørre tøj og også meget mere, end folk tror. Hvis vi skal ændre adfærd, skal vi jo vide sådan noget, og den bevidsthed håber vi at skabe med Kvotehusets energibudgetkonto. Jørgen Søndermark, Realdania Byg Andel af adspurgte 26 KVOTEHUSET / MINI-CO2 0% HUSENE 10% 20% 30% 40% 50% 60% 27 Skrue temperaturen 1 C op

16 HUSETS CO2-PROFIL 24 kg HUSETS CO2-PROFIL CO2-udledning for hhv. for hhv. Referencehuset referencehuset og Kvotehuset og Upcycle fordelt på House materialer fordelt på materialer Andet Gipsmaterialer Malervarer 13 kg KG CO2/M2/ÅR I 120 ÅR Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal 5 kg Cementbaserede materialer 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 REFERENCEHUSET KVOTEHUSET Træ og træbaserede materialer Tak til De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Kvotehuset. Referencehuset er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: kg KONKLUSION Det står med Kvotehuset klart, at det er muligt fra byggeriets side at reducere det private elforbrug ved at indbygge en række muligheder for besparelser 10 for kg de kommende beboere. Kvotehuset er endnu ikke beboet, og der foreligger derfor endnu ingen reelle opgørelser over en families energiforbrug. Men ifølge den livscyklusanalyse, som er udarbejdet sammen med forskere på SBi, vil det være muligt ganske betragteligt at nedbringe det samlede forbrug af el og varme og de deraf følgende CO2-udledninger, ikke mindst når man ser på mængden over tid. I byggeriets hverdag er der en skarp adskillelse mellem det private forbrug og bygningens forbrug. Det private elforbrug figurerer således ikke i Bygningsreglementets krav, men spiller i virkeligheden en større rolle end reduktion af CO2 i forbindelse med materialer: En forventet reduktion fra 24 til 13 kgco2/m2/år i 50 år vil summere op til næsten tre gange mere end f.eks. Upcycle House reduktion af fodaftrykket fra 5 til 0,7 kg CO/m2/år i 50 år. Det vil sige, at drifts-forbruget, ikke mindst hvad angår el, fortsat skal påkalde sig opmærksomhed, når der tænkes CO2 og bæredygtighed i byggeriet. Det nye i Kvotehuset er, at man her ser, hvordan man ved at tænke grundigt over, hvordan de fremtidige beboere forventes at anvende huset, kan skabe en fysisk indretning og tilføre tekniske udstyr, som kan støtte og hjælpe beboerne med at nedbringe deres private elforbrug betragteligt til gavn for såvel egen pengepung som for samfundsøkonomi og klima. 6 kg Arkitekt: PLUSKONTORET ARKITEKTER Ingeniør: MOE A/S Antropolog: ALEXANDRAINSTITUTTET Hovedentreprenør: MURERMESTRENE THOMAS HANS A/S Videnspartner: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU Intelligent el-installation: ZENSE TECHNOLOGY INGMAR OG HALFDAN ASK NYROP, SIRI CENHOLT, B&O NYBORG Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet. Kvotehuset sætter beboerne i spil Realdania Byg 2014 ISBN Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis Layout: Bjørk&Glad og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Helene Høyer Mikkelsen samt Realdania Byg Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab

17 STEENSAGER STEENSAGER Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus Tradition Fornyelse Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2 Typehuset STEENSAGER ØJDENVEJ MINICO2 HUSENE I Nyborg blev i løbet af 2013 og 2014 seks nye parcelhuse opført, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid. Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse. Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse, og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. BØJDENVEJ

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Livscyklusvurdering

Læs mere

DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS

DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS UDGIVET AF REALDANIA BYG DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden AF BIRGITTE KLEIS DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. www.combihouse.dk Combihouse Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. Konceptet hedder Combihouse, da det er meningen at boligkøberen

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse seks erfaringer

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Vejledning for ankomst og afrejse Hangar A

Vejledning for ankomst og afrejse Hangar A Vejledning for ankomst og afrejse Hangar A Opdateret 1. november 2013 Denne vejledning SKAL læses/bruges i forbindelse med besøg i Hangar A. Dokumentet ligger i Hangar A, men læs den inden du tager afsted

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler Byg nyt -og lej det Under Egen 32 - Holstebro Prøvebo jeres nye hus i to år, før I bestemmer jer for, om I vil købe det Med det nye prøvebo-koncept kan I opføre et skræddersyet Holm Hus helt fra bunden

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nikolaikirkestræde 3 Postnr./by: 6800 Varde BBR-nr.: 573-029887 Energikonsulent: Mikael Roskjær Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Grønne

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Sp.1) Fordelingen af besvarelser fra hhv. Tranehaven og Tranevænget

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Blåbærvænget 20 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2013 Til den 21. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Digestykket 73 Postnr./by: 2730 Herlev BBR-nr.: 163-019477-021 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Efterisolering udvendigt vurderes at være meget kompliceret, og næppe rentabelt. Tilsvarende gælder for endegavlene.

Efterisolering udvendigt vurderes at være meget kompliceret, og næppe rentabelt. Tilsvarende gælder for endegavlene. Kategori Beskrivelse af forbedringsmuligheder Fremgangsmåde Generelt Isolering - vægge Isolering - vægge Forbrugskontrol Følg husstandens forbrug af el, varme og vand, i en periode, for at få et indtryk

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Stålmosegård Huse ApS opfører 9 rækkehuse på 108 og 125 m2 i samarbejde med. Rækkehusene kan overtages fra 1. september 2015.

Stålmosegård Huse ApS opfører 9 rækkehuse på 108 og 125 m2 i samarbejde med. Rækkehusene kan overtages fra 1. september 2015. STÅLMOSEN ETAPE 3 Stålmosegård Huse ApS opfører 9 rækkehuse på 108 og 125 m2 i samarbejde med Rækkehusene kan overtages fra 1. september 2015. Yderligere info på www.stålmosen.dk Salg og yderligere information:

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gartnervænget 46 Postnr./by: 4160 Herlufmagle BBR-nr.: 370-029959 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejbyvej 24 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-012570 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv KOMFORT HUSENE - Arkitektur og hverdagsliv Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supervisors: Per Heiselberg, Professor Mary-Ann Knudstrup, Associated

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET. bedre og grønnere

UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET. bedre og grønnere UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET bedre og grønnere AF BIRGITTE KLEIS TYPEHUSET bedre og grønnere MINICO2 HUSENE INDHOLD Erfaringerne udstikker kursen Lærenemt typehus 5 Værdifuld høst af erfaringer Forudsætninger

Læs mere