LIVSHISTORIER FRA MØN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVSHISTORIER FRA MØN"

Transkript

1 LIVSHISTORIER FRA MØN 10 belastede personers liv og samspil med det offentlige system og samfundet Støttet af: Møn Kommune

2

3 Livshistorier fra Møn

4

5 Livshistorier fra Møn Slutrapport Udarbejdet af chefkonsulent Peter Rosendal Frederiksen,. Udgivet i samarbejde med Vejledningshuset, Møn Kommune. 1. oplag. Trykt i november Rapporten kan hentes i elektronisk udgave hos på Alle rettigheder til evalueringsrapporten er forbeholdt og Møn Kommune. Ved gengivelse af indhold i rapporten skal og Møn Kommune nævnes som kilder. Møn Kommune

6

7 INDHOLD 1. INDLEDNING 11 TAL OG FAKTA OM MØN OG MØN KOMMUNE 14 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MØN KOMMUNE 14 ANTAL LEDIGE I MØN KOMMUNE ULTIMO BAGGRUNDEN FOR LIVSHISTORIER FRA MØN 17 MÅL OG DELMÅL FOR FORLØBET LIVSHISTORIER FRA MØN 18 INDDELING AF BEFOLKNINGEN I SEGMENTER OG MATCHGRUPPER METODISKE OVERVEJELSER 23 METODETEKNIK 23 FEJLKILDE 1: UDVÆLGELSEN AF DELTAGERE I FORLØBET 24 FEJLKILDE 2: ANONYMITET ELLER EJ 25 FEJLKILDE 3: UNDERSØGELSERNE KAN HAVE HELENDE VIRKNING 25 FEJLKILDE 4: NÅR LIVSHISTORIERNE LÆSES AF PERSONENS NÆRE 26 GENERALISERING PÅ BAGGRUND AF KVALITATIV METODE 26 ALLE LIVSHISTORIER MÅ OFFENTLIGGØRES BJØRNS LIVSHISTORIE 29 SKOLETRÆT REBEL MED DRØM OM ET LIV SOM PROFESSIONEL MUSIKER 29 HÆRVÆRK FOR KRONER 30 FRA STORBYMENNESKE TIL ØBOER 31 ROCKBANDET PÅ GODT OG ONDT 32 MØN DAGHØJSKOLE OG KEDSOMMELIG LEDIGHED 33 FORÅR, FORELSKET OG FORLOVET 34 FIRE SAGSBEHANDLERE PÅ FIRE ÅR 35 ET LIV MED BÅDE OP- OG NEDTURE 36 NYT ARBEJDE: UFAGLÆRT ALTMULIGMAND OM NATTEN PÅ KELSENBISCA 37 NYE FAMILIEPROBLEMER OPSTÅR, DA FORÆLDRE BLIVER SKILT 38 COMEBACK TIL ROCKBANDET 40 STOFFER OG ALKOHOL 40 AFSKEDIGELSE FRA KELSENBISCA OG VENNETJENESTER 42 TO MOBILER: EN TIL VENNETJENESTER OG EN TIL FAMILIE OG VENNER 43 BJØRNS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 44 MÅL MED LIVET CHARLOTTES LIVSHISTORIE 47 DET HÅRDE LIV SOM PÅRØRENDE TIL EN ALKOHOLISERET FAR OG KÆRESTE 47 ENDNU EN ALKOHOLIKER 48 AKTIVERING PÅ MØN DAGHØJSKOLE 50 UTILFREDSHED MED REVALIDERINGSSAGENS FORLØB 51 FORFATTER TIL BOG OM DET AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALKOHOLIKERE 53 OPTAGELSE PÅ LÆRERSEMINARIET I AUGUST KÆRLIGHEDSLIVET I BERO 55 PERSONLIGT OVERSKUD BRUGES TIL AT HJÆLPE ANDRE I NØD 55 FØRSTE ÅR PÅ LÆRERSEMINARIET VEL GENNEMFØRT 56 ALKOHOLISK EKSMAND GIFTES OG SEPARERES IGEN 56 PLEJEBØRN MED NARKO, SELVMORDSFORSØG OG ALKOHOLPROBLEMER 57 SEMINARIET FASTHOLDES OG FORVENTES FULDFØRT 59 CHARLOTTES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 61 OPGIVER OPDRAGELSE AF PLEJEBØRN 62 KAMPEN MOD DEN ALKOHOLISEREDE EKSKÆRESTE 64 MOD BEDRE TIDER: NY KÆRESTE OG FRITIDSJOB 66

8 5. GABRIELLES LIVSHISTORIE 69 AT VENDE DEN ANDEN KIND TIL 69 HOTELARBEJDET GIVER ERFARING OG EN DANSK MAND 71 EVENTYRLANDET DANMARK 71 NÆSTEKÆRLIGHED VIGTIGST 72 JAGTEN PÅ DET RIGTIGE ARBEJDE 73 SEPARATION OG DEREFTER SKILSMISSE FRA SIN DANSKE MAND 74 DATING.DK OG NYE MANDLIGE VENSKABER 75 FØRST UDDANNELSE, SÅ I PRAKTIK OG SENERE PÅ KURSUSCENTER MØN 76 GABRIELLES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 77 PRAKTIK OG SENERE JOB PÅ PLANTEDIREKTORATET I KØBENHAVN 78 IT-UDDANNELSE TRÆKKER GABRIELLE TIL AALBORG 78 NY KÆRESTE EN KRISTEN MAND DENNE GANG 80 BEDRE TIDER FOR FAMILIEN I AFRIKA LILIANS LIVSHISTORIE 83 MISBRUG AF ALKOHOL OG KRAFTIGT FYSISK SVÆKKET AF SYGDOM 83 HYGGEFORBRUG BLIVER TIL MISBRUG 85 HASHMISBRUG OG ANHOLDELSE AF LILIANS SØN 86 LILIANS SAMLEVER VED AT DØ AF DRUK 87 STRAKSAKTIVERING PÅ MØN DAGHØJSKOLE 88 EN SKUFFET FAR 89 STOR FYSISK NEDTUR OG PÅ VEJ MOD FØRTIDSPENSIONEN 89 THOMAS DØR AF BLODPROP 90 DIAGNOSE: DU ER HANDICAPPET! 92 KUN LILLE FARE FOR AT RYGE TILBAGE PÅ FLASKEN 94 BEGRÆNSEDE JOBMULIGHEDER 95 LILIANS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 96 SIGTER MOD FLEKSJOB ELLER FØRTIDSPENSION 97 SØNNEN RALF SMIDES UD AF SKOLEN 99 ÅNDER OG SPØGELSER I NYT HUS 100 FYSISK OG PSYKISK TILBAGEGANG 101 INDHENTET AF FORTIDEN: VOLDTAGET I EGET HUS 102 NY VEN OG LIDT LYSERE SYN PÅ LIVET 102 PENSIONSANSØGNINGEN ER IKKE RIGTIG I GANG EFTER ET ÅR LINES LIVSHISTORIE 105 PÅ LANG AFSTAND FRA TIDLIGERE TIDERS PSYKISKE VOLD OG TRUSLER 105 IRLÆNDERENS DRUK 106 LYKKEN FINDES PÅ MØN, MEN JOBBET UDEBLIVER TIMERS JOB I SKOBUTIK 109 KRÆFTSYG SVIGERMOR OG MOBNING AF SØN 110 VISIONER FOR MØN KOMMUNE 111 UVENTET BESØG AF CHEFEN SØNDAG FORMIDDAG FØRER TIL ARBEJDSSTOP 112 EN ISKIASNERVE PÅ TVÆRS MEDFØRER LANGTIDSSYGEMELDING 113 GOD FAMILIE OG GODE VENNER, MEN ALLIGEVEL PSYKISKE NEDTURE 114 AFKLARINGSFORLØB PÅ AKTIVCENTER SYDSJÆLLAND I VORDINGBORG 116 TILBAGE PÅ KURSUSCENTER MØN 117 LINES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 118 MERE STRUKTUR PÅ KURSUSCENTER MØN 120 BINYREBARKHORMON AFTAGER SMERTEN FOR EN TID 120 LØNTILSKUDSJOB HOS HOME DER DESVÆRRE KUN VARER TO MÅNEDER 121 KURSUSCENTER MØN IGEN IGEN 122 LOTTOGEVINST OG LIVSKVALITET 123

9 8. MARGITS LIVSHISTORIE 125 HÅRD BARNDOM, SVÆR UNGDOM OG ARBEJDSSØGENDE VOKSENLIV 125 VÆK FRA MOR OG UD AT SEJLE 126 KÆRESTE OG TO BØRN 127 MØN DAGHØJSKOLE I SEKS ÅR OG ØGEDE FYSISKE SMERTER 127 DET ER ALDRIG FOR SENT AT UDDANNE SIG 129 DÅRLIG TIMING AF HOFTEOPERATION I FORHOLD TIL UDDANNELSE 130 NY HOFTE PÅ RIGSHOSPITALET OG EN AFBRUDT VUC-UDDANNELSE 131 PRAKTIK OG TILBAGE PÅ KURSUSCENTER MØN 132 SVÆRT AT FORLADE KÆRESTEN 133 EN TUR I RETTEN FOR AT KØRE EN GAMMEL MAND NED 135 DUMME LÅN MED DYRE RENTER 135 MARGITS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 136 KÆRESTER, IKKE KÆRESTER? KÆRESTER 137 KURSUSCENTER MØN 139 PRAKTIK OG SENERE I JOB PÅ NEDSAT TID 140 FYSISKE SKAVANKER: OPERATION I HÅNDLED, NÆSE OG ANDEN HOFTE MORTENS LIVSHISTORIE 143 FRA ET LIV PÅ GADEN TIL AKTIVERING PÅ MØN 143 MAN SKAL YDE, FØR MAN KAN NYDE 144 FAR TIL TRE + EN GODE DANSKE KRONER FORSVINDER 146 INDVANDRER SMADRER MORTENS KÆBE 147 HJEMLØS OG DEPRESSIV 148 FRA BYENS LARM TIL MØNS UFORSTYRRETHED 149 DRØMME OM SELVSTÆNDIGHED 151 DER ER NOGET GALT I DANMARK 152 DÅRLIGT HJERTE, BLODPROP OG NEDADGÅENDE FYSIK 153 AKTIVERING PÅ SKOLEN FORLÆNGES IGEN OG IGEN TIL ALLES TILFREDSHED 155 SØNNER I FARS FODSPOR 156 MORTENS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 157 ET HELBRED PÅ VEJ STÆRKT NED AD BAKKE 158 FLYTTER FRA EKSKONE OG BLIVER SINGLE 159 AKTIVERING PÅ SKOLEN STOPPES AF KOMMUNEN 160 OPBAKNING FRA FAMILIE OG VENNER OVES LIVSHISTORIE 163 GÆLDSAT FOR LIVET AF EGEN LILLEBROR 163 SPISESTED PÅ BORNHOLM GÅR KONKURS 164 VÆK FRA PROBLEMERNE MEN NYE PROBLEMER OPSTÅR 165 I AKTIVERING PÅ DAGHØJSKOLEN 167 DEN SVÆRE OPGAVE AT OPDRAGE ET BARN 168 PROBLEMERNE LAGT BAG SIG, MEN IKKE GLEMT 169 MEKANIKER ELLER KOK? 170 GÆLDSANERING 171 FERIE TIL BORNHOLM OG GENSYN MED FAMILIE 172 DET MED KÆRLIGHEDEN 174 PRAKTIK PÅ AUTOVÆRKSTEDER OG DRØM OM VOKSENLÆRE 175 KURSUSCENTER MØN ET FORVIRRENDE STED 176 OVES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 176 UGENTLIGE MØDER MED MADS SKOLE OG FAMILIEVÆRKSTEDET 177 PRAKTIKPLADS LØBER FRA AFTALE OM EFTERFØLGENDE LØNTILSKUDSJOB 178 OVE BLIVER IVÆRKSÆTTER OG STARTER EGET AUTOVÆRKSTED 180 LIVSKVALITET OG PÅ AFSTAND AF KOMMUNEN 181

10 11. STINNAS LIVSHISTORIE 183 STYRET AF EN DEPRESSION OG EN TUNG RYGSÆK 183 MISLYKKET OPHOLD VED RIGSREVISION OG BEGYNDENDE DEPRESSION 184 KÆRLIGHEDEN KOMMER, NÅR MAN MINDST VENTER DET 185 IKKE UDEN FOR EN DØR I 11 MÅNEDER 186 ET NYT FORSØG PÅ DAGHØJSKOLEN 188 UDGIFTERNE OVERSTIGER INDTÆGTERNE 189 EN MOR MED ENDNU STØRRE PROBLEMER 190 I KAMP FOR EN LYS FREMTID 191 SAMARBEJDET MED KOMMUNEN OG VEJLEDNINGSHUSET 191 MÅLET OM KUN AT VÆRE 80 PROCENT HELE TIDEN 192 AFBRUDT PSYKOLOGBEHANDLING OG NYT HJEM 193 GÅR NED IGEN OG DROPPER UD AF LÆRERSEMINARIET 194 OPTAGELSE PÅ PÆDAGOGSEMINARIET: NU SKAL DET VÆRE! 195 MERE KONTAKT TIL MOR OG BROR 197 STINNAS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 198 DER ER NOGET GALT I DANMARK 199 DEPRESSIONEN FÅR IGEN OVERTAGET TRINES LIVSHISTORIE 201 MOR TIL MISBRUGT DATTER RAMMES AF DEPRESSION OG GIGTSYGDOM 201 TRINES DATTER MISBRUGT AF SIN STEDFAR 202 FØRTIDSPENSION, MEN IKKE FOR PENGENES SKYLD 204 MØN DAGHØJSKOLE PÅ NEDSAT TID 205 PSYKOLOGER OG PSYKIATERE 206 VENTETID PÅ AT KOMME VIDERE MED LIVET 207 SYGEMELDT NÆSTEN HELE AFSLAG PÅ BÅDE FØRTIDSPENSION, FLEKSJOB OG REVALIDERING 210 ÆLDSTE DATTER BLIVER GIFT OG SENERE GRAVID IGEN 211 DEN YNGSTE DATTER BEGYNDER I SKOLEN OG STØDER SIN FAR FRA SIG 212 TRINES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 213 PENGE ER IKKE DET VIGTIGSTE 214 FORSØGER IGEN AT SØGE FØRTIDSPENSION 215 DAGENE FLYVER AF STED, NÅR MAN ER GLAD FOR AT GÅ HJEMME 217 ET GODT LIV TRODS ALT SUCCESER VED BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MØN KOMMUNE BARRIERER HOS MÅLGRUPPE OG KOMMUNE MÅLGRUPPERELATEREDE BARRIERER KOMMUNALE OG SAMFUNDSMÆSSIGE BARRIERER ANBEFALINGER TIL MØN KOMMUNE 235 ANBEFALING 1: REGELMÆSSIG MUNDTLIG OPFØLGNING OG INFORMATION 235 ANBEFALING 2: MERE KONKRET JOBSØGNING OG UNDERVISNING 237 ANBEFALING 3: BEVILG ÅBENLYSE PENSIONER OG BRUG TIDEN BEDRE 237 ANBEFALING 4: ALKOHOLIKERE, NARKOMANER OG DEPRESSIVE M.FL. I BEHANDLING 239 ANBEFALING 5: ØGET SAMARBEJDE KOMMUNE, LÆGER OG ALKOHOLRÅDGIVNING 239 ANBEFALING 6: FLERE FRITIDSTILBUD OG PROMOVERING HERAF 240 ANBEFALING 7: MERE FAMILIERÅDGIVNING OG BEHANDLING AF PROBLEMBØRN 240 ANBEFALING 8: KOMMUNALT SAMARBEJDE MED KRIDTHUSET 240 ANBEFALING 9: FORTSÆT STRAKSAKTIVERING OG FÅ FLERE I AKTIVERING KONKLUSION LITTERATURLISTE 249

11 1. INDLEDNING Hvad er livskvalitet? Og hvordan opnår eller fastholder man den? Det emne har optaget kosteksperter, læger, filosoffer, reklamefolk, politikere og mange andre gennem tiden. Vi bliver bombarderet med mere eller mindre gode bud på, hvordan vi får et godt og lykkeligt liv. Ifølge kosteksperterne får vi livskvalitet ved at spise sundt og varieret. Lægerne opfordrer os blandt andet til at dyrke regelmæssig motion. Filosofferne udtaler, at kilden til livskvalitet er at kende meningen med sit liv og leve i overensstemmelse med den. Reklamefolk fortæller os, at vi bliver lykkeligere ved at købe bestemte produkter eller ydelser. Politikerne mener, at den gode livsførelse holdes oppe af, at borgerne uddanner sig og arbejder, så samfundets hjul kører rundt. Livskvalitet kan defineres som læren om, hvordan vi mennesker kan få mest muligt ud af vores tilværelse, og hvorledes vi kan hjælpe os selv til det gode, sunde og konstruktive liv (kilde: Forskningscenter for Livskvalitet, livskvalitet.org). Det handler ikke kun om at være i et godt parforhold, have orden i økonomien, et givende arbejde og mange venner. Det forudsætter, at man har det godt med sig selv og føler, der er mening med tilværelsen. Dybest set er vi selv ansvarlige for udviklingen af vores livsforløb. Det omgivende samfund, dvs. familie, venner, kolleger, kommunen, staten m.fl., kan dog være en god hjælper kroners spørgsmålet er så bare, hvordan det omgivende samfund kan være med til at hjælpe specielt de mennesker, der virkelig har brug for hjælp til at få en øget livskvalitet? Med andre ord: Hvordan skaber eller opretholder vi livskvalitet? Svaret kan de forskellige eksperter hurtigt give os. Men det har vi hørt så mange gange før. I stedet for er det interessant at spørge de mennesker, det drejer sig om. Dem, der kategoriseres som den svage samfundsgruppe. Denne udtalelse afføder imidlertid en ny problematik, for vi har lige hævdet, at livskvalitet er noget subjektivt. Så kan man da ikke tale om en gruppe? Eller kan man? For de fleste offentlige og private virksomheder i samfundet er det interessant, om man kan kategorisere mennesker, selv om der er tale om subjektive individer. Filosoffen Søren Kierkegaard skrev, at subjektiviteten er sandheden. Mennesker er unikke, og der findes ikke to individer med samme personlighed og handlingsmønstre. Alligevel inddeler samfundet, herunder de offentlige instanser, mennesker i grupper alt efter deres køn, alder og beskæftigelse. Reklamebureauer og medier går sågar skridtet videre og segmenterer befolkningen ud fra menneskers livsstil og holdninger. Livets gode og dårlige oplevelser og erfaringer danner et livsmønster, dvs. handlingsmåder, vaner og tankemønstre, som det enkelte menneske har svært ved at bryde. Især hvis man tilhører den såkaldt svage samfundsgruppe. Man har svært ved at bryde ud af den sociale arv, for æblet falder sjældent langt fra stammen. Man er ofte så fastlåst i sine rutiner og vaner, at man aldrig kommer videre. Men hvis man har haft en belastet og problemfyldt fortid, betyder det så også, at ens fremtid vil blive det? Menneskene bliver flittigt målt, vejet og puttet i kasser eller samfundsgrupper. Den enkelte person er selv ansvarlig for at rykke sig. Ansvarlig for at dyrke mere motion, spise sundere, finde lykken, tage en uddannelse eller få et arbejde. Især de føromtalte svage mennesker må formodes at have et ønske om at blive kategoriseret i en anden samfundsgruppe. Det er formentlig også de mennesker, der har sværest ved at komme videre ved egen hjælp. De har om nogen brug for hjælp fra det omgivende samfund til at komme ud af den onde cirkel, de ofte befinder sig i. Manglende livskvalitet kan have udspring i, at man har en tung rygsæk, der er fyldt med problemer og dårlige oplevelser fra fortiden. Nogen mennesker har en tungere rygsæk end andre. Livshistorier fra Møn Indledning 11

12 Det er en hæmsko for dem i samfundet, hvor det ofte er dem, der har svært ved at finde eller fastholde et arbejde eller en uddannelse. Kan man mærke, hvis man mangler livskvalitet? Hvis man ofte er pessimistisk, mangler selvtillid, konstant er træt, går rundt og hænger med hovedet og måske rammes af fysiske lidelser, er der noget, der tyder på det. Men kan man så mærke, hvis man har livskvalitet? Symptomerne tænker man måske ikke så meget over i hverdagen. Det kan være gåturen på stranden en sen efterårsdag, humoren og samværet med kollegerne, familien eller vennerne, succesoplevelsen ved opnåelse af et nyt job eller en sejr i en vigtig sportskamp, ens barns første skridt, forelskelsen, oplevelserne på en rejse ud i verden eller suset efter et veludført faldskærmsspring. Nogen lever. Andre overlever. Et andet visdomsord fra Søren Kierkegaards pen fortæller, at livet skal leves forlæns, men forstås baglæns. Desværre er det ikke alle, der lever forlæns og lærer af de fejl og dårlige oplevelser, fortiden har bragt dem. Ofte er det deres mange problemer, der står i vejen for det. Dårlige vaner og ubearbejdede følelser resulterer ofte i forhold, der kan virke blokerende for livskvaliteten. Det kan føre til et forsøg på at flygte fra livets realiteter folk kan komme ud i alkoholeller stofmisbrug, anoreksi, depression, selvmordsforsøg og mange andre virkelighedsflugter. Flugten fra at tage ansvar for sit eget liv er nok det værste problem. Ansvaret for lykken eller livskvaliteten er ens eget. Ikke samfundets eller kommunens. Eller den voldelige eksmands, ens fysiske skavanker eller den tidligere arbejdsgivers væremåde. Nogen mennesker sidder godt og grundigt fast efter et liv med næsten lutter nedture, dårlige oplevelser samt manglende kompetencer og motivation til at finde eller fastholde et job eller en uddannelse. Disse menneskers livsmønstre er svære at bryde. Men det kan lade sig gøre. Det er svært at pege på lige netop det, der gør udslaget, når et menneske bevæger sig fra en dårlig cirkel og ind på en positiv livsbane. Måske er det lige så tilfældigt som at kaste en terning. Måske er det skæbnebestemt. Måske er det andre mere regulerbare faktorer, der gør udslaget. Et menneskes livshistorie kan være med til at forklare, hvorfor man reagerer, som man gør. Og hvorfor man er låst fast i et bestemt livsmønster. Livshistorien kan være med til at identificere, hvad der skal til, for at man kan komme videre. Møn Kommune har bedt konsulentfirmaet fortælle og analysere livshistorierne for ti personer, der alle var i kommunal aktivering for tre år siden. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan samfundet og kommunen kan hjælpe de mennesker videre, som sidder godt og grundigt fast i suppedasen. De mennesker, som er kendte ansigter på kommunens socialforvaltning. Flere af de ti deltagende personer vurderes at være fra den såkaldte matchgruppe 4, det vil sige personer med meget store problemer i forhold til arbejdsmarkedet. Resultatet af samarbejdet er denne rapport. Dataindsamlingen er foregået over de sidste tre år. Rapporten fortæller ti vidt forskellige personers livshistorier. De har alle haft et hårdt liv med mange nedture og nederlag at slås med. En stor del af de ti personer har været på offentlig understøttelse i mange år, og de fleste mangler både faglige og personlige kompetencer til at bestride et job eller gennemføre en uddannelse. Fysiske skavanker, depressioner, alkoholmisbrug, vold, skilsmisser og glæden ved at gå hjemme er blot nogle af barriererne, man møder hos dem. Læsningen af de ti livshistorier kan være hård kost. Der lægges ikke fingre imellem, og det er ikke småting, personerne har været igennem i livet. De slæber rundt på en tung rygsæk og er ofte ramt af den negative sociale arv, hvor de gennem deres opvækst har overtaget deres foræl- 12 Livshistorier fra Møn Indledning

13 dres tilgang til viden, holdninger og personlighedstræk. Alligevel er det lykkes for nogen at komme videre i livet. Hvad er det for faktorer, der skaber disse succeshistorier, og hvorfor bliver andre personer hængende i dyndet? Og hvordan kan samfundet og medmenneskene være med til at lette byrderne? Formålet med evalueringen er at kortlægge de ti personers livshistorier for derigennem at undersøge, om og i givet fald hvordan det offentlige system og samfundet kan forbedre indsatsen over for dem. Det har skabt en mulighed for at tegne et langsigtet, præcist og solidt billede af de deltagende personers livsforløb og relationer til de offentlige instanser på Møn. Forhåbentlig vil rapporten også kunne bruges i arbejdet med målgruppen andre steder i Danmark. Det hele foregår ud fra de ti personers perspektiv. Normalt er det kommunen og de offentlige funktioner, der udtaler sig om deres klienter. Her er det personerne selv, der kommer til orde. Det er en kvalitativ evaluering, hvori en række mere eller mindre hårdt ramte personer betragter deres eget liv og samspillet med det omgivende samfund. Det er altså de ti personers sandhed, rapporten afdækker. Venner, bekendte, kommunen og andre kan have en anden version af sandheden, som ikke vil blive afdækket i denne rapport. Den pointe er et vigtigt metodisk standpunkt. Også rapportens afsluttende barrierer og fokuspunkter er baseret på de ti livshistorier. En af de store forcer ved denne rapport er, at evaluator har fulgt de udvalgte personer, næsten uanset hvor de er endt i verden. Hvis de er kommet i job, uddannelse, er flyttet ud af kommunen eller forblevet på understøttelse, har de fortsat været en del af dette forløb. Det er et innovativt koncept, som formentlig ikke er set før. Evalueringen gennemføres og varetages af en privat konsulentvirksomhed, og ikke det offentlige. Det gør, at de ti personer kan være ærlige, når de for eksempel skal evaluere kommunen, som flere af dem stadig er økonomisk afhængige af. Dele af evalueringen hører under en række projekter, som Møn Kommune har iværksat med økonomisk støtte fra Den Europæiske Socialfonds Mål 3-program. Livshistorierne udgør den største del af denne rapport. De øvrige afsnit er denne indledning, hvor Møn Kommunes beskæftigelsesindsats desuden beskrives. Det giver den nødvendige baggrundsviden til læsningen af livshistorierne. Desuden har på baggrund af livshistorierne og de sidste tre års intensive undersøgelser analyseret sig frem til en række forhold, som vurderes at være barrierer for beskæftigelsesindsatsen i en kommune som Møn. Barriererne er inddelt i henholdsvis målgruppebestemte samt kommunale/samfundsmæssige barrierer. Nogle barrierer skyldes nemlig individet selv, mens andre kan tilskrives kommunen og/eller samfundet. Til sidst i rapporten har evaluator opstillet en række anbefalinger, som Møn Kommune kan bruge i udviklingsarbejdet med målgruppen. I de foregående tre år har hver enkelt af de ti interviewpersoner deltaget i cirka 16 timers interview, og samlet set er der optaget omtrent 140 timers interview. De mange interviews fylder i omegnen af 750 A4-sider i udskrevet form. Det håndgribelige resultat af det store arbejde er to forudgående delrapporter samt denne slutrapport. Fra skal der lyde en stor tak til de personer, som helt frivilligt har indvilget i at få afdækket deres liv med alt, hvad det indebærer. Det er imponerende at mærke de ti udvalgte personers ærlighed, fortællelyst og interesse for denne sag. Samtidig takkes Vejledningshuset under Møn Kommune for at ville det her. I den forbindelse skal Flemming Tejmers fra Vejledningshuset fremhæves for sit exceptionelle engagement og god sparring med i forløbet. Livshistorier fra Møn Indledning 13

14 Tal og fakta om Møn og Møn Kommune Indbyggertal Areal 237,12 km² Største by Stege (ca indbyggere) Antal folkeskoler 3 Andel årige uden erhvervsuddannelse (2004) 34,7 % (hele landet: 26,3 %) Andel årige med videregående uddan. (2004) 16 % (hele landet: 20,1 %) Fuldtidsledige pr. 100, årige (2003) 5,4 (hele landet: 4,8) Antal ikke-forsikrede ledige (3. kvartal, 2004) 117 Antal ledige i alt (3. kvartal, 2004) 763 Udgifter til kontanthjælp pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til aktivering pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til forsørgelse mv. pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til sygedagpenge pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til førtidspension pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Borgmester Knud Larsen (V) Kommunesammenlægning: Møn, Langebæk, Præstø og Vordingborg Kommuner bliver til Vordingborg Kommune (Kilder, oktober 2006: noegletal.dk, statistikbanken.dk) Som det fremgår af tabellen, har Møn Kommune væsentligt højere udgifter i forhold til hele landet, når det gælder såvel kontanthjælp, aktivering, forsørgelse, sygedagpenge og førtidspension. Beskæftigelsesindsatsen i Møn Kommune Som baggrundsviden til læsningen af de ti livshistorier er det en fordel, at man kender til det kommunale systems opbygning i relation til beskæftigelsesindsatsen på Møn. Det fungerer nemlig ikke som mange andre steder i Danmark, hvor kommunens rådhus fysisk er centrum for al kontakt til de ledige. I Møn Kommune er sagsbehandling og vejledning/aktivering placeret på to forskellige fysiske lokaliteter. Sagsbehandlerne sidder på rådhuset og lidt længere nede ad vejen midt i Møns hovedstad, Stege, ligger Vejledningshuset, hvor jobkonsulenter og vejledere arbejder i tæt samarbejde med AF og a-kasserne. Formålet med denne opdeling er, at de ledige har nem og ukompliceret adgang til den rådgivning, de har brug for. De kan komme ind fra gaden og behøver ikke bestille tid til samtale med Vejledningshusets medarbejdere. 14 Livshistorier fra Møn Indledning

15 Billede: Vejledningshuset, Møn Kommune De lediges første kontakt er til sagsbehandleren på rådhuset, hvorefter vedkommende henvises til Vejledningshuset. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at arbejde individuelt og målrettet, så den ledige kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet, evt. efter en uddannelsesperiode. Møn Kommune har vedtaget, at alle ledige skal aktiveres straks, efter at de melder sig ledige. Hvis de afslår dette, eller hvis de er fraværende i aktiveringen, mister de retten til kontanthjælp/aktiveringsydelse. Ved visitationssamtalen afgøres det sammen med den ledige, hvor vedkommende skal aktiveres. De forsikrede såvel som de ikke-forsikrede kan i Møn Kommune vælge mellem følgende aktiveringstilbud: KursusCenter Møn (fysiske rammer, der tidligere hed Møn Daghøjskole) Fysisk tilholdssted for Møn Kommunes projekter, der får støtte fra Den Europæiske Socialfond, og kursussted for fleksjobbere. Aktiveringssted med forløb for ledige, med det formål at gøre dem arbejdsmarkedsparate og samtidig at være uddannelsesforberedende. Der har i den sidste tid været følgende kurser, der er opdelt i moduler à tre ugers praktik og tre ugers undervisning: a) Fremad Møn. 12 ugers forløb. Indhold: Kompetenceafklaring, edb, jobsøgning, sundhed og ernæring, foredrag ved eksterne personer, selvudvikling ved psykoterapeut, praktik, tilbud om personlighedstest b) Jobvejen. 12 ugers forløb. Indhold: Samme som Fremad Møn, men også kommunikation, privatøkonomi og samfundsfag c) Kom i form til job. 12 ugers forløb. Indhold: Se kurset Fremad Møn d) Styrk dine Jobchancer. 15 ugers forløb. Indhold: Se kurset Fremad Møn Praktisk Service (inkl. projekt Ren By) Arbejdsmarkedsforberedende tiltag, som er involveret i miljøorienterede opgaver i kommunen Opkvalificerende skolegang Enkelte personer går på VUC eller anden skole som aktivering Livshistorier fra Møn Indledning 15

16 Arbejdstræning eller praktik i private eller offentlige virksomheder Arbejdstræning og praktik foregår i en lang række offentlige og private virksomheder. Bagerikoncernen KelsenBisca er en af dem. KelsenBisca, der har en stor fabrik i Stege, er i øvrigt en markant aftager af arbejdskraft på Møn. Mange borgere på Møn kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv til at stifte bekendtskab med KelsenBisca, der er Nordens største producent af småkager og kiks. KelsenBisca nævnes i denne sammenhæng, fordi den spiller en rolle i mange af livshistorierne i denne rapport Øvrig aktivering Radio Møn, Møns Museum, Møn Produktionsskole, sprogskole, løntilskud Målet med beskæftigelsesindsatsen er selvsagt at få de ledige videre i arbejde eller uddannelse, men det er ikke lige nemt med alle mennesker. Især gruppen af personer med væsentlige problemer er en hård nød at knække for det offentlige system. Der er tilstrækkelige ressourcer til at undersøge, hvilke problemer disse mennesker er tynget af, og hvad der skal til for at få dem videre og ind i en positiv livsbane. Økonomisk støtte fra Den Europæiske Socialfond har gjort Møn Kommune i stand til at bruge flere ressourcer på og gøre en ekstra indsats for de ledige. Denne rapport kan medvirke til at give kommunen et bedre billede af et udsnit af målgruppen samt ideer til konkrete handlingsforslag for at få dem videre i deres liv. I 2007 bliver Møn Kommune lagt sammen med Langebæk, Præstø og Vordingborg Kommuner. Den nye kommune får fællesbetegnelsen Vordingborg Kommune. Det er i denne rapport ikke relevant at beskrive den nye struktur for beskæftigelsesindsatsen, eftersom evalueringen kun gælder årene Antal ledige i Møn Kommune ultimo 2006 I oktober 2006 ser ledighedsstatistikken for Møn Kommune således ud (KOMMA-opgørelse): Antal ledige år år år år 50-? Integ./flygt. I alt Aktuelle *Aktiverede Barsel Sygdom Sup. bistand Forreva/reva Fritaget for aktivering Tabel. KOMMA-statistik, Møn Kommune Ledigheden er den laveste i Møn Kommune siden Ledighedsoversigten viser, at der er 296 ikke-forsikrede ledige i kommunen pr. oktober Der er straksaktivering i kommunen, men kun 46 % er aktive for deres kontanthjælp (kategorierne aktiverede, supplerende bistand og forreva/reva ). De resterende er angivet som aktuelle, på barsel, sygdom eller er fritaget for aktivering. 16 Livshistorier fra Møn Indledning

17 12 procent (36 personer) står anført som aktuelle, hvilket betyder, at de enten netop er blevet kontanthjælpsmodtagere, er på vej ud af systemet (flytte, nyt job), afventer svar fra lægelig undersøgelse, venter på kursusstart eller aktiveringstilbud. En forholdsvis stor del af de resterende ledige, der ikke er i aktivering, er sygemeldte (26 procent), og 13 procent (38 personer) er fritaget for aktivering, blandt andet på grund af misbrug af alkohol eller stoffer. Samlet set er halvdelen af Møn Kommunes kontanthjælpsmodtagere uden for aktivering på grund af sygdom, fritagelse eller andet. De resterende er enten på barsel, supplerende kontanthjælp eller på forrevalidering/revalidering. Baggrunden for Livshistorier fra Møn Opstarten af dette forløb med Livshistorier fra Møn baseredes blandt andet på, at Møn Kommune for tre år siden bemærkede, at den svage gruppe ledige ikke opsøgte eller trivedes på arbejdsmarkedet. Kommunen ønskede at finde mulige årsager hertil og fik samarbejdet med LXP Consulting op at stå. Selv om beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) har udtalt, at alle kan komme i arbejde, kan det vise sig, at flere personer er så tynget af problemer, at de ikke kan få et job. I hvert fald ikke inden for en overskuelig fremtid. Landets kommunale beskæftigelsesindsatser arbejder hårdt og bruger meget tid og mange ressourcer på gruppen af borgere med massive problemer, som forhindrer dem i at finde eller fastholde et arbejde eller en uddannelse. Denne evaluering anskuer problemerne fra den udsatte gruppes perspektiv og forsøger derudfra at komme til bunds i problematikken. Hvad er for eksempel grunden til, at flere af interviewpersonerne er glade for at være ledige og gå hjemme? Hvad bunder deres usikkerhed og manglende selvværd i? Hvorfor har flere personer en fast holdning om, at kommunen og samfundet ikke kan afhjælpe deres problemer? Hvordan kan deres forholdsvist høje fravær fra aktiveringsstedet nedbringes? Ofte er personens samlede livsforløb skyld i dannelsen af de barrierer, som Møn Kommunes beskæftigelsesindsats kæmper mod. Mange langtidsledige har formentlig væsentlige problemer ud over ledighed, som de må slås med. Det kan være alkohol- eller narkotikamisbrug, pårørende til en misbruger, depression eller andre psykologiske problemer, stor økonomisk gæld, kriminel fortid, ingen eller kun kort uddannelse, kun sporadiske arbejdserfaringer, fysiske og legemlige problemer eller generelle samarbejdsvanskeligheder og sociale mangler. Disse problemer er svære at bearbejde, fordi de påvirker menneskets basale udvikling og motivation. Alene at kortlægge det enkelte individs problemer og barrierer vil kræve en længerevarende indsats fra samfundets side. Visse typer mennesker kan måske få løst deres problemer ved at gå i behandling af forskellig art. Andre kan muligvis få det bedre ved at skifte kontaktperson ved kommunen. Der er også nogen, der skal ud af deres dårlige sociale netværk af venner og bekendte, før de kan overvinde barriererne. Uden at gennemføre en stor, tilbundsgående evaluering af disse individers tilværelse er det nærmest umuligt at pege på årsagerne til deres problemer. Det vil måske vise sig, at nogle af personernes problemer nærmest er uløselige, mens andre kan løses via en intensiv indsats. Det er svært at sige, for vi kender egentlig ikke det reelle omfang og karakteren af dem. Livshistorier fra Møn Indledning 17

18 Mål og delmål for forløbet Livshistorier fra Møn Det er blevet besluttet at gennemføre en grundig og længerevarende evaluering af en stikprøve af målgruppen, personer fra den svage samfundsgruppe. Evalueringen åbner op for, at man som læser kan få et glimt af, hvordan det er at være i en anden persons sko. Målgruppen er personer, som har problemer af forskellig karakter. Det kan være fysiske, psykiske, kulturelle, tilpasningsmæssige, sproglige, kompetencemæssige problemer osv. Disse problemer skaber en barriere, som gør det svært for dem at finde eller fastholde et job eller en uddannelse. Målgruppen er kendetegnet ved at have kort eller ingen uddannelse, kun sporadiske arbejdserfaringer og ofte en længerevarende ledighed at trækkes med. Alle interviewpersonerne i dette livshistorie-forløb har det til fælles, at de var ledige og i aktivering på Møn Daghøjskole i starten af Mere om udvælgelsen i denne rapports metodeafsnit. Med dette innovative evalueringskoncept ønsker Møn Kommune at undersøge, hvad samfundet, og især kommunen, gør godt, og hvor der er brug for forbedringer i arbejdet med den berørte målgruppe. Det kan vise sig at få stor værdi for socialfondsprojekter og andre arbejdsmarkedsrettede beskæftigelsestiltag i årene frem. Hvad kræver det at få de problemramte ledige ud af den tilsyneladende onde cirkel, de bevæger sig i? Det ene problem fører til det andet, hvilket er et mønster, som er svært at bryde ud af. Omvendt har alle mennesker noget godt i sig. Hvordan får man sat fokus på de gode sider hos disse mennesker, og hvad kan de offentlige instanser gøre for at styrke deres kompetencer? Det overordnede mål med evalueringen er at undersøge følgende: Med udgangspunkt i Møn Kommunes beskæftigelsesindsats skal den kvalitative evaluering på baggrund af ti livshistorier identificere og opstille forslag til, hvordan arbejdsmarkedets aktører kan bearbejde de barrierer, som forhindrer personer, der har svært ved at finde eller fastholde et arbejde eller uddannelse, i at blive arbejdsmarkeds- eller uddannelsesparate? Evalueringens delmål er, at 50 procent af interviewpersonerne skal evalueres og indgå i interviewundersøgelserne over alle tre år, dvs , 25 procent over to år og 25 procent over et år. For at besvare den overordnede mål- og problemformulering, er det nødvendigt at se på det hele menneske fra et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. Evalueringen har fået titlen Livshistorier på Møn, fordi den med udgangspunkt i en række personers livsforløb skal identificere og finde forslag til, hvordan de nævnte barrierer bearbejdes fra det offentliges side. Evaluator vil følge de udvalgte personer gennem længere tid, også selv om de får arbejde eller på anden måde kommer ud af ledighed, for de vil stadig have holdninger og synspunkter om det offentliges indsats i samfundet. Der kan være flere løsningsscenarier for problematikken: Skal målgruppens stærke sider opprioriteres, eller skal man fokusere og bearbejde de svage og problemfyldte sider? Og hjælper det at hive interviewpersonernes skeletter ud af skabet? Under alle omstændigheder bliver svaret formentlig, at der ikke kan findes en fælles, overordnet løsning på problemet. Men interviewpersonerne repræsenterer forskellige typer mennesker, som måske kan kategoriseres. Svaret kan forhåbentlig anvendes som et redskab i landets andre beskæftigelsesindsatser, herunder socialfondsprojekter, som arbejder med denne målgruppe og støder på de samme barrierer. Læs mere om de metodiske overvejelser for evalueringen i afsnit Livshistorier fra Møn Indledning

19 Inddeling af befolkningen i segmenter og matchgrupper Det kan være interessant for den kommunale beskæftigelsesindsats at undersøge målgruppens livsstil og se, om der er nogen sammenhæng mellem en persons værdiorientering eller placering i de såkaldte matchgrupper og ens evne til at komme videre med sit liv og ind på en mere positiv livsbane. Livsstil kan defineres som en systematisering af vores liv. Den kommer til udtryk i hele vores måde at leve livet på, for eksempel vores foretrukne aviser, politiske partier, syn på bolig, karriere, institutioner, velfærd, indvandrere etc. Evaluator har spurgt ind til disse forhold i de mange interview. Man kan på den måde undersøge, om personer, der er kommet i job eller uddannelse i løbet af dette forløb, er udpræget moderne i deres tankegang, individualistiske, læser Politiken eller Berlingske Tidende og stemmer borgerligt samt kan placeres i matchgruppe 1, fordi de ikke har problemer, der forhindrer dem i at finde eller fastholde et job. Modsat kan man undersøge, om de personer, der stadig hænger i dyndet og er i kontakt med det offentlige system, er dem, der er fællesskabsorienteret, kan lide at gå hjemme, læser Ekstra Bladet eller BT. og stemmer socialdemokratisk, SF eller Enhedslisten samt kan placeres i en matchgruppe, som for eksempel 2 eller 3. Minerva-modellen Blandt andre AC Nielsen AIM og den danske sociolog og forfatter Henrik Dahl arbejder med at dele befolkningen op i segmenter og grupperinger ud fra individernes livsstil. Der findes en række værktøjer og metoder til dette, og en af de mest kendte er Minerva-modellen (og Minerva Snap*Shot-modellen), som inddeler menneskene i fem segmenter: Blå, grønne, rosa, violette og grå segmenter (kilde: og Henrik Dahl, Hvis din nabo var en bil; 1997). Minerva-modellen og videreudviklingen deraf inddeler befolkningen på følgende måde: Moderne Blå: Prestige og tro på sig selv og resultatorienteret 25 % 25 % Grøn: Engagement, principmennesker og fællesskabsorientering Pragmatisk 10 % Idealistisk Violet: Praktikere, signalværdi og spænding 20 % 20 % Rosa: Tradition, familie og det nære miljø Traditionel Procenterne angiver, hvor stor en del af den nordiske befolkning, der befinder sig i de fem segmenter. Livshistorier fra Møn Indledning 19

20 For forløbet Livshistorier fra Møn er det spændende at undersøge, hvilke segmenter de ti interviewpersoner hører til, og om man kan sige noget generelt om tendenser for de forskellige segmenter ud fra denne undersøgelse. Her følger en kort beskrivelse af Minerva-modellens opdeling af befolkningen i fem segmenter ud fra livsstil. Det blå segment (moderne værdiorientering) Der er følgende kendetegn for mennesker i det blå segment: - Individualist, optaget af personlig karriere - Mål: Individuel vækst (personlig udfordring og udvikling), prestige, indflydelse, succes - Arbejder for at få personlig udfordring og i mindre grad for at få råd til fritiden - Sjældent fordomsfuld, men ganske frisindet - Mener ikke, at der er noget, der er givet på forhånd, rigtig eller forkert, alt kan og bør problematiseres Nøgleordene for de blå mennesker er selvtillid og forbrug. Selvtilliden udmønter sig på arbejdspladsen i en stærk tiltro til egne idéer og et ønske om at lede. Skønheden og velværen dyrkes i hjemmet, som er indrettet med de nyeste surround-sound-anlæg og wide screen-tv samt hjemmecomputeren, der er fyldt med en masse hardware, såsom printere og modem. Det grønne segment (moderne værdiorientering) Der er følgende kendetegn for mennesker i det grønne segment: - Orienteret mod det store fællesskab - Mål: Forfremmelse, faglig anerkendelse, dannelse, familieliv - Viser hensyn til andre, er bekymret og engagerede i, hvordan det går verden og menneskeheden - Ligestilling mellem kønnene vigtigt - Meget miljøbevidst, i teori og praksis, lokalt, nationalt og globalt Nøgleordene for de grønne mennesker er målrettet aktivitet. Det grønne menneske har en bevidst og idealistisk indstilling til livet, som gør, at hans/hendes aktiviteter er meget målrettede. De grønne mennesker værdsætter et godt naturliv. Derfor går de gerne forrest og tager ansvaret for at bekæmpe miljøproblemerne. De lægger større vægt på kultur og natur end på forbrugsgoder. Det rosa segment (traditionel værdiorientering) Der er følgende kendetegn for mennesker i det rosa segment: - Orienteret mod det lille fællesskab (lokalområde, familie) - Værdier: Familie, venner, det nære miljø - Går op i traditionens værdier - Bekymret for samfundets teknologiske udvikling - Kan føle sig magtesløs over for tendenser i samfundet med stigende vold, krig og terrorisme - Sætter lid til, at andre tager ansvar for at opretholde lov og orden Nøgleord for det rosa menneske er tradition, familien og det nære miljø. Det rosa menneske går meget op i de hjemlige sysler. Aftenerne går med håndarbejde og at se fjernsyn. Det rosa men- 20 Livshistorier fra Møn Indledning

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Offentligt udbud af dele af beskæftigelsesindsatsen. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Bilag 2a, Cases

Offentligt udbud af dele af beskæftigelsesindsatsen. Tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Bilag 2a, Cases Offentligt udbud af dele af beskæftigelsesindsatsen Tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 2011 Bilag 2a, Cases Nationalt udbud efter tilbudsloven Bilag 2a Indhold Bilag 2a... 1 Cases til tilbudstypen:

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Beslutninger fra mødet

Beslutninger fra mødet Beslutninger fra mødet Torsdag 25.01.2007 kl. 8.15 Ordinært møde Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelsesudvalget Børne-

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Notat. Ungeindsatsen i Hørsholm Kommune. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Ungeindsatsen i Hørsholm Kommune. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsatsen i Hørsholm Kommune Υνγεινδσατσεν ι Η ρσηολµ Κοµµυνε Notatet beskriver først kort lovgivningen omkring de unge. Herefter belyser

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere