LIVSHISTORIER FRA MØN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVSHISTORIER FRA MØN"

Transkript

1 LIVSHISTORIER FRA MØN 10 belastede personers liv og samspil med det offentlige system og samfundet Støttet af: Møn Kommune

2

3 Livshistorier fra Møn

4

5 Livshistorier fra Møn Slutrapport Udarbejdet af chefkonsulent Peter Rosendal Frederiksen,. Udgivet i samarbejde med Vejledningshuset, Møn Kommune. 1. oplag. Trykt i november Rapporten kan hentes i elektronisk udgave hos på Alle rettigheder til evalueringsrapporten er forbeholdt og Møn Kommune. Ved gengivelse af indhold i rapporten skal og Møn Kommune nævnes som kilder. Møn Kommune

6

7 INDHOLD 1. INDLEDNING 11 TAL OG FAKTA OM MØN OG MØN KOMMUNE 14 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MØN KOMMUNE 14 ANTAL LEDIGE I MØN KOMMUNE ULTIMO BAGGRUNDEN FOR LIVSHISTORIER FRA MØN 17 MÅL OG DELMÅL FOR FORLØBET LIVSHISTORIER FRA MØN 18 INDDELING AF BEFOLKNINGEN I SEGMENTER OG MATCHGRUPPER METODISKE OVERVEJELSER 23 METODETEKNIK 23 FEJLKILDE 1: UDVÆLGELSEN AF DELTAGERE I FORLØBET 24 FEJLKILDE 2: ANONYMITET ELLER EJ 25 FEJLKILDE 3: UNDERSØGELSERNE KAN HAVE HELENDE VIRKNING 25 FEJLKILDE 4: NÅR LIVSHISTORIERNE LÆSES AF PERSONENS NÆRE 26 GENERALISERING PÅ BAGGRUND AF KVALITATIV METODE 26 ALLE LIVSHISTORIER MÅ OFFENTLIGGØRES BJØRNS LIVSHISTORIE 29 SKOLETRÆT REBEL MED DRØM OM ET LIV SOM PROFESSIONEL MUSIKER 29 HÆRVÆRK FOR KRONER 30 FRA STORBYMENNESKE TIL ØBOER 31 ROCKBANDET PÅ GODT OG ONDT 32 MØN DAGHØJSKOLE OG KEDSOMMELIG LEDIGHED 33 FORÅR, FORELSKET OG FORLOVET 34 FIRE SAGSBEHANDLERE PÅ FIRE ÅR 35 ET LIV MED BÅDE OP- OG NEDTURE 36 NYT ARBEJDE: UFAGLÆRT ALTMULIGMAND OM NATTEN PÅ KELSENBISCA 37 NYE FAMILIEPROBLEMER OPSTÅR, DA FORÆLDRE BLIVER SKILT 38 COMEBACK TIL ROCKBANDET 40 STOFFER OG ALKOHOL 40 AFSKEDIGELSE FRA KELSENBISCA OG VENNETJENESTER 42 TO MOBILER: EN TIL VENNETJENESTER OG EN TIL FAMILIE OG VENNER 43 BJØRNS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 44 MÅL MED LIVET CHARLOTTES LIVSHISTORIE 47 DET HÅRDE LIV SOM PÅRØRENDE TIL EN ALKOHOLISERET FAR OG KÆRESTE 47 ENDNU EN ALKOHOLIKER 48 AKTIVERING PÅ MØN DAGHØJSKOLE 50 UTILFREDSHED MED REVALIDERINGSSAGENS FORLØB 51 FORFATTER TIL BOG OM DET AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALKOHOLIKERE 53 OPTAGELSE PÅ LÆRERSEMINARIET I AUGUST KÆRLIGHEDSLIVET I BERO 55 PERSONLIGT OVERSKUD BRUGES TIL AT HJÆLPE ANDRE I NØD 55 FØRSTE ÅR PÅ LÆRERSEMINARIET VEL GENNEMFØRT 56 ALKOHOLISK EKSMAND GIFTES OG SEPARERES IGEN 56 PLEJEBØRN MED NARKO, SELVMORDSFORSØG OG ALKOHOLPROBLEMER 57 SEMINARIET FASTHOLDES OG FORVENTES FULDFØRT 59 CHARLOTTES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 61 OPGIVER OPDRAGELSE AF PLEJEBØRN 62 KAMPEN MOD DEN ALKOHOLISEREDE EKSKÆRESTE 64 MOD BEDRE TIDER: NY KÆRESTE OG FRITIDSJOB 66

8 5. GABRIELLES LIVSHISTORIE 69 AT VENDE DEN ANDEN KIND TIL 69 HOTELARBEJDET GIVER ERFARING OG EN DANSK MAND 71 EVENTYRLANDET DANMARK 71 NÆSTEKÆRLIGHED VIGTIGST 72 JAGTEN PÅ DET RIGTIGE ARBEJDE 73 SEPARATION OG DEREFTER SKILSMISSE FRA SIN DANSKE MAND 74 DATING.DK OG NYE MANDLIGE VENSKABER 75 FØRST UDDANNELSE, SÅ I PRAKTIK OG SENERE PÅ KURSUSCENTER MØN 76 GABRIELLES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 77 PRAKTIK OG SENERE JOB PÅ PLANTEDIREKTORATET I KØBENHAVN 78 IT-UDDANNELSE TRÆKKER GABRIELLE TIL AALBORG 78 NY KÆRESTE EN KRISTEN MAND DENNE GANG 80 BEDRE TIDER FOR FAMILIEN I AFRIKA LILIANS LIVSHISTORIE 83 MISBRUG AF ALKOHOL OG KRAFTIGT FYSISK SVÆKKET AF SYGDOM 83 HYGGEFORBRUG BLIVER TIL MISBRUG 85 HASHMISBRUG OG ANHOLDELSE AF LILIANS SØN 86 LILIANS SAMLEVER VED AT DØ AF DRUK 87 STRAKSAKTIVERING PÅ MØN DAGHØJSKOLE 88 EN SKUFFET FAR 89 STOR FYSISK NEDTUR OG PÅ VEJ MOD FØRTIDSPENSIONEN 89 THOMAS DØR AF BLODPROP 90 DIAGNOSE: DU ER HANDICAPPET! 92 KUN LILLE FARE FOR AT RYGE TILBAGE PÅ FLASKEN 94 BEGRÆNSEDE JOBMULIGHEDER 95 LILIANS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 96 SIGTER MOD FLEKSJOB ELLER FØRTIDSPENSION 97 SØNNEN RALF SMIDES UD AF SKOLEN 99 ÅNDER OG SPØGELSER I NYT HUS 100 FYSISK OG PSYKISK TILBAGEGANG 101 INDHENTET AF FORTIDEN: VOLDTAGET I EGET HUS 102 NY VEN OG LIDT LYSERE SYN PÅ LIVET 102 PENSIONSANSØGNINGEN ER IKKE RIGTIG I GANG EFTER ET ÅR LINES LIVSHISTORIE 105 PÅ LANG AFSTAND FRA TIDLIGERE TIDERS PSYKISKE VOLD OG TRUSLER 105 IRLÆNDERENS DRUK 106 LYKKEN FINDES PÅ MØN, MEN JOBBET UDEBLIVER TIMERS JOB I SKOBUTIK 109 KRÆFTSYG SVIGERMOR OG MOBNING AF SØN 110 VISIONER FOR MØN KOMMUNE 111 UVENTET BESØG AF CHEFEN SØNDAG FORMIDDAG FØRER TIL ARBEJDSSTOP 112 EN ISKIASNERVE PÅ TVÆRS MEDFØRER LANGTIDSSYGEMELDING 113 GOD FAMILIE OG GODE VENNER, MEN ALLIGEVEL PSYKISKE NEDTURE 114 AFKLARINGSFORLØB PÅ AKTIVCENTER SYDSJÆLLAND I VORDINGBORG 116 TILBAGE PÅ KURSUSCENTER MØN 117 LINES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 118 MERE STRUKTUR PÅ KURSUSCENTER MØN 120 BINYREBARKHORMON AFTAGER SMERTEN FOR EN TID 120 LØNTILSKUDSJOB HOS HOME DER DESVÆRRE KUN VARER TO MÅNEDER 121 KURSUSCENTER MØN IGEN IGEN 122 LOTTOGEVINST OG LIVSKVALITET 123

9 8. MARGITS LIVSHISTORIE 125 HÅRD BARNDOM, SVÆR UNGDOM OG ARBEJDSSØGENDE VOKSENLIV 125 VÆK FRA MOR OG UD AT SEJLE 126 KÆRESTE OG TO BØRN 127 MØN DAGHØJSKOLE I SEKS ÅR OG ØGEDE FYSISKE SMERTER 127 DET ER ALDRIG FOR SENT AT UDDANNE SIG 129 DÅRLIG TIMING AF HOFTEOPERATION I FORHOLD TIL UDDANNELSE 130 NY HOFTE PÅ RIGSHOSPITALET OG EN AFBRUDT VUC-UDDANNELSE 131 PRAKTIK OG TILBAGE PÅ KURSUSCENTER MØN 132 SVÆRT AT FORLADE KÆRESTEN 133 EN TUR I RETTEN FOR AT KØRE EN GAMMEL MAND NED 135 DUMME LÅN MED DYRE RENTER 135 MARGITS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 136 KÆRESTER, IKKE KÆRESTER? KÆRESTER 137 KURSUSCENTER MØN 139 PRAKTIK OG SENERE I JOB PÅ NEDSAT TID 140 FYSISKE SKAVANKER: OPERATION I HÅNDLED, NÆSE OG ANDEN HOFTE MORTENS LIVSHISTORIE 143 FRA ET LIV PÅ GADEN TIL AKTIVERING PÅ MØN 143 MAN SKAL YDE, FØR MAN KAN NYDE 144 FAR TIL TRE + EN GODE DANSKE KRONER FORSVINDER 146 INDVANDRER SMADRER MORTENS KÆBE 147 HJEMLØS OG DEPRESSIV 148 FRA BYENS LARM TIL MØNS UFORSTYRRETHED 149 DRØMME OM SELVSTÆNDIGHED 151 DER ER NOGET GALT I DANMARK 152 DÅRLIGT HJERTE, BLODPROP OG NEDADGÅENDE FYSIK 153 AKTIVERING PÅ SKOLEN FORLÆNGES IGEN OG IGEN TIL ALLES TILFREDSHED 155 SØNNER I FARS FODSPOR 156 MORTENS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 157 ET HELBRED PÅ VEJ STÆRKT NED AD BAKKE 158 FLYTTER FRA EKSKONE OG BLIVER SINGLE 159 AKTIVERING PÅ SKOLEN STOPPES AF KOMMUNEN 160 OPBAKNING FRA FAMILIE OG VENNER OVES LIVSHISTORIE 163 GÆLDSAT FOR LIVET AF EGEN LILLEBROR 163 SPISESTED PÅ BORNHOLM GÅR KONKURS 164 VÆK FRA PROBLEMERNE MEN NYE PROBLEMER OPSTÅR 165 I AKTIVERING PÅ DAGHØJSKOLEN 167 DEN SVÆRE OPGAVE AT OPDRAGE ET BARN 168 PROBLEMERNE LAGT BAG SIG, MEN IKKE GLEMT 169 MEKANIKER ELLER KOK? 170 GÆLDSANERING 171 FERIE TIL BORNHOLM OG GENSYN MED FAMILIE 172 DET MED KÆRLIGHEDEN 174 PRAKTIK PÅ AUTOVÆRKSTEDER OG DRØM OM VOKSENLÆRE 175 KURSUSCENTER MØN ET FORVIRRENDE STED 176 OVES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 176 UGENTLIGE MØDER MED MADS SKOLE OG FAMILIEVÆRKSTEDET 177 PRAKTIKPLADS LØBER FRA AFTALE OM EFTERFØLGENDE LØNTILSKUDSJOB 178 OVE BLIVER IVÆRKSÆTTER OG STARTER EGET AUTOVÆRKSTED 180 LIVSKVALITET OG PÅ AFSTAND AF KOMMUNEN 181

10 11. STINNAS LIVSHISTORIE 183 STYRET AF EN DEPRESSION OG EN TUNG RYGSÆK 183 MISLYKKET OPHOLD VED RIGSREVISION OG BEGYNDENDE DEPRESSION 184 KÆRLIGHEDEN KOMMER, NÅR MAN MINDST VENTER DET 185 IKKE UDEN FOR EN DØR I 11 MÅNEDER 186 ET NYT FORSØG PÅ DAGHØJSKOLEN 188 UDGIFTERNE OVERSTIGER INDTÆGTERNE 189 EN MOR MED ENDNU STØRRE PROBLEMER 190 I KAMP FOR EN LYS FREMTID 191 SAMARBEJDET MED KOMMUNEN OG VEJLEDNINGSHUSET 191 MÅLET OM KUN AT VÆRE 80 PROCENT HELE TIDEN 192 AFBRUDT PSYKOLOGBEHANDLING OG NYT HJEM 193 GÅR NED IGEN OG DROPPER UD AF LÆRERSEMINARIET 194 OPTAGELSE PÅ PÆDAGOGSEMINARIET: NU SKAL DET VÆRE! 195 MERE KONTAKT TIL MOR OG BROR 197 STINNAS PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 198 DER ER NOGET GALT I DANMARK 199 DEPRESSIONEN FÅR IGEN OVERTAGET TRINES LIVSHISTORIE 201 MOR TIL MISBRUGT DATTER RAMMES AF DEPRESSION OG GIGTSYGDOM 201 TRINES DATTER MISBRUGT AF SIN STEDFAR 202 FØRTIDSPENSION, MEN IKKE FOR PENGENES SKYLD 204 MØN DAGHØJSKOLE PÅ NEDSAT TID 205 PSYKOLOGER OG PSYKIATERE 206 VENTETID PÅ AT KOMME VIDERE MED LIVET 207 SYGEMELDT NÆSTEN HELE AFSLAG PÅ BÅDE FØRTIDSPENSION, FLEKSJOB OG REVALIDERING 210 ÆLDSTE DATTER BLIVER GIFT OG SENERE GRAVID IGEN 211 DEN YNGSTE DATTER BEGYNDER I SKOLEN OG STØDER SIN FAR FRA SIG 212 TRINES PROBLEMER I FORHOLD TIL AT FINDE ELLER FASTHOLDE ARBEJDE 213 PENGE ER IKKE DET VIGTIGSTE 214 FORSØGER IGEN AT SØGE FØRTIDSPENSION 215 DAGENE FLYVER AF STED, NÅR MAN ER GLAD FOR AT GÅ HJEMME 217 ET GODT LIV TRODS ALT SUCCESER VED BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MØN KOMMUNE BARRIERER HOS MÅLGRUPPE OG KOMMUNE MÅLGRUPPERELATEREDE BARRIERER KOMMUNALE OG SAMFUNDSMÆSSIGE BARRIERER ANBEFALINGER TIL MØN KOMMUNE 235 ANBEFALING 1: REGELMÆSSIG MUNDTLIG OPFØLGNING OG INFORMATION 235 ANBEFALING 2: MERE KONKRET JOBSØGNING OG UNDERVISNING 237 ANBEFALING 3: BEVILG ÅBENLYSE PENSIONER OG BRUG TIDEN BEDRE 237 ANBEFALING 4: ALKOHOLIKERE, NARKOMANER OG DEPRESSIVE M.FL. I BEHANDLING 239 ANBEFALING 5: ØGET SAMARBEJDE KOMMUNE, LÆGER OG ALKOHOLRÅDGIVNING 239 ANBEFALING 6: FLERE FRITIDSTILBUD OG PROMOVERING HERAF 240 ANBEFALING 7: MERE FAMILIERÅDGIVNING OG BEHANDLING AF PROBLEMBØRN 240 ANBEFALING 8: KOMMUNALT SAMARBEJDE MED KRIDTHUSET 240 ANBEFALING 9: FORTSÆT STRAKSAKTIVERING OG FÅ FLERE I AKTIVERING KONKLUSION LITTERATURLISTE 249

11 1. INDLEDNING Hvad er livskvalitet? Og hvordan opnår eller fastholder man den? Det emne har optaget kosteksperter, læger, filosoffer, reklamefolk, politikere og mange andre gennem tiden. Vi bliver bombarderet med mere eller mindre gode bud på, hvordan vi får et godt og lykkeligt liv. Ifølge kosteksperterne får vi livskvalitet ved at spise sundt og varieret. Lægerne opfordrer os blandt andet til at dyrke regelmæssig motion. Filosofferne udtaler, at kilden til livskvalitet er at kende meningen med sit liv og leve i overensstemmelse med den. Reklamefolk fortæller os, at vi bliver lykkeligere ved at købe bestemte produkter eller ydelser. Politikerne mener, at den gode livsførelse holdes oppe af, at borgerne uddanner sig og arbejder, så samfundets hjul kører rundt. Livskvalitet kan defineres som læren om, hvordan vi mennesker kan få mest muligt ud af vores tilværelse, og hvorledes vi kan hjælpe os selv til det gode, sunde og konstruktive liv (kilde: Forskningscenter for Livskvalitet, livskvalitet.org). Det handler ikke kun om at være i et godt parforhold, have orden i økonomien, et givende arbejde og mange venner. Det forudsætter, at man har det godt med sig selv og føler, der er mening med tilværelsen. Dybest set er vi selv ansvarlige for udviklingen af vores livsforløb. Det omgivende samfund, dvs. familie, venner, kolleger, kommunen, staten m.fl., kan dog være en god hjælper kroners spørgsmålet er så bare, hvordan det omgivende samfund kan være med til at hjælpe specielt de mennesker, der virkelig har brug for hjælp til at få en øget livskvalitet? Med andre ord: Hvordan skaber eller opretholder vi livskvalitet? Svaret kan de forskellige eksperter hurtigt give os. Men det har vi hørt så mange gange før. I stedet for er det interessant at spørge de mennesker, det drejer sig om. Dem, der kategoriseres som den svage samfundsgruppe. Denne udtalelse afføder imidlertid en ny problematik, for vi har lige hævdet, at livskvalitet er noget subjektivt. Så kan man da ikke tale om en gruppe? Eller kan man? For de fleste offentlige og private virksomheder i samfundet er det interessant, om man kan kategorisere mennesker, selv om der er tale om subjektive individer. Filosoffen Søren Kierkegaard skrev, at subjektiviteten er sandheden. Mennesker er unikke, og der findes ikke to individer med samme personlighed og handlingsmønstre. Alligevel inddeler samfundet, herunder de offentlige instanser, mennesker i grupper alt efter deres køn, alder og beskæftigelse. Reklamebureauer og medier går sågar skridtet videre og segmenterer befolkningen ud fra menneskers livsstil og holdninger. Livets gode og dårlige oplevelser og erfaringer danner et livsmønster, dvs. handlingsmåder, vaner og tankemønstre, som det enkelte menneske har svært ved at bryde. Især hvis man tilhører den såkaldt svage samfundsgruppe. Man har svært ved at bryde ud af den sociale arv, for æblet falder sjældent langt fra stammen. Man er ofte så fastlåst i sine rutiner og vaner, at man aldrig kommer videre. Men hvis man har haft en belastet og problemfyldt fortid, betyder det så også, at ens fremtid vil blive det? Menneskene bliver flittigt målt, vejet og puttet i kasser eller samfundsgrupper. Den enkelte person er selv ansvarlig for at rykke sig. Ansvarlig for at dyrke mere motion, spise sundere, finde lykken, tage en uddannelse eller få et arbejde. Især de føromtalte svage mennesker må formodes at have et ønske om at blive kategoriseret i en anden samfundsgruppe. Det er formentlig også de mennesker, der har sværest ved at komme videre ved egen hjælp. De har om nogen brug for hjælp fra det omgivende samfund til at komme ud af den onde cirkel, de ofte befinder sig i. Manglende livskvalitet kan have udspring i, at man har en tung rygsæk, der er fyldt med problemer og dårlige oplevelser fra fortiden. Nogen mennesker har en tungere rygsæk end andre. Livshistorier fra Møn Indledning 11

12 Det er en hæmsko for dem i samfundet, hvor det ofte er dem, der har svært ved at finde eller fastholde et arbejde eller en uddannelse. Kan man mærke, hvis man mangler livskvalitet? Hvis man ofte er pessimistisk, mangler selvtillid, konstant er træt, går rundt og hænger med hovedet og måske rammes af fysiske lidelser, er der noget, der tyder på det. Men kan man så mærke, hvis man har livskvalitet? Symptomerne tænker man måske ikke så meget over i hverdagen. Det kan være gåturen på stranden en sen efterårsdag, humoren og samværet med kollegerne, familien eller vennerne, succesoplevelsen ved opnåelse af et nyt job eller en sejr i en vigtig sportskamp, ens barns første skridt, forelskelsen, oplevelserne på en rejse ud i verden eller suset efter et veludført faldskærmsspring. Nogen lever. Andre overlever. Et andet visdomsord fra Søren Kierkegaards pen fortæller, at livet skal leves forlæns, men forstås baglæns. Desværre er det ikke alle, der lever forlæns og lærer af de fejl og dårlige oplevelser, fortiden har bragt dem. Ofte er det deres mange problemer, der står i vejen for det. Dårlige vaner og ubearbejdede følelser resulterer ofte i forhold, der kan virke blokerende for livskvaliteten. Det kan føre til et forsøg på at flygte fra livets realiteter folk kan komme ud i alkoholeller stofmisbrug, anoreksi, depression, selvmordsforsøg og mange andre virkelighedsflugter. Flugten fra at tage ansvar for sit eget liv er nok det værste problem. Ansvaret for lykken eller livskvaliteten er ens eget. Ikke samfundets eller kommunens. Eller den voldelige eksmands, ens fysiske skavanker eller den tidligere arbejdsgivers væremåde. Nogen mennesker sidder godt og grundigt fast efter et liv med næsten lutter nedture, dårlige oplevelser samt manglende kompetencer og motivation til at finde eller fastholde et job eller en uddannelse. Disse menneskers livsmønstre er svære at bryde. Men det kan lade sig gøre. Det er svært at pege på lige netop det, der gør udslaget, når et menneske bevæger sig fra en dårlig cirkel og ind på en positiv livsbane. Måske er det lige så tilfældigt som at kaste en terning. Måske er det skæbnebestemt. Måske er det andre mere regulerbare faktorer, der gør udslaget. Et menneskes livshistorie kan være med til at forklare, hvorfor man reagerer, som man gør. Og hvorfor man er låst fast i et bestemt livsmønster. Livshistorien kan være med til at identificere, hvad der skal til, for at man kan komme videre. Møn Kommune har bedt konsulentfirmaet fortælle og analysere livshistorierne for ti personer, der alle var i kommunal aktivering for tre år siden. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan samfundet og kommunen kan hjælpe de mennesker videre, som sidder godt og grundigt fast i suppedasen. De mennesker, som er kendte ansigter på kommunens socialforvaltning. Flere af de ti deltagende personer vurderes at være fra den såkaldte matchgruppe 4, det vil sige personer med meget store problemer i forhold til arbejdsmarkedet. Resultatet af samarbejdet er denne rapport. Dataindsamlingen er foregået over de sidste tre år. Rapporten fortæller ti vidt forskellige personers livshistorier. De har alle haft et hårdt liv med mange nedture og nederlag at slås med. En stor del af de ti personer har været på offentlig understøttelse i mange år, og de fleste mangler både faglige og personlige kompetencer til at bestride et job eller gennemføre en uddannelse. Fysiske skavanker, depressioner, alkoholmisbrug, vold, skilsmisser og glæden ved at gå hjemme er blot nogle af barriererne, man møder hos dem. Læsningen af de ti livshistorier kan være hård kost. Der lægges ikke fingre imellem, og det er ikke småting, personerne har været igennem i livet. De slæber rundt på en tung rygsæk og er ofte ramt af den negative sociale arv, hvor de gennem deres opvækst har overtaget deres foræl- 12 Livshistorier fra Møn Indledning

13 dres tilgang til viden, holdninger og personlighedstræk. Alligevel er det lykkes for nogen at komme videre i livet. Hvad er det for faktorer, der skaber disse succeshistorier, og hvorfor bliver andre personer hængende i dyndet? Og hvordan kan samfundet og medmenneskene være med til at lette byrderne? Formålet med evalueringen er at kortlægge de ti personers livshistorier for derigennem at undersøge, om og i givet fald hvordan det offentlige system og samfundet kan forbedre indsatsen over for dem. Det har skabt en mulighed for at tegne et langsigtet, præcist og solidt billede af de deltagende personers livsforløb og relationer til de offentlige instanser på Møn. Forhåbentlig vil rapporten også kunne bruges i arbejdet med målgruppen andre steder i Danmark. Det hele foregår ud fra de ti personers perspektiv. Normalt er det kommunen og de offentlige funktioner, der udtaler sig om deres klienter. Her er det personerne selv, der kommer til orde. Det er en kvalitativ evaluering, hvori en række mere eller mindre hårdt ramte personer betragter deres eget liv og samspillet med det omgivende samfund. Det er altså de ti personers sandhed, rapporten afdækker. Venner, bekendte, kommunen og andre kan have en anden version af sandheden, som ikke vil blive afdækket i denne rapport. Den pointe er et vigtigt metodisk standpunkt. Også rapportens afsluttende barrierer og fokuspunkter er baseret på de ti livshistorier. En af de store forcer ved denne rapport er, at evaluator har fulgt de udvalgte personer, næsten uanset hvor de er endt i verden. Hvis de er kommet i job, uddannelse, er flyttet ud af kommunen eller forblevet på understøttelse, har de fortsat været en del af dette forløb. Det er et innovativt koncept, som formentlig ikke er set før. Evalueringen gennemføres og varetages af en privat konsulentvirksomhed, og ikke det offentlige. Det gør, at de ti personer kan være ærlige, når de for eksempel skal evaluere kommunen, som flere af dem stadig er økonomisk afhængige af. Dele af evalueringen hører under en række projekter, som Møn Kommune har iværksat med økonomisk støtte fra Den Europæiske Socialfonds Mål 3-program. Livshistorierne udgør den største del af denne rapport. De øvrige afsnit er denne indledning, hvor Møn Kommunes beskæftigelsesindsats desuden beskrives. Det giver den nødvendige baggrundsviden til læsningen af livshistorierne. Desuden har på baggrund af livshistorierne og de sidste tre års intensive undersøgelser analyseret sig frem til en række forhold, som vurderes at være barrierer for beskæftigelsesindsatsen i en kommune som Møn. Barriererne er inddelt i henholdsvis målgruppebestemte samt kommunale/samfundsmæssige barrierer. Nogle barrierer skyldes nemlig individet selv, mens andre kan tilskrives kommunen og/eller samfundet. Til sidst i rapporten har evaluator opstillet en række anbefalinger, som Møn Kommune kan bruge i udviklingsarbejdet med målgruppen. I de foregående tre år har hver enkelt af de ti interviewpersoner deltaget i cirka 16 timers interview, og samlet set er der optaget omtrent 140 timers interview. De mange interviews fylder i omegnen af 750 A4-sider i udskrevet form. Det håndgribelige resultat af det store arbejde er to forudgående delrapporter samt denne slutrapport. Fra skal der lyde en stor tak til de personer, som helt frivilligt har indvilget i at få afdækket deres liv med alt, hvad det indebærer. Det er imponerende at mærke de ti udvalgte personers ærlighed, fortællelyst og interesse for denne sag. Samtidig takkes Vejledningshuset under Møn Kommune for at ville det her. I den forbindelse skal Flemming Tejmers fra Vejledningshuset fremhæves for sit exceptionelle engagement og god sparring med i forløbet. Livshistorier fra Møn Indledning 13

14 Tal og fakta om Møn og Møn Kommune Indbyggertal Areal 237,12 km² Største by Stege (ca indbyggere) Antal folkeskoler 3 Andel årige uden erhvervsuddannelse (2004) 34,7 % (hele landet: 26,3 %) Andel årige med videregående uddan. (2004) 16 % (hele landet: 20,1 %) Fuldtidsledige pr. 100, årige (2003) 5,4 (hele landet: 4,8) Antal ikke-forsikrede ledige (3. kvartal, 2004) 117 Antal ledige i alt (3. kvartal, 2004) 763 Udgifter til kontanthjælp pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til aktivering pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til forsørgelse mv. pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til sygedagpenge pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Udgifter til førtidspension pr årig (2006) kr (hele landet: kr ) Borgmester Knud Larsen (V) Kommunesammenlægning: Møn, Langebæk, Præstø og Vordingborg Kommuner bliver til Vordingborg Kommune (Kilder, oktober 2006: noegletal.dk, statistikbanken.dk) Som det fremgår af tabellen, har Møn Kommune væsentligt højere udgifter i forhold til hele landet, når det gælder såvel kontanthjælp, aktivering, forsørgelse, sygedagpenge og førtidspension. Beskæftigelsesindsatsen i Møn Kommune Som baggrundsviden til læsningen af de ti livshistorier er det en fordel, at man kender til det kommunale systems opbygning i relation til beskæftigelsesindsatsen på Møn. Det fungerer nemlig ikke som mange andre steder i Danmark, hvor kommunens rådhus fysisk er centrum for al kontakt til de ledige. I Møn Kommune er sagsbehandling og vejledning/aktivering placeret på to forskellige fysiske lokaliteter. Sagsbehandlerne sidder på rådhuset og lidt længere nede ad vejen midt i Møns hovedstad, Stege, ligger Vejledningshuset, hvor jobkonsulenter og vejledere arbejder i tæt samarbejde med AF og a-kasserne. Formålet med denne opdeling er, at de ledige har nem og ukompliceret adgang til den rådgivning, de har brug for. De kan komme ind fra gaden og behøver ikke bestille tid til samtale med Vejledningshusets medarbejdere. 14 Livshistorier fra Møn Indledning

15 Billede: Vejledningshuset, Møn Kommune De lediges første kontakt er til sagsbehandleren på rådhuset, hvorefter vedkommende henvises til Vejledningshuset. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at arbejde individuelt og målrettet, så den ledige kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet, evt. efter en uddannelsesperiode. Møn Kommune har vedtaget, at alle ledige skal aktiveres straks, efter at de melder sig ledige. Hvis de afslår dette, eller hvis de er fraværende i aktiveringen, mister de retten til kontanthjælp/aktiveringsydelse. Ved visitationssamtalen afgøres det sammen med den ledige, hvor vedkommende skal aktiveres. De forsikrede såvel som de ikke-forsikrede kan i Møn Kommune vælge mellem følgende aktiveringstilbud: KursusCenter Møn (fysiske rammer, der tidligere hed Møn Daghøjskole) Fysisk tilholdssted for Møn Kommunes projekter, der får støtte fra Den Europæiske Socialfond, og kursussted for fleksjobbere. Aktiveringssted med forløb for ledige, med det formål at gøre dem arbejdsmarkedsparate og samtidig at være uddannelsesforberedende. Der har i den sidste tid været følgende kurser, der er opdelt i moduler à tre ugers praktik og tre ugers undervisning: a) Fremad Møn. 12 ugers forløb. Indhold: Kompetenceafklaring, edb, jobsøgning, sundhed og ernæring, foredrag ved eksterne personer, selvudvikling ved psykoterapeut, praktik, tilbud om personlighedstest b) Jobvejen. 12 ugers forløb. Indhold: Samme som Fremad Møn, men også kommunikation, privatøkonomi og samfundsfag c) Kom i form til job. 12 ugers forløb. Indhold: Se kurset Fremad Møn d) Styrk dine Jobchancer. 15 ugers forløb. Indhold: Se kurset Fremad Møn Praktisk Service (inkl. projekt Ren By) Arbejdsmarkedsforberedende tiltag, som er involveret i miljøorienterede opgaver i kommunen Opkvalificerende skolegang Enkelte personer går på VUC eller anden skole som aktivering Livshistorier fra Møn Indledning 15

16 Arbejdstræning eller praktik i private eller offentlige virksomheder Arbejdstræning og praktik foregår i en lang række offentlige og private virksomheder. Bagerikoncernen KelsenBisca er en af dem. KelsenBisca, der har en stor fabrik i Stege, er i øvrigt en markant aftager af arbejdskraft på Møn. Mange borgere på Møn kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv til at stifte bekendtskab med KelsenBisca, der er Nordens største producent af småkager og kiks. KelsenBisca nævnes i denne sammenhæng, fordi den spiller en rolle i mange af livshistorierne i denne rapport Øvrig aktivering Radio Møn, Møns Museum, Møn Produktionsskole, sprogskole, løntilskud Målet med beskæftigelsesindsatsen er selvsagt at få de ledige videre i arbejde eller uddannelse, men det er ikke lige nemt med alle mennesker. Især gruppen af personer med væsentlige problemer er en hård nød at knække for det offentlige system. Der er tilstrækkelige ressourcer til at undersøge, hvilke problemer disse mennesker er tynget af, og hvad der skal til for at få dem videre og ind i en positiv livsbane. Økonomisk støtte fra Den Europæiske Socialfond har gjort Møn Kommune i stand til at bruge flere ressourcer på og gøre en ekstra indsats for de ledige. Denne rapport kan medvirke til at give kommunen et bedre billede af et udsnit af målgruppen samt ideer til konkrete handlingsforslag for at få dem videre i deres liv. I 2007 bliver Møn Kommune lagt sammen med Langebæk, Præstø og Vordingborg Kommuner. Den nye kommune får fællesbetegnelsen Vordingborg Kommune. Det er i denne rapport ikke relevant at beskrive den nye struktur for beskæftigelsesindsatsen, eftersom evalueringen kun gælder årene Antal ledige i Møn Kommune ultimo 2006 I oktober 2006 ser ledighedsstatistikken for Møn Kommune således ud (KOMMA-opgørelse): Antal ledige år år år år 50-? Integ./flygt. I alt Aktuelle *Aktiverede Barsel Sygdom Sup. bistand Forreva/reva Fritaget for aktivering Tabel. KOMMA-statistik, Møn Kommune Ledigheden er den laveste i Møn Kommune siden Ledighedsoversigten viser, at der er 296 ikke-forsikrede ledige i kommunen pr. oktober Der er straksaktivering i kommunen, men kun 46 % er aktive for deres kontanthjælp (kategorierne aktiverede, supplerende bistand og forreva/reva ). De resterende er angivet som aktuelle, på barsel, sygdom eller er fritaget for aktivering. 16 Livshistorier fra Møn Indledning

17 12 procent (36 personer) står anført som aktuelle, hvilket betyder, at de enten netop er blevet kontanthjælpsmodtagere, er på vej ud af systemet (flytte, nyt job), afventer svar fra lægelig undersøgelse, venter på kursusstart eller aktiveringstilbud. En forholdsvis stor del af de resterende ledige, der ikke er i aktivering, er sygemeldte (26 procent), og 13 procent (38 personer) er fritaget for aktivering, blandt andet på grund af misbrug af alkohol eller stoffer. Samlet set er halvdelen af Møn Kommunes kontanthjælpsmodtagere uden for aktivering på grund af sygdom, fritagelse eller andet. De resterende er enten på barsel, supplerende kontanthjælp eller på forrevalidering/revalidering. Baggrunden for Livshistorier fra Møn Opstarten af dette forløb med Livshistorier fra Møn baseredes blandt andet på, at Møn Kommune for tre år siden bemærkede, at den svage gruppe ledige ikke opsøgte eller trivedes på arbejdsmarkedet. Kommunen ønskede at finde mulige årsager hertil og fik samarbejdet med LXP Consulting op at stå. Selv om beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) har udtalt, at alle kan komme i arbejde, kan det vise sig, at flere personer er så tynget af problemer, at de ikke kan få et job. I hvert fald ikke inden for en overskuelig fremtid. Landets kommunale beskæftigelsesindsatser arbejder hårdt og bruger meget tid og mange ressourcer på gruppen af borgere med massive problemer, som forhindrer dem i at finde eller fastholde et arbejde eller en uddannelse. Denne evaluering anskuer problemerne fra den udsatte gruppes perspektiv og forsøger derudfra at komme til bunds i problematikken. Hvad er for eksempel grunden til, at flere af interviewpersonerne er glade for at være ledige og gå hjemme? Hvad bunder deres usikkerhed og manglende selvværd i? Hvorfor har flere personer en fast holdning om, at kommunen og samfundet ikke kan afhjælpe deres problemer? Hvordan kan deres forholdsvist høje fravær fra aktiveringsstedet nedbringes? Ofte er personens samlede livsforløb skyld i dannelsen af de barrierer, som Møn Kommunes beskæftigelsesindsats kæmper mod. Mange langtidsledige har formentlig væsentlige problemer ud over ledighed, som de må slås med. Det kan være alkohol- eller narkotikamisbrug, pårørende til en misbruger, depression eller andre psykologiske problemer, stor økonomisk gæld, kriminel fortid, ingen eller kun kort uddannelse, kun sporadiske arbejdserfaringer, fysiske og legemlige problemer eller generelle samarbejdsvanskeligheder og sociale mangler. Disse problemer er svære at bearbejde, fordi de påvirker menneskets basale udvikling og motivation. Alene at kortlægge det enkelte individs problemer og barrierer vil kræve en længerevarende indsats fra samfundets side. Visse typer mennesker kan måske få løst deres problemer ved at gå i behandling af forskellig art. Andre kan muligvis få det bedre ved at skifte kontaktperson ved kommunen. Der er også nogen, der skal ud af deres dårlige sociale netværk af venner og bekendte, før de kan overvinde barriererne. Uden at gennemføre en stor, tilbundsgående evaluering af disse individers tilværelse er det nærmest umuligt at pege på årsagerne til deres problemer. Det vil måske vise sig, at nogle af personernes problemer nærmest er uløselige, mens andre kan løses via en intensiv indsats. Det er svært at sige, for vi kender egentlig ikke det reelle omfang og karakteren af dem. Livshistorier fra Møn Indledning 17

18 Mål og delmål for forløbet Livshistorier fra Møn Det er blevet besluttet at gennemføre en grundig og længerevarende evaluering af en stikprøve af målgruppen, personer fra den svage samfundsgruppe. Evalueringen åbner op for, at man som læser kan få et glimt af, hvordan det er at være i en anden persons sko. Målgruppen er personer, som har problemer af forskellig karakter. Det kan være fysiske, psykiske, kulturelle, tilpasningsmæssige, sproglige, kompetencemæssige problemer osv. Disse problemer skaber en barriere, som gør det svært for dem at finde eller fastholde et job eller en uddannelse. Målgruppen er kendetegnet ved at have kort eller ingen uddannelse, kun sporadiske arbejdserfaringer og ofte en længerevarende ledighed at trækkes med. Alle interviewpersonerne i dette livshistorie-forløb har det til fælles, at de var ledige og i aktivering på Møn Daghøjskole i starten af Mere om udvælgelsen i denne rapports metodeafsnit. Med dette innovative evalueringskoncept ønsker Møn Kommune at undersøge, hvad samfundet, og især kommunen, gør godt, og hvor der er brug for forbedringer i arbejdet med den berørte målgruppe. Det kan vise sig at få stor værdi for socialfondsprojekter og andre arbejdsmarkedsrettede beskæftigelsestiltag i årene frem. Hvad kræver det at få de problemramte ledige ud af den tilsyneladende onde cirkel, de bevæger sig i? Det ene problem fører til det andet, hvilket er et mønster, som er svært at bryde ud af. Omvendt har alle mennesker noget godt i sig. Hvordan får man sat fokus på de gode sider hos disse mennesker, og hvad kan de offentlige instanser gøre for at styrke deres kompetencer? Det overordnede mål med evalueringen er at undersøge følgende: Med udgangspunkt i Møn Kommunes beskæftigelsesindsats skal den kvalitative evaluering på baggrund af ti livshistorier identificere og opstille forslag til, hvordan arbejdsmarkedets aktører kan bearbejde de barrierer, som forhindrer personer, der har svært ved at finde eller fastholde et arbejde eller uddannelse, i at blive arbejdsmarkeds- eller uddannelsesparate? Evalueringens delmål er, at 50 procent af interviewpersonerne skal evalueres og indgå i interviewundersøgelserne over alle tre år, dvs , 25 procent over to år og 25 procent over et år. For at besvare den overordnede mål- og problemformulering, er det nødvendigt at se på det hele menneske fra et fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. Evalueringen har fået titlen Livshistorier på Møn, fordi den med udgangspunkt i en række personers livsforløb skal identificere og finde forslag til, hvordan de nævnte barrierer bearbejdes fra det offentliges side. Evaluator vil følge de udvalgte personer gennem længere tid, også selv om de får arbejde eller på anden måde kommer ud af ledighed, for de vil stadig have holdninger og synspunkter om det offentliges indsats i samfundet. Der kan være flere løsningsscenarier for problematikken: Skal målgruppens stærke sider opprioriteres, eller skal man fokusere og bearbejde de svage og problemfyldte sider? Og hjælper det at hive interviewpersonernes skeletter ud af skabet? Under alle omstændigheder bliver svaret formentlig, at der ikke kan findes en fælles, overordnet løsning på problemet. Men interviewpersonerne repræsenterer forskellige typer mennesker, som måske kan kategoriseres. Svaret kan forhåbentlig anvendes som et redskab i landets andre beskæftigelsesindsatser, herunder socialfondsprojekter, som arbejder med denne målgruppe og støder på de samme barrierer. Læs mere om de metodiske overvejelser for evalueringen i afsnit Livshistorier fra Møn Indledning

19 Inddeling af befolkningen i segmenter og matchgrupper Det kan være interessant for den kommunale beskæftigelsesindsats at undersøge målgruppens livsstil og se, om der er nogen sammenhæng mellem en persons værdiorientering eller placering i de såkaldte matchgrupper og ens evne til at komme videre med sit liv og ind på en mere positiv livsbane. Livsstil kan defineres som en systematisering af vores liv. Den kommer til udtryk i hele vores måde at leve livet på, for eksempel vores foretrukne aviser, politiske partier, syn på bolig, karriere, institutioner, velfærd, indvandrere etc. Evaluator har spurgt ind til disse forhold i de mange interview. Man kan på den måde undersøge, om personer, der er kommet i job eller uddannelse i løbet af dette forløb, er udpræget moderne i deres tankegang, individualistiske, læser Politiken eller Berlingske Tidende og stemmer borgerligt samt kan placeres i matchgruppe 1, fordi de ikke har problemer, der forhindrer dem i at finde eller fastholde et job. Modsat kan man undersøge, om de personer, der stadig hænger i dyndet og er i kontakt med det offentlige system, er dem, der er fællesskabsorienteret, kan lide at gå hjemme, læser Ekstra Bladet eller BT. og stemmer socialdemokratisk, SF eller Enhedslisten samt kan placeres i en matchgruppe, som for eksempel 2 eller 3. Minerva-modellen Blandt andre AC Nielsen AIM og den danske sociolog og forfatter Henrik Dahl arbejder med at dele befolkningen op i segmenter og grupperinger ud fra individernes livsstil. Der findes en række værktøjer og metoder til dette, og en af de mest kendte er Minerva-modellen (og Minerva Snap*Shot-modellen), som inddeler menneskene i fem segmenter: Blå, grønne, rosa, violette og grå segmenter (kilde: og Henrik Dahl, Hvis din nabo var en bil; 1997). Minerva-modellen og videreudviklingen deraf inddeler befolkningen på følgende måde: Moderne Blå: Prestige og tro på sig selv og resultatorienteret 25 % 25 % Grøn: Engagement, principmennesker og fællesskabsorientering Pragmatisk 10 % Idealistisk Violet: Praktikere, signalværdi og spænding 20 % 20 % Rosa: Tradition, familie og det nære miljø Traditionel Procenterne angiver, hvor stor en del af den nordiske befolkning, der befinder sig i de fem segmenter. Livshistorier fra Møn Indledning 19

20 For forløbet Livshistorier fra Møn er det spændende at undersøge, hvilke segmenter de ti interviewpersoner hører til, og om man kan sige noget generelt om tendenser for de forskellige segmenter ud fra denne undersøgelse. Her følger en kort beskrivelse af Minerva-modellens opdeling af befolkningen i fem segmenter ud fra livsstil. Det blå segment (moderne værdiorientering) Der er følgende kendetegn for mennesker i det blå segment: - Individualist, optaget af personlig karriere - Mål: Individuel vækst (personlig udfordring og udvikling), prestige, indflydelse, succes - Arbejder for at få personlig udfordring og i mindre grad for at få råd til fritiden - Sjældent fordomsfuld, men ganske frisindet - Mener ikke, at der er noget, der er givet på forhånd, rigtig eller forkert, alt kan og bør problematiseres Nøgleordene for de blå mennesker er selvtillid og forbrug. Selvtilliden udmønter sig på arbejdspladsen i en stærk tiltro til egne idéer og et ønske om at lede. Skønheden og velværen dyrkes i hjemmet, som er indrettet med de nyeste surround-sound-anlæg og wide screen-tv samt hjemmecomputeren, der er fyldt med en masse hardware, såsom printere og modem. Det grønne segment (moderne værdiorientering) Der er følgende kendetegn for mennesker i det grønne segment: - Orienteret mod det store fællesskab - Mål: Forfremmelse, faglig anerkendelse, dannelse, familieliv - Viser hensyn til andre, er bekymret og engagerede i, hvordan det går verden og menneskeheden - Ligestilling mellem kønnene vigtigt - Meget miljøbevidst, i teori og praksis, lokalt, nationalt og globalt Nøgleordene for de grønne mennesker er målrettet aktivitet. Det grønne menneske har en bevidst og idealistisk indstilling til livet, som gør, at hans/hendes aktiviteter er meget målrettede. De grønne mennesker værdsætter et godt naturliv. Derfor går de gerne forrest og tager ansvaret for at bekæmpe miljøproblemerne. De lægger større vægt på kultur og natur end på forbrugsgoder. Det rosa segment (traditionel værdiorientering) Der er følgende kendetegn for mennesker i det rosa segment: - Orienteret mod det lille fællesskab (lokalområde, familie) - Værdier: Familie, venner, det nære miljø - Går op i traditionens værdier - Bekymret for samfundets teknologiske udvikling - Kan føle sig magtesløs over for tendenser i samfundet med stigende vold, krig og terrorisme - Sætter lid til, at andre tager ansvar for at opretholde lov og orden Nøgleord for det rosa menneske er tradition, familien og det nære miljø. Det rosa menneske går meget op i de hjemlige sysler. Aftenerne går med håndarbejde og at se fjernsyn. Det rosa men- 20 Livshistorier fra Møn Indledning

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Unge-projekt i Hvidovre Kommune

Unge-projekt i Hvidovre Kommune Unge-projekt i Hvidovre Kommune Ledigheden har været stærkt stigende siden oktober 2008, og har i særlig grad ramt de unge, med en stigning på ca. 71 % frem til 1. juni 2009. Pr. 1. juli 2009 er der i

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014 Oplæg Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 17, 20042011 Aspose Ltd. stk.4 Pty udvalg Aktivitetsparate unge Juni 2014 Aktivitetsparate 1830 årige 200 Aktivitetsparate

Læs mere