Hjælpelinjen for spilleafhængige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælpelinjen for spilleafhængige"

Transkript

1 Hjælpelinjen for spilleafhængige Kortlægning af telefonsamtaler i Danmark og norge i perioden :33 Nuri cayuelas mateu

2 10:33 HJÆLPELINJEN FOR SPILLEAFHÆNGIGE KORTLÆGNING AF TELEFONSAMTALER I DANMARK OG NORGE I PERIODEN NURI CAYUELAS MATEU KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

3 HJÆLPELINJEN FOR SPILLEAFHÆNGIGE. KORTLÆGNING AF TELEFONSAMTALER I DANMARK OG NORGE I PERIODEN Afdelingsleder: Lars Pico Geerdsen Afdelingen for Socialpolitik og velfærdsydelser ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Remington Philips Oplag: Netpublikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2010 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 BAGGRUND 11 Spilleafhængighed 11 Hjælpelinjen 13 Datagrundlag og metode 13 2 KONTAKT TIL HJÆLPELINJEN 17 Hvem ringer til hjælpelinjen 17 Rekvirering af hjælpelinjens telefonnummer 18 Den efterspurgte information og vejledning 20

5 3 DE SPILLEAFHÆNGIGES DEMOGRAFI OG SOCIOØKONOMISKE PROFIL 23 4 DE SPILLEAFHÆNGIGES SPILLEPROFIL 29 Hvad spiller man? 29 Hvor spiller man? 31 Hvor mange penge bruger man på spil? 32 5 SPILLEAFHÆNGIGHEDENS KONSEKVENSER 35 Sundhedsmæssige konsekvenser 35 Konsekvenser i fohold til sociale relationer 37 Abrejdsmæssige konsekvenser 38 Økonomiske konsekvenser 39 LITTERATUR 43 SFI-RAPPORTER SIDEN

6 FORORD Hjælpelinjen var et midlertidigt projektsamarbejde mellem Center for Ludomani og Danske Spil, der forløb fra midten af 2008 til begyndelsen af Hjælpelinjen tilbød anonym telefonrådgivning til spilleafhængige, deres pårørende, kolleger og arbejdsgivere, samt læger og andre. Hjælpelinjen kunne bl.a. tilbyde vejledning om muligheder for videre støtte, hjælp og behandling samt økonomisk rådgivning. Danske Spil og Center for Ludomani har udarbejdet et spørgeskema til registrering af opkald med henblik på en kortlægning af de spilleafhængiges profil. Hjælpelinjen modtog i alt 493 telefonopkald, hvoraf 312 omhandlede en spilleafhængig, og som derfor udgør kortlægningens primære datagrundlag. Det er ligeledes muligt at sammenligne resultaterne fra den danske hjælpelinje med resultaterne fra den tilsvarende norske hjælpelinje. Det er hensigten at anskueliggøre, hvilke spilleafhængige der kontakter hjælpelinjen og dermed, hvilken betydning hjælpelinjen kan tilskrives. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent, cand.scient.soc. Nuri Cayuelas Mateu, der takker afdelingsleder ved Center for Ludomani, Benedicte Ejlers, for konstruktive kommentarer gennem rapportforløbet. København, november 2010 JØRGEN SØNDERGAARD 5

7

8 RESUMÉ Hjælpelinjen var et midlertidigt projektsamarbejde mellem Center for Ludomani og Danske Spil, der forløb fra midten af 2008 til begyndelsen af 2010 som et tilbud om anonym telefonrådgivning om spilafhængighed til spilleafhængige og deres pårørende, kolleger og arbejdsgivere, samt læger og andre. Hjælpelinjen kunne bl.a. tilbyde vejledning om muligheder for videre støtte, hjælp og behandling samt økonomisk rådgivning. Det er hensigten med denne rapport at anskueliggøre, hvilke spilleafhængige der kontakter hjælpelinjen og dermed, hvilken betydning hjælpelinjen kan tilskrives. Dette gøres ved sammenligning med opkald til en tilsvarende hjælpelinje i Norge. KONTAKT TIL HJÆLPELINJEN Hjælpelinjen modtog i perioden i alt 493 telefonopkald, hvoraf 64 pct. omhandlede en spilleafhængig. De resterende opkald kan karakteriseres som andre reelle henvendelser, der ikke gælder en spiller (17 pct.) og useriøse opkald (19 pct.). Useriøse opkald kan være spillere, der har misforstået hensigten med hjælpelinjen, og som tror, at de kan få hjælp til selve spillet eller opklare tekniske spørgsmål om spillemaskinerne eller personer, som vil have kontakt til Danske Spil etc. I Norge er frekvensen af useriøse henvendelser signifikant højere (31 pct.). 7

9 Blandt dem, der tager kontakt til hjælpelinjen angående en spilleafhængig, er det i 51 pct. af tilfældene spilleren selv, i 46 pct. er det pårørende, og de resterende 3 pct. har anden forbindelse til spilleren, såsom fx professionelle, herunder læger samt arbejdsgivere og selvhjælpsgruppe. Fordelingen heraf er ikke signifikant forskellig fra den, vi ser i Norge, hvor det dog primært er pårørende, der henvender sig til hjælpelinjen (52 pct.). Både i Danmark og i Norge har over halvdelen blandt dem, der henvender sig angående en spilleafhængig, fundet hjælpelinjens telefon gennem internettet (hhv. 73 og 56 pct.). Den spilleafhængiges netværk som pårørende og læge spiller imidlertid en mindre rolle i den danske end i den norske kontekst i relation hertil (hhv. 5 og 2 pct. samt 11 og 10 pct.). Personer, der kontakter hjælpelinjen i både Danmark og Norge, efterspørger først og fremmest information om behandling og information om støtte eller vejledning. I Danmark efterspørges generel information signifikant hyppigere end i Norge, hvor konkret information om vejledning og støttegrupper samt økonomisk rådgivning omvendt efterspørges signifikant hyppigere i Norge. Konkret vejledning er således mere efterspurgt i Norge med undtagelse af vejledning angående behandling. Dette kan både være et udtryk for de spilleafhængiges konkrete problemer forårsaget af spilleafhængigheden, men kan ligeledes anskues som udtryk for deres forventninger til hjælpelinjens primære ekspertise. DE SPILLEAFHÆNGIGES SPILLEPROFIL Spilleautomater er det foretrukne spil, blandt de spilleafhængige, der kontakter hjælpelinjen i Danmark. Derefter følger poker. Andre spil antager et væsentligt mindre omfang blandt denne gruppe. I Norge er poker det hyppigst forekommende problemspil, og automater er det næstmest udbredte hovedproblemspil, hvilket således modsvarer tendensen i Danmark. Imidlertid er traditionelle spil som trav og kasino hyppigere den spilleafhængiges hovedproblemspil i Norge end i Danmark. I Danmark såvel som i Norge er spil via internettet særligt udbredt. Således benytter 91 pct. blandt de spilleafhængige i Danmark nettet som platform for deres spil og 74 pct. i Norge. Imidlertid er denne forskel signifikant. I forhold til spillets omfang finder vi, at signifikant flere spilleafhængige spiller dagligt i Norge end i Danmark (46 pct. mod 29 pct.), og færre spiller 1 eller flere dage om ugen (44 pct. mod 63. pct.) 8

10 Tilsvarende finder vi, at de spilleafhængige i Norge har tabt flere penge på spil end i Danmark. I Danmark har blot 8 pct. blandt de spilleafhængige, der kontakter hjælpelinjen, ikke spillet om penge inden for de sidste 4 uger ved opkaldstidspunktet, og kun 11 pct. har tabt under kr. på spil. Langt den største andel, 50 pct., blandt de spilleafhængige har ved opkaldstidspunktet tabt mellem og kr. på spil de sidste 4 uger. I Norge har 27 pct. imidlertid tabt kr. eller mere, 19 pct. har tabt mellem og kr. og 22 pct. mellem og kr. Også i Norge har omkring 9 pct. ikke spillet om penge inden for de sidste 4 uger. Der er således en lige så stor andel, der spiller om penge i Norge som i Danmark, men indsatserne eller spillefrekvensen er større i Norge og dermed tabet. SPILLEAFHÆNGIGHEDENS KONSEKVENSER Spilleafhængighed kan medføre en række konsekvenser for både den spilleafhængige selv såvel som for pårørende, kolleger, arbejdsgivere og andre, der har berøring med den spilleafhængige. Ved sammenligning af de spilleafhængiges egen opfattelse af, hvorvidt deres spilleafhængighed har haft konsekvenser i relation til fire væsentlige forhold sundhed, sociale relationer, arbejde og økonomiske situation finder vi, at de spilleafhængige i Norge signifikant hyppigere end i Danmark er påvirket psykisk grundet deres spilleafhængighed (hhv. 71 og 23 pct.). Der er imidlertid ikke signifikant forskel på andelen, for hvem spilleafhængigheden har været årsag til selvmordstanker eller -forsøg i Danmark og i Norge (hhv. 8 og 11 pct.). Blandt de spilleafhængige i Danmark angiver 23 pct., at spilleafhængigheden har medført svækkede relationer til deres nærmeste, og yderligere 23 pct. er usikre herpå. Det adskiller sig signifikant fra de norske spilleafhængige, hvor 85 pct. angiver, at spilleafhængigheden har svækket relationerne til deres nærmeste. Tilsvarende har spilleafhængigheden ifølge 71 pct. blandt de spilleafhængige selv ikke haft konsekvenser for arbejde eller studier. For 24 pct. har spilleafhængigheden medført øget fravær, og blot 3 pct. har følt sig nødsaget til direkte at stoppe. I Norge angiver signifikant flere, 50 pct., at spilleafhængigheden har medført øget fravær, og 8 pct. har måttet stoppe på deres arbejdsplads eller med deres studium. 9

11 I relation til de spilleafhængiges økonomiske situation er de spilleafhængige i Norge ligeledes mere udsatte. Til trods for, at en større andel i Norge end i Danmark angiver, at de ikke har gæld, har en signifikant større andel end i Danmark en gæld på over norske kr. (hhv. 39 og 19 pct.). Signifikant flere i Norge end i Danmark har dog solgt ejendom for at finansiere deres spil. KONKLUSION De spilleafhængige, der kontakter den danske hjælpelinje, er ikke i samme omfang udsat som de spilleafhængige, der kontakter den norske hjælpelinje, hverken i relation til spilleafhængighedens omfang eller i relation til de konsekvenser, som spilleafhængigheden medfører. Dette kan anskues som et udtryk for en national forskel i de spilleafhængiges spillevaner og således i forhold til andelen af risikospillere, problemspillere og ludomaner blandt de spilleafhængige i Norge og i Danmark. Tidligere undersøgelser har vist, at andelen af sidstnævnte gruppe er større blandt de spilleafhængige i Norge end i Danmark (Bonke & Borregaard, 2006). Da Center for Ludomani i Danmark imidlertid tilbyder en lignende service som hjælpelinjen, kan resultaterne ligeledes anskues som udtryk for, at en stor andel blandt de spilleafhængige, der kontakter hjælpelinjen, og som ikke kan karakteriseres som ludomaner, ikke identificerer sig hermed og derfor tager kontakt til hjælpelinjen frem for Center for Ludomani. Dermed er hjælpelinjens brugergruppe især risikospillere og problemspillere en gruppe, der ellers ikke vil henvende sig til Center for Ludomani, og hjælpelinjens rolle er således forebyggende. 10

12 KAPITEL 1 BAGGRUND SPILLEAFHÆNGIGHED Center for Ludomani anslår, at op mod 90 pct. af den danske befolkning spiller. Langt de fleste har et fornuftigt forhold til spil. Men en mindre gruppe har det, man kan karakterisere som et problematisk forhold til spil. Sundhedsstyrelsen definerer i overensstemmelse med WHO patologisk spillelidenskab som en afhængighedstilstand, der dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejds- og familiemæssige værdier og forpligtelser (WHO, 2007). Når spilleomfanget tiltager i både hyppighed og forbrug af penge og har skadevirkninger for spilleren selv og dennes omgivelser, taler man om patologisk spillelidenskab (Nielsen & Røjskjær, 2005). Denne afhængighedstilstand betegnes i daglig tale ludomani. Den patologiske spillelidenskab kan imidlertid gradbøjes, og man kan i relation hertil karakterisere spillere som risikospillere, problemspillere eller ludomaner. Ofte anvendes det internationalt validerede screeningsredskab NODS, der ved 17 spørgsmål netop muliggør en sondring mellem risikospillere, der er i risiko for, at de ikke kontrollere deres spil, problemspillere, der finder det vanskeligt at styre spilletrangen, og ludomaner, som har et egentligt spillemisbrug. Spørgsmålene operationaliserer bl.a. spilleafhængighed med følgende spillekarakteristika: 11

13 1. Forsøg på at glemme personlige problemer eller at slippe af med ubehagelige følelser såsom skyld, angst, hjælpeløshed eller depression. 2. Spil om penge grundet følelsen af spænding eller tilbagevenden til spil grundet tidligere tab. 3. Det at lyve over for familien om omfanget af spil og tab. 4. Rastløshed og irritation forårsaget af forsøg på at holde op med, skære ned på eller styre spilletrangen. 5. Alvorlige eller gentagne problemer i forhold til familie eller venner, tab af job, problemer på arbejdet eller i skolen forårsaget af spilleafhængigheden. En undersøgelse af spillevaner i den danske befolkning i alderen 18 til 74 år i 2006 viser, at omkring danskere kan betegnes som ludomaner og ca danskere som risiko- eller problemspillere med udgangspunkt i NODS (Bonke & Borregaard, 2006). En anden mulig distinktion er som angivet mellem spillehyppighed og omfang af anvendelsen af penge til spil. I en norsk kortlægning af opkald til den norske hjælpelinje anvendes distinktionen mellem at spille om penge eller ej i relation til de spilleafhængiges karakter (Lotteri- og stiftelsestilsynet, 2008 og 2009). Den norske kortlægning anvendes i nedenstående som sammenligningsgrundlag. Det er dog ikke muligt at fastholde distinktionen mellem at spille om penge eller ej, idet få i det danske materiale har svaret herpå 1. I analysen indgår derfor både risikospillere, problemspillere og ludomaner, der samlet omtales som spilleafhængige. Imidlertid berører kortlægningen emner som spillets omfang både økonomisk og tidsmæssigt samt konsekvenser for relationer til familie og venner, arbejdsmarkeds-, økonomiske og sundhedskonsekvenser, hvormed det er muligt at anskueliggøre andelen af risikospillere, problemspillere og ludomaner, der ringede til hjælpelinjen i den periode, linjen var åben. 1 I det danske materiale er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de har tabt penge/spillet om penge inden for de sidste 4 uger, samt om de har spillegæld. Disse to spørgsmål udgør i udgangspunktet et godt grundlag for at skelne mellem, hvorvidt den spilleafhængige spiller eller har spillet om penge. Imidlertid har få besvaret spørgsmålet, der behandles selvstændigt nedenfor. 12

14 HJÆLPELINJEN Hjælpelinjen var et midlertidigt projekt med en varighed på 2 år mellem årene 2008 og Projektet blev etableret gennem et samarbejde mellem Center for Ludomani og Danske Spil. Center for Ludomani stillede i den forbindelse bemanding til rådighed, og Danske Spil finansierede driften af linjen. Siden hjælpelinjens ophør 1. marts 2010 varetages alle opkald til hjælpelinjen af Danske Spils Callcenter. Dermed er der stadig to primære muligheder for generel vejledning. Hjælpelinjen var et tilbud om anonym telefonrådgivning til spilleafhængige selv, familie, kærester, venner eller kolleger til den spilleafhængige, professionelle, herunder læger, og som har behov for rådgivning og vejledning omkring spilleafhængighed. Hjælpelinjen kunne bl.a. tilbyde vejledning om muligheder for videre støtte, hjælp og behandling samt økonomisk rådgivning. Med udgangspunkt i et spørgeskema til registrering af opkald til den norske ludomanihjælpelinje har Danske Spil og Center for Ludomani udarbejdet et tilsvarende spørgeskema i relation til den danske hjælpelinje med henblik på en kortlægning af den spillemæssige profil blandt dem, der benyttede hjælpelinjen i den periode, linjen var åben. Det er dermed ligeledes muligt at sammenligne resultaterne fra den danske og den norske hjælpelinje. DATAGRUNDLAG OG METODE I perioden fra 27. august 2008 til 17. februar 2010 modtog hjælpelinjen i alt 493 telefonopkald, hvoraf 312 omhandlede en spilleafhængig, og som derfor udgør kortlægningens primære datagrundlag. Blandt de registrerede telefonopkald er yderligere 82 af hjælpelinjen blevet karakteriseret som andre reelle henvendelser, der ikke gælder en spiller, og de resterede 94 er karakteriseret som useriøse opkald 2. Useriøse opkald kan være spillere, der har misforstået hensigten med hjælpelinjen, og som tror, at de kan få hjælp til selve spillet; tekniske spørgsmål om spillemaskinerne; folk, som vil have kontakt til Danske Spil. Således udgør de nævnte kate- 2 De resterende fem er slettet grundet uoverensstemmelser i deres besvarelse. 13

15 gorier henholdsvis 64, 17 og 19 pct. af det samlede datamateriale. Til sammenligning omhandler 58 pct. blandt de indkomne opkald til hjælpelinjen i Norge en spilleafhængig, 11 pct. udgør andre reelle henvendelser, som ikke gælder en spiller, og de resterende 31 pct. er kategoriseret som useriøse henvendelser (Chi2-værdi > 30; P-værdi < 0,001). I nedenstående kortlægning behandles udelukkende de informationer, der gives ved opkald, der omhandler en spilleafhængig og således i alt 312 i Danmark og i Norge (Lotteri- og stiftelsestilsynet, 2008 og 2009). Der er stor forskel på antallet af personer, der ringer til den danske og til den norske ludomanihjælpelinje i perioden juni 2008 til november Således modtog man i samme periode i Norge omkring fem gange så mange opkold omhandlende en spilleafhængig. Det er imidlertid ikke samme forhold mellem antallet af spilleafhængige i Danmark og i Norge. Med udgangspunkt i NODS skønnes det, at der er forholdsvis færre ludomaner, risikospillere og problemspillere i Danmark end i Norge. Det anslås således, at 0,3 og 0,1 pct. af henholdsvis den norske og den danske befolkning kan betegnes som ludomaner. Andelen af risikospillere og problemspillere er ligeledes større i Norge end i Danmark. Sammenlagt udgør andelen af spilleafhængige omkring 2,9 pct. i Norge og 2,3 pct. i Danmark (Bonke & Borregaard, 2006). Omregnes dette til antal med udgangspunkt i de nationale befolkningstal (15 år og derover) i 2009, er der tale om ca spilleafhængige i Norge modsvarende i Danmark 3. Den norske hjælpelinje har således modtaget et relativt større antal opkald end den danske hjælpelinje. En mulig forklaring herpå er, at telefontiden for den danske hjælpelinje i perioden var begrænset i forhold til den norske. Endvidere var kendskabet til hjælpelinjen og dens servicer antageligt mere udbredt i den norske befolkning grundet en udbygget informationskampagne i Norge. Norsk Tipping informerede således om den norske hjælpelinje via pressemeddelelser ved linjens opstart og efterfølgende på alt trykt materiale fra Norsk Tipping, der indbefatter lottokuponer, tipssedler, skrabelodder og lign. I Danmark udsendte Danske Spil en folder om Hjælpelinjen, der blev lagt på steder, hvor der var opstillet spilleautomater, samt informerede herom via Danske Spils egen hjemmeside (Center for Ludomani, 2010). 3 Beregnet på baggrund af befolkningstal for 2009 hentet fra henholdsvis Statistisk sentralbyrå, Statistics Norway (www.ssb.no) og Danmarks Statistik (www.dst.dk). 14

16 Det kan dog ligeledes skyldes, at der er flere tilbud, hvortil man kan henvende sig og få information og vejledning i Danmark end i Norge. Ved statistisk sammenligning af fordelinger over de spilleafhængiges demografiske karakteristika og spillemæssige konsekvenser må man således holde sig for øje, at man i Danmark har andre tilbud, der især henvender sig til spilleafhængige i udbredt misbrug, dvs. ludomaner. Derfor er der en mulighed for, at denne gruppe er underrepræsenteret i det danske materiale. Det skal endvidere fremhæves, at der er en tidsmæssig forskydning mellem de danske data og fordelingsoplysningerne rekvireret fra den norske hjælpelinje. Det antages dog i nedenstående kortlægning, at tidspunktet for det pågældende opkald ikke er sammenfaldende med den spilleafhængiges karakteristika samt spillevaner og -konsekvenser. Til beregning af statistisk signifikante forskelle i fordelinger over de givne karakteristika, spillevaner og konsekvenser mellem opkald til den danske Hjælpelinjen og den norske Hjelpelinjen anvendes chi-test. Gennem sammenligning mellem opkald til den danske og den norske hjælpelinje er det muligt at anskueliggøre betydningen af den danske hjælpelinje. 15

17

18 KAPITEL 2 KONTAKT TIL HJÆLPELINJEN HVEM RINGER TIL HJÆLPELINJEN Blandt dem, der tager kontakt til Hjælpelinjen angående en spilleafhængig, er 51 pct. selve spilleren, 46 pct. er en pårørende eller en ven, og de resterende 3 pct. har anden forbindelse til spilleren, såsom fx professionelle, herunder læger samt arbejdsgivere og selvhjælpsgruppe. Det er delvist i overensstemmelse med det mønster, som Center for Ludomani i Odense tegner angående henvendelser om behandling. Cirka 40 pct. af ludomanerne selv henvender sig til centret, yderligere 40 pct. er pårørende til spillere, og de resterende 20 pct. har en anden forbindelse til spilleren, såsom fx social- og sundhedsforvaltningen, praktiserende læger, psykologer og arbejdsgivere. Ud fra hjælpelinjens logbog fremgår det, at 75 pct. af de tilfælde, hvor en pårørende henvender sig, er det en kvinde, der henvender sig primært moderen, hustruen eller kæresten til en spilleafhængig. I Norge er det primært familie eller venner til den spilleafhængige, der henvender sig til hjælpelinjen (52 pct.), og 44 pct. er selve spilleren. Der er dog ikke signifikant forskel mellem fordelingen heraf i Danmark og i Norge (Chi 2 -værdi = 6, P-værdi = 0,06). 17

19 FIGUR 2.1 Personer, der ringer til hjælpelinjen. Danmark og Norge, Procent Procent Spiller Familie eller ven Andre 1 Danmark Norge Anm.: Danmark n = 308; Norge n = I kategorien Andre indgår arbejdsgivere og professionelle, herunder læger og lign. I Danmark indgår yderligere kategorien selvhjælpsgrupper. Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk REKVIRERING AF HJÆLPELINJENS TELEFONNUMMER Blandt de henvendelser, der omhandler en spiller, har 73 pct. fundet hjælpelinjens telefonnummer på internettet, 12 pct. på spilleautomaten, 10 pct. har fundet telefonnummeret på tv eller tekst-tv, 5 pct. gennem venner eller familie, 2 pct. gennem læge, 1 pct. i telefonbogen og 5 pct. et andet sted. I Norge har 56 pct. fundet telefonnummeret via internettet, 11 pct. gennem venner eller familie, 10 pct. gennem læge, 7 pct. i telefonbogen, 4 pct. på spilleautomaten, 3 pct. har fundet telefonnummeret på tv eller tekst-tv og 15 pct. et andet sted. 18

20 FIGUR 2.2 Hvor den, der ringer, har erhvervet hjælpelinjens telefonoplysninger. Danmark og Norge, Procent. Internet Spilleautomat 1 Tv/tekst TV Familie eller venner Læge Telefonbog Andet Norge Procent Danmark Anm.: Danmark n = 245; Norge n = Der er mulighed for at angive flere af de nævnte kategorier, hvorfor procenttallene ikke summer til Kategorien spilleautomater indbefatter i den danske kontekst ligeledes spillested, hvilket udgør 5 pct. af alle opkald. 2. Kategorien andet indbefatter i den norske kontekst bl.a. brochure/tippematerialet, hvilket udgør 6 pct. af alle opkald. Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk Forskellene heri er i god overensstemmelse med forskellene mellem den norske og den danske informationskampagne. Flere blandt dem, der kontakter hjælpelinjen i Norge end i Danmark, har fået telefonoplysninger af pårørende eller gennem egen læge. Det kan således have sin forklaring i et generelt bredere kendskab til hjælpelinjen i den norske befolkning grundet pressemeddelelsen ved hjælpelinjens opstart. Endvidere ser vi, at en større andel i Norge har nummeroplysningerne fra brochurer og tippemateriale, hvilket ligeledes i højere grad blev anvendt i den norske informationskampagne. Derimod ser vi, at personer, der ringer til den danske hjælpelinje, i udbredt grad har fundet telefonoplysninger via internettet eller ved spilleautomater. 19

21 DEN EFTERSPURGTE INFORMATION OG VEJLEDNING Personer, der kontakter hjælpelinjen i både Danmark og Norge, efterspørger først og fremmest information om behandling og om støtte eller vejledning med henholdsvis 67 og 66 pct. og 61 og 79 pct. Information om støtte eller vejledning efterspørges dog signifikant hyppigere i Norge (Chi 2 -værdi = 24, P-værdi < 0,001). Tilsvarende ringer signifikant flere i Norge til hjælpelinjen for at få økonomisk rådgivning end i Danmark (Chi 2 -værdi > 30, P-værdi < 0,001). Dette er i god overensstemmelse med resultatet om omfanget af tab i forbindelse med spil (jf. nedenstående afsnit om de spilleafhængiges spilleprofil) og de økonomiske konsekvenser, som spilleafhængigheden har i de respektive lande (jf. nedenstående afsnit om spilleafhængighedens konsekvenser). Ligeledes ringer en større andel i Norge om information om støttegrupper. Dette efterspørges slet ikke i Danmark. Imidlertid vil 46 pct. gerne have generel information, hvilket i Norge efterspørges signifikant sjældnere. Konkret vejledning er således mere efterspurgt i Norge med undtagelse af vejledning angående behandling. Dette kan både være et udtryk for de spilleafhængiges konkrete problemer forårsaget af spilleafhængigheden, men kan ligeledes anskues som udtryk for deres forventninger til hjælpelinjens primære ekspertise. Af logbogen over samlet opkald fremgår det endvidere, at de pårørende oftest stiller spørgsmål som: Hvordan håndterer man situationen? Skal jeg snakke med den spilleafhængiges mor eller andre om det? Hvordan sætter man grænser? og Hvordan griber jeg situationen an? Spørgsmål som: Er det okay at ringe, hvis jeg får trang til at spille? og opklarende spørgsmål som: Hvornår er man afhængig? er hyppigt forekommende spørgsmål blandt de spilleafhængige. Fælles for pårørende og spilleafhængige er, at de har brug for at tale. 20

22 FIGUR 2.3 Den efterspurgte information og vejledning. Danmark og Norge, Procent. Info. om behandling Støtte/vejledning Gen. Information Økon.rådgiving Info.støttegrupper Andet Norge Procent Danmark Anm.: Danmark n = 298; Norge n = Der er mulighed for at angive flere af de nævnte kategorier, hvorfor procenttallene ikke summer til 100. I Norge er "oppfølgingssamtale" endvidere en svarmulighed. I nærværende fremstilling antages det, at denne svarmulighed ikke står alene, og at opfølgningssamtalen således omhandler en af de resterende svarmuligheder. Derfor er denne gruppe ikke trukket ud af beregningsgrundlaget. Gruppen udgør i alt 109 opkald. Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk

23

24 KAPITEL 3 DE SPILLEAFHÆNGIGES DEMOGRAFI OG SOCIOØKONOMISKE PROFIL Blandt de seriøse henvendelser, der drejer sig om en spilleafhængig, er 87 pct. om en mand. Det er i overensstemmelse med erfaringer fra Center for Ludomani, der anslår, at omkring 80 pct. blandt landets ludomaner er mænd. Den samme kønsfordeling genfindes i Norge. FIGUR 3.1 De spilleafhængiges kønsfordeling. Danmark og Norge, Procent. Danmark Norge Kvinder 13% Kvinder 15% Mænd 87% Mænd 85% Anm.: Danmark n = 301; Norge n = Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk

25 Som det fremgår af figur 3.2, er 44 pct. blandt de spilleafhængige i Danmark mellem 25 og 39 år, og de udgør således den største andel. 5 pct. af de spilleafhængige er under 18, og 1 pct. er over 60 år. I Norge er 14 pct. blandt spilleafhængige under 18 år og 6 pct. over 60 år. Der er således signifikant forskel mellem Norge og Danmark i relation til aldersfordelingen (Chi 2 -værdi = 28; P-værdi < 0,001). Spørgsmålet er, om det skyldes en forskel i tilgangen til spilleafhængighed i den norske og den danske befolkning. Dermed kan den lave andel unge danske spilleafhængige være et udtryk for, at afhængighed af spil, der ikke kan karakteriseres som pengespil, ikke anskues som et spilleproblem i den danske befolkning, hvorfor forældre og andre pårørende eller den unge selv ikke ringer til hjælpelinjen 4. En tidligere undersøgelse af åriges spillevaner angiver med udgangspunkt i de unges egne besvarelser om deres spillevaner, at kun 0,4 pct. af Danmarks unge har mulige spilleproblemer, mens tallet i Norge er 6 pct. Endvidere har kun 0,1 pct. blandt de danske unge klare spilleproblemer', hvorimod andelen i Norge er 3,2 pct. (Nielsen & Heidemann, 2008). Da undersøgelsen tager udgangspunkt i de unges faktiske spillevaner og ikke deres opfattelse af det at have spilleproblemer, viser resultatet, at spilleafhængighed er mere udbredt blandt unge i Norge end blandt unge i Danmark. Som det fremgår af figur 3.3, er 47 pct. blandt de spilleafhængige i Danmark gift eller har fast samlivspartner, og 43 pct. bor alene. Blandt de sidstnævnte er 7 procentpoint dog i et fast forhold. I Norge svarer andelen af spilleafhængige, der er gift eller har en fast samlivspartner, til andelen i den danske kontekst. Ikke desto mindre er der i Norge signifikant færre (30 pct.), der bo alene. I stedet angiver signifikant flere (25 pct.) anden familierelation, herunder forældre eller andre (Chi 2 -værdi = 29; P-værdi < 0,001). Dette kan til dels skyldes den forholdsvist store andel spilleafhængige under 18 år i Norge. 4 Af det norske materiale fremgår det ligeledes, at omkring 60 pct. af de unge under 18 år ikke spiller om penge. 24

26 FIGUR 3.2 De spilleafhængiges aldersfordeling. Danmark og Norge, Procent. Procent Under 18 år år år år 60 år og ældre Danmark Norge Anm.: Danmark n = 252; Norge n = Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk FIGUR 3.3 De spilleafhængiges civilstatus. Danmark og Norge, Procent. Procent Gift eller har fast samlivspartner Bor alene Danmark Norge 1 Andet, herunder bor hos 2 forældre Anm.: Danmark n = 253; Norge n = Kategorien Bor alene indbefatter i den danske kontekst ligeledes personer, der bor alene, men som er i fast forhold, og i den norske kontekst indbefatter denne kategori ligeledes enlige forsørgere. 2. Kategorien andet indbefatter i den norske kontekst ligeledes bor hos forældre. Dette var tilfældet for langt hovedparten af denne gruppe (96 pct.). Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017 Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob April 2017 Antal personer i reformens målgrupper Antal fuldtidspersoner på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere