Hjælpelinjen for spilleafhængige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælpelinjen for spilleafhængige"

Transkript

1 Hjælpelinjen for spilleafhængige Kortlægning af telefonsamtaler i Danmark og norge i perioden :33 Nuri cayuelas mateu

2 10:33 HJÆLPELINJEN FOR SPILLEAFHÆNGIGE KORTLÆGNING AF TELEFONSAMTALER I DANMARK OG NORGE I PERIODEN NURI CAYUELAS MATEU KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

3 HJÆLPELINJEN FOR SPILLEAFHÆNGIGE. KORTLÆGNING AF TELEFONSAMTALER I DANMARK OG NORGE I PERIODEN Afdelingsleder: Lars Pico Geerdsen Afdelingen for Socialpolitik og velfærdsydelser ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Remington Philips Oplag: Netpublikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 2010 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 BAGGRUND 11 Spilleafhængighed 11 Hjælpelinjen 13 Datagrundlag og metode 13 2 KONTAKT TIL HJÆLPELINJEN 17 Hvem ringer til hjælpelinjen 17 Rekvirering af hjælpelinjens telefonnummer 18 Den efterspurgte information og vejledning 20

5 3 DE SPILLEAFHÆNGIGES DEMOGRAFI OG SOCIOØKONOMISKE PROFIL 23 4 DE SPILLEAFHÆNGIGES SPILLEPROFIL 29 Hvad spiller man? 29 Hvor spiller man? 31 Hvor mange penge bruger man på spil? 32 5 SPILLEAFHÆNGIGHEDENS KONSEKVENSER 35 Sundhedsmæssige konsekvenser 35 Konsekvenser i fohold til sociale relationer 37 Abrejdsmæssige konsekvenser 38 Økonomiske konsekvenser 39 LITTERATUR 43 SFI-RAPPORTER SIDEN

6 FORORD Hjælpelinjen var et midlertidigt projektsamarbejde mellem Center for Ludomani og Danske Spil, der forløb fra midten af 2008 til begyndelsen af Hjælpelinjen tilbød anonym telefonrådgivning til spilleafhængige, deres pårørende, kolleger og arbejdsgivere, samt læger og andre. Hjælpelinjen kunne bl.a. tilbyde vejledning om muligheder for videre støtte, hjælp og behandling samt økonomisk rådgivning. Danske Spil og Center for Ludomani har udarbejdet et spørgeskema til registrering af opkald med henblik på en kortlægning af de spilleafhængiges profil. Hjælpelinjen modtog i alt 493 telefonopkald, hvoraf 312 omhandlede en spilleafhængig, og som derfor udgør kortlægningens primære datagrundlag. Det er ligeledes muligt at sammenligne resultaterne fra den danske hjælpelinje med resultaterne fra den tilsvarende norske hjælpelinje. Det er hensigten at anskueliggøre, hvilke spilleafhængige der kontakter hjælpelinjen og dermed, hvilken betydning hjælpelinjen kan tilskrives. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent, cand.scient.soc. Nuri Cayuelas Mateu, der takker afdelingsleder ved Center for Ludomani, Benedicte Ejlers, for konstruktive kommentarer gennem rapportforløbet. København, november 2010 JØRGEN SØNDERGAARD 5

7

8 RESUMÉ Hjælpelinjen var et midlertidigt projektsamarbejde mellem Center for Ludomani og Danske Spil, der forløb fra midten af 2008 til begyndelsen af 2010 som et tilbud om anonym telefonrådgivning om spilafhængighed til spilleafhængige og deres pårørende, kolleger og arbejdsgivere, samt læger og andre. Hjælpelinjen kunne bl.a. tilbyde vejledning om muligheder for videre støtte, hjælp og behandling samt økonomisk rådgivning. Det er hensigten med denne rapport at anskueliggøre, hvilke spilleafhængige der kontakter hjælpelinjen og dermed, hvilken betydning hjælpelinjen kan tilskrives. Dette gøres ved sammenligning med opkald til en tilsvarende hjælpelinje i Norge. KONTAKT TIL HJÆLPELINJEN Hjælpelinjen modtog i perioden i alt 493 telefonopkald, hvoraf 64 pct. omhandlede en spilleafhængig. De resterende opkald kan karakteriseres som andre reelle henvendelser, der ikke gælder en spiller (17 pct.) og useriøse opkald (19 pct.). Useriøse opkald kan være spillere, der har misforstået hensigten med hjælpelinjen, og som tror, at de kan få hjælp til selve spillet eller opklare tekniske spørgsmål om spillemaskinerne eller personer, som vil have kontakt til Danske Spil etc. I Norge er frekvensen af useriøse henvendelser signifikant højere (31 pct.). 7

9 Blandt dem, der tager kontakt til hjælpelinjen angående en spilleafhængig, er det i 51 pct. af tilfældene spilleren selv, i 46 pct. er det pårørende, og de resterende 3 pct. har anden forbindelse til spilleren, såsom fx professionelle, herunder læger samt arbejdsgivere og selvhjælpsgruppe. Fordelingen heraf er ikke signifikant forskellig fra den, vi ser i Norge, hvor det dog primært er pårørende, der henvender sig til hjælpelinjen (52 pct.). Både i Danmark og i Norge har over halvdelen blandt dem, der henvender sig angående en spilleafhængig, fundet hjælpelinjens telefon gennem internettet (hhv. 73 og 56 pct.). Den spilleafhængiges netværk som pårørende og læge spiller imidlertid en mindre rolle i den danske end i den norske kontekst i relation hertil (hhv. 5 og 2 pct. samt 11 og 10 pct.). Personer, der kontakter hjælpelinjen i både Danmark og Norge, efterspørger først og fremmest information om behandling og information om støtte eller vejledning. I Danmark efterspørges generel information signifikant hyppigere end i Norge, hvor konkret information om vejledning og støttegrupper samt økonomisk rådgivning omvendt efterspørges signifikant hyppigere i Norge. Konkret vejledning er således mere efterspurgt i Norge med undtagelse af vejledning angående behandling. Dette kan både være et udtryk for de spilleafhængiges konkrete problemer forårsaget af spilleafhængigheden, men kan ligeledes anskues som udtryk for deres forventninger til hjælpelinjens primære ekspertise. DE SPILLEAFHÆNGIGES SPILLEPROFIL Spilleautomater er det foretrukne spil, blandt de spilleafhængige, der kontakter hjælpelinjen i Danmark. Derefter følger poker. Andre spil antager et væsentligt mindre omfang blandt denne gruppe. I Norge er poker det hyppigst forekommende problemspil, og automater er det næstmest udbredte hovedproblemspil, hvilket således modsvarer tendensen i Danmark. Imidlertid er traditionelle spil som trav og kasino hyppigere den spilleafhængiges hovedproblemspil i Norge end i Danmark. I Danmark såvel som i Norge er spil via internettet særligt udbredt. Således benytter 91 pct. blandt de spilleafhængige i Danmark nettet som platform for deres spil og 74 pct. i Norge. Imidlertid er denne forskel signifikant. I forhold til spillets omfang finder vi, at signifikant flere spilleafhængige spiller dagligt i Norge end i Danmark (46 pct. mod 29 pct.), og færre spiller 1 eller flere dage om ugen (44 pct. mod 63. pct.) 8

10 Tilsvarende finder vi, at de spilleafhængige i Norge har tabt flere penge på spil end i Danmark. I Danmark har blot 8 pct. blandt de spilleafhængige, der kontakter hjælpelinjen, ikke spillet om penge inden for de sidste 4 uger ved opkaldstidspunktet, og kun 11 pct. har tabt under kr. på spil. Langt den største andel, 50 pct., blandt de spilleafhængige har ved opkaldstidspunktet tabt mellem og kr. på spil de sidste 4 uger. I Norge har 27 pct. imidlertid tabt kr. eller mere, 19 pct. har tabt mellem og kr. og 22 pct. mellem og kr. Også i Norge har omkring 9 pct. ikke spillet om penge inden for de sidste 4 uger. Der er således en lige så stor andel, der spiller om penge i Norge som i Danmark, men indsatserne eller spillefrekvensen er større i Norge og dermed tabet. SPILLEAFHÆNGIGHEDENS KONSEKVENSER Spilleafhængighed kan medføre en række konsekvenser for både den spilleafhængige selv såvel som for pårørende, kolleger, arbejdsgivere og andre, der har berøring med den spilleafhængige. Ved sammenligning af de spilleafhængiges egen opfattelse af, hvorvidt deres spilleafhængighed har haft konsekvenser i relation til fire væsentlige forhold sundhed, sociale relationer, arbejde og økonomiske situation finder vi, at de spilleafhængige i Norge signifikant hyppigere end i Danmark er påvirket psykisk grundet deres spilleafhængighed (hhv. 71 og 23 pct.). Der er imidlertid ikke signifikant forskel på andelen, for hvem spilleafhængigheden har været årsag til selvmordstanker eller -forsøg i Danmark og i Norge (hhv. 8 og 11 pct.). Blandt de spilleafhængige i Danmark angiver 23 pct., at spilleafhængigheden har medført svækkede relationer til deres nærmeste, og yderligere 23 pct. er usikre herpå. Det adskiller sig signifikant fra de norske spilleafhængige, hvor 85 pct. angiver, at spilleafhængigheden har svækket relationerne til deres nærmeste. Tilsvarende har spilleafhængigheden ifølge 71 pct. blandt de spilleafhængige selv ikke haft konsekvenser for arbejde eller studier. For 24 pct. har spilleafhængigheden medført øget fravær, og blot 3 pct. har følt sig nødsaget til direkte at stoppe. I Norge angiver signifikant flere, 50 pct., at spilleafhængigheden har medført øget fravær, og 8 pct. har måttet stoppe på deres arbejdsplads eller med deres studium. 9

11 I relation til de spilleafhængiges økonomiske situation er de spilleafhængige i Norge ligeledes mere udsatte. Til trods for, at en større andel i Norge end i Danmark angiver, at de ikke har gæld, har en signifikant større andel end i Danmark en gæld på over norske kr. (hhv. 39 og 19 pct.). Signifikant flere i Norge end i Danmark har dog solgt ejendom for at finansiere deres spil. KONKLUSION De spilleafhængige, der kontakter den danske hjælpelinje, er ikke i samme omfang udsat som de spilleafhængige, der kontakter den norske hjælpelinje, hverken i relation til spilleafhængighedens omfang eller i relation til de konsekvenser, som spilleafhængigheden medfører. Dette kan anskues som et udtryk for en national forskel i de spilleafhængiges spillevaner og således i forhold til andelen af risikospillere, problemspillere og ludomaner blandt de spilleafhængige i Norge og i Danmark. Tidligere undersøgelser har vist, at andelen af sidstnævnte gruppe er større blandt de spilleafhængige i Norge end i Danmark (Bonke & Borregaard, 2006). Da Center for Ludomani i Danmark imidlertid tilbyder en lignende service som hjælpelinjen, kan resultaterne ligeledes anskues som udtryk for, at en stor andel blandt de spilleafhængige, der kontakter hjælpelinjen, og som ikke kan karakteriseres som ludomaner, ikke identificerer sig hermed og derfor tager kontakt til hjælpelinjen frem for Center for Ludomani. Dermed er hjælpelinjens brugergruppe især risikospillere og problemspillere en gruppe, der ellers ikke vil henvende sig til Center for Ludomani, og hjælpelinjens rolle er således forebyggende. 10

12 KAPITEL 1 BAGGRUND SPILLEAFHÆNGIGHED Center for Ludomani anslår, at op mod 90 pct. af den danske befolkning spiller. Langt de fleste har et fornuftigt forhold til spil. Men en mindre gruppe har det, man kan karakterisere som et problematisk forhold til spil. Sundhedsstyrelsen definerer i overensstemmelse med WHO patologisk spillelidenskab som en afhængighedstilstand, der dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejds- og familiemæssige værdier og forpligtelser (WHO, 2007). Når spilleomfanget tiltager i både hyppighed og forbrug af penge og har skadevirkninger for spilleren selv og dennes omgivelser, taler man om patologisk spillelidenskab (Nielsen & Røjskjær, 2005). Denne afhængighedstilstand betegnes i daglig tale ludomani. Den patologiske spillelidenskab kan imidlertid gradbøjes, og man kan i relation hertil karakterisere spillere som risikospillere, problemspillere eller ludomaner. Ofte anvendes det internationalt validerede screeningsredskab NODS, der ved 17 spørgsmål netop muliggør en sondring mellem risikospillere, der er i risiko for, at de ikke kontrollere deres spil, problemspillere, der finder det vanskeligt at styre spilletrangen, og ludomaner, som har et egentligt spillemisbrug. Spørgsmålene operationaliserer bl.a. spilleafhængighed med følgende spillekarakteristika: 11

13 1. Forsøg på at glemme personlige problemer eller at slippe af med ubehagelige følelser såsom skyld, angst, hjælpeløshed eller depression. 2. Spil om penge grundet følelsen af spænding eller tilbagevenden til spil grundet tidligere tab. 3. Det at lyve over for familien om omfanget af spil og tab. 4. Rastløshed og irritation forårsaget af forsøg på at holde op med, skære ned på eller styre spilletrangen. 5. Alvorlige eller gentagne problemer i forhold til familie eller venner, tab af job, problemer på arbejdet eller i skolen forårsaget af spilleafhængigheden. En undersøgelse af spillevaner i den danske befolkning i alderen 18 til 74 år i 2006 viser, at omkring danskere kan betegnes som ludomaner og ca danskere som risiko- eller problemspillere med udgangspunkt i NODS (Bonke & Borregaard, 2006). En anden mulig distinktion er som angivet mellem spillehyppighed og omfang af anvendelsen af penge til spil. I en norsk kortlægning af opkald til den norske hjælpelinje anvendes distinktionen mellem at spille om penge eller ej i relation til de spilleafhængiges karakter (Lotteri- og stiftelsestilsynet, 2008 og 2009). Den norske kortlægning anvendes i nedenstående som sammenligningsgrundlag. Det er dog ikke muligt at fastholde distinktionen mellem at spille om penge eller ej, idet få i det danske materiale har svaret herpå 1. I analysen indgår derfor både risikospillere, problemspillere og ludomaner, der samlet omtales som spilleafhængige. Imidlertid berører kortlægningen emner som spillets omfang både økonomisk og tidsmæssigt samt konsekvenser for relationer til familie og venner, arbejdsmarkeds-, økonomiske og sundhedskonsekvenser, hvormed det er muligt at anskueliggøre andelen af risikospillere, problemspillere og ludomaner, der ringede til hjælpelinjen i den periode, linjen var åben. 1 I det danske materiale er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de har tabt penge/spillet om penge inden for de sidste 4 uger, samt om de har spillegæld. Disse to spørgsmål udgør i udgangspunktet et godt grundlag for at skelne mellem, hvorvidt den spilleafhængige spiller eller har spillet om penge. Imidlertid har få besvaret spørgsmålet, der behandles selvstændigt nedenfor. 12

14 HJÆLPELINJEN Hjælpelinjen var et midlertidigt projekt med en varighed på 2 år mellem årene 2008 og Projektet blev etableret gennem et samarbejde mellem Center for Ludomani og Danske Spil. Center for Ludomani stillede i den forbindelse bemanding til rådighed, og Danske Spil finansierede driften af linjen. Siden hjælpelinjens ophør 1. marts 2010 varetages alle opkald til hjælpelinjen af Danske Spils Callcenter. Dermed er der stadig to primære muligheder for generel vejledning. Hjælpelinjen var et tilbud om anonym telefonrådgivning til spilleafhængige selv, familie, kærester, venner eller kolleger til den spilleafhængige, professionelle, herunder læger, og som har behov for rådgivning og vejledning omkring spilleafhængighed. Hjælpelinjen kunne bl.a. tilbyde vejledning om muligheder for videre støtte, hjælp og behandling samt økonomisk rådgivning. Med udgangspunkt i et spørgeskema til registrering af opkald til den norske ludomanihjælpelinje har Danske Spil og Center for Ludomani udarbejdet et tilsvarende spørgeskema i relation til den danske hjælpelinje med henblik på en kortlægning af den spillemæssige profil blandt dem, der benyttede hjælpelinjen i den periode, linjen var åben. Det er dermed ligeledes muligt at sammenligne resultaterne fra den danske og den norske hjælpelinje. DATAGRUNDLAG OG METODE I perioden fra 27. august 2008 til 17. februar 2010 modtog hjælpelinjen i alt 493 telefonopkald, hvoraf 312 omhandlede en spilleafhængig, og som derfor udgør kortlægningens primære datagrundlag. Blandt de registrerede telefonopkald er yderligere 82 af hjælpelinjen blevet karakteriseret som andre reelle henvendelser, der ikke gælder en spiller, og de resterede 94 er karakteriseret som useriøse opkald 2. Useriøse opkald kan være spillere, der har misforstået hensigten med hjælpelinjen, og som tror, at de kan få hjælp til selve spillet; tekniske spørgsmål om spillemaskinerne; folk, som vil have kontakt til Danske Spil. Således udgør de nævnte kate- 2 De resterende fem er slettet grundet uoverensstemmelser i deres besvarelse. 13

15 gorier henholdsvis 64, 17 og 19 pct. af det samlede datamateriale. Til sammenligning omhandler 58 pct. blandt de indkomne opkald til hjælpelinjen i Norge en spilleafhængig, 11 pct. udgør andre reelle henvendelser, som ikke gælder en spiller, og de resterende 31 pct. er kategoriseret som useriøse henvendelser (Chi2-værdi > 30; P-værdi < 0,001). I nedenstående kortlægning behandles udelukkende de informationer, der gives ved opkald, der omhandler en spilleafhængig og således i alt 312 i Danmark og i Norge (Lotteri- og stiftelsestilsynet, 2008 og 2009). Der er stor forskel på antallet af personer, der ringer til den danske og til den norske ludomanihjælpelinje i perioden juni 2008 til november Således modtog man i samme periode i Norge omkring fem gange så mange opkold omhandlende en spilleafhængig. Det er imidlertid ikke samme forhold mellem antallet af spilleafhængige i Danmark og i Norge. Med udgangspunkt i NODS skønnes det, at der er forholdsvis færre ludomaner, risikospillere og problemspillere i Danmark end i Norge. Det anslås således, at 0,3 og 0,1 pct. af henholdsvis den norske og den danske befolkning kan betegnes som ludomaner. Andelen af risikospillere og problemspillere er ligeledes større i Norge end i Danmark. Sammenlagt udgør andelen af spilleafhængige omkring 2,9 pct. i Norge og 2,3 pct. i Danmark (Bonke & Borregaard, 2006). Omregnes dette til antal med udgangspunkt i de nationale befolkningstal (15 år og derover) i 2009, er der tale om ca spilleafhængige i Norge modsvarende i Danmark 3. Den norske hjælpelinje har således modtaget et relativt større antal opkald end den danske hjælpelinje. En mulig forklaring herpå er, at telefontiden for den danske hjælpelinje i perioden var begrænset i forhold til den norske. Endvidere var kendskabet til hjælpelinjen og dens servicer antageligt mere udbredt i den norske befolkning grundet en udbygget informationskampagne i Norge. Norsk Tipping informerede således om den norske hjælpelinje via pressemeddelelser ved linjens opstart og efterfølgende på alt trykt materiale fra Norsk Tipping, der indbefatter lottokuponer, tipssedler, skrabelodder og lign. I Danmark udsendte Danske Spil en folder om Hjælpelinjen, der blev lagt på steder, hvor der var opstillet spilleautomater, samt informerede herom via Danske Spils egen hjemmeside (Center for Ludomani, 2010). 3 Beregnet på baggrund af befolkningstal for 2009 hentet fra henholdsvis Statistisk sentralbyrå, Statistics Norway (www.ssb.no) og Danmarks Statistik (www.dst.dk). 14

16 Det kan dog ligeledes skyldes, at der er flere tilbud, hvortil man kan henvende sig og få information og vejledning i Danmark end i Norge. Ved statistisk sammenligning af fordelinger over de spilleafhængiges demografiske karakteristika og spillemæssige konsekvenser må man således holde sig for øje, at man i Danmark har andre tilbud, der især henvender sig til spilleafhængige i udbredt misbrug, dvs. ludomaner. Derfor er der en mulighed for, at denne gruppe er underrepræsenteret i det danske materiale. Det skal endvidere fremhæves, at der er en tidsmæssig forskydning mellem de danske data og fordelingsoplysningerne rekvireret fra den norske hjælpelinje. Det antages dog i nedenstående kortlægning, at tidspunktet for det pågældende opkald ikke er sammenfaldende med den spilleafhængiges karakteristika samt spillevaner og -konsekvenser. Til beregning af statistisk signifikante forskelle i fordelinger over de givne karakteristika, spillevaner og konsekvenser mellem opkald til den danske Hjælpelinjen og den norske Hjelpelinjen anvendes chi-test. Gennem sammenligning mellem opkald til den danske og den norske hjælpelinje er det muligt at anskueliggøre betydningen af den danske hjælpelinje. 15

17

18 KAPITEL 2 KONTAKT TIL HJÆLPELINJEN HVEM RINGER TIL HJÆLPELINJEN Blandt dem, der tager kontakt til Hjælpelinjen angående en spilleafhængig, er 51 pct. selve spilleren, 46 pct. er en pårørende eller en ven, og de resterende 3 pct. har anden forbindelse til spilleren, såsom fx professionelle, herunder læger samt arbejdsgivere og selvhjælpsgruppe. Det er delvist i overensstemmelse med det mønster, som Center for Ludomani i Odense tegner angående henvendelser om behandling. Cirka 40 pct. af ludomanerne selv henvender sig til centret, yderligere 40 pct. er pårørende til spillere, og de resterende 20 pct. har en anden forbindelse til spilleren, såsom fx social- og sundhedsforvaltningen, praktiserende læger, psykologer og arbejdsgivere. Ud fra hjælpelinjens logbog fremgår det, at 75 pct. af de tilfælde, hvor en pårørende henvender sig, er det en kvinde, der henvender sig primært moderen, hustruen eller kæresten til en spilleafhængig. I Norge er det primært familie eller venner til den spilleafhængige, der henvender sig til hjælpelinjen (52 pct.), og 44 pct. er selve spilleren. Der er dog ikke signifikant forskel mellem fordelingen heraf i Danmark og i Norge (Chi 2 -værdi = 6, P-værdi = 0,06). 17

19 FIGUR 2.1 Personer, der ringer til hjælpelinjen. Danmark og Norge, Procent Procent Spiller Familie eller ven Andre 1 Danmark Norge Anm.: Danmark n = 308; Norge n = I kategorien Andre indgår arbejdsgivere og professionelle, herunder læger og lign. I Danmark indgår yderligere kategorien selvhjælpsgrupper. Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk REKVIRERING AF HJÆLPELINJENS TELEFONNUMMER Blandt de henvendelser, der omhandler en spiller, har 73 pct. fundet hjælpelinjens telefonnummer på internettet, 12 pct. på spilleautomaten, 10 pct. har fundet telefonnummeret på tv eller tekst-tv, 5 pct. gennem venner eller familie, 2 pct. gennem læge, 1 pct. i telefonbogen og 5 pct. et andet sted. I Norge har 56 pct. fundet telefonnummeret via internettet, 11 pct. gennem venner eller familie, 10 pct. gennem læge, 7 pct. i telefonbogen, 4 pct. på spilleautomaten, 3 pct. har fundet telefonnummeret på tv eller tekst-tv og 15 pct. et andet sted. 18

20 FIGUR 2.2 Hvor den, der ringer, har erhvervet hjælpelinjens telefonoplysninger. Danmark og Norge, Procent. Internet Spilleautomat 1 Tv/tekst TV Familie eller venner Læge Telefonbog Andet Norge Procent Danmark Anm.: Danmark n = 245; Norge n = Der er mulighed for at angive flere af de nævnte kategorier, hvorfor procenttallene ikke summer til Kategorien spilleautomater indbefatter i den danske kontekst ligeledes spillested, hvilket udgør 5 pct. af alle opkald. 2. Kategorien andet indbefatter i den norske kontekst bl.a. brochure/tippematerialet, hvilket udgør 6 pct. af alle opkald. Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk Forskellene heri er i god overensstemmelse med forskellene mellem den norske og den danske informationskampagne. Flere blandt dem, der kontakter hjælpelinjen i Norge end i Danmark, har fået telefonoplysninger af pårørende eller gennem egen læge. Det kan således have sin forklaring i et generelt bredere kendskab til hjælpelinjen i den norske befolkning grundet pressemeddelelsen ved hjælpelinjens opstart. Endvidere ser vi, at en større andel i Norge har nummeroplysningerne fra brochurer og tippemateriale, hvilket ligeledes i højere grad blev anvendt i den norske informationskampagne. Derimod ser vi, at personer, der ringer til den danske hjælpelinje, i udbredt grad har fundet telefonoplysninger via internettet eller ved spilleautomater. 19

21 DEN EFTERSPURGTE INFORMATION OG VEJLEDNING Personer, der kontakter hjælpelinjen i både Danmark og Norge, efterspørger først og fremmest information om behandling og om støtte eller vejledning med henholdsvis 67 og 66 pct. og 61 og 79 pct. Information om støtte eller vejledning efterspørges dog signifikant hyppigere i Norge (Chi 2 -værdi = 24, P-værdi < 0,001). Tilsvarende ringer signifikant flere i Norge til hjælpelinjen for at få økonomisk rådgivning end i Danmark (Chi 2 -værdi > 30, P-værdi < 0,001). Dette er i god overensstemmelse med resultatet om omfanget af tab i forbindelse med spil (jf. nedenstående afsnit om de spilleafhængiges spilleprofil) og de økonomiske konsekvenser, som spilleafhængigheden har i de respektive lande (jf. nedenstående afsnit om spilleafhængighedens konsekvenser). Ligeledes ringer en større andel i Norge om information om støttegrupper. Dette efterspørges slet ikke i Danmark. Imidlertid vil 46 pct. gerne have generel information, hvilket i Norge efterspørges signifikant sjældnere. Konkret vejledning er således mere efterspurgt i Norge med undtagelse af vejledning angående behandling. Dette kan både være et udtryk for de spilleafhængiges konkrete problemer forårsaget af spilleafhængigheden, men kan ligeledes anskues som udtryk for deres forventninger til hjælpelinjens primære ekspertise. Af logbogen over samlet opkald fremgår det endvidere, at de pårørende oftest stiller spørgsmål som: Hvordan håndterer man situationen? Skal jeg snakke med den spilleafhængiges mor eller andre om det? Hvordan sætter man grænser? og Hvordan griber jeg situationen an? Spørgsmål som: Er det okay at ringe, hvis jeg får trang til at spille? og opklarende spørgsmål som: Hvornår er man afhængig? er hyppigt forekommende spørgsmål blandt de spilleafhængige. Fælles for pårørende og spilleafhængige er, at de har brug for at tale. 20

22 FIGUR 2.3 Den efterspurgte information og vejledning. Danmark og Norge, Procent. Info. om behandling Støtte/vejledning Gen. Information Økon.rådgiving Info.støttegrupper Andet Norge Procent Danmark Anm.: Danmark n = 298; Norge n = Der er mulighed for at angive flere af de nævnte kategorier, hvorfor procenttallene ikke summer til 100. I Norge er "oppfølgingssamtale" endvidere en svarmulighed. I nærværende fremstilling antages det, at denne svarmulighed ikke står alene, og at opfølgningssamtalen således omhandler en af de resterende svarmuligheder. Derfor er denne gruppe ikke trukket ud af beregningsgrundlaget. Gruppen udgør i alt 109 opkald. Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk

23

24 KAPITEL 3 DE SPILLEAFHÆNGIGES DEMOGRAFI OG SOCIOØKONOMISKE PROFIL Blandt de seriøse henvendelser, der drejer sig om en spilleafhængig, er 87 pct. om en mand. Det er i overensstemmelse med erfaringer fra Center for Ludomani, der anslår, at omkring 80 pct. blandt landets ludomaner er mænd. Den samme kønsfordeling genfindes i Norge. FIGUR 3.1 De spilleafhængiges kønsfordeling. Danmark og Norge, Procent. Danmark Norge Kvinder 13% Kvinder 15% Mænd 87% Mænd 85% Anm.: Danmark n = 301; Norge n = Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk

25 Som det fremgår af figur 3.2, er 44 pct. blandt de spilleafhængige i Danmark mellem 25 og 39 år, og de udgør således den største andel. 5 pct. af de spilleafhængige er under 18, og 1 pct. er over 60 år. I Norge er 14 pct. blandt spilleafhængige under 18 år og 6 pct. over 60 år. Der er således signifikant forskel mellem Norge og Danmark i relation til aldersfordelingen (Chi 2 -værdi = 28; P-værdi < 0,001). Spørgsmålet er, om det skyldes en forskel i tilgangen til spilleafhængighed i den norske og den danske befolkning. Dermed kan den lave andel unge danske spilleafhængige være et udtryk for, at afhængighed af spil, der ikke kan karakteriseres som pengespil, ikke anskues som et spilleproblem i den danske befolkning, hvorfor forældre og andre pårørende eller den unge selv ikke ringer til hjælpelinjen 4. En tidligere undersøgelse af åriges spillevaner angiver med udgangspunkt i de unges egne besvarelser om deres spillevaner, at kun 0,4 pct. af Danmarks unge har mulige spilleproblemer, mens tallet i Norge er 6 pct. Endvidere har kun 0,1 pct. blandt de danske unge klare spilleproblemer', hvorimod andelen i Norge er 3,2 pct. (Nielsen & Heidemann, 2008). Da undersøgelsen tager udgangspunkt i de unges faktiske spillevaner og ikke deres opfattelse af det at have spilleproblemer, viser resultatet, at spilleafhængighed er mere udbredt blandt unge i Norge end blandt unge i Danmark. Som det fremgår af figur 3.3, er 47 pct. blandt de spilleafhængige i Danmark gift eller har fast samlivspartner, og 43 pct. bor alene. Blandt de sidstnævnte er 7 procentpoint dog i et fast forhold. I Norge svarer andelen af spilleafhængige, der er gift eller har en fast samlivspartner, til andelen i den danske kontekst. Ikke desto mindre er der i Norge signifikant færre (30 pct.), der bo alene. I stedet angiver signifikant flere (25 pct.) anden familierelation, herunder forældre eller andre (Chi 2 -værdi = 29; P-værdi < 0,001). Dette kan til dels skyldes den forholdsvist store andel spilleafhængige under 18 år i Norge. 4 Af det norske materiale fremgår det ligeledes, at omkring 60 pct. af de unge under 18 år ikke spiller om penge. 24

26 FIGUR 3.2 De spilleafhængiges aldersfordeling. Danmark og Norge, Procent. Procent Under 18 år år år år 60 år og ældre Danmark Norge Anm.: Danmark n = 252; Norge n = Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk FIGUR 3.3 De spilleafhængiges civilstatus. Danmark og Norge, Procent. Procent Gift eller har fast samlivspartner Bor alene Danmark Norge 1 Andet, herunder bor hos 2 forældre Anm.: Danmark n = 253; Norge n = Kategorien Bor alene indbefatter i den danske kontekst ligeledes personer, der bor alene, men som er i fast forhold, og i den norske kontekst indbefatter denne kategori ligeledes enlige forsørgere. 2. Kategorien andet indbefatter i den norske kontekst ligeledes bor hos forældre. Dette var tilfældet for langt hovedparten af denne gruppe (96 pct.). Kilde: Tal fra Danmark er rekvireret fra den danske Ludomani Hjælpelinjes egen registrering. Tal fra Norge er hentet fra det norske Lotteri- og stiftelsestilsynets publikationer Hjelpelinjen samtalestatistikk 2008 og Hjelpelinjen samtalestatistikk

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Gravid og fængselsbetjent

Gravid og fængselsbetjent Gravid og fængselsbetjent 10:08 Henning Bjerregård Bach 10:08 GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT HENNING BJERREGÅRD BACH KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD GRAVID OG FÆNGSELSBETJENT

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere