Scenarier for effektivisering. katalog

Transkript

1 Fremtidens Beredskab katalog Dette katalog er udarbejdet af den administrative styregruppe på baggrund af de i projektgruppen og tilhørende arbejdsgrupper fremstillede sagsforberedende dokumenter. Katalogetkataloget er udarbejdet til brug for den kommende tids politiske drøftelser af de potentielle harmoniseringer og effektiviseringsgevinster, som kan realiseres i forbindelse med stiftelsen af det fælleskommunale beredskabsfællesskab mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Kataloget beskriver en række scenarier som kan indarbejdes i forslag til Risikobaseret Dimensionering. I den Risikobaserede Dimensionering fastlægges serviceniveau, dimesionering, organisation, virksomhed og materiel. Den Risikobaserede Dimensionering for det fælles beredskab skal godkendes i kommunalbestyrelserne efter indstilling fra Beredskabskommissionerne og efter at Beredskabsstyrelsen har udtalt sig om forslaget. Scenarierne er beskrevet i kataloget sammen med en oversigt over de økonomiske konsekvenser. Dokumentet er fremlagt i den politiske styregruppe den 10. juni 2015

2 Indhold 1. Indledning og baggrund Scenarier... 4 A. Harmonisering af ankomsttiderne... 6 B. Harmonisering af afgangstiderne... 7 C. Harmonisering af førsteudrykningen D. Etablering af basisberedskab og klyngeberedskab E. Specialmateriel i klyngeberedskabet F. Indsatsledelse G. Indsatsleder ved mindre uheld H. Ændringer af stationer I. Færre holdledere J. Reduktion i antal fastansatte Bilag 1: Udrykningssammensætning (pick-listehændelser)

3 1. Indledning og baggrund Dette notat er udarbejdet af den Administrative styregruppe på baggrund af input fra Projektgruppen for etableringen af det fælles beredskab for Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Projektgruppens og de underliggende arbejdsgruppers forarbejder har identificeret en række områder, hvor de fire kommuners operative beredskabsløsninger til ensartede opgaver med fordel kan harmoniseres. Kataloget beskriver endvidere et antal muligheder for at justere reaktionsberedskabet i den risikobaserede dimensionering uden at serviceniveauet over for borgerne påvirkes i væsentlig grad. Herved opnås en række effektiviseringsgevinster. Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner fastholder kravet om et fælles, stærkere og et mere effektivt beredskab med den fornødne intakte robusthed inden for den økonomiske ramme. Med andre ord: Kommunerne vil have mest mulig sikkerhed for pengene. Forslagene er blevet til på baggrund af analyser og beregninger foretaget i 3 arbejdsgrupper, som har arbejdet med kapaciteten og beliggenheden for brandstationerne i det nye beredskabs geografiske område indsatsledelse udrykningssammensætningen Det følger af aftalen mellem Regeringen og KL, at et større besparelsespotentiale skal realiseres på beredskabsområdet. For Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner skal der findes en besparelse på 6,8 mio. kr., hvilket svarer til ca 15 % af et driftsbudget på ca 44 mio. kr. inden for beredskabsområdet. For at realisere disse besparelser har de fire kommuners kommunalbestyrelser truffet en politisk principbeslutning om dannelsen af et samordnet, fælleskommunalt beredskab. Af principbeslutningen følger det, at kommunerne som udgangspunkt bidrager med de midler, som de hver især anvender på deres beredskaber i dag - dog modregnet den forudsatte besparelse ved centraliseringen på de 15 %. I dette notat er der anlagt en fælles beredskabsfaglig tilgang og dermed et fælles syn på, hvorledes besparelser kan opnås ved harmonisering og effektivisering. Flest mulige synergier skal realiseres. Det nye fælleskommunale beredskab skal løse de opgaver, som kommunernes respektive beredskaber varetager i dag. Det nye beredskab skal også være så robust rent operativt at større og længerevarende indsatser kan håndteres. Der er ikke i dette notat medtaget eventuelle opgaver som bliver overdraget fra staten til kommunerne, da der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til hvilke opgaver, der kan være påtænkt. 10. juni 2015 Side 3

4 2. Scenarier I dette afsnit beskrives de enkelte scenarier som er lagt frem til drøftelse og som kan indarbejdes i et forslag til ny risikobaseret dimensionering for det kommende fælleskommunale beredskab. En række forudsætninger ligger til grund for analysen af de enkelte scenarier. Disse forudsætninger er bl.a. givet i Redningsberedskabets Strukturudvalgs afrapportering af 24. august 2014 som anviser følgende elementer, der bør indgå i en fremtidig struktur for indsættelseskapacitet og responstid: Dimensioneringen af redningsberedskabet bør baseres på det samlede risikobillede. Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet er niveaudelt. Der bør derfor fortsat være en opdeling i basisberedskab (kommunalt) og overbygningsberedskab (statsligt). Redningsberedskabet baseres på fri disponering nærmeste relevante ressource tilkaldes. Dimensioneringen af basisberedskabet er risikobaseret og sker ud fra visse nationale standarder, idet der fortsat skal være lokalt råderum. Dimensioneringen af overbygningsberedskabets personel, kompetencer og materiel målrettes det samlede risikobillede. Tidsfaktoren har stor betydning for redningsberedskabets opgaveløsning. Responstid og ikke afgangstid er afgørende (men krav om maksimalt 5 minutters afgangstid er forsat gældende). De tidligere principper for fastlæggelse af responstiden for basisberedskabet bør videreføres, så responstiden i bymæssig bebyggelse fremover er maksimalt 10 min. I spredt bebyggelse maksimalt 15 min. I tyndt befolkede områder maksimalt ca. 20 min. Responstiden for overbygningsberedskabet bør som udgangspunkt fastholdes på 1 time i det meste af landet og 2 timer i resten landet (bortset fra enkelte områder og øer) Det er hensigtsmæssigt, at redningsberedskabets ressourcer også udnyttes til at løse opgaver, der ikke er omfattet af beredskabsloven. Disse opgaver bør dog ikke være dimensionerende for redningsberedskabet. Derudover er de følgende scenarier udarbejdet under hensyntagen til minimumskravene for førsteudrykningen i den nuværende lovgivning, hvor det blandt andet fremgår: Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Ud fra forventninger til afgangstiderne og fremkørslen til uheldsstedet gælder følgende: Øjeblikkelig udrykning (fast bemanding på en brandstation) har 1 minuts afgangstid. Deltidsberedskabet (som skal møde ind på brandstationen) har 5 minutters afgangstid. Der anvendes en fremkørselshastighed (fremkommenlighed) på 70 % af den tilladte hastighed på vejnettet. Dette ses som værende den praktiske kørehastighed ved udrykningerne i dag. 10. juni 2015 Side 4

5 Det kommunale redningsberedskab er risikobaseret, hvilket vil sige, at det er dimensioneret og udformet på baggrund af lokale risikovurderinger. Dette er også tilfældet selvom der er lagt en besparelse på beredskabet. Det kommunale redningsberedskab skal derfor identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af fremtidens beredskab. 10. juni 2015 Side 5

6 A. Harmonisering af ankomsttiderne De fire kommuners nuværende serviceniveau for udrykningen tager udgangspunkt i tidligere fastlagte principper om maksimal responstid på ca. 10, 15 og 20 min. De eksisterende beredskabers responstid kan ses nedenfor i tabel 1. I samme tabel er der også en oversigt over forslaget til harmoniserede responstider gældende for det fælles beredskab. Det foreslås at responstiden til uheldsstedet i de kommende scenarier tager udgangspunkt i følgende: Responstid i tættere bebyggelse (grønt) 10 minutter i 95% af tilfældene Responstid i spredt bebyggelse (gult) 15 minutter i 95% af tilfældene Responstid i tyndt befolkede områder (rødt) 22 minutter i 95% af tilfældene Det kan være vanskeligt, at overholde absolutte tidskrav for udrykningstiderne, da der vil forekomme hændelser som påvirker udrykningsevnen. Det er eksempelvis vejrlig, samtidige udrykninger, trafikale forhold, fremmødeantal til udrykningen på brandstationen, tekniske fejl ved udkald etc. Dette er årsagen til, at målet for responstiden er indfriet, når udrykningen er fremme indenfor tidsgrænsen i 95 % af tilfældene. Der er anvendt 22 minutter for responstid i tyndt befolkede områder. Strukturudvalget anvendte betegnelsen maksimalt ca. 20 min. i tyndt befolkede områder i deres anbefaling. Det betyder, at området er dækket med et beredskab inden for maksimalt 22 minutter. Områder med en responstid på over 22 minutter vil fremgå som hvide områder på de efterfølgende scenariekort. Dette er praktisk talt kun området nord for Overgaard Gods. Begrebet responstid er anvendt, og det vil sige tiden fra alarmcentralens afgivelse af alarmen til første køretøj på udrykningssammensætningen er fremme ved uheldsstedet. Tabel 1: Responstiden - Forslag om et fælles serviceniveau Eksisterende serviceniveau responstid Randers Brandvæsen Responstid i tættere bebyggelse 10 min i 95 % af tilfældene Responstid i spredt bebyggelse Responstid i tyndt befolkede områder (uden for spredt bebyggelse) 15 min i 95 % af tilfældene 25 min i 95 % af tilfældene Brand og Redning Djursland Favrskov Brandvæsen 10 min 10 min i 95 % af tilfældene 17 min 15 min i 95 % af tilfældene 20 min/22 min 20 min i 95 % af tilfældene Ny responstid Fælles beredskab 10 min i 95 % af tilfældene 15 min i 95 % af tilfældene 22 min i 95 % af tilfældene ØKONOMISK KONSEKVENS: Harmoniseringen har ingen økonomiske konsekvenser. 10. juni 2015 Side 6

7 B. Harmonisering af afgangstiderne På alle brandstationer undtagen Randers er der i dag en afgangstid på 5 minutter. Station Randers har også en øjeblikkelig udrykning hvor det første køretøj med holdleder og 3 brandmænd kan afgå inden for 1 minut døgnet rundt. Der er udarbejdet to scenarier, der har til formål at harmonisere afgangstiden enten helt eller delvist. Scenarie B1 indebærer, at station Randers fremover alene opretholder 1 minuts afgangstid i dagtimerne (kl. 6-18) på hverdage for første køretøj. Scenarie B2 indebærer, at der indføres en generel afgangstid på 5 minutter døgnet rundt også på station Randers. Scenarie B1 indebærer, at station Randers alene opretholder sit 1 minuts beredskab i dagtimerne (kl. 6 18) på hverdage, da det er her, der er flest udrykninger. Udrykningerne i Randers Kommune i 5 årsperioden (i alt 3216 stk.) fordeler sig således over døgnet (Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank): Kl = 58 % af udrykningerne på døgnet Kl = 42 % af udrykningerne på døgnet Forslaget indebærer, at området som er dækket af en responstid på 10 minutter bliver mindre i aften/nat/weekender, hvilket er illustreret på det følgende kort. Det første kort (figur 1) viser responstiden med en afgangstid på 1 minut. Det andet kort (figur 2) viser responstiden med udgangspunkt i at første hold afgår indenfor fem minutter efter alarmen har lydt døgnet rundt. 10. juni 2015 Side 7

8 Figur 1: Scenarie B1 med afgangstid på 1 min på første køretøj fra station Randers: Grønt: op til 10 minutters responstid Gult: op til 15 minutters responstid Rødt: op til 22 minutters responstid Øjeblikkelig udrykning i Randers kl på hverdage i Se slutnote på side 27. Noten vedrører alle kort 10. juni 2015 Side 8

9 Scenarie B2 indebærer, at der hele døgnet er en afgangstid på 5 minutter på alle stationer også på førsteudrykningen på station Randers. Figur 2: Scenarie B2 med afgangstid på 5 min. fra alle stationer: Grønt: op til 10 minutters responstid Gult: op til 15 minutters responstid Rødt: op til 22 minutters responstid 5 min afgangstid i Randers døgnet rundt Tidspunktet for, hvornår beredskabet vil være fremme vil for station Randers dækningsområde vil være 4 minutter senere end i dag, hvor afgangstiden er 1 min. En eventuel ændring af afgangstiden giver mulighed for at ansætte deltidsbrandmænd i stedet for fuldtidsansatte. Deltidsansatte brandmænd tilkaldes når alarmen lyder og får betaling for den tid de anvender på opgaven. 10. juni 2015 Side 9

10 Den deltidsansatte skal kunne være fremme på stationen og være klar til afgang indenfor 5 minutter. Der er ingen erfaring for om, det vil være muligt at rekruttere deltidsansatte til også at dække førsteudrykningen på station Randers. ØKONOMISKE KONSEKVENSER: I begge scenarier erstattes de fuldtidsansatte medarbejdere, som opholder sig på stationen i deres arbejdstid og indgår i førsteudrykningen (1 holdleder + 3 brandmænd) af deltidsansatte medarbejdere, som får løn/honorar, når de bliver kaldt. Heri ligger besparelsen. Den øjeblikkelige udrykning er en del af den samlede kontrakt mellem Falck og Randers Kommune, og størrelsen af besparelsen ved helt eller delvist at opgive den øjeblikkelige udrykning fra station Randers bliver et resultat af forhandlinger med Falck. Det er dog vurderingen at der kan realiseres en besparelse på ca. kr. 2 mio. i scenarie B1 hvor 1-minuts afgangstiden bevares på hverdage fra 6-18, medens der resten af døgnet samt i weekender og på helligdage etableres et deltidsbemandet 5 minutters beredskab. Ved scenarie B2 med 5-minutters afgangstid døgnet rundt kan der realiseres en yderligere en besparelse, men da de fuldtidsansatte på station Randers i dagtimerne på hverdage er beskæftiget på Falcks værksteder og Randers Kommune får kompensation herfor, forventes det at besparelsen ved at nedlægge straksudrykningen i dagtimerne er mindre end ved nedlæggelse af straksudrykningen resten af døgnet. En vurdering peger på, at der kan spares op mod ½ mio. kr yderligere i dette scenarie. Aftaler med nabostationer øger serviceniveauet Uanset scenarie for afgangstider bør der indgås slukningsaftale med nabostationer, som kan give en bedre dækning i forhold til kun at anvende egne brandstationer. Sådanne aftaler findes allerede i dag, men skal fornyes som følge af, at der etableres nye beredskabsfællesskaber. Figur 3 viser dækningsområdet med fællesskabets egne stationer samt nabostationer, som det forventes, at der kan indgås aftaler med: 10. juni 2015 Side 10

11 Figur 3: Dækningsområde med egne og nabostationer Grønt: op til 10 minutters udrykningstid Gult: op til 15 minutters udrykningstid Rødt: op til 22 minutters udrykningstid Kun øjeblikkelig udrykning i Randers kl på hverdage ØKONOMISKE KONSEKVENSER: Der forventes ikke økonomiske konsekvenser heraf. 10. juni 2015 Side 11

12 C. Harmonisering af førsteudrykningen Alarmcentralerne er forsynet med oversigter over, hvad der skal kaldes ud ved forskellige hændelser, når borgerne ringer Sammensætningen af den operative styrke defineres ud fra såkaldte picklister. Oversigterne er udarbejdet på baggrund af analyser af ricisi og konkrete hændelser. Det har vist sig, at de 3 kommunale beredskaber på en række områder har fastsat forskellig udrykningssammensætning ved ensartede eller sammenlignelige hændelser. Beredskabscheferne har gennemgået samtlige hændelser og har lavet et forslag til en harmoniseret første udrykning. Forslaget ses i bilag 1. I nedenstående oversigt er udrykningssammensætning (på mandskabssiden) opgjort for de nuværende beredskaber. I oversigten er medtaget de 6 hyppigst forekommende hændelser bortset fra ABA alarmer, hvor der er foreslået ændringer. En beregning viser, at under forudsætning af samme hændelsesmønster ville timeforbruget til mandskabet blive /lavere eller i visse tilfælde højere med den nye udrykningssammensætning. I alt er der beregnet en besparelse på kr. årligt for de 6 hyppigste hændelser. Dette resultat skal dog anvendes med forsigtighed. Der er for eksempel en forudsætning for at opnå besparelsen, at beredskabet råder over udkaldssystemer, som sikrer, at der møder et tilstrækkeligt antal brandmænd op til at sætte udrykningen i gang. Da de eksisterende udkaldssystemer ikke er optimale, sker det ofte, at der kaldes for mange brandmænd ind til en opgave, hvorved den økonomiske gevinst hurtigt forsvinder. Tabel 2: Oversigt over de hyppigst forekommende hændelser med angivelse af hvad der kaldes ud til hver enkelt hændelse i de eksisterende beredskaber samt et forslag til fremtidig udrykningssammensætning Bygningsbrand Djursland i dag Favrskov i dag Randers i dag ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD Ny ISL HL MD Udkald Gennem snit pr år. Bygn.brand-Etageejendom Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag Transportmidler (brand) Brand-Bil i det fri / /5 61 Mindre forurening Mindre forurening-v/fuh / /5 44 Min. forurening-mindre spild /5 betyder, at der ved uheld på alm. vej sendes 3 brandmænd. Ved uheld på statsveje/motorveje sendes et ekstra køretøj til sikring. Derfor 5 mand. Færdselsuheld FUH-Fastklemte BIL juni 2015 Side 12

13 ØKONOMISKE KONSEKVENSER: Der er ikke lavet beregninger over de økonomiske konsekvenser af alle foreslåede harmoniseringer af udrykningssammensætningen på de over 100 forskellige hændelser på udkaldslisten. En beregning af de økonomiske konsekvenser for de 6 oftest forekommende hændelser (hvori der er foreslået ændringer af udrykningssammensætningen) viser at der kan opnås en årlig besparelse på mandetimer svarende til kr. I tabel 3 ses beregningen. Den samlede besparelse vil være større end kr. Forudsætningerne for at denne besparelse kan realiseres er, at: Der investeres i såkaldt intelligente udkaldssystemer, som gør det muligt at tilkalde det aftalte antal brandmænd og holdledere og at disse er til rådighed på alarmtidspunktet En forhandling med Falck om reduktion af kontraktprisen i Randers og Favrskov. Tabel 3: Årlige besparelser/udgifter ved ændring af udkaldslisten for 6 hændelser Ændret udgift/år Bilbrand i det fri -/+ = besparelse/udgift BRD Favrskov Skorstensbrand-Hårdt tag BRD Randers Bygningsbrand-Etageejendom Favrskov FUH-Fastklemte BIL Favrskov BRD Mindre forurening-v/fuh BRD Randers Note 1 Mindre forurening-mindre spild BRD I alt Note 1. Udkaldslisten i Randers indebærer at der som udgangspunkt sendes 1 indsatsledervagt og i 2/3 af alle udkald sendes også 1 miljøvogn med 1 holdleder og 2 brandmænd. Det har dannet baggrund for beregningerne 10. juni 2015 Side 13

14 Udrykningssammensætningen materiel Forslagene om harmoniseringer af udrykningssammensætningen på mandskabssiden har delvist sammenhæng med materielændringer. Der arbejdes i dag med en opdeling i brandstationer og hjælpestationer. Såvel brandstationer som hjælpestationer har i dag forskellig bemanding på førsteudrykningen afhængig af hjemkommune. Et basisberedskab skal døgnet rundt kunne bemande 1 tanksprøjte (tanksprøjten er en kombineret autosprøjte og vandtankvogn) med 1 holdleder og 3 brandmænd. Da kun Knebel, Fjellerup, Ø. Tørslev og Langå har tanksprøjter i dag vil der i en overgangsperiode køres med 1 autosprøjte og 1 vandtankvogn. Derfor fastsættes bemandingen i basisberedskaberne med 1 brandmand til (1+4) indtil sprøjte og tankvogn kan udskiftes til en tanksprøjte. Herefter reduceres bemandingen til (1+3). Med udgangspunkt i ovenstående ville alle stationer i løbet af nogle år råde over mindst én tanksprøjte, som bemandes med en holdleder og 3 brandmænd hvilket også er forudsætningen for at den foreslåede udrykningssammensætning kan realiseres. Tabel 4 materielkapacitet Kapacitet i dag Kapacitetsforslag TSP ASP VTVG TSP ASP VTVG Hinnerup Forkortelser: Hammel Hadsten Langå 1 1 Randers Ø. Tørslev 1 1 Allingåbro Fjellerup 1 1 Grenaa Kolind Ebeltoft Knebel Rønde Hornslet Anholt Traktor med påhængsvogn + ATV motorcykel med lidt vand antal TSP = tanksprøjte ASP = automobilsprøjte VTVG = Vandtankvogn ØKONOMISKE KONSEKVENSER 10. juni 2015 Side 14

15 Under forudsætning af at materiellet leases på en 10 årig lesingaftale med en årlig rente på 0,5% ville den årlige udgift til det nuværende materiel (4/11/12) være kr. Den årlige udgift til den fremtidige materielsammensætning (8/7/7) vil være kr. altså en årlig besparelse på kr D. Etablering af basisberedskab og klyngeberedskab Et basisberedskab skal døgnet rundt kunne bemande 1 tanksprøjte med 1 holdleder og 3 brandmænd. Basisberedskabet kunne omfatte: Hammel, Hinnerup, Hornslet, Knebel, Kolind, Fjellerup, Ø. Tørslev, Langå. Da kun Knebel, Fjellerup, Ø. Tørslev og Langå har tanksprøjter i dag vil der i en overgangsperiode køres med 1 autosprøjte og 1 vandtankvogn. Derfor fastsættes bemandingen i basisberedskaberne med 1 brandmand til (1+4) indtil sprøjte og tankvogn kan udskiftes til en tanksprøjte. Herefter reduceres bemandingen til (1+3). Til support for basisberedskabet oprettes klyngeberedskaber, som foruden basisberedskab også kan levere tankvognskapacitet og specialmateriel. Klyngeberedskaberne skal døgnet rundt kunne stille 1 holdleder og 7 brandmænd. Klyngeberedskaberne udstyres med alarmmodtagere med retursvar, så der kun aktiveres det præcise antal brandfolk, som den aktuelle opgave påkræver. Klyngeberedskaberne kunne være: Hadsten, Rønde, Ebeltoft, Grenå, Allingåbro og Randers. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Som det fremgår i det foregående afsnit om udrykningssammensætningen vil de årlige udgifter til autosprøjte eller tanksprøjte + vandtankvogn i løbet af nogle år reduceres svarende til ca. 1 mio. kr.årligt. Antallet af brandmænd vil også kunne reduceres på basisstationerne. En basisstation skal have tilknyttet så mange brandfolk at der altid kan sammensættes et hold bestående af 1 holdleder og 3 brandmænd. Indtil materiellet er implementeret på basisstationerne skal der kunne stilles et hold bestående af Vedr. materiel på klyngestationerne henvises til afsnit e. Specialmateriel i klyngeberedskab 10. juni 2015 Side 15

16 E. Specialmateriel i klyngeberedskabet I dag er stationerne for en meget stor dels vedkommende ensartet udstyret. Fremover foreslås det, at specialmateriel fordeles i Klyngeberedskaberne i overensstemmelse med de kortlagte risici for det konkrete geografiske område. Det betyder, at klyngeberedskaberne fremover ikke nødvendigvis er udstyret identisk, da en differentiering både giver mulighed for specialisering og samtidig giver en jævn fordeling af belastningen på mandskabet. Tabel 5: Specialmateriellet foreslås fordelt således: Hadsten Rønde Grenå Ebeltoft Allingåbro Randers I alt Autosprøjte Vandtankvogn Drejestige/lift Redningsvogn Miljøvogn Båd Behandlerplads højderedningsaftale med Mariagerfjord eller Skanderborg Kommune. + dykkerberedskabsaftale med Østjyllands Brandvæsen ØKONOMISKE KONSEKVENSER Nedenstående oversigt viser ændringerne i behovet for specialmateriel. Fælles beredskab Nuværende beredskaber ændring Autosprøjte Vandtankvogn Drejestige/lift Redningsvogn Miljøvogn Båd Behandlingsplads De økonomiske konsekvenser af ændringerne i behovet for autosprøjter og vandtankvogne er indregnet i af snit C om materielkapacitet. De økonomiske konsekvenser af at antallet af redningsvogne og miljøvogne reduceres opnås ved at afhænde de overskydende materiel. Dermed opnås en salgsindtægt og en besparelse på driftsudgifterne. 10. juni 2015 Side 16

17 F. Indsatsledelse En indsatsleder er den tekniske leder af et skadested. Indsatslederen udøver sin ledelse primært ved større hændelser, hvor der er behov for koordinering med flere brandmandskaber og andre aktører såsom politi og sundhedsberedskab (akutlægebiler og ambulancer) Spørgsmålet om indsatsledelse indgik i Strukturudvalgets arbejde og Strukturudvalget anbefaler, at det overvejes om indsatslederne kan udnyttes mere hensigtsmæssigt end i dag. Der er i dag fire indsatsledervagter i det fremtidige fælles område. En arbejdsgruppe har beskrevet og beregnet mulige effektiviseringsgevinster ved at ændre antal og opgaver for indsatsledervagter i det fælles beredskab. Med dannelsen af det fælleskommunale beredskab ophæves de traditionelle indsatsleder-områder, der til dato har fulgt kommunegrænserne. Fremover sendes nærmeste indsatsleder til den konkrete hændelse. Idet alle holdledere er uddannet til at indlede førsteindsatsen og varetage sikkerheden for deres mandskab, så er det muligt at indlede slukning før indsatslederen når frem. En holdleder er brandmandskabets leder og har den praktiske/sikkerhedsmæssige ledelse over 1-7 brandmænd på brandkøretøjerne. Et førsteudkald skal ifølge lovgivningen bemandes med mindst en holdleder med den fornødne uddannelsesmæssige kvalifikation samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab, jævnfør bekendtgørelse om kommunalt risikobaseret redningsberedskab. I mange udkald til mindre hændelser er der imidlertid lang fra behov for en indsatsleder. En holdleder kan med den nuværende grundlæggende holdlederuddannelse håndtere op mod 45 % af de opgaver, som beredskabet kaldes ud til uden forringelser i service- eller sikkerhedsniveau for mandskabet. Nedenstående afsnit omhandler, hvad det i dag koster at have de fire nuværende indsatsledervagter. I beregningerne indgår udgifter til indsatslederbiler, løn/honorarer og tabt arbejdsfortjeneste, uddannelse, mundering og forsikringer. Forudsætningerne for beregningerne, afskrivning og enheder er beskrevet i særskilt notat. Udgifterne er baseret på årlige udgifter uden renter. Benyttede tal er 2014-tal. De samlede årlige udgifter til 4 indsatsledervagter udgør: Udgifter til 4 indsatslederbiler Udgifter indsatsledere Favrskov Udgifter indsatsledere Randers Udgifter til indsatsledere Djursland I alt På Djursland og i Randers kører indsatslederne ikke til alle udrykninger. Der er aktuelt uddannet og honoreret 54 holdledere som tekniske ledere. Når man er uddannet holdleder som teknisk leder tilsiger overenskomsten, at man har ret til et tillæg på ca kroner pr. år foruden holdleder-honorar. 10. juni 2015 Side 17

18 I Randers fungerer seks holdledere som tekniske ledere og på Djursland fungerer 48 holdledere som tekniske ledere. I Favrskov er der ingen holdledere, der fungerer som tekniske ledere. I Randers varetager holdlederne som tekniske ledere indsatsledelsen ved 6 mindre udpegede hændelser. På Djursland håndterer holdlederne som tekniske ledere i dag selv 45 % af udkaldene. Udgifterne til de 54 holdledere som tekniske ledere udgøres af udgifter til uddannelse, tabt arbejdsfortjeneste under uddannelse og et årligt tillæg til sit holdlederhonorar på ca kr. Årlige udgifter til 54 holdledere som tekniske ledere i alt Heraf Randers Brandvæsen Heraf Brand og Redning Djursland Fordelen ved at holdlederen også varetager den tekniske ledelse, er at holdlederen altid er til stede og at indsatsen ved mange af de små hændelser er afsluttet før indsatslederen når frem til skadestedet. En kritisk gennemgang af de hændelser, hvor der ikke afsendes indsatsleder men kun holdleder og brandmandskab kan medføre reduktion i indsatsledertimer og indsatslederhonorar. Besparelsen for Djursland ved at benytte holdledere er vurderet til 410 timer. De 410 timer er udregnet som 2,2 timer pr. gennemsnit for alle 500 udkald minus de 690 timer indsatsledere kører. Indsatslederbesparelsen er på kr. Med en holdlederudgift på ca og en timelønsbesparelse på ca , koster det i dag ca kr. at holdlederne kører på de små opgaver på Djursland. Besparelsen for Randers ved at benytte holdledere er vurderet til 50 timer. Indsatslederbesparelsen er på kr. Med en holdlederudgift på ca og en timelønsbesparelse på ca , koster det i dag ca kr. at holdlederne kører på de små opgaver i Randers. Der er ikke fratrukket timeløn til indsatsledere på udkald i kontortiden, hvor indsatslederen typisk er aflønnet på anden lønkonto. Den samlede udgift i de 3 nuværende beredskaber til indsatsledelse uanset om den varetages af en indsatsleder eller af en holdleder som teknisk leder er kr. årligt for alle fire kommuner. Udgifter 4 indsatsledere Udgifter til holdledere som tekniske ledere I alt juni 2015 Side 18

19 På de kommende sider beskrives fire scenarier, om Scenarie F1: Tre indsatsledervagter og ingen holdledere som tekniske ledere. Scenarie F2: To indsatsledervagter og alle holdledere som tekniske ledere. Scenarie F3: To indsatsledervagter og ingen holdledere som tekniske ledere. Scenarie F4: 2 indsatsledervagter og udvalgte holdledere som tekniske ledere i yderområder og/eller i nedlagte indsatslederområde(r). Scenarie F1: Tre indsatsledervagter og ingen holdledere som tekniske ledere. I det første scenarie er der foretaget beregninger på et scenarie med 3 indsatslederområder mod 4 i dag. Beregningerne bygger også på forudsætningen om at der ikke anvendes holdledere som tekniske ledere. Indsatslederne, hvoraf der altid vil være 3 på vagt, vil køre til alle hændelser. Samtidigt spares udgifterne til uddannelse og honorering af holdledere som tekniske ledere. Der er i de fire kommuner gennemsnitlig udkald om året, og den gennemsnitlige varighed ved dette scenarie vurderes at være på 2,25 timer pr. tur. Med tre indsatsledervagter vurderes det at fire indsatsledere af de i alt 12 indsatsledere vil være honorarlønnet. De årlige udgifter ved scenarie F1: Årlige udgifter til tre indsatslederkøretøjer Årlige udgifter til indsatsledelse ved 3 indsatslederområder I alt Besparelse i forhold til i dag Scenarie F2: To indsatsledervagter og alle holdledere som tekniske ledere. Scenarie F2 er baseret på at området dækkes af 2 indsatslederområder og at alle holdledere fungerer som tekniske ledere. De to tilbageværende indsatsledervagter vil køre mere og være på flere udkald, idet de skal varetage alle de store opgaver i hele beredskabsenheden. Der er i de fire kommuner gennemsnitlig udkald. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Djursland, vurderes det at holdleder kan varetage 45 % af udkaldene som er små opgaver. Det svarer til at 588 udkald vurderes kan varetages af holdleder alene. 718 udkald varetages af de to indsatsledervagter. Da det er større hændelser og over længere afstande de nu kører på, vurderes gennemsnitstiden pr. indsats at være 2,5 time for de to indsatsledervagter i den nye beredskabsenhed. Det er også vurderingen at ingen indsatsledere i de to vagter, vil være honorarlønnet (deltidsholdledere). Årlige udgifter til 2 indsatslederkøretøjer Årlige udgifter til 2 indsatsledervagter Løn, uddannelse, mundering og tabt arbejdsfortjeneste, forsikring mv Der er i de tre nuværende beredskaber i alt ca. 90 holdledere. Nogle har allerede uddannelsen, men da beregningerne er baseret på årlige udgifter, er deres uddannelse med. Uddannelsen er et krav. 10. juni 2015 Side 19

20 Årlige udgifter til 90 holdledere som tekniske leder i alt Årlige udgifter scenarie F Besparelse i forhold til i dag Scenarie F3: To indsatsledervagter og ingen holdledere som tekniske ledere. De to tilbageværende indsatsledervagter vil køre mere og køre på alle udkald. Der er i de fire kommuner gennemsnitlig udkald til de to indsatsledervagter. Da det er større hændelser og over længere afstande de nu kører på, vurderes gennemsnitstiden pr. indsats at være 2,5 time for de to indsatsledervagter i den nye beredskabsenhed, hvilket giver et timeforbrug på timer 1633 til hver, hvilket svarer til cirka et årsværk pr. vagt. Ingen indsatsledere er honorarlønnet af de i alt ca. otte indsatsledere som de to vagter indeholder. Årlige udgifter til 2 indsatslederkøretøjer Årlige udgifter til 2 indsatsledervagter Løn, uddannelse, mundering og tabt arbejdsfortjeneste, forsikring mv Årlige udgifter scenarie F Besparelse i forhold til i dag Scenarie F4: 2 indsatsledervagter og udvalgte holdledere som tekniske ledere i yderområder og/eller i nedlagte indsatslederområde(r). Der er alternative scenarier, hvor enkelte stationers holdledere er tekniske ledere. Det er typisk holdledere på de stationer, der er beliggende i yderområderne, hvor indsatsledere har lang kørevej til. Der er ikke lavet beregninger, da vi ikke har undersøgt i hvilket omfang og hvor der er behov for at holdledere skal være tekniske ledere. Udgiften vil med to vagter blive mellem scenarie 2 og 3, ØKONOMISKE KONSEKVENSER I forhold til den nuværende organisering af indsatsledelse, som koster kr. årligt, vil der i de fire scenarier årligt kunne spares Scenarie F1: Scenarie F2: Scenarie F3: Scenarie F4: juni 2015 Side 20

21 G. Indsatsleder ved mindre uheld Favrskov og Randers kommuner har i dag god erfaring med at fremsende indsatslederen alene til mindre miljøopgaver, som typisk betegnes som mindre spild af kendt stof. Indsatslederbilen er sparsomt forsynet med materiel til at fjerne spildet og derved undgås alarmering af førsteudrykningen. En tilsvarende ordning kan implementeres på Djursland. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forslaget indgår også i afsnit C. Harmonisering af førsteudrykningen. Brand og Redning Djursland har ca. 20 hændelser i denne kategori, og ved at implementere denne ordning, vil der kunne spares ca kr årligt alene på lønninger til hændelserne H. Ændringer af stationer Der er udarbejdet et scenarie, hvori der lukkes 1-2 brandstationer. Scenarie H1: Lukning af Station Hinnerup indgår i dette scenarie. Dette forslag bygger på at det allerede nu indgår i Favrskov Kommunes planer, at flytte station Hadsten cirka 1,5 km længere mod syd. Når dette sker, vil station Hadsten kunne nå Hinnerup by inden for en rimelig tidsperiode (ca. 10 minutter) Det indgår også i begrundelserne for forslaget, at Hinnerup er den station har størst udfordringer med at skaffe deltidsbrandfolk i Favrskov Kommune. Scenarie H2: Lukning af Station Rønde indgår også i dette scenarie. Station Rønde er en meget stabil station, og har ikke rekrutteringsproblemer med deltidsbrandfolk. Det indgår i begrundelserne for forslaget, station Rønde er omgivet af flere brandstationer inden for en forholdsvis kort radius. Derfor er station Røndes dækningsområde, det område som bedst kan dækkes af omkringliggende stationer. Figur 5 viser dækningen uden stationerne Hinnerup og Rønde og figur 6 viser det samme, men med nabostationerne indtegnet. 10. juni 2015 Side 21

22 Figur 5 dækning uden stationer i Rønde og Hinnerup Grønt: op til 10 minutters udrykningstid Gult: op til 15 minutters udrykningstid Rødt: op til 22 minutters udrykningstid Lukning af Hinnerup og Rønde. 10. juni 2015 Side 22

23 Figur 6: Egne og nabostationer uden station Rønde og Hinnerup Grønt: op til 10 minutters udrykningstid Gult: op til 15 minutters udrykningstid Rødt: op til 22 minutters udrykningstid Lukning af Hinnerup og Rønde. ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1) Nedlæggelse af station Hinnerup Forhandling med Falck i flg kontrakten betales en udtrædelsessum. Forudsætter flytning af Station Hadsten (indarbejdet i Favrskov Kommunes budget) 2) Nedlæggelse af station Rønde Ny beregning undervejs tidligere beregninger 10. juni ,5 1,2 mio. kr. 0,8 mio. kr. Side 23

24 Flytning af station Randers Scenarie H3 indeholder en beskrivelse af et scenarie hvor der oprettes en 1 min udrykning i Paderup. Stationen vil kunne dække den sydlige del af Randers. Herfra vil udrykningstiden være op til 15 minutter til Hadsten. I scenariet nedlægges station Hadsten. Der er fortsat en station nord for havnen i Randers by, men med 5 minutters udrykning. Der bliver længere udrykningstid til dele af det nordvestlige område i Randers Kommune. Med nedlæggelse af station Hadsten, vil station Hinnerup blive bevaret Figur 7: Flytning af station Randers Grønt: op til 10 minutters udrykningstid Gult: op til 15 minutters udrykningstid Rødt: op til 22 minutters udrykningstid Ny 1 min station i Paderup, bevarelse af station Hinnerup og uden station Hadsten. 5 min. afgang på station Randers Nord 10. juni 2015 Side 24

25 ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser af dette scenarie er ikke fuldt belyste. I vurderingen heraf indgår en række forhold, som f.eks.: Forhandling med Falck om nedgradering af den nuværende station Randers, såvel hvad angår dækningsområde som nedlæggelse af den øjeblikkelige udrykning Etableringsomkostninger ved etablering af ny station Ingen anlægsudgifter for flytning af station Hadsten Fortsat drift af station Hinnerup evt. med opgradering I. Færre holdledere Der er i dag en overkapacitet af holdledere og der er indikation af, at vi har holdledere, som i virkeligheden helst havde lagt deres holdleder-bevis. Antallet af holdledere bør afpasses den nye basis- og klyngeberedskabstankegang. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En holdleders uddannelse er på 4-5 uger. Under uddannelsen får holdlederen tabt arbejdsfortjeneste. Udgifterne til uddannelse af en holdleder beløber sig til altså til ca kr. En holdleder honoreres med et fastgrundhonorar på ca kr. årligt, hvilket er ca kr mere end honoraret for en brandmand. Derudover er den pågældendes time- og vagtløn lidt højere end den menige brandmands løn (ca 20 kr.). J. Reduktion i antal fastansatte Der foretages reduktion på en række personalemæssige områder. På det ledelsesmæssige område nedlægges beredskabschef- og viceberedskabsstillingerne. Den kommende organisationsstruktur er ikke fastlagt, og derfor heller ikke behovet for lederstillinger f.eks. i form af afdelingsledere, funktionsledere eller andet. Det er forventningen at det vil være muligt at reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Da grundlaget for det kommende beredskab endnu ikke formelt er fastlagt, er det heller ikke muligt at varsle medarbejdere om eventuelle væsentlige ændrede vilkår ved overdragelsen til beredskabsfællesskabet. Den økonomiske konsekvens heraf er, at ikke alle personalemæssige forhold kan være på plads fra 1. januar 2016 og at eventuelle personalemæssige besparelser først kan opnås i løbet af juni 2015 Side 25

26 Det er målsætningen at der skal opnås reduktion på det personalemæssige område svarende til 1 mio. kr. når ændringerne er fuldt implementerede. i Bemærkninger til samtlige kort. Der er anvendt GIS værktøj fra Beredskabsstyrelsens ODIN database (odin.dk) til, at simulere udrykningstiderne fra de enkelte brandstationer. Der er en kendt fejl i visningen af udrykningstiden på kortene omkring station Langå: GIS simuleringerne i Langå, hvor Åbrovej skærer jernbanen kan ikke vise, at brandbilen i Langå kan køre over jernbaneskæringen. Der er derfor reelt en bedre dækning i området syd for Langå by end GIS kortet kan vise. Bilag 1: Udrykningssammensætning (pick-listehændelser) 10. juni 2015 Side 26

27 Djursland i dag Favrskov i dag Randers i dag Ny Gennemsnit Pr år. Alle 4 Hændelse: Bygningsbrand ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD Bygn.brand-Butik Bygn.brand-Carport, fritliggende Bygn.brand-Etageejendom Bygn.brand-Garage, fritliggende Bygn.brand-Gård Bygn.brand-Gård/fare for dyr Bygn.brand-Industribygning Bygn.brand-Industribygn.-Særligt objekt Bygn.brand-Institution Bygn.brand-Kolonihavehus Bygn.brand-Lejlighed Bygn.brand-Sommerhus Bygn.brand-Udhus, fritliggende Bygn.brand-Villa/Rækkehus Bygn.brand-Mindre brand Container/affald (brand) Container i det fri-brand Container i bygning-brand Skraldespand i det fri-brand Affaldsoplag i det fri-brand Container-Mindre brand EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Transformatorstation EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger EL-instal.-Brand-Vindmølle EL-instal.-Brand-Mindre Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning Gas-Gaslugt i det fri Gas-Ledningsbrud, ej antændt Gas-BRAND i udsivende gas Gas-Gaslugt eftersyn Naturbrand Naturbrand-Skov/Plantage Naturbrand-Hede/Klit Naturbrand-Mark m/afgrøder Naturbrand-Mark, Høstet Naturbrand-Skråning/Grøft Naturbrand-Halmstak Naturbrand-Mindre brand Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag Skorst.brand-Stråtag Skorst.brand-Eftersyn juni 2015 Side 27

28 Hændelse: Transportmidler (brand) ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD Brand-Bil under tag Brand-Bil i det fri Brand-Lastbil/Bus Brand-Landbrugsredskab Brand-MC/Knallert Brand-Skib på land/dok Brand-Skib ved kaj Brand-Skib på sø Brand-Tog, Passagertog Brand-Tog, Godstog Brand-Fly, Passagerer Brand-Fly, Militært Mindre forurening Min. forurening-v/fuh Min. forurening-mindre spild Min. forurening-oliefilm på vand Større forurening Str. forurening-olieudslip Str. forurening-benzinudslip Str. forurening-kemikalieudslip Str. forurening-ammoniakudslip Str. forurening-gylleudslip Indsatsleder ISL-Eftersyn ISL-Forespørgsel Assistance (brand - miljø - alarmeringsplan - redning) til anden beredskabsenhed Ass.-Tankvogn Ass.-Drejestige Ass.-A-sprøjte Ass.-A-sprøjte+drejestige Ass.-A-sprøjte+tankvogn Ass.-Slangetender Ass.-Miljø, Trin I Ass.-Miljø, Trin II Ass.-Alarmeringsplan-iværksæt Mødeplan Mødeplan 0 Efter rekvirent Ass.-Redning Færdselsuheld Djursland i dag Favrskov i dag Randers i dag FUH-Brand i bil FUH-Fastklemte BIL FUH-Fastklemte LASBIL/BUS FUH-Fastklemte/Brandfare BIL FUH-Fastklemte/Brandfare LASTBIL/BUS FUH-Tilskadekomne> FUH-Bil i vand Ny Gennemsnit Pr år. Alle juni 2015 Side 28

29 Hændelse: Transportmidler (brand) Færdselsuheld ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD FUH-Brand i bil FUH-Fastklemte BIL FUH-Fastklemte LASBIL/BUS FUH-Fastklemte/Brandfare BIL FUH-Fastklemte/Brandfare LASTBIL/BUS FUH-Tilskadekomne> FUH-Bil i vand Personredning Redn.-Fastklemt, Maskine o.l Redn.-Tilskadekomne> Redn.-Sammenstyrtning Redn.-Bygning/højderedning Redn.-Jord-/Sandskred Redn.-Mast/højderedning Redn.-Silo/Brønd Redn.-Skrænt Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER Redn.-Drukneulykke FJORD - HAVN Redn.-Drukneulykke HAVET Togulykke Togulykke-Passager Togulykke-Gods Fly - standby Fly - standby 1/sikkerhedslanding Fly - standby 2/sikkerhedslanding Mødeplan Fly - standby 3/sikkerhedslanding Flyulykke Djursland i dag Favrskov i dag Randers i dag Flyulykke-Passager Mødeplan Flyulykke-Militært Ny Gennemsnit Pr år. Alle juni 2015 Side 29