DANSK VEJTIDSSKRIFT. I Kun Ioi ehef i Ministeriet [ni offentlige Arbejder 5 (iirde. N. P. F I S K E R MINISTER FOR OFFENTLIGE AR]3EJDER

Transkript

1 DANSK VEJTDSSKRFT ÇPofexso c d den pul qekn ske,a, eunsu.1.. (;zz.çlensen (un8n.). R L DA k ON..1 m ( d p. ch,,. Slenan. Februar Kun o ehef Mnsteret [n offentlge Arbejder 5 (rde. Redakton : Ostervoldgadr 0 C, Opg. G., Kjøbenhavn K. P le Ekspedton: Vestre Boulevard 4, KjØbenhavn V. Nr. N. P. F S K E R MNSTER FOR OFFENTLGE AR]3EJDER

2 2 )AXS VEJTDSSKHFT 193S SOGNEKOMMUNERNES UDGFTER AARENE Af Ekspedtonssekretær 1925/26 34/35 C. Det statstske 1)epartemen FL Steenstrup. De følgende Oplysnnger om Sognekommunernes Udgfter aaret 1925/26 34/35 knytter sg tl Redegørelsen skrfts Aargag 1937, Sde samme Taar og danner en Fortsættelse af de 1 T nærværende Tds ff., for Amtskommunernes Udgfter Chr. Olsens Afhand ung»sognekomnunernes Udgfter gennem et kvart Aarhundrec1e (Tdsskrftets Aargang 1927, Sde 150 ff.). gvne Oplysnnger om dsse Kommuners Udgfter Aarene l /25. det der henvses tl de al sdstnævnte Forfatter fremførte Be mærknnger vedrørende Prncpperne for de offentlge Opgavers Fordelng mellem Staten og de forskellge Kommunegrupper, samt om de Forbehold, der maa knyttes tl en Fremstllng, der alene omlatter en enkelt Kommunegruppe, skal det her kun nævnes, at de paagældende Tal gengves efter Opgørelser, som foretages af Det statstske Departement pan Grundlag af de tl dette ndsendte Regn skabsoversgter, og at alene de løbende Udgfter behandles, med Udelukkelse af Udgftsposterne: Forøgelse af Aktver (her Er hvervelse af Værdpaprer, Nybygnnger af Skoler, Gas- og Elek trctetsværker m. v., men kke nye Vejanlæg), Afdrag pan Laan og Kassebeholdnng ved Regnskabsaarets Udgang. Endelg bemærkes (let, at Udgfterne er opført med deres Nettobeloh, det Refusoner fra Staten eller andre Kommuner er fratrukne (jfr. dog det føl gende om mellem kommunal Refuson af de socale Udgfter) Sognekommunernes samlede Udgftsbeløb, der Aarene nærmest før Krgen havde lgget pan ca. 25 Mll. Kr. aarlgt, var naaet 01) Ændrnger paa over 100 Mll. Kr. Herved maa tages 1924/25 l3etragtnng dels Sognekommnunernes Omraade (Tlkomsten af de søn derjyske Kommuner, men Afgang ved ndlemmnelser Købstadkom muner eller Oprettelse af nye saadanne) og de heraf eller af Befolk nngstlvæksten følgende Forskydnnger byggere det samlede Antal nd dsse Kommuner, dels de foregaaede stærke Prsforskyd nnger, der overvejende har haft opadgaaencle Retnng. det følgende anførte Tal for Taaret Ved Betragtnng af de 1925/26 34/35 (samt 1924/25) forstyrres Sammenlgnngen kke af terrtorale Ændrnger, det sadanne kun rnge Udstræknng har fundet Sted, lgesom Sognekomnunernes Fol ketal har været om trent uforandret alt kun 3,5 pct. Der mund de t Aar, med en Stgnng fra 1925 tl 1935 pan maa Opmnarksomheden henledes paa den

3 - medført, 19:38 DANSK VEJTDSSKRFT ret betydelge Prsnedgang, der fandt Sted Aarene efter 11)24/25, og som først det omhandlede Taars seneste Aar afløstes af nogen Opgang. Dsse Forskydnnger har naar man benytter Detalprstallet som Maalestok regnet 25 pct. lavere end 1924/25. at Prsnveauet 1934/35 laa rundt Tl Trods for nævnte Prsnedgang, der dog antagelg kun delvs har været gældende for de Varer og Tjenesteydelser, hvs Prser over ndflydelse paa Sognekommunernes Udgfter, har dsse som Hovedregel vst stgende Tendens gennem det betragtede Tdsrum, saaledcs at det samlede Udgftsbelob 1934/35 udgjorde 130,5 Mll. Kr. (mod 101,2 Mll. Kr. 1924/25). Stgnngen falder dog, som (let ses af Tabel 1, langt fra med samme Styrke paa de forskellge Grup per af Udgfter. Saalecles har Skoleudgfterne pan det nærmeste hold. sg uforandrede, svngende mellem 20 og 23 Mll. Kr. aarlgt, og det samme gjaldt for Admnstratonsudgfternes Vedkommende ndtl Regnskabsaaret 1932/33, hvorefter dsse Udgfter steg betyde lgt. Omvendt forholder det sg med Sognekommunernes Bdrag tl Am[sfonden. Saaclant Bdrag svarcdes almndelgt tl og med Regn skabsaaret 1932/33, det dog en 1)el Amtskommner benyttede sg af Bestemmelsen Landkomnunallovens 50 tl at undlade at lgne Tabel 1. Sogneozzmunernes lobende Udgfter!oert af Aarene 1924/25 34/.5. Socale Formaal, ; -- 8 Heraf n.., ). 8! ø 2 >. * * - 0 -, G -n Cr Cr C Cr C ( Cr Cr. 10)0 1Cr. 19l., O n3/ /,,, u?., O l / S / / 510S n/, ) / [ l ) Udgfter ) Henhold tl den for Socalreformen gældende Lovgvnng.

4 - 4 DANSK VEJTDSSK{FT 193$ Bdrag paa Sognekommunerne. 1932!33 laa det samlede Bdrags beløb væsentlg højere end 1924/25, men Henhold tl Lov om kommunale Ejendornsskatter af 20. Maj 1933 ophørte Lgnngen aa Sognekomnunerne herefter, undtagen for saa vdt angaar de søn derjyske Amter, hvor A(lgangen tl saadan Lgnng fortsat bevare des og benyttedes. Kommunernes Renteudgfter er steget svagt. Stgnngen To [albelobet for Sognekommunernes løbende Ud gfter falder da Hovedsagen pan de to store Grupper af Udgfter socale Udgfter og Vej udgfter. De socale Udgfter holdt sg ret konstante ndtl Regnskabs aaret 1931/32. Dog bemærkes det, at Aldersrenteudgfterne som Følge af Nedgang Prsnveauet var væsentlg mndre 1926/27 end det foregaaende Aar, og ved Lov af 1. Ju 1927 nedsattes Ydel serne, hvorved de paagældende Udgfter 1927/28 gk yderlgere no get ned. 1931/32 steg Totalhelobet for socale Udgfter mccl Ca. 3 Mll. Kr. og 1932/33 mccl næsten 9 Mll. Kr., begge Aar først og fremmest som Følge af en stærk Forøgelse af Udgfterne Hen hold tl Arhejdsloshedslovgvnngen (herunder Krse Lovgvnngen), hvlke Udgfter det følgende Regnskabsaar dog atter gk ned. Ved Socalreformen ændredes Systemet af socale Udgfter flere 1-lenseender pan gennemgrbende Maade. De paagældende fre Love af 20. Maj 1933: om offentlg Forsorg, om Folkeforskrng, om Forskrng som Følge al Ulykkestlfælde, samt om Arbejds anvsnng og Arbejdsløsheclsforskrng traadte Kraft den 1. Ok tober 1933, altsaa mdt Regnskabsaaret 1933/34. Særlg maa næv nes, al. de hdtdge Udgfter tl Fattgvæsen og Hjælpekasser efter Loven om offentlg Forsorg afløstes af Udgfter tl Særhjælp, Kom munehjwlp og (den ndenfor stærkt ndsnævrede Rammer bbe holdte) Fattghjælp, og at man herved som Hovedprncp gk over tl at regne med faste r11.a1gsgrænse. og forud fastsatte Bdrag og Takster. Nævnes maa ogsaa, at Staten aflastede Kommunerne for Udgfterne ved Udrecnng af Underholdsbdrag tl Børn og uden for Ægteskab, sant paatog sg Forsorgen for trængende sndssyge, aandssvage, blnde, døve, vanfore etc.af Betydnng for Uclgfternes Fordelng mellem Kommunerne ndbyrdes blev det dernæst, at Re fusonerne fra Forsørgelseskomm une tl Ophold skomnune bort faldt, og at Stedet en vs almndelg Udlgnng mellem Kommu nerne ndførtes derved, at en betydelg Del af dsses Udgfter tl offentlg Forsorg og Aldersrente anmeldes tl mellemkommunal Re fuson og gennem (let mellemkonmunale Refusonsforbund, omfatter samtlge By- og Sognekommuner, atter fordeles paa Kom munerne, en Tredjedel efter ndbyggertal, en Tredjedel efter de skatteansatte ndtægtsbeløb og en Tredjedel efter Grund- og Ejen der

5 men hvad 1938 DANSK VLJTDSSK1{1F T domsværder. Vrknngen af dette System er for Sognekonmunerne, at dsse som Helhed maa afgve et større Beløb tl Refusonsfor bundet, end de modtager herfra for 1934/35 beregnet tl 11,1 Mll. Kr. det maa herved erndres, at nævnte Kommuner som Følge af ndvandrngen tl Byerne ogsaa tdlgere gerne udreccce større Refusonsbelob, end de modtog. øvrgt er der at 1)emærke, at Mellemværendet med Refusonsforhundet for Sognekomnunernes Vedkommende først optages paa Regnskaberne for det følgende Aar. saaledes at Regnskaberne for 1934/35 kun ndeholder Refusons udgfter (eller -ndtægter) for Halvaaret 1/ /3 1934, og Regnskaberne for 1933/34 overhovedet ntet Mellemvarencl e med Refusonsforbuncet. Saavel som Følge af dsse som af andre Forhold, der staar Forl)ndelse mccl Overgangen tl den ny Lovgvnng, er de anførte Tal for de socale Udgfter 1933/34 Vrkelgheden en 1)el for lave, og særlg gælder dette Aldersrenten, hvs Takster øvrgt forhøjedes noget ved Socalreformen. Endnu Regnskaberne for 1934/35 er del vs prluge(le af Overgangstden, men vser dog socale Udgfter, der er betydelgt højere end noget af de foregaaende Aar. De udgjorde nævnte Aar 53,7 Mll. Kr. mod 33,6 Mll. Kr. [ Aar Forvejen, og af dsse 53.7 Mll. Kr. var 15,0 Mll. Kr. Aldersrenteudgfter, 13,3 Mll. Kr. Udgfter tl Kommunehjalp, 7,7 Mll. Kr. Udgfter An lednng af Arbejdsløshed n. v. og 6,8 Mll. Kr. Udgfter tl Syge kasser og nvaldeforskrng. Mndre Poster er Udgfter tl Særhjælp, Fattghjælp, Børneværn og En kebornsunderstottelse. Udgfterne tl Vejvæsenet er Overenstemmelse med den ved Departementets Opgørelser fulgte Fremgangsmaade angvne som (le fremkommer, efter at Bdrag fra andre Kommuner, Staten eller der er af betydelg større fnan prvate er fratrukket, samt Fradrag af Tlskud fra Vejfonden, Tlskud sd Rækkevdde efter tl særlge \ c,j arbejder, tl Foranstaltnnger vedrørende Vej kryds nnger samt Tlskud fra»16 Mllonsfonden< og»1 2 Mllons fonden<. Tabel 2 er Vejudgfterne anført for de enkelte Aar med Spec fkaton af Udgftsbelobene og de herfra trukne Tlskudsbeløb. Tl skudene fra Vej fonden etc, er dog kke anført særsklt, men fratrukne Vej udgfternes Hoveclpost: Anlæg og Vecllgeholdelse af Veje det en Del Kommuner Regnskaboversgterne kun har anført saaclanne Nettotal, uden at det med Skkerhed kan vdes, om dette er Udtryk for, at Kommunerne kke har modtaget Tlskud af nævnte Art eller mulgvs kun fremkommer ved, at man kke har posteret Tlskucsheløbene selvstændgt, men har fratrukket dem drekte (le Udgfter, de vedrører.

6 Dfferens ! S ! 17129: S afgfterne : Sognekommunernes Andel Motor. alt Vejudgfter ! fl7l06s alt fragaar !957 15O andre Kloakvæsen ! Kommuner Forskellge ndtægter 363l7S , , ! prvate Tlsammen.. Bdrag fra Amtsfonden , ! 981! Andre Udgfter ! 582! UJykkes. og Ansvarsforskg , ! , Snekastnng ! , Staten Fradrag :f Tlskud fra Vejfond etc ; ! ! Anlæg og Vedlgeholdelse at Veje efter H. H Fragaar: 1000 Kr.1000 Kr Cr.10OO Kr Kr Cr Kr Kr.1000 Kr.100() Kr Kr / ! ! : 21 9$ / 1913/34! 19/33 19uh/32 93 H 19[o1 19/ 1916,(271 Tabel 2. Sognekommunernes Udgfter tl Vejvæen hvert af Aarene 192!q25 34/35.

7 80,13 63, D A N 8 k V E J T 1) 8 S k 11 Tabel 3. Sognekommunernes løbende Udgfter pr. ndb yqger 1924/25, 1929/30, 1934/35. Antsrandskredse 19 /.. 2/n 19 /. Kr. Kr. København 111,06 106,13 109,20 Rosklde 65, ,19 Frederksborg 69,33 00, Holbæk 61, ,16 Sorø 58,73 55,75 47,23 Præstø 62,12 56, Bornholms 39,30 41,65 39,14 Marbo 62,99 53,52 46,08 Svendborg 50,68 41,85 38,37 Odense 50,42 38,77 37,48 Assens 53,40 41,35 40,75 øerne alt.. 69,25 59,19 L Vejle 53,53 54,25 46,00 Skanderborg 57,80 54, Aarlus 71,78 62,60 57,30 Randers 57,00 48,00 45,4S Aalborg 59,36 43,69 39,28 Hjørrng 51,44 45,31 40,12 Thsted 48,83 42, Vborg , Rngkøbng 53,94 45,32 42,28 Rbe 58,80 53,01 47,60 Nørrejylland alt. 55,70 48,90 41,74 Haderslev 80, ,48 Aabenraa 80,65 64,62 62,29 Sønderborg 88,40 72,23 68,43 Tønder 71,46 70,20 92,23 Sønderjylland alt. Hele Landet. 68,74 72,75 56,04 51,86 1)et ses, at Vejudg ferne Aarene 924/ /29 har udgjort ca. 20 Mll. Kr. uarlgt. men de følgende Aar mellem 26 og 3() Mll. Kr. aarlgt. Stgnngen falder Hovedsagen paa de egentlge Vej udgfter. Af (le mndre Udgftsposter er Kloakvæsenets Udgfter ste get betydelgt Perodens to sdste Aar, medens Snekastnngsucgf terne. som naturlgt er, veksler starkt fra Aar tl Aar. Nederst T abel 2 er anført Beløbet for Sognekomnunernes An del Motorafgfterne. d. v. s. den 1)el af hvert Aars Udbytte heraf, der Henhold tl Motorafg ftslovene drekte tl falder Sognekomm n

8 3 t35 j DANSK VEJTDSSKFT Tabel 4. Sognelom n uerne (le enlelle Am tsrradskedse. Løbende Udqfler (le fbrskellqe Formaal /3() og 1$)3O31 gennemsntlg (farlgt. Socale Forman Arntsraadskredse gennemsntlg aarlgt : ) Københavns Rosklde Frederksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholms Marbo Svendborg Odense Assens Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørrng Thsted Vborg 1000 Kr.j1000 Kr.l1000 Kr 1000 Kr 1Ç 0 Kr.PlflOO Kr.1000 Kr Kr.1000 Kr Kr ; : SS S t , , $ : r ) 150; $ p (S

9 ! 1038 DANSK VEJTDSSKRL T 9 Tabel 4 (fortsat). Socale Formaal Amtsraadskredse gennemsntlg aarlgt :.c -. - ) 12 <-l. c <1D L) 1000 Kr Kr. [000 Kr Kr Kr, [000 Kr. [000 Kr.] 000 1r Kr. [4100 Kr. ngkobng b.1 e bderslev b f 19 //.r, 216! ] 303 l.19/,:, ! fl9 /.[ /.[, : 788: , : kl9» ! 656! 501! ! : /.. fl ] 223: : ] /. e r el bog et d ender ! 134! ! 97! f1910/[134/.[ : 61] 396: f : : /1 B/ ] ! t19 2 jl : ] ] : ! 263] S1 ll ] [el L d t e an e [l_ 44/,[ ! /:o] ) Udgfter Henhold tl den for Socalreformen gældende Lovgrnng, Gennernsntstallene for er her odregnede red Drson med 31/, nerne modsat re ]3eløb, rler gennem Vej fonden etc. stlles tl Raadghed tl specelle Vejarhejder, og som jo allerede er fratrukket \Tcjjcgjfte1.eS Beløb. Det ses, at der har været en ret nøje Sam menhæng mellem Stgnngen Vejucgfterne og Forøgelsen af Mn torafgfternes l3elob, saalecles at den 1)el af Vejudgfterne, som kke dækkes al Motorpengene, men lalder Skatteyderne Almndelghed tl Byrde, har holdt sg nogenlunde konstant gennem den paagæl dende Aarrakke, de fleste af Aarene udgorende Mll. Kr. Pr. ndbygger udgjorde Sognekonnunernes samlede løbende Ud gfter 934/3.5 god 63 Kr. mod 56 Kr. 1929/3(1 og 52 Kr. 1924/25. J Tal)el 3 er dsse gennemsntlge l3eløb tdregnet særsklt for Sogne kommunerne hver Amtsraadskreds. Foruden Københavns Amts raadskreds lgger det gennemsntlge Udgftsbelob, SO (let Ses, sær lg højt (le sønderjyske Amter, hvlket sdste for 1934/35 s Ved kommende staar Forbndelse med Bbeholdelsen her af Sogne kommunernes l3d tag tl Amtsfonden. Stgnngen fra 1924/25 tl 1929/30 og fra dette Aar tl 1934/35 ses at have gjort sg gældende næsten al le Amtsraadskredsene. Tll)el 4 vser med Fordelng paa Amtsraadskredse Sognekon

10 DANSK VEJTDSSKRFT 1938 Tabel 5. Sognekomn urzernes og A mtskonnunernes løbende Ud gfter 1925/26 29/30 og 1930/31 34/35 gennemsntlg aorlgt. Amtsraadskredse ) orset fra Bdrag tt Amtsfonden /35 gsntl. 1925/26 29,30 gsntl , 5. ee c2. c Kr Kr Kr Kr Kr Kr. Københavns Rosklde Frederksborg Holbek Sorø 4 19S Præstø Bornholms Marbo Svendborg Odense Assens øerne alt Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg ) Hjørrng Thsted l Vborg o Rngkøbng Rbe Nørrejylland alt Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder $ Sønderjylland alt S Hele Landet munernes aarlge Udgfter tl de forskellge Formaal Gennemsnt af Femaarene 1925/26.29/30 og 1930/31 34/35. Medens Admn stratonsudgfterne er steget omtrent ensartet Forhold de fleste Amtsraadskredse, vser de socale Udgfter snart en meget betydelg, snart en ret rnge Stgnng, hvlket lgeledes gælder Vejudgfterne.

11 1938 l)\nsk VE.JTDSSN1FT Skocudgfterne er steget stærkt Københavns Amtsraadskreds og er endvdere forøgede Rosklde, Aarhus og Aalborg Amtsraads kredse, medens de øvrgt har været uforandrece eller ldt nedad gaaende. Renteuclgfterne vser de fleste Omraader kun mndre Forandrnger. 3enærkcs maa dog en betydelg Stgnng for Kom munerne Københavns Amtsraadskreds. Bdraget tl Amtsfonclen var nden dets Bortfald 1933/34 sat 01) en Dcl af Amtsraads kredsene. Almndelghed vser Femaarsgeunemsnttene dog Ned gang, hvlket ogsaa gælder Sønderjylland, hvor Lgnngen paa Sognekommunerne, som før omtalt, stadg anvendes. For andre lø bende Udgfter har Beløbet som Helhed æret noget nedadgaaencle. En fælles Oversgt over Sognekomnunernes og Amtskommuner nes (Amtsfondenes) samlede løbende Udgfter er gvet Tabel 5, det der her er set bort fra Sognekommunernes Bdrag tl Amts onclen. Femaaret 1925/26 29/30 udgjorde de to Kommunegrup pers løbende Udgfter alt 116 Mll. Kr. gennemsntlgt aarlgt, hvorat to Tredjedele faldt paa Sognekommunerne og en Tredjedel paa Amtskommunerne. Femaaret 1930/31 34/35 var det samlede Ud gftsbeloh vokset tl 165 M. Kr. gennemsntlgt aarlgt, men Stg nngen faldt næsten udelukkende paa Sognekommunerne, saaledes at dsses Andel af Udgftshelohet nu udgjorde 70 pct. Udgfternes Fordelng mellem Sogne- og Amtskommunerne er, som det ses, ret uensartet de forskellge Amtsraadskredse. sær Københavns Amtsraadskreds er de sogn ekommunale Udgfters Over vægt over de amtskommunale meget betydelg, men ogsaa che fleste øvrge sjællandske Amtsraadskreclse, samt en Del at de jyske, først og fremmest Aarhus, Randers og Aalborg, er det en forholds vs særlg stor Del af Udgfterne, (ler falder paa Sognekommunerne. Forholdsvs store amtskommunale Udgfter har omvendt sær de sønderjyske Landsdele, sant Bornholm, der ndtager en Særstllng derved, at Køhstæderne henhører un(ler Amtskommunerne. Tabel 6 er en tlsvarende Oversgt meddelt særsklt for Sogne og Amtskommunernes Vej udgfter. Paa dette Omraade er Udgfts fordelngen mere lgelg, men medens 1925/26 29/30 noget over Halvdelen at Udgfterne faldt paa Amtskommunerne, er det 1930/31 _34/35 Sognekommunerne, der har afholdt de største Beløb, et Udtryk for, at Arbejdet for Vejnettets Modernserng voksende Omfang er blevet udstrakt tl de sognekommunale Veje. Betragter man ndenfor (le forskellge Amtsraadskredse Vej uclgfternes For delng paa Sogne- og Amtskommunerne, vl man her fnde Af vgelser, der gerne gaar samme Retnng; som foran for samtlge løbende Udgfter omtalt, uden at det dog kan hævdes, at det er en

12 12.. N S k. \ E T D 8 8 h. H 1 T 198 Tabel 6. Sognekommunernes og Antskommunernes Udgfter tl Vejvæsen 1925/26 29/30 og 1930/31 34/35 gennemsntlg aarlgt. 1930/31 34/ /26 29/30 Arntsraadskredse -,,z 0 0 r : Københavns 1000 Kr Kr Kr. 000 Kr Kr Kr Rosklde Frederksborg Holbæk Sorø Bornholms Marbo Svendborg Odense Assens Vejle øerne alt Skanderborg Aarhus ( Randers Aalborg t 2027 Hjørrng Thsted Vborg Rngkøbng Rbe SOS Nørrejylland jah ( ( : Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Sønderjylland alt Hele Landet ( $ Hovedaarsag tl den forskellge Fordelng af samtlge 1Ol)eHdC Udgfter. forskellg Fordelng af Vejudgfterne, (ler Det ses 1al)e1 7, at Motorafgfternes stærkt stgende Beløb har bragt Amtskommun erne en meget a sentg Formndskelse at den 1)cl af deres Vej udgfter, som maa dækkes gennem almndelge Skatter m. v., medens del tlsvarende kke har fundet Sted for CU

13 DANSK VEJTDSSKFT 13 Tabel 7. Sogne- og Amtskonmunerzzes Vejudgfter saml Andel Motoragflerne 1920/21 34/35. z L7ejudgfter 19/1!.o OQ 0 cn.& 1000 Kr Kr Kr. pct. alt b02_14/ Andel Motor afgfterne 1910/3[4/,5 alt S5 19/_29/qn / DjJrens 19_Jfl5 alt /. 190jt_24j,l Sognekommunernes Vedkomme-de, tl Trods for at dsse Forhold tl Amtskommunerne faar en væsentlg større Andel Motorafgf terne end tdlgere. Gaar man dybere ncl paa de Forskellgheder,. der gør sg gæl dende mellem de enkelte Sognekommuner med Hensyn tl dsses forhodsmæssge Udgftsbeløh, og som v det foregaaende nogen Grad har belyst ved Udregnng af Gennernsntstal for Sognekon nunerne hver Antsraadskreds, maa det haves for øje, at der Tdens Løb er foregaaet en stærk Dfferenterng af Sognekommu nerne. Der tænkes her paa den voksende Ulghed mellem Kom muner, ndenfor hvs Grænser der er vokset betydelgcre bymæssge Bebyggelser op, og de øvrge Kommuner, blandt hvs Beboere Land brugsbefolknngen stadg spller Hovedrollen. sær har Kommuner, der som Følge af deres Belggenhed Nærheden af en Købstad er kommet tl at rumme Forstadsbebyggelser, faktsk mange Tl fælde næsten fuldstændgt mstet Karakteren af at være Landkom muner, og blandt saadanne Forstadskommuner har der gen ud vklet sg to økonomsk Henseende stærkt afvgende Typer, nem lg paa den ene Sde de saakaldte Skattelykommuner<, der over-

14 11 DANSK VEJTJDSSKFT RN vejende rummer en velstueret Befolknng, og pan den anden Sde Kommuner, hvs Beboere for Størstedelen tlhører de mndre 1wndede Befoknngslag. V vl det følgende undersøge, hvorledes de paapegede Ulghaler paavrker Kommunernes Udgftstal. Tabel 8 er Udgftstal lene for anført for følgende Grupper at Sognekomnuner. A. Forstadskonmuner, hvs Skatteyderes Gennemsntsndtægt er større end Moderbyens. B. Forstadskommuner, hvs Skatteyderes Gennemsntsndtægt er mndre end Moderbyens. C. Andre Kommuner, der rummer bymæssge Bebyggelser med mndst 1000 ndbyggere. D. Kommuner, bortset fra forannævnte, med under 50 pct.s Landbrugabefolknng. E. Kommuner, bortset fra forannævnte, med pcls Land brugshetolknng. F. Kommuner med pct.s Landbrugsbefolknng. ndenfor hver at Grupperne er Tallene endvdere anført særsklt for Kommuner pan øerne og Jylland. Admnnstratonsudgfterne ses at være forholdsvs betydelgt større Forstadskommunerne end de øvrge Kommuner, og de af tager øvrgt tydelgt, jo mere Kommunerne har bevaret det op rndelge Præg af Landkommuner. Hvad de socale Udgfter angaar, vser dsse under eet en ret jævn Stgnng med den bymæssge Bebyggelses Omfang. Denne Stg nng gør sg dog Hovedsagen kun gældende for Forsorgsudgfter nes Vedkommende, men er her tl Gengæld meget betydelg og det ses tllge, at blandt Forstadskommunerne har Kommunerne med mndre bemdlet Befolknng mere end dobbelt san store Ud gfter pr. ndbygger, som Kommunerne at den velstllede Type. Ud gfterne Henhold tl Folkeforskrngsloven, hvoraf Aldersrente udgfterne udgør Hovedposten, lgger Modsætnng tl Forsorgs udgfterne pan et ret ensartet Nveau de omhandlede Kommunegrupper, dog med ret høje Tal for de udprægede Statonsbykom muner (Gruppe C), hvlket formentlg staar Forbndelse med, at Alders- og nvalderenterne her oftest udbetales efter Købstadstakster. Heller kke Udgfterne Anlednng af Arbejdsløshed m. v. vser større Uensartethed. Dermod ses Refusonsudgfterne (Tl skud tl det mellemkommunale Refusonsfond Tlskud herfra) at svnge stærkt og modsat Retnng af Forsorgsudgfternes Svng nng, saaledes at dsse Refuslonsbeleh (der som for bemærket endda kun gælder for et Halvaar) bdrager ret væsenlgt tl Udlgnng af Ulgheden mellem Kommunegrupperne, hvad dsses socale Byrder

15 E B 0 D E F B 0 B 0 B E - Socale ANSl \TEJTDSSKR1, T Tabel 8. Udgfter tl de enkelte Forman! 1934/3 Sogne kwnmunegrupper af forskellg befolkn ngsmæssg Karakter. Udgfter alt Sogne- kummu- Forma [[ Heraf E..1:1,- e.n H 1000 Kr 000 Kr 1000 Kr 000 Kr.)100. Kr Kr 1.00 K (00 Kr ((100 Kr 1000 Kr Gruppe A , 768) ! B 0 erne B paa øerne Sogne- kommu- nerne Jylland - F & ) 314) ) ) 88) alt 4 263)24 043j 8 O ! OruppeA $ & l 4 780! 2 218j $75! ) ) ) , ( alt [l , d41693t4666l 6T05 amtlge Sogne kommuner ) )30 022) 8 474) Udgfter Pr ndbygger Sogne- komnu- Kr Kr Kr K Kr Kr 0 Kl. Kr Gruppe A , ,37 5,56) 7,43 12,05 24,27 24,60 12,0& 113,87 7,2& 30, , ) 0, ! 16,001 10,04! 5,00 82,35 5,02 29,28 9,78 12,36 4,10 3,04 12, , ,78 nerne 1) , ,68 3,51 2,84 8,17, 16,63 1,04 1,97 54,85 paa E 2,97 24,S ,34 3,95 3,65 10,97 17,02 2,03, 2,21) 60,00 øerne F 2,91 21,70) 4,61 9,15) 3,90) 4,04) 9,921 16,71 1,41) 2,23) 54,8$ Sogne- kommu- nerne Jylland alt 26, 8.T 98 ä W2 J7 Gruppe A 4,44 27,58 12,05 10,76 3,52 1,25 13,18 14,52 4,09 5,34 70,05 F 5,15 41, ,15 3, ,13 5,07 4,17 77,42 3,30 29,53 13,68 12,25 3,51 0,09 11,85 12,26 4,08 5,39 66,41 2,68) 24,94 8,90 10,41) 3,81 2,32 9,80 12,65 1,03) 4,14 55,24 2,55) 24,19 7,70 10,951 3,49 2,05 10,12 12,68 2,60) 4, ,34! 22,42) 5,64 10,25, 3,40 3,93 10,41 12,81 99! 2,55, 52,52 alt ,86) 9, ,45 1,67) 10,70 12,36 2,79 4,07! 58,61 Samtlge Sogne. kommuner 3,641 26,04, 9.2S 10,60, 3, ,96. 14,56 4,11 3,99! 63,30

16 16 DÀNSK VEJTDSSKJt]FT 19:38 angaar. Næsten alle Kommunegrupperne har afgvet et større Beløb tl Refusonsforbundet, end de har modtaget herfra. Undtagelser (lanner kun Arbejder-Forstadskonmunerne Jylland, der har mod taget mere end de afgver, samt de jyske Statonsbykommuner, for hvlke dct modtagne svarer tl det afgvne. Et forholdsvs meget stort Refusonsbelob er afgvet af øernes gunstgt stllede Forstads kommuner, der Hovedsagen omfatter Forstadskommuner tl Kg )enhavn (ndbefattet Gentofte), hvormod der kun er svaret et rnge Beløb af jyske Kommuner den tlsvarende Gruppe. Skolevæsenets Udgfter er forholdsvs noget højere Forstads og Statonsbykommunerne, hvor den dyrere Kobstadordnng ofte er ndført, end de øvrge Kommuner, men vser herudover ngen ud præget Tendens. Vejvæsenet er et Omraade, paa hvlket Forstadskommuncrne af den velstuerede Type ofrer betydelgt mere end de tl den mod satte Type hørende Kommuner. For begge Grupper Forstadskom muner er Udgfterne pr. ndbygger endvdere næsten dobbelt saa høje paa øerne som Jylland. de øvrge Kommunegrupper lgger Vejudgfterne dermod pan et ret ensartet Nveau, men er dog helt gennem noget højere paa øerne end Jylland. Renteudgfterne ses øernes Forstadskommuner at lgge pan et ganske væsentlg højere Nveau end de øvrge Kommuner, sva rende tl at førstnævnte Kommuner har nvesteret meget betyde lge Kaptaler Vand-, Gas- og Elektrctetsværker, Skolebygnnger sant andre Ejendomme og Anlæg m. v., hvoraf tl Gengæld gerne flyder anselge Udbyttebelob. Kommunerne uden større bymæs sge Bebyggelser er Udgfterne tl Forrentnngen af Gæld omvendt særlg lave. 1)e ovrge løbende Udgfter, som bl. a. omfatter Udgfter tl Bh loteksvæsen, Brandvæsen, Gadebelysnng, offelltlg Renlghed, An del Prvatbaners Underskud, Valg- og Vurderngsudgfter m. v., lorholder sg paa noget lgnende Mande som Renteudgfterne. De sønderjyske Kommuners Bdrag tl Arntsfonden, der ogsaa er nd l)efattet her, bevrker dog, at Tallene for Jylland blver relatvt bøje. Betragter man samtlge lohende Udgfter under eet, fnder man en betydelg Forskel mellem Kommunerne mccl større bymæssge Bebyggelser og de øvrge. Der kan ngen Tvvl være om, at Over gangen tl mere kobstadsprægede Forhold tvnger de paagældende Kommuners Uclgftsnveau ret stærkt Vejret, og at den stadge Udvdelse af de hymæssge Omraacler er en af Grundene tl Udgfts stgnngen Sogn ekommunerne. At der samtdg med Ændrngen af Beboernes Erhvcrvsfordelng ogsaa sker Ændrnger af ncltægts

17 1 93S ) 5. S h V E J 1 D S S b forholdene, cr et andet Sporgsnnal, som v kke her skal komme nd paa. hvlken Grad Landkommunerne befoknngsmassgt set efter haanden har skftet Karakter, l)elyses af nedenstnaende Tal. ALll 11(llvgr( Sogukmmucrne 125 og 9:15. Stgo lg Forstadsbebyggelser Andre lymæssge Bebyggelser ( (omnunernes ovr. Omraader () Sognekommunerne alt Befoknngstlvæksten Sognekommunerne fra 1925 tl 1935 ses udelukkende at falde paa de bynæssgt bebyggede Dele heraf, mens Kommunernes øvrge Omraade r tva.rtmocl er gaaet tll)age Folketal er Udvklngen naaet dertl, at nærved en rfredje_ del af Sognckomuunernes fldl)yggel e 1)01 F orsta(ler eller Sk tonsbybel)yggelser, og næsten fuldstændgt prægede af sandan 13e byggelse er Kommunerne Kø1)enhavns Arntsraadsk eds. FREMSTLLNG OG UNDERSOGELSE AF VEJTJÆRE At Assstent Vej og Jernhanebygnng, rand. polyt. nyc HC1S( d. Ved Aa hundredskftet begyndte man al. alvefl(le (len som l produkt ved Gas og Koksfremstllng fremkomne raa Stcnkulstjære tl Vejbelagnng. Fra Begyndelsen var (let udelukkende tænkt om et støvdæmpende Mddel, men (let vste sg, al de Veje, der var behandlede med Tjære, fo ruden at va re stovfre ogsaa havde faaet et tyndt Sldlag, snaledes at Vejenes Levet(l 1)1ev betydelgt for længet, og hergennem fk Tjæren en stor Betydnng for (tell 1110 derne Vejbefastelse. kke alene tl denne Overfladebehandlng, men ogsaa tl andre Vejbelagnnger anvendes Tjære nu stor Udstra k ung,. Eks. : tl Tjarebeton. 1)a man saa, hvor stor Anven(lel SC (let for san upanagtede 13 produkt: Raatjære fk, begynd te llan at undersøge Raatjæren nær mere, baade med Hensyn tl, hvlke Egenskaber der sær er af Be tydnng for Vejbygnngen, hvorledes dsse Egenskaber lettest og skrest skaffes tl Veje, og om der kke ogsan el de Felter, hvor

18 18 DANSK VESTDSSKRFT 1938 Tjæren kunde anvendes. Paa alle dsse Punkter er man kommet vdt, selv om man endnu langt fra er kommet tl Bunds Pro blemerne. Foruden Stenkulstjære kunde der tl Vejbelægnng ogsaa være Tale om at anvende Trætjære og Bnnkulstjære, men det har vst sg, at begge dsse Stoffer er uegnede tl Vejbelægnnger. Trætjæren er kke vejrbestandg, hvlket man har vst paa følgende Maade: Trætjære udsmores paa en Glasplade, der staar nogle Dage Luf ten, hvorefter den stlles and, man ser da, at Overfladen efter kort Tds Forløb blver mat, derpaa mster den sn Sammehængs kraft og lader sg let gnde af; Brunkulstjære mangler pan Grund af st sttre Parafnndhold Klæbeevne. Forsøgene vser altsaa, at af de forskellge Tjæresorter er Stenkulstjæren den eneste, der kan anvendes tl Vejbelægnlng, ford den er vej rbestandlg. besdder Klæ beevne samt fremstlles saa store Mængder, at den kun dække Behovet Man anvender kke mere selve Ruatjæren tl Vejbelægnnger, men dermod den saukaldte Vejtjære. der fremstlles af Raatjæren ved, at ltand og de lettest flygtge Oler fjernes ved Destllaton. Her Landet anvendes udelukkende Gasværkstjære, og Landet aarlge Produkton af raa Gasva rkstjære kan næsten dække lan dets Behov. Aaret produceredes der t Raatjæro dog med nedadgaaende Tendens. Forbruget af Vej tjære fremgaar tf følgende Tabel: 1931 brugtes t Vejtjære 1932 * * * 1933 * * * 1934 * * * Man ser altan, at Landets Produkton af Raatjære Auret 1931 lge kunde dække Forbruget af Vejtjære, det t Raatjære paa det nærmeste svarer tl t Vejtjære: men da Raatjære ogsaa anvendes tl andre Formaaal som f. Eks. Tagpapndustren m. m., kan Landets Forbrug kke helt dækkes, men der maa nd føres en Del Raatjære; det kan oplyes at der 1931 blev ndført 9573 t. Fremstllng af llaatjæren. Ophedes Stenkul uden Lufttlforsel, faar man følgende Produk ter: Gas, Koks, Ammonak, Vand m. m. Denne Proces fnder Sted baade Gas- og Koksværker, fonte Tlfælde lægges Hovedvægten paa at faa saa megen og saa god Lysgas som mulgt, andet Tlfælde lægges Hovedvægten paa Koksenes Kvaltet. Ved begge Processer faar man Tjære som Bprodukt.

19 193S DANSK VEJTTDSSKRFT 19 Tjærens Beskaffenhed afhænger for (let første at Kullene, for (let andet af Destllatonsovners Art og for det trede at den Tern peratur, ved hvlken Destllatonen fnder Sted; samme Faktorer ndvrker ogsan paa Tjæreudhyttet, (ler almndelgt lgger mellem ca. 3 5 % at Kulvægten. Vl man rgtg forstaa, hvorledes Stenkulstjære opstaar, maa man gaa ud fra den Kendsgernng, at den Tjære, der vnces ved Gas- og Koksfremstllngen, hvor Temperaturen henholdsvs har va ret ca C og 9000 C, Grunden er et sekundært Produkt. 1)en første Tjære, den saakalclte Urtjære, udskller sg allerede ved en 250_3000 C, og denne Urtjære har en ganske anden Beskaffenhed end den Tjære, der vndes ved den højere Temperatur. Mange at de Urtjæren forekomne Forbndelser kan nemlg kke taale den høje Temperatur, men gaar Stykker, hvorved der op staar andre Forbndelser. Urtjæren ndeholder f. Eks. mange cyk lske Kulbrnter,men næsten ngen aromatske Forbndelser, og man kan vse, al Arornatserngen vokser med den Temperatur, hvorved Tjæren er fremstllet. Man ser da, at der er en Mængde Faktorer, der gør sg gældende ved Tjærefremstllngen, og man maa nøje undersøge Raatjæren, nden man bruger den de forskellge n (lustre r. l)a der her Landet kun fremstlles Gasværkstjære, skal her kun gaaes nærmere nd paa de forskellge Gasværkstyper. De første Gasværker havde horsontale Retorter, vandrette Scha motteovne 3 m lange og 30X50 cm Tværsnt. Dsse Retorter kunde tage 180 kg Kul. Senere er man gaaet over tl de vertkale Retort ovne med ndtl 500 kg Fyldnng, og den nyeste Td anvendes mere og mere baade lorsontale og vertkale Kammerovne, l)egge dsse Ovntyper bygges med 01) tl 0 t Fyldnng pr. Ovn. Tjære fra de to ældre Ovntyper er mere tyktflydencle end Tjære fra Kammerovnene, og (let har bevrket, at de første Vejbehand lnger, der blev udført med Raatjære fra Retortovne, blev saa vel lykkede, som (le gjorde; da man saa senere fk den mere tyndfly dende Kammerovnstjære, er det overhovedet kke mulgt at anvende denne Raatjære drekte, men man maa underkaste den en yderl gere Behandlng. Eksempelvs kan nævnes, at østre-gasværk København har et Vertkalovnsanlwg, der daglg Drft afgasser t Kul pr. Døgn. Anlægget bestaar af 10 Ovne hver med 4 Kamre 2 Ræk ker, Kamrenes Dmensoner er 25X256 cm foroven, 40X269 cm forneden og Ca. 7 rn høje. et mddelstort Gasværk vl man m og den nærmeste Frem td anvende vertkale Kammerovne, og antagelg Ovne, der drves

20 vx 7 cj H

21 1938 DANSK VEJTDSSKRFT 21 med kontlnuerlg Drft Fgur 1 vser et Eksempel paa et saadant Anlæg. (Lodret Snt og Grundrds). Kamrene her er bygget at Slcasten, og har en Højde at ca. ø m og et Tværsnt paa 2X0,45m. Fra Kulsloen b strømmer Kullene ned Mellembeholderen c, rutscher derefter ned selve Kammeret d, og her den øverste Del blver Kullene opvarmede baade gennem de varme TCnmmervægge og ogsaa gennem Destllatonsprodukterne, der stger op gennem Kammeret; fra Td tl anden trækker man de afgassede Kul ud for neden, og derved synker de Kul, der fndes Kammeret, læn gere ned. De Kul, der er blevet opvarmede Kammerets øverste Del, synker nu ned Kammerets Mdte, der er den vanneste Del af hele Ovnen (ca C); her foregaar den egentlge Åfgasnng, tl Slut synker de nu afgassede Kul ned den nederste Del e, hvor de nedkeles en Del, nden de tages ud, man udtager Koksene med en Tmes Mellemrum, Koksene udtages Vognen f, og samtdg fyl des frske Kul fra oven. Ophednngen at Kamrene kan f. Eks. ske, ved at man fra en Gasgenerator f. Eks. en lukket Trapperstgeneratot leder Genera lorgassen gennem Kanaler, der omgver de enkelte Kamre. Den ved Ophednngen uddrevne Gas forlader Kammeret foroven gennem Forlagene g og h og gaar derpaa tl Hovedlednngen h. denne Gas fndes der foruden de almndelge.gasbestand dele ogsaa en Del Vanddanp, Åmmonaktorbndelser samt damp formg Tjære. Saa snart Gassen kommer ud af Ovnene, vl den afkoles, og derved vl de tungest flygtge Dele fortsættes. Alle rede dsse Forlag vl en Del af den højst kogende Tjære konden sen sg. Forlagene vrker saaledes, at de lukker Kamrene hydrau lsk fra selve Hovedlednngen. Afgangsrørene fra Kamrene (Se Fgur 2) dykker med nedadvendende Stuts ned under Tjæreover fladen, denne blver holdt paa bestemt Højde ved Hjælp af et Over løbsrør, og Tjæren fra Porlagene løber sammen med den Tjære, der udsklles Kølerne, ud store Sanlebasner. det første Forlag kan der let ndtræde Forstoppelse, nemlg ved at Tjæren udskller faste Kulstofpartkler, det de tunge Kulbrnter ved høj Tempe ratur spaltes; ForsLoppelse kan ogsaa skyldes udsklt Naftaln. Gassen gaar nu gennem Hovedlednngen tl forskellge Kølean nnger, og her ud sklles Hovedmængden af Tjæren. Gassen kommer ca. 60 C varm fra de første Forlag og blver Kølerne nedkelet tl ca. 150 C; herved kondenseres saa godt som hele Tjæremængden samt Ammonlakvandet. En rnge Mængde Tjære forblver som en fn Tjæretaage Gassen, denne Tjære udsklles ved at lede Gassen gennem en saakaldt Pelouze, men da den Mængde Tjære, der ud-

22 DANSK VEJTDSSKRFT 1938 sklles der, er meget rnge, og da denne Renselse kun har Betyd nng for Gassen, skal Apparatet kke omtales nærmere her. Tjæren og Ammonakvandet løber nu ud store Bassner (østre Gasværk har 4 større foruden et Par mndre Bassner, dsse run mer tlsammen 4200 t). dsse Bassner skller Tjæren og Ammo nakvandet sg ad 2 Lag, da Tjærens Vægtfylde er Ca. 1,2 og 11 /7 Fg. 2. A) Afgangsrør fra Kanret. H) Hovedlednng for Gassen. Anmonakvandets ca. 1,0, dog forblver (ler noget Vand ca, 2 3 % tlbage Tjæren, og (lette lader sg kun sklle fra Tja ren ved Destllaton. Fra dsse Bassner l)lffpcs Raatjæren op Tankvogne eller Tankhler og køres tl Vejtjærcdestllatonsfabrkkerne, hvor Raa tjæren pumpes ud Fabrkkes Raatjærebassn, hvorfra den gen punpes op Destllatonsbeholdere. Vejtjæres Egenskaber. Det har taget lang Td, og der er udført mange praktske For søg, før man med nogenlunde Skkerhed har kunnet sge, hvor ledes en god Vejtjære skal være. Nu er man kommet saa vdt, at man med nogenlunde Skkerhed kan sge, hvlke Stoffer en god Vejtja re skal ndeholde, og hvlke den kke maa ndeholde.

23 1938 DANSK VEJTDSSKRFT 23 Taget store Træk har Raatjære følgende Sammensætnng: Vand 3 5 % Lette Oler 0,5 2 % Mellemoler % Tunge Oler 8 10 % Antracenolc % Beg % Ved Vejtjærefremstllngen søger uan at bortskaffe de Stoffer Raatjæren, der nedsætter dens Egenskaber som Vejtjære. Man vl nemlg søge at fremstlle en Tjære, der let lader sg sprede ud paa Vejbanen, besdder stor Klæbeevne, samt tllge er holdbar. Ved at undersøge hvorledes de enkelte Stoffer Tjæren vrker, er man kommet tl følgende Resultater: Vand bor kke fndes Vejtjære, det er kke alene en unyttg Bestanddel, men vl ogsaa gve Tjæren den uheldge Egenskab, at den let skummer, saaledes at der let kan komme farlge Overskumnnger, hvs Tjæren opvarmes. Lette Oler (herved forstaar man Oler, der destllerer mellem 0 og 1700 C) maa kun meget rnge Grad være tl Stede Vejtjære, da dsse Oler, efter at Tjæren er udspredt pan \Tejer, hurtgt vl fordampe, og derefter efterlade en Tjære, der blver haard og sprød, hvorved dens Holdbarhed ned sættes. Mellemolerne (Oler der destll erer mellem 170 og 270 C) fndes (ler Phenoler og Naftaln, og begge dsse Stoffer maa kun være tl Stede Vej tjæren ganske rnge Mæng der, for Phcnolerncs \Tedkomlnende mndre end 5 (Vol) % og for Naftalns Vedkommende mndre end 4. Phenolndholdet maa be grænses paa Grund af dets Gftvrknng paa Plantevækst og Fske bestand. Naftaln besdder sg selv ngen Klæbeevne eller har nogen smørende Vrknng, saaledcs at Naftalnet Tjæren er ganske værd løst med Henblk j)aa Tjæren som Vejuateale, Naftaln har der mod den Egenskab, at det gør Tjæren meget letflydende, hvlket Udspredelsesojeblkket kan være en stor Fordel, men da Naftaln me get let fordamper, vl Tjæren kort rjd efter Udsprednngen blve haar(l og uelastsk, hvorfor man maa fraraacle at nedsætte Vskos teten (Tykflydenheden) ved Hjælp af Naftaln. J fndes (ler fre Ku/st ofpartkler, og dsse er af stor Be tydnng for Tjærens vejteknsk vgtgste Egenskab, nemlg dens Klæheevne, bande ndadtl : altsaa med Hensyn tl rrjæl.ens Sammen hængskraft (Kohæson), evne overfor Sten materale. og udadtl med Hensyn tl Tjærens Klæbe Det man Vejbygnngen forstaar ved»frt Kulstof< er den Del f Tjæren, der er uoploselg Krystalbenzol; denne uopløselge Rest bestaar 1-lovedsagen af rent Kulstof, dog fndes der ogsaa en rnge l)el højnolekulære Kubrnteforbndelser. Vejtjære maa kke nde

24 24 DNSk VEJTDSSKFT l9: holde for meget»frt Kulstot<, da det saa Tlfælde vl vrke som Fller (Fvldstof), og da nedsætte Tjærens Klæheevne. Nogen vrke lg Forklarng paa Kulstofpartklernes Vrkemaade Tjæren kan endnu kke gves, dog er den hollandske Tjærekemker Dr. Nellen stevn fremkommet med en Teor: den saakaldte Mkronteor, der anvser en Vej tl Løsnng af Problemet. 1)r. Nellensteyn deler (let Tjæren forekommende fre Kulstof 3 Grupper efter Kulpar tklernes Størrelse, nemlg ) de Kulstofpartkler, der er saa store, at (le lader sg frafltrere gennem et bestemt Flter, 2) (le Kulstof partkler, der gaar gennem dette Flter, men allgevel er saa store, at de er synlge under et Mkroskop med 400 Ganges Forstørrelse, dsse Partkler kaldes: Mkroner, og 3) de ved denne Forstørrelse usynlge Kulstofpartkler, de saakalclte Ultramkroner. Antallet af Mkroner en Tjære er nu efter l)r. Nellensteyns Menng et Maal for dens Godhed. naar Tjærens andre Egenskaber ellers er Overensstemmelse med Normerne. Det kan nemlg tore komme, at en Tjære, der ellers ganske følger Normerne, allgevel ngen Klæbeevne har, og ved Normerne at ndføre Mkrontallet, (let vl sge det mndste Antal Mkroner, en Tjære maa ndeholde (Tallet opgves af Dr. Nellensteyn at være 10 Mlloner Mkorner pr. mm ( aarlg Klæheevre. l)enne Fordrng pan mmd ste An tal Mkroner er nu foruden de hollandske ogsaa ndførte de danske Normer tm), vl man dergennem kunne nndgaa at fan Tjære mccl fr Vejtjære. Den Egenskab, man Prakss bedømmer en rfjæ.e efter, er dog ngen af de her nævnte kemske Egenskaber. men dermod dens Vskostet (Tykflydenhed), og det er ogsan efter lenne fysske Egenskab, at man ndcleler Tjære Vejtjære 1, 2 og 3, det det nemlg er rfjæ.ens Vskostet, der er af Betydnng for dens Be arbejdelse Ucllægnngsøjeblkket. Man har Apparater, hvormed man kan maale en \rædskes Vskostet absolut Maal (Poses), men dsse Apparater har kke vundet ndpas Tjærendustren, men dermod Apparater at ret tlfældg Konstrukton. Man maaler Vskostetcn ved en gven Temperatur og kan enten angve den (let Antal Sekunder, det tager et Legeme at synke ned Væcsken (Eks. Hutehnson s Tjære vskosmeter), eller det Antal Sekunder, det tager for en bestemt Vadskemængde at løbe ud at en Beholder Eks. Engler s Vskos meter og Tjærekonsstomnetret). For alle Vskostetsmaalnger er det af stor Betydnng, at man nøje overholder den gvne rfemlje_ ratur, ch Vskosteten forandrer sg meget med Temperaturen. \skosteten for de forskellge Tjæresorter er:

25 DANSK VEJTDSSRFT Vejtja re Sekunder maalt Tjærekonsstonetet. (Ved 30 C.) Vejtjære Vejtjære Og dsse Grænser er det ca Tja refahrkkernes Sag at overholde. Tjære anvendes tl Overflacebehandlng af en Makadanvej, det den, da den er san tyndflydencle, besdder stor Nedtrængnngs evne. Tjære 2 anvendes tl Overfladehehandlng af tdlgere over fladebehandlede Veje samt tl Tjærebeton. der udlægges koldt, og Tjære 3 anvendes tl Tjæreheton, der udlægges varmt. ejtjwres Fremstllng. det følgende skal man se paa, hvorledes man fremstller Vej tjære af Raatjære, og hvorledes man søger at gve Vejtjære de ønskede Egenskaber. Da Vejtja re er en udpræget Sæsonvare, vl det være fordel agtgt at fal)rkere den Hovedsagen selve Sagstden, og denne falder Som nernaanederne fra 1. Maj tl 1. Oktober: det vl da antagelg \wre mest økonomsk at drve Fabrkken fra 1. Aprl tl. Oktober. Vlde man nemlg prøve at drve Fabrkken hele Anret, maatte man have san store Tanke tl Vejjæren, at de kunde tage Produktonen de 6 Vnternaaneder. og det vlde blve alt for kostl)art. Da Raatjære ndeholder Vand, vl det være fordelagtgt at at vande den, nden man foretager den egentlge Destllaton, da man ellers kan rskere, at Raatjæren, naar den løber ned den ofte kke helt afkolede Destllaton sretort, ved den pludselge Vand danpclannelse kan gve sg tl at skumme stærkt, hvorved hele Retortncholdet at Raatjære kan rves mccl over Forlagene, og (let vl selvfølgelg tage lang Td at faa renset alle Forlagene. Tl leclnngsror med mere, foruden at selve Tja ren gaar tl Splde. Mange Fabrkker har specelle Retorter, hvor der kun fnder Afvandng Sted, andre udnytter den Varme, der fndes 1)estl nterne fra selve Vejtjæreclestllatonen, tl Opvarmnng og der gennem tl den nødvendge Afvandng af Raatjæren. det følgende beskrves Gangen en Vejtjærefabrk, der ar )ejder efter det sdst nævnte Prncp. (Se Fgur 3.) Fra Raatjwretanken pumpes Raatja ren op Tja. refovame ren (3), Raatjæretankeu skal man sørge for, at det Rør, hvor gennem Raatjæren skal pumpes op, ganu helt ned tl Bunden af

26 CO C D - ;f Raatce,e -r / Fg Destllatjonsretort. 2. ldsted. 3. Raatjæreforvarrner. 4. Kondensator Kondensator. 6. Fraktonsapparat. 7. Oleudskller. 3. Kloak. 9. Forlag tl de Jette Oler. 10. Forlag tl Mellenolerne. 11. Aftapnngsbeholder. 12. Tjæretromle. 13. Antonatsk Vægt.

27 193 DXSK VEJT1DSSKRFT 27 rrfllen kke alene for at kunne tømme Tanken helt, men ogsaa ford Raatjæren ved Henstand vl udsklle ldt Vand, og dette vl lægge sg paa Overfladen, og derfor er det uheldgt at faa for meget af denne vanclholclge Tjære med over Retorten. Forvar meren er saa stor, at den kan tage lge saa meget Tjære som selve Destllatonsretorten (1), og denne kan have en Størrelse, (ler varerer mellem 10 og 50 ts ndhold, det almndelgste er nok en ts Rumndhold. Destl1atonsrctorte udføres at Smedejern, og opvarmes drekte med Kul fra Fyret (2). Retortens Bund c stærkt ndad hvælvet baade for at forøge Hedefladcn og for at lette Tomnngen af Re torten. Retorten er forsynet mcd forskellge Skkerhedsforanstalt fnger saa som Manometer, Termometer, Dampventl, Overløbs ror n. n. Naar Tjæren varmes op Retortet, vl først de lettest flygtge Bestanddele: Vand og de lette Oler og derefter Mellemolerne for damnpe, og Vcjtjærefahrkatonen drver man kke l)estllatoncn længere. Dsse )cstllater undvger gennem en Rorspral, der lg ger Tjæreforvarmeren (3), og her afgver de en Del at deres Varme tl Raatjærcn. Fra Forvarmeren gaar Destllaterne tl en Kondensator (4) ogsaa med ndbygget Rørspral. Kølevædsken Kondensatoren c Vand, og Konden satoren c saaledes dmenso neret, at den Vandmængde, der fndes den, lge er tlstrækkelg tl at fan )estllaterne koncenserede. nden man begynder at fa brkcre den næste Charge Tjære, maa man tomme Kondensatoren for det varme Vand og efterfylde den med koldt. Fra den Forvarmeren værende Raatjære vl der ogsaa komme nogle Destllater, ldt Vand og lette Oler, og dsse Destllater maa ogsaa ledes tl en Kondensator (5), der kan være at samme Type som ovenfor nævnte, men den l)ehøver kke at være san stor, da (let kun c en ganske rnge Mængde Destllater, der kommer fra Forvarmeren. Hver Konden sator er forsynet mccl et saakaldt Fraktonsappa rat (6) (Proveudtagnngsapparat), hvor der er anbragt et Skue glas. Destllaterne løber efter at være blevne kondenserede Køn densatoren gennem Fraktonsapparatet, og her kah l)cstllgren be tragte dem gennem Skueglasset, og herfra kan han af og tl udtage Prøver af l)estllaterne; dsse Prøvers \ragtfylde bestemmes ved Hjælp af et Aræometer, og 1)estlloren kan nu at Destllaternes Vægtfylde bedømme, hvor langt Destllatonen er fremskredet. og samtdg bestemmer han, hvor Destllaterne skal ledes hen. Van det og de lette Oler ledes over en Oleudskller (7), hvor (le pan Grund at Vagllvldel orskel dele sg 2Lag: Vandet lader man