Prædiken til Palmesøndag 2013, Vor Frue Kirke, København.

Transkript

1 1 Prædiken til Palmesøndag 2013, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Tekst: Mt 21,1-9 Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem... Der bliver ikke sagt noget om, at de spørger, om det nu også kan være helt rimeligt, bare sådan at gå hen og tage en anden mands æsel..de spørger heller ikke om en lidt mere præcis stedsangivelse af hvor æslerne står, eller noget. Jesus giver dem en ordre, og de gør, hvad der bliver sagt. Nu kan jeg jo kun tale for mig selv. Men jeg kan have svært ved at gøre hvad der bliver sagt. I hvert fald uden at spørge om hvorfor og hvordan eller lignende... Ja, jeg kan også have svært ved at afholde mig fra at komme med forslag til hvordan man kan udføre det beordrede på en meeeeget bedre måde... Og jeg tror egentlig ikke jeg er den eneste. For mange af os er jo opdraget med, at alt er til diskussion. Uanset børnenes alder skal de jo tages med på råd om det ene og det andet...hvad vil du have at spise, hvilken jakke vil du have på i dag. Hvem skal med til din fødselsdag. Ja, endnu et spørgsmål er i år dukket op hjemme hos os: hvem vil du have med til din konfirmation...?? DEN er ny, endda for mig..da jeg blev konfirmeret var det mine forældres suveræne

2 2 beslutning hvem der skulle med..ja, det var det for den sags skyld også, da jeg blev gift... Vi er bare ikke vant til, sådan at adlyde ordre...ikke engang vi voksne.. jeg er, som nogen af jer ved, præst i Forsvaret. Og her møder man en kultur, hvor man skal følge en befaling uden at spørge om hvorfor... Det kan være svært at finde sig i, når man er en præst der plejer at bestemme alting selv. For nylig var jeg således på øvelse med mine værnspræstekolleger... En ung officer var sat til at lede os, og en ny værnspræst udtalte, med stor undren og forargelse: skal HAM DER, den grønskolling, bestemme over MIG!? Det er provokerende og uvant for os blot at følge en ordre, sådan som disciplene gør det på Palmesøndag. Og måske synes vi det er ekstra provokerende når Jesus udstikker en befaling... Når Jesus kom ind et sted, ind i en by eller tæt på mennesker, så blev der røre i byen og oprør i mennesker. På afstand så han flink og fredelig ud. Men tæt på blev det tydeligt at han stillede krav og krævede eftertanke, ja måske endda indre forandring af mennesker han talte med. Engang kom en rig ung mand begejstret hen til Jesus og spurgte ham hvad han skulle gøre for at arve evigt liv. Jesus svarede at han skulle holde buddene og elske Gud og sin næste. Det havde den unge mand altid gjort, mon ikke der var mere han kunne gøre? Jo, svarede Jesus, sælg alt hvad du har, giv det til de fattige og kom og følg mig. Da blev den unge mand chokeret. Jesus krævede af ham, at han

3 3 skulle opgive alt hvad han ejede og havde og det var han ikke parat til. Han kunne ikke tage imod ordren, befalingen, om I vil, og han gik bedrøvet bort. Så længe Jesus kunne give gode råd og smuk belæring var den unge mand begejstret, men da han begyndte at stille helt radikale krav så blev det alligevel for meget. Den rige unge mand gik bedrøvet bort, andre af de mennesker Jesus kom tæt på blev vrede og ønskede ham død. Man kan selvfølgelig mene, at Jesu ord skal tolkes billedligt og sige, at der her er tale om en slags overdrivelse for at fange vores interesse, på samme måde som Jesus andre steder overdriver. Når han for eksempel taler om bjælken i øjet. Der er vi jo ikke i tvivl om at der er tale om noget andet end én der har været så uheldig at få en kæmpestor bjælke ind i øjet. Men man kan også lade sig vende op og ned på. Lade Jesus gøre indtog i vore hjerter. Lade ham omkalfatre eens liv.. Handler det så om at sige nej til ejendele, kone, børn, søskende og så videre? Ja, hvis noget af dette spærrer vejen for at sætte Jesus først. Søren Kierkegaard kaldte det som bekendt at kaste sig ud på "de favne vand" - uden at vide, hvad der sker. Den tyske præst og teolog Dietrich Bonhoeffer kaldte det at vælge den dyre nåde i stedet for billig efterfølgelse.

4 4 Der er noget her, som vil ryste mig ud af at være slave af mig selv og alt mit - og i stedet sætte mig fri til at vende op og ned på verden og mine egne værdier. Nemlig, at flytte fokus fra mig selv og over på Gud. Og næsten.... I Rom er der netop udpeget en ny pave. Og han kalder sig Frans, Frans den 1. Hermed sendes stærke signaler om ydmyghed. Pave Frans d. 1. vil nu gå i front som den fattige og ydmyge. I sig selv er det jo lidt selvmodsigende: at gå i front. Som den ydmyge... Og på den anden side er Frans d. 1. jo også det kirkelige overhoved til millioner af katolikker verden over, og så ligger der traditionelt i hans titel, at han er Kristi vikar på jord. Den nye pave har valgt at tage navn efter Frans af Asissi, som bortkastede hele den rigdom og vælde og højhed, som den fædrene arv egentlig gav ham mulighed for. I stedet blev han tiggermunk. At bede og arbejde og være fattig blev hans udtryk for kristendom. Heri fulgte han Jesus, der heller intet ejede. Frans af Assisi kunne tilsyneladende det, som den rige unge mand fra det nye testamente ikke kunne... Og det er så sært, at det faktisk ikke er til at begribe... For vi er vel alle, som den rige unge mand... Eller. For at sige det lige ud: det er

5 5 helt sikkert, at jeg ikke kunne sælge alt hvad jeg ejer og har og give det til de fattige. Og bagefter følge efter Herren ud i verden. Uden at vide, hvad der sker. Og bare kaste mig ud på de mange favne vand. Det tør jeg ikke. Det er slet ikke mig. Og derfor er det også så svært at begribe hvordan den ene mand efter den anden fulgte efter Jesus og blev hans discipel. Forlod kone og børn, forlod fiskerhverv, toldboden og hvad de ellers levede af, og fulgte med i Jesu fattige fodspor. Bare sådan. Uden at spørge. Ligesom da de skulle finde de to æsler i Jerusalem. Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem... Jesu myndighed bød dem gøre det. Og Jesu myndighed vakte derfor opsigt. Der var en helt særlig vægt bag ordene, når han talte. En vægt, der som sagt fik mange til at give slip på det, man ellers hang ved, for i stedet at følge ham. Garvede fiskere kastede garnene ud ved højlys dag, efter at fisketuren var slut, selv om de formodentlig aldrig havde fanget en fisk på det tidspunkt. Og Jesus havde myndighed til at samle fiskene i søen på ét sted, så deres båd blev fyldt ud over det forsvarlige. Begravelsesgæster vovede at lukke en grav op igen efter begravelsen, fordi Jesus gav dem ordre om det. En rystende hændelse. De må have spurgt sig selv imens, hvad det dog egentlig var, de havde gang i. Men Jesu myndighed havde overbevist dem - og den rakte længere

6 6 end det den rakte til at give den døde livet igen. Jesu autoritet betød også, at han uddrev onde ånder af mennesker, der ikke kunne hjælpes af andre. Ja, hans autoritet fik folk til at gøre ting, der umiddelbart virkede helt håbløse. Det er der masser af historier om, i det nye testamente. Jesus var kendt for sin myndighed. Denne myndighed var anderledes end alt andet, folk havde været ude for. Mennesker bemærkede, at den langt overgik teologernes og de åndelige lederes myndighed. De snakkede også om Gud. Men Jesus talte Guds Ord. Jesu myndighed kommer af, at Gud står bag ham og virker i ham - ja, at han selv er Gud i menneskelig skikkelse. Jesus er selv Guds ord. Og derfor fulgte disciplene efter ham og gjorde hvad han bød dem gøre. De fulgte efter Kristus. Blindt. Og det er vel egentlig det, det drejer sig om: Kristi efterfølgelse. Men selv om Guds ord taler til os, så har vi så svært ved at følge efter. Svært ved at høre efter. At gøre, hvad der kræves af os. Og hvem har egentlig lyst til det..at følge efter Kristus..??

7 7 Vi ved jo for eksempel at det ender med korsfæstelse...og derfor er det på disciplenes vegne ikke svært at forstå, at de ikke havde lyst til at gå samme vej. De så jo nemlig hvordan det går, når man bekender sig til Gud, som Kristus gjorde..det ender på et kors. Med døden. Så de stak af. Og gemte sig. Sagt på en anden måde. Vi kan slet ikke følge efter Kristus. Vi er os selv, alt for nær. For vi er mennesker der har så mange sære ting for, som der står et sted i Bibelen... Og for vores ulydighed er vi evigt skyldige...fordi vi altid lever i spændingen mellem: det gode som jeg vil, det gør jeg ikke. Og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.. Syndere, der er indkrogede i vor egen selvoptagethed.. Påsken, som vi indleder i dag, fortæller os at vi ikke skal bære verdens synd. Eller for den sags skyld vor egen. Det er der en anden, der gør. Og det er Vor Herre. Luther kaldte dette for, at vi på samme tid er syndere og retfærdige.. Simul justus et peccator. Det er påskens budskab. Det er kristendommens budskab.

8 8 Kan nogen forestille sig en større forvandling end den Gud har lavet med korset? Prøv at forestille jer at man tog en galge eller en elektrisk stol og gjorde den til genstand for glæde og håb? Det ville blive anset for enten ubærligt plat eller direkte sindssygt. Og tænk på korset: et grufuldt dødsinstrument. Og det er ikke forandret så det er gjort mindre forfærdeligt, det er stadigvæk et ydmygende og torturerende henrettelsesmiddel som mange af os endda går rundt med om halsen! Korset symboliserer al den smerte og lidelse ingen af os slipper for igennem livet.. Men det er ud fra dette kors, at der stråler lys og håb og trøst. Bag det skinner nemlig lyset fra den tomme grav. Opstandelsesevangeliet spreder lys. Evangeliet om, at der altid er håb og at der altid er mere end vi kan sige os selv. Evangeliet om at jeg, der ikke kan finde ud af at høre efter, jeg der har så svært ved at høre Guds ord, jeg der er så evigt selvoptaget, at selv mig, kommer Jesus hen imod på et æslet, som disciplene hentede. Kristus kommer med sin udstrakte hånd, med Guds ord og siger: bliv hel, bliv sand, hvor der før var skyld. Hvor mennesker forsætligt volder ondt, eller ubetænksomt gør galt, rækker han sin forløsende Guds kraft til os, og siger: vær min følg mig. Uanset hvem du er. Spis min krop og drik mit blod, få del i mit liv. Jeg er vejen og

9 9 sandheden og livet. Og sandheden skal gøre dig fri, af alt der binder dig. Vi kan ikke præstere ret meget i disciplinen Kristi efterfølgelse. Men hvem af os har netop derfor ikke trang til at lægge fortvivlelse, synd og fortabthed bag os? Gud ser os, præcis som vi er. Han kender vor ensomhed og smerte; vores skam, vores synd, alle de gange hvor vi for eksempel overså én der havde brug for os, og lukkede ørene for Guds ord. For hans bud. Og Gud ved, at vi ikke er gode nok, at vi aldrig nogensinde kan arbejde os frem til at blive det, OG vi er hans børn alligevel. Han forlader os vor skyld tusindvis af gange og vender sig ikke bort fra os i lede eller ligegyldighed. Det er vi lovet i dåben, og det holder Gud ved. Evangeliet til os er, at det ikke er vores dygtighed eller flid eller selvopofrelse som tiggermunk af særlig hellig karakter, det kommer an på. Guds nåde alene sætter os fri. Frie til, på trods af det hele, at tage fat på det vanskelige liv i tillid til at Gud er med og siger: jeg forlader dig aldrig. Jeg er med Jer alle dage, indtil verdens ende. Jesus gjorde sit indtog i Jerusalem og han gør hver dag sit indtog i vores liv.

10 10 Vi forstår det knap, men det forkyndes, at det er til os, Jesus kommer. Amen. Lovprisning: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen. Kirkebøn: Herre, vor Gud, himmelske Far, din søn kom til jord, som sand Gud og sandt menneske. Og han er den der, også i dag, går over grænser med din barmhjertighed. Vi be r dig om at komme os i møde i Jesus Kristus med din kærlighed og barmhjertighed, så vi kan tro på lyset, mens vi har lyset og blive lysets børn. Forbarm dig over alle, som lider nød åbenlyst eller i det skjulte - midt iblandt os og overalt i verden. Vær med dem, som har forladt deres hjem og fædreland frivilligt som udvandrere eller tvungne som flygtninge.

11 11 Mæt de sultende. Vær nær hos de fængslede. Styrk de syge og dem, som finder hverdagens byrder tunge at bære. Trøst de sørgende og giv et levende håb til dem, som snart skal dø. Forbarm dig over dem, som har fået særligt ansvar betroet jorden over og i vort eget land. Hjælp dem til at træffe beslutninger, som er til gavn for mennesker. Velsign og bevar vor dronning Margrethe d. 2 og hele hendes hus. Lad fred og retfærdighed vokse i denne verden. Og til sidst, Herre, be r vi, om du vil åbne vore øjne, så vi kan se din kærlighed. Den kærlighed, der varer i al evighed. I vor Herre Jesu Kristi navn, Amen. Meddelelser: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle!