Forord. Fogaberg Fagaberg Fåberg:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Fogaberg Fagaberg Fåberg:"

Transkript

1 Forord Fogaberg Fagaberg Fåberg: Det er dette bygdanamnet historikaren professor Oluf Rygh tolkar slik: Navnet er utvivlsomt opr. Gaardnavn og tilhører den nuv. Præstegaard, paa hvis Grund Hovedkirken staar. Det kan være tvivlsomt, om den opr. Form er Fagaberg, hvoraf da den nuv. Form maatte være opstaaet ved Lige-dannelsesændring, eller Fågaberg. For det sidste taler sterkt, at Formen Fogaberg findes allerede i Begyndelsen af 14de Aarh. Maaske Sammenhæng med f å g å, rense, pudse, gjøre blank. Der kan neppe paavises noget andet Navn, som med nogen Sikkerhed kunde antages beslægtet. Som innlandsbygda Fåberg låg til ved nordenden av Mjøsa og mynnet av Gudbrandsdalen, virka ho sikkert innbydande både på veidemann og fiskar, på bureisar og ferdmann. Ein merker deg og at alt i sagaene er bygda kring nord-enden av Mjøsa nemnt som ein sentral og velkjend stad. Grensene mellom bygder og bygdelag festna seg etter kvart ved samvær og samvirke. Om dette fortel tydeleg ei sak frå år 1305, der det er fortalt at Saxe Toresson og Petær Torgeirsson vitna at dei var ved Halvardzs Kirkiu i Oslo da Gurid Jons Dottr gav Andres Haraldsson sit Ombod, at sælge hvad hun eiede i Øystaste gardenom i Hlid, som ligger i Bløykina Sokn i Foldabu. Mange, mange år seinare var det i ei stor grensesak mellom Biri og Fåberg. I samband med denne saka er det vidare opplyst at desse menn og/eller kvinner da var gardbrukarar i Fåberg: Even Gilleberg, Ole Larsen Overen, Jan Fryjordet, Ole Hattestad, Christopher Døsen, Peder Kindlien, Peder Aspaasen, Ole Ødegaarden, Christen Ødegaarden, Erik Dalby, Ole Dalby, Bent Hovland, Lars og Christen Nygaard, Syver Sæter, Lars Rusten, Lars øvre Myhren, Arne nedre Myhren, Peder og Erik Ulleland, Lars Ormerud, Christen Rindal, Elling søndre Berg, Ole nordre Berg, Ole Lundgaard, Hans Roland, Jens Arlien, Peder Kokslien, Ole Blegen, Ole Fløgstad, Ole Simenrud, Ole Jungerud, Jørstad, Ole Jørstad, Holm Jørstad, Erik Opjordet, Fredrik Kasterud, Halvor søndre Lien, Jacob Kolleberg, Amund Tråset, så og som eier av Kval: Iver Tråset, Christen Ravnum, Christen Ravneberg, Jacob Restad, Iver Gutue, Ole lille Ravnum, enken Guri Våttestad, Ole Bratberg, Erik Mælum (Midthaugen), Niels Furue, Amund Øre, Christen Vingnes, Amund Bolleng, Amund og Peder Haav, enken Marte Rønne med laugverge lensmand Nielsen, som forpakter av grd. Rønne: sergeant Torgersen og Christen Storsveen. Da grensene var fastlagde, var Fåberg omgitt av: Nordre Land, Vestre Gausdal, Østre Gausdal, Øyer, Ringsaker og Biri bygder, og sjølv hadde Fåberg bygd eit flatemål på 477 km 2. Grendnamnet i Vingrom i Fåberg må tidleg ha vorte brukt og etterkvart kjent. I erkebisp Aslak Bolts jordebok frå kring år 1450 finn ein det såleis i ei overskrift skrive: Vingrem i Gudbrandzdalom. I lista over dei gardar og gardpartar som d a og d e r låg til erkebispesettet, finn ein elles nemnt både Bulung, Hov og Boro, Ovren, Døsen og Hattestad. Det eine med det andre viser at det Vingrem det her gjeld, heilt visst var Vingrom i Fåberg.

2 År 1601 finn ein vidare fortalt at Fåberg da var delt i 5 bygdelag, nemleg a. Vingerums bygdelag b. Stranden bygdelag c. Rødsgards bygdelag d. Backe bygdelag e. Aall bygdelag. Her er det og god grunn til å nemne to gamle gardar som tidleg kom til å stå i ei særklasse for seg. Det var garden Lille Hamar i Fåberg nemnt i Håkon Håkonssons saga i 1205, og garden Vingnes i Fåberg, som er nemnt i fleire (ialt 5) pergamentbrev frå 1300-talet. Sams for desse gardane, Lillehammer og Vingnes, var m.a. at dei båe vart tidleg utbygde til herberge, så dei kunne ta imot ferdmenn og hermenn også til overnatting. Vidare låg båe desse gardane ved Faaberg nedre Sund, Lillehammer på østsida av sundet, og Vingnes på vestsida av sundet. Faaberg øvre Sund var ved Sundgaarden i Hovegrenda. Av 24. April 1765 er eit brev frå da fungerande foged Joh. Ad. Pram til hr. Amtmanden om utlikninga og innkrevinga av ekstraskatten av Brevet som gir mange interessante opplysningar om tilhøva i Fåberg i den tid, har elles denne ordlyden: Høiædle og Velbaarne Hr. OberstLt. Høigunstige Hr. Amtmand; Fra Sognepræsten i Faaberg er allerede tilkommet mig det nye Extra-skatte-mandtall, følgelig Forordningen af 2den Fefr. i dette Aar, hvorefter i samme Sogn befindes i aldt 1856 Skattskyldige Pesoner. De 1634 deraf ere paa Odels og de 222 paa Bygsel-Gaarde, som fornemmelig er Geistligheden beneficerede. Derunder befindes 251 fattige paa Odels Gaardene annoterede., og under de andre 32, tilsammen 283 Personer, hvis Contingent skal lignes paa de meere formaaende. Jeg skulle formoede at Deres Velbrhd gunstigst approberer, at udi Ligningen derover, skal alle Bønderne gaae i lige Concours, efter eenhvers Formue og Omstændigheder, heldst siiden Forskiellen paa Selv-Ejerne med de Fattige, som Dem vedkommer, og Bygsel-Bønderne med Fattige Underhavende, er her saa godt som indtet at regne, efter Proportionen; Ligesaavel som alle andre Bøigde-Anstalter af Skyds-Færd, Kirke-Kjøb, Fattig- og Skoele-Væsen, med viidere haver stædse været, og er som Fællesskab, uden Forskiell. Af forrige Aars Skatte- Mandtaller, har jeg ickun faae Stæds kundet uddtrage hvem eegentlig de fattige vare, hvorfor jeg ej heller har kundet forfatte nogen accurat Ligning derover; Men samme er beroet paa Dere Velbrhds Ordre og Giensvar til hvad jeg derom har insinueret under 26 Desbr. i afvigte Aar, hvilket jeg endnu ydmygst forventer. Ellers, da Sommer-Tingene tilstunde, da saavel den 1ste Qvartal efter denne, som Restancerne efter forrige Skatte-Forordning ere forfaldne til Betaling, og Oppebørsels Mandtallerne med Beregningerne for eenhver Man bør til samme Tiid være frdige og forfattede; Saa haver jeg med hosgaaende Repartition for Faaberg Præstegield villet dydydmygst proponere, hvorledes jeg mener at Lingningen billigst og forsvarligst kunde skee, og paa hvilken Maade jeg formoeder at de fleste af Almuen vil blive at fornøje. Jeg vil haabe, at samme er nogenleedes riktig og i Proportion af eenhvers Omstændigheder; men jeg har dog agtet det fornøden, førend Oppebørselen angaar paa Tingene, at tage til mig Lensmanden, med nogle af de fornuftigste og paaliideligste Sognemænd (siden det vel neppe kand være mueligt for Deres Velbrhd at komme Selv dertil) i hvert Præstegield, og med Dennem afhandle nøyere, om der udi mine forud forfattede ad interins-repartitioner for hvert Sogn nogen Forandring med Rætt

3 og Billighed kand utfordres. Thi haver Jeg ydmygst at tilbeede mig fra Deres Velbrhd tilbagesendt bemældte Repartition for Faaberg Præstegjeld med påtegning og Approbation: At Jeg paa samme Maade, som best og forsvarligst, maa i de andre Sogner, med de fornuftigste Sogne-Mænd afhandle Ligningen; Eller om det kunde skee inden Tinge, i heele Almuens Overværelse af Sorenskriveren og Laugrettet ligesom det efter Berættning, er tilgaaet ved Extra Skatte-Ligning i forrige tider. I dette, neml. Faaberg Sogn er ellers ingen andre, end Bønder og Gaardbrugere, næst Preæsten Velærverdige Hr. Ole Irgens, og den beskickede Land-Kræmmer Holm Gulliksen Jørstad, Klockeren Eric Christophersen, som kunde komme Almuen til Hielp efter Forordningen; Thi vel er der een Svensk Kobberslager nemlig Jonas Elg og Valentin Caspersen forrige Landkræmmer ved Lillehammer; men nu boende paa een Huusmands Plads derunder, forgieldet og i den usleste Tilstand, samt een Feldbereeder navnl. Ole, fød i Issland og Husmand under Lillehammer. Men om Præsten skal svare for fleere end de 3, hos Hannem Selv sig opholdende fattige, og om Land-Kræmmeren som er Gieldbunden, icke skal undgaae med at betale for fleere end 4re af de fattige, som for Hans Gaard Søndre Jørstad er Ham paalignet, ligesom og Klockeren som er paalignet 2de for Hans påboende Gaard Skindstakrud, og om icke de andre, som neppe ere goede for at betale for sig Selv, maa for andet Paalæg være befriede. Det henstilles udi Deres Velbrdh eeget gunstige Behag. Ellers er og under Lillehammer afgagne Captne Cramers Encke Frue og Datter som ere meget fattige og have indtet at subsistere ved, og dog icke derfor af Præsten anførte; Skulle Deres Velbrdh synas at hand neml. Præsten bør paalægges meere, da synes mig, det maatte være for Dennem. Endnu er her ingen bleven exeqveret, endskjønt de modvillige Betaleres Antall blive jo fleere og fleere, i Særdeleshed af Huusmænd, og d e endskjønt kand betale; Thi afvartes tillige Deres Velbrhds Ordre til Exeqution paa alle de, som icke iblandt de fattige ere i Præstemandstallerne anførte, hvortil jeg saameeget meere er anleediget, saasom Bønderne selv have forlanget Execution, paa det de mange Selvraadige Huusmænd, som rotte sig sammen, med Forbud, at intet for Dennem maa betales, icke skal faae Overhaand. Ogsaa nogle af Soldaterne, især de som have været Commanderede have offentlig paa Tinget sagt, at de betale intet uden de see Ordres fra Deres Cheffs. Saa er jeg endog allerydmygst anmodende om Deres Velbrhds Assistance ej alleene til at saadan Ordre kand komme, men endog, at paa Tingene og med Oppebørselen maatte komme militair, Vagt og Assistance til Skræmsel for de, som herefter opføre sig saa rude som man tilforn har været nød til at taale, især i de Nordalske Sogner. At Præsterne maatte blive beordrede til at bivære Skatte- Oppbørselen for at assistere og forklare samt forsvare Deres Mandtaller imod alle de Invectiver og Indsiigelser som skeer derimod, Derom har jeg tilforn ydmygst givet mig den Friehed at tilmelde Deres Velbrhd, hvorpaa utbeedes gunstig Giensvar. Ved Ligningen kunde vel og Deres nærværelse være fornøden; Thi det slaaer icke feil, at jo Bønderne vil paastaae, at mange som i Mandtallerne ere anatte for fattige skal kunde betale, og at mange som virkelig kand betale vil derimod paastaae Stæd iblandt de fattige. Med allerstørste Respect og Høiagtning er jeg altid forblivende Høiædle og Velbaarne Hr. OberstLt. Høigunstige Hr. Amtmands Rolstad underdanige Tjener den 28. April Joh. Ad. Pram.

4 Som Fåberg geografisk ligg til, høver den blide, men og ronglette bygda godt til samlingsstad ved militære mønstringar og øvingar. Her var og fleire naturlege flate og store sandmoar, som kunne høve godt som militære ekserserplassar og øvingsplassar for mellomstore avdelingar. Etter kvart vart og fleire av sandmoane nytta på denne måten: I ein rapport frå år 1756 er det såleis fortalt at det den 20. juli samme året skulle vera mønstring av det Nordre Hedemarkske Drakonkompagni ved Lillehammer, og at dei ekserserplassane som dei der disponerte var Ertzgaardssletten +) og Onsummoen Tjugeto år seinere ville i 1778 kommanderande general prins Karl av Heesen inspisere Det 3die søndenfjeldske Dragonregiment, og i samband med mønstringa finn ein desse opplysningane, som skal vera skrive av Generalmajor Zepelin: Hvad Stederne for Inspektionen angaar, saa ansees det bekvemmeste at være: for de Nordre Hedemarkske Kompagnier: Ertsgaardmoen +) ved Lillehammer, saafremt ellers det i dette Companis Districk værende fatale Sund i Faaberg, hvilket ofte om Sommeren er hele Dage aldeles inpassabelt tillader Compagniet at samles paa forhen bestevnte Tid. +) Blant bygdefolket også kalla Busmoen. Faaberg fatale Sund hadde elles også eit anna lyte enn at det kunne vera sterk strøm der ei tid av sommaren: Her kunne framleis så mang ei trist drukningsulykke hende, ikkje minst under hestetransport på ferje. Av ei liste over Exercerpladse i det Oplandske Dragonregiments Distrikt 1787 går det tydeleg fram at Onsummoen i Faaberg også da var ekserserplass og øvingsplass for dragonane. Men da herstellet så etterkvart vart nyordna, vart dragonane skifta ut, og ein fekk i staden Jørstadmoen og infanteristane. Dei yter nå, som det skal vera, både ein verdfull militær og kulturell innsats. Den første heilt pålitelege folketellinga i bygdene våre var i år 1801, og det budde da 3645 menneske i Fåberg. Manntalsførar ved denne tellinga var soknepresten, A. Broch, og han har sjølv med si gode handskrift underskrive manntalet slik: Summa Sumarum At denne Optegnelse er forfattet efter nøye Undersøgelse vedgaaer A. Broch Av dei mange interessante opplysningar som ein vil finne i dette manntalet, tek vi her elles med at det var 6 skoleholdere i Fåberg, og dei var: 1. Ole Olsen på Børke, som var son til føderådsmann Ole Nilsen og hustru Martha Eriksdtr, også på Børke, 2. Ole Christensen på Gustum, 34 år, husmann på Gaustumshaugen, gift med Eli Christensdtr., 3. Lars Jensen Gruven, 48 år, eigar og brukar av Gruven, gift med Berthe Olsdtr. Gaustum, 4. Hans Christensen, ved Jørstad, Marienborg, skoleholder og husmann, 1 son: Christen Hanssen, 19 år, 5. Christen Bjørnsgaard, Skinstakrud, 50 år, klokkar, skulehaldar og gardbrukar, 50 år, gift med Berthe Vingnes, 48 år; dotter: Alethe, 13 år, 6. Lars Larsen, skoleholder og husmann, 40 år, på Sorgendal, gift med Kari Olsdtr., 46 år, 5 born i alderen frå 15 til 4 år. År 1865 var det atter folketelling, og folketalet i Fåberg var da 6334 menneske; men ved tellinga i 1875 hadde folketalet gått tilbake til 5663 menneske og i 1900 vidare tilbake til 5237 menneske. Grunnen til dette var den store utvandringa til Amerika i desse 10-åra.

5 Berre frå Lillehammer Landsogn utvandra det såleis i denne tid frå 1879 til 1898 ialt 289 menneske, og av desse var det 19 familiar med barn. Det var såleis da t.d. Mathias Olsen Knuterud og hustru Randine Olsdtr. utvandra i 1879, og det er vidare opplyst at Mathias var fødd i 1853 og Randine i Same året utvandra og skreddarsvend Ole Pedersen Lunde og kona hans Mari Nilsdtr. og sonen Sigurd August. Det er vidare opplyst at same året, altså i 1879, utvandra og Andreas Pedersen v/holme med hustru og 3 born. Inderst Kristian Kristensen med hustru Kristine Johansdtr. og borna: Johanna, Klara og Johan reiste i 1880, og året etter utvandra Ole Ingebretsten Skaarset med hustru Karen og 4 born. To år seinare utvandra i 1883 Christoffer Mælum og hustru også med 4 born, og i 1886 utvandra gardkone Karen Dagsveen dit over med dei 3 borna sine: Agnete, Iver og Martinius. Men dei fleste av utvandrarane ver likevel ugifte ungdomar, både gutar og jenter. I 1893 utvandra såleis; Gina Andreasdtr. på Storberget, f. 1874, Kristian Olsen v/lunde, f og Ingeborg Andreasdtr. f Dei var som ein ser alle kring 80 år, og desse 3 reiste truleg og i følgje. A.H.

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a.

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Juklestad Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Joar Sande 2013 Innhaldsliste Historie side 3 Brukarar på Juklestad side 3 Historier frå Juklestad og Sandneset side

Læs mere

Kallsbok for Vågå prestegjeld 1722-1822 (utdrag)

Kallsbok for Vågå prestegjeld 1722-1822 (utdrag) Kallsbok for Vågå prestegjeld 7- (utdrag) Transkripsjon og redigering: Ivar Teigum assistert av Aud Sandbu. Sokneprestens kallsbok var ein protokoll der prestane skreiv inn diverse opplysningar til orientering

Læs mere

En god Bonde, Hans Avl og Biæring

En god Bonde, Hans Avl og Biæring En god Bonde, Hans Avl og Biæring Av Povel Juel med tillegg av Hans Thode Innføring og kommentarar av Gudmund Balvoll Denne boka er lagt ut på nettet i 2011 av Institutt for plante- og miljøvitenskap,

Læs mere

Matrikkelen av 1723. Ved Randi Kristin Strand. Med gardsnamnregister utarbeidd av Rolf Strand

Matrikkelen av 1723. Ved Randi Kristin Strand. Med gardsnamnregister utarbeidd av Rolf Strand Matrikkelen av 1723 Ved Randi Kristin Strand Med gardsnamnregister utarbeidd av Rolf Strand Romsdal Sogelag 2009 1 FØREORD Arbeidet med avskrifta av 1723-matrikkelen har vore eit prosjekt over fleire år

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Den Norske Jord-Dyrkers Bog

Den Norske Jord-Dyrkers Bog 0 1 Gudmund Balvoll Den Norske Jord-Dyrkers Bog Kommentarutgåve Manuskript av Oluf Næve 1767 Vik Lokalhistoriske Arkiv 2 Originaltekst på framsida frå Næve sitt manuskript er transkribert på side 51. Gudmund

Læs mere

Side 160 B (Fortsat) Transskriberet af Henry Ammitzbøll, december 2013

Side 160 B (Fortsat)  Transskriberet af Henry Ammitzbøll, december 2013 Side 160 B (Fortsat) 2 District Øxenhede Bye, Tamholt, Gadensgaard, Gedebjerg med Huse, Foelhaven. 3 District Skjølstrup, Krættrup, Ottostrup, Steenshede, og Anders Jacobsen i Øxenhede. 4 District Vo(l)strup

Læs mere

Stortinget. Stemmerett for kvinner

Stortinget. Stemmerett for kvinner Utsnitt av lovforslag, komite-innstillinger og debatter i Stortinget om Stemmerett for kvinner 17. mai 1814-11. juni 1913 AlS O. FREDR. ARNESEN BOK- OG AKCIDENSTRYKKERI Takk I 1963 er det 50 år sidan

Læs mere

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859.

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. 188 JENS ANDREAS KROQH JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. BISKOP MATHIAS BONSACH KROGH, fød 1754 paa Vadsø.

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Folketeljing 1801 for 1917 Astafiord prestegjeld. Digitalarkivet

Folketeljing 1801 for 1917 Astafiord prestegjeld. Digitalarkivet Folketeljing 1801 for 1917 Astafiord prestegjeld Digitalarkivet 23.09.2014 Utskrift frå Digitalarkivet, Arkivverket si teneste for publisering av kjelder på internett: http://digitalarkivet.no Digitalarkivet

Læs mere

Beskrivelse over Thye

Beskrivelse over Thye Physisk, oeconomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted Amt, Aalborg Stift et Forsøg af Knud Aagaard Sognepræst til Skjoldborg og Kallerup Menigheder Viborg, 1802 Trykt hos P. S.

Læs mere

Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen

Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen Gården nævnes ikke i det gamle skøde fra Hastrup i 1419, men i 1500-årene har den sikkert hørt under Hastrup. Som for mange andre gårde var

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3 Bøyesen, Ulrik Frederik: Taler på den anordnede høitidelige Bededag, Holdne i Leirdals Hovdekirke, den 18de Marts 1814. Jacob lehmann, Christiania. Transkripsjon: Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane. Side

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad.

Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad. # # # Under 9de Decbr 1840 har Amtet tilskrevet undertegnede Formandskab en Anmodning om at erholde forskiellige Oplysninger, dette Formandskabs Distrikts vedkommende, hvilken Opfordring den herved pligtskyldigen

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688

SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688 SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688 MAREN RASMUSDATTER. Maren Rasmusdatter er død før kirkebogen star ter i 17o8. Hun var gift 3 gange som det fremgår af skiftet efter hendes sidste mand Rasmus Rasmussen

Læs mere

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning 3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,

Læs mere

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid 2003 2 juni Side 81-160 Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie www.fortidognutid.dk Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Folk og forhold på Hindsels Af H. STØVRING-NIELSEN

Folk og forhold på Hindsels Af H. STØVRING-NIELSEN Folk og forhold på Hindsels Af H. STØVRING-NIELSEN INDTIL REFORMATIONEN 1536 hørte Hindsels hovedgård som bekendt til Børglum bispestol og var som andet bispegods, f.eks. Irup og Todbøl, bortforlenet,

Læs mere

Nok til både én og to?

Nok til både én og to? Nok til både én og to? I Sct Olai kirkes søndre sideskib findes den murede begravelse nr. 4, der tilhørte først Jens Bech, og siden Nicolay Dahl. I 1743 blev Dahls svigerinde begravet i krypten sammen

Læs mere