Digital kulturformidling. børn og forskere har ordet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital kulturformidling. børn og forskere har ordet"

Transkript

1 Digital kulturformidling børn og forskere har ordet

2 Digital kulturformidling børn og forskere har ordet

3 Digital kulturformidling børn og forskere har ordet Udgivet af Kulturarvsstyrelsen, marts 2007 Redaktion: Kulturarvsstyrelsen ved Jakob Hansen og Charlotte Hansen Grafik: ad+b Grafisk design ved Line Bjørnbøl Tryk: Green Graphic A/S Oplag: ex. ISBN: Tak til børnene, der medvirkede i brugerundersøgelsen. Henvendelse om publikationen: Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf

4 Indledning Børn er også brugere - evaluering af seks digitale kulturformidlingsprojekter til børn af Elisabeth Landbo, brugervenlighedskonsulent, cand. comm. Museets interface - digital-æstetiske betragtninger i forlængelse af Kongedragter.dk og Stigombord.dk af Søren Pold, lektor, Aarhus Universitet Digital formidling med og uden ramme - betragtninger om digital kunstformidling med projekterne ArtXplorer og Vild med Willumsen som eksempler af Anne Sophie Warberg Løssing, stud. ph.d., Aarhus Universitet Computerspil som kulturformidling? - med projektet MusX som eksempel af Carsten Jessen, lektor, ph.d., Syddansk Universitet Digital formidling til børn i det sociale nets tidsalder - med Kulturjagt.dk som eksempel af Lisbeth Klastrup, lektor, ph.d., Kunstakademiets Arkitektskole Hvor møder børnene den digitale kulturformidling? af redaktionen i samarbejde med Carsten Jessen De seks projekter Kulturarvstyrelsen Litteratur og links børn er også brugere 3

5 indledning 4 indledning

6 Indledning Internettet er på vej til at blive en af de mest anvendte medieformer blandt børn og unge, i skolen og især i fritiden. Næsten alle danske børn og unge har adgang til internettet hjemmefra, ofte fra deres egen computer, og for stadig flere børn, anslået op mod halvdelen, er det at gå på nettet blevet en hverdagsforteelse. Og det er vel at mærke børn, der fra en tidlig alder er vant til at benytte interaktive medier, med nysgerrighed, krav og forventninger til det, de møder. Der er altså indlysende grunde til at sætte udviklingen af den digitale kulturformidling på dagsordenen, hvis man også fremover vil nå målgruppen af børn og unge. Arbejdet med digital kulturformidling har en relativt kort historie, der rækker tilbage til internettets fremkomst midt i 1990 erne. Aktuelt kan man sige, at der nu er en kritisk masse af formidlingsprojekter fra landets kulturinstitutioner, der gør det muligt at kaste et evaluerende blik på området og samtidig sætte pejlemærker for den fremtidige udvikling. Som et skridt i denne retning har Kulturarvsstyrelsen derfor valgt at lade sit andet projekt om børn og kulturarv dreje sig om digital kulturformidling. Med denne publikation håber vi at kunne være med til at inspirere og kvalificere det arbejde, der foregår på kulturinstitutionerne, hvor mange allerede har kastet sig ud i at eksperimentere med det digitale medies muligheder og udfordringer. Men der er plads til meget mer, også til at udvikle formidlingsformerne i nye retninger, der kommer børnene i møde. Det er med et ønske om at bidrage konstruktivt til denne udvikling, at publikationen her er blevet til. Så det bliver endnu mere spændende og vedkommende for børn at møde kunst og kultur, også på nettet. Publikationen her: projekter, børn og forskere Seks projekter, ti børn og fire forskere: sådan lyder opskriften for denne publikation. Som konkret eksempelmateriale har vi udvalgt seks nyere formidlingsprojekter, der på hver deres måde udnytter det digitale medies muligheder til at formidle indenfor et bredt felt af kulturhistorie, billedkunst og musik. Med afsæt i projekterne er der gennemført en brugerundersøgelse med børn i alderen år. Trods viden om børns massive, stigende mediebrug og en stor interesse fra kulturinstitutionerne for at formidle digitalt til netop børn og unge, findes der i dag ikke noget overblik over, hvordan formid- indledning 5

7 lingen opleves og anvendes af denne brugergruppe. I modsætning til andre brugergrupper har børn og unge ikke noget talerør, når det gælder formulering af ønsker til kulturformidlingen. Hvis man vil vide, hvordan de vælger mellem de virtuelle tilbud, er man nødt til at se på børn og unges konkrete færden på internettet. Der vælger de til gengæld med sikker hånd. Når vi her sætter fokus på børn som brugere, har det et dobbelt sigte: først og fremmest at få indsigt i, hvordan formidlingen modtages, her demonstreret igennem konkrete eksempler. Men også at understrege vigtigheden af, at man som projektudførende kulturinstitution inddrager sin børnemålgruppe i arbejdsfaserne. Begge dele for at kunne lade forventninger og muligheder mødes og dermed bedre udnytte de nye mediers potentialer. Efter brugerundersøgelsen følger forskervurderinger. På et område hvor udviklingen af teknologiske muligheder og kulturfænomener går hurtigt, er eksperthjælp nødvendig, hvis man vil se et lille stykke frem. Vi har derfor bedt fire forskere om at vurdere de seks projekter, medtaget brugerundersøgelsens resultater. Igen er det de konkrete eksempler, der er afsæt for, at forskerne fra hver deres område kan anslå nye udviklingsveje for den digitale kulturformidling. Vi får blandt andet inputs fra forskning om interfacekultur, forholdet mellem spil og læring og nye tendenser i det såkaldte web2.0. Endelig sættes der i den afsluttende artikel fokus på emnet distribution. Hvor møder børnene den digitale kulturformidling, spørges der i skolen, i fritiden, på kulturinstitutionen, hvor på nettet? På egen hånd, sammen med andre, børn eller voksne? Hvordan kan man som afsender placere sin formidling bedst muligt og giver udviklingstendenserne i den digitale kultur også nye vilkår, når det gælder distribution? Projekterne De seks projekter er støttet af Kulturnet Danmark-puljen, der siden 1996 har fungeret som Kulturministeriets støtte til kulturinstitutionernes udvikling af nyskabende digital formidling på internettet. Puljen er fra 2002 forvaltet af Kulturarvsstyrelsen, og den har betydet realisering af en lang række forskelligartede projekter. Alle med det formål at afprøve nye måder at bruge mediet på. I de senere år er flere af projekterne i markant grad henvendt til børnemålgruppen, og flere børneprojekter er i skrivende stund under udvikling. Nyskabende formidling betyder eksperimenter og færden på ubetrådte stier. Ud til nye resultater, men også nye problematikker. Begge dele er værdifulde erfaringer, som er med til at kvalificere den fremtidige formidling. Der foregår allerede en vigtig erfaringsudveksling mellem de kulturinstitutioner, der risikovilligt har lagt kræfter i udviklingsarbejdet, her iblandt de institutioner, der står bag publikationens seks projekter. indledning

8 Vi vil gerne takke de seks projektudførende kulturinstitutioner for at lægge eksempelmateriale til brugerundersøgelse og forskervurderinger. Det er let at kritisere, let at være bagklog. Når vi her lægger op til en evaluering på tværs af projekterne, er det udelukkende i den hensigt at fremdrage kritik, positiv som negativ, der kan være med til at drive en udvikling frem. Når vi bevidst har valgt at give ordet til brugere og forskere fremfor institututionerne selv, er det i samme ånd: med bidrag, der har deres synsvinkel udenfor institutionerne, ønsker vi at tilføje den eksisterende videndeling en ekstra dimension. Børnene De seks projekter er genstand for en professionel, kvalitativ brugerundersøgelse, gennemført med en gruppe børn på år. Undersøgelsen bestod i en brugertest af de digitale formidlingsprojekter og interview med børnene: en metode, der meget direkte afprøver, hvad der umiddelbart appellerer, og hvad der skaber modstand eller volder problemer. Hvilket udbytte børn får af projekterne i et længere forløb og med aktiv deltagelse af ældre børn eller voksne er et interessant og relevant spørgsmål men udenfor denne undersøgelses rammer. Målet med undersøgelsen er at give et fingerpeg om tendenser og fællestræk i børns modtagelse af digital kulturformidling. Og igen at pege på, at det er børnene, brugerne, der rummer nøglen til forståelsen af, hvad der er god formidling. Brugerundersøgelsens resultater er opsummeret forrest i publikationen, mens man på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan se en præsentation af undersøgelsen i sin helhed. Og hvad er så blandt de vigtigste konklusioner? Først og fremmest at børnene er åbne og interesserede, men tydeligt opfatter projekterne som noget, de ville møde i skolesammenhæng. At almindelige brugervenlighedskrav til eksempelvis forståelig navigation også gør sig gældende, når brugerne er børn. Mens det omvendt står klart, at børnene prøver sig frem i en åben og intuitiv tilgang til mediet. Børnene søger mod features som spil og quizzer, der er velkendte fra deres øvrige netbrug. Mens de mere oplevelsesbetonede elementer opleves som svære, og der efterlyses en forståelsesramme for sådanne friere, kunstneriske formidlingsformer. Gennemgående er der begejstring for interaktivitet, det afprøves altid om man kan gøre noget og der er krav om at bidrag tages alvorligt. Eksempelvis er det ikke nok, at en quiz giver point den skal også give det rigtige svar, hvis man gættede forkert. Børnene vil gerne i dialog med afsender, og det at være på nettet kan tydeligvis sagtens være en social aktivitet imellem flere børn. Omvendt er der ikke nødvendigvis krav om fest og farver, hurtig grafik og høje lyde. På mange måder vidner brugerunder- indledning 7

9 søgelsen altså om, at børn er yderst kompetente brugere, der har forventninger til formidlingen. Deres umiddelbare smag er formet af de konventioner, de kender fra både kommercielle børnetilbud, spil og edutainment-produktioner mens nye formidlingsformer kræver en høj grad af guidning og introduktion. De sondrer mellem skole- og fritidsformidling og har altså et billede af, hvad der hører sig til i de forskellige regier. De er frem for alt sociale, nysgerrige og åbne i deres tilgang til de seks projekter. På den måde spiller brugerundersøgelsens resultater sammen med pointerne i de fire forskerartikler, ligesom distributionsaspektet også bliver berørt. Forskerne I forlængelse af brugerundersøgelsen har fire medieforskere fået til opgave at vurdere et eller to af de udvalgte projekter med henblik på at fremstille fordele og ulemper, samt pege på udviklingsperspektiver og gode råd. Hver forsker er i sit daglige arbejde beskæftiget med digitale medier fra forskellige vinkler, og denne vinkel har helt bevidst fået lov at præge deres vurdering. For at fremme refleksionen over mulighederne i den digitale formidling og øge indsigten i, hvordan formidlingen virker. Søren Pold gør sig overvejelser med udgangspunkt i museumsprojekterne Kongedragter.dk og Stigombord.dk. Han argumenterer for, at udviklingen af internettets interfaces skaber nye måder at se, forstå og interagere med kulturen på. Brugerne får nye medievaner og perceptionsmønstre, der må medtænkes i tilrettelæggelsen af den fremtidige formidling. Samtidig får museets genstande en ny status som flygtige ikoner i det digitale rum, og alt i alt inviterer det til, at museerne kan forholde sig mere åbent og eksperimenterende til egen praksis og rolle som kulturinstitution. Anne Sophie Warberg Løssing fletter en vurdering af kunstformidlingsprojekterne ArtXplorer og Vild med Willumsen ind i en artikel, der gennemgår potentialer og problemer i den digitale kunstformidling. Blandt potentialerne slår Løssing fast, at den digitale formidling netop ikke skal simulere den oplevelse af kunst, som museumsrummet tilbyder. Tværtimod. Den bør tænkes som en platform for at opleve kunst på nye måder, der supplerer oplevelsen af det autentiske værk. Dermed udvider den digitale formidling museets spillerum. Løssings hovedpointe i forhold til de konkrete projekter er, at det er en fundamental anderledes ramme, kunsten opleves i på nettet. Derfor bør etableringen af en fortolkningsramme have en central placering i den digitale formidling af kunst. Carsten Jessen diskuterer mulighederne for at benytte computerspil som kulturformidling gennem en vurdering af projektet MusX, der netop anvender indledning

10 spillets form til at formidle musikfagligt indhold. Det er et nyt territorium for både kulturformidling og forskning. Med spillet som udgangspunkt diskuterer Carsten Jessen forholdet mellem leg og læring og en af pointerne er, at brugen af digitalt baserede spil åbner for en ny tilgang til læringsproblematikken. Kan brugerne bevæge sig intuitivt og eksperimenterende rundt i et materiale, eksempelvis musik, i en interaktiv relation, er der gode chancer for, at der skabes ny indsigt. Lisbeth Klastrup taler ligesom de øvrige forskere for en bedre udnyttelse af de digitale mediers iboende kvaliteteter i formidlingen. En markant tendens er bevægelsen hen imod et dialogbaseret, personligt og netværksorienteret internet. Under betegnelsen web 2.0 introducerer Listbeth Klastrup til denne udvikling og diskuterer gennem en analyse af Kulturjagt.dk, hvordan de nye muligheder kan anvendes i formidling til børn. Klastrups bud på den fremtidige kulturformidling er, at den i stigende grad vil handle om personalisering af kommunikation, om design af værktøjer og af sociale processer, der giver brugerne mulighed for at skabe deres egen webkultur. Ligesom kulturinstitutionerne måske vil bevæge sig ud af egne sites for også at lade sig repræsentere i velbesøgte online-universer. Kulturinstitutionerne og Kulturarvsstyrelsen Fælles for de fire forskerartikler er, at de udtrykker en tiltro til, at kulturinstitutionerne har en vigtig og nødvendig rolle at spille i den nye digitale kultur. Det ses som afgørende, at institutionerne griber de særlige muligheder, der ligger i den digitale kulturformidling og at der samarbejdes om udvikling og evaluering. Ligeledes ses det som nødvendigt, at der udvikles en position i forhold til internettes kommercielle børnetilbud og skabes udveksling mellem læring og kulturformidling. Fritid og undervisning, fysisk og virtuel formidling, barn og voksen på mange fronter må der reflekteres og udveksles. Kulturarvstyrelsen håber med denne publikation at kunne bidrage handlingsorienteret og fremadrettet til udviklingen af et formidlingsområde, der i disse år forandrer sig hastigt i takt med teknologiudviklingen og i sammenhæng med den mediebrug, der er hverdag for stadig flere børn og unge. Det er et område, der både byder på store muligheder og udfordringer for kultuirinstitutionerne og som fordrer videndeling, udsyn og integritet. Med museumsområdet som eksempel er der fra statslig side et aktuelt fokus på de digitale medier og forholdet mellem kulturformidling og læring. Området prioriteres, også økonomisk. Undervisningsministeriets og Kulturministeriets digitale samarbejds- indledning

11 projekt, e-museum, skaber adgang til museernes fysiske og digitale læringsressourcer for skoler, gymnasier og seminarer, ligesom der her er afsat midler til udvikling af nyt digitalt materiale. Det er slået fast, at museerne har et stort potentiale som uformelt læringsforum. Og endelig sætter den aktuelle Udredning om museernes formidling og de tilknyttede initiativer fokus på digital formidling. Vi vil med publikationen gerne være med til at styrke refleksionen på området ikke mindst for at kunne forbedre vores egen støttepraksis i forhold til ovennævnte. Men først og fremmest for at støtte formidlingen, der hvor den foregår, nemlig i mødet mellem børn og kulturinstitutioner. Publikationen henvender sig til de sidste, nemlig til kulturformidlerne på landets institutioner, der inviteres til opfølgende seminarer om digtal kulturformidling. Men undervisere og andre med interesse for området er velkomne til at læse med: udveksling er jo netop en af publikationens pointer. God fornøjelse med læsningen og med den digitale kulturformidling. Jakob Hansen og Charlotte Hansen, Kulturarvsstyrelsen, marts indledning

12 indledning børn er også brugere 11 børn er også brugere 11

13 Børn er også brugere evaluering af seks digitale kulturformidlingsprojekter til børn af Elisabeth Landbo I tilknytning til Kulturarvsstyrelsens børneprojekt har brugervenlighedsfirmaet Snitker & Co. gennemført en brugerundersøgelse med børn i alderen år fra Københavnsområdet. Undersøgelsen bestod af brugertest af de digitale projekter og interview med børnene og foregik i henholdsvis studie og fritidsklub. Formålet med brugerundersøgelsen er at evaluere oplevelsen af seks udvalgte digitale kulturformidlingsprojekter: Hvordan oplever slutbrugerne - børnene - formidlingen? Hvad er svært eller uoverkommeligt for dem? Hvad er spændende og udbytterigt? Hvad vurderer børnene selv som god børneformidling? Fortællerstemmen fænger børnene En formidlingsform, som børnene i undersøgelsen vurderer som velfungerende, er den dialogbaserede. De hjemmesider, hvor det visuelle univers understøttes af en fortællerstemme; en afsender, der taler til et du, opfatter børnene som imødekommende. Jeg synes, det er meget godt, at man får det fortalt og kan se alle billederne Også hvis man ikke læser så godt pige, 12 år, 6 kl. Jeg kan rigtig godt lide ham drengens stemme han lyder så sød. Og det er lidt sødere, at det er et barn, der taler pige, 12 år, 7. kl. Ved iagttagelser af børnene og via den anerkendte tænke-højt-metode ser vi, at børnenes interesse og engagement hurtigere bliver vækket, når formidlingen understøttes af en fortællerstemme. En formidlingsform som børnene også kender fra mange computerspil. Børnene synes godt om, at de i kraft af fortællerstemmen bliver taget ved 12 børn er også brugere

14 hånden og ledt indenfor i det digitale univers. De hjemmesider, der benytter sig af det dialogbaserede, er ofte mindre teksttunge og børn opfatter det teksttunge som svært og fagligt. Lige når man ser den så ser det lidt kedeligt ud, fordi der er så meget, man skal læse som én siger og en anden supplerer: Førstegangsindtrykket er sådan lidt fagligt, men ikke sådan rigtig kedeligt, for der er jo animation Lydeffekter, video og animation Lyd (lydeffekter) som en del af designet, for eksempel når forsiden loader, når du klikker på elementer som nøglen, batteriet, klogebogen, eller når nullermanden Artur dukker op, kan være meget sjove de første par minutter, men så leder børnene ret hurtigt efter volumenknappen. Jeg ville skrue ned for lyden, hvis jeg sad en time herinde, så ville jeg få spat!, pige, 11 år, 5 kl. Selv om voksne kan mene, at børn må være vant til en hel del lydelementer på hjemmesider og i computerspil, så har børn også en grænse, når det gælder brugen af lydeffekter. Især hvis de oplever, at det ikke giver mening for dem. Jeg forstår ikke helt, skal det lyde som vand eller hvad? Jeg synes, det mere er irriterende i øret Samme iagttagelse har vi set hos teenagebrugere på en mobilproducents hjemmeside, hvor afsenderne vurderede, at de unge gerne ville have konstant musik som underlægning på alle områder af hjemmesiden. Det viste sig i brugertest både i England og Danmark, at det ønskede dette segment rent faktisk ikke. Videoklip med lydspor og animationer som en del af formidlingen fænger børnene, ligesom det også kan fænge en voksen bruger. Jeg synes, det er meget sjovt at se skibet sejle på filmen Quiz og spil Sådan noget med quiz synes vi altid er sjovt og det tror jeg, at der er mange børn, der synes pige, 12 år, 6. klasse Sådan nogle spil er bare rigtig sjove sådan nogle er der tit på nettet og jeg elsker dem, fordi man skal ramme noget og sigte dreng, 11 år, 5. kl. De hjemmesider, der har quizzer (rigtige/forkerte svar) og forskellige typer af spil (puslespil eller memoryspil på tid) fremhæver børnene som sjove. Denne interaktivitet er velkendt og børnene er hurtigt i gang: Her gælder det om at få flest rigtige svar, samlet flest point og med den hurtigste tid. Børnene fortæller, at de i forvejen bruger computeren rigtig meget til sådanne aktiviteter. Spil og quiz er hurtigt og ikke så krævende for børnene at gå til. De hjemmesider, der ikke indeholder spil og quiz i undersøgelsen, og hvor børnene skal udforske og bevæge sig ind i et mere oplevelsesdesignet univers, oplever de som sværere at komme børn er også brugere 13

15 i gang med. Det er mere krævende for børnene, når de skal bevæge sig ind i åbne universer, hvor der ikke er et rigtigt eller forkert svar. De hjemmesider, hvor barnet skal udforske kræver mere tid, fordybelse og i højere grad en introduktion eller en kontekst for barnet. Jeg tror, at man skal udforske noget med forstørrelsesglasset, men jeg ved ikke, hvad jeg skal udforske dreng, 11 år, 5 kl. Jeg synes, det er svært at finde ud af, hvad jeg skal herinde?, pige, 12 år, 6. kl. Her kan man se på damen med forstørrelsesglasset, men jeg tror ikke helt, at jeg ved, hvad jeg skal se efter? dreng, 11 år, 5. kl. Jeg tror, at den her hjemmeside mere er lavet for voksne er den det? pige, 12 år, 6. kl. Password og kan være en barriere Jeg kan aldrig huske min min mor har skrevet den til mig på en seddel, men den ligger derhjemme, dreng, 12 år, 6. kl. Jeg kan ikke så godt lide noget, hvor jeg skal sige min for det har jeg hørt noget om, at børn ikke skal pige, 14 år, 8. kl. Hvorfor skal der være og password? Er det fordi, de ikke vil have alle til at gå derind? pige, 12 år, 6. kl. Mange kender det sikkert: for at komme i gang på en bestemt hjemmeside bliver man bedt om at oprette en profil med et password. Selv om man bruger det samme password, som man plejer for sådan agerer vi brugere ofte så bliver hjemmesiden ved med at påstå: Dit kodeord blev ikke godkendt. Man prøver igen og igen at konstruere et password eller at huske det, man benyttede sidst, men intet virker. Dit kodeord blev ikke godkendt og så er det, at man som bruger taber tålmodigheden. En af konklusionerne fra undersøgelsen viser, at børn ikke altid forstår, hvorfor de skal konstruere et password for at besøge en hjemmeside og at det kan føles utrygt at oplyse sin adresse, præcis som voksne brugere også kan opleve det. Tænk fremadrettet og inddrag brugerne Interviewene og brugertestene med børnene i fritidshjemmet viser ikke overraskende at børn også er brugere. De krav til tilgængelig og forståelig formidling som voksne stiller, når de færdes på nettet, dem stiller børnene også, når man spørger dem og iagttager dem. God børneformidling er derfor på mange måder lig med god formidling til alle. Når hjemmesider er brugervenlige, så er de sådan set både 14 børn er også brugere

16 børnevenlige og voksenvenlige. Det er altså godt med døren, tit er det så svært at komme ud af et spil bemærker en pige, da hun ser et ikon, en dør med et kryds, som viser, at her forlader hun spillet på hjemmesiden. Selv om opbygningen kan spænde fra det tekstmættede og faktuelle med mange fagudtryk til det visuelt udforskende, oplevelsesorienterede og eksperimenterende, så vil børnene alligevel forstå, hvad hensigten er og intuitivt fornemme, hvordan de navigerer på brugergrænsefladen. Til trods for at brugergrænsefladen ikke er hierarkisk opbygget, men er et univers, hvor man eksempelvis bevæger sig rundt i en kunstners atelier, så er det stadig vigtigt for barnet som for alle brugere at forstå, hvordan man kommer rundt, og hvad formålet er. At sikre at brugerne oplever formidling og indhold som vedkommende, relevant og forståeligt kan gøres ved at bruge brugerne. Mange museer benytter allerede brugerinddragelse i deres digitale projekter, således at brugerne inddrages før (foranalyse), under (prototypetest på papir/powerpoint) og efter projektudviklingen (men inden hjemmesiden publiceres på nettet). På denne måde tvinges man til at tænke fremadrettet fra idé til udvikling, og man sikrer sig, at den færdige hjemmeside i sidste ende er både børnevenlig og brugervenlig, ligegyldig om det drejer sig om vikingeskibe, Willumsen eller visuelle musikoplevelser. De seks projekter 1. Alle børn har en kulturarv 2. ArtXplorer 3. Kongedragter 4. MusX 5. Stig ombord 6. Vild med Willumsen En præsentation af brugerundersøgelsen kan ses på børn er også brugere 15

17 Børnenes brug af computer og internet Børnene i undersøgelsen bruger computer på forskellige måder. Nogle børn bruger computer dagligt og har deres egen derhjemme. Andre børn har ikke egen computer men deler med de andre i familien. Nogle af børnene fortæller, at de ikke benytter computeren i fritidsklubben ret meget, andre børn spiller hver dag i klubben. I skolen bruger alle computer til for eksempel at søge information og skrive opgaver. Flere børn fortæller, at man ikke må spille spil og gå på nettet på skolens computere, uden at der en lærer tilstede. Børnene fortæller, at de i klubben tit sidder sammen og spiller med eller mod hinanden (multiplayer), og at de også hjemme spiller mod andre på nettet - også mod nogle de ikke kender. Man sidder også tit sammen og skiftes til at spille og se på. Det synes børnene er godt, for så kan man snakke sammen om spillet. Børnene bruger også messengerprogrammer som for eksempel MSN og Chatrooms. De spil og websites, som børnene fortæller, at de godt kan lide, er bl.a.: Heroes, Worms, Battleon, World of Warcraft, Sims, Fatman, Counterstrike, Command & Conquer, Tanks 2, dk og Elisabeth Landbo, cand.comm i dansk og kommunikation, brugervenlighedskonsulent i Snitker & Co. Snitker & Co er et brugervenlighedsfirma, der koordinerer og gennemfører danske og internationale brugerundersøgelser. 16 børn er også brugere

18 indledning museets interface 17 museets interface 17

19 Museets interface digital-æstetiske betragtninger i forlængelse af Kongedragter.dk og Stigombord.dk af Søren Pold Computeren er blevet et centralt kulturelt medium. Over halvdelen af os har en computer med internetforbindelse, og det er i høj grad nyheder, oplysning, underholdning, kommunikation og kultur, vi søger efter, når vi går på nettet. Blandt de mest besøgte netsteder er de store mediehuse og kommercielle udbydere som Microsoft. Museerne hører derimod ikke til de mest besøgte netsteder på trods af deres unikke samlinger og kulturelle betydning 1. Det er der selvfølgelig mange grunde til, eksempelvis begrænset synlighed for museernes netsteder, kommercielt og i medierne, begrænsede ressourcer til udvikling, begrænset viden om multimedier, internetformidling og digital æstetik på museerne. Det hører nok også med til historien, at der har været mere fokus på besøgstal og antal solgte billetter til det fysiske museum, end på hvordan museet formår bredt at gøre sin viden og sine samlinger tilgængelige og relevante. Det må ændres af flere grunde, og der er positivt udtrykt plads til forbedring. Generation interface Jeg er far til en dreng på otte år. Han er som andre drenge i sin alder videbegærlig, vild med facts, historie og natur og elsker for det meste at komme på museum. Han er også vild med computere elsker at spille og være på nettet. For nogle år siden kom vi på nettet forbi et billede af et hus. Klik på det, sagde han, og da jeg svarede, at det bare var et billede, mente han alligevel, at jeg skulle klikke på det, så vi kunne komme ind i det. Der var naturligvis ikke tale om, at han forvekslede billedet med virkeligheden, men snarere at han forventede, at billedet ikke kun var et todimensionalt billede, men et interface til noget mere noget han kunne gøre noget med. Jeg tror, der ligger mere i det end et barns overdrevne forventninger, nemlig sporene af en ny billedforståelse, et nyt receptionsmønster, som kan få stor betydning for blandt andet museernes udstillingsvirksomhed og måden, vi bruger billeder på. Min søn er født efter www s gennembrud i midten af 1990 erne og er 1 Iflg. Kulturministeriets Udredning om museernes formidling (april, 2006) benytter 43 % af danskerne dagligt og yderligere 22 % ugentligt nettet i fritiden og af dem bruger under 5 % museernes nettilbud og udstillinger (s. 146). 18 museets interface

20 vokset op med dynamiske, interaktive, manipulerbare billeder i computerspil og på nettet. Han er fra computeren vant til, at billeder er noget, man kan gøre noget ved en indgang eller et interface til noget mere. Denne opfattelse tager han med på museum ikke sådan, at han forveksler det virtuelle cyberspace med virkeligheden (selvom cyberspace jo er en del af virkeligheden) men de museer, der engagerer ham mest, er de steder, hvor han på forskellige måder kan få et aktivt og udforskende forhold til genstandene, repræsentationerne, billederne. Nu skal hele verden jo ikke indrettes efter otte-årige drenge, der muligvis har spillet rigeligt computerspil, men pointen er, at nutidens og fremtidens museumsgæst ikke er tilfreds med at blive bag den røde snor og læse de autoritative skilte. Vi er efterhånden avancerede mediebrugere, for hvem nettet ikke længere er en fremtidsutopi, men en integreret del af vores kultur et sted vi søger indhold og selv producerer nyt indhold med vores computere, digitalkameraer og avancerede mobiltelefoner. Ikke mindst teenagere er i stigende grad vant til at være aktive mediebrugere, som gerne vil bidrage aktivt og ikke ønsker at blive reduceret til en traditionel tilskuerrolle eller blot få lov til at interagere i nogle fastlåste mønstre. Museerne er begyndt at tage udfordringen op, og der er en gryende bevidsthed om, at netstedet ikke bare skal være et digitalt katalog, men at nettet giver en række nye muligheder 2. Kulturnet Danmark-puljen har eksisteret gennem en årrække med det formål at støtte kulturinstitutioners innovative brug af nettet, og jeg har fået til opgave at kigge på to af de støttede projekter. Begge formidler på avanceret vis museets genstande og viden på nettet. Nu skal hele verden jo ikke indrettes efter otte-årige drenge, der muligvis har spillet rigeligt computerspil, men pointen er, at nutidens og fremtidens museumsgæst ikke er tilfreds med at blive bag den røde snor og læse de autoritative skilte. Vi er efterhånden avancerede mediebrugere, for hvem nettet ikke længere er en fremtidsutopi, men en integreret del af vores kultur et sted vi søger indhold og selv producerer nyt indhold med vores computere, digitalkameraer og avancerede mobiltelefoner. 2 Anne Sophie Warberg Løssing har i Internettet som udstillingsramme, Arbejdspapirer, nr. 3, Center for Digital Æstetikforskning, 2004 (tilgængelig fra analyseret kunstmuseers brug af nettet og deler dem (inspireret af den amerikanske kurator Steve Dietz) op i fem typer (brochuren som designmetafor, den virtuelle rundvisning & augmenterede udstilling, den immersive brugergrænseflade, den udvidede udstilling og online udstillingen) mellem to poler: netstedet som formidlingskanal og netstedet som udstillingsrum (model s. 26). museets interface 19

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 Inddrag brugerne i udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 1 Inddrag brugerne i udviklingsfasen - Om Snitker & Co. - Brugerundersøgelse

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen.

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Index INDHOLDSFORTEGNELSE side Innovativ digital formidling... 3 Idékatalog 4 Udvalgte funktioner 5 Kort 6 Kalender 7

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Brugervenlighedsvurdering af digitale formidlingsprojekter til børn Konklusioner og kommentarer

Brugervenlighedsvurdering af digitale formidlingsprojekter til børn Konklusioner og kommentarer Brugervenlighedsvurdering af digitale formidlingsprojekter til børn Konklusioner og kommentarer af brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo Snitker & Co, el@snitker.com November 2006 Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Auto. ttit e. piloten. FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. Vi skaber billeder. Læs om:

Auto. ttit e. piloten. FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. Vi skaber billeder. Læs om: Læs om: Vores nye setup, FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. År 2012-2013 Vi skaber billeder med meget mere indhold og til den rette tid Nyt setup, billeder med

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

søgaard co ipaper online katalog - nyt liv til dine pdf filer

søgaard co ipaper online katalog - nyt liv til dine pdf filer ipaper online katalog - nyt liv til dine pdf filer Brochurer, kataloger, blade mm. online ipaper giver brugeren mulighed for - på hjemmesiden - at bladre i dine kataloger, tryksager og brochurer på samme

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Kom i gang med at bruge Designlogen

Kom i gang med at bruge Designlogen Kom i gang med at bruge Designlogen Designlogen I Lærerens forberedelse inden klasseforløbet, Designlogen 1. Gennemgå lærervejledningen og se to film, logerum og skatkamre på forhånd. 2. Opbygning af hjemmesiden

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere