IDÉKATALOG LEG & LÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDÉKATALOG LEG & LÆR"

Transkript

1 IDÉKATALOG LEG & LÆR

2 INDHOLDSFORTEGNELSE LEG MED SJIPPETOV SIDE 8 LEGE LEG MED HINKESTEN SIDE 9 LEG MED BOLDE SIDE 10 TUNNELBOLD SIDE 10 LEG MED FRISBEE SIDE 11 FRISBEEGOLF SIDE 11 FORHINDRINGSBANE SIDE 14 TO MAND FREM FOR EN ENKE SIDE 15 LEGE I DET GRØNNE SKIBSBRUD SIDE 15 HALE-TAGFAT SIDE 16 SLANGEN SIDE 17 KAOS-SPIL SIDE 18 TEMADAG PÅ SKOLEN SIDE 22 TEMA Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S Emneord: Forebyggelse, fysisk aktivitet, børn Sprog: Dansk Format: pdf og print URL: Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Layout: La Familia Tryk: Print division Foto: Anne-Li Engström (forside, s.4, s.33, s.36), Mikael Rieck (s.7, s.13, s.20-21, s.28-29, s.34-35), Lars Skaaning (s.12-13), Shanta Maria Thacker (s.12) Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juli 2005 Idékataloget kan downloades på eller hos: Schultz, tlf.: (+45) , Pris: 0,- dog betales porto og ekspeditionsgebyr Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres mod kildeangivelse Særlig tak for bidrag og inspiration til: Nina E. Nielsen fra Undervisningsministeriet, Kristian Mondrup fra Fyns Amt, Børge Kock fra CVU Sønderjylland, Søren Nabe Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse, Per Kølle fra Ballerup Kommune og Ballerup Kommune, som venligst har udlånt Anne-Li Engströms børnebilleder. TEMADAG I DET GRØNNE SIDE 23 TEMAUGE REND OG HOP SIDE 24 BEVÆGELSE I FAGENE SIDE 26 MUSIK SIDE 30 TVÆRFAGLIGE OPGAVER SIDE 32 SÆT GRÆNSER SIDE 38 DISKUSSIONSMØDE MED FORÆLDRE SIDE 39 LAV JERES EGEN MAD OG BEVÆGELSESPOLITIK SIDE 40 FYSISKE RAMMER SIDE 44 BLIV LEGELÆRER SIDE 45 FÅ EN LEGEPATRULJE PÅ SKOLEN SIDE 46 VIL DU VIDE MERE? SIDE 47 MUSIK OG OPGAVER BESTYRELSE OG LEDELSE

3 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG Aktive børn trives bedre og har et stærkere immunforsvar end inaktive børn. Og nu viser ny viden, at daglig leg og bevægelse stimulerer indlæring og sociale kompetencer. Herudover har aktive børn mindre risiko for at udvikle livsstilssygdomme end børn, som ikke bevæger sig så meget. Med dette inspirationsmateriale ønsker Sundhedsstyrelsen at følge op på Sundhedstegnet og sætte fokus på vigtigheden i at sikre børn et sundt og aktivt liv. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udformet Sundhedstegnet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og flere patientforeninger. Sundhedstegnet sætter sundhed bredt på dagsordenen i daginstitutioner, skoler, SFO'er og fritidshjem. Dette idékatalog følger op på den del af Sundhedstegnet, som handler om leg og bevægelse. Hvis et barn har gode oplevelser med bevægelse som en naturlig del af hverdagen, vil de gode vaner formentlig også leve videre i voksenlivet. Som lærer/pædagog kan du gøre en forskel ved sammen med børnenes forældre, naturligvis at sikre at børnene tilegner sig disse sunde vaner: Sæt krop, leg og læring på dagsordenen på din skole eller institution og gør det ikke bare nemt, men også sjovt for de små, at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minutters bevægelse om dagen. Mange børn er i god fysisk form heldigvis, men der kommer flere og flere både stillesiddende og overvægtige børn. Fordi børn tilbringer størstedelen af deres vågne timer i institution, er det vigtigt, at lærere og pædagoger er opmærksomme på netop disse børn og giver dem mulighed for at få gode oplevelser med at lege og bevæge sig sammen med andre. At give dem kropsbevidsthed og selvtillid. Dette materiale er ment som inspiration til at komme i gang med lege og aktiviteter i skolen, SFO en eller fritidshjemmet. Aktiviteterne varierer i omfang og længde, så det er muligt at finde de lege, der passer netop jer. Nogle ideer egner sig bedst til et frikvarter, mens andre er målrettet et længere forløb, f.eks. en temauge, hvor der vil være mulighed for at arbejde tværfagligt med temaet bevægelse. Kataloget er delt op, så første del henvender sig til lærere og pædagoger med konkrete forslag til lege. Mens den sidste del primært henvender sig til skoleledelse og bestyrelse med ideer til at gøre leg og bevægelse til en integreret og naturlig del af hverdagen. Her er inspiration at hente til f.eks. cafédebatter med forældre eller mad- og bevægelsespolitikker. Held og lykke med initiativerne!

4

5 LEG MED SJIPPETOV LEG MED HINKESTEN DU SKAL BRUGE: LANGT BUESJIPPETOV BEDST PÅ ASFALT ELLER KUNSTSTOFUNDERLAG DU SKAL BRUGE: HINKESTEN, KRIDT, EVT. HOPPESTAV SJIPPE I BUE At sjippe i bue vil sige at sjippe i et langt tov, som andre holder. Sjipning er mest en pigeleg, men drenge kan også blive bidt af udfordringen. To elever svinger tovet og resten hopper i forskellige kombinationer diagonalt. Når man kommer ud af buen, løber man rundt om svingeren og er klar til næste hop. Rækken af hoppere slanger sig således rundt om buesvingerne som i et 8-tal. Den, som fejler et hop, overtager svinge-rollen. Ny hopper bliver bagerst i rækken af hoppere. Første hopper bestemmer kombinationen som i kongens efterfølger. MEST ALMINDELIGE KOMBINATIONER ER: Fra 1-10 Hver hopper foretager 1 hop over tovet. Til at begynde med kan man vælge, at man hopper ind, når man er klar altså med mellemsving. Når alle har været igennem buen med 1 hop, skal man næste gang hoppe 2 gange i buen, førend man løber ud. Dernæst 3 gange osv. Udskiftning af hoppere og svingere har ingen indflydelse. Variation Man kan efterfølgende hoppe ned igen fra 10 hop i buen. Fra 1-10 uden mellemsving En hoppeserie fra 1 10 uden mellemsving er for de let øvede. Det vil sige, at alle hopper som en lang flydende bevægelse. Kombinationen hedder 1 og efter 2 og efter. Sløjfe med 2 hop Første hopper springer ind i buen hopper 2 hop, løber ud af buen, rundt om svingeren på 2 mellemsving og tilbage ind i buen med 2 hop. Derefter 2 mellemsving, og anden hopper gentager kombinationen. Sløjfen kan også hoppes med 3 hop, 3 mellemsving og 3 hop. Det sværeste er sløjfe med 1 og 1. AT HINKE RUDER TEGN ET MØNSTER PÅ JORDEN: Start i rude 1 på begge ben og hink så (dvs. man skubber stenen foran sig på ét ben) videre til rude 2, og videre til 3 osv. op til 9. Turen skifter hvis: 1) stenen lander i en forkert rude, 2) stenen ryger forbi ruden, 3) stenen lægger sig på stregen, 4) man træder på en streg. Man kan aftale "helle" eller hvile i rude 5, eller at man må hinke "med hop" dvs. små mellemhop op til stenen fra rude til rude. Man kan også tilføre ekstra spænding ved at inddele rude 9 i forskellige zoner og give dem navne: sol, måne, helvede osv. LÆS MERE (søg pigelege) Den der er forkølet skal i fængsel af Erik Kaas Nielsen. En bog om børns leg og fortællinger. København VARIATION Sløjfe med 2 hoppere. Første hopper springer ind i buen hopper 2 hop, løber ud, rundt om svingeren på 2 mellemsving. Når første hopperen nu skal ind i buen igen, starter anden hopperen på sin tur. Og så videre. Dette kræver god balance, da hopperne skal forbi hinanden inde i buen. LÆS MERE Den der er forkølet skal i fængsel af Erik Kaas Nielsen. En bog om børns leg og fortællinger. København De små leger af Lise Stephensen, København LEGE 8

6 LEG MED BOLDE LEG MED FRISBEE DU SKAL BRUGE: BOLD, 4 BASEMARKERINGER DU SKAL BRUGE: 1 FRISBEE, 4 HJØRNEBASER, NU- BASE FINSK RUNDBOLD Deltagerne deles op i 2 hold. Det ene hold er inde, og det andet er ude, som i almindelig rundbold. Når en spiller har slået bolden ud på banen, løber han rundt om de fire baser. Når han kommer ind, hopper han over medspillerne, som i mellemtiden har lagt sig ned på en række. Holdet får et point for hver base en spiller runder, og for hver medspiller han hopper over, inden udeholdet har fået bolden tilbage til opgiveren. Udeholdet skal fange bolden og få den hurtigst muligt ind til opgiveren, men inden den må kastes ind til opgiveren, skal bolden trilles igennem en tunnel, som udeholdet har dannet ved at stille sig op på en række med spredte ben. Den sidste i rækken tager bolden og kaster eller løber den ind til opgiveren. FRISBEERUNDBOLD Der markeres en passende bane med de 4 hjørnebaser (helle-områder) og en modtagerbase (NU-base). Eleverne deles i to hold. Spilles som almindelig rundbold, blot med en frisbee. Man kaster frisbeen ud over banen. I stedet for en opgiver, har man en modtager, der råber NU, samtidig med at der trædes på NUbasen. Aftal antal døde. Går der for lang tid mellem skifterne, nedsættes antallet af døde før skift eller max. tal ved hver base. Variation: Frisbeen skal kastes til et antal markspillere, før den kastes ind til modtageren. Der kan også spilles på tid, således at hvert hold har en halvleg. Holdene kan skifte plads efter en tid, når alle har haft sin tur eller ved antal "døde", som i almindelig rundbold. FORSLAG TIL HOLDDELINGER Ved mange aktiviteter skal der deles hold. Det kan gøres sjovt og tilfældigt og meget varieret, f.eks.: Alle de der er født i ulige måneder/ om foråret/ forskellige stjernetegn er hold 1 osv. Opdel eleverne efter f.eks. hårfarve, krøllet eller glat hår, T-shirt eller strømpefarve uden at fortælle dem det. Når holdene er dannet, kan du bede eleverne foreslå, hvordan du har opdelt dem. Det skærper deres iagttagelsesevne. FRISBEEGOLF DU SKAL BRUGE: 1 FRISBEE TIL HVER ELEV, 9-18 MARKERINGSFLAG, 9 SPANDE EL. BØTTER, SCOREKORT TIL HVER ELEV Der laves en golfbane med 9 tee steder (markeringsflag med nr.) og 9 huller (spande eller bøtter). Hvert hul kan også markeres med et markeringsflag. TUNNELBOLD DU SKAL BRUGE: 2-3 STØRRE BOLDE (SKUMBOLDE KAN BRUGES INDENDØRS) Eleverne deles i hold med 6 7 elever. Hvert hold laver en slange (kø) med 1 m mellemrum mellem hver elev. Første elev i hver slange/på hvert hold triller bolden mellem alles ben. Sidste mand tager bolden og løber eller dribler (med hånd eller fod) den i slalom mellem alle holdkammerater og op foran den første elev, triller bolden mellem alles ben osv. Det hold, som først når gennem alle deltagerne en eller to gange, har vundet. Eleverne deles i mindre hold, der starter ved hver sit tee-sted. Spillet er ligesom almindelig golf, blot er køller og bolde udskiftet med en frisbee. Man tæller kast indtil frisbeen ligger i hullet/spanden. Alle går alle 9 huller. Kastene tælles sammen. Variation Der kan spilles pargolf. 2 elever kaster hvert andet kast. Dette går noget hurtigere. FLERE LEGE MED FRISBEE (søg frisbee-rundbold) (søg frisbee-tril) (søg Ultimate) Idrætsbogen, Systime 2000 af Inger Jespersen, Mogens Swane Lund, Anne Okkels Olsen, Mette Skov, Georg Sveistrup. Variationer: I stedet for at trille bolden mellem benene, kan bolden afleveres til næste mand på forskellig måde: med to-håndsbasket-fatning og drejning af kroppen, over hovedet på hver anden elev og mellem benene på hver anden. LEGE 10

7

8 FORHINDRINGSBANE TO MAND FREM FOR EN ENKE DU SKAL BRUGE: GRÆSAREAL, 8-10 FORHINDRINGER, GRENRINGE DU SKAL BRUGE: GRÆSAREAL ELLER GYMNASTIKSALEN PÅ OMRÅDET OPSTILLER LÆREREN I ALT 8 10 FORHINDRINGER MED PASSENDE MELLEMRUM. EN FORHINDRING KAN VÆRE: En stor væltet træstamme eller alternativt en gymnastikbænk, som eleverne skal balancere på. En træstamme eller en gammel pude fra den internationale hest eller lignende, som eleverne skal springe over fra side til side med håndfatning og afsæt med samlede ben. En bunke blade eller alternativt en bunke trøjer, som eleverne springer over. Et træ med lavthængende tykke grene eller en barre, som eleverne skal hoppe op og gribe fat i, svinge to-tre gange frem og tilbage i, og springe ned fra igen. Et antal grenringe eller hula-hop-ringe, hvor eleverne skal springe fra den ene til den anden uden at røre jorden imellem. Buske eller hække, hvor eleverne skal kravle under løvet/overliggeren. En grenring eller hula-hopring fyldt med skumbolde eller grene, der skal kastes igennem en Y-forgrening i et træ eller en kurveboldstander (her skal bruges en voksen til at samle kasteredskaberne op og sende lægge/trille tilbage til næste). Nedfaldne grene f.eks. fra birk er velegnede til at sno sammen til en ring i hulahopring-størrelse eller flettes som en grenranke. Husk, at hvis I er ude i skoven, må der kun tages døde grene. En grenranke eller alternativt en elastiksnor hænges op mellem to træer, buske eller hække, som eleverne så skal limbodanse eller kravle under. Et væltet træ, hvor man kan kravle op ad stammen og springe ned for enden i den bløde skovbund. Med skolebetjentens hjælp er det muligt at finde naturredskaber (gamle træstammer og lignende), som kan ligge i et hjørne af skolens idrætsplads. Disse kan bruges til at etablere en naturforhindringsbane. DER KAN LÆGGES FORSKELLIGE LØBEFORMER IND IMELLEM FORHINDRINGERNE F.EKS.: Hink Kravl eller rul Hop på samlede ben Løb på fødder og hænder Flyv med armene Man stiller sig op to og to i en række bag hinanden. Forrest står en deltager "enken". Denne råber "To mand frem for en enke løb". De to bageste i rækken løber til hver sin side op foran "enken". Det gælder nu for de to at blive genforenet, inden "enken" fanger en af dem. Bliver de forenet, stiller de sig forrest i rækken, og den samme er enke. Bliver den ene fanget, er den tiloversblevne "enke", og legen fortsætter. SKIBSBRUD DU SKAL BRUGE: GYMNASTIKSALEN MED FORSKELLIGE REDSKABER, LEGEPLADSEN MED LEGERED- SKABER, HULA-HOP RINGE, SJIPPETOVE, BOLD Alle på området skal bevæge sig rundt uden at røre gulvet eller jorden. Hulahopringe fungerer ligesom et redskab. Man kan gå på sjippetovene. Hvem overlever skibsbruddet? Variation med bold: Eleverne må stadig ikke røre gulvet, men kaster til hinanden eller aftaler at studse bolden til hinanden. Fejl ved kast eller modtagning betyder, at man er ude af legen. LÆS MERE (søg boldlege) Idrætsbogen af Inger Jespersen, Mogens Swane Lund, Anne Okkels Olsen, Mette Skov, Georg Sveistrup, Systime Eleverne sendes nu af sted enkeltvis med 10 sek. mellemrum. Det er ikke nødvendigt at tage tid på eleverne. Eleverne kan løbe banen mange gange. 14 I KAN OGSÅ LAVE HOLDKONKURRENCE Opdel eleverne i hold af 4 5 børn. Holdene kan selv finde navne fra skoven (skovsneglene, rådyrene, rævene osv.). Holdene løber banen som stafetløb, dvs. en løber fra hvert hold sendes af sted ved start. Når løberen fra rævene kommer hjem, klapper han næste ræv i hånden, som så straks løber af sted. Når alle rævene har været igennem banen første gang, er holdet færdigt og sætter sig ned. Løbet er færdigt, når alle hold har været igennem banen. Der kan udråbes en vinder. LEGE I DET GRØNNE

9 HALE-TAGFAT SLANGEN DU SKAL BRUGE: GRÆSAREAL, 1 MARKERINGSBÅND TIL HVER ELEV (GERNE I 2 FARVER) KEGLER ELLER MARKERINGSKLEMMER DU SKAL BRUGE: GRÆSAREAL ELLER GYMNASTIKSALEN Markér et område, hvor det er muligt at markere to hellebaser, som ligger overfor hinanden. Det er sjovest, når området er tæt bevokset, så der er mange skjulesteder, men skolens grønne område eller den nærliggende park kan sagtens bruges. Området markeres med kegler eller markeringsklemmer. Legen indebærer mange løb frem og tilbage, så afstanden mellem hellebaserne bør tilpasses elevernes fysiske formåen. Alle eleverne forsynes med en hale (markeringsbånd). Halen hænges bag på bukserne, og den skal være synlig for alle deltagere. Altså ingen jakker eller trøjer udover, eller det meste af halestykket ned i bukserne. Det er ikke Pelle Haleløs! Nu gælder det for alle eleverne om at få fat i så mange haler som muligt. Når en elev har fået fat i en hale, løber han eller hun hjem til en af hellebaserne med armen og halen i vejret. På hellebasen sættes halen fast i buksebagen ved siden af den anden hale, og eleven løber igen ud for at fange flere haler. Er man heldig, kan man få fat i en hel håndfuld haler på en gang. Men man kan også miste mange haler på en gang. Hvis man er haleløs, kan man snyde en modstander ved at forsøge at gemme halesiden for modstanderen, som således tror, at man har en hale. Når modstanderen er tæt på, forsøger man så at snuppe modstanderens hale. Man kan også overrumple andre, når de er ved at snuppe hinandens haler og ikke er så opmærksomme. En elev er slangens hoved. Hovedet skal nu fange de øvrige for at få en så lang krop som muligt. Når hovedet rører en af de andre med sin hånd, er man fanget. Hovedet tager den fangnes højre hånd i sin højre hånd, således at de står med ansigtet hver sin vej. Nu har hovedet fået en krop til hjælp. Når den næste fanges, skal denne holde nr. 2 med venstre hånd i dennes venstre hånd. På den måde vil halvdelen af slangen vende ansigtet den ene vej, mens den anden halvdel vender ansigtet modsat. Det er kun slangens hoved, der kan fange de andre. Kroppen hjælper hovedet med at indfange de øvrige ved, at kroppen omringer de frie, så hovedet kan komme til at fange vedkommende. Jo længere slangen bliver, jo lettere bliver det at fange de frie. Samtidig får slangen sværere ved at bevæge sig. Hvis man bliver omringet, kan man forsøge at slippe ud af kæden, inden hovedet når at røre vedkommende. Den, som sidst fanges, bliver hovedet næste gang. Legen er bedst på blødt underlag. Aktiviteten er på skjult tid dvs. kun læreren ved, hvornår den slutter: Når læreren afslutter legen, tælles halerne op, og man fordeler igen halerne og begynder forfra. VARIATION: TOFARVET HALELØS Hvis man har grønne og røde markeringsbånd til rådighed, fordeles disse ligesom i ovenstående hale-tagfat. Men nu er reglen, at når man har en grøn hale, skal den næste være rød og omvendt. Har man på et tidspunkt både en grøn og en rød, er den næste hale valgfri. Nu skal eleverne både huske, hvad de har, og hvad de skal finde. Det er sværere, end man tror Markeringsklemmer til afmærkning af hellebaserne eller en naturlig afmærkning. Du kan lave markeringsklemmer ved at klipse stof-, papir- eller plastikstrimler på trætøjklemmer. De kan let sættes fast på grenene og pilles ned igen. Også geniale som markering af poster ved orienteringsløb! LÆS MERE (søg naturlege) 16 LEGE I DET GRØNNE

10 6 KAOS-SPIL DU SKAL BRUGE: EN SPILLEPLADE, ET ANTAL POSTER, FORSKELLIGE UMAGE SPILLEBRIKKER, TERNINGER SPILLEPLADEN En spilleplade, f.eks. med en tegning af en slange med inddelte nummererede felter. Der skal være lige så mange felter, som der er poster. POSTER Hver post er et lille stykke karton 9x13 cm. På den ene side er en enkel tegning, f.eks. med en spand, en and, en dukke, en elefant, en paraply, en bil, en sol, en cykel, en bog osv. På den anden side er et nummer, svarende til numrene på spillepladen. Brug evt. et gammelt billedlotteri. Hvert kort lægges i en lille plastlomme, f.eks. fra et chartek med fotolommer, der er klippet fra hinanden. Hver plastlomme med kort får et hul i øverste hjørne, og der sættes en snor i til ophæng. FACITLISTE Når alle kortene er lavet, udfærdiges en facitliste, hvoraf det fremgår, hvilken tegning, der er på hvert nummer. Listen lægges ved spillepladen til brug for spillepladebestyreren (læreren). Læreren og spillepladen befinder sig et centralt sted, Hovedkvarteret. VARIATION KAOS-SPIL MED OPGAVER Man kan indlægge små prøver for at få adgang til at kaste terningen: Gruppen skal f.eks. svare på et enkelt spørgsmål: Et hovedregningsstykke, stavning af et ord, synge et vers fra en kendt børnesang osv. Har gruppen fundet det forkerte kort, eller kan gruppen ikke svare rigtigt på den stillede opgave, rykkes spillebrikken 1 felt tilbage. Det betyder, at gruppen i eksemplet nu skal ud og finde kort nr. 4. Grupperne arbejder sig nu igennem hele spillepladen. Efterhånden som grupperne bliver færdige, kan de første grupper sendes ud og indsamle de første kort. Læreren kan på spillepladen aflæse hvilke kort, der kan hentes ind, f.eks. kortene fra 1 10 og fra På denne måde bliver spillet samlet ind samtidig med, at alle elever til stadighed er i aktion. Denne aktivitet er afprøvet med næsten 100 elever, 50 poster og 2 spilleplader (rød og blå) på samme tid. Når alle eleverne løber rundt på området for at finde kort samtidig med et virvar af kampråb, ja, så er der tale om KAOS. Men det er meget struktureret kaos. Aktiviteten kan bruges for mange elever, store som små, elever og forældre sammen. Her er det dog en fordel at sætte forældre sammen med andre end deres egne børn. FORBEREDELSE Kortene fordeles blandt eleverne, der spredes på det angivne område (legepladsen, parken, skolens grønne område osv.). Eleverne hænger kortene på synlige steder inden for området. Eksempel på spilleplade SPILLET Eleverne opdeles i grupper og finder et kampråb. Derefter får eleverne tildelt en spillebrik. Gruppen kaster terningen. Får gruppen en 5 er, flyttes spillebrikken til felt nr. 5 på spillepladen. Gruppen spredes nu ud på området for at finde kort nr. 5. Når en elev fra gruppen finder nr. 5, råber vedkommende kampråbet. Gruppen samles ved kortet, ser tegningen og løber tilbage til Hovedkvarteret Her fortæller gruppen læreren, hvilken tegning der er på kort nr. 5. Læreren kontrollerer dette på facitlisten. Er det korrekt, kan gruppen kaste terningen en gang, og deres spillebrik flyttes det kastede antal øjne (slår gruppen en 4 er, vil næste felt for spillebrikken nu være nr. 9). Derefter skal gruppen nu ud på området og finde kort nr Eksempel på poster Forside/bagside Forside/bagside LEGE I DET GRØNNE

11

12 TEMADAG PÅ SKOLEN TEMADAG I DET GRØNNE Gå eller cykle til skole. Morgengymnastik Vi vågner. Massage. Børnene masserer hinandens ryg og arme (evt. med små massagebolde), stille musik. Gruppearbejde: Hvordan kommer vi til at bevæge os mere hver dag?. Eleverne diskuterer og laver tegninger. Afprøvning af de forskellige gruppers forslag til aktiviteter. Leg og bevægelse i alle frikvarterer. Klassen opdeles i frikvarterslegegrupper. Hver gruppe kommer med mindst ét forslag, der skal afprøves. Det skal være nye lege! Pause med vand og frugt. Opgave: Hvor meget bevægede vi os i går? Børnene laver et søjlediagram, hvor hver elev har sin søjle. Hver søjle opdeles i a) bevægelse i minutter ved leg og idræt og b) almindelig bevægelse (cykle løbe til kammerater/købmanden osv.). Hvordan ser klassens samlede diagram ud? Fælles frokost. Vi smører selv mad og taler om det gode og det sunde. Tegninger med nye gode forslag laves færdige, hænges op klar til fernisering, hvor hver gruppe gennemgår sine forslag. Klassen laver efter en uges tid en hitliste over de nye bevægelsesaktiviteter/lege. Husk digitalkamera! Lav evt. en fælles lege-/aktivitetsbog med foto og tegninger/beskrivelser. Gå eller cykle til skole. Husk cykelhjelm! Gå eller cykle til grønt område: parken, skoven eller stranden. Et afmærket område er i forvejen indtegnet på et kort. Området er opdelt i zoner. Eleverne opdeles i grupper. Hver gruppe får et kort og får udpeget den zone, som er deres. Opgaven lyder: Gruppen skal orientere sig i egen zone, markere kendetegn (bænk, træ, sti, busk osv.) og give zonen et navn. Lav evt. en fælles signaturliste og påfør kortet. (Signatur + tegning eller tekst). Hver gruppe markerer f.eks. 5-7 poster i zonen. Hver post markeres på rette sted på kortet med et nummer. Posten er et stykke karton, som gruppen giver nummer på forsiden og kontrolord eller -tegning på bagsiden. Husk at gruppen skal lave et ekstrakort med facitliste som kontrol. Posterne hænges op kortet lægges i plastlomme. Efter en pause med f.eks. frugt og vand samles grupperne. Alle grupper skal nu løbe de øvrige gruppers zoneløb. Læreren er koordinator, som sørger for, at grupperne sendes ud i alle zoner på skift til egen zone. Hver gruppe har et løst papir (løbskort) og blyant til at nedskrive numre og kontroltegning. Der kan løbes på tid og udpeges en vinder for hver enkelt zoneløb, eller man kan udpege en samlet vinder. Efterhånden som grupperne bliver færdige, kan de indsamle poster fra egen zone. Grupperne kontrollerer de øvrige gruppers løbskort. Kortene og posterne tages med hjem til skolen og kan genbruges ved senere lejligheder. VARIATION Der kan være opgaver ved hver post, f.eks. find X antal blade blomster planter, som skal bestemmes. TEMA 22

13 TEMAUGE REND OG HOP TEMAUGEN KAN VÆRE KLASSEOPDELT ELLER SOM ET SAMLET INDSKOLINGSPROJEKT Sæt ugen igennem fokus på sund mad og fysisk aktivitet. I optakten til ugen informeres forældrene, så de på hjemmefronten kan følge op og understøtte temaugen. Forældrene opfordres til at gå eller cykle med deres børn til skole i stedet for at køre dem i bil. Ugen opdeles således, at der er 2 hele temadage og 3 værkstedsdage, hvor der sættes fokus på sund mad og bevægelse samt tværfaglige timer. Hver værkstedsdag begynder med en lille fælles løbe- eller gåtur (afmærk en sløjfe på ca. 800 m med skolen som udgangspunkt), efterfulgt af 5 10 min. strækning af kroppen gerne til musik. Hvis skolen ligger inde med små massagebolde, kan eleverne til afveksling bruge dem på hinanden på ryg, ben og arme. Dette efterfølges af en samling, hvor der kan synges forskellige mad- og bevægelsessange. F.eks. Åh, boogie, voogie, voogie, hey som nedenstående eksempel. ÅH BOOGIE VOOGIE Så tager vi højre arm frem, så tager vi højre arm tilbage, så tager vi højre arm frem og så ryster vi den lidt og så gør vi boogie, vuggie og så drejer vi os rundt og så går vi i ring, hey. Åh boogie, voogie, voogie hey, Åh boogie, voogie hey, Åh boogie, voogie hey og så går vi i ring hey. Så tager vi venstre arm frem... gentages som ovenfor Så tager vi højre fod frem... gentages som ovenfor Så tager vi venstre fod frem... gentages som ovenfor Så tager vi maven frem... gentages som ovenfor Så tager vi hovedet frem... gentages som ovenfor Så tager vi numsen frem... gentages som ovenfor og sådan kan man blive ved. Eleverne opdeles i 3 grupper, og formiddagene indeholder værkstedsundervisning omhandlende: Sluk computerne i frikvartererne i temaugen Beslut at alle frikvarterer holdes ude VÆRKSTED 1 HVAD ER SUNDT? Mad: Hvorfor skal vi spise sundt? Hvad er en sund madpakke? Maden deles op i farver: Rødt er forbudt, gult er tilladt en gang imellem, og grønt er det, vi skal have mest af. Bevægelse: Hvorfor skal vi bevæge os? Hvor meget bevæger vi os hver dag? Hvorfor er det godt at blive forpustet? Hvor kan vi lege henne? VÆRKSTED 2 MADLAVNING En gruppe laver mad til resten af flokken hver dag. Mandag har alle eleverne forskelligt mad med hjemmefra, som bliver anrettet til en buffet. Resten af ugens dage laves indkøbslister, købes ind og anrettes til fællesspisning. VÆRKSTED 3 BRUG KROPPEN Kroppen bruges ved forskellige lege og undersøgelser af kroppens funktioner: Puls i forskellige situationer (løb, trappeløb, dans, præcisionskast m.m.), konditest, f.eks. bip test, koordinationsøvelser m.m. ET TEMAUGESKEMA KAN FOR EKSEMPEL SE SÅLEDES UD: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1. lektion Temadag Løbetur Løbetur Løbetur Temadag i på skolen - stræk - stræk - stræk det grønne lektion Værksted 1: Værksted 1: Værksted 1: gruppe A gruppe B gruppe C Værksted 2: Værksted 2: Værksted 2: gruppe B gruppe C gruppe A Værksted 3: Værksted 3: Værksted 3: gruppe C gruppe A gruppe B Spisning* Mellemmåltid Måltid/lege Måltid/lege Måltid/lege Mellemmåltid rollespil lektion Vi laver Tematisk Tematisk Tematisk rollespil undervisning undervisning undervisning i natur/teknik i dansk om i matematik om kroppen kroppen om kroppen SFO Mellemmåltid Mellemmåltid Mellemmåltid SFO Lege med Rollespil Lege med vægtning på vægtning på samarbejde samarbejde * Der skal afsættes god tid til måltider, hygge og afrydning. Temadagsaktiviteterne kan også inddrages. TEMA 24

14 BEVÆGELSE I FAGENE Det kan være inspirerende at lave små afbræk med bevægelsesaktiviteter i skoledagen. Frikvartererne er oplagte muligheder for at lege og afprøve nye lege, men også i timerne kan koncentrationen skærpes ved at lægge små fysiske aktiviteter ind. Herunder er 3 eksempler fra et materiale: Gang i muskelettet af Lisbeth Kern Hansen og Tina Ernst, Gyldendal Uddannelse. Materialet indeholder i alt 47 kort med forslag til aktive pauser i undervisningen. Hvert kort er selvinstruerende og kan anvendes umiddelbart. Materialet kombinerer brug af kroppen med træning i færdigheder inden for dansk, matematik og almen viden. Hver aktivitet tager mellem 3 og 5 minutter og er med til at grundlægge gode vaner i forbindelse med siddende arbejde. DANSK Svar med kroppen Eleverne står bag stolen (1 2 minutter). Læreren læser nedenstående eller egne spørgsmål. Børnene svarer med kroppen: JA/sandt. Eleverne står på tæer og rækker armene i vejret, mens de kigger op. NEJ/falsk. Eleverne sætter sig på hug, krydser armene over brystet og kigger ned. Eleverne stiller sig i neutral stilling, når svaret er afgivet, inden læreren læser næste udsagn/spørgsmål. PÅ TVÆRS AF FAG Tegnestafet (20 minutter) Eleverne opdeles i grupper på ca. 4 og placeres i den ene ende af klassen. I modsatte ende af klassen ud for hver gruppe lægges en bunke sedler med tegninger, som læreren har lavet (hus, flag, bold, hue, pige, dreng, is, bil, blomst, bus osv. tegninger, som børn kan lave). Der skal være mindst to tegninger pr. deltager. I gruppen vælges en rækkefølge, og hver elev få en øvelse (5 sprællemandshop, 5 twisthop, 5 mavebøjninger, 5 rygbøjninger). Første deltager løber ned og ser gruppens første kort, lægger kortet, løber tilbage til sin gruppe og tegner den ting, der var på kortet, f.eks. en bold. Når gruppen har gættet, hvad der tegnes (tegneren må kun svare ja eller nej ), laves tegnerens øvelse, f.eks. 5 twisthop, og legen fortsætter med en ny deltager. Legen kan senere udvikles, så deltagerne skal læse et ord, som de derefter skal tegne/skrive. TVÆRFAGLIGE AKTIVITETER Musik og idræt Legesange og sanglege Legesange LÆRERENS UDSAGN/SPØRGSMÅL Hat rimer på kat næse rimer på æble lus rimer på mus sky rimer på ymer ny rimer på by sø rimer på øse nål rimer på sål ti rimer på ni læse rimer på blæse MATEMATIK Svar med kroppen Eleverne står bag stolene (1 2 minutter). Læreren læser nedenstående eller egne spørgsmål. Børnene svarer med kroppen: JA/sandt: 4 høje knæløft (højre-venstre-højre-venstre) NEJ/falsk: Eleverne lukker sig, dvs. står med samlede fødder, armene i kryds over brystet, bøjet hoved. Eleverne stiller sig i neutral stilling, når svaret er afgivet, inden læreren læser næste udsagn/spørgsmål. 26 LÆRERENS UDSAGN/SPØRGSMÅL 2 kommer før 3 5 kommer efter 6 7 kommer før 6 8 kommer før 9 TEMA

15

16 MUSIK MON DU BEMÆRKET HAR NJEMA Kilde: Politikens Lystige Børneviser Kilde: Politikens Lystige Børneviser Denne legesang leges bedst stående i en kreds. Hver gang sangen synges udelades en ting, og man nøjes med at gøre den tilhørende bevægelse. Mon du bemærket har, hvad der på loftet var? Peger og kigger op mod loftet. TAG HATTEN AF Du skal bruge Musik og en hat det var en kæmpeting der cykled' rundt omkring, det var en elefant, den var så elegant, den had' en hale her og en endnu længere der! Tegne en stor ting med hænderne. Gøre cyklende bevægelser med hænderne. Tegne en kæmpeting med hænderne. Foldede hænder nedad med strakte arme og næsen i sky. Tage sig nedad en hale bagi. Tage nedad snablen. Deltagere 5-15 Varighed 10 minutter Deltagerne står i en rundkreds med hænderne på ryggen. Én af deltagerne er iført en hat. Musikken startes, og kredsen begynder at gå rundt, mens hatten sendes den modsatte vej rundt. Man må først løfte hænderne, når man har hatten på hovedet. Den person, der har hatten på hovedet, når musikken stopper, går ud af legen. Legen slutter, når der kun er én tilbage nemlig vinderen. FIND FLERE klik på Elever i bh.kl. 3. kl. søg sange Tidsskriftet: Focus idræt. - Årg. 29, nr. 1 (2005). MUSIK 30

17 TVÆRFAGLIG OPGAVE I DANSK - BILLEDKUNST - IDRÆT OPGAVE 1: HVAD LAVER VI EFTER SKOLETID? Eleverne opdeles i små grupper, hvor de fortæller, hvad de laver efter skoletid. Produktet kan være en stor gruppeplanche, hvor de tegner og skriver. Plancherne danner rammen for en udstilling, hvor hver gruppe ved lanceringen fortæller om deres fritid. OPGAVE 2: HVAD KAN VI LAVE EFTER SKOLETID? Eleverne opdeles i grupper. Hver gruppe kommer med 10 gode lege/ideer til aktiviteter, de godt kan lide at lege efter skoletid. OPGAVE 3: LAV EN FRITIDSBOG Eleverne opdeles i grupper og får følgende spørgsmål: Find den gode leg, den sjove leg, den spændende leg, den uhyggelige leg, det gode legested i lokalområdet. Tegn/beskriv så de 3 bedste bud inden for hver kategori, som besluttes på plenum forinden. Legene leges og stederne udpeges. Eleverne kan enten tegne lege/steder, eller bruge digitalkameraet. Sluttelig skrives det ind på computer (tegninger scannes), og med lærerens hjælp produceres en legebog. Bogen kan stå i klassen eller i SFO'en og være til inspiration. Hvad sker der, når vi bevæger os? (Natur/teknik idræt dansk) Eleverne afprøver forskellige aktiviteter/øvelser: Hvad sker der med puls og hjerteslag, når vi løber hurtige runder i skolegården? Hvorfor skal vi bevæge os? SAMMENLIGN DYR OG MENNESKER Hvorfor er dyrene forskellige? Gennemgang af de hurtige dyr, de stærke dyr, de langsomme dyr: Hvordan ser de ud? Hvorfor ser de sådan ud? Eleverne taler om f.eks. antilopen, løven, haren og afprøver dyrenes bevægelsesmønstre. Hvordan mærkes forskellene på de forskellige dyrs bevægelser? Træner dyrene? Er mennesker lige så forskellige, når vi bliver født? Hvorfor er nogle mennesker hurtigere/stærkere end andre? Kan man selv gøre noget for at blive hurtigere og stærkere? Brug digitalkamera og billeder af dyrene. Lav f.eks. en udstilling, hvor billeder af hurtige dyr hænger side om side med billeder af de hurtige elever. Lad eleverne skrive om deres erfaringer med at løbe hurtigt/være stærke. FIND FLERE IDEER Min krop Mit liv, Geografforlaget. MUSIK 32

18

19 KÆRE BESTYRELSE OG LEDELSE Aktive børn trives bedre og har et stærkere immunforsvar end stillesiddende børn. Samtidig viser ny viden, at daglig leg og bevægelse udover at forebygge livsstilssygdomme på længere sigt stimulerer indlæringen og de sociale kompetencer. Med dette inspirationsmateriale ønsker Sundhedsstyrelsen at følge op på Sundhedstegnet og sætte fokus på vigtigheden i at sikre børn et sundt og aktivt liv. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udformet Sundhedstegnet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og flere patientforeninger. Sundhedstegnet sætter sundhed bredt på dagsorden i daginstitutioner, skoler, SFO'er og fritidshjem. Dette idékatalog følger op på den del af Sundhedstegnet, som handler om leg og bevægelse. Har et barn gode oplevelser med bevægelse som en naturlig del af hverdagen, vil de gode vaner højst sandsynligt vare ved i voksenlivet. Du kan som politisk eller administrativ leder af en skole, SFO/fritidshjem sammen med forældrene være med til at sikre, at børn får de nødvendige rammer og muligheder for at tilegne sig disse sunde vaner. Du kan være med til at udvikle principper for sund mad og bevægelse på din institution og gøre leg og bevægelse til en naturlig og integreret del af børnenes dagligdag. Mange børn er i god fysisk form heldigvis, men der kommer flere og flere stillesiddende børn, og ca. hvert 7. barn er i dag overvægtig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig mindst 60 minutter om dagen, men hele to ud af tre årige lever ikke op til denne anbefaling. Set i lyset af at børn i dag tilbringer de fleste af deres vågne timer i institution, er det forældrenes og de børneprofessionelles ansvar at sikre, at børn får mulighed for daglig bevægelse. Det kan være at cykle eller gå børnene sikkert til og fra skole og ved at skabe inspirerende legepladser, der giver børnene mulighed for at udfolde sig kropsligt. Dette materiale er ment som inspiration til at igangsætte lege og give børnene en bedre kropsbevidsthed og give dem sjove oplevelser sammen. Aktiviteterne varierer i omfang og længde, så det er muligt at finde de lege, der passer netop jeres undervisningsplaner. Kataloget er opdelt sådan, at første del henvender sig til lærere og pædagoger med konkrete forslag til lege, mens sidste del primært henvender sig til skoleledelse og bestyrelse med ideer til at forankre aktiviteterne og få den nødvendige dialog med forældrene. Her er inspiration at hente til f.eks. cafédebatter med forældre eller mad- og bevægelsespolitikker. Held og lykke med initiativerne!

20 SÆT GRÆNSER DISKUSSIONSMØDE MED FORÆLDRE Sluk computerne på skolen i det store frikvarter. Ha' en skærmfri dag om ugen. Beslut at børnene skal være ude i det store frikvarter. Åbn gymnastiksalen i frikvartererne og for SFOen og fritidshjemmet. Vær opmærksom på at der skal være en gårdvagt af sikkerhedshensyn. DIALOG MED FORÆLDRE Invitér oplægsholder til at fortælle om betydningen af leg og bevægelse til forældremøde. Det kan være en sundhedsplejerske eller en idrætsinstruktør fra en lokal klub, der holder et ca. 20 minutters oplæg efterfulgt af diskussion. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Børns transportform til og fra skole 6-10 år Rejs diskussionen om transport til og fra skole med forældre. Flere og flere børn bliver kørt til skole. KEND DIN KLUB Bus Bil Cykel Gang 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Gåture: Udviklingen blandt de 6-10 årige 1976 Samarbejd med den lokale idrætsforening om at arrangere aktiviteter for børnene om eftermiddagen. Kontakt f.eks. DIF (www.dif.dk) eller DGI (www.dgi.dk). Søg også DGI på og find en kontaktperson i jeres lokalområde (Danmarks Transportforskning 2002) Gåture Vejene bliver farligere for fodgængere og cyklister Hvorfor er der færre børn der cykler til skole? Forældrene tror at vejene er farlige for deres børn til fods Biltrafikken stiger på skoleveje og broer ved skolerne Forældre kører deres børn til skole i bil. Derfor går og cykler færre børn For at involvere kolleger og forældre er det en god idé at afholde en café-debat, f.eks. med henblik på at udforme en sundhedspolitik. Her diskuteres muligheder for at give børnene bedre mad- og bevægelseskultur i skolen eller SFO/fritidshjem. Forslag til køreplan for en café-debat: Opdel deltagerne i grupper på 4-6 personer og benyt disse spørgsmål som inspiration til en diskussion. Invitér: Ledelse fra skole og SFO/fritidshjem, bestyrelsesrepræsentanter, forældre og evt. sundhedsplejerske. Derudover kan elevrådsrepræsentanter også deltage. Alle grupper skriver og fremlægger i plenum. Hvem gør hvad? Og hvordan kommer vi videre herfra? SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION Kortlægning Hvor bevæger børnene sig? Hvilke faciliteter/miljøer benytter børnene? Hvordan leger/bevæger børnene sig? Hvilke rammer sætter vi op for børnene? Hvilke ressourcer lægger vi i bevægelse og fysisk aktivitet? Overordnet Hvad forventer vi af aktiviteterne? Hvorfor vælger vi netop disse aktiviteter? Hvad vil vi give af budskaber gennem aktiviteterne? Det fysiske miljø Hvem og hvor igangsætter vi bevægelsesaktiviteter? Hvilke miljøer styrker bevægelsesglæden hos børnene? Hvilke bevægelsesmiljøer hæmmer bevægelsesglæden? Hvilke rekvisitter har vi? Hvad kan vi bruge rekvisitterne til? Er der flere og nye potentialer i vores rekvisitter og fysiske rammer? Børnene Hvordan reagerer børnene på nye tiltag? Hvilken rolle skal børnene have i bevægelsesmiljøet? Udfordrer og udvikler bevægelsesmiljøet forskellige børnegrupper? Personale og netværk Hvilke muligheder ligger der i personalegruppen? Hvilke netværk har vi at trække på? Hvilken rolle har jeg eller vil jeg gerne have i bevægelsesmiljøet? Hvilken betydning har min rolle i bevægelsesmiljøet? Hvordan formidler og inviterer vi ind i bevægelsesmiljøet? Inddrager vi forældre i bevægelsesmiljøet? 38 Værdier i bevægelsen Kan vi påvirke børnenes sociale kompetencer? Har bevægelsesmiljøet indvirkning på børnenes koncentration? Påvirker bevægelsesmiljøet skolens sociale og kulturelle klima? BESTYRELSE OG LEDELSE

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Cykellege velegnet til: Børn mellem 2 og 12 år og børne- og forældrearrangementer hvor forældrene er medaktive

Cykellege velegnet til: Børn mellem 2 og 12 år og børne- og forældrearrangementer hvor forældrene er medaktive Cykellege velegnet til: Børn mellem 2 og 12 år og børne- og forældrearrangementer hvor forældrene er medaktive Legene stammer fra Cyklistforbundets bog 20 cykellege - sjov cykeltræning for alle børn. Legene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje.

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. 1:1 I FIRKANT 1 bold pr. 2 spillere 4 kegler/toppe Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. Der skiftes ende og rollerne er nu

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Svømmeprogram 3. august 2015

Svømmeprogram 3. august 2015 Svømmeprogram 3. august 2015 Introduktion - Formiddag Reglerne i hallen Navneleg med dyr Vi passer på hinanden i svømmehallen Ikke hoppe i vandet før instruktøren har givet tilladelse hertil Man må ikke

Læs mere

Leg, sjov og far-barn kvalitetstid.

Leg, sjov og far-barn kvalitetstid. Hurlumhejdage i Herning Et samarbejde mellem Herning Bibliotekerne Midtjysk Fysioterapi Herning Svømmehal Herning Fremad Fodboldeksperimentarium Leg, sjov og far-barn kvalitetstid. Herning Svømmehal Leg

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

Brug bolden 4. Flere idéer på spil

Brug bolden 4. Flere idéer på spil Brug bolden 4 Flere idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis............................... 3 Tennis................................... 7 Fodbold.................................. 10 Håndbold................................

Læs mere

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse

Regnestrategier. Matematik 7.-9. klasse Regnestrategier Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

5 MINUTTERS AKTIVITETER

5 MINUTTERS AKTIVITETER FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 5 MINUTTERS AKTIVITETER Her kan du finde inspiration og idéer til aktiviteter af 5 minutters varighed, hvis dine elever trænger til en pause, hvor de får pulsen op og ilt til

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling Paralympiske Lege Paralympiske Lege (PL) kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Deltagerne deles op i hold

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 SFO NYT MAJ OG JUNI 2013 FÆLLES Sommerferien nærmer sig og vi vil være i det Gl. Hus hele ferien. Med mindre andet er aftalt skal børnene være her senest klokken 9.30. Hvis tilmeldte børn ikke møder i

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014. 1. udgave, 1. oplag Trykt i 1000 stk.

Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014. 1. udgave, 1. oplag Trykt i 1000 stk. Bevægelsespauser Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 1000 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk design: Berens Bureau

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege!

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege! Leg og læring i bevægelsesbåndet Kom lad os lege! Kom lad os lege! er en inspirationsplakat til børn i indskolingen. Dette hæfte indeholder gamle og nye lege samt reglerne på legene. Vi synes, at der er

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Skab gode minder med høj puls. Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne

Skab gode minder med høj puls. Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne Skab gode minder med høj puls Inspiration til sjov motion og aktiviteter for hele familien, vennerne og kollegaerne Motion indledning skaber gode minder Dette hæfte er skrevet til børn og voksne i alle

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse

Ligninger og brøker. Matematik 7.-9. klasse Ligninger og brøker Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior.

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne. Jeg har lavet

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt.

LÆRERVEJLEDNING. Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt. LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet er udviklet af Kaospiloterne Mads D. Kristiansen og Kasper Zederkof i samarbejde med DR og Dansk Skoleidræt. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Brev til klasselæreren Illustration

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere