Om dette nummer... God læselyst!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om dette nummer... God læselyst!"

Transkript

1 Om dette nummer... Jorden gik ikke under i år 2000, den vaklede blot videre i sin egen skæve gangart. Og siden har den lagt jord til ikke så lidt: To gange er Boy-George Bush blevet præsident; euroen er blevet indført i (resten af) Europa. Vi har hørt ord som metroseksualitet og samtalekøkken og set singleliv á la Sex in the City tage over efter neurotiske Ally McBeal. Vi har jublet over kronprinsens bryllupstårer og tudet over grækernes EM-jubel. Vi har set Björk hængt og hyldet af Lars Von Trier i Cannes og fulgt Ringenes Herre og Janet Jacksons bryst i fri dressur. Og endelig har vi på direkte tv set to fly smadre det store æbles kernehus. Hvordan knytter man alle disse tråde til en rød tråd? Hvordan skriver man historie, når man står midt i begivenhederne? Vi har valgt den feje løsning og bedt en række aktører fra dansk kunst- og kulturliv agere revisorer over det nye millenniums vigtigste tendenser. Resultatet kan læses i dette nummer af Kulturo. Bidragene præsenterer mange forskellige vinkler på periodens begivenheder, overraskelser og trends og lader sig kun vanskeligt forene til én sammenhængende historie. På spørgsmålet om, hvordan bundlinjen ser ud efter de første fem år af millenniet, giver de følgende sider altså svar, ikke svaret! For mange står terrorangrebet 11. september som det egentlige startskud til det nye årtusinde. Y2K-buggen kom aldrig, men den vestlige verden fik sin katastrofe, og det fik konsekvenser i form af bomber i Afghanistan, Madrid, Bali og Irak; som tragedie og skandale i Beslan og Abu Ghreib; som nationale sikkerhedspolitiske diskussioner, politiske højredrejninger og fornyet fokus på indvandrer- og religionsdebat i det meste af den vestlige verden. Med dette nummer fejrer Kulturo samtidigt sit 10-års jubilæum. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange, der gennem årene har bidraget. Tak til skribenter, kunstnere, redaktører, layoutere og økonomiske støtter. God læselyst! Og i Danmark? Hvad har det nye årtusinde budt på herhjemme? I Danmark fik vi et valg og en ny regering. Vi var værter for topmødet, hvor EU blev udvidet. Dagen åbnede og lukkede, og i stedet fik vi gratisaviser og TV2 Charlie. København fik en metro, et operahus og en bro til Sverige. På Amager blev der investeret stort i Ørestaden og Amager Strandpark, som snart vil tage over, hvor Helgoland blev revet ned. I Farum var det bykongen selv, der blev revet ned, mens man i Århus byggede sit museum om og op og kaldte det ARoS. Og så sendte statsministeren en ubåd i ørkenkrig.

2 Kulturo Indhold HuskMitNavn Spørgehjørnet RACA Danmark-sådan-ser-du-ud-2004 Jørgen Nørby Jensen Nye Ord Google Zeitgeist Lise Harlev Jeg bruger grammatik efter fornemmelsen SUPERFLEX SUPERDANISH Hvor blev fremtiden af? af Anders Høeg Nissen Performativ politik Når kunst bliver til handling af Camilla Jalving Det skulle være så godt... Alliancen mellem kunst og erhvervsliv af Merete Jankowski Kulturpolitikkens nye betingelser Interview med Brian Mikkelsen Det kunstpolitiske påsketaffel af Karin Hindsbo, Formand for UKK Rock n roll cyberspace af Per Reinholdt Nielsen Hvad skal vi med en lov, som alle overtræder? af Jesper Lykkesfeldt Elektronisk lyd og musik fra undergrundsscene til dansk eksportvare af Henriette Moos Ord i netværk. Digitale historier anno 2005 af Lisbeth Klastrup 4-5 ting vi ved om nekrologer Af Marianne Kirk og Henrik Hansen Lyrisk saltomortale den københavnske oplæsningsscene af Frederik Bjerre A. Åh, at være en borger tre bøger i ny, dansk litteratur af Mads Eslund Rebellmytens siste sukk to bøger i ny norsk litteratur af Anders Gullestad Set lidt på afstand Danmark set af en fiktiv etnograf af Mikael Rothstein Interkulturel dialog Interview med Hamayun Latiff Butt Hellere tosproget end tvetunget sprogforbistring og politisk korrekthed af Thomas Harder På vej mod en mental revolution af Erik Clausen Dansk film eller Danish Cinema? af Rasmus Brendstrup Noget for pengene ny teknologis betydning for filmen af Thure Munkholm Et nyt politisk teater? af Rune David Grue Det fri teaterblod en gryende independent-identitet af Lisbeth Elkjær

3 Carsten Fock Uden Titel Nye tider for operaen af Michael Schønwandt Sharing Spaces architectural strategies af Julien de Smedt og Bjarke Ingels, PLOT Building for the Plot Branding og Storytelling i arkitekturen af Rasmus Rune Nielsen, 2+1 Parfumer, der lugter af skidt... tendenser i design af Stine Høholt Nu med mormor at æde autenticitet af Marie Stender Kunstens show af Asbjørn Sennels Politik, professionalisering og nye formsprog tendenser i kunsten af Lars Bang Larsen Synlighed, strømninger og konservative kræfter på kunstscenen af Birgitte Kirkhoff Kunst og (immaterielt) arbejde. af Alice Goudsmit Ude og hjemme manipulerede turistfotografier af Søren Lose Alt-er-muligt-alt-er-tilladt fotografiet i kunsten anno 2004 af Mette Sandbye Fjernsyn i dødens skygge af Hans-Flemming Gogge Kragh Danmarks Radio i et nyt årtusinde af Nanna Thylstrup Er vi den sidste generation? Stjerner og rumforskning af Bjørn Franck Jørgensen Kære Fremtid af Morten K. Petersen og Kristina L. Søgaard Kulturo nr. 20/2005 3

4 IT og samfund Hvor blev fremtiden af? Årtusindskiftet som kollektiv drøm og horisont Af Anders Høeg Nissen Mit kladdehæfte lå og sukkede på bordet. De linjerede sider strakte sig uendeligt mod det lyse træ. Et æseløret omslag knækkede trodsigt mod himlen. Kun overskriftens grafitkornede blokbogstaver brød papirets hvide monotoni. Mit liv i år Hvordan ser dit liv ud i år 2000? Det må have været i sjette klasse, og vores opfindsomme dansklærer havde i et forsøg på at bryde den sædvanlige rumle med kedelige danske stile bedt os fortælle om, hvordan vi forestillede os vores liv i år Når man er 11 år gammel, og kalenderen udenfor viser 1982, så er der næsten uendeligt længe til noget så science fiction-agtigt som år Tider vil henrulle, verdener forgå før år Pointen med denne indledende digression til min fortid er, at uanset hvor skævt jeg gættede dengang, så gav den danske stil fra sjette klasse mig ikke desto mindre et pejlemærke, en horisont, et mål: år Frem mod millenniet! Hvis man synes, verden gik lidt overbords i millenniumfantasier og dommedagsvisioner, da vi for alvor nærmede os det talmagiske kalenderskifte, så var det for mig blot kulminationen på en fremadorienteret bevægelse, der begyndte ved spisebordet og den danske stil på linjerne i kladdehæftet. Jo, der var naturligvis milesten undervejs: 1984 og frygten for det globale atomragnarok, 1989 og Murens fald, 1992 og Europamesterskabet i fodbold. Men intet år så mytisk, så dragende, så fascinerende som år Da jeg begyndte at tune ind på science fiction-hylden på det lokale bibliotek, lød år 2000 nemlig så tilpas langt ude i fremtiden, at det blev nemt at forestille sig alt fra tube-mad til flyvende biler billeder, der dukkede op ved trylleremsen år-to-tusind. Hvor skal vi hen, du? Men hvor er år 2000 blevet af? Ja, jeg ved godt, at vi nu skriver 2005, og ikke bare er år 2000 long gone, vi er også forlængst officielt trådt ind i det nye årtusinde og det 21. århundrede. Det er ikke det, jeg mener. Jeg tænker nemlig på, at jeg nu ikke længere ved, hvad vi skal se frem imod? 2010? 2020? 2100!? Selv det Clarke-Kubrickske 2001 oprandt og henrandt uden opfyldte løfter: Hvor er rejsen til Jupiter? Hvor er den kunstige intelligens? Hvor er det kosmiske syretrip? Jeg ved godt, at vi fik en masse andet fra internet over klonede får til nanoteknologi men med bevægelsen ind i det 21. århundrede forsvandt pludselig det fælles mål. Selv dotcom-boblen udviste stor historisk bevidsthed ved for alvor at sprænge i månederne lige omkring det magiske år som om de pengeberusede net-nørder og deres energiske bagmænd sad i det samme trip: forblændede af kalenderens manende lokkeri. For ligesom 2000 var et pejlemærke og et magisk tal, således besad forestillingen om året også en indbygget, uimodståelig skuffelse. Årlige justeringer af forventninger og håb om en fremtidsverden nyttede ingenting: det var stadig en tom fornemmelse at slå øjnene op efter en nytårsaften og sluge ikke bare Panodiler, men også en bitter fornemmelse af at have taget et forkert sving eller 4 Kulturo nr. 20/2005

5 IT og samfund to på vejen. Det er såmænd ikke fordi, jeg tror, vi alle trak på samme vogn dengang i 80 erne og 90 erne, ikke desto mindre føltes det lidt sådan, for vi var på vej mod den samme horisont og omvendt føles tingene i dag ukoordinerede og usammenhængende, som om vi er på vej ind i et territorium uden kort. Og ikke nødvendigvis altid på den gode måde. Rundt på gulvet - eller på tur i karusellen? Men det er også frihed at være foruden fikspunktet. Vi kan selv vælge nu og gør det, heldigvis. Vi har kastet 2K-åget, og bestemmer selv hvor og hvornår vores fremtid ligger. For sådan er det altid man mister og man får. Og måske mister man så lidt igen. Vi havde masser af 90 er-drømme: Virtual Reality, kunstig intelligens, rumfærde. Ikke bare vorsprung durch technik men også forbedring og forbrødring gennem fremskridt. Nanoteknologi og biotek. En økoverden i balance... Og hvad har vi så fået i dag? Forandringer, vi ikke drømte om: fildeling og mobiltelefoner, fx. Men også et 3G-flop indtil videre, i hvert fald. En net-baseret virkelighed, der både er meget mere og meget mindre, end vi håbede. Internet-køleskabe og tåbelige webbutikker, men også net-fællesskaber, online-spil og global bevidsthed. Vi har miljøkatastrofer, hungersnød og dårlig sædkvalitet men også stamceller, GMO-føde-varer, designermedicin og gen-biblioteker. Og fornyede drømme, måske, hvad enten de så hører til i 2005, 2010, 2020 eller Om nanoteknologi, der ikke bare er scifi-visioner om selvsamlende robotter. Om kunstig intelligens, der kan mere end stavekontrollen i Windows. Om et netværk, der er andet og mere end webbutikker og fildeling. Om sand sammensmeltning af menneske og maskine. Begivenhedshorisonten Vi har mistet horisonten men måske giver teknologien os en ny. Den kaldes singulariteten. En begivenhedshorisont, hvor vi ikke længere med nogen som helst meningsfuldhed kan forudsige udviklingens gang, fordi den teknologiske udvikling ikke er linær, men eksponentiel. Singulariteten er et skræmmende, smukt, sublimt sort informationshul et vakuum, som både drager og frastøder. Måske er det vort nye årtusinds fyrtårn? For nogle er den løftet om en verden fri for bekymringer, hvor vi kan skabe, hvad vi vil, når vi vil. For andre gammel vin på nye flasker: problemerne består, selv når materiens begrænsninger forgår. Hvor er fremtiden? Det er ikke længere muligt at bevare overblikket ikke engang illusionen om det. Og måske var det alt, vi havde dengang: en illusion om en fælles vision, båret på millenniets vinger. Men selv en forestilling kan flytte noget spørgsmålet bliver så nu, om et sort hul kan? Anders Høeg Nissen er BA i Litteratur- og Medievidenskab. Siden 2000 journalist og vært på radioprogrammet Harddisken, DR P1. Kulturo nr. 20/2005 5

6 Kunst Performativ politik Når kunst bliver til handling Af Camilla Jalving I januar 2000 nummeret af det engelske kunstblad Art Monthly bad kritikeren Patricia Bickers en række indflydelsesrige kunstfolk spå om kunstens fremtid i det næste årti. Kunstneren og kuratoren Matthew Higgs brugte budet til at give sen-90 ernes britiske kunst det endelige dødsstød med sin beskrivelse af den som flashy litteralism that would make even the most cynical advertising copywriter blush. Hans ønske for fremtiden var i stedet en kunst, som var både uigennemskuelig, engageret, kompleks, irriterende og svær. Nu halvvejs gennem den første dekade kan man jo passende spørge sig, om Higgs ønsketænkning er gået i opfyldelse. Er kunsten blevet sværere og mere kompleks? Ja, er svaret til en vis grad, når det gælder den britiske samtidskunstscene, hvor 90 ernes sensationelle bølge langsomt er ved at ebbe ud. Tracey Emins telt brændte sammen med Chapmanbrødrenes helvedesversion, mens Damien Hirsts Pharmacy er kommet på auktion, og selvom hans værker stadig går til skyhøje priser, er han sandt at sige mere old hat end shock of the new. Men ser man bort fra dette lokale fænomen, bliver billedet mere broget. Kunsten lige nu er både sensationel og svær, glittende og trashy, personlig fikseret og globalt orienteret. Som på Whitney Biennalen 2004, der imod sædvanen ikke blev udstillingen, alle elsker at hade, men tværtimod udstillingen ingen kunne hade, af den simple grund at der i det brede udbud af kunstneriske genrer, udtryk og temaer var noget for alle at elske. At gøre status er derfor ikke særligt let, da kunsten på kanten af 2005 stritter i et væld af retninger. Det er derfor fristende at besvare udfordringen fra Kulturo med en subjektiv opremsning af alt det, der har været skelsættende nok til at lejre sig i hukommelsen og stadig ligge der en regnvåd vinterdag. Som nu Jesper Justs fine maskulinitetsfordrejende videoer, Mortens Scheldes røde maniske blyantstegninger, Lise Harlevs sproglige præcision, Jeppe Heins mobile minimalisme og Olafur Eliassons fantastiske stjerneflugt. Eller i et mindre nationalt perspektiv, Kutlug Atamans skæve univers af hjemløse sjæle, Eija-Liisa Ahtilas sært surrealistiske fortællinger og Atlas Groups snedige spil med fakta og fiktion. Hermed nogle nævnt, men mange flere glemt, hvilket er problemet med denne metode. Helt umulig er den især, når det som her gælder syntesen, historieskrivningen, den kulturelle revision. Så skal der anderledes generaliseringer til, som nu følgende påstand, at der i hvert fald er to tendenser, som har kendetegnet kunsten de sidste fem år. Den ene handler om det politiskes genkomst. Om det forhold, at kunsten nu på særlig vis synes at række ud mod den socialitet, den er del af, med værker der er kritiske eller propagandistiske eller samfundsrevsende eller undergravende eller intervenerende eller det hele på samme tid. Denne intensivering af det politiske blev særlig markant på megaudstillingen Dokumenta XI i 2002, hvor krige, konflikter og globaliseringens fatale konsekvenser blev bragt direkte ind på kunstens scene. Intensiveringen fortsatte på Venedig Biennalen året efter, der med titlen Dreams and Conflicts: The Dictatorship of the Viewer heller ikke stod tilbage for at bringe verden udenfor ind. Den anden tendens kan formuleres som en ny orientering mod det performative. Det performative forstået som kunstnerisk strategi, som en måde at udtrykke sig på gennem proces frem for objekt, gennem handling 6 Kulturo nr. 20/2005

7 Øverst: Lise Harlev, fra serien: Everything for the first time, Plakater. Nederst: Jesper Just, still fra: The Sweetest Embrace of all, 2004, DVD, red AP. Courtesy Galleri Christina Wilson.

8 Kunst frem for afbildning. Denne tendens kan ses isoleret fra tematiseringen af det politiske, men hvad der imidlertid er særlig interessant er, at det performative og det politiske i mange tilfælde er tæt sammenvævede. Det betyder, at det ikke kun er ideen om, hvad kunst kan være, som har ændret sig, men også forestillingen om, hvordan kunst kan være politisk. Når Santiago Sierra sætter et par grænsevagter til at kontrollere indgangen til den spanske pavillon på Venedig Biennalen i 2003 og kun tillader besøgende med spansk pas at komme ind, er det en måde, hvorpå han gør politik til handling ikke til ord skrevet på et banner. Eller når Superflex på samme udstilling som et modsvar til de multinationale producenter uddeler GUARANÁ sodavand, produceret i samarbejde med brasilianske bønder, er der også tale om en forskydning af det politiske fra ord til aktion. Fra at være en repræsentation, et billede af til at være en performance i sig selv. Det er det også, når Jens Haaning på Documenta XI afspiller tyrkiske vittigheder fra et par højttalere i byen og dermed skaber et minoritetens mod-rum lige midt i majoritetens domæne, eller når Tania Ostojic gør sit liv til sin kunst og sin kunst til politik, når hun i et kunstprojekt på internettet søger efter en mand med et europæisk pas at gifte sig med. Så er det igen politik udlevet som performance frem for nedskrevet som slagord på en væg. Det er med få ord status fra denne revisor. Kunsten er blevet både mere politisk og mere performativ. Hvilket til en vis grad blot er mit slag på tasken, mit blik på verden, som kunne rettes anderledes. Men sådan er det med synteserne de må nødvendigvis si en hel del afvigende fisk fra. Tilbage står kun spørgsmålet om, hvorvidt kunsten, som Higgs ønskede det, også er blevet sværere og mere kompleks siden årtusindeskiftet. Hvis jeg havde svaret, ville jeg sige det, men jeg tror, at lige netop det spørgsmål stadig også i 2005 kun lader sig besvare af den enkelte, lige dér i mødet med værket selv. Camilla Jalving er ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunstog Kulturvidenskab, Københavns Universitet, med et projekt om performative strategier i samtidskunsten. 8 Kulturo nr. 20/2005

9 Kulturpolitik Det skulle være så godt, men så det faktisk skidt Den kreative alliance imellem dansk kunst og erhvervsliv Af Merete Jankowski Kultur- og oplevelsesøkonomien, drømmesamfundet, videnssamfundet kært kulturpolitisk satsningsområde har mange navne. Bagved alle ligger dog forestillingen om, at informationssamfundets afløser er ved at indfinde sig. I det nye samfund bliver kompetencer, forstået som evnerne til at sætte faglig viden i forbindelse med økonomisk indtjening, nøgleordet. Ud med akademikerens brødløse kundskaber og ind med kaospiloterne. Heraf følger også forestillingen om et nyt arbejdsliv: Ud med hierarkisk ledelse, rutine-arbejde, faste arbejdsdage og ind med den holistiske leder, projektansættelser, flextid, salsa-undervisning i arbejdstiden og Michael Laudrup og Allis Helleland som videnskabsminister Helge Sanders eksperter i kultur- og oplevelsesøkonomi. Kulturen er ej blot til lyst billedkunstnerens evne til at tænke kreativt bliver et kerne-konkurrenceparameter på et vestligt marked, der er oversvømmet af ens produkter. Problemer med brandet? Hyr en kunstner! Problemer med kommunikationen? Lej en husforfatter til virksomheden! En vigtig tanke i filosofien bag den kreative alliance er, at kunst og erhverv kan skabe en positiv synergi-effekt, hvis der overføres kompetencer fra kunsten til erhvervslivet. Hvad erhvervslivet kan tilføre kunstlivet, har man dog generelt interesseret sig langt mindre for. Måske hænger det sammen med, at man i de kulturpolitiske rapporter om området gør sig mange tanker om, hvad et postmoderne arbejdsmarked karakteriseres af ord som symbolproduktion, branding og innovation fylder siderne men man udviser ikke den vaklen på hånden, som de fleste kunst, litteratur- og teaterteoretikere nok ville gøre ved at skulle sætte kunstens natur på en catchy formel. Man skriver om kunstens egenskaber, som var de selvfølgelige og uforanderlige: Kunstneren ses som homo ludens, den legende, kreative, let barnlige skikkelse, som qua sin intuitive tilgang til livet kan lære den strikse homo economicus om fantasi, følelser og intuition de kvaliteter, som man forestiller sig, at videnssamfundets virksomhed skal bruge til at sælge alt fra sødmælk til stereoanlæg. Lyder dette bekendt for den kulturhistorisk uddannede læser? Så er det muligvis, fordi denne kunstnertype hører hjemme i den store højmodernistiske forestilling om kunsten, som store dele af samtidskunsten og kunst-historien har gjort sit bedste for at afmontere ved i stigende grad at se kunstværket ikke som et autonomt værk, men som en socialt diskursiv praksis i dialog og udveksling med det omgivende samfund. Den kultur-politiske opfattelse af dansk (samtids)kunst tilhører en svunden tid en tid med alpehuer, absinth og afskårne Van Gogh-ører. Hvad dansk kulturpolitik i første omgang har behov for er at komme ud over stereotypen: Kunstneren som den glade provo-tosse, og kunstteorien og formidlerne som et unødigt fedtlag imellem kunstner og marked. Det er i sig selv et paradoks, at man ikke alene i kulturministeriet, men også i områdets fagorganisationer, som fx Learning Lab Denmark og NyX, opererer med et skarpsindigt syn på samfundets udvikling parret med et Kulturo nr. 20/2005 9

10 Kulturpolitik kunstsyn fra anno dazumal. Men måske skulle man ikke undre sig det etablerede danske kunstliv har fuldstændigt glimret ved dets fravær i denne debat, så hvordan skulle de stakkels kulturpolitikere og erhvervsfolk vide bedre? Modellen for den danske kreative alliance er på mange måder den engelske Arts & Business-organisation, som fødtes i 1976 på privat initiativ fra britisk erhvervsliv. Ser man på regeringens vejledning i partnerskaber mellem kultur- og erhvervsliv, Kulturpartner, er det tydeligt at se, at forbilledet er den tilsvarende engelske A&Bmanual. Under Thatchers privatisering af offentlige institutioner i 80 erne, der også tildeler den i forvejen meget sparsomme offentlige kulturstøtte nogle drøje hug, får A&B for alvor vind i sejlene. Thatcher-regeringen afsætter store summer af risikovillig kapital til eksperimenter på feltet, alt imens A&B sørger for at profilere sig blandt kunstnere, som nyder succes og anerkendelse inden for det etablerede britiske kulturliv. Således står A&B fx bag Sam Taylor Woods udsmykning af butikskæden Selfridges og kaffeproducenten Lavazzas sponsorat af Barbican Art Gallery. En kernestrategi for A&B har desuden været altid at have en topfigur fra det private erhvervsliv som ansigt udadtil. Disse fire ting risikovillig kapital, ikke kun erhvervsmen også kunstkyndigt personale, kontakt til det etablerede kunstliv, en toperhvervsmand som offentligt ansigt udadtil har A&B peget på som nøglerne til deres succes. Alle disse fire ting har været fraværende i alle initiativer på området iværksat af det danske kulturministerium og det ses: NyX Danmarks pendant til A&B får en hård medfart i den evaluering som Quartz Strategy Analysis afgav i 2004, ArtNet kulturministeriets kunstportal er hensygnet, Learning Lab Denmark er under politisk pres, Louiz har økonomiske problemer og fradragsretten for virksomheders køb af kunst er ifølge Told og Skat knapt blevet benyttet. Hvad er det, der går galt hvad kan englænderne, som vi åbenbart ikke kan? Man kan pege på mange ting: England har ikke den Julius Bomholtske tradition for offentlig kulturstøtte, som i høj grad blokerer for udviklingen af feltet herhjemme, vi har meget få virksomheder, som pga. den høje virksomhedsskat har kapital til at gøre store investeringer i dansk kulturliv, etc. Men det er allerede i kunstopfattelsen, det går galt. Kunst er ikke bare kunst, og hvad kultur er, er ikke indlysende. Og det er heller ikke indlysende, at erhvervslivet kommer springende med pengepungen, blot man siger kultur og erhverv. Kulturministeriet må indse, at det må kende sit marked, før det kan navigere på det det er trods alt, hvad enhver handelshøjskoleelev lærer på første år. Merete Jankowski skriver speciale om forsøg på at samtænke kunst og erhvervsliv i videnssamfundet ved Institut for Kunst- og Kulturformidling, Afdeling for Kunsthistorie, Københavns Universitet. 10 Kulturo nr. 20/2005

11

12 Kulturpolitik Kulturpolitikkens nye betingelser Interview med Brian Mikkelsen Regeringsskiftet i 2001 fik naturligvis også betydning for kulturpolitikken. Blandt andet fik landet en ny kulturminister Brian Mikkelsen (K). Vi bad ham svare på, hvilke mål han satte sig, og hvilke resultater han har opnået siden sin tiltræden for tre år siden. Her er hans svar. Kulturpolitik er i dag meget forskellig fra for 5 år siden, siger Brian Mikkelsen og fortsætter: Her tænker jeg ikke bare på konkrete forslag og love, men også på kulturpolitikkens grundlæggende betingelser og forestillinger. Kulturpolitik er ikke længere en samling af smukke hensigtserklæringer og forvaltning af det bestående. Kulturpolitik er i stedet blevet en arena, hvor flere forskellige og uenige stemmer blander sig, og hvor aktørerne bliver målt på deres resultater frem for på deres intentioner. Hvad mener du med det? Jeg mener, at regeringens kulturpolitik har været med til at fremme en udvikling, hvor kulturen ikke længere er sentimental: Den skal ikke længere gøre os til bedre mennesker. Hele den terapeutiske retorik er på tilbagetog. Kulturen, siger du. Det er jo et vidt begreb Netop! Det gamle skel mellem finkultur og populærkultur bliver stadig mere flydende. Kultur er efterhånden mange ting. Kultur er ikke alene bøger og teater, men også film, musik, sundhed, ny teknologi, ligesom kultur er lokaliteter, steder, der omgiver os, stemmer, der påvirker os. Alt dette og mere skal kulturpolitikken rumme. Vi kan ikke nøjes med en kunstpolitik for det smalle og elitære, vi må forstå kulturen bredere. Vi må med andre ord have variationen med, fordi virkeligheden ændrer sig. Hvis ikke vi fører politik i samspil med virkeligheden, så ender vi med at føre politik for de få. Samspillet mellem det fine og det populære interesserer mig, og dette samspil er en af betingelserne for den aktuelle kulturpolitik. Hvad bliver der så af kvaliteten? At støtte kvaliteten er den konservative kulturpolitiks fornemste opgave. Det er vores kontrakt med borgerne. Borgerne skal vide, vi ikke klatter pengene væk. De bliver brugt til formål, som vi kan stå inde for. Desuden er der ingen modsætning mellem kvalitetskriteriet og en kulturpolitik, der når bredt ud. Ligesom vi fx stiller høje krav til vores eliteidrætsfolk, herunder bekæmper doping, stiller vi høje krav til de foreninger, der opnår offentlig støtte. Her er pædofililovgivningen bare ét eksempel. Der skal være kvalitet hele vejen rundt. Regeringen drysser ikke bare kulturkroner ud over det ganske land uden at blinke. Vi sikrer os hele tiden, at niveauet holder. For borgernes skyld. Borgerne, siger du. Repræsenterer du ikke kulturlivet? Jeg repræsenterer først og fremmest borgerne. Det er dem, der har valgt mig. Jeg er deres repræsentant. Hvad så med kulturlivet? Hvis ministeren blot gør, som de mest højtråbende kulturpersoner ønsker, så er folkestyret jo reelt sat ud af kraft og ministeren gjort til en nikkedukke. En minister må ikke blive for gode venner med kunstnerne. En 12 Kulturo nr. 20/2005

13 Kulturpolitik minister skal holde en vis afstand og træffe sine egne valg ud fra de hensyn, han må tage. Kulturpolitik er en aktivitet mellem æstetik og allehånde praktiske hensyn, herunder hensyn til økonomien, hensyn til politiske flertal, hensyn til tidsfrister. Kulturpolitikken skal i første omgang måles på de praktiske resultater, men her står regeringen også stærkt. Hvad vil du fremhæve? De seneste tre år har vi gennemført en lang række gode love. Fx har vi forenklet hele strukturen for uddeling af kunststøtte, lettet skatte- og fradragsregler i forbindelse med køb af kunst. Jeg mener også, at regeringen har vundet en sejr på et mere ideologisk plan. Her tænker jeg på, at den tidligere så høje mur mellem stat og marked er faldet. Det er ikke længere sådan, at staten er den gode og markedet den onde. Vi står nu alle med et mere nuanceret billede. Det betyder, at erhvervslivet bliver budt indenfor i kulturen, og det er et kæmpe tigerspring fremad. For sammen kan kultur og erhverv udrette mange gode ting. Jeg opfatter det som en af regeringens bedrifter at have nedbrudt denne mur. og regionale initiativer, der skyder op over det ganske land, bl.a. i forbindelse med den særlige Provinspulje. Eller se på kulturdebatten, som er mere levende og spændende end i lang tid. Se på de nye talenter inden for snart sagt alle kunstarter. Gå på museum, i biografen eller til koncert; der er masser at vælge imellem. Og masser af modsætninger og spændinger. Det er alt sammen tegn på et sundt og stærkt kulturliv. Spørgsmålene er ikke stillet af Kulturos redaktion, men af en medarbejder i Kulturministeriet. Alligevel har regeringen haft mange kritikere. Hvad er dit svar til dem? Mit svar er, at vi ikke står i en kulturel nødsituation, sådan som nogle mente for bare få år siden. Kulturen er heller ikke et offer for udviklingen, kapitalismen eller markedet, sådan som det tidligere hed. Dansk kultur er ikke en truet dyreart, der skal hegnes ind. Den er måske stærkere end nogensinde. Se f.eks. på de mange lokale Kulturo nr. 20/

14 Kulturpolitik Det kunstpolitiske påsketaffel En utrolig, men sand historie om begyndelsen på et nyt årtusinde i dansk kunst- og kulturpolitik Af Karin Hindsbo, formand for UKK Der var engang i de første spæde år af et nyt årtusinde et regeringsskifte, og med dette fulgte en gennemgribende omstrukturering af det danske kunstliv. Omkring påsketid det Herrens år 2002 besluttede en ny borgerlig regering sig for at rydde op i det kulturpolitiske pulterkammer, og smed med letsindig hånd alt, hvad de fandt overflødigt og ikke umiddelbart kunne forstå, ud i en stor container. Derefter samlede de det, der var tilbage, i en centralistisk struktur, som skulle styre den uregerlige kunst efter østeuropæisk forbillede: en kunststyrelse. Styrelsen skulle dele og herske ud fra en naiv tro på en uproblematisk fusion af statsstyring og markedskræfter, populisme som et kvalitativt aspekt og kunsteksport efter samme kriterier som bacon, feta og andre fedende produkter. Vupti sagde sanitørerne under oprydningen i 2002, og der lå med ét de 2-årige igangsætningsstipendier i affaldscontaineren sammen med Center for Dansk Billedkunst, hvormed internationale retningslinier, der sigtede mod reel udveksling på kunst- og kulturområdet, ligeledes befandt sig blandt affaldet. Containeren kom mere og mere, efterhånden som oprydningen skred frem, til at indeholde den måske eneste minimale mulighed for faktisk dynamik og udveksling i det danske kunstliv, der på daværende tidspunkt eksisterede. Ikke fordi den danske kunstverden dengang var præget af reel alsidighed endsige demokrati og gennemsigtighed bevares men gjorde man sig umage, kunne der blive ryddet så grundigt op, at de unge kunstarbejdere helt og holdent ingen muligheder havde for at søge midler til deres praksis; hermed kunne man ekskludere de unge ballademagere, internationale kunstnere og andre gøglere fra det gode danske kulturmarked for i stedet at koncentrere sig om god, gammel, dansk, populær Kvalitet. Thi det er, hvad der er væsentligt i Kunsten. De flittige sanitører syntes, de havde gjort et gedigent stykke arbejde ved deres oprydning og satte sig mageligt til rette ved påsketaffelet med den fornemmeste stol reserveret til deres nye ven God Dansk Kvalitet! Et begreb, de ganske vist ikke kunne definere, men som de i stedet erklærede indiskutabelt. Ja, et begreb ingen reelt vidste, hvad var, men som bedre kunne beskrives gennem sin negation: ung kunst, eksperimenter, international udveksling, ligestilling (hvad pokker skal man med det i kunstverden), kompleksitet (det er for besværligt) og tankevirksomhed (det tager for lang tid). Men dette var nu alligevel for mange antonymer at påsætte det gode Kvalitetsbegreb det tog for lang tid at remse dem alle op. Sanitørerne tænkte over dette, så det knagede i hele påskebordet, til en af de førende, General M, fik den fremragende idé at samle det hele under en hat (thi det var han glad for) med ordet fedtlag. Det kunne jo betyde hvad som helst, og man kunne sige det allegro i samme åndedrag, som man vendte det hvide ud af øjnene og så kunne alle hastigt komme videre til at skåle i snaps med de gyldne bægere ved påskens højbord. Og det gjorde de så: fedtlaget skal væk, sagde de alle i kor trods de vidste, at smagen sad i fedtet, og at dette var en væsentlig ingrediens i påskebordets slaraffenland og de klinkede stolt bægerne sammen. De var glade for deres forgyldte bægre, sanitørerne, de var nemlig pæne og gamle, og de gav en god klinkelyd, når man koket stødte dem sammen så blæse være med, at snapsen i dem smagte af metal. 14 Kulturo nr. 20/2005

15 Kulturpolitik Men så skete der noget i det ganske kunstland. Nogle unge kunstarbejdere fik nok af det lille selskab ved det firkantede bord med kandelabre, sildemadder og andre kvalitative danske rekvisitter. Det hele startede med en lang række gækkebreve til General M thi det var jo omkring påske og de demonstrerede også, det var ganske vidst. Mage til løssluppet anarki midt i frokosten havde de ophøjede sanitører aldrig kendt mage til. Noget måtte gøres for at bevare madroen: Center for Dansk Billedkunst blev på forkrampet vis indlemmet i den fine centralistiske struktur. Men de kunstfaglige ansatte blev naturligvis sat til kun at administrere, ikke formidle og producere, for de skulle jo nødigt begynde at tænke selv. Men de unge var stadig ikke tilfredse efter disse sidste krampetrækninger fra sanitørerne. Nej, de unge var egentlig efterhånden meget vanskelige at tilfredsstille. De havde fået nok af uigennemsigtighed og mærkværdige lyssky frokosttafler med en dagsorden sat af den udefinerbare Hr. Kvalitet og andre høje Herrer; General M hjalp reelt blot til at fylde den sidste dråbe ildesmagende snaps i de forgyldte bægere. De unge oprettede en forening på tværs af faggrænser; en forening der specifikt skulle være talerør for de unge, hvorfor der blev oprettet en faglig aldersgrænse på 15 år og som en af sine målsætninger havde ligestilling i kunstverden i forhold til både køn, praksis og alder og dermed ville insistere på mangfoldighed; en forening der krævede gennemsigtighed i kunstlivets struktur, og som stræbte efter dynamik og udveksling også i det internationale kultursamarbejde; en forening der fokuserede på den ændrede formidlerrolle såvel som den ændrede kunstnerrolle (og yderligere noget så uhørt som løn til billedkunstnere og endda løn og muligheder generelt for kuratorer); og som i det hele taget krævede nutidskunsts potentiale anerkendt i samfundet såvel som i kulturpolitikken. Vi unge kunstarbejdere gider kort sagt ikke længere stå frysende udenfor og gennem et vindue betragte påsketaffelet udfolde sig, som enhver anden lille pige med en svovlstik, men ønsker at bryde gennem barrieren og ændre selve vilkårene for bordet, dets medvirkende, dets opdækning og den metallisk smagende mad og drikke. Det nye årtusinde vil i kunstverden på det politiske plan (og en række andre) af os blive indledt med en lang stædig kamp mod indædte, eksklusive og uforklarlige figurer som Hr. Kvalitet, Hr. Populisme og andre Monsieurer, der sidder og smæsker sig ved højbordet, til fordel for indlemmelse af de for kunstpolitikken mystiske og fremmede personager som demokrati, internationalisering og ligestilling. Den sidste svovlstik skal her ikke bruges på at varme os selv momentant, men til at sætte ild til det ganske påsketaffel. UKK Unge Kunstnere og Kunstformidlere er en forening skabt efter en protestaktion mod kulturministerens nedskæringer og omstruktureringer af kunststøtten, der især ramte unge kunstnere. De unge kunstnere og formidlere sendte ministeren gækkebreve, som han uvidende om deres eksistens ikke gættede, hvorfor de troppede op i ministeriet for at få deres påskeæg. Se Kulturo nr. 20/

16

17 Danmark-sådan-ser-du-ud 2004 FOTO SERVICE / RACA - et projekt under udstillingen Monument, København

18 Musik Rock n roll cyberspace Fremtiden har endnu ikke indfundet sig i rockmusikken Af Per Reinholdt Nielsen Det er påfaldende, at de musikalske milepæle stod tæt i de gyldne 1990 erne, mens man slet ikke i samme grad kan finde toneangivende stemmer og udgivelser på denne side af årtusindskiftet. Historien er altid svær at overskue, når man står midt i den, men alligevel er det oplagt at spørge: Hvor er nutidens svar på Nirvanas Nevermind, Becks Odelay, Massive Attacks Blue Lines, Aphex Twins Selected Ambient Works og Blurs Parklife? Forklaringen er næppe, at den musikalske nysgerrighed og virkelyst er gået i stå. Tværtimod er der aldrig udkommet så meget musik, efter at produktion og distribution i princippet er blevet hvermandseje med computer, lydkort, virtuelle instrumenter og prisbillig internetdistribution. Musikerne har fået deres fulde frihed til at skabe. Udover en bølge af glade amatører, har det medført nye udtryk især fra inden for den elektroniske musik, som er lettet for rutiner, regler og traditioner livekoncerter, håndværk, popmelodi. Men nok så bemærkelsesværdigt er det, når teknologien spiller sammen med traditionerne som eksempelvis hos Björk at nutidens mest interessante musik opstår. Denne nye underskov har endnu ikke kunnet manifestere sig på det musikkulturelle landkort. Ud over serieproducerede og let forgængelige boybands og popsangerinder har de seneste års udgivelser været præget af tilbageskuende, romantiske og nostalgiske strømninger som americana, electro clash og garagerock, der er en ny generations bud på traditioner inden for idiomer som amerikansk folk, country og rock, britisk electropop og punk og den bølge af rå rhythm n bluesbaseret rockmusik, der blev anført af navne som Iggy Pop & The Stooges og MC 5 i 1960 erne. Et tilbageblik på rockhistorien peger på, at den nyskabende rock kommer fra alle andre steder end de etablerede kulturinstitutioner undervisning, mainstream-medier og pladeselskaber. Men det er ligeså sikkert, at rockmusikerne af i dag må indgå en nødvendig symbiose med pladeselskaberne; at de fire store globale pladeselskabers (Universal, Warner, EMI og Sony-BMG) videredistribution og massive markedsføring som de eneste kan skabe de afgørende musikalske milepæle; og at selskabernes aktive medvirken og musikernes bevidsthed om salgspotentiale ikke nødvendigvis er en hæmsko for fuld kreativ styrke. Eksempelvis Nirvana, hvor hovedpersonen Kurt Cobain i hele sin korte karriere fra skabte sin musik i krydsfeltet mellem støj og pop, gjorde oprør mod Seattlescenens tunge metallyd, men endte med at vende sig mod den succes, der var indbygget i hans umiddelbart iørefaldende popmelodiske strukturer og den vældige eksponering via det multinationale selskab Warner og MTV, som Cobain selv ønskede i første omgang. Denne livgivende forbindelse mellem rockens kreative undergrund og den store kommercielle markedføringsmuskel har i de seneste år været klippet over. Dels fordi de fire dominerende multinationale selskaber, som panikreaktion på et nedadgående pladesalg har skilt sig af med en stor del af de kunstnere og alternative pladeselskaber, de opkøbte i løbet af 1980 erne og 1990 erne. Dels fordi reaktionen på både forbrugernes og musikernes kreative brug af den nye teknologi har 18 Kulturo nr. 20/2005

19 Musik været mødt med kraftig modstand, lovgivning og almindelig træghed fremfor forståelse for de kunstneriske muligheder i sampling og det kommercielle potentiale i at udvikle nye medier. Det ser ud til, at man kan lokalisere en række overordnede træk, som påvirker rockmusikken og er med til at udvikle den. Der har gennem hele rockhistorien været en dynamik mellem mainstream og undergrund. Afgørende nye genrer, der er vokset frem fra neden, såsom rock n roll, folk- og syrerock, punk, støjrock, grunge og britpop kan alle forstås som direkte reaktioner på tidens dominerende lyd og attitude. En anden afgørende katalysator er den musikteknologiske udvikling. Hvilke kunstneriske muligheder eller begrænsninger teknologien giver musikerne. Jimi Hendrix sprængte rammerne for den elektriske guitar, og 1980 ernes housemusikere anvendte trommemaskiner, der oprindeligt var fremstillet som rigide rytmemaskiner til øvebrug, som originale lydkilder og lokomotiviske grooves. Björk, Aphex Twin med flere udforskede det musikalske cyberspace, da computeren kom på banen både som værktøj for komponister og som indspilningsstudie. Naturligvis spiller mange, mange andre faktorer ind, og ethvert forsøg på at sætte en struktur på rockmusikkens udvikling overhales næsten altid af den langt mere komplicerede virkelighed. Hvem havde eksempelvis kunnet forudse, at 11. september og det tvivlsomme amerikanske præsidentvalg for fire år siden igen ville give rockmusikken en troværdig politisk stemme? Samfundsforhold, nye kulturelle strømninger og ændringer i mediebilledet spiller bestemt en rolle. Der er dog ingen tvivl om, at computeren som både instrument og underholdningsmaskine med tanke på de igangværende strukturændringer med en voksende trafik af både ulovlige og lovlige lydfiler på internettet som et supplement til salg af musik i fast fysisk form og den omfattende debat, de mange politiske indgreb om omlægninger i branchen er den afgørende faktor i disse år. Hvis rockhistorien former sig i brud, og rock n roll, syrerock, punk, hip hop og techno, som rebelske ungdomskulturer udgør nogle af de mest markante punktnedslag i de sidste 50 års musik, så er det sampling, digitalisering og fildeling, der er nutidens rockrebeller. Fremtiden tilhører de musikere og entreprenører, der kan omfavne disse instrumenter, indarbejde menneskelige elementer i teknologien og bruge maskinerne kreativt. Processen har været i gang i adskillige år, og at fremtiden endnu ikke har indfundet sig i rockmusikken må i høj grad tilskrives branchens egne tunge forsvarsmekanismer mod at træde ind i et nyt årtusinde, hvor gamle værdier eksempelvis ophavsret måske viser sig ikke at være så meget værd. Per Reinholdt Nielsen er journalist og bibliotekar. Han har skrevet om rockmucik i flere bøger siden 1982 i bl.a. Information, Politiken og Berlingske Tidende. Er nu tilknyttet Weekendavisen. Kulturo nr. 20/

20 Musik og jura Hvad skal vi med en lov, som alle overtræder? Dansk ophavsret i den digitale reproducerbarheds tidsalder Af Jesper Lykkesfeldt En af mine gode venner er musiker. For at få styr på de evigt aggressive nullermænd har han hyret en rengøringskone, hvilket kunne tyde på, at det går ganske godt med pladesalget. Eller gør det nu også det? Da min ven for noget tid siden netop havde udgivet en ny cd, tilbød han sin rengøringskone et gratis eksemplar. Hun rystede imidlertid smilende på hovedet og sagde med den største selvfølgelighed: Den har jeg da allerede fået brændt den er smaddergod. Ros er jo altid kærkommen, men det er alligevel påfaldende, hvordan der her på ingen måde blev lagt skjul på, at ophavsretsloven uden større kvababbelser var blevet overtrådt, idet hovedparten af os nok ville undlade at omtale udåden direkte over for den udgivende kunstner. Ikke desto mindre har rigtig mange mennesker ulovligt kopierede cd er stående på hylden derhjemme, og det er sjældent noget, man er bleg for at indrømme. Men hvorfor have en lov, der i vid udstrækning forbyder fremstilling af digitale kopier, når alle alligevel bryder den? Det stadigt stigende antal piratkopier har blandt andet resulteret i, at man nu kun skal sælge eksemplarer af sin cd i Danmark for at få en guldplade mod tidligere , da det efterhånden var blevet nærmest umuligt at få guld, med mindre man hed Madonna eller Kim Larsen. Dette kan blandt andet ses som et udtryk for, at lovgiver, trods flere lovændringer, har vanskeligt ved at klare den nye udfordring af den intellektuelle ejendomsret, som de digitale medier udgør. Ophavsretsloven ændres år efter år, og adgangen til at foretage kopiering til privat brug indskrænkes i takt hermed. I dag må man kun fremstille digitale eksemplarer af cd er, dvd er og edb-programmer til sig selv og sin husstand, og det er ikke tilladt at kopiere en cd, som man har lånt af en ven eller på biblioteket. Det er således kun lovligt at brænde en cd, hvis man selv ejer original-cd en. Spørgsmålet er imidlertid, om disse lovændringer i det hele taget nytter. Pladesalget falder fortsat støt, selvom musikbranchen med hjælp fra Folketinget, domstolene og AntiPiratGruppen gør, hvad den kan for at stoppe piraterne. Sidstnævnte er en sammenslutning af film- og musikbranchen, som bekæmper ulovlig kopiering og distribution af film- og musikværker, og som faktisk har formået at øge fokus på problemet ved blandt andet at føre en række erstatningssager mod piraterne (se Ikke desto mindre ligner det et sisyfosarbejde, når den generelle holdning hos danskerne synes at være, at det er helt i orden at kopiere digitale musik- og filmværker. AntiPiratGruppen har i øvrigt for nylig fået kompetent modspil af Piratgruppen, der på deres hjemmeside efter eget udsagn er startet for at støtte alle dem som i modstrid med herskende opfattelser om ophavsret kopierer og spreder kultur frit (se Begrundelsen for ophavsrettens eksistens er især, at der skal være et incitament for kunstneren, forfatteren, m.v. til at skabe værket i form af, at han/hun efterfølgende kan høste frugten af sin indsats. Mod ophavsretten fremføres ofte, at det i realiteten ikke er skaberen af værket, som tjener pengene, men derimod de pengestærke plade- og filmselskaber. Man kan erklære sig 20 Kulturo nr. 20/2005

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER FEBRUAR 2006 KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT WWW.KUM.DK KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER INFORMATION TIL VIRKSOMHEDER Lin Utzon: Uden titel, 2000 Lin

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

TP TUBE DESIGN DMOS WAF. Chrome DMOS. Amplifiere. SoundDeny. DESIGN Active loudspeakers by TP RADIO WAF. Amplifiere DSP DSP. SoundDeny.

TP TUBE DESIGN DMOS WAF. Chrome DMOS. Amplifiere. SoundDeny. DESIGN Active loudspeakers by TP RADIO WAF. Amplifiere DSP DSP. SoundDeny. CLASS D Amplifiere 160W DSP 500W SoundDeny Chrome CLASS-D WAF DMOS DESIGN SoundDeny Active loudspeakers by TP RADIO DMOS WAF 300W Det er nærmest naturstridigt at disse pinde kan give indtryk af at være

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye VITELLO Kim Fupz Aakesons Undervisningsmateriale af Kenneth Jakobsen Bøye Undervisningsforløbet til skuespillet Vitello. Mål: At børnene gennem både kreative, skriftlige og mundtlige opgaver får lyst til

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere