Om dette nummer... God læselyst!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om dette nummer... God læselyst!"

Transkript

1 Om dette nummer... Jorden gik ikke under i år 2000, den vaklede blot videre i sin egen skæve gangart. Og siden har den lagt jord til ikke så lidt: To gange er Boy-George Bush blevet præsident; euroen er blevet indført i (resten af) Europa. Vi har hørt ord som metroseksualitet og samtalekøkken og set singleliv á la Sex in the City tage over efter neurotiske Ally McBeal. Vi har jublet over kronprinsens bryllupstårer og tudet over grækernes EM-jubel. Vi har set Björk hængt og hyldet af Lars Von Trier i Cannes og fulgt Ringenes Herre og Janet Jacksons bryst i fri dressur. Og endelig har vi på direkte tv set to fly smadre det store æbles kernehus. Hvordan knytter man alle disse tråde til en rød tråd? Hvordan skriver man historie, når man står midt i begivenhederne? Vi har valgt den feje løsning og bedt en række aktører fra dansk kunst- og kulturliv agere revisorer over det nye millenniums vigtigste tendenser. Resultatet kan læses i dette nummer af Kulturo. Bidragene præsenterer mange forskellige vinkler på periodens begivenheder, overraskelser og trends og lader sig kun vanskeligt forene til én sammenhængende historie. På spørgsmålet om, hvordan bundlinjen ser ud efter de første fem år af millenniet, giver de følgende sider altså svar, ikke svaret! For mange står terrorangrebet 11. september som det egentlige startskud til det nye årtusinde. Y2K-buggen kom aldrig, men den vestlige verden fik sin katastrofe, og det fik konsekvenser i form af bomber i Afghanistan, Madrid, Bali og Irak; som tragedie og skandale i Beslan og Abu Ghreib; som nationale sikkerhedspolitiske diskussioner, politiske højredrejninger og fornyet fokus på indvandrer- og religionsdebat i det meste af den vestlige verden. Med dette nummer fejrer Kulturo samtidigt sit 10-års jubilæum. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange, der gennem årene har bidraget. Tak til skribenter, kunstnere, redaktører, layoutere og økonomiske støtter. God læselyst! Og i Danmark? Hvad har det nye årtusinde budt på herhjemme? I Danmark fik vi et valg og en ny regering. Vi var værter for topmødet, hvor EU blev udvidet. Dagen åbnede og lukkede, og i stedet fik vi gratisaviser og TV2 Charlie. København fik en metro, et operahus og en bro til Sverige. På Amager blev der investeret stort i Ørestaden og Amager Strandpark, som snart vil tage over, hvor Helgoland blev revet ned. I Farum var det bykongen selv, der blev revet ned, mens man i Århus byggede sit museum om og op og kaldte det ARoS. Og så sendte statsministeren en ubåd i ørkenkrig.

2 Kulturo Indhold HuskMitNavn Spørgehjørnet RACA Danmark-sådan-ser-du-ud-2004 Jørgen Nørby Jensen Nye Ord Google Zeitgeist Lise Harlev Jeg bruger grammatik efter fornemmelsen SUPERFLEX SUPERDANISH Hvor blev fremtiden af? af Anders Høeg Nissen Performativ politik Når kunst bliver til handling af Camilla Jalving Det skulle være så godt... Alliancen mellem kunst og erhvervsliv af Merete Jankowski Kulturpolitikkens nye betingelser Interview med Brian Mikkelsen Det kunstpolitiske påsketaffel af Karin Hindsbo, Formand for UKK Rock n roll cyberspace af Per Reinholdt Nielsen Hvad skal vi med en lov, som alle overtræder? af Jesper Lykkesfeldt Elektronisk lyd og musik fra undergrundsscene til dansk eksportvare af Henriette Moos Ord i netværk. Digitale historier anno 2005 af Lisbeth Klastrup 4-5 ting vi ved om nekrologer Af Marianne Kirk og Henrik Hansen Lyrisk saltomortale den københavnske oplæsningsscene af Frederik Bjerre A. Åh, at være en borger tre bøger i ny, dansk litteratur af Mads Eslund Rebellmytens siste sukk to bøger i ny norsk litteratur af Anders Gullestad Set lidt på afstand Danmark set af en fiktiv etnograf af Mikael Rothstein Interkulturel dialog Interview med Hamayun Latiff Butt Hellere tosproget end tvetunget sprogforbistring og politisk korrekthed af Thomas Harder På vej mod en mental revolution af Erik Clausen Dansk film eller Danish Cinema? af Rasmus Brendstrup Noget for pengene ny teknologis betydning for filmen af Thure Munkholm Et nyt politisk teater? af Rune David Grue Det fri teaterblod en gryende independent-identitet af Lisbeth Elkjær

3 Carsten Fock Uden Titel Nye tider for operaen af Michael Schønwandt Sharing Spaces architectural strategies af Julien de Smedt og Bjarke Ingels, PLOT Building for the Plot Branding og Storytelling i arkitekturen af Rasmus Rune Nielsen, 2+1 Parfumer, der lugter af skidt... tendenser i design af Stine Høholt Nu med mormor at æde autenticitet af Marie Stender Kunstens show af Asbjørn Sennels Politik, professionalisering og nye formsprog tendenser i kunsten af Lars Bang Larsen Synlighed, strømninger og konservative kræfter på kunstscenen af Birgitte Kirkhoff Kunst og (immaterielt) arbejde. af Alice Goudsmit Ude og hjemme manipulerede turistfotografier af Søren Lose Alt-er-muligt-alt-er-tilladt fotografiet i kunsten anno 2004 af Mette Sandbye Fjernsyn i dødens skygge af Hans-Flemming Gogge Kragh Danmarks Radio i et nyt årtusinde af Nanna Thylstrup Er vi den sidste generation? Stjerner og rumforskning af Bjørn Franck Jørgensen Kære Fremtid af Morten K. Petersen og Kristina L. Søgaard Kulturo nr. 20/2005 3

4 IT og samfund Hvor blev fremtiden af? Årtusindskiftet som kollektiv drøm og horisont Af Anders Høeg Nissen Mit kladdehæfte lå og sukkede på bordet. De linjerede sider strakte sig uendeligt mod det lyse træ. Et æseløret omslag knækkede trodsigt mod himlen. Kun overskriftens grafitkornede blokbogstaver brød papirets hvide monotoni. Mit liv i år Hvordan ser dit liv ud i år 2000? Det må have været i sjette klasse, og vores opfindsomme dansklærer havde i et forsøg på at bryde den sædvanlige rumle med kedelige danske stile bedt os fortælle om, hvordan vi forestillede os vores liv i år Når man er 11 år gammel, og kalenderen udenfor viser 1982, så er der næsten uendeligt længe til noget så science fiction-agtigt som år Tider vil henrulle, verdener forgå før år Pointen med denne indledende digression til min fortid er, at uanset hvor skævt jeg gættede dengang, så gav den danske stil fra sjette klasse mig ikke desto mindre et pejlemærke, en horisont, et mål: år Frem mod millenniet! Hvis man synes, verden gik lidt overbords i millenniumfantasier og dommedagsvisioner, da vi for alvor nærmede os det talmagiske kalenderskifte, så var det for mig blot kulminationen på en fremadorienteret bevægelse, der begyndte ved spisebordet og den danske stil på linjerne i kladdehæftet. Jo, der var naturligvis milesten undervejs: 1984 og frygten for det globale atomragnarok, 1989 og Murens fald, 1992 og Europamesterskabet i fodbold. Men intet år så mytisk, så dragende, så fascinerende som år Da jeg begyndte at tune ind på science fiction-hylden på det lokale bibliotek, lød år 2000 nemlig så tilpas langt ude i fremtiden, at det blev nemt at forestille sig alt fra tube-mad til flyvende biler billeder, der dukkede op ved trylleremsen år-to-tusind. Hvor skal vi hen, du? Men hvor er år 2000 blevet af? Ja, jeg ved godt, at vi nu skriver 2005, og ikke bare er år 2000 long gone, vi er også forlængst officielt trådt ind i det nye årtusinde og det 21. århundrede. Det er ikke det, jeg mener. Jeg tænker nemlig på, at jeg nu ikke længere ved, hvad vi skal se frem imod? 2010? 2020? 2100!? Selv det Clarke-Kubrickske 2001 oprandt og henrandt uden opfyldte løfter: Hvor er rejsen til Jupiter? Hvor er den kunstige intelligens? Hvor er det kosmiske syretrip? Jeg ved godt, at vi fik en masse andet fra internet over klonede får til nanoteknologi men med bevægelsen ind i det 21. århundrede forsvandt pludselig det fælles mål. Selv dotcom-boblen udviste stor historisk bevidsthed ved for alvor at sprænge i månederne lige omkring det magiske år som om de pengeberusede net-nørder og deres energiske bagmænd sad i det samme trip: forblændede af kalenderens manende lokkeri. For ligesom 2000 var et pejlemærke og et magisk tal, således besad forestillingen om året også en indbygget, uimodståelig skuffelse. Årlige justeringer af forventninger og håb om en fremtidsverden nyttede ingenting: det var stadig en tom fornemmelse at slå øjnene op efter en nytårsaften og sluge ikke bare Panodiler, men også en bitter fornemmelse af at have taget et forkert sving eller 4 Kulturo nr. 20/2005

5 IT og samfund to på vejen. Det er såmænd ikke fordi, jeg tror, vi alle trak på samme vogn dengang i 80 erne og 90 erne, ikke desto mindre føltes det lidt sådan, for vi var på vej mod den samme horisont og omvendt føles tingene i dag ukoordinerede og usammenhængende, som om vi er på vej ind i et territorium uden kort. Og ikke nødvendigvis altid på den gode måde. Rundt på gulvet - eller på tur i karusellen? Men det er også frihed at være foruden fikspunktet. Vi kan selv vælge nu og gør det, heldigvis. Vi har kastet 2K-åget, og bestemmer selv hvor og hvornår vores fremtid ligger. For sådan er det altid man mister og man får. Og måske mister man så lidt igen. Vi havde masser af 90 er-drømme: Virtual Reality, kunstig intelligens, rumfærde. Ikke bare vorsprung durch technik men også forbedring og forbrødring gennem fremskridt. Nanoteknologi og biotek. En økoverden i balance... Og hvad har vi så fået i dag? Forandringer, vi ikke drømte om: fildeling og mobiltelefoner, fx. Men også et 3G-flop indtil videre, i hvert fald. En net-baseret virkelighed, der både er meget mere og meget mindre, end vi håbede. Internet-køleskabe og tåbelige webbutikker, men også net-fællesskaber, online-spil og global bevidsthed. Vi har miljøkatastrofer, hungersnød og dårlig sædkvalitet men også stamceller, GMO-føde-varer, designermedicin og gen-biblioteker. Og fornyede drømme, måske, hvad enten de så hører til i 2005, 2010, 2020 eller Om nanoteknologi, der ikke bare er scifi-visioner om selvsamlende robotter. Om kunstig intelligens, der kan mere end stavekontrollen i Windows. Om et netværk, der er andet og mere end webbutikker og fildeling. Om sand sammensmeltning af menneske og maskine. Begivenhedshorisonten Vi har mistet horisonten men måske giver teknologien os en ny. Den kaldes singulariteten. En begivenhedshorisont, hvor vi ikke længere med nogen som helst meningsfuldhed kan forudsige udviklingens gang, fordi den teknologiske udvikling ikke er linær, men eksponentiel. Singulariteten er et skræmmende, smukt, sublimt sort informationshul et vakuum, som både drager og frastøder. Måske er det vort nye årtusinds fyrtårn? For nogle er den løftet om en verden fri for bekymringer, hvor vi kan skabe, hvad vi vil, når vi vil. For andre gammel vin på nye flasker: problemerne består, selv når materiens begrænsninger forgår. Hvor er fremtiden? Det er ikke længere muligt at bevare overblikket ikke engang illusionen om det. Og måske var det alt, vi havde dengang: en illusion om en fælles vision, båret på millenniets vinger. Men selv en forestilling kan flytte noget spørgsmålet bliver så nu, om et sort hul kan? Anders Høeg Nissen er BA i Litteratur- og Medievidenskab. Siden 2000 journalist og vært på radioprogrammet Harddisken, DR P1. Kulturo nr. 20/2005 5

6 Kunst Performativ politik Når kunst bliver til handling Af Camilla Jalving I januar 2000 nummeret af det engelske kunstblad Art Monthly bad kritikeren Patricia Bickers en række indflydelsesrige kunstfolk spå om kunstens fremtid i det næste årti. Kunstneren og kuratoren Matthew Higgs brugte budet til at give sen-90 ernes britiske kunst det endelige dødsstød med sin beskrivelse af den som flashy litteralism that would make even the most cynical advertising copywriter blush. Hans ønske for fremtiden var i stedet en kunst, som var både uigennemskuelig, engageret, kompleks, irriterende og svær. Nu halvvejs gennem den første dekade kan man jo passende spørge sig, om Higgs ønsketænkning er gået i opfyldelse. Er kunsten blevet sværere og mere kompleks? Ja, er svaret til en vis grad, når det gælder den britiske samtidskunstscene, hvor 90 ernes sensationelle bølge langsomt er ved at ebbe ud. Tracey Emins telt brændte sammen med Chapmanbrødrenes helvedesversion, mens Damien Hirsts Pharmacy er kommet på auktion, og selvom hans værker stadig går til skyhøje priser, er han sandt at sige mere old hat end shock of the new. Men ser man bort fra dette lokale fænomen, bliver billedet mere broget. Kunsten lige nu er både sensationel og svær, glittende og trashy, personlig fikseret og globalt orienteret. Som på Whitney Biennalen 2004, der imod sædvanen ikke blev udstillingen, alle elsker at hade, men tværtimod udstillingen ingen kunne hade, af den simple grund at der i det brede udbud af kunstneriske genrer, udtryk og temaer var noget for alle at elske. At gøre status er derfor ikke særligt let, da kunsten på kanten af 2005 stritter i et væld af retninger. Det er derfor fristende at besvare udfordringen fra Kulturo med en subjektiv opremsning af alt det, der har været skelsættende nok til at lejre sig i hukommelsen og stadig ligge der en regnvåd vinterdag. Som nu Jesper Justs fine maskulinitetsfordrejende videoer, Mortens Scheldes røde maniske blyantstegninger, Lise Harlevs sproglige præcision, Jeppe Heins mobile minimalisme og Olafur Eliassons fantastiske stjerneflugt. Eller i et mindre nationalt perspektiv, Kutlug Atamans skæve univers af hjemløse sjæle, Eija-Liisa Ahtilas sært surrealistiske fortællinger og Atlas Groups snedige spil med fakta og fiktion. Hermed nogle nævnt, men mange flere glemt, hvilket er problemet med denne metode. Helt umulig er den især, når det som her gælder syntesen, historieskrivningen, den kulturelle revision. Så skal der anderledes generaliseringer til, som nu følgende påstand, at der i hvert fald er to tendenser, som har kendetegnet kunsten de sidste fem år. Den ene handler om det politiskes genkomst. Om det forhold, at kunsten nu på særlig vis synes at række ud mod den socialitet, den er del af, med værker der er kritiske eller propagandistiske eller samfundsrevsende eller undergravende eller intervenerende eller det hele på samme tid. Denne intensivering af det politiske blev særlig markant på megaudstillingen Dokumenta XI i 2002, hvor krige, konflikter og globaliseringens fatale konsekvenser blev bragt direkte ind på kunstens scene. Intensiveringen fortsatte på Venedig Biennalen året efter, der med titlen Dreams and Conflicts: The Dictatorship of the Viewer heller ikke stod tilbage for at bringe verden udenfor ind. Den anden tendens kan formuleres som en ny orientering mod det performative. Det performative forstået som kunstnerisk strategi, som en måde at udtrykke sig på gennem proces frem for objekt, gennem handling 6 Kulturo nr. 20/2005

7 Øverst: Lise Harlev, fra serien: Everything for the first time, Plakater. Nederst: Jesper Just, still fra: The Sweetest Embrace of all, 2004, DVD, red AP. Courtesy Galleri Christina Wilson.

8 Kunst frem for afbildning. Denne tendens kan ses isoleret fra tematiseringen af det politiske, men hvad der imidlertid er særlig interessant er, at det performative og det politiske i mange tilfælde er tæt sammenvævede. Det betyder, at det ikke kun er ideen om, hvad kunst kan være, som har ændret sig, men også forestillingen om, hvordan kunst kan være politisk. Når Santiago Sierra sætter et par grænsevagter til at kontrollere indgangen til den spanske pavillon på Venedig Biennalen i 2003 og kun tillader besøgende med spansk pas at komme ind, er det en måde, hvorpå han gør politik til handling ikke til ord skrevet på et banner. Eller når Superflex på samme udstilling som et modsvar til de multinationale producenter uddeler GUARANÁ sodavand, produceret i samarbejde med brasilianske bønder, er der også tale om en forskydning af det politiske fra ord til aktion. Fra at være en repræsentation, et billede af til at være en performance i sig selv. Det er det også, når Jens Haaning på Documenta XI afspiller tyrkiske vittigheder fra et par højttalere i byen og dermed skaber et minoritetens mod-rum lige midt i majoritetens domæne, eller når Tania Ostojic gør sit liv til sin kunst og sin kunst til politik, når hun i et kunstprojekt på internettet søger efter en mand med et europæisk pas at gifte sig med. Så er det igen politik udlevet som performance frem for nedskrevet som slagord på en væg. Det er med få ord status fra denne revisor. Kunsten er blevet både mere politisk og mere performativ. Hvilket til en vis grad blot er mit slag på tasken, mit blik på verden, som kunne rettes anderledes. Men sådan er det med synteserne de må nødvendigvis si en hel del afvigende fisk fra. Tilbage står kun spørgsmålet om, hvorvidt kunsten, som Higgs ønskede det, også er blevet sværere og mere kompleks siden årtusindeskiftet. Hvis jeg havde svaret, ville jeg sige det, men jeg tror, at lige netop det spørgsmål stadig også i 2005 kun lader sig besvare af den enkelte, lige dér i mødet med værket selv. Camilla Jalving er ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunstog Kulturvidenskab, Københavns Universitet, med et projekt om performative strategier i samtidskunsten. 8 Kulturo nr. 20/2005

9 Kulturpolitik Det skulle være så godt, men så det faktisk skidt Den kreative alliance imellem dansk kunst og erhvervsliv Af Merete Jankowski Kultur- og oplevelsesøkonomien, drømmesamfundet, videnssamfundet kært kulturpolitisk satsningsområde har mange navne. Bagved alle ligger dog forestillingen om, at informationssamfundets afløser er ved at indfinde sig. I det nye samfund bliver kompetencer, forstået som evnerne til at sætte faglig viden i forbindelse med økonomisk indtjening, nøgleordet. Ud med akademikerens brødløse kundskaber og ind med kaospiloterne. Heraf følger også forestillingen om et nyt arbejdsliv: Ud med hierarkisk ledelse, rutine-arbejde, faste arbejdsdage og ind med den holistiske leder, projektansættelser, flextid, salsa-undervisning i arbejdstiden og Michael Laudrup og Allis Helleland som videnskabsminister Helge Sanders eksperter i kultur- og oplevelsesøkonomi. Kulturen er ej blot til lyst billedkunstnerens evne til at tænke kreativt bliver et kerne-konkurrenceparameter på et vestligt marked, der er oversvømmet af ens produkter. Problemer med brandet? Hyr en kunstner! Problemer med kommunikationen? Lej en husforfatter til virksomheden! En vigtig tanke i filosofien bag den kreative alliance er, at kunst og erhverv kan skabe en positiv synergi-effekt, hvis der overføres kompetencer fra kunsten til erhvervslivet. Hvad erhvervslivet kan tilføre kunstlivet, har man dog generelt interesseret sig langt mindre for. Måske hænger det sammen med, at man i de kulturpolitiske rapporter om området gør sig mange tanker om, hvad et postmoderne arbejdsmarked karakteriseres af ord som symbolproduktion, branding og innovation fylder siderne men man udviser ikke den vaklen på hånden, som de fleste kunst, litteratur- og teaterteoretikere nok ville gøre ved at skulle sætte kunstens natur på en catchy formel. Man skriver om kunstens egenskaber, som var de selvfølgelige og uforanderlige: Kunstneren ses som homo ludens, den legende, kreative, let barnlige skikkelse, som qua sin intuitive tilgang til livet kan lære den strikse homo economicus om fantasi, følelser og intuition de kvaliteter, som man forestiller sig, at videnssamfundets virksomhed skal bruge til at sælge alt fra sødmælk til stereoanlæg. Lyder dette bekendt for den kulturhistorisk uddannede læser? Så er det muligvis, fordi denne kunstnertype hører hjemme i den store højmodernistiske forestilling om kunsten, som store dele af samtidskunsten og kunst-historien har gjort sit bedste for at afmontere ved i stigende grad at se kunstværket ikke som et autonomt værk, men som en socialt diskursiv praksis i dialog og udveksling med det omgivende samfund. Den kultur-politiske opfattelse af dansk (samtids)kunst tilhører en svunden tid en tid med alpehuer, absinth og afskårne Van Gogh-ører. Hvad dansk kulturpolitik i første omgang har behov for er at komme ud over stereotypen: Kunstneren som den glade provo-tosse, og kunstteorien og formidlerne som et unødigt fedtlag imellem kunstner og marked. Det er i sig selv et paradoks, at man ikke alene i kulturministeriet, men også i områdets fagorganisationer, som fx Learning Lab Denmark og NyX, opererer med et skarpsindigt syn på samfundets udvikling parret med et Kulturo nr. 20/2005 9

10 Kulturpolitik kunstsyn fra anno dazumal. Men måske skulle man ikke undre sig det etablerede danske kunstliv har fuldstændigt glimret ved dets fravær i denne debat, så hvordan skulle de stakkels kulturpolitikere og erhvervsfolk vide bedre? Modellen for den danske kreative alliance er på mange måder den engelske Arts & Business-organisation, som fødtes i 1976 på privat initiativ fra britisk erhvervsliv. Ser man på regeringens vejledning i partnerskaber mellem kultur- og erhvervsliv, Kulturpartner, er det tydeligt at se, at forbilledet er den tilsvarende engelske A&Bmanual. Under Thatchers privatisering af offentlige institutioner i 80 erne, der også tildeler den i forvejen meget sparsomme offentlige kulturstøtte nogle drøje hug, får A&B for alvor vind i sejlene. Thatcher-regeringen afsætter store summer af risikovillig kapital til eksperimenter på feltet, alt imens A&B sørger for at profilere sig blandt kunstnere, som nyder succes og anerkendelse inden for det etablerede britiske kulturliv. Således står A&B fx bag Sam Taylor Woods udsmykning af butikskæden Selfridges og kaffeproducenten Lavazzas sponsorat af Barbican Art Gallery. En kernestrategi for A&B har desuden været altid at have en topfigur fra det private erhvervsliv som ansigt udadtil. Disse fire ting risikovillig kapital, ikke kun erhvervsmen også kunstkyndigt personale, kontakt til det etablerede kunstliv, en toperhvervsmand som offentligt ansigt udadtil har A&B peget på som nøglerne til deres succes. Alle disse fire ting har været fraværende i alle initiativer på området iværksat af det danske kulturministerium og det ses: NyX Danmarks pendant til A&B får en hård medfart i den evaluering som Quartz Strategy Analysis afgav i 2004, ArtNet kulturministeriets kunstportal er hensygnet, Learning Lab Denmark er under politisk pres, Louiz har økonomiske problemer og fradragsretten for virksomheders køb af kunst er ifølge Told og Skat knapt blevet benyttet. Hvad er det, der går galt hvad kan englænderne, som vi åbenbart ikke kan? Man kan pege på mange ting: England har ikke den Julius Bomholtske tradition for offentlig kulturstøtte, som i høj grad blokerer for udviklingen af feltet herhjemme, vi har meget få virksomheder, som pga. den høje virksomhedsskat har kapital til at gøre store investeringer i dansk kulturliv, etc. Men det er allerede i kunstopfattelsen, det går galt. Kunst er ikke bare kunst, og hvad kultur er, er ikke indlysende. Og det er heller ikke indlysende, at erhvervslivet kommer springende med pengepungen, blot man siger kultur og erhverv. Kulturministeriet må indse, at det må kende sit marked, før det kan navigere på det det er trods alt, hvad enhver handelshøjskoleelev lærer på første år. Merete Jankowski skriver speciale om forsøg på at samtænke kunst og erhvervsliv i videnssamfundet ved Institut for Kunst- og Kulturformidling, Afdeling for Kunsthistorie, Københavns Universitet. 10 Kulturo nr. 20/2005

11

12 Kulturpolitik Kulturpolitikkens nye betingelser Interview med Brian Mikkelsen Regeringsskiftet i 2001 fik naturligvis også betydning for kulturpolitikken. Blandt andet fik landet en ny kulturminister Brian Mikkelsen (K). Vi bad ham svare på, hvilke mål han satte sig, og hvilke resultater han har opnået siden sin tiltræden for tre år siden. Her er hans svar. Kulturpolitik er i dag meget forskellig fra for 5 år siden, siger Brian Mikkelsen og fortsætter: Her tænker jeg ikke bare på konkrete forslag og love, men også på kulturpolitikkens grundlæggende betingelser og forestillinger. Kulturpolitik er ikke længere en samling af smukke hensigtserklæringer og forvaltning af det bestående. Kulturpolitik er i stedet blevet en arena, hvor flere forskellige og uenige stemmer blander sig, og hvor aktørerne bliver målt på deres resultater frem for på deres intentioner. Hvad mener du med det? Jeg mener, at regeringens kulturpolitik har været med til at fremme en udvikling, hvor kulturen ikke længere er sentimental: Den skal ikke længere gøre os til bedre mennesker. Hele den terapeutiske retorik er på tilbagetog. Kulturen, siger du. Det er jo et vidt begreb Netop! Det gamle skel mellem finkultur og populærkultur bliver stadig mere flydende. Kultur er efterhånden mange ting. Kultur er ikke alene bøger og teater, men også film, musik, sundhed, ny teknologi, ligesom kultur er lokaliteter, steder, der omgiver os, stemmer, der påvirker os. Alt dette og mere skal kulturpolitikken rumme. Vi kan ikke nøjes med en kunstpolitik for det smalle og elitære, vi må forstå kulturen bredere. Vi må med andre ord have variationen med, fordi virkeligheden ændrer sig. Hvis ikke vi fører politik i samspil med virkeligheden, så ender vi med at føre politik for de få. Samspillet mellem det fine og det populære interesserer mig, og dette samspil er en af betingelserne for den aktuelle kulturpolitik. Hvad bliver der så af kvaliteten? At støtte kvaliteten er den konservative kulturpolitiks fornemste opgave. Det er vores kontrakt med borgerne. Borgerne skal vide, vi ikke klatter pengene væk. De bliver brugt til formål, som vi kan stå inde for. Desuden er der ingen modsætning mellem kvalitetskriteriet og en kulturpolitik, der når bredt ud. Ligesom vi fx stiller høje krav til vores eliteidrætsfolk, herunder bekæmper doping, stiller vi høje krav til de foreninger, der opnår offentlig støtte. Her er pædofililovgivningen bare ét eksempel. Der skal være kvalitet hele vejen rundt. Regeringen drysser ikke bare kulturkroner ud over det ganske land uden at blinke. Vi sikrer os hele tiden, at niveauet holder. For borgernes skyld. Borgerne, siger du. Repræsenterer du ikke kulturlivet? Jeg repræsenterer først og fremmest borgerne. Det er dem, der har valgt mig. Jeg er deres repræsentant. Hvad så med kulturlivet? Hvis ministeren blot gør, som de mest højtråbende kulturpersoner ønsker, så er folkestyret jo reelt sat ud af kraft og ministeren gjort til en nikkedukke. En minister må ikke blive for gode venner med kunstnerne. En 12 Kulturo nr. 20/2005

13 Kulturpolitik minister skal holde en vis afstand og træffe sine egne valg ud fra de hensyn, han må tage. Kulturpolitik er en aktivitet mellem æstetik og allehånde praktiske hensyn, herunder hensyn til økonomien, hensyn til politiske flertal, hensyn til tidsfrister. Kulturpolitikken skal i første omgang måles på de praktiske resultater, men her står regeringen også stærkt. Hvad vil du fremhæve? De seneste tre år har vi gennemført en lang række gode love. Fx har vi forenklet hele strukturen for uddeling af kunststøtte, lettet skatte- og fradragsregler i forbindelse med køb af kunst. Jeg mener også, at regeringen har vundet en sejr på et mere ideologisk plan. Her tænker jeg på, at den tidligere så høje mur mellem stat og marked er faldet. Det er ikke længere sådan, at staten er den gode og markedet den onde. Vi står nu alle med et mere nuanceret billede. Det betyder, at erhvervslivet bliver budt indenfor i kulturen, og det er et kæmpe tigerspring fremad. For sammen kan kultur og erhverv udrette mange gode ting. Jeg opfatter det som en af regeringens bedrifter at have nedbrudt denne mur. og regionale initiativer, der skyder op over det ganske land, bl.a. i forbindelse med den særlige Provinspulje. Eller se på kulturdebatten, som er mere levende og spændende end i lang tid. Se på de nye talenter inden for snart sagt alle kunstarter. Gå på museum, i biografen eller til koncert; der er masser at vælge imellem. Og masser af modsætninger og spændinger. Det er alt sammen tegn på et sundt og stærkt kulturliv. Spørgsmålene er ikke stillet af Kulturos redaktion, men af en medarbejder i Kulturministeriet. Alligevel har regeringen haft mange kritikere. Hvad er dit svar til dem? Mit svar er, at vi ikke står i en kulturel nødsituation, sådan som nogle mente for bare få år siden. Kulturen er heller ikke et offer for udviklingen, kapitalismen eller markedet, sådan som det tidligere hed. Dansk kultur er ikke en truet dyreart, der skal hegnes ind. Den er måske stærkere end nogensinde. Se f.eks. på de mange lokale Kulturo nr. 20/

14 Kulturpolitik Det kunstpolitiske påsketaffel En utrolig, men sand historie om begyndelsen på et nyt årtusinde i dansk kunst- og kulturpolitik Af Karin Hindsbo, formand for UKK Der var engang i de første spæde år af et nyt årtusinde et regeringsskifte, og med dette fulgte en gennemgribende omstrukturering af det danske kunstliv. Omkring påsketid det Herrens år 2002 besluttede en ny borgerlig regering sig for at rydde op i det kulturpolitiske pulterkammer, og smed med letsindig hånd alt, hvad de fandt overflødigt og ikke umiddelbart kunne forstå, ud i en stor container. Derefter samlede de det, der var tilbage, i en centralistisk struktur, som skulle styre den uregerlige kunst efter østeuropæisk forbillede: en kunststyrelse. Styrelsen skulle dele og herske ud fra en naiv tro på en uproblematisk fusion af statsstyring og markedskræfter, populisme som et kvalitativt aspekt og kunsteksport efter samme kriterier som bacon, feta og andre fedende produkter. Vupti sagde sanitørerne under oprydningen i 2002, og der lå med ét de 2-årige igangsætningsstipendier i affaldscontaineren sammen med Center for Dansk Billedkunst, hvormed internationale retningslinier, der sigtede mod reel udveksling på kunst- og kulturområdet, ligeledes befandt sig blandt affaldet. Containeren kom mere og mere, efterhånden som oprydningen skred frem, til at indeholde den måske eneste minimale mulighed for faktisk dynamik og udveksling i det danske kunstliv, der på daværende tidspunkt eksisterede. Ikke fordi den danske kunstverden dengang var præget af reel alsidighed endsige demokrati og gennemsigtighed bevares men gjorde man sig umage, kunne der blive ryddet så grundigt op, at de unge kunstarbejdere helt og holdent ingen muligheder havde for at søge midler til deres praksis; hermed kunne man ekskludere de unge ballademagere, internationale kunstnere og andre gøglere fra det gode danske kulturmarked for i stedet at koncentrere sig om god, gammel, dansk, populær Kvalitet. Thi det er, hvad der er væsentligt i Kunsten. De flittige sanitører syntes, de havde gjort et gedigent stykke arbejde ved deres oprydning og satte sig mageligt til rette ved påsketaffelet med den fornemmeste stol reserveret til deres nye ven God Dansk Kvalitet! Et begreb, de ganske vist ikke kunne definere, men som de i stedet erklærede indiskutabelt. Ja, et begreb ingen reelt vidste, hvad var, men som bedre kunne beskrives gennem sin negation: ung kunst, eksperimenter, international udveksling, ligestilling (hvad pokker skal man med det i kunstverden), kompleksitet (det er for besværligt) og tankevirksomhed (det tager for lang tid). Men dette var nu alligevel for mange antonymer at påsætte det gode Kvalitetsbegreb det tog for lang tid at remse dem alle op. Sanitørerne tænkte over dette, så det knagede i hele påskebordet, til en af de førende, General M, fik den fremragende idé at samle det hele under en hat (thi det var han glad for) med ordet fedtlag. Det kunne jo betyde hvad som helst, og man kunne sige det allegro i samme åndedrag, som man vendte det hvide ud af øjnene og så kunne alle hastigt komme videre til at skåle i snaps med de gyldne bægere ved påskens højbord. Og det gjorde de så: fedtlaget skal væk, sagde de alle i kor trods de vidste, at smagen sad i fedtet, og at dette var en væsentlig ingrediens i påskebordets slaraffenland og de klinkede stolt bægerne sammen. De var glade for deres forgyldte bægre, sanitørerne, de var nemlig pæne og gamle, og de gav en god klinkelyd, når man koket stødte dem sammen så blæse være med, at snapsen i dem smagte af metal. 14 Kulturo nr. 20/2005

15 Kulturpolitik Men så skete der noget i det ganske kunstland. Nogle unge kunstarbejdere fik nok af det lille selskab ved det firkantede bord med kandelabre, sildemadder og andre kvalitative danske rekvisitter. Det hele startede med en lang række gækkebreve til General M thi det var jo omkring påske og de demonstrerede også, det var ganske vidst. Mage til løssluppet anarki midt i frokosten havde de ophøjede sanitører aldrig kendt mage til. Noget måtte gøres for at bevare madroen: Center for Dansk Billedkunst blev på forkrampet vis indlemmet i den fine centralistiske struktur. Men de kunstfaglige ansatte blev naturligvis sat til kun at administrere, ikke formidle og producere, for de skulle jo nødigt begynde at tænke selv. Men de unge var stadig ikke tilfredse efter disse sidste krampetrækninger fra sanitørerne. Nej, de unge var egentlig efterhånden meget vanskelige at tilfredsstille. De havde fået nok af uigennemsigtighed og mærkværdige lyssky frokosttafler med en dagsorden sat af den udefinerbare Hr. Kvalitet og andre høje Herrer; General M hjalp reelt blot til at fylde den sidste dråbe ildesmagende snaps i de forgyldte bægere. De unge oprettede en forening på tværs af faggrænser; en forening der specifikt skulle være talerør for de unge, hvorfor der blev oprettet en faglig aldersgrænse på 15 år og som en af sine målsætninger havde ligestilling i kunstverden i forhold til både køn, praksis og alder og dermed ville insistere på mangfoldighed; en forening der krævede gennemsigtighed i kunstlivets struktur, og som stræbte efter dynamik og udveksling også i det internationale kultursamarbejde; en forening der fokuserede på den ændrede formidlerrolle såvel som den ændrede kunstnerrolle (og yderligere noget så uhørt som løn til billedkunstnere og endda løn og muligheder generelt for kuratorer); og som i det hele taget krævede nutidskunsts potentiale anerkendt i samfundet såvel som i kulturpolitikken. Vi unge kunstarbejdere gider kort sagt ikke længere stå frysende udenfor og gennem et vindue betragte påsketaffelet udfolde sig, som enhver anden lille pige med en svovlstik, men ønsker at bryde gennem barrieren og ændre selve vilkårene for bordet, dets medvirkende, dets opdækning og den metallisk smagende mad og drikke. Det nye årtusinde vil i kunstverden på det politiske plan (og en række andre) af os blive indledt med en lang stædig kamp mod indædte, eksklusive og uforklarlige figurer som Hr. Kvalitet, Hr. Populisme og andre Monsieurer, der sidder og smæsker sig ved højbordet, til fordel for indlemmelse af de for kunstpolitikken mystiske og fremmede personager som demokrati, internationalisering og ligestilling. Den sidste svovlstik skal her ikke bruges på at varme os selv momentant, men til at sætte ild til det ganske påsketaffel. UKK Unge Kunstnere og Kunstformidlere er en forening skabt efter en protestaktion mod kulturministerens nedskæringer og omstruktureringer af kunststøtten, der især ramte unge kunstnere. De unge kunstnere og formidlere sendte ministeren gækkebreve, som han uvidende om deres eksistens ikke gættede, hvorfor de troppede op i ministeriet for at få deres påskeæg. Se Kulturo nr. 20/

16

17 Danmark-sådan-ser-du-ud 2004 FOTO SERVICE / RACA - et projekt under udstillingen Monument, København

18 Musik Rock n roll cyberspace Fremtiden har endnu ikke indfundet sig i rockmusikken Af Per Reinholdt Nielsen Det er påfaldende, at de musikalske milepæle stod tæt i de gyldne 1990 erne, mens man slet ikke i samme grad kan finde toneangivende stemmer og udgivelser på denne side af årtusindskiftet. Historien er altid svær at overskue, når man står midt i den, men alligevel er det oplagt at spørge: Hvor er nutidens svar på Nirvanas Nevermind, Becks Odelay, Massive Attacks Blue Lines, Aphex Twins Selected Ambient Works og Blurs Parklife? Forklaringen er næppe, at den musikalske nysgerrighed og virkelyst er gået i stå. Tværtimod er der aldrig udkommet så meget musik, efter at produktion og distribution i princippet er blevet hvermandseje med computer, lydkort, virtuelle instrumenter og prisbillig internetdistribution. Musikerne har fået deres fulde frihed til at skabe. Udover en bølge af glade amatører, har det medført nye udtryk især fra inden for den elektroniske musik, som er lettet for rutiner, regler og traditioner livekoncerter, håndværk, popmelodi. Men nok så bemærkelsesværdigt er det, når teknologien spiller sammen med traditionerne som eksempelvis hos Björk at nutidens mest interessante musik opstår. Denne nye underskov har endnu ikke kunnet manifestere sig på det musikkulturelle landkort. Ud over serieproducerede og let forgængelige boybands og popsangerinder har de seneste års udgivelser været præget af tilbageskuende, romantiske og nostalgiske strømninger som americana, electro clash og garagerock, der er en ny generations bud på traditioner inden for idiomer som amerikansk folk, country og rock, britisk electropop og punk og den bølge af rå rhythm n bluesbaseret rockmusik, der blev anført af navne som Iggy Pop & The Stooges og MC 5 i 1960 erne. Et tilbageblik på rockhistorien peger på, at den nyskabende rock kommer fra alle andre steder end de etablerede kulturinstitutioner undervisning, mainstream-medier og pladeselskaber. Men det er ligeså sikkert, at rockmusikerne af i dag må indgå en nødvendig symbiose med pladeselskaberne; at de fire store globale pladeselskabers (Universal, Warner, EMI og Sony-BMG) videredistribution og massive markedsføring som de eneste kan skabe de afgørende musikalske milepæle; og at selskabernes aktive medvirken og musikernes bevidsthed om salgspotentiale ikke nødvendigvis er en hæmsko for fuld kreativ styrke. Eksempelvis Nirvana, hvor hovedpersonen Kurt Cobain i hele sin korte karriere fra skabte sin musik i krydsfeltet mellem støj og pop, gjorde oprør mod Seattlescenens tunge metallyd, men endte med at vende sig mod den succes, der var indbygget i hans umiddelbart iørefaldende popmelodiske strukturer og den vældige eksponering via det multinationale selskab Warner og MTV, som Cobain selv ønskede i første omgang. Denne livgivende forbindelse mellem rockens kreative undergrund og den store kommercielle markedføringsmuskel har i de seneste år været klippet over. Dels fordi de fire dominerende multinationale selskaber, som panikreaktion på et nedadgående pladesalg har skilt sig af med en stor del af de kunstnere og alternative pladeselskaber, de opkøbte i løbet af 1980 erne og 1990 erne. Dels fordi reaktionen på både forbrugernes og musikernes kreative brug af den nye teknologi har 18 Kulturo nr. 20/2005

19 Musik været mødt med kraftig modstand, lovgivning og almindelig træghed fremfor forståelse for de kunstneriske muligheder i sampling og det kommercielle potentiale i at udvikle nye medier. Det ser ud til, at man kan lokalisere en række overordnede træk, som påvirker rockmusikken og er med til at udvikle den. Der har gennem hele rockhistorien været en dynamik mellem mainstream og undergrund. Afgørende nye genrer, der er vokset frem fra neden, såsom rock n roll, folk- og syrerock, punk, støjrock, grunge og britpop kan alle forstås som direkte reaktioner på tidens dominerende lyd og attitude. En anden afgørende katalysator er den musikteknologiske udvikling. Hvilke kunstneriske muligheder eller begrænsninger teknologien giver musikerne. Jimi Hendrix sprængte rammerne for den elektriske guitar, og 1980 ernes housemusikere anvendte trommemaskiner, der oprindeligt var fremstillet som rigide rytmemaskiner til øvebrug, som originale lydkilder og lokomotiviske grooves. Björk, Aphex Twin med flere udforskede det musikalske cyberspace, da computeren kom på banen både som værktøj for komponister og som indspilningsstudie. Naturligvis spiller mange, mange andre faktorer ind, og ethvert forsøg på at sætte en struktur på rockmusikkens udvikling overhales næsten altid af den langt mere komplicerede virkelighed. Hvem havde eksempelvis kunnet forudse, at 11. september og det tvivlsomme amerikanske præsidentvalg for fire år siden igen ville give rockmusikken en troværdig politisk stemme? Samfundsforhold, nye kulturelle strømninger og ændringer i mediebilledet spiller bestemt en rolle. Der er dog ingen tvivl om, at computeren som både instrument og underholdningsmaskine med tanke på de igangværende strukturændringer med en voksende trafik af både ulovlige og lovlige lydfiler på internettet som et supplement til salg af musik i fast fysisk form og den omfattende debat, de mange politiske indgreb om omlægninger i branchen er den afgørende faktor i disse år. Hvis rockhistorien former sig i brud, og rock n roll, syrerock, punk, hip hop og techno, som rebelske ungdomskulturer udgør nogle af de mest markante punktnedslag i de sidste 50 års musik, så er det sampling, digitalisering og fildeling, der er nutidens rockrebeller. Fremtiden tilhører de musikere og entreprenører, der kan omfavne disse instrumenter, indarbejde menneskelige elementer i teknologien og bruge maskinerne kreativt. Processen har været i gang i adskillige år, og at fremtiden endnu ikke har indfundet sig i rockmusikken må i høj grad tilskrives branchens egne tunge forsvarsmekanismer mod at træde ind i et nyt årtusinde, hvor gamle værdier eksempelvis ophavsret måske viser sig ikke at være så meget værd. Per Reinholdt Nielsen er journalist og bibliotekar. Han har skrevet om rockmucik i flere bøger siden 1982 i bl.a. Information, Politiken og Berlingske Tidende. Er nu tilknyttet Weekendavisen. Kulturo nr. 20/

20 Musik og jura Hvad skal vi med en lov, som alle overtræder? Dansk ophavsret i den digitale reproducerbarheds tidsalder Af Jesper Lykkesfeldt En af mine gode venner er musiker. For at få styr på de evigt aggressive nullermænd har han hyret en rengøringskone, hvilket kunne tyde på, at det går ganske godt med pladesalget. Eller gør det nu også det? Da min ven for noget tid siden netop havde udgivet en ny cd, tilbød han sin rengøringskone et gratis eksemplar. Hun rystede imidlertid smilende på hovedet og sagde med den største selvfølgelighed: Den har jeg da allerede fået brændt den er smaddergod. Ros er jo altid kærkommen, men det er alligevel påfaldende, hvordan der her på ingen måde blev lagt skjul på, at ophavsretsloven uden større kvababbelser var blevet overtrådt, idet hovedparten af os nok ville undlade at omtale udåden direkte over for den udgivende kunstner. Ikke desto mindre har rigtig mange mennesker ulovligt kopierede cd er stående på hylden derhjemme, og det er sjældent noget, man er bleg for at indrømme. Men hvorfor have en lov, der i vid udstrækning forbyder fremstilling af digitale kopier, når alle alligevel bryder den? Det stadigt stigende antal piratkopier har blandt andet resulteret i, at man nu kun skal sælge eksemplarer af sin cd i Danmark for at få en guldplade mod tidligere , da det efterhånden var blevet nærmest umuligt at få guld, med mindre man hed Madonna eller Kim Larsen. Dette kan blandt andet ses som et udtryk for, at lovgiver, trods flere lovændringer, har vanskeligt ved at klare den nye udfordring af den intellektuelle ejendomsret, som de digitale medier udgør. Ophavsretsloven ændres år efter år, og adgangen til at foretage kopiering til privat brug indskrænkes i takt hermed. I dag må man kun fremstille digitale eksemplarer af cd er, dvd er og edb-programmer til sig selv og sin husstand, og det er ikke tilladt at kopiere en cd, som man har lånt af en ven eller på biblioteket. Det er således kun lovligt at brænde en cd, hvis man selv ejer original-cd en. Spørgsmålet er imidlertid, om disse lovændringer i det hele taget nytter. Pladesalget falder fortsat støt, selvom musikbranchen med hjælp fra Folketinget, domstolene og AntiPiratGruppen gør, hvad den kan for at stoppe piraterne. Sidstnævnte er en sammenslutning af film- og musikbranchen, som bekæmper ulovlig kopiering og distribution af film- og musikværker, og som faktisk har formået at øge fokus på problemet ved blandt andet at føre en række erstatningssager mod piraterne (se Ikke desto mindre ligner det et sisyfosarbejde, når den generelle holdning hos danskerne synes at være, at det er helt i orden at kopiere digitale musik- og filmværker. AntiPiratGruppen har i øvrigt for nylig fået kompetent modspil af Piratgruppen, der på deres hjemmeside efter eget udsagn er startet for at støtte alle dem som i modstrid med herskende opfattelser om ophavsret kopierer og spreder kultur frit (se Begrundelsen for ophavsrettens eksistens er især, at der skal være et incitament for kunstneren, forfatteren, m.v. til at skabe værket i form af, at han/hun efterfølgende kan høste frugten af sin indsats. Mod ophavsretten fremføres ofte, at det i realiteten ikke er skaberen af værket, som tjener pengene, men derimod de pengestærke plade- og filmselskaber. Man kan erklære sig 20 Kulturo nr. 20/2005

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg

FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg Se artiklen nedenfor FDAvisen er en service fra FDA med nyttige informationer til antenneforeningernes medlemmer. Denne artikel må citeres med angivelse af DR som

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kulturmødet Mors 2015 Programmet time for time UDKAST

Kulturmødet Mors 2015 Programmet time for time UDKAST 20 08 2015 Hvad har de politiske partier på kultur programmet? Kulturmødets åbningsdebat Kunst og kultur hører ikke til blandt de største politik områder. Men de fleste partier har en kulturpolitik. Hvad

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig.

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig. #oldschool1962 På opdagelse i 1962 Alle mine kyllinger, Bro bro brille og To mand frem for en enke er alle en del af de lege, som workshop 6 omhandlede. Skolegården var fyldt med smilende piger med røde

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER FEBRUAR 2006 KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT WWW.KUM.DK KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER INFORMATION TIL VIRKSOMHEDER Lin Utzon: Uden titel, 2000 Lin

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere