Silkeborg Kommune. IT-strategi 0 18 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Kommune. IT-strategi 0 18 år 2013-2018"

Transkript

1 Silkeborg Kommune IT-strategi 0 18 år

2 IT-strategi 0-18 år Indhold Indledning... 2 Strategiens formål... 2 Rammesætning... 3 Status i dag... 3 Fremtidsfortællinger... 4 Strategi... 7 Vision og pejlemærker... 7 Teknologiske principper... 7 Indsatser og handleplaner... 9 Pejlemærke 1 Fagprofessionelles it-didaktiske og pædagogiske kompetencer medvirker til at brugen af digitale medier integreres i arbejdet med og omkring børnene... 9 Pejlemærke 2 Børn og unge bliver motiveret af digitale medier. Digitale medier giver lyst til læring og medvirker til trivsel Pejlemærke 3 Læring og trivsel bliver styrket ved at have en digital kultur, som er nysgerrig og eksperimenterende Pejlemærke 4 Gode læringsmiljøer bliver understøttet af it og digitale medier og skaber sammenhæng mellem hjem, dagtilbud, skole og fritidsliv Pejlemærke 5 Teknologi og digitale læremidler skal virke, være tilgængeligt og sammenhængende Strategiens proces og model Evaluering af strategien Bilag

3 Indledning Silkeborg Kommunes it-strategi for 0-18 års området er gældende for perioden 2013 til Itstrategien godkendes af Silkeborg Kommunes Børne- og Ungeudvalg. It skal anvendes, hvor den understøtter læring, trivsel og de forpligtende fællesskaber for børn og unge. Derudover skal it anvendes bevidst, sådan den støtter det didaktiske og det pædagogiske arbejde med børn og unge. It og teknologi er ikke et mål i sig selv, det er midlet som understøtter visionen for it-strategien: Brugen af it fremmer læring og trivsel, skaber udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber. Kernen er, at børn og unge skal opleve, at de har de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden, der gør dem i stand til at begå sig i en globaliseret og digital verden. Det er hensigten, at it-strategien skal understøtte og styrke sammenhæng på it-området, og dermed danne basis for de beslutninger, der skal træffes på it området i de kommende fem år. Der er fokus på at styrke og effektivisere følgende områder med it-strategien: - læringsrummet i dagtilbud og skole - samarbejdet med og mellem forældrene - det fagprofessionelle samarbejde Begrebsforklaring I strategien benyttes betegnelsen fagprofessionelle for alle medarbejdere, der beskæftiger sig med det pædagogiske og læringsmæssige arbejde med børn og unge. Når betegnelsen vi benyttes dækker det over og. Udarbejdelsen af strategien er sket med en bred involvering af en række aktører. Det har som udgangspunkt betydet, at der måtte dannes konsensus om en række af begreber for strategiarbejdet. Der er udarbejdet et dokument, som er begrebsafklarende for nærværende strategi. Se bilag 1: Begreber i it-strategien. Strategiens formål Med denne strategi er der etableret et fælles grundlag og et udgangspunkt for de områder, der skal fokuseres på i den kommende fem årige periode på it-området. Det er hensigten at støtte og medvirke til at hele 0-18 års området samlet set når et niveau, hvor it ikke længere skal italesættes som en særlig indsats, men at it bliver integreret og indarbejdet som et naturligt redskab og et almindeligt medie i hverdagen. Der skal arbejdes hen imod at Silkeborg Kommune har fagprofessionelle, hvor samtlige er rustede til at udnytte mulighederne med it optimalt, og at man har adgang til viden og udstyr som gør det muligt. Vores børn og unge skal rustes til at beherske it og digitale medier på et højt niveau, og de skal opleve at de får succesoplevelser med de kompetencer de allerede har indenfor det digitale område, ligeså vel som at deres tid i dagtilbud og skole i øvrigt bidrager til at øge deres udsyn og deres generelle trivsel. It-strategien er et ledelses- og styringsværktøj. Det betyder, at den primære målgruppe for strategien er institutionsledelse, skoleledelse, den administrative ledelse, pædagogisk udviklingssektion samt de ressource-personer, der arbejder i dagtilbud og i skolerne. Den sekundære målgruppe er øvrige 2

4 fagprofessionelle på hele 0-18 års området, det it- og digitaliseringsmæssige administrative bagland samt it-afdelingen. Rammesætning Den overordnede ramme for it-strategien er Silkeborg Kommunes Lærings- og Trivselspolitik. It og teknologi ses som ét af midlerne, der bidrager til at opnå de mål, som Lærings- og Trivselspolitikken har tegnet. Der er fire overordnede indsatsområder i Lærings- og Trivselspolitikken: Læring, trivsel, samspil og rammer for læring, trivsel og samspil. 1 Derudover har it-strategien ligeledes forholdt sig til den fælleskommunale digitaliseringsstrategis indsatser på 0-18 års område, og disse indsatser er ligeledes understøttet i nærværende strategi. It-strategien indeholder ikke retningslinjer for den administrative it, men er udelukkende fokuseret på den it som relaterer til det pædagogiske og det didaktiske for 0-18 år området. Herunder rummes også den it, som børn og elever anvender samt den kommunikation og det samarbejde, der er med forældrene. Særligt for skoleområdet Folkeskolen har en lovgivet forpligtelse omkring it i alle fag. De læringsmæssige forpligtelser er beskrevet i fagmålene i Fælles mål 2009 samt i faghæfte 47, (Elevernes alsidige udvikling) og Faghæfte 48 (It- og mediekompetencer i folkeskolen). Særligt for dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der ikke på samme niveau som for folkeskolen nedfældet krav eller målsætninger i forhold til brugen af it. Dagtilbudslovens formål om at fremme børns læring og udvikling skal dog understøttes og suppleres ved en bevidst brug af it, og her træder nærværende itstrategi i kraft. Status i dag På skolerne er det blevet hverdag med interaktive tavler og mobile enheder som bærbare computere, tablets og mobiltelefoner. På applikationsområdet er det specielt web2.0 værktøjerne, der indbyder til samarbejde og fælles videndannelse. Desuden har tilskuddet til digitale læremidler udfordret didaktikken på skolerne. Netværket er løbende blevet udviklet, og alle skoler har i dag kvalificeret dækning i de fleste lokaler. I 2013 er der ca. en skolecomputer til hver tredje elev, som på mange skoler er placeret i it lokaler eller i mobile opbevaringsskabe. Nogle skoler har indført Bring Your Own Device (BYOD) i de ældste klasser, for bl.a. at kunne anvende digitale læremidler. Her har skolerne et stort udviklingspotentiale, både hvad angår anskaffelsen af devices, men også omkring designet af miljøer til anvendelsen af elevernes medbragte udstyr. 1 Silkeborg Kommunes Lærings- og Trivselspolitik 3

5 Lærernes it didaktiske kompetencer er løbende blevet udfordret. En af de største udfordringer, som skolerne har i 2013 er at få lærernes og dermed skolernes læremiddelskultur ændret fra analog til digital, hvor elevernes læreprocesser bliver udfordret af teknologien. Mange institutioner i Silkeborg Kommune anvender ligeledes it i forskellige pædagogiske sammenhænge i dag. I de fleste institutioner anvendes computerne og tablets, dog mest til leg og spil mv., og it indgår endnu ikke i en målrettet pædagogisk sammenhæng. Infrastrukturen med trådløst netværk i institutionerne er netop etableret og dermed er et væsentligt parameter for fleksibel brug af it muliggjort. Fremtidsfortællinger Fremtidsfortællingerne er narrativer, der giver et billede af hverdagen, som den ser ud når itstrategien er udlevet og implementeret. Disse fremtidsfortællinger tjener det formål at give os en forståelse for, hvor og hvordan det påvirker hverdagen for de aktører, der berøres af it-strategiens indsatser. Dette forsøg på at skabe et billede af fremtiden skal dog læses med den viden in mente, at udviklingen på it og teknologiområdet flytter sig hastigt, og at det dermed er svært at spå om fremtiden. Tine, 32 Børnehavepædagog Tine, 32 år, børnehavepædagog Tines hverdag i børnehaven er travl. Hun bevæger sig ofte fra rum til rum og fra at være indendørs til at være udendørs. Tine kan logge ind hvor som helst og se, hvilke børn der er på tur og andre beskeder, som alle skal kende til. Samtidig kan hun hurtigt tjekke, om der skulle være kommet en besked fra forældre eller kollegaer, som hun personligt skal besvare. Senere på dagen er Tine ude på en lille gåtur med en mindre gruppe af børn. De har altid et kamera og en ipad med, som de bruger på turen. Nogle dage har de også en GPS med, så børnene kan bruge den til at finde vej. Efter turen kommer de hjem og går i produktionsrummet, hvor der er adgang til forskelligt udstyr og computere, som kan bruges til at fremstille en lille bog med billeder og videoklip fra gåturen. Når Tine og børnene er færdige med materialet gemmer de det online, hvor forældrene kan se resultatet. Arbejdsdagen er ved at være slut. Hun har haft lidt travlt i dag, og har ikke haft tid til at se, hvad der skal foregå i morgen. Hun beslutter sig for at tjekke det, når hun kommer hjem. Hen på aftnen har Tine 5 minutter og logger på online via hendes egen tablet. Tine lægger mærke til, at der er to forældre, som har kommenteret på den lille bog fra dagens gåtur. Desuden ser hun en besked fra hendes leder, som hun beslutter sig for at besvare med det samme. Tine logger af og er klar til næste arbejdsdag. Tobias, 4 I børnehave Tobias - 4 år - i børnehave Tobias på 4 år synes det er rigtigt sjovt at gå i børnehave. Især når man er udenfor og laver ting. Han er vild med at køre på mooncars på legepladsen og det er rigtigt sjovt, at han på den lille skærm, som er monteret på hans mooncar, kan se hvordan han selv og de andre kører. Nogle gange kigger de på en tablet bagefter for at se, hvordan de har kørt rundt om hinanden og efter hinanden. I aften vil Tobias vise mor og far, hvordan de har kørt rundt på mooncars derhjemme. Det er altid sjovt at vise, hvad man har lavet. 4

6 Tobias kan også rigtig godt lide, når de tager på skovtur i børnehaven. Nogle gange laver pædagogerne skattejagt, hvor de skal bruge en GPS til at finde forskellige poster. Der bliver taget en masse billeder undervejs, så de sammen kan lave en lille film om dagens skattejagt. De laver også et kort, hvor man kan se, hvordan de har gået rundt og ledt efter skatten. Tobias synes det er rigtig sjovt at vise mor og far filmen og fortælle, hvordan de fandt den post som alle de andre ikke kunne finde. Om eftermiddagen får Tobias og hans bedste ven Nikolaj nogle af de store børn fra skolen, der ligger lige ved siden af, til at hjælpe. De ældre børn viser, hvordan man sætter et sjovt spil i gang og hvordan man kan komme ind i virtuelle verdener med sine venner. Tobias synes, at det er rigtig sjovt. Især, når nogle af de ældre børn spiller med og viser seje tricks. Johan, 43 Sfopædagog Johan - 43 år sfo-pædagog Johan har i sin hverdag i sfo'en behov for at være i tæt dialog med både lærere og forældre. Derfor er det vigtigt, at han hurtigt og nemt kan logge på systemet, hvor han har adgang til at kommunikere med forældre og lærere. Johan har mange dage, hvor han er i fuld sving med børnene og det giver ikke meget tid til at sætte sig ned og orientere sig på pc'en. Til gengæld kan han logge på systemet med sin smartphone og følge med i, hvad der kommer af beskeder i løbet af dagen. I pædagogernes møderum ligger der tablets og bærbare, som han frit kan benytte. Derfor sætter han sig derind og svarer, når han har tid tilovers. Egentlig er alt det her med it og teknik ikke noget, der falder Johan natuligt. Hans interesser er på andre områder. Heldigvis har det ikke været noget problem, fordi han fik et godt og målrettet forløb, da han startede i jobbet. Han fandt også hurtigt ud af, at hvis han havde nogle tekniske udfordringer han ikke selv kunne løse var der hurtig hjælp at få fra IT-pedellen. I dag er han blevet så glad for at bruge de nye værktøjer, at han er gået helt væk fra papiropslag. Når der er en besked, skriver han den på sin smartphone eller en tablet og med et klik bliver den synlig for alle dem, der skal have beskeden. Enten på deres egne smartphones eller en af de skærme, der hænger på relevante steder i huset. Han synes også, at det er dejligt, at han kan lægge billeder fra dagens aktiviteter på det fælles system, så forældrene kan se, hvad de har lavet. I takt med, at Johan blev mere tryg ved de digitale værktøjer fik han lyst til at være med i et netværk af andre sfo-pædagoger, lærere og børnehavepædagoger. I netværket udveksler de erfaringer og ideer i forhold til at bruge og udfordre børnene med de tekniske værktøjer som findes et par gange om året. Her har Johan bl.a. fortalt om et udendørs orienteringsløb for børnene med gps, som han lavede tidligere på året. Mads, 28 Lærer Mads - 28 år - lærer Mads er lærer på en stor skole i kommunen. Selvom skolen langt fra er den nyeste i kommunen er der blevet gjort en stor indsats for at holde den opdateret inden for den nyeste teknologi på IT-området. Overalt på skolen kan Mads gå på det trådløse net og få adgang til den fælles portal. Her ligger hans materiale, der skal bruges til undervisningen. Det gælder både hans egne dokumenter og adgang til de programmer og applikationer, der skal bruges i timen. I dag skal Mads undervise en 8. klasse i matematik. Mads ved, at det kan være svært for eleverne at huske, hvordan man laver en udregning. Derfor optager han en kort video i de få minutter, hvor han gennemgår metoden på klassen. Med et klik deler han videoen på portalen, så eleverne kan se den hjemme, når de skal lave en aflevering senere. 5

7 Indenfor de seneste par år er det blevet meget nemmere for Mads at lave differentieret undervisning. I den online database, hvor materialer, forberedelse og gode tips ligger tilgængeligt, er der lavet en funktion, som betyder at han på klassen kan give tilpassede udfordringer til eleverne. Mads bruger ofte databasen som inspiration til undervisningen, og han er selv ivrig bidragsyder med indhold, som andre kan bruge. Hen på eftermiddagen sidder Mads på en café i byen. Han venter på sin kæreste. Mens han venter, tjekker han et netværk for danske og udenlandske lærere og klasser, som er interesseret i at indgå i samarbejder. Mads vil gerne lave et tema om den nyeste robotteknologi i engelsk og leder derfor efter en anden klasse, der skal have et forløb om samme emne. Han kan se, at der er en japansk klasse med interesse i samme tema og skriver en kort besked til kontaktpersonen i Japan, mens han sidder og venter. Katrine Mor til 3 Katrine - mor til 3 børn i børnehave og skole Katrine har tre børn. De to ældste går i folkeskolen, mens den yngste stadig går i børnehave. Det kan indimellem være et stort koordineringsarbejde, og hun sætter derfor pris på, at hun bare skal logge ind på den fælles portal. Der kan hun se børnenes forskellige skemaer og arrangementer. Katrine synes at det er godt, at det var muligt for hende at oprette en adgang til både børnehavens og skoles informationer for hendes forældre: Bedsteforældrene vil meget gerne følge med i, hvad børnene laver og hvornår de skal på tur, i teatret med skolen osv. og det betyder ofte, at der kommer en snak ud af noget, som bedsteforældrene selv har læst via forældreportalen, hvor de samtidig kan se, hvad børnene har lavet i enten skolen eller børnehaven. Inde på portalen kan Katrine også kommunikere med de andre forældre, og de forældre der vil har forbundet til deres Facebook-konto og man kan se, hvem de er. Men det bedste er nu den mobile applikation, som følger med. Via Katrines smartphone kan hun simpelthen komme direkte i kontakt med sms eller via et telefonopkald til de andre forældre. På portalen kan Katrine også få adgang til dét hendes børn producerer og har valgt at dele. Det er skønt at se den seneste videostil fra den store i 7. klasse, ligesom hun synes at det er skønt at se, at den lille i børnehaven forleden dag havde været med til at lave en lille bog om en tur i skoven. Frida, 14 I 8. kl. Frida, 14 år, går i 8. klasse Frida går i 8. klasse og kan rigtig godt lide at have engelsk. Hun synes, at hendes lærer laver spændende og anderledes undervisning. Det sidste han har fundet på er, at de skal samarbejde med en klasse fra Japan. De skal producere en film i grupper, der både består af danske og japanske elever. Filmen skal handle om den nyeste robotteknologi. Filmen skal optages på en tablet, hvorfra de kan dele materialet, så alle kan redigere. På den måde kan alle i gruppen også se, hvor langt de er nået. Frida synes, at det er en fed opgave, fordi hun også er særligt interesseret i billedbehandling og videoredigering. Hun er faktisk med i skolens mediepatrulje, hvor hun ind i mellem skal give de andre klasser en introduktion til, hvordan man arbejder med billeder. Det er nemt, at alt hvad hun skal bruge ligger online. På den måde kan alle følge med på deres egen computer eller tablet, når hun fortæller, hvordan det hele virker. Samarbejdet med klassen fra Japan bliver lidt specielt, fordi de skal arbejde i grupper, der består af elever fra begge lande. Derfor er de nødt til at lave videoopkald på skype meget tidligt om morgenen. Og det hele foregår på engelsk. Heldigvis kan Fridas gruppe kontakte deres lærer, hvis de synes det 6

8 bliver svært. Han er klar til at hoppe på onlinemødet, hvis de synes at de har brug for hjælp. Til gengæld betyder det at de har fået fri fra undervisningen dagen efter, og så kan Frida sove længe. I aften tager hun hen til sine bedsteforældre for at spise og hygge med dem. På vej hjem logger hun på den fælles portal fra sin smartphone for at se, hvad der skal ske i skolen i morgen. Hun kan se, at én af de japanske elever i hendes gruppe har afleveret noget mere indhold til deres opgave. Hun laver en "thumbs up" på dokumentet. Nu ved hun hvad hun skal lave i morgen, og logger af. Strategi Vision og pejlemærker Visionen er et udtryk for den tilstand vi tilstræber at være nået frem til for hele 0-18 års området om fem år. Visionen suppleres af fem strategiske pejlemærker, som bidrager til strategien ved at sætte fokus på de områder, som hver især har en indflydelse på visionens opfyldelse. Hvert pejlemærke er udfoldet i en række indsatser og dertilhørende succeskriterier og handleplaner. Vision Brugen af IT fremmer læring og trivsel, skaber udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber Fagprofessionelles it-didaktiske og pædagogiske kompetencer medvirker til at brugen af digitale medier integreres i arbejdet med og omkring børnene Børn og unge bliver motiveret af digitale medier. Digitale medier giver lyst til læring og medvirker til trivsel Læring og trivsel bliver styrket ved at have en digital kultur, som er nysgerrig og eksperimenterende Gode læringsmiljøer understøttes af digitale medier og skaber sammenhæng mellem hjem, dagtilbud, skole og fritidsliv Teknologi og digitale læremidler skal virke, være tilgængeligt og sammenhængende Strategiens teknologiske principper Teknologien er én af de drivere, der kan medvirke til at flytte os videre og udfordre os på kreativitet og læring. It er ikke målet i sig selv, men vi tror på, at det er én af faktorerne, der gør en forskel. En række teknologiske principper fungerer som tværgående retningsgivere for de valg vi træffer på it og teknologi-området. It-strategien sætter retning for teknologiske valg indenfor de læringsmæssige og pædagogiske områder, og inkluderer ikke administrative områder. 7

9 Tilgængelighed Mobilitet, adgang til nettet og cloud: Hvor som helst og når som helst Udstyr BYOD - Any device: Medbring personligt værktøj (pc, tablet, smartphone) Ét log in til "alt" Log in: Uni login til platforme og læringsmidler giver personliseret adgang Kommunikation, videndeling og samarbejde på tværs Nemt at dele, nemt at præsentere og nemt at finde - for fagprof., børn, forældre Integrationer og snitflader mellem platforme og systemer Mangfoldighed og frihed - app's Understøttelse af applikationer fra flere app-stores: IOS, MS og Android Kommunikation dér hvor modtagerne er Sociale medier til kommunikation, hvor det giver mening Det teknologiske set-up rammesætter en række af valg: Overordnet skal den pædagogiske frihed og mangfoldighed understøttes, og af samme årsag tilvælges alle tre store app-stores, som potentielle bidragsydere i forhold til app s i læringssammenhænge. Der skal vælges en cloud-baseret løsning for deling, samarbejde og kommunikation, som understøtter princippet om tilgængelighed til værktøjer og information, hvor som helst og når som helst. Data, som er under Datatilsynets beskrivelse af personfølsomme oplysninger skal lagres ifølge persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen. Udstyr i denne it-strategi inkluderer ikke administrativt udstyr, der skal tilgå Silkeborg Kommunes administrative netværk. 8

10 IOS Google Play MS APP-stores Deling, kommunikation og samarbejde Cloudløsning (ekstern eller intern) MS 365 Google Skole- /Børneintra Sociale medier Hybrid/kombineret løsning Typer af information Udstyr Personfølsomme informationer* Lukkede grupper Adgang via login Åbne data Eget udstyr Any Device Indsatser og handleplaner Pejlemærke 1 Fagprofessionelles it-didaktiske og pædagogiske kompetencer medvirker til at brugen af digitale medier integreres i arbejdet med og omkring børnene Målsætningen om at it skal fremme læring og trivsel og skabe udfordrende læringsrum, stiller særlige krav til de fagprofessionelles it-didaktiske kompetencer. Derfor tilbydes alle fagprofessionelle praksisnær kompetenceudvikling og støtte gennem de lokale læringscentre på de enkelte skoler og institutioner. De lokale læringscentre vejleder kolleger i anvendelse af it og medier i det fagfaglige og det pædagogiske arbejde. For at styrke videndeling skoler og institutioner imellem, etableres et netværk på tværs af kommunen for læringscentrenes ressourcepersoner, kaldet læringsnetværk. Når alle institutioner og skoler har læringscentermedarbejdere, som har de kompetencer og den interesse for it og teknologi der skal til, vil det medvirke til at vi bredt set øger brugen af digitale medier i arbejdet med børnene fordi der vil være etableret de netværk og det grundlag, som skal til for at understøtte erfaringsudveksling og viden på tværs af fagprofessionelle. Kompetenceudviklingen skal være praksisnær, og således understøtte den ændrede rolle for de fagprofessionelle. Med de it- og medievante børn og unge er der behov for at have et stærkt fokus på dannelsesaspektet og desuden på at fungere som en vejledende person og være medvirkende til at igangsætte læringsprocesser hos børn og unge. 9

11 Indsats 1: Alle fagprofessionelle tilbydes praksisnær kompetenceudvikling for at styrke den didaktiske anvendelse af it i samværet med børnene. 1. Ultimo 2015 har alle fagprofessionelle modtaget kompetenceudvikling inden for it og digitale medier. 2. Den gode it historie fortælles på alle personalemøder som inspiration for alle. 3. Den praksisnære kompetenceudvikling som tilbydes fagprofessionelle skal være relevant og differentieret i forhold til den enkelte. 1. Fra medio 2013 igangsætter den centrale ledelse på 0-18 års området et kompetenceløft for de fagprofessionelle. Kompetenceløftet tager udgangspunkt i pædagogisk og didaktisk forskning, og sker i forbindelse med aktionslæring. 2. Fra 2014 rammesætter lederne den gode it-historie og tilskynder de fagprofessionelle til at udvikle nye læringsscenarier, der understøttes af it og digitale medier. 3. Al efteruddannelse inkluderer at de fagprofessionelle introduceres til nye itsamarbejdsværktøjer for at skabe fortrolighed og give erfaring med nye læringsmiljøer. Derudover skal efteruddannelse inkludere alle platforme og øvrige digitale platforme og redskaber, som indføres på 0-18 års området, herunder fx børns portfolier. 4. Digital dannelse er inkluderet i kompetenceudviklingen for alle fagprofessionelle fra primo Al efteruddannelse omkring anvendelse af digitale medier skal inddrage metaovervejelser over normer og værdiskabende værdier ved brug af digitale medier. Indsats 2: Lokale læringscentre vejleder og supporterer kolleger i anvendelse af it og digitale medier i det fagfaglige og det pædagogiske arbejde. 1. Fra medio 2014 har ledere og ressourcepersoner etableret de lokalt organiserede læringscentre tilpasset de lokale forhold. 2. Fra ultimo 2014 er læringscentrene aktive i forhold til beskrevne mål og forpligtelser for læringscentrene. 3. Læringscentre giver kolleger fagdidaktisk og pædagogisk sparring og support på it og medieområdet. 4. Læringscentre indgår i samarbejder for at styrke det tværgående arbejde og tværgående videndeling. 10

12 1. Ledelsen på 0-18 års området igangsætter et arbejde med forslag til læringscentrenes målbeskrivelse og funktionalitet, ultimo Institutions- og skoleledere igangsætter mål og funktionsbeskrivelse for det lokale læringscenter. 3. Medio 2014 har læringscentre en aktiv rolle ved personalemøder, hvor de bidrager med inspiration til kollegerne omkring anvendelsen af it. 4. I løbet af 2013 og 2014 skal ressourcepersoner i læringscentret have en mediepædagogisk uddannelse på diplomniveau. Indsats 3: Læringsnetværk på tværs af Silkeborg Kommune bestående af læringscentrenes ressourcepersoner styrker videndeling på tværs af institutioner og skoler og samarbejder i tværgående projekter. 1. Et kommunalt netværk på tværs af institutionernes og skolernes læringscentre er etableret og i funktion fra medio Læringsnetværket erstatter tidligere skolebibliotekar og it-vejledermøder, og sætter fokus på varierende temaer med tværgående relevans: Fx på tværs af indskoling og på tværs af sfo er og klubber. 1. Ultimo 2013 igangsætter ledelsen på 0-18 års området udarbejdelse af forslag til rammesætning og organisering af det fælles kommunale læringsnetværk for institutioner og skoler. Rammesætningen tager udgangspunkt i didaktiske og mediepædagogiske problemstillinger. 2. Ledere på daginstitutions- og skoleområdet indgår i dialog med hinanden omkring de erfaringer og den læring, som man allerede har på it- og medieområdet. Indsats 4: For at understøtte de fagprofessionelles brug af it og medier etableres et central organiseret center med særlig viden på it-området. 1) Et centralt pædagogisk- og it-didaktisk center bidrager med rådgivning og vejledning til de lokale læringscentre og understøtter læringsnetværket. 1) Ultimo 2013 igangsætter ledelsen på 0-18 års området en indsats med henblik på etablering af en central organisering af et videncenter, der har til formål at rådgive, vejlede og understøtter 11

13 læringscentre, læringsnetværk og fagprofessionelle på det it-didaktiske og pædagogiske område. Pejlemærke 2 Børn og unge bliver motiveret af digitale medier. Digitale medier giver lyst til læring og medvirker til trivsel Vi vil bruge de digitale medier til at motivere alle børn og unge, så de får lyst til at lære. Som fagprofessionelle vil vi arbejde på at give børnene oplevelsen af, at de inddrages og lykkes i egen læring, uanset hvilke forudsætninger de kommer med. Det gør vi bl.a. ved at anvende digitale medier med udgangspunkt i det enkelte barn og med fokus på, at barnet bliver aktiv producerende gennem leg og læring. De digitale læremidler fungerer desuden som et særligt værktøj i inklusionsprocesser på institutionen og skolen, og den mulighed skal bruges aktivt. For at forberede vores børn og unge bedst muligt og give dem de kompetencer, de har brug for i en globaliseret verden, vil vi arbejde på at fremme børnenes digitale dannelse og globale forståelse. Vi har brug for at styrke os set i et internationalt konkurrencemæssigt perspektiv, og der er behov for kompetencer med en grundlæggende forståelse for it og teknologi. Vi vil styrke børnenes kompetencer ved at give udfordringer, som giver god arbejdsmoral, robust ballast, styrker deres kreativitet og evner til at kunne indgå i mange forskellige relationer. Strategien skal sikre, at børnene har mulighed for at bruge den teknologi, de allerede selv har til rådighed. Derudover skal børnene have adgang til de virtuelle miljøer og digitale medier altid og alle steder, og ikke mindst skal undervisningen og læringen målrettes de enkelte børn for at alle imødekommes bedst muligt og motiveres mest muligt ved hjælp af teknologien. Indsats 1: It og digitale medier anvendes med udgangspunkt i det enkelte barn/unge med fokus på at barnet/den unge bliver aktivt producerende gennem leg og læring. 1. Institutions- og skoleledere samt læringscentermedarbejdere inspirerer de fagprofessionelle til at udvikle nye læringsscenarier, hvor børnene er aktiv producerende med it. 2. Fra ultimo 2014 har alle børn været aktivt producerende på et digitalt medie inden skolestart, og skoleelever har været med til at skabe fælles indhold i en web 2.0 applikation. 3. Nørder skal udfordres med leg med teknologi. 4. Børn lærer børn, og børn lærer voksne. Børn og unges egne kompetencer sættes i spil og kan fx indgå i samarbejder på tværs af institutioner og skoler. 12

14 1. Skolerne udarbejder lokale, faglige planer for at integrere web 2.0 læringsmiljøer i børnenes fagfaglige læring. 2. Fra 2015 oprettes valghold på flere skoler med fokus på fx programmering af simple spil og leg med mikro-elektronik eller tilsvarende udforskende temaer. 3. Fra ultimo 2014 tager skoleledere initiativ til at igangsætte en mediepatruljeordning eller tilsvarende, hvor der gøres brug af elev- til elev læring fx på indskolingsområdet m.fl. Indsats 2: It bruges som et særligt værktøj til at understøtte inklusion på institutioner og i skoler. 1. Elever med læsevanskeligheder skal tilbydes et oplæsningsprogram til at understøtte deres læring. 2. Elever med opmærksomhedsforstyrrelser skal tilbydes relevant udstyr for at fremme inklusion i normalklasser. 1. Ultimo 2013 nedsætter PPR et udvalg, der vurderer brugen af it og digitale medier til at understøtte inklusionsprocesser. Indsats 3: Børn og unges anvendelse af digitale medier fremmer deres digitale dannelse og globale forståelse. 1. Alle børn og unge efterlever god opførsel på digitale medier og har udvist forståelse for principperne omkring det digitale dannelsesaspekt. 2. Ultimo 2013 udarbejder alle skoler en plan for, hvordan web2.0 værktøjer indgår som aktive redskaber i undervisningen. 3. Institutionernes og skolernes virtuelle samarbejder på tværs af hinanden, andre kommuner og landegrænser understøttes af Pædagogisk udviklingssektion. 1. Ultimo 2013 har alle klasseteams lavet en plan for arbejdet med netetik i klassen og inddrager net-etiske emner gennem hele skoleforløbet. Anbefalinger vedrørende det digitale dannelsesaspekt i faghæfte 47 2 efterleves af skolerne. 2 Elevernes alsidige udvikling 13

15 2. Ultimo 2013 udarbejdes lokale retningslinjer og planer for god netetik og sociale digitale relationer på alle daginstitutioner. 3. Medio 2014 har alle skoler en handleplan for elever i kl. indgår i virtuelle samarbejder med elever fra andre skoler, kommuner eller med elever i udlandet. Indsats 4: It og medier understøtter mobil læring og giver mulighed for autentiske læringsmiljøer Børn og unge oplever, at de modtager læring og udfordringer udenfor de kendte rammer og lokaler, fx udendørs og i andre læringsmiljøer. 2. Børns mobile udstyr inddrages aktivt i deres fag-faglige læring. 1. Institutioner har mobilt udstyr til rådighed, som giver mulighed for læringsaktiviteter udenfor institutionen. 2. Læringscentrene laver inspirationsworkshop om mobil læring med fokus på anvendelse af børns mobile udstyr, fx brug af mobiltelefoner på skolerne. Pejlemærke 3 Læring og trivsel bliver styrket ved at have en digital kultur, som er nysgerrig og eksperimenterende Den digitale kultur er resultatet af hvad fagprofessionelle, børn og unge og forældre udlever og gør i arbejdet med it og teknologi, det er et fælles anliggende og et fælles ansvar. Den digitale kultur skal styrke vores børns og unges trivsel og læring i hverdagen, og det gælder både i de formelle læringsmiljøer, såvel som de uformelle læringsmiljøer. Det handler om at give børn og unge motivation til at bruge it og teknologi, og til at være både nysgerrige og åbne overfor brugen af it og digitale medier. Alle fagprofessionelle arbejder med at skabe nye og spændende læringsmiljøer for børnene med anvendelse af it og medier. For at gøre det må vi, som fagprofessionelle forholde os kritisk til vores egen faglige praksis og arbejde bevidst på at skabe konkrete forandringer. At skabe en digital kultur som er nysgerrig og eksperimenterende er en fælles opgave for ledere og medarbejdere. Vi skal udfordre os selv og hinanden og vi skal dele de gode historier med hinanden. I sidste ende skal vi også have et vågent øje på den digitale udvikling og de muligheder eller udfordringer, der følger med den teknologiske udvikling, når den sættes i en relation med vores børn 3 Læringsmiljøer udenfor de vante rammer, men i et autentisk miljø, fx ved at bruge nærområdet. 14

16 og unge. Vi vil favne og fange de nye, spændende muligheder, og vi vil være i stand til at tage stilling og vælge til og fra. Det kræver og betyder, at vi er indstillet på at gribe chancer og bryde med vanetænkningen, og at vi således dyrker et miljø, hvor der kan eksperimenteres med it-udstyr, teknologi og digitalisering i det hele taget. Indsats 1: Ledelsen har fokus på at støtte de fagprofessionelle i at skabe positive kulturforandringer på arbejdspladsen, og er tydelig omkring kravene til de fagprofessionelles it-didaktiske kompetencer. 1. Nye former for mødestruktur skal skabes ved at introducere nye it-værktøjer, og ledelsen vælger bevidst sociale/digitale medier i forbindelse med organisatoriske møder. 2. It-didaktisk kompetenceudvikling tages op ved formelle samtaler, som fx team samtaler, MUS samtaler eller andre samtaler med deltagelse af ledelsen. 3. Ledere arbejder aktivt for at skabe en konkret forandring på arbejdspladsen angående anvendelse af it. 4. Ledere giver plads til at der tages chancer, og der er rum til at fagprofessionelle går nye veje og afprøver nye muligheder. 5. I skolens årlige kvalitetsrapport indgår der en obligatorisk beskrivelse af hvordan skolen har arbejdet med udvikling af it-didaktik, herunder skolens it-kultur. Dialogspind kan anvendes. 1. Fra ultimo 2014 bruger lederen forskellige sociale/digitale medier i planlægning af fællesmøder til præsentation, samarbejde og refleksion. 2. Fra ultimo 2014 evalueres de fagprofessionelles it-didaktiske kompetencer fremadrettet. 3. Lederen samarbejder med læringscentret om at planlægge årlige aktiviteter, der understøtter en kulturforandring på området. 4. Alle fagprofessionelle udarbejder på baggrund af selvevaluering, en handleplan med udgangspunkt i henholdsvis Fælles mål 2009, læringsmål og nærværende it-strategi. 5. Fra primo 2015 anvender fagprofessionelle dagligt kommunikations- og videndelingsværktøjer til internt samarbejde og forældresamarbejde. 6. Rammerne for kvalitetsrapporten beskrives af kommunalbestyrelsen. Indsats 2: Arbejdet med prototyper videreudvikles på tværs af 0-18 års området. 1. Der igangsættes prototypeprojekter, som rummer tiltag med fokus på udvikling af de fysiske læringsrum, nye læringsformer og virtuel undervisning, hvor leg og læring sættes i spil. Prototypeprojekter udvælges, således at de understøtter udvikling af institutionens og skolens it-kultur. I designet af prototyper indgår fagprofessionelle fra flere institutioner, således at man på tværs af institutionerne får ejerskab til prototypen. 15

17 2. Alle institutioner og skoler indgår i brede kulturfremmende prototypeprojekter i strategiens levetid. 1. Der laves succeskriterier for hvert prototypeprojekt med udgangspunkt i henholdsvis Fælles mål 2009, læringsmåle for institutioner og nærværende it-strategi. 2. Prototypeprojekter designes med udgangspunkt i institutionens og skolens daglige praksis, hvor fokus er at forandre læringsarenaen. Pejlemærke 4 Gode læringsmiljøer bliver understøttet af it og digitale medier og skaber sammenhæng mellem hjem, dagtilbud, skole og fritidsliv Vi arbejder på at forældre og andre aktører i vores børns hverdag tager aktivt del i at skabe optimale rammer for både læring og trivsel. Der sker ved at kommunikation og samarbejde bliver lettere og mere fleksible ved hjælp af gode digitale løsninger, som stilles til rådighed for aktørerne. Der er tale om, at der skal stilles samarbejdsplatforme, som integreres med kommunikationsredskaber til rådighed for aktørerne. En styrket kommunikationen mellem forældre, skole, dagtilbud og fritidsliv kan støttes ved at have en fælles virtuel samarbejdsplatform eller portal. Den virtuelle samarbejdsplatform gør det mere enkelt for forældre at følge deres barn fra daginstitutionen over i skolen. Den virtuelle samarbejdsplatform giver samtidig mulighed for at skabe et tættere samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle omkring barnets læringsmiljø. Med barnets digitale portfolio kan forældrene eksempelvis følge med i og bidrage aktivt til barnets lære- og dannelsesprocesser. Den fælles virtuelle samarbejdsplatform understøtter øget samarbejde og videndeling mellem fagprofessionelle på 0-18 års området. Gode læringsmiljøer skabes ved at få sammenhæng mellem de læringsmiljøer, som går på tværs af dagtilbud og skole og livet derhjemme og i fritiden. Indsats 1: Forældre, børn og fagprofessionelle får en personlig adgang til en sammenhængende virtuel samarbejdsplatform. 1. Ultimo 2013 er der valgt en samarbejdsplatform eller en portalløsning for 0-18 års området. Samarbejdsplatformen skal opfylde de teknologiske principper omkring når som helst og hvor som helst. 2. Funktionaliteten i samarbejdsplatformen skal understøtte, at forældrene i højere grad bliver aktive medskabere af gode læringsmiljøer. 16

18 3. For at øge samarbejde og videndeling skal alle fagprofessionelle anvende samarbejdsplatformen til kommunikation ultimo 2014, ligesom alle fagprofessionelle benytter arbejdsmail, kalender og intranet/fællesnet som kommunikations- og informationsværktøjer. 4. Alle institutioner har et komme/gå registreringssystem i drift i 2014 og brugen af dette medvirker til at en større del af kommunikationen med forældrene foregår digitalt. 5. Al skriftlig kommunikation (når det er relevant) mellem forældre og fagprofessionelle er 100 % digital ultimo Forældre skal have nem og sikker adgang til kommunikations- og samarbejdsplatforme. 1. Medio 2013 igangsætter ledelsen på 0-18 års området arbejdet med behovsanalyse af samarbejdsplatform. Herunder ligeledes afdækning af muligheder samt fordele/ulemper ved valg af platform, og afdækning af informationstyper, som kan dækkes af løsningen indenfor persondataloven. Dernæst udarbejdelse af kravspecifikation, samt udrulning og forankring af samarbejdsplatformen. 2. Børne- og Ungeudvalget afsætter i budgettet 2014 midler til at designe samarbejdsplatformen, samt i de efterfølgende budgetter midler til drift og udvikling. 3. Der igangsættes i 2014 et prototypeprojekt med fokus på øget forældresamarbejde gennem den virtuelle platform, herunder inddragelse af sociale medier. 4. Der indgås partnerskaber med udviklere/udbydere omkring designet af samarbejdsplatformen, ligesom Silkeborg Valley inviteres med til en dialog omkring platformen. 5. I forbindelse med at samarbejdsplatformen tages i brug italesætter ledelsen krav og forventninger til fagprofessionelle om aktiv deltagelse i digital videndeling. 6. Medio 2013 igangsættes udbudsproces for komme/gå registreringssystemer for 0-6 års området. 7. Det skal afklares om forældre skal kunne tilgå samarbejdsplatform fx via NemID login. Indsats 2: Indsats: Børn får stillet en digital portfolio til rådighed, der kan anvendes som dokumentation i barnets lære- og dannelsesprocesser. 1. Portfolien skal være til rådighed for alle børn på 0-18 års området og imødekomme de teknologiske principper omkring når som helst og hvor som helst. 2. Læringscentrene indgår i udbredelsen af brugen af og mulighederne med portfolierne. 1. Ultimo 2013 igangsætter ledelsen på 0-18 års området arbejdet med behovsanalyse, kravspecifikationer samt beskrivelse af brugerprincipper og forældreansvar til en portfolio, samt undersøgelse af markedet for portfolier. 17

19 2. Medio 2014 indgås partnerskaber med udviklere/udbydere omkring designet af en portfolio, herunder overvejelser om mulighed for at igangsættes prototyper der afprøver udvalgte applikationer til portfolier. Indsats 3: Kommunikation mellem fritidsliv, forældre, dagtilbud og skole understøttes af en digital samarbejdsplatform. 1. Kommunikation mellem fritidsliv, forældre, dagtilbud og skole understøtter trivsel, læring og inklusion i børnenes hverdag. 2. Der tilbydes en mulighed for kobling til samarbejdsplatform, som er let at vedligeholde for frivillige organisationer. 1. Ultimo 2014 igangsætter ledelsen på 0-18 års området et samarbejde mellem fritidsliv, forældre, dagtilbud og skoler. Der udarbejdes et forslag til, hvordan et samspil kan understøtte læring, trivsel og inklusion i børnenes hverdag. 2. Medio 2015 igangsætter ledelsen på 0-18 års området en udarbejdelse af kravspecifikation til at skabe sammenhæng mellem samarbejdsplatform og integration med det lokale fritidsliv. 3. Ledelsen på 0-18 års området nedsætter et centralt udvalg til at rådgive institutionerne og koordinere indsatsen i forhold til det lokale fritidsliv. Pejlemærke 5 Teknologi og digitale læremidler skal virke, være tilgængeligt og sammenhængende For at opfylde de målsætninger i strategien der handler om at udfordre og motivere børn og unge til at have lyst til læring og for at kunne understøtte kommunikationen på tværs af aktørerne er det en forudsætning, at systemer virker og er tidssvarende, ligeså vel som at der kan søges og fås hjælp og support til de udfordringer man løber på. Supportbehovet kan gå på både software og hardware problemer såvel som de pædagogiske didaktiske udfordringer, man støder på, og det er et særligt fokusområde at der findes relevant support, som støtter it-strategiens fokusområder. Der er i dag i Silkeborg Kommune stor forskel på, hvor meget it-udstyr der er til rådighed på institutionerne og skolerne. Der skal oparbejdes et ensartet udgangspunkt for de fagprofessionelle og for børn og unge, upåagtet om man befinder sig i en institution eller på en skole der skal være trådløs dækning og adgang til internet, og der skal være adgang til udstyr for de fagprofessionelle. Det 18

20 skal være nemt og hurtigt, og ikke mindst sikkert at kunne tilgå digitale medier, platforme og kommunikationsredskaber, som stilles til rådighed. Indsats 1: Alle fagprofessionelle har velfungerende udstyr til rådighed til deres forberedelse, afvikling og evaluering af deres arbejde. 1) Fra ultimo 2015 har alle fagprofessionelle personligt udstyr stillet til rådighed finansieret af arbejdsgiveren. 1) Ultimo 2013 nedsætter ledelsen på 0-18 års området en arbejdsgruppe, som kortlægger forskellige finansieringsmuligheder for en vedvarende sikring af at fagprofessionelle har relevant udstyr til rådighed. 2) For at sikre at udbuddet af udstyr er tidssvarende afholdes 4 årlige møder mellem Silkeborg Kommunes it-afdeling, repræsentanter fra 0-6 års området samt Skole-IT. Indsats 2: Alle børn og unge har adgang til it-udstyr. Det betyder: 1) Det er målsætningen, at hvert barn har en enhed til rådighed i forhold til, hvornår det har relevans i forhold til læring. 2) Børn kan medbringe eget udstyr (BYOD) til undervisningen, når det har relevans. 3) Der stilles personligt, brugbart udstyr til rådighed til de børn/unge, der ikke selv medbringer udstyr. 1) Fra medio 2014 har alle elever adgang til personligt udstyr til brug i undervisningen efter KL s anbefalinger. 2) Fra medio 2014 har 50 % af alle elever deres eget udstyr med til skolebrug, og der findes en gældende udlånspolitik for udstyr udlånt til elever. 3) Fra primo 2014 er der udstyr til rådighed for børn på alle institutioner. 4) Digitale læremidler prioriteres højt i institutionernes og skolernes budget. 1) Medio 2013 nedsætter ledelsen på 0-18 års området et centralt udvalg, der rådgiver omkring læringsmiljøer samt faglige og pædagogiske behov, der tilgodeser BYOD og udarbejder retningslinjer for udlån af digitalt udstyr. 2) Fra 2018 er 80 % af skolernes budget til læremidler afsat specifikt til digitale læremidler. 19

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Strategi for digitale værktøjer i Rebild Kommunes dagtilbud

Strategi for digitale værktøjer i Rebild Kommunes dagtilbud Strategi for digitale værktøjer i Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Strategi for digitale værktøjer i dagtilbud Baggrund I Strategien for fremtidens dagtilbud 0-6 år 1 er der overordnet sat en ramme

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Medielæringsstrategi 0-18 år

Medielæringsstrategi 0-18 år Medielæringsstrategi 0-18 år Center for Skole og Dagtilbud Forord I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat tre statslige initiativer, der

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen IT-strategi 2 Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014 1 Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Status på IT-strategi 1... 5 4. IT-strategi

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Formål Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Når vi skal sikre børn og unges læring, dannelse og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og et godt forældresamarbejde, kræver det et godt, tillidsfuld

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Strategi for brug af. digitale medier i

Strategi for brug af. digitale medier i Strategi for brug af digitale medier i Indholdsfortegnelse: Hvad er vores vision for brug af digitale medier i dagtilbuddet? side 3 Hvad er formålet med en it strategi? side 3 Mål for brug af digitale

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger

Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger Vejledninger vedrørende it 2015/2016 Til alle lærere og pædagoger Indledning Denne folder er en kort oversigt over, hvilke it-veje vi går på Frederiksberg og hvor du kan henvende dig, hvem du kan kontakte,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik Digital Strategi Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2014 DIGITAL STRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. november

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1 Digitale læringsmiljøer Med vedtagelsen af indkøb til ipads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning) Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere