INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION

Transkript

1 INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION CIVILSAMFUNDET Den del af samfundet, der ligger uden fr den frmelle øknmi g det plitiske system, g hvr der indgår enkeltpersner g frskellige frmer fr rganisatiner uden fr staten g markedet. DEN FRIVILLIGE SEKTOR I den frivillige sektr ligger aktiviteter g rganisatinsfrmer, der hverken er ffentlige eller kmmercielle, g sm heller ikke hører ind under familien. Den frivillige sektr kan sm sådan ses sm en samlebetegnelse fr frivillige, frivillige grupper g frivillige både lkale, reginale g landsdækkende rganisatiner g freninger FRIVILLIG ORGANIASTION/FORENING Organiserer frivilligt arbejde g er karakteriserede ved: at være frivilligt grundlagt (g kan derfr frit pstå g nedlægge sig selv) at være ikke-prfitrienteret (g et eventuelt verskud investeres derfr i verensstemmelse med rganisatins frmål) at være baseret på frivillig, ulønnet arbejdskraft (g hermed menes, at bestyrelsen g/eller rganisatins knkrete aktiviteter er baseret på frivillig, ulønnet arbejdskraft) at have et frit medlemskab (g deltagelse i rganisatinens aktiviteter skal altså ske af egen fri vilje) FRIVILLIGT ARBEJDE Er udført af individer uden fysisk, retlig eller øknmisk tvang med det frmål at hjælpe andre persner, sm ikke er nært relateret den frivillige. Frivilligt arbejde er frmelt rganiseret i en sådan grad, at der ikke er tale m spntan hjælpsmhed. Frivilligt scialt arbejde udføres sm regel inden fr det sciale g sundhedsmæssige mråde g handler bredt defineret m at give øget velfærd eller msrg til individer eller grupper eller m at løse velfærdsprblemer. TO HOVEDÅRSAGER TIL STIGENDE FOKUS PÅ SAMARBEJDE MELLEM DEN OFFENTLIGE OG DEN FRIIVLLIGE SEKTOR I dag er der i høj grad fkus på den værdi, der kan ligge i mbilisering af civilsamfundets mange ressurcer. Ved at inddrage brugerne i udarbejdelse, implementering g håndtering af de ffentlige ydelser er frventningen dels, at de ffentlige ydelser bliver bedre g mere effektive, frdi frskellige parter kan bidrage med nget frskelligt, g dels, at frståelsen ver fr den ffentlige sektrs ressurceknaphed bliver større. Interessen i samarbeder skal findes i særligt t behv: ET BEHOV FOR EFFEKTIVISERING Den ffentlige sektr er i et krydspres, der består af på den ene side brgeres stigende frventninger de ffentlige ydelsers kvalitet g på den anden side knappe ressurcer sm knsekvens af den demgrafiske udvikling, øknmiske krise g krav m nulvækst. Udfrdringerne er ikke nye g blev i 1980 erne g 1990 erne frsøgt løst ved en række New Public Management refrmer, hvr der dels blev implementeret styringsmdeller fra den private sektr g dels blev markedsgjrt ngle af de pgaver, den ffentlige sektr tg sig af. NPM-redskaberne har siden vist sig ikke at være tilstrækkelige, g der ses nu i retningen af bl.a. den frivillige sektr, i søgen på mere effektiv løsning af samfundets pgaver. ET BEHOV FOR SAMARBEJDE De senere årtier er der sket en frandring i rganisatrisk praksis, hvr styring i samfundet i højere grad har en hybrid g netværksrienteret frm, g et virvar af ffentlige g private aktører indgår. Baggrunden fr vergangen er dels at mange af de prblemstillinger, samfundet står ver fr, er så kmplekse, at de må løses i netværk på tværs af faglighed g samfundssfærer, g dels at de mange NPM-refrmer fra 1980 erne g 1990 erne har efterladt en fragmenteret ffentlig sektr, hvr alle mulige andre aktører, end de fra de frmelle ffentlige institutiner, får indflydelse på udarbejdelsen af ffentlig styring, g hvr pfattelsen af brgeren sm aktiv bruger af den ffentlige sektrs tilbud har bidraget til et stadigt mere invlveret g plicy-kritisk civilsamfund.

2 DEN FRIVILLIGE SEKTOR I DANMARK DANMARK ER ET AF DE LANDE I VERDEN, HVOR DEN STØRSTE ANDEL AF BEFOLKNINGEN ENGAGERER SIG FRIVILLIGT. SÅLEDES HAR 1,9 MILLIONER DANSKERE OVER 16 ÅR (42 %) ENGAGERET SIG FRIVILLIGT INDEN FOR EN 12 MDR. PERIODE ANDELEN HAR VÆRET STABIL I 10 ÅR DET, DER BETYDER MEST FOR, AT FOLK FORTSÆTTER MED FRIVILLIGT ARBEJDE, ER, AT MAN ER MED TIL AT HJÆLPE ANDRE OG INDGÅR I ET SOCIALT FÆLLESSKAB. DE FLESTE DANSKERE (65 75 %) HAR PÅ ET TIDSPUNKT VÆRET FRIVILLIGE OMKRING HALVDELEN AF ALLE FRIVILLIGE HAR ENGAGERET SIG INDEN FOR MERE END ÉT OMRÅDE, MEN DE FLESTE (49 %) ER FRIVILLIGE INDEN FOR KULTUR, IDRÆT OG FRITID. NÆSTFLEST (40 %) ER FRIVILLIGE INDEN FOR SOCIALE-, HUMANITÆRE-, FOREBYGGENDE- ELLER SUNDHEDSOMRÅDER FLEST FRIVILLIGE ARBEJDSTIMER BLIVER BRUGT PÅ ADMINISTRATIVE OPGAVER LIDT OVER HALVDELEN AF LOKALE OG REGIONALE FORENINGER ER INDEN FOR KULTUR, IDRÆT OG HOPPIES FRIVILLIGE ER I MINDRE GRAD END TIDLIGERE ORGANISERET I FORENINGER FOR DE ÅRIGE BETYDER DET OGSÅ EN DEL, AT DET ER MED TIL AT STYRKE DERES CV DER ER GODT FRIVILLIGE ORGANISATIONER I DANMARK ALMENNYTTIGE FONDE SELVEJEDE INSTITUTIONER LOKALE OG REGIONALE FORENINGER LANDSORGANISATIONER BAGGRUNDEN FOR AT FOLK BLIVER FRIVILLIGE ER STORT SET UÆNDRET DET SENESTE ÅRTI ÆNDREDE LIVSOMSTÆNDIGHEDER - får børn i institutin, går på pensin eller pårørende bliver syg LYST TIL AT ENGAGERE SIG - spiller badmintn g vil være med til at frme klubbens fremtid BLIVER SPURGT - en besøgsven pfrdrer sin gde ven til at være med DER ER RIFT OM DE FRIVILLIGE, DER ER INDEN FOR DE SENESTE 10 ÅR HAR FRIVILLIGE GJORT DERES INDTOG PÅ MANGE NYE OMRÅDER, MEN ANTALLET AF FRIVILLIGE ER STORT SET UÆNDRET

3 HVORDAN SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE OG FORENINGER? Det frivillige sciale samarbejde har eksisteret i mange år g har været med til at udvikle velfærdsarbejdet i Danmark. Hvr de frivillige sciale aktiviteter tidligere var primært parallelle g kmplementære til den ffentligt prducerede velfærd, ser vi i dag, at frivillige i stigende grad er knyttet til g indgår i ffentlige praksisser g plitikker. Frhldet har frandret sig fra påskønnelse, høring g øknmisk støtte til en mere aktiv kmmunal invlvering g samarbejde m knkrete pgaver g aktiviteter, g i ngle tilfælde plitikudvikling. Der findes mange frskellige frmer fr samarbejde g mange frskellige begreber, der frsøger at mfavne samarbejdsfrmerne. Begreberne flyder ver hinanden, g i litteraturen såvel sm i praksis er der uklarhed m, hvrdan begreberne adskilles g hvilken samarbejdsfrm de dækker. SAMSKABELSE/ CO-CREATION Brgerne inddrages i enten videreudvikling af velfærdsydelser eller udvikling af nye initiativer g deltagelse i plitiske prcesser g beslutninger. Samskabelse kan ske på flere frskellige stadier af et prjekt (fra idéudvikling til implementering) g på frskellige niveauer (fra plitikskabelse til arrangement på en institutin). Samskabelse kan både have en ad-hc karakter eller være mere kntinuerligt, men det er sjældent frmaliseret. SAMPRODUKTION/ CO-PRODUCTION: Når en ffentlig ydelse prduceres i et samarbejde med civile aktører, er det samprduktin. Her bidrager brgerne til at skabe g frbedre allerede eksisterende ffentlige ydelser, enten fr sig selv (sm når sygedagpengemdtageren bidrager til at udvikle plan fr fremtidig tilbagevenden til arbejdsmarkedet), fr andre (fx ved at give feedback på et frløb) eller ved at lave et frivilligt scialt arbejde i samarbejde med det ffentlige (fx besøgsven). Samprduktin er fte et kntinuerligt g frmaliseret samarbejde, men kan være mere eller mindre mfattende. AD-HOC SAMARBEJDE Meget samarbejde fregår ad-hc. Der er ingen samarbejdsaftale hverken frmel eller ufrmel g samarbejdet igangsættes efter frgdtbefindende. Det kan fx være hvis idrætsfreningerne bliver bedt m at give indspark til en ny mtinsplitik. Ad-hc samarbejder kræver tid g ressurcer, frdi der i hvert samarbejde skal startes frfra PARTNERSKAB Et struktureret, frpligtende g ligeværdigt samarbejde m en afgrænset g knkret aktivitet mellem aktører fra frskellige sektrer med fælles mål. Partnerskaber har en høj grad af frmalisering i frm af faste aftaler g frmulerede mål. Det kræver både tid, ressurcer g priritering at etablere, fasthlde g høste frugten af et partnerskab g det kræver et kntinuerligt aktivt engagement fra de invlverede parter.

4 JOBCENTRE SAMARBEJDER MED FRIVILLIGE OG FORENINGER Traditinelt har samarbejder mellem frivillige g kmmuner fregået inden fr den sciale sektr. Det er i den sciale sektr at de kvaliteter, frivillige bringer til brdet, fr alvr kan blmstre: nemlig den uegennyttige, nære g tillidsfulde relatin til brgerne. Men samarbejde med frivillige er de senere år blevet nget, mange frvaltninger praktiserer, herunder gså landets jbcentre. 40 pct. af jbcentrene samarbejder med frivillige rganisatiner eller freninger m den aktive beskæftigelsesindsats g endnu flere har planer m at samarbejde. EN OPGØRELSE FRA 2011 VISER at samarbejderne fr det meste ikke er frmaliseret. I de tilfælde, hvr samarbejdet er frmaliseret er det med frivillige rganisatiner at samarbejderne primært handler m videns- g erfaringsudveksling eller arbejdsprøvning. at samarbejderne ftest indgås med landsdækkende frivillige freninger eller rganisatiner sm Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Krs g Sind. at samarbejderne drejer sig i mindre grad m a-dagpengemdtagere, sygedagpengemdtagere, fleksjb/ledighedsydelse g i højere grad m kntanthjælpsmdtagere, starthjælsmdtagere g unge at samarbejderne sætter særlige krav til sagsbehandling, tilgængelighed, kmpetencer, rganisering, øknmi SAMARBEJDER STARTET FRA OVEN (ROLLEMODELLER) I ngle tilfælde er det kmmunen, der ytrer ønske m at løse en pgave i samarbejde med den frivillige sektr. Kmmunen frmulerer frmålet med samarbejdet, men hvis der allerede fra start er udset en særlig samarbejdspartner, kan det være smart at inddrage denne, når midlerne til at nå målet skal frmuleres. Fx er samarbejder m rllemdelkrps startet fra ven. En frivillig rllemdel er en ressurcestærk persn, der frivilligt indgår i en frtrlig relatin med en udsat brger med det frmål at give dem nærvær, rådgivning g støtte. Et rllemdelkrps består sm regel af rllemdeller, der er rekrutteret til frmålet. SAMARBEJDER STARTET FRA NEDEN Ngle gange dannes en frivillig rganisatin m en idé eller et prjekt særligt tilrettelagt til at supplere den ffentlige service. Her er det den frivillige rganisatin, der ønsker at indgå et samarbejde med kmmunen, frdi den frivillige rganisatin har en sag, den brænder fr, g kmmunen er adgangen til de brgere, sagen drejer sig m. Fx er Headspace et initiativ startet fra neden sm et prjekt, hvr sårbare børn g unge kan få gratis g annym rådgivning m løst g fast. Organisatinen har udviklet sig mkring dette frmål g tilbyder samarbejdsaftaler, hvr kmmunen støtter prjektet øknmisk g rganisatin tilbyder en service. AT ARBEJDE FRIVILLIG SOM VEJ TIL BESKÆFTIGELSE Der er en umiddelbar g intuitiv frventning m, at frivilligt arbejde øget sandsynligheden fr pnåelse af beskæftigelse, frdi et frivilligt arbejde frventes at øge g frfine de kmpetencer, der gør vedkmmende attraktiv på arbejdsmarkedet. Det frventes, at der pnås kmpetencer af håndgribelig relevans fr en ptentiel arbejdsgiver, at udøvelsen af frivilligt arbejde en signalerer en mral, der kan være attraktiv fr ngle arbejdsgivere g at den lediges netværk udvides. Frskningen på mrådet viser imidlertid, at ledigheden risikerer at frlænges, hvis de udfører frivilligt arbejde ved siden af ledigheden. Der skal være fkus på at den ledige pnår lige præcis de kmpetence, vedkmmende mangler, hvis det skal resultere i hurtigere beskæftigelse.

5 VIGTIGE OVERVEJELSER FØR SAMARBEJDSARBEJDE ETABLERES Der er en del ting, der bør vervejes, før man igangsætter et samarbejde med frivillige. Det er nemlig ikke ligetil g et uvervejet samarbejde kan risikere at gøre mere skade end gavn. HVAD ER MÅLET MED SAMARBEJDET? HVOR MEGET ARBEJDE ER MAN VILLIG TIL AT Det er afgørende fr et samarbjedes BRUGE PÅ succes, at det er klart, hvad målet SAMARBEJDER? med samarbejdet er g hvad det ikke er. Det kræver meget tid g mange Er målet fr et samarbejde mellem ressurcer at etablere samarbejde freninger g jbcenter fx, at ledige både de, der er vedvarende g de, skal hurtigere i arbejde, kræver det, der er ad-hc. at et frivilligt engagement fra den ledige ligges i en funktin, hvr den Det tager fr det første tid at få ledige pnår de relevante kendskab til, hvad det er fr kmpetencer ellers kan effekten freninger g ptentielle frivillige, der være, at ledigheden frlænges. Er er i kmmunen. Det tager gså tid at målet derimd at skabe større udarbejde samarbejdsprjekter, sm sammenhængskraft i frivillige gider at engagere sig i eller lkalbeflkningen, er indhldet af at hlde eksisterende samarbejder samarbjdet måske mindre væsentligt. ved lige. HVORDAN OG HVOR OFTE SKAL DER EVENTUELLE SAMARBEJDER ETABLERES? Samarbejder mellem den frivillige sektr g kmmuner starter ngle gange fra ven g ngle gange fra neden. Hvilken vej skal der satses på? Skal der etableres en arbejdsgruppe, der løbende diskuterer, hvr et eventuelt samarbejde kunne give mening g rekruttere frivillige herefter, eller skal samarbejder vervejes, når en knkret udfrdring viser sig? Skal der tages udgangspunkt i, hvad allerede etablerede freninger har af ressurcer, g så finde på et prblem herefter? FORSIKRINGER, FAGFORENIGER OG ANSVAR Frivillige er et supplement til den kmmunale velfærd, g en udfrdring ved at invitere frivillige ind i den ffentlige beskæftigelsesindsats er, at de ikke har samme myndighedsansvar eller de specifikke faglige kmpetencer sm medarbejderne. Derfr skal vervejelser mkring ansvar, frtrlighed, frsikring sv. vervejes inden et samarbejde. Kmmunen er ikke frpligtet til at tegne en ulykkes- g ansvarsfrsikring fr frivillige, men er frpligtede til at tegne en arbejdsskadefrsikring til frivillige, der er i et ansættelseslignende frhld, hvr kmmunen har egentlige instruktinsbeføjelser.. I ngle tilfælde kan det dg være en gd idé at sikre sig, at de frivillige er frsikrede enten gennem deres eventuelle frening eller af kmmunen. Pr. 1. juli 2017 har kmmunerne fået hjemmel til at tegne ulykkes- g ansvarsfrsikring fr frivillige.