IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker"

Transkript

1 IT & medier i undervisningen - inspiration til skoler og skolebiblioteker Kommunernes Skolebiblioteksforening 2009

2 Indholdsfortegnelse Tænd mobilen Af Martin Spenner, partner Lommefilm.dk side 3 Filmstriben Af Martin Brandt-Pedersen, Det Danske Filminstititut side 7 Hvad kan computerspil tilbyde skolen Af Ella Myhring, lærer og skolebibliotekar og Mathias Poulsen, cand mag i Medievidenskab side 13 ebag Af Steen Kamronn, ebag Solutions side 24 Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2009 Idé og redaktion: Karin Gaardsted Inspiration: Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg Udarbejdet med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Forsideillustration: Billedskolen Stjernedrys, Vejle Kommune 2

3 Tænd mobilen Mobiltelefonen behøver ikke kun være et forstyrrende element i undervisningen. Tværtimod kan mobilen bruges til at skabe film, der kan involvere og aktivere eleverne i forhold til forskellige fag, problemstillinger og emner på helt nye måder Af Martin Spenner, partner i Lommefilm Mobiltelefonen er blevet alle mands eje. Især blandt de unge er mobiltelefonen et medie der bruges aktivt. Først og fremmest til at sende beskeder og ringe med. Men i stigende grad bruges mobilen også til at høre musik og se små film på. Og med de senere års teknologiske udvikling er flere og flere mobiltelefoner nu også udstyret med kameraer, der kan optage film i bedre og bedre kvalitet. Dermed åbnes der for kreativiteten, der nu ikke er længere væk, end et greb i lommen. Tilgængeligheden i forhold til at dokumentere med levende billeder og lave små filmfortællinger har aldrig været højere. Desuden kan produktionerne på kort tid publiceres til et verdensomspændende publikum via nettet. Naturligvis er al udvikling og ikke mindst nye teknologier, forbundet med såvel negative som positive aspekter. For i de senere år har film optaget med mobiltelefonen, de senere år primært været forbundet med det beskæmmende begreb happy slapping; Grove drillerier, mobning og vold optaget med mobiltelefonen og derefter publiceret på nettet. Fænomenet har især floreret i England, og har også haft danske fortilfælde. Men film optaget med mobiltelefonen er meget andet end happy slapping og heldigvis for det. I den helt anden grøft har en ny æstetik og en ny slags filmmagere således set dagens lys. Genren har sågar sine egne seriøse festivaler verden over. Den største af sin slags Festival Pocket Films finder sted hver sommer i Centre Pompidou Paris og er blandt andet støttet af Det Franske FilmInstitut. På festivalens internationale afdeling sidste år, var der produktioner repræsenteret fra intet mindre end 28 forskellige lande, samt kendte filmnavne som Isabella Rossellini til stede. Så det spirende filmfænomen er altså ved at finde et globalt fodfæste. Især blandt helt unge filmmagere og kunstnere, der ikke nødvendigvis har beskæftiget sig med filmen før. Fra 8. A i Odder til James Bond på det store lærred Med de mange positive muligheder mobiltelefonen indeholder, er det oplagt at involvere den i en undervisningsverden, der har et øget fokus på teknologi, innovation, tværfaglighed og nye læringsstile. Det er udgangspunktet for aktiviteterne i Lommefilm, der står som afsender af denne artikel. Med en filosofi om at skabe aktive medproducenter frem for passive konsummenter, har Lommefilm siden

4 som de første i Danmark, arbejdet seriøst med film optaget med mobiltelefonen i undervisningssammenhænge - Og har blandt andet været medvirkende til at døbe de små mobile filmproduktioner lommefilm i en dansk kontekst. Hovedaktiviteterne har været læringskampagner, workshops, udarbejdelse af undervisningsmateriale, filmkonkurrencer og afvikling af større events og festivaler. Samarbejdspartnere, problemstillinger og målgrupper har over årene været meget forskellige. Men fællesnævner for alle projekter har været mobiltelefonen og filmen, som det involverende og aktiverende omdrejningspunkt for elevernes arbejde. Benjamin Franklin har sagt: Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn, og citatet indkredser ganske godt fundamentet i Lommefilms arbejde. For gennem brugen af elevernes egne mobiltelefoner tilbydes de en ny vej ind i pensum og problemstillinger, som nedenstående projekt er et eksempel på. I april 2008 skød Lommefilm således i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden filmkonkurrencen Sluk Solariet i gang. Konkurrencen var en del af Kræftens Bekæmpelse solkampagne, der blandt andet skal oplyse unge mennesker om de kræftfremkaldende farer ved solariebrug. Målgruppen for konkurrencen var de årige og opdraget for de deltagende var simpelt: skyd en film med mobilen af maks. 45 sekunders varighed og lad filmen slutte med budskabet Sluk solariet det kan koste dig livet. Konkurrencen blev støttet op af lommefilm workshops i landets fem største byer, hvor inviterede klasser deltog. Udover undervisning i film og fortælleteknik blev eleverne også på workshoppen udstyret med faktuel viden om faren ved brug af solarier, af en medarbejder fra Kræftens Bekæmpelse. Desuden brugte Kræftens Bekæmpelse aktivt både deres Facebook og MySpace site aktivt i kommunikationen af konkurrencen. Den endelige vinderfilm lavet af 2 elever fra 8. klasse på Rathlouskolen i Odder vandt 4 dage sammen med et filmhold fra det århusianske produktionsselskab Deluca Film. Formålet var at forvandle oplæget og ideen fra den lille lommefilm til en professionelt produceret oplysnings og reklamefilm, til brug for biografer og landsdækkende tv. Den konverterede lommefilm endte siden som spot på DR s OBS og ikke mindst som forfilm for James Bond filmen Quantom of Solace i landsdækkende biografer. Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden er et godt eksempel på hvordan børn og unge via mobiltelefonen, kan involveres og aktiveres i et komplekst og måske svært tilgængeligt emne at formidle. Endvidere er konkurrencen et godt eksempel på hvordan elevernes produktioner kan løftes udover klasseværelset og ende på det store lærred. Til glæde for publikum og til motivation for eleverne. Lommefilm, Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden gentager samarbejdet i slutningen af 2009 og henvender sig til alle ældre elever i grundskolen og på de videregående ungdomsuddannelser. 4

5 Læs med mobilen Fra august 2009, lancerer Lommefilm et større landsdækkende projekt under titlen Skyd en Bog målrettet alle elever og lærere på klassetrin i grundskolen. Projektet er støttet af blandt andre Styrelsen for Bibliotek og Mediers Læselyst pulje. Med mobiltelefonen skal eleverne anmelde og filmatisere udvalgte bøger med det formål at motivere og pirre læselysten blandt børn og unge på en ny måde. Men lige så vigtigt skal Skyd en Bog tilbyde et nyt redskab til at bearbejde litterære værker læst i grundskolen. Skyd en bog får tre stærke ben at stå på: en inspirerende og levende hjemmeside, landsdækkende workshops og en afsluttende event. Hjemmesiden vil tilbyde undervisningsmateriale, små inspirationsfilm og naturligvis et indblik i elevernes arbejde, anmeldelser og film. Med ambitionen om at forankre projektet helt ude i klasseværelset, tilbyder Lommefilm 30 gratis hel dags workshops til interesserede klasser i hele landet. De 30 workshops vil tage form som praktiske film undervisningsforløb med afsæt i det særlige omkring arbejdet med mobiltelefonen og med fokus på at oversætte læste ord til levende billeder. Årets Skyd en Bog afsluttes i april 2010 med en større event, hvor de bedste produktioner fra eleverne præsenteres og præmieres. Og hvor teaterverden har sin Reumert pris, får skoleverden nu sin egen Reuter pris. Således opkaldes priserne der uddeles til den afsluttende Skyd en Bog event efter børnebogsforfatteren Bjarne Reuter. Formålet med at have en afsluttende event, skal opfattes som et motiverende slutmål, ud over elevernes proces med at læse, bearbejde og filmatisere bøgerne. Desuden vil Lommefilm i starten af 2010 i samarbejde med relevante partnere udbyde to lærerseminarer, der vil præsentere de foreløbige resultater med Skyd en Bog. Seminarerne afholdes i henholdsvis København og Århus. Slip den tekniske forskrækkelse og tænd mobilen Lommefilms projekter er fortrinsvis landsdækkende og alt efter fag, emne og problemstilling inviteres alle interesserede klasser i grundskolen og på de videregående ungdomsuddannelser indenfor til at deltage. I al sin enkelthed tilbyder Lommefilm i samarbejde med relevante partnere, et koncept og en ramme. Et koncept der meget gerne skal forankres i klasseværelserne gennem workshops og desuden gerne et motiverende og samlende slutmål for eleverne gennem præmier og events. Ovenstående er kun to eksempler på hvordan mobiltelefonen kan involveres i undervisningen. Lommefilm har også tidligere blandt andet lavet projekter om klima, digital mobning, musikvideoer, dokumentarfilm, reklamefilm etc. Men mobiltelefonen kan naturligvis også bruges udelukkende internt i den daglige undervisning, til alt fra at dokumentere forløb i fysisk og ekskursioner i biologi. Men også til tværfaglige forløb i eksempelvis temauger, hvor kreative fag kan blandes med eventuelt mere naturvidenskabelige fag. Men hvad med de tekniske udfordringer forbundet med processen? For nogle undervisere vil ord som memory card, kortlæsere, redigeringsprogrammer, blue tooth og filkonvertering lyde fremmedgørende og 5

6 skræmmende. Det er helt naturligt. Men udskiftes den tekniske frygt med nysgerrighed og åbenhed, viser det sig hurtigt at vejen til forståelse ikke er lang. Ikke mindst sidder den allerstørste kilde til viden lige foran underviseren, nemlig eleverne. For dem er de tekniske udfordringer ikke store, nærmere en naturlig del af dem selv og deres hverdag. Desuden kan der fra august 2009 på Lommefilms hjemmeside indhentes gode råd til forløb, undervisningsmateriale med mere. Har underviseren mod på at involvere mobiltelefonen i undervisningen, er der mange sidegevinster. I forbindelse med Skyd en Bog har Lommefilm samarbejdet med og indhentet erfaringer fra det irske projekt Films in School (FIS). FIS har flere års erfaring med at involvere filmen i samtlige fag fra idræt til matematik i undervisningen. Blandt de vigtigste konklusioner i de løbende evalueringer af projektet er, at forholdet mellem lærere og elever ændres, når man som underviser træder ind i et område, hvor eleverne et stykke hen af vejen, har ligeværdig viden. Her tænkes især på teknikken og redigeringen, der omkranser forløbet. Mindst lige så vigtigt er konklusionen om at normalt fagligt svage elever, ved at involvere sig via filmen, pludselig træder ind i en ny rolle. Det samme har været Lommefilms erfaring og også tilbagemeldingen fra mange af de lærere, der har deltaget i projekter og workshops sammen med Lommefilm. Argumentet er også brugbart i forhold til den verserende debat om nye læringsstile. Basalt set findes de fleste redskaber til at påbegynde et forløb, allerede på skolen. Eleverne har deres eget kameraudstyr. Samtidig har samtlige skolers computere filmredigeringsprogrammet Windows Movie Maker, liggende som en del af standardprogrammerne, sådan filmene kan klippes sammen. De færdige produktioner kan uploades via frit tilgængelige sidder på nettet eller via intranet og kan afslutningsvis vises i klassen. Så afslutningsvis må opfordringen lyde: tænd mobilen i undervisningen og giv eleverne endnu et brugbart læringsredskab. Endvidere vil brugen af elevernes mobiltelefoner, give dem et mere nuanceret forhold til mobilen, som andet end et medie der skal sendes beskeder, ringes og ses og høres musik fra. Mobiltelefonen skal suppleres med en opfattelses af et kreativt læringsredskab, der skal involvere og aktivere kreativitet, indlevelse og nysgerrighed hos den enkelte elev. Læs mere om Lommefilm på Her kan du holde dig informeret om kommende projekter, booke workshops, se lommefilm og meget mere. Artiklens forfatter Martin Spenner er partner i Lommefilm i samarbejde med Kasper B. Olesen. 6

7 Filmstriben et kvantespring for film i undervisningen Af Martin Brandt-Pedersen, Undervisningskonsulent, Det Danske Filminstitut Skolen er teknologisk på forkant for en gangs skyld I marts 2007 åbnede Det Danske Filminstitut og DBC internet-tjenesten Filmstriben med DFIs film som streaming video til skoler og biblioteker i hele landet. I skoleåret 2008/09 har abonnementet været gratis og mere end 2000 undervisningsinstitutioner har nu tegnet abonnement. Dermed har de direkte adgang til mere end 550 af de nyeste og bedste danske kort- og dokumentarfilm i dvd-kvalitet. Så mens video-ondemand til private hjem stadig mest er noget, man snakker om, er skolerne allerede i fuld gang. Skolen er tit blevet beskyldt for at halte efter resten af samfundet, når det gælder ny teknologi og nye medier. Og med rette. Men hér er det omvendt. Lærere og elever kan inddrage film i alle dele af undervisningen med nogle få klik med musen. Og med anskaffelsen af interaktive whiteboards i stadig flere klasser, er der mange steder optimale visningsmuligheder for større grupper og for hele klassen. Det store spørgsmål er så, hvad det betyder for filmpædagogikken og for brugen af film i skolen i det hele taget. Om det bare er en ny måde at distribuere på eller om det er en åbning for en helt ny måde at inddrage film i alle skolens læreprocesser. Jeg tror på det sidste. Teknologien skaber ikke en pædagogisk nytænkning i sig selv, men den skaber mulighederne for et kvalitativt kvantespring for brugen af film i undervisningen - hvis skolerne og lærerne er klar til at tage udfordringen op. Tilgængelighed En grundlæggende kvalitet i Filmstribens teknologi er, at alle filmene er tilgængeligt for alle hele tiden. For år siden stod vi lærere stadig og pakkede vhs-bånd ind og ud af brunt papir og sendte dem frem og tilbage mellem skoler og Statens Filmcentral eller Amtscentralerne - hvis vi altså tilhørte dem, der brugte film i undervisningen. Vi havde nok ikke troet på det, hvis nogen på det tidspunkt havde fortalt os, at alle disse film kunne blive tilgængelige for os blot ved at knipse med fingrene. Det er ikke desto mindre i store træk tilfældet i dag. Vi skal lige tænde pc en og whiteboardet og klikke et par gange med musen, men så er vi der også. Det kræver, at teknikken fungerer. At udstyret er installeret og monteret, så det ikke kræver særlige it-færdigheder at bruge det. Men så er alle filmene også tilgængelige med et klik. 7

8 Pædagogisk alsidighed Denne tilgængelighed er en stor lettelse og forbedring for læreren, der har planlagt at vise en film for klassen. Men den er langt mere end det. Det er også en mulighed for spontant at vise en film eller et filmklip, hvis undervisningsprocessen lægger op til det. Og en mulighed for at lade eleverne enkeltvis eller i mindre grupper selv arbejde med at finde og/eller analysere film og filmklip. Tilgængeligheden gør desuden Filmstriben til et redskab for elever, der laver projektarbejde og selv finder materialer, der kan bruges som baggrundsmateriale og/eller i forbindelse med en projektfremlæggelse. Det er ganske enkelt muligt for både lærere og elever at inddrage filmene i alle undervisningsprocessens faser når de finder det relevant. Faglig alsidighed Filmstriben rummer i skrivende stund 568 film. Fremover kommer alle nye film fra DFI på Filmstriben det betyder ca. 50 nye film om året. Desuden er det planlagt at supplere med ca. 300 film fra bagkataloget over de næste par år. Dermed nærmer vi os 1000 film indenfor ganske få år. Der er tale om filmudbud med en meget stor bredde, variation og kvalitet også i forhold til skolens fag og emner. Der er naturfilm til biologiundervisningen, forfatterportrætter og novellefilm til danskundervisningen, naturvidenskabelige film til fysikundervisningen, film der fortæller om historiske begivenheder, personer og perioder til historieundervisningen, aktuelle og debatskabende film om politiske emner til samfundsfagsundervisningen. Og der er film til tværgående emner som mobning, alkohol, sorg, seksualitet, sundhed og så videre. Filmstriben er ikke kun en vigtig fornyelse for medieundervisningen eller danskundervisningen, hvor film traditionelt har været brugt mest. Filmstriben leverer indhold til hele viften af fag og emner i skolen. Filmisk alsidighed Filmene på Filmstriben er altovervejende kort- og dokumentarfilm. Kortfilm har allerede en markant plads i især danskundervisningen, hvor de især benyttes i arbejdet med filmanalyse. Filmstriben rummer en lang række danske kortfilm af høj international klasse. Dokumentarfilmene udgør den største del, og dokumentarfilmen fortjener en langt større udbredelse og opmærksomhed i skolen end den har i dag. Dokumentarfilm kan levere eksakte informationer og konkret baggrundsviden, men dokumentarfilm er også personlige fortællinger og fortolkninger af verden. De kan være nøgternt journalistiske, og de kan være personlige og følelsesmæssigt gribende. De kan give os indblik i, hvor forskelligt verden kan se ud, opleves og fortolkes. Denne filmiske alsidighed giver mulighed for mange forskellige måde at bruge filmene på i undervisningen. Det kan være den brede film, der tegner de store linjer og kan 8

9 bruges som en generel introduktion til et emnearbejde. Eller det kan være den personlige beretning, der giver en menneskelig dimension på en samfundsmæssig problematik. Interaktivitet og sammenhæng Det forhold, at filmene formidles via Internettet, giver desuden en række nye pædagogiske muligheder, der rækker ud over filmene selv. Filmen kan nu indgå i en større virtuel sammenhæng med andre ressourcer på nettet. F.eks. kan læreren eller skolebiblioteket selv lave en webbaseret oversigt over ressourcer, eleverne kan bruge i forbindelse med et emnearbejde og her linke direkte til relevante film på Filmstriben. Samtidig åbner der sig helt nye interaktive muligheder. Læreren kan f.eks. give eleverne webbaserede opgaver, der kræver at eleverne selv går ind og arbejder mere indgående med dele af den enkelte film. Filmene på Filmstriben kan også indgå i andre forlags og institutioners ressourcesamlinger og spille tæt sammen med det indhold disse kan levere. F.eks. er en række af filmene på Filmstriben en del af Gyldendals prisbelønnede grundbogsmateriale Vild med Dansk og dermed direkte integreret i Gyldendals web-materiale. Filmene kan altså nu effektivt integreres i virtuelle læringsmiljøer på mange niveauer. Læringsressourcer De nye interaktive muligheder er vi nu også begyndt at udnytte i de undervisningsmaterialer, vi selv laver på Det Danske Filminstitut. Vi linker onlineundervisningsmaterialer direkte sammen med filmene på Filmstriben. Og vi kæder film og materialer sammen med andre eksterne ressourcer på nettet via eksterne links. Det gør mange ting lettere, at materiale og film nu ligger på samme platform. En betydelig del af DFI s undervisningsmaterialer er udviklet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Senest har vi f.eks. lavet materialet Bondegårdens dyr sammen med Skoletjenesten i Zoologisk have, og her er materialet og filmene digitalt kædet tæt sammen med læringsressourcerne hos såvel DFI som Zoo. Vi arbejder desuden med at udvikle nye måder, vi kan udnytte de interaktive potentialer på. Bl.a. har vi udviklet et netbaseret undervisningsmateriale til fire novellefilm for mellemtrinnet: Farlige film kun for børn. Her lægges der op til en læreproces, hvor eleverne arbejder med interaktive opgaver om filmene og i den forbindelse løbende gennemser sekvenser af filmen for at kunne gå i dybden med svarene. At udnytte disse læringspotentialer i den nye teknologiske virkelighed, er den helt store udfordring i denne tid. Vi er først lige begyndt. 9

10 Blended learning Blended learning er et centralt begreb i tidens debat om IT, medier og læring. Begrebet står for et moderne læringsdesign, der mikser tilstedeværelsesundervisning med netbaserede undervisningsformer, inddrager et bredt repertoire af pædagogiske metoder og bringer forskellige medier og IT-baserede teknologier i spil. Så længe filmene lå på faste medier, var de langt hen ad vejen begrænset til at være en del af den traditionelle tilstedeværelsesundervisning. Når de nu ligger online, er denne begrænsning fjernet. Film og levende billeder har dermed præcis samme alsidige muligheder i Blended learning som f.eks. tekster og billeder. Det betyder ikke, at film udelukkende skal være en del af den virtuelle undervisning. Slet ikke. Men det betyder, at film som læremiddel bliver langt mere fleksibelt end hidtil. Og at anvendelsesmulighederne bliver mange flere. Skolebiblioteket og frontløberne Som sædvanlig, når det gælder nye medier og nye læremidler, ligger der et stort ansvar hos skolebiblioteket. Når den nye teknologi skal tages i brug, er det vigtigt, at de tekniske løsninger er på plads, så det er lige til at gå til for alle. Og det er lige så vigtigt at der er kyndig vejledning og hjælp at hente også for den mere IT-usikre lærer. Det er ofte en god idé at skolebibliotekarer, it- og medievejledere og frontløberne blandt lærerne, formidler deres erfaringer og viden videre til kollegerne. Endelig er det vigtigt, at skolebiblioteket formidler de netbaserede muligheder på linie med øvrige læremidler for skolens lærere og elever. Vi arbejder hele tiden på at synliggøre DFIs mange ressourcer til skolerne i form af film, undervisningsmaterialer, kurser m.v. på: Det er intentionen, at denne webside skal være et nyttigt redskab i skolebibliotekets formidling til skolens lærere og elever. Og vi vil opfordre til at skolebiblioteket abonnerer på DFIs -nyhedstjeneste for skoler. På den måde bliver man løbende orienteret om nye undervisningsrelevante film, materialer o.m.a. Ny teknologi skaber nye muligheder, men udviklingen kommer ikke af sig selv. Den gode pædagogik er ikke indbygget i Filmstriben. Den er stadig lærerens ansvar. Men Filmstriben åbner mulighederne for et film- og mediepædagogisk gennembrud. For den skole og den lærer, der tager udfordringen op, er der helt nye muligheder for at inddrage film og medier i en tidssvarende undervisning. Eksempler på film og undervisningsmaterialer Farlige film kun for børn Under den fælles overskrift Farlige film kun for børn har fire unge danske instruktører skabt hvert deres bud på nye og anderledes børnefilm: Anders Morgenthaler med Eat Shit and Die, Heidi Maria Faisst med Frederikke, Christina 10

11 Rosendahl med Pusling og Martin de Thurah med Vi der blev tilbage. DFI har udarbejdet et undervisningsmateriale til de fire film. Se film og materiale: e+film.htm Bondegårdens dyr Bondegårdens dyr er den fælles titel på tre dokumentarfilm om husdyr - fåret, grisen og koen. DFI har sammen med Skoletjenesten, Zoologisk Have i København lavet et undervisningsmateriale til filmene. Filmene og materialet henvender sig til indskoling og mellemtrin. Se film og materiale: r/bondegaardens+dyr.htm Terrorisme på film Terrorismens historie er lang, blodig og interessant, både politisk og menneskeligt. DFI har samlet en række film, links og undervisningsmaterialer med fokus på terrorisme: %a5+film/terrorisme+paa+film.htm Slaver og I skjul "Slaver" og "I skjul" er to korte dokumentarfilm om børneslaveri og om illegale flygtningebørn. De er meget velegnede til undervisning om børn og menneskerettigheder på folkeskolens mellemtrin og opefter. Materialet er blevet til i et samarbejde mellem DFI og Amnesty International. Se film og materiale: /slaver.htm Den bevægede jord Lars Becker-Larsens film Den bevægede jord skildrer det, der blev begyndelsen til den moderne naturvidenskab og dermed hele den måde, som vi i dag opfatter verden på. Filmen er oplagt til undervisning i fysik, historie og kristendomskundskab. DFI har lavet et undervisningsmateriale til filmen. Materialet henvender sig til elever i klasse. Se film og materiale: 11

12 69 Ungdomshuset på film I marts 2007 blev Ungdomshuset på Nørrebro i København ryddet og revet ned. Den nye dokumentarfilm 69 beskriver de dramatiske begivenheder op til rydningen og giver et tæt indblik i livet bag murene på Jagtvej 69. DFI har samlet en række undervisningsressourcer om Ungdomshuset og BZ-bevægelsen. Se film og materiale: +materialer/69/69+-+undervisningsressourcer+til+dokumentarfilmen.htm 12

13 Hvad kan computerspil tilbyde skolen? Hidtil har computerspil kun i ganske begrænset omfang fundet plads i klasseværelset, og for de fleste er det heller ikke helt klart, hvorfor computerspil hører hjemme i skolen, hvad de kan bidrage med eller hvordan de kan indgå i undervisningen. I denne artikel argumenterer vi for en omfattende integration af computerspil i skolens undervisning, idet vi besvarer spørgsmålet hvad kan computerspil tilbyde skolen? Af Ella Myhring, lærer og skolebibliotekar & Mathias Poulsen, cand. mag. i Medievidenskab For ti år siden kunne man vække opsigt ved at konstatere, at computerspillene kan ikke længere, som tidligere, betragtes som et subkulturelt fænomen forbeholdt de få datainteresserede (Jessen, 1999). Siden er udviklingen accelereret yderligere, computerspil er omtrent allemandseje, og i dag må det stå bøjet i neon, at vi skal tage computerspil seriøst som særegent kulturelt fænomen. Computerspil er kultur, og som sådan hverken værre eller bedre end andre kulturelle frembringelser. Samtidig står det mere og mere klart, at computerspil er del af en læringskultur. Man lærer for at spille, og det er ikke småting man lærer sig, når det for alvor går løs i de virtuelle universer. Både den hastigt voksende udbredelse og det fristende læringspotentiale har medført en omfattende diskussion af computerspil i uddannelsessektoren. Man støder jævnligt på frygten for, at computerspil udelukkende skal fungere som appel til laveste fællesnævner og som et ubehjælpsomt forsøg på at tilfredsstille elevernes ønske om letbenet underholdning i klasseværelset. Det er naturligvis ikke det, der er formålet. Computerspil er meget mere end spild af tid og underlødig popkultur. Det kræver bare, at vi er bevidste om de faglige mål, stiller kritiske spørgsmål og i det hele taget forholder os reflekteret til computerspil som medieform og litterær genre. Det er netop disse temaer, vi præsenterer i det følgende. Nødvendige digitale kompetencer Verden gennemgår i disse år en hastig digitaliseringsproces, hvor stadig flere af vores basale redskaber bringes på digital form. Det er derfor også en afgørende forudsætning for, at de opvoksende generationer kan begå sig i det moderne videnssamfund, at de er i stand til at forstå og gøre effektiv brug af de digitale medier. Der har været en udbredt tendens til at tage let på disse behov, fordi vi jo alle har iagttaget børns legende og intuitive beherskelse af computeren. Mange teoretikere har hårdnakket argumenteret for, at børn og unge er innovative powerusers der egenhændigt udforsker og udnytter de digitale mediers mange muligheder. 13

14 Her skal nævnes amerikaneren Marc Prensky, der omkring årtusindskiftet introducerede begreberne digital natives og digital immigrants. Med disse termer er forholdet mellem børn og voksnes teknologiske formåen slået fast med syvtommersøm: Børnene kan det hele, vi andre kan ingenting. Dette billede er dog udtryk for en sandhed med markante modifikationer. Egentlig er der tale om et paradoks: på den ene side opfattes børn og unge som kompetente mediebrugere fordi de frygtløst og uden tøven kaster sig ud i det; de surfer, sms er, filmer, fotograferer, blogger og spiller. På den anden side er de faktisk inkompetente mediebrugere, netop fordi de uden tøven og omtanke bruger medierne til at opfylde ønsker og behov. Det har vi bare haft en tilbøjelighed til at glemme, fordi vi kommer til at sætte lighedstegn mellem færdigheder og kompetencer, og tror, at hvis man er god til at bruge en computer, så er man også kompetent computerbruger. Det er imidlertid en uheldig misforståelse. De tekniske færdigheder udgør kun en mindre del af de nødvendige digitale kompetencer: for at være kompetent skal man ikke bare mestre teknikken, men også være i stand til at forholde sig refleksivt og kritisk til egen mediebrug. Når vi fejlagtigt antager, at børnene selv udvikler de nødvendige digitale kompetencer, så overser vi behovet for at arbejde med medier i undervisningen. Det er altså vigtigt at huske på, at børn og unge ikke uden videre bliver kompetente og kritiske computerspillere som umiddelbar konsekvens af deres flittige brug af spil i fritiden. Computerspil skal derfor indgå i undervisningen, så vi sammen med eleverne kan stille de rigtige og vigtige spørgsmål, og dermed bevidstgøre elevernes forståelse for de spil, de spiller. Hvis vi på denne måde forholder os til sagligt og konstruktivt til computerspil, imødegår vi også de mange bekymringer for, hvad spillene gør ved 14

15 dem der spiller. Når forståelsen for fx vold, politisk propaganda eller stereotype kønsrollemønstre i computerspil belyses kritisk i klassen, får eleverne et langt stærkere grundlag at forholde sig til de temaer, de under alle omstændigheder jævnligt støder på - på egen hånd. Medier i samspil Den danske folkeskole har traditionelt hvilet solidt på en litterær dannelsestradition, hvor bogen gennem århundreder har stået uantastet som den foretrukne kilde til læring. Selvom it forsøges integreret i alle fag, er der ikke for alvor blevet rokket ved bogens særstatus. Hvis vi ønsker en progressiv og visionær folkeskole, hvis opgave ikke kun er at overlevere kultur, men også at sætte eleverne i stand til at erobre den kultur, de lever i, er det afgørende at vi reviderer og udvider den medieopfattelse der ligger til grund for udvælgelse af relevante læremidler. Vi kan med fordel lade os inspirere af medie- og læringsforsker Kirsten Drotner, når hun skriver: Helt generelt kan man definere et læremiddel som enhvert medium, der indgår i en systematisk læringssammenhæng, hvis mål er kendt og anerkendt af dem, der anvender den (Drotner, 2006). Computerspil bør helt naturligt medregnes i denne brede definition, for formålet må altid være en bevidst anvendelse af computerspil i en systematisk læringssammenhæng. I udgangspunktet er det ene medie hverken værre eller bedre end det andet; det er udelukkende et spørgsmål om, hvad vi bruger dem til. De forskellige medier har forskellige karakteristika og derfor også forskellige styrker og svagheder, som vi skal tage højde for. Idealsituationen bør derfor være, at alle lærere har et minimumskendskab til de forskellige medieformer, og hvad de hver især kan tilføre undervisningen. Computerspil har indiskutabelt nogle særegne karakteristika, 15

16 som gør dem attraktive i undervisningsmæssig sammenhæng, bl.a. det at de aktiverer og udfordrer, visualiserer problemstillinger osv. Det vender vi tilbage til, men det er vigtigt at forstå, at computerspil ikke bør anvendes uafhængigt af andre medier og læremidler. Tværtimod, for det interessante er ikke i så høj grad, hvad det enkelte medie kan for sig selv. Vi bør snarere se på, hvordan computerspil kan indgå i et dynamisk samspil med bøger, interaktive whiteboards, mobiltelefoner, film, internettet, blogs og hvad vi ellers råder over rundt omkring på skolerne. Det åbner for mere alsidig undervisning, og for synergieffekter i krydsfeltet mellem medierne. Talrige anvendelsesmuligheder Når vi anerkender computerspil som legitimt element i undervisningen, åbner vi samtidig døren til en verden af nye, spændende muligheder. Desværre - og heldigvis - findes der ikke noget enkelt eller universelt entydigt svar på, hvad computerspil kan tilføre undervisningen. Ligesom tilfældet er med film og bøger, så afhænger det helt og holdent af, hvilken kontekst et spil indgår i, hvilken vinkel man betragter det fra, hvilke spørgsmål man stiller til det, og hvordan man i det hele taget bruger det pågældende spil. Antallet af tilgængelige spil er enormt og diversiteten ligeså. Derfor er der i princippet heller ikke noget fagområde eller klassetrin, hvor computerspil ikke kan bruges til at understøtte elevernes læring. Det afgørende er, at man som lærer er opmærksom på de faglige mål, og hvordan det/de valgte spil skal styrke processen frem mod disse mål. 16

17 Et spændende analyseobjekt Med udvidelsen af medie- og læremiddelbegrebet, følger også uomgængelige tilføjelser til spektret af relevante litterære og danskfaglige genrer. Computerspil udgør en ny litterær genre i sin egen ret, og bør i den forstand indgå i undervisningen på lige fod med allerede kendte litterære fænomener. Det betyder også, at vi i fællesskab både lærere og elever skal udvikle en analytisk forståelse for computerspil. Hermed danner vi grundlag for elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekteret til spillene og deres virkemidler. Det er netop denne evne, der i forvejen prioriteres højt i skolen og som desuden udgør en central komponent i elevernes digitale dannelse. Når blikket vendes mod de obligatoriske Fælles Mål (2), hedder det da også, at dansk-undervisningen skal sætte eleverne i stand til at forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. Der er altså også formelt et krav om, at vi i danskundervisningen forholder os til de andre udtryksformer, hvor computerspil er blandt de mest prominente. Der er endnu ikke noget fasttømret analyseapparat som vi kender det fra de ældre medieformer, og derfor vil mange være tilbøjelige til at analysere computerspil, som vi i årevis har analyseret litteratur og film. Der er da heller ikke noget i vejen for, at man fx analyserer fortællingerne i computerspil med fokus på berettermodel eller aktantmodel. Man skal bare være opmærksom på, at spil er mere end fortællinger, og derfor kan vi også analysere reglerne, tiden, universerne, interfacet, realisme, døden, udsagn om virkeligheden osv. Der er principielt ingen øvre grænse for antallet af analysemuligheder, og loftet hæves yderligere, når vi ser på relationerne mellem spil og andre medieformer. Når Trine May og Susanne Arne-Hansen i deres undervisningsmateriale Fandango lægger så stor vægt på intertekstualitet allerede i fjerde klasse, så er det jo netop udtryk for, at en hvilken som helst udtryksform aldrig kan forstås i isolation. Det gælder ikke mindst for computerspil, at de trækker tråde til og bygger videre på allerede kendte fænomener. De intertekstuelle elementer udgør derfor også en fagligt relevant og spændende indgang til analysen af computerspil. I et danskfagligt forløb om noveller har en 6.klasse eksempelvis inddraget spillet The Sims 2, hvor personerne i spillet dannede rammen om elevernes arbejde med ydre og indre personkarakteristik. Her var det en fordel, at spillet visualiserer karakterernes egenskaber og dermed gjorde begrebet indre personkarakteristik konkret og nemmere at forstå. Derudover skrev eleverne en novelle, der tog udgangspunkt i deres yndlingsperson fra spillet, og hvor de skulle inddrage både personkarakteristik og miljøbeskrivelse. Spillet gjorde det altså muligt at konkretisere abstrakte begreber, alt imens det også udgjorde en motiverende ramme for at bringe disse begreber i spil i elevernes egne produktioner. Endelig illustrerede forløbet for eleverne, hvordan man kan se en kobling mellem to mediegenrer, nemlig novellen og computerspillet. 17

18 Intertekstualiteten kan også mere eksplicit forstås som et tværmedialt samspil, når man arbejder med forskellige mediers fortolkning af den samme fortælling. I et konkret tilfælde har en klasse eksempelvis arbejdet med Harry Potter og Fangen fra Azbakan. J.K. Rowlings verdenskendte og elskede univers findes jo først og fremmest i bøgerne, men er siden blevet gengivet både som film og computerspil. Det var derfor oplagt at tilrettelægge et forløb, hvor eleverne fik mulighed for at arbejde med historien på tværs af disse tre medieformer. De læste bogen, så filmen og spillede spillet som udgangspunkt for sammenligning af forskelle og ligheder mellem de tre platforme. Lærerne stillede en række opgaver, hvor eleverne blandt andet skulle reflektere over de tre mediers forskellige virkemidler. Overordnet styrkede forløbet elevernes forståelse for mediernes forskelle og ligheder, men også for computerspil som danskfaglig genre på linje med bogen og filmen. Indsigt gennem deltagelse Vi skal analysere computerspil, javist, men vi bør ikke stoppe her. I så fald ville vi nemlig være temmelig langt fra at indfri det fulde læringspotentiale. Mange forskere påpeger, at computerspil kan være med til at revitalisere John Deweys maksime om learning by doing, idet man får mulighed for at løse konkrete problemer i spillets virtuelle univers: In game worlds, learning no longer means confronting words and symbols that are separated from the things those words and symbols refer to. [...]In virtual worlds, learners experience the concrete realities that words and symbols describe (Shaffer et al, 2005) Nogle spil udvikles specifikt til undervisningsbrug, og gør sig derfor også umage for at opbygge universer, hvor eleverne (som spillere) præsenteres for fagligt relevante problemstillinger. Disse spil kaldes ofte serious games, men antallet af gode spil i 18

19 denne kategori er relativt begrænset. Blandt de mere interessante spil skal nævnes den dansk-udviklede Global Conflicts -serie, der indtil videre rummer Global Conflicts: Palestine og Global Conflicts: Latin America. Global Conflicts: Palestine er blevet undersøgt i et tværfagligt undervisningsforløb i 9.klasse, hvor eleverne via spillet fik mulighed for at deltage i Israel-Palæstina konflikten. I spillet er man journalist, der befinder sig i Jerusalem, og skal dække konflikten med forståelse for begge parters synspunkter. Idet eleverne skulle tale med konfliktens parter, fik de sat ansigt på en ellers lidt abstrakt, kompleks og vanskeligt begribelig problematik. Alle elever opnåede undervejs en betydelig mere nuanceret forståelse ikke alene af konflikten, men også af mediernes rolle og flere journalistiske temaer. Flere af eleverne konstaterede da også at det har faktisk fået mig til at forstå konflikten bedre fordi man selv får mulighed for at være med i konflikten og fordi man har snakket med en person, selvfølgelig ikke en rigtig, men alligevel en person man føler med mere end i en bog. Denne måde at anvende computerspil på forudsætter imidlertid ikke serious games eller andre deciderede læringsspil. Der findes utallige kommercielle underholdningsspil på markedet, som kan bruges til at illustrere og udforske fagligt relevante problemstillinger. Fx viser flere forskningsprojekter hvordan spil som Civilization III og Europa Universalis kan styrke elevers historieopfattelse ved at udforske de historiske sammenhænge (Squire, 2004 & Egenfeldt-Nielsen, 2005). Lignende erfaringer er opnået ved et forløb med spillet Patrician III i 6.klasse i historie og dansk. Spillet foregår i middelalderen, og lader spillerne indtage rollen som købmænd i Østersøområdet. Ved at spille spillet blev eleverne altså præsenteret for levevilkårene og magtspillet i perioden på en måde, som gjorde undervisningen mere autentisk. Populært sagt fik eleverne en oplevelse af at befinde sig i middelalderen, ikke mindst fordi de selv aktivt skulle agere købmænd på de vilkår, der gjorde sig gældende i middelalderen. 19

20 Social problemløsning Uanset hvordan man vælger at inddrage computerspil i undervisningen, bør man være opmærksom på den sociale dimension, og mulighederne for at skabe grobund for læring og samarbejde omkring spillet. Ofte kommer det imidlertid helt af sig selv, da det at spille computer for mange mest af alt er et socialt fænomen. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at der hyppigt opstår et lærende fællesskab med distribueret viden og læringsressourcer (Jessen, 2001), hvor alle både bidrager til og trækker på den samlede viden om spillet. Det samme vil ske, når man spiller i klassen. Eleverne finder i fællesskab ud af, hvordan de avancerer i spillet, og på ganske uformel vis hjælper de hinanden ved at distribuere den nødvendige viden til alle. Et godt eksempel på dette kan findes i og omkring det ekstremt populære online-spil World of Warcraft. Her viser en række spændende forskningsprojekter, at spillerne indgår i social knowledge construction, hvor fremgangsmåde kan opfattes som scientific discursive practices : As part of standard gameplay [ ] individuals share their own hypotheses about what strategies work by proposing models for solutions, justifying their theories with evidence [ ] and debate the merits of conflicting hypotheses (Steinkuehler, 2008). Når man sidder fast I World of Warcraft, eller bare vil forbedre sit spil, er det altså særdeles udbredt at udvikle hypoteser i disse lærende fællesskaber. Som led i processen ses også en vekselvirkning mellem spillet og de relevante diskussionsfora, da de opstillede hypoteser løbende efterprøves i selve spillet. Denne arbejdsproces er interessant, da den umiskendeligt ligner effektive problemløsningsprocesser som vi kender dem også uden for skolen. Den afspejler også den proces, der skitseres i Fælles Mål for flere af de naturvidenskabelige fag, her Natur/Teknik, hvor eleverne skal kunne: 20 formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter Den uundværlige lærer Man kan fristes til at spørge sig selv, hvad lærerne skal lave, når eleverne skal spille computer? Det korte svar er, at de skal lave det samme, som de plejer! Grundlæggende handler det nemlig fortsat om, at man som lærer skal skabe de bedst mulige rammer om elevernes læring, og hele tiden medvirke til at facilitere denne læring. Hvor eleverne ofte er gode til at spille computerspil, er de typisk mindre gode til at identificere koblingerne til de relevante faglige perspektiver, og denne kobling skal man som lærer medvirke til at anskueliggøre. Når eleverne spiller, skal de forstyrres og tvinges til at reflektere over spillet og deres afledte læring. De scenarier vi hidtil har skitseret er ikke læringsmæssigt interessante eller udbytterige uden en aktivt deltagende lærer. Hvis eleverne bare spiller et spil uden at blive

IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker

IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker IT & medier i undervisningen - inspiration til skoler og skolebiblioteker Kommunernes Skolebiblioteksforening 2009 Indholdsfortegnelse Tænd mobilen Af Martin Spenner, partner Lommefilm.dk side 3 Filmstriben

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Lommefilmkonkurrence:

Lommefilmkonkurrence: Lommefilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

FILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler

FILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler FILMFESTIVAL & Animeret Medieservice Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler Animeret Medieservice & Filmfestival Animeret Medieservice er opbygget som en abonnementsservice, der kan tilpasses

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Filmkonkurrence: sekunder til at løse verdens største problem

Filmkonkurrence: sekunder til at løse verdens største problem Filmkonkurrence: sekunder til at løse verdens største problem Grib mobilen og bliv en del af årets klimabegivenhed for 14 18årige Nu kan du blive en del årets internationale klimabegivenhed for unge, innovationscampen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere