IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT & medier i undervisningen. - inspiration til skoler og skolebiblioteker"

Transkript

1 IT & medier i undervisningen - inspiration til skoler og skolebiblioteker Kommunernes Skolebiblioteksforening 2009

2 Indholdsfortegnelse Tænd mobilen Af Martin Spenner, partner Lommefilm.dk side 3 Filmstriben Af Martin Brandt-Pedersen, Det Danske Filminstititut side 7 Hvad kan computerspil tilbyde skolen Af Ella Myhring, lærer og skolebibliotekar og Mathias Poulsen, cand mag i Medievidenskab side 13 ebag Af Steen Kamronn, ebag Solutions side 24 Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2009 Idé og redaktion: Karin Gaardsted Inspiration: Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg Udarbejdet med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Forsideillustration: Billedskolen Stjernedrys, Vejle Kommune 2

3 Tænd mobilen Mobiltelefonen behøver ikke kun være et forstyrrende element i undervisningen. Tværtimod kan mobilen bruges til at skabe film, der kan involvere og aktivere eleverne i forhold til forskellige fag, problemstillinger og emner på helt nye måder Af Martin Spenner, partner i Lommefilm Mobiltelefonen er blevet alle mands eje. Især blandt de unge er mobiltelefonen et medie der bruges aktivt. Først og fremmest til at sende beskeder og ringe med. Men i stigende grad bruges mobilen også til at høre musik og se små film på. Og med de senere års teknologiske udvikling er flere og flere mobiltelefoner nu også udstyret med kameraer, der kan optage film i bedre og bedre kvalitet. Dermed åbnes der for kreativiteten, der nu ikke er længere væk, end et greb i lommen. Tilgængeligheden i forhold til at dokumentere med levende billeder og lave små filmfortællinger har aldrig været højere. Desuden kan produktionerne på kort tid publiceres til et verdensomspændende publikum via nettet. Naturligvis er al udvikling og ikke mindst nye teknologier, forbundet med såvel negative som positive aspekter. For i de senere år har film optaget med mobiltelefonen, de senere år primært været forbundet med det beskæmmende begreb happy slapping; Grove drillerier, mobning og vold optaget med mobiltelefonen og derefter publiceret på nettet. Fænomenet har især floreret i England, og har også haft danske fortilfælde. Men film optaget med mobiltelefonen er meget andet end happy slapping og heldigvis for det. I den helt anden grøft har en ny æstetik og en ny slags filmmagere således set dagens lys. Genren har sågar sine egne seriøse festivaler verden over. Den største af sin slags Festival Pocket Films finder sted hver sommer i Centre Pompidou Paris og er blandt andet støttet af Det Franske FilmInstitut. På festivalens internationale afdeling sidste år, var der produktioner repræsenteret fra intet mindre end 28 forskellige lande, samt kendte filmnavne som Isabella Rossellini til stede. Så det spirende filmfænomen er altså ved at finde et globalt fodfæste. Især blandt helt unge filmmagere og kunstnere, der ikke nødvendigvis har beskæftiget sig med filmen før. Fra 8. A i Odder til James Bond på det store lærred Med de mange positive muligheder mobiltelefonen indeholder, er det oplagt at involvere den i en undervisningsverden, der har et øget fokus på teknologi, innovation, tværfaglighed og nye læringsstile. Det er udgangspunktet for aktiviteterne i Lommefilm, der står som afsender af denne artikel. Med en filosofi om at skabe aktive medproducenter frem for passive konsummenter, har Lommefilm siden

4 som de første i Danmark, arbejdet seriøst med film optaget med mobiltelefonen i undervisningssammenhænge - Og har blandt andet været medvirkende til at døbe de små mobile filmproduktioner lommefilm i en dansk kontekst. Hovedaktiviteterne har været læringskampagner, workshops, udarbejdelse af undervisningsmateriale, filmkonkurrencer og afvikling af større events og festivaler. Samarbejdspartnere, problemstillinger og målgrupper har over årene været meget forskellige. Men fællesnævner for alle projekter har været mobiltelefonen og filmen, som det involverende og aktiverende omdrejningspunkt for elevernes arbejde. Benjamin Franklin har sagt: Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn, og citatet indkredser ganske godt fundamentet i Lommefilms arbejde. For gennem brugen af elevernes egne mobiltelefoner tilbydes de en ny vej ind i pensum og problemstillinger, som nedenstående projekt er et eksempel på. I april 2008 skød Lommefilm således i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden filmkonkurrencen Sluk Solariet i gang. Konkurrencen var en del af Kræftens Bekæmpelse solkampagne, der blandt andet skal oplyse unge mennesker om de kræftfremkaldende farer ved solariebrug. Målgruppen for konkurrencen var de årige og opdraget for de deltagende var simpelt: skyd en film med mobilen af maks. 45 sekunders varighed og lad filmen slutte med budskabet Sluk solariet det kan koste dig livet. Konkurrencen blev støttet op af lommefilm workshops i landets fem største byer, hvor inviterede klasser deltog. Udover undervisning i film og fortælleteknik blev eleverne også på workshoppen udstyret med faktuel viden om faren ved brug af solarier, af en medarbejder fra Kræftens Bekæmpelse. Desuden brugte Kræftens Bekæmpelse aktivt både deres Facebook og MySpace site aktivt i kommunikationen af konkurrencen. Den endelige vinderfilm lavet af 2 elever fra 8. klasse på Rathlouskolen i Odder vandt 4 dage sammen med et filmhold fra det århusianske produktionsselskab Deluca Film. Formålet var at forvandle oplæget og ideen fra den lille lommefilm til en professionelt produceret oplysnings og reklamefilm, til brug for biografer og landsdækkende tv. Den konverterede lommefilm endte siden som spot på DR s OBS og ikke mindst som forfilm for James Bond filmen Quantom of Solace i landsdækkende biografer. Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden er et godt eksempel på hvordan børn og unge via mobiltelefonen, kan involveres og aktiveres i et komplekst og måske svært tilgængeligt emne at formidle. Endvidere er konkurrencen et godt eksempel på hvordan elevernes produktioner kan løftes udover klasseværelset og ende på det store lærred. Til glæde for publikum og til motivation for eleverne. Lommefilm, Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden gentager samarbejdet i slutningen af 2009 og henvender sig til alle ældre elever i grundskolen og på de videregående ungdomsuddannelser. 4

5 Læs med mobilen Fra august 2009, lancerer Lommefilm et større landsdækkende projekt under titlen Skyd en Bog målrettet alle elever og lærere på klassetrin i grundskolen. Projektet er støttet af blandt andre Styrelsen for Bibliotek og Mediers Læselyst pulje. Med mobiltelefonen skal eleverne anmelde og filmatisere udvalgte bøger med det formål at motivere og pirre læselysten blandt børn og unge på en ny måde. Men lige så vigtigt skal Skyd en Bog tilbyde et nyt redskab til at bearbejde litterære værker læst i grundskolen. Skyd en bog får tre stærke ben at stå på: en inspirerende og levende hjemmeside, landsdækkende workshops og en afsluttende event. Hjemmesiden vil tilbyde undervisningsmateriale, små inspirationsfilm og naturligvis et indblik i elevernes arbejde, anmeldelser og film. Med ambitionen om at forankre projektet helt ude i klasseværelset, tilbyder Lommefilm 30 gratis hel dags workshops til interesserede klasser i hele landet. De 30 workshops vil tage form som praktiske film undervisningsforløb med afsæt i det særlige omkring arbejdet med mobiltelefonen og med fokus på at oversætte læste ord til levende billeder. Årets Skyd en Bog afsluttes i april 2010 med en større event, hvor de bedste produktioner fra eleverne præsenteres og præmieres. Og hvor teaterverden har sin Reumert pris, får skoleverden nu sin egen Reuter pris. Således opkaldes priserne der uddeles til den afsluttende Skyd en Bog event efter børnebogsforfatteren Bjarne Reuter. Formålet med at have en afsluttende event, skal opfattes som et motiverende slutmål, ud over elevernes proces med at læse, bearbejde og filmatisere bøgerne. Desuden vil Lommefilm i starten af 2010 i samarbejde med relevante partnere udbyde to lærerseminarer, der vil præsentere de foreløbige resultater med Skyd en Bog. Seminarerne afholdes i henholdsvis København og Århus. Slip den tekniske forskrækkelse og tænd mobilen Lommefilms projekter er fortrinsvis landsdækkende og alt efter fag, emne og problemstilling inviteres alle interesserede klasser i grundskolen og på de videregående ungdomsuddannelser indenfor til at deltage. I al sin enkelthed tilbyder Lommefilm i samarbejde med relevante partnere, et koncept og en ramme. Et koncept der meget gerne skal forankres i klasseværelserne gennem workshops og desuden gerne et motiverende og samlende slutmål for eleverne gennem præmier og events. Ovenstående er kun to eksempler på hvordan mobiltelefonen kan involveres i undervisningen. Lommefilm har også tidligere blandt andet lavet projekter om klima, digital mobning, musikvideoer, dokumentarfilm, reklamefilm etc. Men mobiltelefonen kan naturligvis også bruges udelukkende internt i den daglige undervisning, til alt fra at dokumentere forløb i fysisk og ekskursioner i biologi. Men også til tværfaglige forløb i eksempelvis temauger, hvor kreative fag kan blandes med eventuelt mere naturvidenskabelige fag. Men hvad med de tekniske udfordringer forbundet med processen? For nogle undervisere vil ord som memory card, kortlæsere, redigeringsprogrammer, blue tooth og filkonvertering lyde fremmedgørende og 5

6 skræmmende. Det er helt naturligt. Men udskiftes den tekniske frygt med nysgerrighed og åbenhed, viser det sig hurtigt at vejen til forståelse ikke er lang. Ikke mindst sidder den allerstørste kilde til viden lige foran underviseren, nemlig eleverne. For dem er de tekniske udfordringer ikke store, nærmere en naturlig del af dem selv og deres hverdag. Desuden kan der fra august 2009 på Lommefilms hjemmeside indhentes gode råd til forløb, undervisningsmateriale med mere. Har underviseren mod på at involvere mobiltelefonen i undervisningen, er der mange sidegevinster. I forbindelse med Skyd en Bog har Lommefilm samarbejdet med og indhentet erfaringer fra det irske projekt Films in School (FIS). FIS har flere års erfaring med at involvere filmen i samtlige fag fra idræt til matematik i undervisningen. Blandt de vigtigste konklusioner i de løbende evalueringer af projektet er, at forholdet mellem lærere og elever ændres, når man som underviser træder ind i et område, hvor eleverne et stykke hen af vejen, har ligeværdig viden. Her tænkes især på teknikken og redigeringen, der omkranser forløbet. Mindst lige så vigtigt er konklusionen om at normalt fagligt svage elever, ved at involvere sig via filmen, pludselig træder ind i en ny rolle. Det samme har været Lommefilms erfaring og også tilbagemeldingen fra mange af de lærere, der har deltaget i projekter og workshops sammen med Lommefilm. Argumentet er også brugbart i forhold til den verserende debat om nye læringsstile. Basalt set findes de fleste redskaber til at påbegynde et forløb, allerede på skolen. Eleverne har deres eget kameraudstyr. Samtidig har samtlige skolers computere filmredigeringsprogrammet Windows Movie Maker, liggende som en del af standardprogrammerne, sådan filmene kan klippes sammen. De færdige produktioner kan uploades via frit tilgængelige sidder på nettet eller via intranet og kan afslutningsvis vises i klassen. Så afslutningsvis må opfordringen lyde: tænd mobilen i undervisningen og giv eleverne endnu et brugbart læringsredskab. Endvidere vil brugen af elevernes mobiltelefoner, give dem et mere nuanceret forhold til mobilen, som andet end et medie der skal sendes beskeder, ringes og ses og høres musik fra. Mobiltelefonen skal suppleres med en opfattelses af et kreativt læringsredskab, der skal involvere og aktivere kreativitet, indlevelse og nysgerrighed hos den enkelte elev. Læs mere om Lommefilm på Her kan du holde dig informeret om kommende projekter, booke workshops, se lommefilm og meget mere. Artiklens forfatter Martin Spenner er partner i Lommefilm i samarbejde med Kasper B. Olesen. 6

7 Filmstriben et kvantespring for film i undervisningen Af Martin Brandt-Pedersen, Undervisningskonsulent, Det Danske Filminstitut Skolen er teknologisk på forkant for en gangs skyld I marts 2007 åbnede Det Danske Filminstitut og DBC internet-tjenesten Filmstriben med DFIs film som streaming video til skoler og biblioteker i hele landet. I skoleåret 2008/09 har abonnementet været gratis og mere end 2000 undervisningsinstitutioner har nu tegnet abonnement. Dermed har de direkte adgang til mere end 550 af de nyeste og bedste danske kort- og dokumentarfilm i dvd-kvalitet. Så mens video-ondemand til private hjem stadig mest er noget, man snakker om, er skolerne allerede i fuld gang. Skolen er tit blevet beskyldt for at halte efter resten af samfundet, når det gælder ny teknologi og nye medier. Og med rette. Men hér er det omvendt. Lærere og elever kan inddrage film i alle dele af undervisningen med nogle få klik med musen. Og med anskaffelsen af interaktive whiteboards i stadig flere klasser, er der mange steder optimale visningsmuligheder for større grupper og for hele klassen. Det store spørgsmål er så, hvad det betyder for filmpædagogikken og for brugen af film i skolen i det hele taget. Om det bare er en ny måde at distribuere på eller om det er en åbning for en helt ny måde at inddrage film i alle skolens læreprocesser. Jeg tror på det sidste. Teknologien skaber ikke en pædagogisk nytænkning i sig selv, men den skaber mulighederne for et kvalitativt kvantespring for brugen af film i undervisningen - hvis skolerne og lærerne er klar til at tage udfordringen op. Tilgængelighed En grundlæggende kvalitet i Filmstribens teknologi er, at alle filmene er tilgængeligt for alle hele tiden. For år siden stod vi lærere stadig og pakkede vhs-bånd ind og ud af brunt papir og sendte dem frem og tilbage mellem skoler og Statens Filmcentral eller Amtscentralerne - hvis vi altså tilhørte dem, der brugte film i undervisningen. Vi havde nok ikke troet på det, hvis nogen på det tidspunkt havde fortalt os, at alle disse film kunne blive tilgængelige for os blot ved at knipse med fingrene. Det er ikke desto mindre i store træk tilfældet i dag. Vi skal lige tænde pc en og whiteboardet og klikke et par gange med musen, men så er vi der også. Det kræver, at teknikken fungerer. At udstyret er installeret og monteret, så det ikke kræver særlige it-færdigheder at bruge det. Men så er alle filmene også tilgængelige med et klik. 7

8 Pædagogisk alsidighed Denne tilgængelighed er en stor lettelse og forbedring for læreren, der har planlagt at vise en film for klassen. Men den er langt mere end det. Det er også en mulighed for spontant at vise en film eller et filmklip, hvis undervisningsprocessen lægger op til det. Og en mulighed for at lade eleverne enkeltvis eller i mindre grupper selv arbejde med at finde og/eller analysere film og filmklip. Tilgængeligheden gør desuden Filmstriben til et redskab for elever, der laver projektarbejde og selv finder materialer, der kan bruges som baggrundsmateriale og/eller i forbindelse med en projektfremlæggelse. Det er ganske enkelt muligt for både lærere og elever at inddrage filmene i alle undervisningsprocessens faser når de finder det relevant. Faglig alsidighed Filmstriben rummer i skrivende stund 568 film. Fremover kommer alle nye film fra DFI på Filmstriben det betyder ca. 50 nye film om året. Desuden er det planlagt at supplere med ca. 300 film fra bagkataloget over de næste par år. Dermed nærmer vi os 1000 film indenfor ganske få år. Der er tale om filmudbud med en meget stor bredde, variation og kvalitet også i forhold til skolens fag og emner. Der er naturfilm til biologiundervisningen, forfatterportrætter og novellefilm til danskundervisningen, naturvidenskabelige film til fysikundervisningen, film der fortæller om historiske begivenheder, personer og perioder til historieundervisningen, aktuelle og debatskabende film om politiske emner til samfundsfagsundervisningen. Og der er film til tværgående emner som mobning, alkohol, sorg, seksualitet, sundhed og så videre. Filmstriben er ikke kun en vigtig fornyelse for medieundervisningen eller danskundervisningen, hvor film traditionelt har været brugt mest. Filmstriben leverer indhold til hele viften af fag og emner i skolen. Filmisk alsidighed Filmene på Filmstriben er altovervejende kort- og dokumentarfilm. Kortfilm har allerede en markant plads i især danskundervisningen, hvor de især benyttes i arbejdet med filmanalyse. Filmstriben rummer en lang række danske kortfilm af høj international klasse. Dokumentarfilmene udgør den største del, og dokumentarfilmen fortjener en langt større udbredelse og opmærksomhed i skolen end den har i dag. Dokumentarfilm kan levere eksakte informationer og konkret baggrundsviden, men dokumentarfilm er også personlige fortællinger og fortolkninger af verden. De kan være nøgternt journalistiske, og de kan være personlige og følelsesmæssigt gribende. De kan give os indblik i, hvor forskelligt verden kan se ud, opleves og fortolkes. Denne filmiske alsidighed giver mulighed for mange forskellige måde at bruge filmene på i undervisningen. Det kan være den brede film, der tegner de store linjer og kan 8

9 bruges som en generel introduktion til et emnearbejde. Eller det kan være den personlige beretning, der giver en menneskelig dimension på en samfundsmæssig problematik. Interaktivitet og sammenhæng Det forhold, at filmene formidles via Internettet, giver desuden en række nye pædagogiske muligheder, der rækker ud over filmene selv. Filmen kan nu indgå i en større virtuel sammenhæng med andre ressourcer på nettet. F.eks. kan læreren eller skolebiblioteket selv lave en webbaseret oversigt over ressourcer, eleverne kan bruge i forbindelse med et emnearbejde og her linke direkte til relevante film på Filmstriben. Samtidig åbner der sig helt nye interaktive muligheder. Læreren kan f.eks. give eleverne webbaserede opgaver, der kræver at eleverne selv går ind og arbejder mere indgående med dele af den enkelte film. Filmene på Filmstriben kan også indgå i andre forlags og institutioners ressourcesamlinger og spille tæt sammen med det indhold disse kan levere. F.eks. er en række af filmene på Filmstriben en del af Gyldendals prisbelønnede grundbogsmateriale Vild med Dansk og dermed direkte integreret i Gyldendals web-materiale. Filmene kan altså nu effektivt integreres i virtuelle læringsmiljøer på mange niveauer. Læringsressourcer De nye interaktive muligheder er vi nu også begyndt at udnytte i de undervisningsmaterialer, vi selv laver på Det Danske Filminstitut. Vi linker onlineundervisningsmaterialer direkte sammen med filmene på Filmstriben. Og vi kæder film og materialer sammen med andre eksterne ressourcer på nettet via eksterne links. Det gør mange ting lettere, at materiale og film nu ligger på samme platform. En betydelig del af DFI s undervisningsmaterialer er udviklet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Senest har vi f.eks. lavet materialet Bondegårdens dyr sammen med Skoletjenesten i Zoologisk have, og her er materialet og filmene digitalt kædet tæt sammen med læringsressourcerne hos såvel DFI som Zoo. Vi arbejder desuden med at udvikle nye måder, vi kan udnytte de interaktive potentialer på. Bl.a. har vi udviklet et netbaseret undervisningsmateriale til fire novellefilm for mellemtrinnet: Farlige film kun for børn. Her lægges der op til en læreproces, hvor eleverne arbejder med interaktive opgaver om filmene og i den forbindelse løbende gennemser sekvenser af filmen for at kunne gå i dybden med svarene. At udnytte disse læringspotentialer i den nye teknologiske virkelighed, er den helt store udfordring i denne tid. Vi er først lige begyndt. 9

10 Blended learning Blended learning er et centralt begreb i tidens debat om IT, medier og læring. Begrebet står for et moderne læringsdesign, der mikser tilstedeværelsesundervisning med netbaserede undervisningsformer, inddrager et bredt repertoire af pædagogiske metoder og bringer forskellige medier og IT-baserede teknologier i spil. Så længe filmene lå på faste medier, var de langt hen ad vejen begrænset til at være en del af den traditionelle tilstedeværelsesundervisning. Når de nu ligger online, er denne begrænsning fjernet. Film og levende billeder har dermed præcis samme alsidige muligheder i Blended learning som f.eks. tekster og billeder. Det betyder ikke, at film udelukkende skal være en del af den virtuelle undervisning. Slet ikke. Men det betyder, at film som læremiddel bliver langt mere fleksibelt end hidtil. Og at anvendelsesmulighederne bliver mange flere. Skolebiblioteket og frontløberne Som sædvanlig, når det gælder nye medier og nye læremidler, ligger der et stort ansvar hos skolebiblioteket. Når den nye teknologi skal tages i brug, er det vigtigt, at de tekniske løsninger er på plads, så det er lige til at gå til for alle. Og det er lige så vigtigt at der er kyndig vejledning og hjælp at hente også for den mere IT-usikre lærer. Det er ofte en god idé at skolebibliotekarer, it- og medievejledere og frontløberne blandt lærerne, formidler deres erfaringer og viden videre til kollegerne. Endelig er det vigtigt, at skolebiblioteket formidler de netbaserede muligheder på linie med øvrige læremidler for skolens lærere og elever. Vi arbejder hele tiden på at synliggøre DFIs mange ressourcer til skolerne i form af film, undervisningsmaterialer, kurser m.v. på: Det er intentionen, at denne webside skal være et nyttigt redskab i skolebibliotekets formidling til skolens lærere og elever. Og vi vil opfordre til at skolebiblioteket abonnerer på DFIs -nyhedstjeneste for skoler. På den måde bliver man løbende orienteret om nye undervisningsrelevante film, materialer o.m.a. Ny teknologi skaber nye muligheder, men udviklingen kommer ikke af sig selv. Den gode pædagogik er ikke indbygget i Filmstriben. Den er stadig lærerens ansvar. Men Filmstriben åbner mulighederne for et film- og mediepædagogisk gennembrud. For den skole og den lærer, der tager udfordringen op, er der helt nye muligheder for at inddrage film og medier i en tidssvarende undervisning. Eksempler på film og undervisningsmaterialer Farlige film kun for børn Under den fælles overskrift Farlige film kun for børn har fire unge danske instruktører skabt hvert deres bud på nye og anderledes børnefilm: Anders Morgenthaler med Eat Shit and Die, Heidi Maria Faisst med Frederikke, Christina 10

11 Rosendahl med Pusling og Martin de Thurah med Vi der blev tilbage. DFI har udarbejdet et undervisningsmateriale til de fire film. Se film og materiale: e+film.htm Bondegårdens dyr Bondegårdens dyr er den fælles titel på tre dokumentarfilm om husdyr - fåret, grisen og koen. DFI har sammen med Skoletjenesten, Zoologisk Have i København lavet et undervisningsmateriale til filmene. Filmene og materialet henvender sig til indskoling og mellemtrin. Se film og materiale: r/bondegaardens+dyr.htm Terrorisme på film Terrorismens historie er lang, blodig og interessant, både politisk og menneskeligt. DFI har samlet en række film, links og undervisningsmaterialer med fokus på terrorisme: %a5+film/terrorisme+paa+film.htm Slaver og I skjul "Slaver" og "I skjul" er to korte dokumentarfilm om børneslaveri og om illegale flygtningebørn. De er meget velegnede til undervisning om børn og menneskerettigheder på folkeskolens mellemtrin og opefter. Materialet er blevet til i et samarbejde mellem DFI og Amnesty International. Se film og materiale: /slaver.htm Den bevægede jord Lars Becker-Larsens film Den bevægede jord skildrer det, der blev begyndelsen til den moderne naturvidenskab og dermed hele den måde, som vi i dag opfatter verden på. Filmen er oplagt til undervisning i fysik, historie og kristendomskundskab. DFI har lavet et undervisningsmateriale til filmen. Materialet henvender sig til elever i klasse. Se film og materiale: 11

12 69 Ungdomshuset på film I marts 2007 blev Ungdomshuset på Nørrebro i København ryddet og revet ned. Den nye dokumentarfilm 69 beskriver de dramatiske begivenheder op til rydningen og giver et tæt indblik i livet bag murene på Jagtvej 69. DFI har samlet en række undervisningsressourcer om Ungdomshuset og BZ-bevægelsen. Se film og materiale: +materialer/69/69+-+undervisningsressourcer+til+dokumentarfilmen.htm 12

13 Hvad kan computerspil tilbyde skolen? Hidtil har computerspil kun i ganske begrænset omfang fundet plads i klasseværelset, og for de fleste er det heller ikke helt klart, hvorfor computerspil hører hjemme i skolen, hvad de kan bidrage med eller hvordan de kan indgå i undervisningen. I denne artikel argumenterer vi for en omfattende integration af computerspil i skolens undervisning, idet vi besvarer spørgsmålet hvad kan computerspil tilbyde skolen? Af Ella Myhring, lærer og skolebibliotekar & Mathias Poulsen, cand. mag. i Medievidenskab For ti år siden kunne man vække opsigt ved at konstatere, at computerspillene kan ikke længere, som tidligere, betragtes som et subkulturelt fænomen forbeholdt de få datainteresserede (Jessen, 1999). Siden er udviklingen accelereret yderligere, computerspil er omtrent allemandseje, og i dag må det stå bøjet i neon, at vi skal tage computerspil seriøst som særegent kulturelt fænomen. Computerspil er kultur, og som sådan hverken værre eller bedre end andre kulturelle frembringelser. Samtidig står det mere og mere klart, at computerspil er del af en læringskultur. Man lærer for at spille, og det er ikke småting man lærer sig, når det for alvor går løs i de virtuelle universer. Både den hastigt voksende udbredelse og det fristende læringspotentiale har medført en omfattende diskussion af computerspil i uddannelsessektoren. Man støder jævnligt på frygten for, at computerspil udelukkende skal fungere som appel til laveste fællesnævner og som et ubehjælpsomt forsøg på at tilfredsstille elevernes ønske om letbenet underholdning i klasseværelset. Det er naturligvis ikke det, der er formålet. Computerspil er meget mere end spild af tid og underlødig popkultur. Det kræver bare, at vi er bevidste om de faglige mål, stiller kritiske spørgsmål og i det hele taget forholder os reflekteret til computerspil som medieform og litterær genre. Det er netop disse temaer, vi præsenterer i det følgende. Nødvendige digitale kompetencer Verden gennemgår i disse år en hastig digitaliseringsproces, hvor stadig flere af vores basale redskaber bringes på digital form. Det er derfor også en afgørende forudsætning for, at de opvoksende generationer kan begå sig i det moderne videnssamfund, at de er i stand til at forstå og gøre effektiv brug af de digitale medier. Der har været en udbredt tendens til at tage let på disse behov, fordi vi jo alle har iagttaget børns legende og intuitive beherskelse af computeren. Mange teoretikere har hårdnakket argumenteret for, at børn og unge er innovative powerusers der egenhændigt udforsker og udnytter de digitale mediers mange muligheder. 13

14 Her skal nævnes amerikaneren Marc Prensky, der omkring årtusindskiftet introducerede begreberne digital natives og digital immigrants. Med disse termer er forholdet mellem børn og voksnes teknologiske formåen slået fast med syvtommersøm: Børnene kan det hele, vi andre kan ingenting. Dette billede er dog udtryk for en sandhed med markante modifikationer. Egentlig er der tale om et paradoks: på den ene side opfattes børn og unge som kompetente mediebrugere fordi de frygtløst og uden tøven kaster sig ud i det; de surfer, sms er, filmer, fotograferer, blogger og spiller. På den anden side er de faktisk inkompetente mediebrugere, netop fordi de uden tøven og omtanke bruger medierne til at opfylde ønsker og behov. Det har vi bare haft en tilbøjelighed til at glemme, fordi vi kommer til at sætte lighedstegn mellem færdigheder og kompetencer, og tror, at hvis man er god til at bruge en computer, så er man også kompetent computerbruger. Det er imidlertid en uheldig misforståelse. De tekniske færdigheder udgør kun en mindre del af de nødvendige digitale kompetencer: for at være kompetent skal man ikke bare mestre teknikken, men også være i stand til at forholde sig refleksivt og kritisk til egen mediebrug. Når vi fejlagtigt antager, at børnene selv udvikler de nødvendige digitale kompetencer, så overser vi behovet for at arbejde med medier i undervisningen. Det er altså vigtigt at huske på, at børn og unge ikke uden videre bliver kompetente og kritiske computerspillere som umiddelbar konsekvens af deres flittige brug af spil i fritiden. Computerspil skal derfor indgå i undervisningen, så vi sammen med eleverne kan stille de rigtige og vigtige spørgsmål, og dermed bevidstgøre elevernes forståelse for de spil, de spiller. Hvis vi på denne måde forholder os til sagligt og konstruktivt til computerspil, imødegår vi også de mange bekymringer for, hvad spillene gør ved 14

15 dem der spiller. Når forståelsen for fx vold, politisk propaganda eller stereotype kønsrollemønstre i computerspil belyses kritisk i klassen, får eleverne et langt stærkere grundlag at forholde sig til de temaer, de under alle omstændigheder jævnligt støder på - på egen hånd. Medier i samspil Den danske folkeskole har traditionelt hvilet solidt på en litterær dannelsestradition, hvor bogen gennem århundreder har stået uantastet som den foretrukne kilde til læring. Selvom it forsøges integreret i alle fag, er der ikke for alvor blevet rokket ved bogens særstatus. Hvis vi ønsker en progressiv og visionær folkeskole, hvis opgave ikke kun er at overlevere kultur, men også at sætte eleverne i stand til at erobre den kultur, de lever i, er det afgørende at vi reviderer og udvider den medieopfattelse der ligger til grund for udvælgelse af relevante læremidler. Vi kan med fordel lade os inspirere af medie- og læringsforsker Kirsten Drotner, når hun skriver: Helt generelt kan man definere et læremiddel som enhvert medium, der indgår i en systematisk læringssammenhæng, hvis mål er kendt og anerkendt af dem, der anvender den (Drotner, 2006). Computerspil bør helt naturligt medregnes i denne brede definition, for formålet må altid være en bevidst anvendelse af computerspil i en systematisk læringssammenhæng. I udgangspunktet er det ene medie hverken værre eller bedre end det andet; det er udelukkende et spørgsmål om, hvad vi bruger dem til. De forskellige medier har forskellige karakteristika og derfor også forskellige styrker og svagheder, som vi skal tage højde for. Idealsituationen bør derfor være, at alle lærere har et minimumskendskab til de forskellige medieformer, og hvad de hver især kan tilføre undervisningen. Computerspil har indiskutabelt nogle særegne karakteristika, 15

16 som gør dem attraktive i undervisningsmæssig sammenhæng, bl.a. det at de aktiverer og udfordrer, visualiserer problemstillinger osv. Det vender vi tilbage til, men det er vigtigt at forstå, at computerspil ikke bør anvendes uafhængigt af andre medier og læremidler. Tværtimod, for det interessante er ikke i så høj grad, hvad det enkelte medie kan for sig selv. Vi bør snarere se på, hvordan computerspil kan indgå i et dynamisk samspil med bøger, interaktive whiteboards, mobiltelefoner, film, internettet, blogs og hvad vi ellers råder over rundt omkring på skolerne. Det åbner for mere alsidig undervisning, og for synergieffekter i krydsfeltet mellem medierne. Talrige anvendelsesmuligheder Når vi anerkender computerspil som legitimt element i undervisningen, åbner vi samtidig døren til en verden af nye, spændende muligheder. Desværre - og heldigvis - findes der ikke noget enkelt eller universelt entydigt svar på, hvad computerspil kan tilføre undervisningen. Ligesom tilfældet er med film og bøger, så afhænger det helt og holdent af, hvilken kontekst et spil indgår i, hvilken vinkel man betragter det fra, hvilke spørgsmål man stiller til det, og hvordan man i det hele taget bruger det pågældende spil. Antallet af tilgængelige spil er enormt og diversiteten ligeså. Derfor er der i princippet heller ikke noget fagområde eller klassetrin, hvor computerspil ikke kan bruges til at understøtte elevernes læring. Det afgørende er, at man som lærer er opmærksom på de faglige mål, og hvordan det/de valgte spil skal styrke processen frem mod disse mål. 16

17 Et spændende analyseobjekt Med udvidelsen af medie- og læremiddelbegrebet, følger også uomgængelige tilføjelser til spektret af relevante litterære og danskfaglige genrer. Computerspil udgør en ny litterær genre i sin egen ret, og bør i den forstand indgå i undervisningen på lige fod med allerede kendte litterære fænomener. Det betyder også, at vi i fællesskab både lærere og elever skal udvikle en analytisk forståelse for computerspil. Hermed danner vi grundlag for elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekteret til spillene og deres virkemidler. Det er netop denne evne, der i forvejen prioriteres højt i skolen og som desuden udgør en central komponent i elevernes digitale dannelse. Når blikket vendes mod de obligatoriske Fælles Mål (2), hedder det da også, at dansk-undervisningen skal sætte eleverne i stand til at forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. Der er altså også formelt et krav om, at vi i danskundervisningen forholder os til de andre udtryksformer, hvor computerspil er blandt de mest prominente. Der er endnu ikke noget fasttømret analyseapparat som vi kender det fra de ældre medieformer, og derfor vil mange være tilbøjelige til at analysere computerspil, som vi i årevis har analyseret litteratur og film. Der er da heller ikke noget i vejen for, at man fx analyserer fortællingerne i computerspil med fokus på berettermodel eller aktantmodel. Man skal bare være opmærksom på, at spil er mere end fortællinger, og derfor kan vi også analysere reglerne, tiden, universerne, interfacet, realisme, døden, udsagn om virkeligheden osv. Der er principielt ingen øvre grænse for antallet af analysemuligheder, og loftet hæves yderligere, når vi ser på relationerne mellem spil og andre medieformer. Når Trine May og Susanne Arne-Hansen i deres undervisningsmateriale Fandango lægger så stor vægt på intertekstualitet allerede i fjerde klasse, så er det jo netop udtryk for, at en hvilken som helst udtryksform aldrig kan forstås i isolation. Det gælder ikke mindst for computerspil, at de trækker tråde til og bygger videre på allerede kendte fænomener. De intertekstuelle elementer udgør derfor også en fagligt relevant og spændende indgang til analysen af computerspil. I et danskfagligt forløb om noveller har en 6.klasse eksempelvis inddraget spillet The Sims 2, hvor personerne i spillet dannede rammen om elevernes arbejde med ydre og indre personkarakteristik. Her var det en fordel, at spillet visualiserer karakterernes egenskaber og dermed gjorde begrebet indre personkarakteristik konkret og nemmere at forstå. Derudover skrev eleverne en novelle, der tog udgangspunkt i deres yndlingsperson fra spillet, og hvor de skulle inddrage både personkarakteristik og miljøbeskrivelse. Spillet gjorde det altså muligt at konkretisere abstrakte begreber, alt imens det også udgjorde en motiverende ramme for at bringe disse begreber i spil i elevernes egne produktioner. Endelig illustrerede forløbet for eleverne, hvordan man kan se en kobling mellem to mediegenrer, nemlig novellen og computerspillet. 17

18 Intertekstualiteten kan også mere eksplicit forstås som et tværmedialt samspil, når man arbejder med forskellige mediers fortolkning af den samme fortælling. I et konkret tilfælde har en klasse eksempelvis arbejdet med Harry Potter og Fangen fra Azbakan. J.K. Rowlings verdenskendte og elskede univers findes jo først og fremmest i bøgerne, men er siden blevet gengivet både som film og computerspil. Det var derfor oplagt at tilrettelægge et forløb, hvor eleverne fik mulighed for at arbejde med historien på tværs af disse tre medieformer. De læste bogen, så filmen og spillede spillet som udgangspunkt for sammenligning af forskelle og ligheder mellem de tre platforme. Lærerne stillede en række opgaver, hvor eleverne blandt andet skulle reflektere over de tre mediers forskellige virkemidler. Overordnet styrkede forløbet elevernes forståelse for mediernes forskelle og ligheder, men også for computerspil som danskfaglig genre på linje med bogen og filmen. Indsigt gennem deltagelse Vi skal analysere computerspil, javist, men vi bør ikke stoppe her. I så fald ville vi nemlig være temmelig langt fra at indfri det fulde læringspotentiale. Mange forskere påpeger, at computerspil kan være med til at revitalisere John Deweys maksime om learning by doing, idet man får mulighed for at løse konkrete problemer i spillets virtuelle univers: In game worlds, learning no longer means confronting words and symbols that are separated from the things those words and symbols refer to. [...]In virtual worlds, learners experience the concrete realities that words and symbols describe (Shaffer et al, 2005) Nogle spil udvikles specifikt til undervisningsbrug, og gør sig derfor også umage for at opbygge universer, hvor eleverne (som spillere) præsenteres for fagligt relevante problemstillinger. Disse spil kaldes ofte serious games, men antallet af gode spil i 18

19 denne kategori er relativt begrænset. Blandt de mere interessante spil skal nævnes den dansk-udviklede Global Conflicts -serie, der indtil videre rummer Global Conflicts: Palestine og Global Conflicts: Latin America. Global Conflicts: Palestine er blevet undersøgt i et tværfagligt undervisningsforløb i 9.klasse, hvor eleverne via spillet fik mulighed for at deltage i Israel-Palæstina konflikten. I spillet er man journalist, der befinder sig i Jerusalem, og skal dække konflikten med forståelse for begge parters synspunkter. Idet eleverne skulle tale med konfliktens parter, fik de sat ansigt på en ellers lidt abstrakt, kompleks og vanskeligt begribelig problematik. Alle elever opnåede undervejs en betydelig mere nuanceret forståelse ikke alene af konflikten, men også af mediernes rolle og flere journalistiske temaer. Flere af eleverne konstaterede da også at det har faktisk fået mig til at forstå konflikten bedre fordi man selv får mulighed for at være med i konflikten og fordi man har snakket med en person, selvfølgelig ikke en rigtig, men alligevel en person man føler med mere end i en bog. Denne måde at anvende computerspil på forudsætter imidlertid ikke serious games eller andre deciderede læringsspil. Der findes utallige kommercielle underholdningsspil på markedet, som kan bruges til at illustrere og udforske fagligt relevante problemstillinger. Fx viser flere forskningsprojekter hvordan spil som Civilization III og Europa Universalis kan styrke elevers historieopfattelse ved at udforske de historiske sammenhænge (Squire, 2004 & Egenfeldt-Nielsen, 2005). Lignende erfaringer er opnået ved et forløb med spillet Patrician III i 6.klasse i historie og dansk. Spillet foregår i middelalderen, og lader spillerne indtage rollen som købmænd i Østersøområdet. Ved at spille spillet blev eleverne altså præsenteret for levevilkårene og magtspillet i perioden på en måde, som gjorde undervisningen mere autentisk. Populært sagt fik eleverne en oplevelse af at befinde sig i middelalderen, ikke mindst fordi de selv aktivt skulle agere købmænd på de vilkår, der gjorde sig gældende i middelalderen. 19

20 Social problemløsning Uanset hvordan man vælger at inddrage computerspil i undervisningen, bør man være opmærksom på den sociale dimension, og mulighederne for at skabe grobund for læring og samarbejde omkring spillet. Ofte kommer det imidlertid helt af sig selv, da det at spille computer for mange mest af alt er et socialt fænomen. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at der hyppigt opstår et lærende fællesskab med distribueret viden og læringsressourcer (Jessen, 2001), hvor alle både bidrager til og trækker på den samlede viden om spillet. Det samme vil ske, når man spiller i klassen. Eleverne finder i fællesskab ud af, hvordan de avancerer i spillet, og på ganske uformel vis hjælper de hinanden ved at distribuere den nødvendige viden til alle. Et godt eksempel på dette kan findes i og omkring det ekstremt populære online-spil World of Warcraft. Her viser en række spændende forskningsprojekter, at spillerne indgår i social knowledge construction, hvor fremgangsmåde kan opfattes som scientific discursive practices : As part of standard gameplay [ ] individuals share their own hypotheses about what strategies work by proposing models for solutions, justifying their theories with evidence [ ] and debate the merits of conflicting hypotheses (Steinkuehler, 2008). Når man sidder fast I World of Warcraft, eller bare vil forbedre sit spil, er det altså særdeles udbredt at udvikle hypoteser i disse lærende fællesskaber. Som led i processen ses også en vekselvirkning mellem spillet og de relevante diskussionsfora, da de opstillede hypoteser løbende efterprøves i selve spillet. Denne arbejdsproces er interessant, da den umiskendeligt ligner effektive problemløsningsprocesser som vi kender dem også uden for skolen. Den afspejler også den proces, der skitseres i Fælles Mål for flere af de naturvidenskabelige fag, her Natur/Teknik, hvor eleverne skal kunne: 20 formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter Den uundværlige lærer Man kan fristes til at spørge sig selv, hvad lærerne skal lave, når eleverne skal spille computer? Det korte svar er, at de skal lave det samme, som de plejer! Grundlæggende handler det nemlig fortsat om, at man som lærer skal skabe de bedst mulige rammer om elevernes læring, og hele tiden medvirke til at facilitere denne læring. Hvor eleverne ofte er gode til at spille computerspil, er de typisk mindre gode til at identificere koblingerne til de relevante faglige perspektiver, og denne kobling skal man som lærer medvirke til at anskueliggøre. Når eleverne spiller, skal de forstyrres og tvinges til at reflektere over spillet og deres afledte læring. De scenarier vi hidtil har skitseret er ikke læringsmæssigt interessante eller udbytterige uden en aktivt deltagende lærer. Hvis eleverne bare spiller et spil uden at blive

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

SKOLEN & BIBLIOTEKET

SKOLEN & BIBLIOTEKET SKOLEN & BIBLIOTEKET Skoleåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Velkommen side 4 Indskolingen Sprogfitness side 5 Mellemtrinnet Bibintro Databaser og Webetik side 6 side 7 Overbygningen Informationssøgning

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Når drenge blogger om bøger

Når drenge blogger om bøger Når drenge blogger om bøger Af Vivian Skibby Baes, lærer og skolebibliotekar Læselyst Giv drengene mulighed for at træde ind i bogens univers. Læsning er kilde til viden og kulturelle oplevelser. Læsning

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK 1 Indledning Baggrunden for at lave en mediepolitik i Hadbjerg SFO har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i uddannelsessektoren. Som underlagt folkeskoleloven

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere