Udlændinge på ungdomsuddannelserne

Transkript

1 Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK I SAMARBEJDE MED AMTERNES OG KOMMUNERNES FORSKNINGSINSTITUT MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JANUAR 2005

2 Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JANUAR 2005

3 Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Tryk: Thomas A Grafisk A/S Forsidefoto: Thomas Tolstrup Øvrige fotos: Rasmus Baaner, Thomas Borberg, Jens Dreisling (POLFOTO) ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på Internettet på Elektronisk ISBN: Pris: 100,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: sp@itst.dk Web adr.: Redaktionen er afsluttet den 22. december 2004

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Kapitel 1: Baggrund og sammenfatning Indledning Rapportens hovedkonklusioner Rapportens anbefalinger Kapitel 2: Frafald på erhvervsuddannelserne Forskellige grupper af unge indvandrere og efterkommere Barrierer for at gennemføre en erhvervsuddannelse Barrierer før erhvervsuddannelserne Barrierer på erhvervsskolerne Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse Et typisk frafaldsforløb Kapitel 3: Prøvegennemsnit fra grundskolen Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvedeltagelse i 9. klasse Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i 9. klasse Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvedeltagelse i 10. klasse Sammenligning af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i 10. klasse. 41 Kapitel 4: Eksamensgennemsnit på gymnasiale uddannelser Sammenligning af udlændinges og danskeres eksamensgennemsnit Betydning af eksamensgennemsnittet efter fuldført gymnasial uddannelse. 50 Kapitel 5: Anbefalinger Tiltag før erhvervsuddannelserne Tiltag på erhvervsskolerne Tiltag i forhold til praktik og beskæftigelse i I

5 Baggrundsrapport I: Det vigtigste i livet er at få en uddannelse - undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne...71 Baggrundsrapport II: En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser II ii INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forord Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 en Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Tænketanken har følgende sammensætning: Direktør Erik Bonnerup (formand) Professor Niels Kærgård Professor Poul Chr. Matthiessen Kulturdirektør Ib Dam Schultz Socialdirektør Jane Torpegaard Tænketanken har tidligere offentliggjort fem rapporter. I disse rapporter analyseredes udlændinges integration i det danske samfund, den fremtidige befolkningsudvikling samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration. Desuden blev udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte vestlige lande beskrevet og sammenlignet. Tænketankens femte rapport undersøgte unge udlændinges uddannelsesforløb og forklaringer på, at de unge udlændinge har dette uddannelsesforløb. Nærværende rapport ligger i forlængelse af den femte rapport, idet den koncentrerer sig om de udlændinge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, dvs. en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I rapporten uddybes årsagerne til, at udlændinge har et meget højt frafald på erhvervsuddannelserne. Det sker bl.a. på baggrund af interview med de udlændinge, der er faldet fra en erhvervsuddannelse. Rapporten belyser endvidere de unge udlændinges faglige kundskaber gennem en undersøgelse af udlændinges og danskeres prøve- og eksamensgennemsnit fra henholdsvis grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Rapporten bygger bl.a. på baggrundsrapporten Det vigtigste i livet er at få en uddannelse - undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsud- 1 1

7 dannelserne, der er udarbejdet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) for Tænketanken. Baggrundsrapporten er udarbejdet af forsker Ulla Højmark Jensen og forskningsassistent Bo Tovby Jørgensen. Stud.scient.soc. Max Miiller har transskriberet interview, mens stud.scient.soc. Camilla Teil Nielsen og stud.scient.soc. Christine Lindrum Iversen har arbejdet med virksomhedsundersøgelsen. Tænketanken og AKF vil gerne benytte lejligheden til at takke de unge, der har ladet sig interviewe, samt forældrene, studievejlederne, uddannelsesinstitutionerne, lærerne og virksomhedspersonerne, der på forskellig vis har bidraget til udarbejdelsen af baggrundsrapporten. Desuden bygger rapporten på baggrundsrapporten En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser, der er udarbejdet af forsker Bjørg Colding, AKF. Baggrundsrapporterne er optrykt som bilag til rapporten. Integrationsministeriet er sekretariat for Tænketanken. Sekretariatet for denne rapport har bestået af chefkonsulent Henrik Torp Andersen, fuldmægtig Agnete Thomassen, fuldmægtig Michala Mørup Pedersen og stud.scient.soc. Marie Nygaard. 2 2 FORORD

8 1. Baggrund og sammenfatning 1.1 Indledning I Tænketankens første rapport Udlændinges integration i det danske samfund blev der opstillet syv mål for en vellykket integration af indvandrere og efterkommere i Danmark. Et af dem var, at indvandrere mindst skal have et uddannelsesniveau, som gør, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet, og at efterkommere skal have samme uddannelsesniveau som danskere. Gennem uddannelse kan udlændinge opnå de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige for at komme ind på arbejdsmarkedet. I juni 2004 udkom Tænketankens femte rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, hvor udlændinges uddannelsesforløb efter grundskolen analyseredes statistisk i forhold til påbegyndelse, fuldførelse og frafald. Rapporten viste, at alt for mange unge indvandrere og efterkommere ikke får en uddannelse, især fordi de afbryder deres uddannelse. På erhvervsuddannelserne og de øvrige erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet helt oppe på omkring 60 pct. blandt unge udlændinge. Det er et dobbelt så højt frafald som for danskere. Rapportens statistiske analyser viste, at den sociale arv har betydning for, om unge udlændinge får en uddannelse. Især forældrenes uddannelse og erhvervserfaring har betydning for, hvorvidt de unge påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse. Uddannelse og beskæftigelse er derfor ikke kun afgørende for voksne udlændinges integration, men også for integrationen af deres børn. Rapporten indeholdt endvidere en række ungdoms- og studievejlederes forklaringer på, hvorfor så mange udlændinge på erhvervsuddannelserne falder fra deres uddannelse. 1 Ungdoms- og studievejlederne pegede bl.a. på, at de unge udlændinge er fagligt dårligt rustet til at gennemføre en erhvervsuddannelse, at der 1 I det følgende anvendes erhvervsuddannelser som samlet betegnelse for de uddannelser, der er omfattet af AKF s interview-, workshop- og observationsundersøgelser, omtalt på næste side, nemlig htx og udvalgte erhvervsuddannelser med særligt højt frafald. 4 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

9 stilles uforholdsmæssigt høje boglige krav til de unge, at der mangler praktikpladser, og at der er et dårligt socialt sammenhold mellem udlændinge og danskere på erhvervsuddannelserne. For at få et mere nuanceret billede af årsagerne til at så mange unge udlændinge falder fra erhvervsuddannelserne, er det vigtigt at kende til disse unges egne erfaringer med det danske uddannelsessystem og praktikpladssituationen samt eventuelle personlige problemer på eksempelvis hjemmefronten, som ungdomsog studievejlederne måske ikke har hørt om. Nærværende rapport indeholder derfor resultaterne af interview med unge indvandrere og efterkommere, der er faldet fra deres erhvervsuddannelse. Desuden indeholder rapporten resultaterne af interview med unge udlændinge, der klarer sig godt på erhvervsuddannelserne, unge danskere på disse uddannelser, forældre til unge udlændinge, der er faldet fra, samt nøglepersoner på virksomheder (i det følgende kaldet virksomhedsledere). Herudover er der gennemført workshops og foretaget observationsundersøgelser på udvalgte uddannelsesinstitutioner. De afholdte workshops har handlet om årsager til frafald og forslag til at mindske frafaldet. Som led i observationsundersøgelserne er undervisningen og undervisningens rammer studeret ude på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Disse interview-, workshop- og observationsundersøgelser er foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) for Tænketanken. Det er således for at få en dybere forståelse for frafaldsårsagerne og for bedre at kunne målrette indsatsen mod frafald, at Tænketanken nu også i denne sjette rapport har valgt at fokusere på udlændinges uddannelse. Da Tænketankens femte rapport, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, viste, at frafaldsproblemet blandt unge indvandrere og efterkommere er størst på erhvervsuddannelserne, har denne nye rapport fokus på frafaldet på disse uddannelser. I Tænketankens femte rapport fremhævede ungdoms- og studievejlederne, at en central forklaringsfaktor i forhold til frafald kan være, at de unge indvandrere og efterkommere har for ringe faglige og sproglige kundskaber til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er derfor interessant at undersøge nærmere, 5

10 hvordan de unge udlændinge selv oplever deres faglige og sproglige kundskaber i forhold til de krav, der stilles til dem på erhvervsuddannelserne. Dette belyses nærmere i denne rapport gennem ovennævnte interview. Det er endvidere interessant at belyse de unge udlændinges faktiske faglige kundskaber, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Rapporten beskriver derfor resultaterne af en undersøgelse af, om der er forskelle i udlændinges og danskeres prøvegennemsnit fra grundskolen 2 i matematik og dansk. Denne undersøgelse ligger i forlængelse af undersøgelser fra både OECD 3 og Dansk Arbejdsgiverforening 4, som blev offentliggjort i december I OECD s PISA-undersøgelse afdækkes skoleelevers faglige kundskaber i en række lande, og undersøgelsen viser bl.a., at udenlandske elever i Danmark har dårligere kundskaber i matematik og læsning end de danske elever. Mens PISA-undersøgelsen har belyst skoleelevers faglige kundskaber gennem specielt udviklede tests, er skoleelevers faglige kundskaber i nærværende rapport undersøgt gennem deres prøvegennemsnit fra grundskolen. Undersøgelserne i nærværende rapport uddyber desuden PISA-undersøgelsens resultater ved også at belyse, hvor mange af de danske og de udenlandske skoleelever der aflægger prøver i grundskolen samt ved at belyse forskelle i de faglige kundskaber mellem skoleelever af forskellig national oprindelse. Da prøvegennemsnit fra grundskolen ikke er registreret over en længere periode, er det desværre ikke muligt at analysere, om der er en sammenhæng mellem den unges eksamensgennemsnit fra grundskolen og det videre uddannelsesforløb. Det er eksempelvis ikke muligt at se, hvor stor en andel af eleverne med henholdsvis gode og dårlige resultater fra grundskolen der siden hen falder fra en påbegyndt erhvervsuddannelse. 2 Grundskolen omfatter folkeskolen, friskoler og private grundskoler. 3 Mejding, Jan (red.), PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning. 4 Dansk Arbejdsgiverforening, Indvandrerbørn klarer sig ringe i folkeskolen, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, nr. 21/ KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

11 Ud over undersøgelsen af de faglige kundskaber i grundskolen, omfatter denne rapport også en undersøgelse af udlændinges og danskeres faktiske kundskaber på de gymnasiale uddannelser 5 målt ved eksamensgennemsnittet samt hvilken betydning eksamensgennemsnittet har for, om de unge påbegynder og fuldfører en videregående uddannelse. Disse undersøgelser af prøve- og eksamensgennemsnit fra grundskolen og de gymnasiale uddannelser er ligeledes foretaget af AKF for Tænketanken. 1.2 Rapportens hovedkonklusioner Rapporten består af fire kapitler ud over denne indledning. 6 I rapportens kapitel 2 beskrives hovedresultaterne af AKF s interview-, workshopog observationsundersøgelser. Disse undersøgelser giver en karakteristik af de forskellige grupper af indvandrere og efterkommere, der påbegynder en erhvervsuddannelse og belyser samtidig årsager til udlændinges høje frafald. Undersøgelsesresultaterne bestyrker og nuancerer de årsager til det høje frafald, som ungdoms- og studievejlederne påpegede i Tænketankens femte rapport. De væsentligste forklaringer på frafaldet er, at en stor del af de unge indvandrere og efterkommere har problemer med de faglige krav på erhvervsuddannelserne, og at mange af de unge delvist i sammenhæng hermed har svært ved at få en praktikplads. Frafaldet skyldes derimod kun i beskedent omfang, at de unge udlændinge ønsker at skifte til en anden uddannelse. De unge giver endvidere i høj grad udtryk for at være motiverede til og fokuserede på at få en uddannelse. De faglige problemer hænger for mange af de unge indvandrere og efterkommere bl.a. sammen med dårlige danskkundskaber. Disse faglige og sproglige problemer er i høj grad resultatet af, at de unge udlændinge ikke kan få lektiehjælp og ikke 5 De gymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus, hf (højere forberedelseseksamen), htx (højere teknisk eksamen), hhx (højere handelseksamen) og adgangskurser til videregående uddannelser. 6 De persongrupper, der indgår i disse kapitler og de bagvedliggende undersøgelser, afgrænses nærmere i de enkelte kapitler. 7

12 får udviklet deres danskkundskaber i hjemmet, da mange af de unge har forældre med et lavt uddannelsesniveau, en ringe arbejdsmarkedstilknytning og dårlige danskkundskaber. Undersøgelserne uddyber ligeledes, hvorfor de unge udlændinge har vanskeligt ved at få en praktikplads. Det skyldes bl.a. forventninger blandt virksomhedsledere om, at de unge udlændinge på grund af ringe faglige og sproglige kundskaber vil skræmme kunder væk og være dyrere at oplære end danskere. Desuden har nogle af de unge problemer med at skrive gode ansøgninger og mangler et dansk netværk til at anbefale dem over for virksomhederne. De nye undersøgelsesresultater bidrager derudover med en større forståelse for, hvor varieret gruppen af unge udlændinge på erhvervsuddannelserne er, og hvordan de står over for forskellige barrierer i forhold til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Undersøgelserne identificerer således fire forskellige typer af unge udlændinge på erhvervsuddannelserne, hvor eksempelvis den ene type de isolerede både har faglige, sproglige og sociale problemer, mens en anden type de veltilpassede primært falder fra erhvervsuddannelserne, fordi de har vanskeligt ved at finde en praktikplads. I rapportens kapitel 3 præsenteres resultaterne fra undersøgelsen af udlændinges og danskeres prøvegennemsnit i dansk og matematik fra grundskolen. Undersøgelsen viser, at flere udenlandske end danske elever vælger ikke at gå op til folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik i 9. klasse, som det er frivilligt for eleverne at aflægge. Blandt elever, der er indvandret i alderen 6-12 år, er der næsten tre gange så mange, der fravælger afgangsprøverne i dansk og matematik, som blandt danske elever. I 10. klasse 7, hvor eleverne kan vælge mellem at tage folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10.-klasse-prøve, vælger 7 Omkring halvdelen af de elever, der går ud af 9. klasse, fortsætter straks i 10. klasse. Man kan formode, at såvel de mest skoletrætte elever som de mest dygtige og uddannelsesmotiverede elever er tilbøjelige til at fravælge 10. klasse til fordel for enten at gå ud af uddannelsessystemet eller at fortsætte på en ungdomsuddannelse. 8 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

13 flere af de udenlandske elever end af de danske elever at nøjes med folkeskolens afgangsprøve eller slet ikke at aflægge prøve. Denne tendens er stærkest blandt de udenlandske elever, der er indvandret til Danmark i alderen 6-12 år. Tendensen er dog også stærk blandt efterkommerne, som i højere grad end indvandrere, der er kommet til landet i alderen 0-5 år, fravælger 10.-klasse-prøven i mundtlig og skriftlig matematik. Sammenligningen af prøvegennemsnit fra 9. klasse viser, at udenlandske elever generelt får lavere prøveresultater ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik end danske elever. Indvandrerelever, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, har de laveste prøvegennemsnit, eksempelvis 6,6 i gennemsnit i skriftlig dansk. Til sammenligning har de danske elever et prøvegennemsnit på 8,0 i skriftlig dansk. Det er bemærkelsesværdigt, at efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, ikke klarer sig bedre end indvandrere, der er kommet til landet i førskolealderen. I skriftlig matematik har efterkommere eksempelvis et prøvegennemsnit på 6,7, mens indvandrere, der er kommet til landet i førskolealderen, har et prøvegennemsnit på 6,9. Det er især blandt iranere, at efterkommere klarer sig dårligt i forhold til indvandrere. Kun blandt vietnameserne gælder det, at efterkommerne er betydeligt bedre i alle fag end indvandrerne. I 10. klasse har de udenlandske elever også et lavere prøvegennemsnit end de danske elever, både ved folkeskolens afgangsprøve og ved 10.-klasse-prøven. Blandt 10. klasse-elever er prøvegennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i øvrigt markant lavere end for 9. klasse-elever. Dette gælder både blandt udenlandske og danske elever. Et væsentligt undersøgelsesresultat er, at der er store forskelle mellem de udenlandske elever, alt efter national oprindelse. Blandt de undersøgte nationaliteter klarer 9. klasse-elever med oprindelse i Tyrkiet og Libanon sig generelt dårligst. Disse elever fravælger hyppigere end andre elever afgangsprøven i 9. klasse, især prøverne i mundtlig og skriftlig matematik. Elever med tyrkisk eller libanesisk oprindelse har også lavere prøvegennemsnit fra 9. klasse i dansk og matematik 9

14 end de øvrige udenlandske elever. Blandt de udenlandske elever klarer vietnamesiske og iranske elever sig generelt bedst med prøvegennemsnit, der ikke ligger langt fra de danske elevers. I rapportens kapitel 4 beskrives resultaterne fra undersøgelsen af eksamensgennemsnit blandt udlændinge og danskere, der har afsluttet de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen viser, at der kun er mindre forskelle i de samlede eksamensgennemsnit mellem udlændinge og danskere. Det hænger formentlig sammen med, at færre udlændinge end danskere påbegynder og gennemfører en gymnasial uddannelse. De udlændinge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse og dermed indgår i undersøgelsen, må derfor formodes i høj grad omfatte de dygtigste og mest målrettede elever. De udenlandske elever har dog et lidt lavere eksamensgennemsnit end de danske elever. Som i grundskolens 9. klasse er det også på de gymnasiale uddannelser elever med tyrkisk og libanesisk baggrund, der har de laveste eksamensgennemsnit, mens de vietnamesiske elever har de højeste. Blandt de tyrkiske og pakistanske elever som er store udlændingegrupper på de gymnasiale uddannelser tegner der sig desuden det klare mønster, at efterkommerne får lavere eksamensgennemsnit end de indvandrere, der er kommet hertil i førskolealderen. Forskellene i eksamensgennemsnit mellem de forskellige nationaliteter på de gymnasiale uddannelser er dog mindre end i grundskolen. Som led i undersøgelsen analyseres det, hvilken betydning danskeres og udlændinges eksamensgennemsnit har for de unges videre uddannelse. Det viser sig, at der er en tæt sammenhæng mellem de faglige kundskaber udtrykt ved eksamensgennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse og sandsynligheden for at påbegynde og fuldføre en videregående uddannelse. Jo højere eksamensgennemsnit, jo større er sandsynligheden for i det hele taget at påbegynde en videregående uddannelse og for at påbegynde en lang videregående uddannelse (fx en universitetsuddannelse) frem for en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Blandt de unge, der har påbegyndt en videregående uddannelse, er der endvidere markant lavest frafald blandt dem, der medbringer høje eksamensgennemsnit fra deres gymnasiale uddannelse. Blandt eksempelvis efterkommere, der 10 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

15 har et eksamensgennemsnit fra en gymnasial uddannelse på mellem 7 og 7,9, falder 24,4 pct. fra deres videregående uddannelse, mens frafaldsprocenten er 6,0 pct. blandt efterkommere med et gennemsnit over 8,9. Udlændinge med lave karakterer fra deres gymnasiale uddannelse har endvidere et større frafald på de videregående uddannelser end de danske unge med samme karakterniveau, mens udlændinge med høje karakterer har et mindre frafald end danskere med høje karakterer. Karakterer synes således at spille en større rolle for udlændinges frafald på de videregående uddannelser end for danskeres. En af de gennemgående konklusioner i rapportens kapitel 2, 3 og 4 er således, at gruppen af udenlandske unge som helhed har dårligere faglige kundskaber end de danske elever, men at dette dækker over store forskelle mellem de udenlandske elever - ikke mindst efter national oprindelse. 8 Kapitel 3 og 4 illustrerer desuden, at unge efterkommere på flere områder klarer sig lige så dårligt eller endda dårligere end nogle af de unge indvandrere. Dette gælder især de iranske efterkommere i grundskolen og de tyrkiske og pakistanske efterkommere på de gymnasiale uddannelser, der klarer sig dårligere end visse af indvandrerne fra de samme oprindelseslande. 1.3 Rapportens anbefalinger Rapportens kapitel 5 indeholder en række anbefalinger til tiltag, som kan medvirke til at mindske de barrierer, der hindrer unge udlændinge i at gennemføre en erhvervsuddannelse. Tiltagene bygger videre på anbefalingerne i Tænketankens femte rapport Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, hvor Tænketanken fx anbefalede obligatorisk undervisning i dansk som andetsprog og lektiehjælp for de elever på erhvervsuddannelserne, som har behov for det. Desuden anbefalede Tænketanken bl.a., at kontaktlærerne skal motivere udlændinge til at søge en praktik- 8 Tænketanken vil i sin næste rapport nærmere belyse, hvordan andre af Tænketankens syv mål for en vellykket integration varierer mellem de forskellige nationaliteter. 11

16 plads, og at antallet af skolepraktikpladser skal forhøjes inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. I det følgende sammenfattes anbefalingerne til tiltag. Tiltag før erhvervsuddannelserne Obligatoriske afgangsprøver Det anbefales, at det skal være obligatorisk for alle elever, der har afsluttet 9. klasse, at aflægge folkeskolens afgangsprøve i alle prøvefag eller som minimum i fagene dansk, matematik og engelsk. I dag kan eleven i samråd med forældrene og skolen vælge ikke at indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i de enkelte fag. Lektiehjælp og undervisning efter normal skoletid Det anbefales, at alle skoler indfører skemalagt lektiehjælp, som kan gøres obligatorisk at deltage i for de elever, der vurderes at have behov for det. Desuden kan det overvejes, om skolerne i højere grad end i dag skal lægge fx specialundervisning og særlig tilrettelagt undervisning til bogligt svage elever uden for normal skoletid. Tilbud om forældrekurser For at styrke forældrenes kompetencer til at støtte de unge udlændinge i deres uddannelsesforløb anbefales det, at der etableres tilbud om forældrekurser for udlændinge, som har eller snart får børn i den skolepligtige alder. Forældrekurserne kan eventuelt i en kortere periode indgå i eller træde i stedet for aktive tilbud for de udlændinge, der modtager offentlig forsørgelse. Introduktion til ungdomsuddannelserne i 9. og 10. klasse En stor del af de unge oplever, at den valgte erhvervsuddannelse ikke lever op til deres forventninger. Det vil således være en fordel, at flere grundskoleelever med både dansk og udenlandsk baggrund får et større indblik i ungdomsuddannelsernes indhold. Det anbefales derfor bl.a., at det gøres til en permanent mulighed for 9. klasse-elever at deltage i brobygningsforløb. Et brobygningsforløb for 9. klasse-elever kan omfatte dele af 9. klasse og dele af erhvervsuddannel- 12 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

17 sernes grundforløb. 9. klasse-elever på brobygningsforløb skal også aflægge folkeskolens afgangsprøve. Mentorordning i forbindelse med overgangen til erhvervsskolen Undervisningsministeriet har taget initiativ til at etablere en mentorordning, hvor unge med personlige, sociale eller faglige problemer kan få tilknyttet en mentor, der skal give vejledning i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. I denne mentorordning skal mentorerne være lærere, vejledere, socialrådgivere og andre voksne, der pædagogisk og vejledningsmæssigt er klædt på til opgaven. For at styrke de unges sociale netværk anbefaler Tænketanken, at mentoren ligeledes kan være en første eller andet års elev på ungdomsuddannelsen. Tiltag på erhvervsskolerne Lærersammensatte projektgrupper på erhvervsskolerne For at undgå en opdeling af eleverne i projektgrupper efter etnisk baggrund foreslås det, at lærerne på erhvervsuddannelserne i højere grad sammensætter projektgrupperne i starten af erhvervsuddannelsen på tværs af etniske grupper og faglige forudsætninger. Plads til gruppearbejde og socialt samvær på erhvervsskolerne For at hjælpe eleverne til at opnå et tilhørsforhold til uddannelsesstedet og til klassekammeraterne anbefales det, at der på uddannelsesinstitutionen afsættes lokaler til gruppearbejde, lektielæsning og lektiehjælp samt til socialt samvær efter skoletid. Tilpasning af det faglige niveau på erhvervsuddannelserne Som anbefalet i Tænketankens femte rapport er der behov for generelt at lempe de boglige krav på erhvervsuddannelserne, som ikke kan begrundes i de efterfølgende arbejdsfunktioner. I forlængelse heraf anbefales det, at nødvendige boglige fag flyttes fra erhvervsuddannelsernes grundforløb til hovedforløbet, hvor eleverne er mere modne. 13

18 Efteruddannelse af lærere og udvikling af undervisningsmetoder Det fremgår af både interviewundersøgelsen med elever på erhvervsuddannelserne og med studievejledere, at nogle lærere på erhvervsuddannelserne mangler de nødvendige pædagogiske kompetencer og viden om andre kulturer til at undervise indvandrere og efterkommere. Der er derfor behov for at efteruddanne lærerne, således at de bl.a. får større fokus på og bedre værktøjer til at tage højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på. Bedre udnyttelse af kontaktlærerfunktionen Kun få af de indvandrere og efterkommere, der er faldet fra deres uddannelse, mener, at de har været i kontakt med en kontaktlærer på erhvervsuddannelsen. Det anbefales derfor, at Undervisningsministeriet fastlægger nærmere retningslinier for kontaktlærernes opgaver, herunder mindstekrav til, hvor mange timer kontaktlæreren i gennemsnit skal anvende på hver elev under hensyntagen til elevens behov. Desuden kan det overvejes at etablere en obligatorisk uddannelse af kontaktlærere. Mere systematisk studievejledning Det er vigtigt, at studievejlederne på erhvervsuddannelserne både er mere opfølgende og mere systematisk holder samtaler med eleverne ved uddannelsens påbegyndelse, i løbet af undervisningsforløbet, op til praktikperioder og inden eventuelle specialiseringsvalg. Samtidig bør det sikres, at ingen elev afbryder en erhvervsuddannelse, uden at studievejlederen har gennemført en forebyggende samtale samt sikret, at eleven er blevet henvist til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Tiltag i forhold til praktik og beskæftigelse Mesterlærelignende erhvervsuddannelser og tilskud ved praktik på virksomheder Det foreslås, at det gennem en forsøgsordning afprøves, om tilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale, får flere danske og udenlandske elever i ordinær praktik. Det anbefales desuden, at der gennemføres flere forsøg med mesterlærelignende erhvervsuddannelser, hvor uddannelsernes skole- og praktikforløb afvikles mere fleksibelt end i dag. 14 KAPITEL 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING

19 Længerevarende undervisning i virksomhederne som led i skolepraktik Tænketanken anbefalede i sin femte rapport, at antallet af skolepraktikpladser igen forhøjes på de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. I forlængelse heraf foreslås det, at erhvervsskolerne kan modtage taxametertilskud i mere end de nuværende tre måneder, når skolepraktikelever deltager i undervisning i en enkelt virksomhed. Gennem virksomhedsforlagt undervisning kan eleverne opnå bedre kontakt til virksomheden og dermed bedre muligheder for at komme i ordinær praktik og få et job efter afsluttet erhvervsuddannelse. Bedre vejledning ved praktikplads- og jobsøgning Det anbefales, at de unge tilbydes en bedre vejledning ved praktikplads- og jobsøgning. Vejledningen skal sikre, at eleverne er motiverede til at søge en praktikplads og søger aktivt. Vejledningen skal desuden omfatte hjælp til at formulere ansøgninger og bearbejde eventuelle afslag. Interviewene med virksomhedslederne viser, at en personlig anbefaling fra lærer til virksomhed er en effektiv metode til at skaffe flere praktikpladser til unge udlændinge. Det kan på den baggrund anbefales, at der på erhvervsuddannelserne afsættes ressourcer til, at læreren kan opnå en tættere kontakt til arbejdsgivere og anbefale dem egnede elever. Kursus i omgangsformer Virksomhedslederne oplever, at de unge har svært ved at tilpasse sig på virksomhederne som følge af de uskrevne regler og en ironisk omgangstone. Det vil derfor være en fordel, hvis der på erhvervsuddannelserne bliver oprettet kurser i almindelige omgangsformer på en arbejdsplads. 15

20 2. Frafald på erhvervsuddannelserne I dette kapitel beskrives hovedresultaterne fra AKF s interview-, workshop- og observationsundersøgelser. Undersøgelserne giver en karakteristik af de forskellige grupper af unge indvandrere og efterkommere 1, der påbegynder htx eller en erhvervsuddannelse 2, og identificerer samtidig årsager til det høje frafald blandt indvandrere og efterkommere. En mere tilbundsgående gennemgang af undersøgelsesresultaterne kan læses i baggrundsrapport I, Det vigtigste i livet er at få en uddannelse - undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelserne på side Forskellige grupper af unge indvandrere og efterkommere De unge indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne har meget forskellige karakteristika. I analysen opdeles de unge i fire grupper efter deres uddannelsesmæssige og sociale ressourcer. Opdelingen i de fire grupper fremgår af figur Indvandrere og efterkommere omfatter i AKF s undersøgelser unge, hvis forældre er født i ikkevestlige lande, herunder også det tidligere Jugoslavien. 2 I det følgende anvendes erhvervsuddannelser som samlet betegnelse for de uddannelser, der er omfattet af AKF s interview-, workshop- og observationsundersøgelser, nemlig htx og udvalgte erhvervsuddannelser med høje frafald. 17

21 Figur 2.1: Fire grupper af unge udlændinge på erhvervsuddannelserne Høj grad af social kapital i et etnisk perspektiv De fortrængende Har visse faglige problemer, taler kun overflade-dansk, de fortrænger betydningen af deres etnicitet og føler en stærk forpligtigelse over for familien De veltilpassede Deres problemer består i fejlvalg og problemer med at få en praktikplads Lav grad af uddannelses- Høj grad af uddannelseskapital De isolerede Har både faglige, sproglige og sociale problemer De selvbevidste Har problemer med visse sproglige nuancer, har kun et lille dansk netværk og oplever det som svært at få en praktikplads kapital Lav grad af social kapital i et etnisk perspektiv Som det fremgår af figur 2.1, er de unge opdelt efter, om de har en høj eller lav grad af uddannelseskapital, og om de har en høj eller lav grad af social kapital i et etnisk perspektiv. Kapital skal her ikke forstås i den gængse betydning af materielle værdier, men i en mere symbolsk betydning, der dækker over alle former for ressourcer, som stiller den enkelte i en heldigere position i samfundet. Uddannelseskapital handler om de unges faglige kundskaber, deres konkrete erfaringer fra tidligere skolegang, deres fortrolighed med uddannelsessystemet og deres forhold til det at tage en ungdomsuddannelse. Graden af uddannelseskapital er bl.a. bestemt af forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning og af det sprog og det videns- og informationsniveau, som de unge er vokset op med. 18 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

22 De unges sociale kapital i et etnisk perspektiv handler om de unges sociale ressourcer til at kommunikere og indgå i sociale relationer. De unges sociale kapital er blandt andet bestemt af de sociale kompetencer, som de har fået som følge af deres opvækstforhold og forældrenes opdragelsesidealer samt gennem de sociale netværk uden for familien, som de har været en del af - i fritiden og i deres skolegang. Desuden dækker det også over de unges aktive tolkning og håndtering af deres egen etnicitet. To af de fire grupper af unge udlændinge i figur 2.1 har fået deres betegnelse efter deres samlede grad af social kapital i et etnisk perspektiv og uddannelseskapital, nærmere bestemt efter deres grad af integration i det danske samfund og deres relationer til danskere. Betegnelsen de isolerede afspejler således, at de unge i denne gruppe ikke indgår i sociale netværk med danske unge, og i stedet er meget alene eller isolerer sig i mindre grupper med andre unge udlændinge i fritiden og på skolen. Boligmæssigt lever de også i høj grad isoleret fra det øvrige danske samfund, og deres forældre er relativt svagt integrerede. De veltilpassede har fået deres betegnelse, fordi de omgås danske unge, taler godt dansk og deltager aktivt i undervisningen på lige fod med mange af de danske unge. De bor typisk uden for de ghettolignende boligområder, og deres forældre er relativt velintegrerede. For de to andre grupper af udlændinge afspejler betegnelsen de unges bevidsthed omkring betydningen af at have en udenlandsk baggrund. Det gælder for de fortrængende unge, der i høj grad har fået denne betegnelse, fordi de fortrænger, at deres udenlandske baggrund skulle have nogen betydning. De oplever derfor deres vanskeligheder i uddannelsessystemet som et individuelt nederlag frem for noget, der skyldes ulige vilkår eller forskelsbehandling. De selvbevidste unge har også primært fået deres betegnelse efter deres opfattelse af betydningen af at have udenlandsk baggrund, som de opfatter som en styrke. Gruppen er kendetegnet ved, at de unge er meget bevidste omkring deres egen kulturelle og religiøse identitet. 19

23 Det skal bemærkes, at de fire grupper er opstillet for at ramme nogle centrale træk, der adskiller de unge fra hinanden. Det betyder, at den enkelte unge indvandrer eller efterkommer godt kan have træk fra mere end én af grupperne. Eftersom gruppen af unge indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne er meget forskelligartet, skal man være varsom med at antage, at alle unge indvandrere og efterkommere møder de samme barrierer for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og at der findes en standardløsning for bekæmpelse af frafald blandt indvandrere og efterkommere. I tabel 2.1 uddybes de væsentligste forskelle mellem de fire grupper af udenlandske elever på erhvervsuddannelserne. I tabellen er de fire gruppers karakteristika opdelt på følgende forhold, som er medbestemmende for de unges placering i hver af de fire grupper: Familiebaggrund, netværk og relationer samt oplevelse af forskelsbehandling og intolerance. Desuden er de fire gruppers karakteristika opdelt på arbejdsformer og årsager til frafald, som repræsenterer de unges erfaringer fra erhvervsuddannelserne. 20 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

24 Tabel 2.1: Forskelle mellem de fire grupper af unge udlændinge Familiebaggrund Netværk og relationer Oplevelse af forskelsbehandling og intolerance Arbejdsformer Frafald De isolerede De fortrængende De selvbevidste De veltilpassede Forældrene er ofte på overførselsindkomst og har svag kontakt til det danske samfund. Den unge opretholder en stærk opdeling mellem familie- og ungdomsliv Har ringe dansk netværk og har svært ved at få kontakt med danskere. Arbejder typisk i gruppe med andre unge udlændinge Dette opleves som forventelig diskrimination (føler sig ofte forfulgt) Har svært ved selvstændighedskrævende arbejde og foretrækker lærerstyret undervisning Frafald bunder i basale faglige og sproglige problemer, et højt fravær, social isolation samt en manglende praktikplads Forældrene er ofte ufaglærte, og faderen har typisk været selvstændig i en periode. Den unge er ofte blandt de ældste i en stor søskendeflok og tæt knyttet til familien, hvis forventninger forsøges tilfredsstillet Har dansk netværk på uddannelsesinstitutionen, men ikke i privatsfæren. Arbejder ofte i gruppe med danske unge Dette opleves som uforståeligt og som et individuelt nederlag Trives bedst med tydelige rammer og krav til deres faglige præstationer Frafald bunder i visse sproglige problemer, som går ud over de faglige kundskaber, i et svagt dansk netværk og problemer med at skaffe en praktikplads Forældrene har ofte fast arbejde og er trygge ved det danske samfund. Familien har en vis uddannelsestradition, eller der er ældre uddannede søskende. Familiens livsstil og forventninger mødes med kritik Har stærkt etnisk netværk, men omgås udvalgte danskere. Arbejder alene eller i gruppe med unge, der respekterer deres anderledeshed Dette opleves som en kollektiv krænkelse Er glade for perioder med projektorienteret og selvstændighedskrævende arbejde Frafald bunder i et svagt dansk netværk, i problemer med visse sproglige nuancer samt i praktikpladsproblemer, fejlvalg og manglende fleksibilitet i fht. at udøve religion Forældrene er relativt velintegrerede i det danske samfund og accepterer de unges tilvalg af dansk kultur. Forældrene inddrages dog meget lidt i uddannelsesvalget Har godt dansk netværk i og uden for uddannelsesinstitutionen. Arbejder alene eller i gruppe med danske unge Dette opleves som overraskende og medfører undren (men også en grad af forståelse for, at det kan forekomme) Er fortrolige med længere perioder med selvstændigt og projektorienteret arbejde Gode danskkundskaber og sociale kompetencer modvirker ofte frafald. Frafald bunder oftest i praktikpladsproblemer eller fejlvalg Som det fremgår af tabellen, vil der typisk være forskel på årsagerne til frafald blandt de fire grupper af udenlandske elever på erhvervsskolerne. Eksempelvis er dårlige danskkundskaber, utilstrækkelige faglige kundskaber og manglende sociale relationer med danskere især medvirkende til frafald blandt de isolerede, mens frafald blandt de selvbevidste og de veltilpassede i højere grad kan henføres til vanskeligheder med at finde praktikpladser. 21

25 I det følgende beskrives de barrierer, der generelt er medvirkende til frafald blandt unge udlændinge. Desuden anføres det, hvilken af de fire grupper af udenlandske elever der særligt er berørt af hver barriere. 2.2 Barrierer for at gennemføre en erhvervsuddannelse Undersøgelsesresultaterne viser, at problemer med de faglige krav på erhvervsuddannelserne og - delvist i sammenhæng hermed - problemer med at skaffe en praktikplads er de væsentligste forklaringer på de unge indvandreres og efterkommeres høje frafald. Der er endvidere en række andre forklaringer på frafaldet, som kan vægte mere eller mindre tungt i forhold til de forskellige grupper af unge udlændinge. Frafaldet skyldes derimod kun i beskedent omfang, at de unge vælger at skifte uddannelse. De unge giver endvidere i høj grad udtryk for at være motiverede til og fokuserede på at få en uddannelse. Barriererne for at gennemføre en erhvervsuddannelse kan inddeles i tre grupper efter det tidspunkt i uddannelsesforløbet, de opleves: Før den unge udlænding påbegynder en erhvervsuddannelse, på erhvervsskolerne og i forbindelse med praktik og beskæftigelse. De vigtigste barrierer i hver gruppe er opstillet i tabel 2.2 og beskrives nærmere i de følgende afsnit. 22 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

26 Tabel 2.2: Barrierer for unge udlændinges erhvervsuddannelse Barrierer før erhvervsuddannelserne Barrierer på erhvervsskolerne Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse Forældres manglende mulighed for at støtte deres børns danskkundskaber eller give lektiehjælp Uro i hjemmet Dårlige danskkundskaber Dårlige faglige kundskaber Mangel på danske sociale netværk til at inspirere til alsidige uddannelsesvalg Manglende kendskab i det etniske netværk til uddannelsessystemet og dets krav Forkerte forventninger til uddannelsen Problemer med det faglige niveau Problemer med sproglige nuancer Problemer med selvstændighedskrævende arbejdsformer Manglende socialt og fagligt netværk på tværs af etniske grupper Manglende tilknytning til uddannelsesstedet og klassekammeraterne Læreres og vejlederes manglende forståelse for udlændinges særlige uddannelsesproblemer Virksomhedernes forventninger til udlændinge Problemer med at formulere praktikplads- og jobansøgninger Manglende netværksforbindelser til virksomheder Manglende viden om omgangsformer på virksomhederne 2.3 Barrierer før erhvervsuddannelserne En af de store barrierer for de unge udlændinge er, at de fra grundskolen medbringer ringe faglige kundskaber og dårlige danskkundskaber. Dette er i høj grad resultatet af, at der ikke bliver talt dansk i hjemmet, og at de ofte ikke kan få lektiehjælp, sådan som mange danske børn får det. Mange af de unge indvandrere og efterkommere har forældre med et lavt uddannelsesniveau, en ringe arbejdsmarkedstilknytning og dårlige danskkundskaber. Dette gælder især for de isolerede og de fortrængende unge. Forældrenes lave uddannelsesniveau og manglende viden om det danske uddannelsessystem betyder også, at de unge indvandrere og efterkommere ikke får vejledning af forældrene om uddannelsesvalget og dermed vælger på et meget usikkert grundlag. Dette problem bliver forstærket af, at en del unge indvandrere og efterkommere ikke indgår i sociale netværk med danske unge, og at en del af de unge ikke er i kontakt med studievejlederne. Det er derfor i mange tilfælde i de etniske netværk, valget af uddannelse bliver truffet. Som følge af den begræn- 23

27 sede viden om uddannelsesmuligheder i den etniske gruppe får de unge ofte kun kendskab til et begrænset udvalg af uddannelsesmuligheder, og ofte ved de unge ikke, hvilke faglige krav der stilles på de forskellige uddannelser. Ligeledes er deres fornemmelse for praktikpladschancer og beskæftigelsesmuligheder ofte uden hold i virkeligheden. Dette medfører, at de unge træffer ensidige uddannelsesvalg og ofte fejlvalg. Flere af de unge udlændinge i undersøgelsen, især kvinderne, angiver desuden uro i hjemmet som en faktor, der er medvirkende til deres frafald. Uro i hjemmet kan således være en barriere for lektielæsning, samtidig med at de unge kan have svært ved at bevare fokus på deres uddannelse, hvis de også skal bekymre sig om familiære problemer. 2.4 Barrierer på erhvervsskolerne Undersøgelsesresultaterne viser, at de unge indvandrere og efterkommere møder en række større eller mindre barrierer på selve erhvervsuddannelsesinstitutionen, som er medvirkende årsager til det høje frafald. Det drejer sig bl.a. om indholdet og formen i selve undervisningen, uddannelsernes opbygning og relationerne mellem udenlandske elever og hhv. lærere, studievejledere og de danske elever. De faglige og sproglige krav På erhvervsuddannelserne møder de unge udlændinge faglige krav, som de har vanskeligt ved at leve op til. Det gælder bl.a. kravene til engelsk, tysk og matematik. Mange af de unge udlændinge, der er faldet fra, har således været overrasket over de mange teoritunge fag og har haft vanskeligheder med at følge med i timerne. De faglige problemer hænger naturligvis sammen med, at de unge udlændinge kommer med utilstrækkelige faglige kundskaber fra grundskolen. De interviewede studievejledere vurderer således, at omkring halvdelen af de unge indvandrere og efterkommere ikke er på et tilfredsstillende fagligt niveau efter grundskolen. Interviewene med studievejlederne peger dog også på, at der på nogle uddannelser bliver stillet uforholdsmæssigt høje faglige krav til de unge 24 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

28 krav som det er svært at begrunde i de efterfølgende jobfunktioner. De faglige problemer er mest udbredte blandt de isolerede og de fortrængende unge. De faglige problemer hænger for mange af de unge indvandrere og efterkommere bl.a. sammen med dårlige danskkundskaber. Dette gælder især de unge, der tilhører grupperne de isolerede og de fortrængende, men også til en vis grad for de selvbevidste unge. I interviewene giver de unge udlændinge udtryk for, at de oplever deres mangelfulde danskkundskaber som en hindring for at deltage aktivt i undervisningen. Dårlige danskkundskaber udgør også en barriere for at etablere samarbejdsrelationer med de fagligt mere stærke elever og er på den måde med til at forstærke de faglige problemer blandt de unge indvandrere og efterkommere. Det sociale miljø På erhvervsuddannelserne oplever mange unge udlændinge et manglende tilhørsforhold til klassen og til skolen. Dette skyldes bl.a. de fleste erhvervsuddannelsers opbygning med korte og opsplittede uddannelsesforløb. Dermed opstår der ikke naturligt sociale netværk på tværs af etniske grupper. I stedet indgår mange unge udlændinge, der falder fra, i rene etniske netværk. Dette kommer både til udtryk i fritiden og i undervisningen, hvor disse unge udlændinge ofte finder sammen ved gruppe- og projektarbejde. Det sidste forstærkes desuden af, at de unge udlændinge på grund af dårlige faglige kundskaber ikke føler sig velkomne i grupper med de ofte fagligt stærke danske elever. De rene etniske projektgrupper er typisk kendetegnet ved, at alle elever har faglige problemer. Der opstår ofte en gruppedynamik, som kan være medvirkende til frafald, fx at man ikke føler sig forpligtet til at møde til undervisning. Manglen på grupper på tværs af etniske tilhørsforhold og faglige kundskaber fører dermed til en selvforstærkende isolation og marginalisering af etniske minoritetselever i undervisningen og projektarbejdet. Observationsstudierne og interviewene viser, at de fysiske rammer på uddannelsesinstitutionerne er et væsentligt element i det sociale miljø, hvor fx computer- 25

29 rum samt rum til lektielæsning og gruppearbejde kan være med til at skabe sociale relationer på tværs af klasser og grupperinger. De veltilpassede unge udlændinge skiller sig ud ved ofte at have gode danske netværk såvel på som uden for uddannelsen. Lærernes kompetencer og undervisningsformer Ifølge interviewene med de unge og med studievejlederne savner nogle lærere på erhvervsuddannelserne de fornødne pædagogiske kompetencer og viden om andre kulturer til at undervise indvandrere og efterkommere. Flere lærere mangler forståelse for etniske minoritetsunges særlige læringsproblemer, fx ved at forveksle sprogproblemer med ordblindhed. En del af de interviewede unge indvandrere og efterkommere har på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb oplevet, at de er blevet mødt med forudindtagede negative forventninger fra lærerne til deres evner. Det tyder på, at de unge udenlandske elever i nogle tilfælde bliver udsat for en forskelsbehandling, der stiller dem dårligere end andre på uddannelsen. Undersøgelsesresultaterne viser endvidere, at undervisningen på erhvervsuddannelserne i høj grad er præget af selvstændighedskrævende arbejdsformer - fx gruppe- og projektarbejde - hvilket udgør en barriere for mange af de unge indvandrere og efterkommere, især de elever, der tilhører de isolerede eller de fortrængende. Disse unge har problemer med de selvstændighedskrævende arbejdsformer, fordi de har vanskeligt ved at forstå og tage del i principperne om medansvar for egen læring. I stedet opfatter de gruppe- og projektarbejde som udtryk for ligegyldighed fra lærerens side. I nogle tilfælde bruger de unge den tid, der er afsat til gruppe- og projektarbejde, til socialt samvær. Studievejledere og kontaktlærere Undersøgelsesresultaterne peger på, at erhvervsuddannelsernes støtte- og vejledningsfunktioner ikke fuldt ud fungerer efter hensigten. De unge udlændinge, der klarer sig godt på uddannelsen, oplever, at de har en god kontakt til studievejlederen. Omvendt giver de unge indvandrere og efterkommere, der er faldet 26 KAPITEL 2. FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE

30 fra deres uddannelse, udtryk for, at kontakten til studievejlederen er sporadisk, og at de ikke helt er klar over, hvad de kan bruge en studievejleder til. Ofte har de unge først (om overhovedet) været i kontakt med en studievejleder, efter at de har besluttet at afbryde uddannelsen. Det tyder altså på, at studievejlederne ikke får kontakt til eleverne tidligt nok i uddannelsesforløbet. Samtidig giver studievejlederne udtryk for, at de mangler redskaber til at håndtere de særlige problemer, som er forbundet med at vejlede unge indvandrere og efterkommere. Kontaktlærerordningen fungerer ifølge interviewene og observationsstudierne heller ikke optimalt på alle skoler. Kontaktlærerens funktion er at være elevernes advokat, der løbende skal have samtaler med eleverne om, hvordan deres uddannelse forløber og skal forløbe fremover. På flere skoler fungerer kontaktlærerordningen imidlertid ikke, som den skal, og kontaktlærerne mødes kun sjældent med de elever, de er ansvarlige for; i nogle tilfælde kun ca. én gang om året. Ifølge studievejlederne skyldes dette ofte en for lav timenormering. Kontaktlæreren kan dermed vanskeligt medvirke til at forebygge og forhindre frafald. Det er bemærkelsesværdigt, at de færreste af frafaldseleverne har oplevet kontaktlærerordningen i funktion. 2.5 Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse Mangel på praktikpladser har længe været et betydeligt problem for de unge på erhvervsuddannelserne. Tidligere undersøgelser har vist, at problemet i særlig grad gør sig gældende for unge indvandrere og efterkommere. Dette forstærkes i nogen grad af, at udlændinge ofte søger ind på uddannelser, hvor det er særlig svært at få en praktikplads, fx uddannelserne til automekaniker, frisør og kosmetolog. Derimod er udlændinge ofte underrepræsenterede på uddannelser inden for træindustrien og smedefaget, hvor der ofte er gode praktikmuligheder. Udlændinges ensidige studievalg beskrevet i afsnit 2.3 er således medvirkende til de store praktikpladsproblemer. Problemerne med at skaffe en praktikplads rammer bredt inden for gruppen af indvandrere og efterkommere og gælder således for alle fire grupper af unge udlændinge beskrevet i figur 2.1. Problemerne er dog særligt fremtrædende for de veltilpassede udlændinge, da en manglende praktikplads ofte er hovedårsa- 27