Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse"

Transkript

1 2012/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse Af Anna Sofie Hartling Som grammatikentusiast kan man nemt få nederen på når et ord ikke lader sig rubricere grammatisk, men samtidig er det megagriner når man opdager at sproget lever sit eget chilleren liv. Således kunne man på moderne dansk opsummere hvad denne artikel handler om. Ordene der i denne forbindelse ikke entydigt lader sig klassificere, er en række nyere ord med afledningen -er(en). De er i familie med ældre ord som vugger(en) ( vuggestuen ), svømmer(en) ( svømmehallen ) og Råderen ( Rådhuspladsen ), men er anderledes fordi de grammatisk set har en bredere anvendelse. De ældre ord er de sidste omtrent 40 år opstået blandt børn og unge som uformelle kortformer. De dannes altid til substantiver (navneord) og refererer oftest til steder i bestemt form, men kan også betegne genstande som fx fjerner (af fjernsyn). Fælles for dem er at -er-endelsen ikke ændrer ordklassen, hvilket ellers er typisk for afledningsendelser. > Anderledes er det for de ord som denne artikel drejer sig om. Her er endelsen netop i stand til at ændre ordklassen. I Dansk Sprognævns ordsamling findes flere forskellige ord af denne type, fx griner(en), neder(en), æder(en), opper(en), fråder(en), stener(en), hygger(en), nyser(en), downer(en), chiller(en), hader(en) og daffer(en). Ordsamlingen er, som ordet siger, en samling ord: en art uredigeret ordbog. Alle nye ord og vendinger som bliver anvendt i det danske sprog, og som kan tænkes at slå varigt an, er således kvalificerede til at indgå i ordsamlingen. Kun de ord der viser sig at være andet end døgnfluer, finder vej til etablerede ordbøger som fx Nye ord i dansk (www.nyeordidansk. dk) og Retskrivningsordbogen. De ældste af de nyere -er(en)-ord fra ordsamlingen er kendt siden begyndelsen af 1990 erne hvor de er opstået som slang blandt unge, siden er de blevet udbredt i almindeligt ungdomssprog og optræder nu også undertiden i mere formelt sprog og

2 hos voksne. Imidlertid er det ikke mit ærinde i denne artikel at gøre rede for ordenes oprindelse, men derimod at se nærmere på deres grammatiske status i dag. Undersøgelsen tager afsæt i hvordan ordene er anvendt på internettet, og hvordan de er behandlet i Sprognævnets ordsamling. 1 Undervejs kommer jeg desuden ind på ordenes frekvens målt i forhold til hinanden, deres betydning og betydningsudvikling. Er det mere grineren end det er hyggeren, og hvad vil det sige at tage en daffer? Kaster man et blik på ordene, vil man hurtigt se at der er tale om en temmelig uensartet gruppe både hvad angår betydning og anvendelsesfrekvens. Det er ikke så mærkeligt eftersom afledningsendelsen er(en) er en potentielt set uendeligt produktiv måde at danne nye ord på i dansk: Ved at føje -er(en) til verber (udsagnsord) og fx som i tilfældene ned, op 2 og down til adverbier (biord) kan man gøre dem til substantiver og adjektiver (tillægsord) som så igen kan anvendes adverbielt. Det interessante ved disse ord er altså at de med den samme afledningsendelse kan optræde i tre forskellige ordklasser. Frekvens De mest populære af ordene har været og er stadig neder(en) og griner(en), og jeg tager ud- 1 I citaterne fra internettet er de oprindelige skrivemåder bevaret. 2 Alternativt er neder(en) og opper(en) afledt af hhv. nedtur og optur, jf. artiklen om nederen i Den Danske Ordbog (www.ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nederen &search=søg). gangspunkt i dem. En simpel googlesøgning på de lange former på danske internetsider giver klart flest hits på disse to flere hundredetusinde for hver. Dette resultat er ikke til at tage fejl af på trods af de forbehold man i øvrigt må tage over for en sådan søgning. Næst efter nederen og grineren var steneren og chilleren de mest frekvente ord. Også æderen og hyggeren gav overraskende mange hits, men det skyldes for æderens vedkommende forekomster med bogstavelig betydning som fx planteæderen og kødæderen, mens hyggeren øjensynlig er navnet på mange legestuer for småbørn, klubber og væresteder for unge landet over. Nyser(en) og hader(en) er yderst lavfrekvente i den for sammenhængen interessante betydning, hvor nyser hverken er en næse eller en hård nyser, og hader ikke er en person der hader. I Sprognævnets ordsamling er der ét belæg for hvert af ordene: Det var for hyggeren i går, men jeg havde desværre den gale nyseren på (Politiken ). Desuden har en politiassistent oplyst, at politiet nu kørte en hader på rockergruppen (Politiken ). Det er tvivlsomt om nyser(en) når man har den på som i citatet; i betydningen nyse meget, være forkølet nogensinde har haft en ærlig gang på jorden, mens det lader til at der er op til flere der har haft haderen på gennem tiden: Har: haft haderen på, over at Systemdanmark forsøger at rubricere mig som ledig, som om det er et langt federe ord end arbejdsløs (www.damernesmagasin.net ). 2 Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts

3 Betydning og brug Det kan være svært at sige noget sikkert om et slangords udgangspunkt. På internettet kunne det se ud til at nederen og grineren i begyndelsen blev brugt som adjektiver, dvs. man kunne sige om personer, ting eller situationer at de var nederen: irriterende, skuffende, i en eller anden henseende dårlige, eller grineren: sjove, latterfremkaldende, i en eller anden henseende gode : Han kommer med sådan nogen pisse nederen jokes (www.christinearbild.tumblr.com ). Du er da for nederen at du ved hvor meget gennemsnits vægten af folk er :o (www.youtube.com ). Billedet ser ikke ud til at være det samme for alle ordene, i hvert fald lader det sig ikke afgøre om det var den adjektiviske eller den substantiviske brug af fx fråderen der kom først. Som adjektiv betyder det lækker : Hun er fråderen = hun er lækker (www. jimmy-thorup.dk ). og som substantiv er det noget man kan få eller have evt. på når man er mere end almindeligt sulten: de ryger for meget pot og da de får fråderen foran fjernsynet, finder de endelig meningen med livet: De skal have fat i en af de saftige hamburgers fra White Castle-burgerkæden! (www.filmzonen.dk ). Er en mega grineren tøs ;P (www.da.netlog. com ). Fed Hjemme side, den er nok for grineren (www.danbbs.dk ). Siden kan man finde talrige eksempler på at man kan få eller have neder(en) og griner(en) på eller over noget som i selv om det er sygt kan jeg godt få den lede griner på af det (www.dailyrush.dk ). Æderen er mest af alt noget man kan have eller få på og betyder da det samme som den tilsvarende vending med fråderen altså et voldsomt ædeflip: Aftenen før fik jeg ENORM æderen på (åd en hel islagkage) (www.dindebat.dk/graviditet-foedsel ). Men ordet kan faktisk også bruges som adjektiv om attraktive kvinder som der står i et af belæggene i ordsamlingen behæftet med et utvivlsomt dysfemistisk ord for kvinde : Jeg har nederen over endnu tre dræbte soldater i Afghanistan! Meningsløst! (www. facebook.com/group ). hvor der altså er tale om en klart substantivisk brug. en æderen kost (www.rundtenom.dk ). Dafferen kan man derimod være på når man er på vej til at gå, men først og fremmest kan man tage en daffer dvs. skride, smutte : > Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts 3

4 Alts? jeg finder ham overhoved ikke interessant. Som FC siger passer han ikke ind i nutidens wrestling og burde sammen med Animal tage en daffer (www.wrestling.dk ). Også steneren kan bruges substantivisk som i: Jeg er ik så meget for bare at ligge og stene en film, ka godt li de at få de vilde grineflip og ik ha steneren på, men være relativt frisk og social (www.community.dcfonline.dk ). hvor der er tale om at man stener, dvs. intet foretager sig, glor ud i luften, ikke er til at komme i kontakt med, men ordet anvendes mest adjektivisk også attributivt om noget der er kedeligt, evt. præget af sløvsind : Min steneren onsdag (www.youtube.com ). Nogle af ordene ser altså ud til med en vis sandsynlighed at være blevet til som karakteriserende adjektiver eller i hvert fald stort set fra begyndelsen have haft en parallel substantivisk og adjektivisk anvendelse, fx griner(en) og neder(en), andre som noget man kunne tage, have eller få sommetider på dvs. som substantiver, fx daffer(en), mens det for endnu andre fortaber sig i tågerne om de i begyndelsen anvendtes som adjektiver eller substantiver, fx fråder(en) og stener(en). Hvilken ordklasse tilhører ordene da, og kan man tale om at de korte former er de lange formers grundform? Ordenes grundform I Sprognævnets ordsamling findes fx grineren som et selvstændigt opslag ved siden af griner. Det samme gælder neder, æder, opper og fråder som har både den korte og den lange form som opslagsord. Imidlertid finder man i belægsteksterne under opslagene i kortform også eksempler på de lange former; her har indtasteren altså tydeligvis ment at griner er grundformen af grineren, neder er grundformen af nederen etc., og hygger og nyser er registreret som grundformen for de lange former hyggeren og nyseren. Dafferen er det eneste af ordene som kun findes med den lange form som opslagsform. Som det fremgår, har der altså på ingen måde været konsensus om ordenes grundform. Spørgsmålet om hvorvidt kortformen er grundformen, må til dels hænge sammen med spørgsmålet om hvorvidt ordene er født som substantiver eller som adjektiver. Ordenes ordklasse I Sprognævnets ordsamling er betydning 1 af følgende opslag kodet som substantiv: griner, æder, æderen, neder, nederen, opper, stener, hygger, nyser, downer, chiller, hader og dafferen. Af disse er griner, neder og nederen desuden registreret med en adjektivisk betydning 2. Omvendt er betydning 1 af grineren, fråder, fråderen og opperen markeret som adjektiv. Kun fråder har også en betydning 2 med substantiv som ordklasse. Der er ikke registreret adverbiel betydning, men den er ikke svær at finde på internettet: Jeg har faktisk her indenfor de sidste par dage fået lyst til at se sandheden om rødhætte. Det er altså en for grineren sjov 4 Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts

5 film (mb pointblog.dk/rodhaetterodhaette.html 6. feb 2011). For de fleste ords vedkommende har der altså været en fornemmelse af at de blev født som substantiver. Denne fornemmelse kan ikke så godt have bundet i hvordan ordene faktisk blev brugt i begyndelsen eftersom i hvert fald griner(en) og neder(en) også blev anvendt som adjektiver i de tidlige 1990 ere. Den hænger nok snarere sammen med ordenes udprægede substantiviske udseende. Som jeg har været inde på, er -er-endelsen ikke en ny måde at aflede ord på i dansk: De ældre ord (vugger(en) m.fl.) er selv udsprunget af en oldgammel og gængs måde at danne netop substantiver af verber på oftest for at betegne en person der udfører den handling som verbet indeholder, fx tømre -> tømrer, skrive -> skriver, eller en genstand som udfører den funktion, eller hvormed man kan gøre det, verbet beskriver, fx fryse -> fryser, skrabe -> skraber. Spørgsmålet er også om man ved at tale om korte former på -er og lange former på -eren ikke allerede har signaleret at der er tale om substantiver? Hvis -er og -eren er hhv. korte og lange former af adjektiver, er der under alle omstændigheder tale om en aparte adjektivbøjning. Etablerede ordbøger som Den Danske Ordbog og Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) er heller ikke konsekvente i deres valg af grundform. Den Danske Ordbog har således nederen, griner og fråderen som opslagsord. Til gengæld er alle tre klassificeret som substantiver. Nederen har desuden en underbetydning SOM ADJEKTIV, og under opslaget griner står som eksempel under Faste udtryk : grineren SOM ADJEKTIV. Under Faste udtryk på opslaget fråderen står derimod kun ét eksempel, have fråderen (på), som synes mere substantivisk end de eksempler man kan finde på det der fremstår som den primære og netop substantiviske brug: Det er bare fråderen [ ], [ ] de er vildt fråderen [ ] og [ ] hun er meget fråderen. I disse tre eksempler står fråderen om ikke andet prædikativt. Imidlertid har ordet adverbielle forstærkere knyttet til sig, nemlig bare, vildt og meget, som er et tydeligt tegn på at det er adjektivisk. I Nudansk Ordbog kan man også slå griner og nederen op. Om griner kan man læse at det er et substantiv som ofte bruges i bestemt form som et slangudtryk for at noget er meget sjovt. Endvidere fremgår det at ordet kan bruges som adjektiv, og de tilhørende eksempler gengiver både den korte og den lange form. For nederen er der to selvstændige opslag som sidestiller ordklasserne: Nederen1 er karakteriseret som sb.best., dvs. et substantiv som er født i bestemt form og slet ikke har en ubestemt form, og nederen2 er adjektiv. Begge ordbøger underkender altså formen neder som ellers er livligt i brug på internettet både som substantiv: Fuck hvor gir lektier en den største neder på...der er fanme for mange af dem.. (www. arto.com ). og som adjektiv: Selvfølgelig går man da i ekstremt neder tøj i skolen. Giver da ingen grund at hoppe i det pæne tøj, når man bare er i skole (www. pashion.dk ). > Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts 5

6 Ordene i ordbøgerne? Hvad gør man så hvis man skal beskrive -er(en)-ordene i en ordbog eller bare har en uniformistisk trang til grammatisk systematik? Man kunne selvfølgelig godt lade de korte former fungere som opslagsform for de lange former idet man undgik at tale om den ene form som den andens grundform, men samtidig anerkendte at de to former af hvert ord, uanset ordklasse, har samme stamme. I så fald skulle man i Sprognævnets ordsamling slette fx grineren, nederen og æderen som opslagsord og i stedet føre dem ind under de tilsvarende korte former. Under hvert enkelt opslagsord kunne man da have en substantivbetydning og en adjektiv-betydning, evt. sådan at den ordklasse som er den mest hyppige for ordet, står først om end det rent leksikografisk er ganske uortodokst at lade adjektiv komme før substantiv! Spørgsmålet er dog netop om det giver mening at hævde at nederen i fx en nederen film er en bøjningsform af neder. Ifølge min undersøgelse af ordene på internettet og i ordsamlingen ser det ud til at æder(en), nyser(en), downer(en), hader(en) og daffer(en) primært fungerer som substantiver, mens griner(en), neder(en), fråder(en), stener(en) og hygger(en) overvejende anvendes adjektivisk, især de lange former. Endelig synes der ikke at være en klar præference for opper(en) og chiller(en) som enten substantiv eller adjektiv, dog er det sådan at kortformerne hovedsagelig anvendes som substantiv. At alle ordene de fleste i både den lange og den korte form forekommer i to forskellige ordklasser (eller tre hvis man regner adverbier med), tyder på at man hellere skal lave et op- Anna Sofie Hartling (f. 1982) er tidligere studentermedhjælper i Dansk Sprognævn. slagsord for hver ordklasse og for hver form i en ordbog. Det giver rigtig mange opslagsord, men er måske den løsning der yder ordene størst grammatisk retfærdighed. En anden løsning kan være at se tiden an. Det er muligt at ordene med årene lægger sig fast på en betydning og en form der gør dem nemmere at passe ind i den gængse ordbogspraksis. Endelig kan man også læne sig tilbage og blot nyde ordene og deres rige grammatik: At tænke sig man kan sige om noget eller nogen at det eller de er nederen (adj.), dvs. ikke behageligt selskab, og man kan have eller få nederen (sb.) på eller over noget når man får en eller anden psykisk nedtur over noget. Senest er det blevet helt normalt at sige om sig selv at man er eller bliver nederen (adj.) over noget, hvor nederen er blevet synonymt med nedtrykt. For slet ikke at tale om de muligheder man har med kortformen neder. Man bør undlade at få downer på, slå sig til tåls med at sproget ikke altid er til at tæmme; at det når alt kommer til alt er i hænderne på sprogbrugerne. Og som sprogentusiast kan man faktisk blive ret opperen over at besøge diverse hjemmesider og chatfora. Den sproglige kreativitet lever i bedste velgående:.. og sådan kører det derudaf. God chillergriner! (www.thereal.hiphop.dk ). g 6 Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts

7 Hans, hendes eller sin? Af Ida Elisabeth Mørch og Sofie Vestergaard Braüner Dansk Sprognævn får ofte spørgsmål om om der i en konkret sætning skal stå hans/hendes eller sin. Der opstår desuden ofte debat om denne sproglige variation. Som regel er der mest tvivl i sætninger som kan siges at indeholde en skjult sætning. Nedenfor vil reglerne blive gennemgået. Reglerne i standarddansk Oversigten fokuserer på at vejlede om brugen af pronomenerne hans, hendes og sin i traditionelt standarddansk. 1 Der er ikke tale om strenge regler for korrekthed, men om hvilket ord man skal vælge hvis man vil undgå at vække opmærksomhed eller støde nogen. Imidlertid er der en udbredt vaklen i sprogbrugen som har været der gennem meget lang tid, og man bør være tolerant over for fx regionale forskelle i sprogbrugen. Der er flere regler for hvornår man bruger hans og sin. Den typiske fejl er at man bruger hans/hendes i stedet for sin, fx han bad hans far om hjælp til hans lektier. 1 Denne artikel er i store træk identisk med artiklen typiske problemer med hans, hendes eller sin på sproget.dk (se typiske-problemer). Desuden vil hans eller sin være emne for en af de Huskesedler fra Dansk Sprognævn som offentliggøres i foråret 2012 (se omtalen i boksen s. 11). Henvisning til et subjekt i singularis (grundled i ental) Når den der ejer noget, er subjekt i sætningen, henviser man med sin, fx Drengen tog altid sin kasket omvendt på Søren gav sin hund et kødben Hun hørte sin far spille guitar. Det gælder både hvis sin kommer før subjektet, og hvis sin kommer efter subjektet, fx Pigen trak sin cykel på fortovet Sin cykel trak pigen på fortovet Camilla tog sin nye kjole på til festen Efter sin højde at dømme kunne Camilla godt blive model. I disse sætninger er hhv. pigen og Camilla subjekt, og da det er dem der henvises til, bruger man sin. Hvis sætningen havde været fx pigen trak hendes cykel på fortovet, ville hendes ikke henvise til pigen, men derimod til en anden (som ikke optræder i sætningen). I praksis er der ikke den store risiko for misforståelser, og i dialekter og regionale varianter af dansk, gælder andre regler her bruges sin ikke på samme måde som i standarddansk, dvs. man bruger hans og hendes mere. > Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts 7

8 Skjult sætning En skjult sætning kaldes også en indlejret sætning. Den er ikke formet som en fuldstændig sætning eller ledsætning, men som en selvstændig betydningsmæssig helhed som man kan udlede af den grammatiske konstruktion. Et eksempel er Vi bad dem rejse hvor den skjulte sætning svarer til de rejser. Man bruger også sin når man henviser til subjektet i en skjult sætning, fx Camilla så Louise sidde på sin hest ( Camilla så Louise, og Louise sad på sin hest hvor den skjulte sætning kan omskrives til Louise sidder på sin hest). Sætninger af denne type er flertydige. Sætningen kan nemlig også betyde at Louise sad på Camillas hest. Hvis man skrev Camilla så Louise sidde på hendes hest, ville det i standarddansk betyde at Louise sad på en helt anden piges hest. Det svære ved denne regel er at afgøre om der er tale om en skjult sætning. En skjult sætning er indlejret i en oversætning, og den indeholder ikke et verbum (udsagnsord) bøjet i præsens (nutid) eller præteritum (datid), men derimod et verbum i infinitiv (navnemåde), et participium (lang tillægsform), et verbalsubstantiv (sætningsord) eller et adjektiv (tillægsord). En skjult sætning kan kendes på at den kan omskrives til en rigtig sætning uden at meningen bliver ændret væsentligt. Oversigt over hvad der skal til for at man kan tale om en skjult sætning: Grammatisk krav Eksempel et verbum i infinitiv han så ham spise sin is et participium hun fandt hende syngende sin sang af fuld hals et verbalsubstantiv han så ham i færd med bygningen af sin nye kajak et adjektiv han betragtede ham som farlig for sine omgivelser Den skjulte sætning indeholder en aktør (person) som der henvises til med sin, fx Hun bad ham ringe til sin far (= han skulle ringe til sin far) Han så hende komme gående med sin hund (= hun kom gående med sin hund) Jens glædede sig over at se Peters store succes med brygningen af sin nye øl (= Peter havde succes med brygningen af sin nye øl). Sætninger med denne opbygning er som nævnt principielt flertydige da sin både kan henvise til subjektet i den overordnede sætning og subjektet i den skjulte sætning, men de er ikke ukorrekte af den grund, fx Kvinden fandt manden liggende i sin seng (kvindens eller mandens seng?) På samme måde kan sætninger med 8 Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts

9 hans/hendes være flertydige hvis sætningen potentielt kan handle om flere personer, fx han så ham spise hans mad. Denne sætning ville (af nogle) kunne forstås på følgende måder: Peter (=Han) så Jens (=ham) spise Jens (=hans) mad Peter (=Han) så Jens (=ham) spise Peters (=hans) mad Peter (=Han) så Jens (=ham) spise Sørens (=hans) mad. (Mulighed 1 og 2 herover falder uden for den traditionelle regel for standarddansk). Sammenligninger med end og som I sammenligninger med end og som bruger man normalt sin, men man kan også bruge hans/hendes, fx Louise er bedre til matematik end sin lærer Louise er bedre til matematik end hendes lærer (efterfulgt af et underforstået er) Peter er ikke helt så høj som sin søster Peter er ikke helt så høj som hans søster (efterfulgt af et underforstået er). Man kan opfatte det andet sammenligningsled som en hel sætning, fx Peters far er lige så god til fodbold som hans bror er og Jens har flere venner end hans naboer har, og i det tilfælde ville man normalt bruge hans/hendes. var efter sin/dens renovering steget adskillige millioner. Egentlig er reglerne for brug af sin og dens/ dets de samme som reglerne for brug af sin og hans/hendes. Det vil sige at man bruger sin når der henvises til subjektet i sætningen, og dens/dets når der henvises til et andet led, fx han brugte ordet i dets nye betydning. Mange vælger dog at bruge dens/dets selvom der henvises til subjektet, fordi der ikke er tale om en person. Sin eller ens I sætninger hvor subjektet er man, gælder det stadig at man bruger sin ligesom i sætninger med hans/hendes, fx man skal huske at slukke sin mobiltelefon i biografen. Det er dog også udbredt at bruge ens måske som parallel til eksempler som det er vigtigt at lytte til ens mavefornemmelse, jf. man skal huske at slukke ens mobiltelefon i biografen. Faste vendinger Derudover bruges sin også i visse faste vendinger, fx i sin tid, på sin vis, i al sin enkelhed. Henvisning til et andet led end subjektet Bemærk at når man henviser til noget andet end subjektet, bruger man hans/hendes/dens/ dets/ens, fx Camilla fik lov til at låne hans blyant og tyven fik øje på Peter, tog hans pung og løb. Sin eller dens/dets Man bruger også sin når det subjekt man henviser til, ikke er en person; dens/dets kan dog også bruges, fx computeren var god på grund af sin/dens store skærm og bygningen Henvisning til subjekt i pluralis (flertal) Når subjektet ændres fra singularis til pluralis, bruges deres (jeres, vores) og ikke sin. Det hedder Vincent leger med sin hund og Vincent og Amalie leger med deres hund. > Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts 9

10 På samme måde som jeg leger med min hund, og vi leger med vores hund. Dvs. at når det subjekt man henviser til er 3. person pluralis, bruges deres, fx Ida Elisabeth Mørch (f. 1968) er videnskoordinator i Dansk Sprognævn. De fik deres penge til tiden Eleverne tog deres soveposer med på kanotur Søren og hans kæreste tog deres cykler til stranden (her er hans kæreste en del af subjektet, og derfor hedder det ikke sin kæreste). Sofie Vestergaard Braüner (f. 1986) er tidligere praktikant i Dansk Sprognævn. Der er dog en tendens til at bruge sin/sit/sine i denne type sætninger, især når sætningen er lang, og der er langt mellem subjektet og henvisningen (pronomenet). Og tendensen er især stærk hvis objektet (genstandsleddet) er i pluralis. Sammenlign følgende eksempler med objekt i pluralis og singularis: Mange børn har svært ved at undvære deres/sine forældre i længere tid Mange børn har svært ved at undvære deres far i længere tid. Undtagelser Indeholder sætningen også ordet hver, er der delte meninger om hvad der er korrekt. Som hovedregel kan man bruge hver sin/sit når det substantiv (navneord) der kommer efter, står i singularis. Når det efterfølgende substantiv står i pluralis, bruges hver deres/vores/jeres, fx De fik udleveret hver sin arbejdstelefon I får hver sin computer Vi tog hver sin instruktion og gik ud i skoven Vi tog hver vores instruktioner og gik ud i skoven De har hver deres børn at tænke på Vi går ud med hver vores venner i aften I må købe hver jeres lakridser når I har så forskellig smag. Tidligere var det almindeligt at bruge hver sin/sit/sine fordi hver kun kan forbindes med et entalsord, og nogle ser stadig det som det eneste korrekte. Mange bruger dog i dag hver deres og synes det lyder underligt at bruge hver sin/sit/sine ved subjekter i pluralis. Lige meget hvad man gør, kan man altså risikere at folk synes man bruger sproget forkert. g 10 Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts

11 Nye bøger Ny konferenceserie fra Dansk Sprognævn Sprognævnets konferenceserie er en ny skriftserie der med udgangspunkt i konferencer holdt af Sprognævnet behandler forskellige aspekter af det danske sprog. Den første konference fandt sted d. 12. og 13. april 2011 og handlede om nye ord. I en række foredrag blev dette emne belyst fra flere forskellige synsvinkler. Bogen fra konferencen indeholder følgende artikler: Asgerd Gudiksen: At skelne mellem etablerede ord og neologismer inden for orddannelse Jesper Herman: Hvorfor virker ordmagi? Lars Brink: Om udtalen af nye ord Margrethe Heidemann Andersen: Leksikaliserede sammensætninger om særskrivninger og sammensætninger i moderne dansk. Lothar Lemnitzer: Making sense of nonce words Ruth Vatvedt Fjeld: Leksikalsk neografi i Norge Jørgen Nørby Jensen: Nye ord datering og redigering Jacqueline Levin: Bobler fra folkedybet nye ord i Ordbogen.coms søgelogger Henrik Lorentzen og Sanni Nimb: Fra krydderkage til running sushi hvordan nye ord kommer ind i Den Danske Ordbog Nye ord. København april Redigeret af Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen. Sprognævnets konferenceserie 1. Dansk Sprognævn 2011, 132 sider. Ca. 225 kr. Bogen kan købes i boghandlen eller hos Dansk Sprognævn (tlf eller Huskesedler fra Dansk Sprognævn Huskesedler fra Dansk Sprognævn er kortfattede tekster om sprogrigtighedsproblemer beregnet til elever i klasse og på ungdomsuddannelserne. Teksterne indeholder mange eksempler og fremstiller reglerne kortfattet og klart. Formålet med huskesedlerne er at give lærere mulighed for let at give deres elever en huskeseddel om et afgrænset sprogligt felt. Huskesedlerne er blevet behandlet i Dansk Sprognævns fagråd for publikationer, og der har været et samarbejde med en række lærere der har testet huskesedlerne på forskellige niveauer. Huskesedlerne forventes at udkomme på Sprognævnets hjemmeside, på sproget.dk og på gangisproget.dk i løbet af foråret Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts 11

12 Spørgsmål og svar Tjek ind og tjek ud S p ø r g s m å l : Jeg har undret mig over teksten på standerne til rejsekortregistrering rundt omkring på stationerne. Der står check ind og check ud. Jeg har derfor spurgt Rejsekort A/S hvorfor de har stavefejl i en tekst alle kommer til at se på hver dag. Deres svar er at det er med vilje at de har stavet det sådan. Da jeg spurgte om hvorfor de har skrevet noget der er forkert ifølge Retskrivningsordbogen, svarede de: Fordi det skulle have sit eget ord, så man huskede det. Og så er det også internationalt. Og jeg må sige at jeg er blevet lidt mundlam over svaret. Hvad skal det hele dog så nytte hvis stavemåder bare gælder om at folk skal lægge mærke til skriften, firmaet, et eller andet? Hvad vil I gøre ved det? S v a r : Det er fuldstændig korrekt at ordene på rejsekortstanderne skal staves med tj-. Det hedder altså tjekke ind og tjekke ud, eller i imperativ (bydeform) på standerne tjek ind og tjek ud. I Den Danske Ordbog (DDO) (ordnet.dk/ ddo) kan man se at tjekke ind bl.a. betyder møde op et sted og blive indregistreret. Tilsvarende betyder tjekke ud bl.a. lade registrere at man forlader et sted. Lige nu står der på rejsekortstanderne check ind og check ud. I DDO kan man desuden se at tjekke ind også betyder aflevere sin bagage og få udleveret sit boardingpas inden en flyafgang. Det gør man i eller ved check-in som betyder indlevering af bagage og udlevering af boardingpas inden en flyafgang og skranke hvor en sådan ind- og udlevering foregår. I dette ord er den engelske stavemåde bevaret pga. udtalen. Indtil udgivelsen af Retskrivningsordbogen 2001 kunne man skrive både checke og tjekke, men i den gældende ordbog er altså kun tjekke tilladt som staveform af verbet. Rejsekort svarer at de ønsker at handlingen skal have sit eget ord så man husker det, og at de ønsker et internationalt ord. Sprognævnet finder ikke disse argumenter overbevisende, idet Rejsekort faktisk har valgt nogle etablerede ord for registreringshandlingen, men bare har stavet dem på en særlig måde. Og det er svært at forestille sig at Rejsekort gerne vil associeres med og huskes for nogle fejlstavede ord. Argumentet om at det er internationale ord, er kun delvist brugbart, idet ind og ud stadig er skrevet på dansk. Sprognævnet vurderer at det vil være bedre at der ud over den danske tekst findes en oversættelse til engelsk og evt. andre sprog. IEM 12 Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts

13 Biotek S p ø r g s m å l : Hvordan skal ordene biotek og cleantech skrives? S v a r : Andetleddene -tek, -tech er på dansk ikke særlig udbredt i nye sammensætninger, undtagen i firmanavne. Det betyder at det næppe er nødvendigt at ensrette dem i normeringen, og man kan derfor skrive biotek med k og cleantech med ch, dvs. i overensstemmelse med de etablerede skrivemåder. Ordet biotek (afkortning af bioteknologi) skrives således fordi det er etableret i den form, og fordi ingen i tale der i andre henseender er dansk, ville bruge den engelske udtale med diftong. Det tyder ikke på at ordet er lånt fra engelsk, selv om dets dannelse sandsynligvis er påvirket af engelsk. Ordet cleantech (af eng. clean + tech, afkortning af technology) er derimod et utvivlsomt engelsk lån. Det er registreret som varemærke (ordmærke) af DONG Energy for Niceklasserne 35: Annonce- og reklamevirksomhed og 41: Sportsarrangementer, publiceret i Varemærketidende, DK 16, Der er også et par europæiske registreringer af figurmærker for de samme klasser, men af andre firmaer. Det er også registret som ordmærke for en virksomhed der beskæftiger sig med traditionel rengøringsteknologi (fx trykspuling og vaskehaller), og det indgår efter Google at dømme i en del firmanavne, både i Danmark og i andre lande. Men i Vækstfondens ABC til internationalisering og vækst Perspektiver for venturekapital til danske cleantech-virksomheder (ABC står for Ambition, Build, Conquer, intet mindre) fra april 2008, s. 7, altså før DONG s registrering, bruges det som beskrivende appellativ om forretningsmodeller, der effektiviserer ressourceforbrug erstatter traditionel energianvendelse eller -produktion erstatter brug af miljøskadelige materialer reducerer forureningsproblemer fx via partikelfiltre renser forurenet materiale fx rensning af forurenet jord. Det er lidt uklart hvad registreringen af ordet for de nævnte klasser kan betyde for dets anvendelse som appellativ, for det forekommer usandsynligt at nogen ville bruge det om reklamevirksomhed og sportsarrangementer, men det kan selvfølgelig anvendes i reklamer og ved sportsarrangementer, fx i forbindelse med sponsorvirksomhed. OR Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts 13

14 Bundesligahår S p ø r g s m å l : Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?! S v a r : Politikens Slangordbog (6. udg., 2001) oplyser at bundesligahår (også kendt som tyskerhår og prøjserhår) er en frisure hvor nakkehåret er langt og håret fortil kort. Slangordbogen giver ikke nogen forklaring på udtrykkets oprindelse, men man skal nu ikke have set mange fodboldkampe fra Bundesligaen (den bedste række i tysk fodbold) for at kunne regne ud hvor betegnelsen stammer fra. Især i 1980 erne havde mange tyske fodboldspillere således den beskrevne frisure. Af de mere kendte kan nævnes landsholdsspilleren Rudi Völler (90 landskampe og 42 mål i perioden ). Slangordbogen daterer bundesligahår til 1998, men udtrykket kan dog med sikkerhed føres tilbage til Fra dette år kender vi således følgende skriftsproglige eksempel: vis grad også i Danmark) under betegnelsen Vokuhila ( vorne kurz hinten lang ) og minder om den frisure der med et andet slangudtryk kaldes svenskerfrisure svenskergarn, svenskernakke eller slet og ret svenskerhår, altså langt hår i nakken (jf. Slangordbogen). Her må det vist være danskernes opfattelse af hvordan en typisk svensker ser ud, der spiller ind! I Sverige taler man selvsagt ikke om svenskerhår, men om hockeyfrilla ( hockeyfrisure ), der af Svensk-Dansk Ordbog (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, JP/Politikens Forlag, 2010) forklares som frisure hvor håret er meget længere i nakken end oven på hovedet. Ordbogen giver oversættelserne svenskerhår og bundesligahår. To timer senere end aftalt dukker Cubas udenrigsminister op: En ung fyr med sorte handsker, sort undertrøje, sorte bukser, sølvkæde og Bundesligahår. Han gennemgår programmet, og det aftales præcist, hvornår Castro skal komme (Press ). Og i talesproget er udtrykket utvivlsomt ældre; jeg mener selv at kunne huske det fra i hvert fald slutningen af 1980 erne. Bundesligahår kendes i Tyskland (og til en 14 Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts

15 Forklaringen på betegnelsen hockeyfrilla skulle være at frisuren først opstod blandt (is)hockeyspillere. I overensstemmelse med moden var disse i 1970 erne og 1980 erne langhårede, men klippede håret fortil kort for bedre at kunne se ud af hjelmen! Der er dog også den mulighed at hockeyfrilla er en (bevidst eller ubevidst) forvanskning eller gengivelse af det tyske Vokuhila (jf. ovenfor). Norsk har i lighed med svensk hockeysveis ( hockeyfrisure ), mens den mest udbredte betegnelse for frisuren i engelsk synes at være mullet ( multe, navnet på en fisk). Baggrunden for denne betegnelse er ukendt, men på internettet florerer der flere teorier. Én forklaring går fx på at frisuren først er set blandt fiskere der lod nakkehåret gro for at holde varmen. Andre betegnelser for frisuren er ifølge Urban Dictionary (www.urbandictionary. com) fx Ape Drape, Beaver Paddle, Business in the front, Party in the back, Canadian passport, Kentucky waterfall, Neckwarmer, Soccer rocker, Squirrel pelt og Tennessee tophat. JNJ Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2012/1 marts 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2012/1 marts Grineren og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse 1 Hans, hendes eller sin? 7 Nye bøger 11 s p ø r g s m å l o g s v a r Tjek ind og tjek ud 12 Biotek 13 Bundesligahår 14 Næste nummer udkommer i juni 2012 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver Retstavning lug ud i dine sprogfejl Opgaver Opgave 1 A: Vælg det rigtige ord Skriv, hvad hans/hendes eller sin/sit henviser til i følgende sætninger (sin egen /en andens ) 1. Peter købte altid blomster

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de? 2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 25 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge25_verden_omkring_mig.indd 1 06/07/10 11.42 Uge 25 l Verden omkring

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kompetencecenter for læsning. Opgaver m.v.

Kompetencecenter for læsning. Opgaver m.v. Kompetencecenter for læsning Opgaver m.v. gr@mmatikrytteren Niveau E - oktober 2010 Ordklasser Skriv disse ord ind på deres rigtige pladser i skemaerne strejke forlis kæntre blod elektrisk amerikansk retter

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere